En traditionel tolkning af de seneste års udvikling i den danske sikkerhedspolitiske debat

armed struggleceasestobeauseful way of pursuing competetive political ob­

jectives. Military forces still need to be maintained andupgradedin order to pre­ serve the paralysis, but notions of inferiority andsuperiority no longer have the same clear political implications that they hadasrecentlyastheSecondWorld War. Once thisthresholdis passed, military forceceases to beat competitive va­ riable... and become more of a constant which rests on the notion of suffi­ ciency«^.

Buzans tankerom, hvilken betydning de grundlæggende udviklinger i det in­

ternationale politiske system har fordeenkeltestaters sikkerhed,kan naturlig­ vis kun forbindesmeden bestemt statssikkerhedssituationgennemenanalyse af,hvordan den pågældende stat konkreterindplaceret idet internationale poli­

tiske system. Buzan udvikler også nogle interessante tanker angående dette, knyttettil begrebet sikkerhedskompleks2^. Det vil føre forvidt at gå ind på detteher, og en anvendelseafhans begreber på dendanske situationer en særlig opgave.Deter centralt,atBuzans opfattelse fører til, atmanmå sondre mellem enstats »nationale sikkerhedsstrategi ogdens »internationale sikkerhedsstra­ tegi«2^. Tildetteskalføjes, atBuzan også udvikler enrække interessante tan­

kerom sikkerhed på detindividuelle niveau22\

Jeg vil mene, atBuzans tilgangkan angivenogle retningslinierfor, hvordan også den danske sikkerhedspolitiske debat kan komme ud over densnævresik­ kerhedsopfattelse og skaberumtil mere differentierede opfattelseraf de mange aspekter afdansk sikkerhed.Overvejelser af, hvad en dansk international sik­ kerhedsstrategi må gå udpå,eret væsentligt led i ennydefinering. Samtidig skal det i etredefineringsforsøg understreges, atmeningeningenlunde er, at sikker­

hed kun skal relateres tildet internationaleniveau.Manmå netop undgå, at den nationale og den internationale sikkerhedsstrategi kommer i indbyrdes mod­

strid. Det eri kombinationen mellem niveauerne, aten »holisme« etableres.

4. En traditionel tolkning af de seneste års udvikling i den

afspæn-dingspolitik,bl.a.i tolkningen afNATOsopgaver, i atompolitikken og i støtten til CSCE-processen mv., ført enpolitik, der har angåetsikkerhedsproblemerne i det internationale politiske system. Og defå engageredeembedsmændogfor­ skere, der arbejder på det sikkerhedspolitiske område, er også fuldt optaget af at udforme, varetage ogtolke Danmarks roller både iforhold til det internatio­

nale samfund i det hele taget og i forhold til internationale sikkerheds­ spørgsmål.

Min mening er snarere, at på grundaf den dominansafdet snævre sikker­ hedsbegreb, der findes hos de flestepolitikereog i offentligheden,er der ved at opstå en kløft mellem påden ene side denbrede traditionalisme idansksikker­ hedspolitik, ogpåden anden sidedesmåmiljøer, der må orienteresig i retning af de internationale sammenhænge,ogsom nødvendigvis må finde de traditio­

nelleholdningerutilstrækkelige. Denne modsætning blandersig med de mod­ sætninger, der i øvrigt erom dansk sikkerhedspolitik. På en underlig måde bety­ der fastholdelsen af ennational sikkerhedsstrategi over forpresset for at udvikle endansk, international sikkerhedsstrategi, atden sikkerhedspolitiske debat for­ vrides. Hvor den sikkerhedspolitiskedebat skulle drejesigom indholdet affor­ skelligesikkerhedsstrategier ogi denne faseikke mindst skulle angå, hvad en in­ ternational sikkerhedsstrategi skal gå ud på, oghvorledesennational og inter­

national sikkerhedsstrategi kan samtænkes, bevirker reduktionen af sikker­ hedsbegrebettil entraditionel forsvarsopfattelse, at så atsige alle tanker, der angår de internationale sikkerhedsspørgsmål, blivermistænkeliggjortsom en utidig politisering, såfremt deikkeentydigt underordnesden traditionelle, nati­ onale sikkerhedsstrategi.Når forskere og embedsmænd undertiden beskyldes for»berøringsangst« i forhold tilsikkerhedspolitikken, findes en del af forkla­

ringenpåen sådan måskeher23\

Jeg skalkort søge at illustrere, hvorledesden fremherskende binding til den traditionelle opfattelse afdansk sikkerhed harbidraget til at nedprioritere inte­

ressenfor de internationale sikkerhedsproblemer og engagementet i atudforme og justere en dansk, internationalsikkerhedsstrategi, samtidig medat den ideo­ logiskefølsomhedover for anfægtelser afdet traditionelle paradigme er forøget betydeligt. Hvisvi lægger en traditionel opfattelse til grund,kanvi tegne føl­

gende grovebilledeaf den danskesikkerhedssituation i de seneste år:

Efter den traditionelle opfattelse har Danmarks helt dominerende sikker­ hedsproblemsidenslutningenaf 40’erne været truslen fra Sovjetunionen. Som medlem af NATOhar viværetbeskyttetimod den sovjetiske trussel af NATO’s militære styrke,både igennem forstærkningsaftalerne og igennem denatomare garanti. Denne sikkerhedssituation har været grundlæggendeuforandret over en langperiode. Afspændingen i 60’ernes slutning og begyndelsen af70’erne var naturligvis politisk velkommen, men ændrede ikke noget grundlæggende ved

Danmarks sikkerhedssituation.Sovjetunionens oprustning, især oprustningen med mellemdistanceraketter i 70’erne og80’ernes begyndelse, kunne give anled­

ningtil bekymringfor enforskydning i denmilitære ligevægti Europa,men der varikketale om nogen afgørende ændringforDanmark. Over for densovjeti­ ske oprustning var det ud fra dette billedeen helt naturlig reaktionfra NATO side, at man måtte stationerenyeatomraketter i Vesteuropa som svar på den øgede sovjetiske trussel. AtSovjetunionen efter Gorbatjov har ændret deuden­ rigspolitiskesignaler,er politisk velkomment. Men ud fra den traditionelle op­

fattelse ændrerdet ikkeved Danmarkssikkerhed, medmindre der bliver tale om en formindskelse af østlandenesmilitære trussel igennem en formindskelse af dereskapacitet. INF-aftalen må man ud fra denne opfattelse på den ene side hilse velkommen, fordi Sovjetunionen herved får fjernet så relativt mange atomraketter.På den anden side betyder fjernelsen afdevestligeINF-raketter en svækkelse af detvestlige forsvar, somer betænkelig. Den er særlig betænke­

lig, fordi densovjetiske konventionelle overlegenhedfortsat består.

Imidlertid er der ud fradenne opfattelse visse andre bekymringer, nemlig frygten for, at den danskesikkerhedsdebat skulle føre til, atder rejses tvivlom den danskeNATO-loyalitet. Et gammelkendtproblem angående Danmarks til­

knytning tilNATO er detrelativtlavedanske forsvarsbidrag. Et andet problem, derligeledes ergammelt, erden særstatus Danmark har indenfor NATO i kraft afvorholdning til stationeringsspørgsmåletog tilatomvåbenfrihed i fredstid.

Danmarks særstatus erefterhåndenikkenoget større problem isig selv, fordi den ligesomandrelandessærlige ordninger måanses forat være accepteret af vore allierede. Men det må give anledning til bekymring, hvis der røres ved denne særstatus. Endeliger der etproblem angående den danske loyalitet over for NATO’s beslutninger og strategi. Folketingets dagsordenspolitik og den derafafledte fodnotepolitik erset ud fra denne opfattelse egnet-ogkunegnet - til at skabe unødig tvivlom Danmarks opslutning om NATO. Den rører desu­ den på forskellig måde ved de to andre spørgsmål,der ellersharværet nogen­ lunde i ro.

Detsamlede billede er ud fra den traditionelle opfattelse, atderer særdeles storstabilitet omkring Danmarkssikkerhed, og dette kan berettigeen relativ lav prioritering afsikkerhedspolitikkeniforhold til andre spørgsmål. Sålænge der ikkeer afgørende ændringer i trusselsbilledet og heller ikke ændringer i andre NATO-landes holdning til os, vil man efter denne opfattelse kunne nøjes med atopfatte dagsordenspolitikken som »tumlerier og nålestik«24\ Men i det øje­

blik denne politik truer med atrokke vedde andre NATO-landes forsvarsmæs­ sige solidaritet med Danmark, bl.a. knyttettil forstærkningsaftalerne, er der tale om etalvorligt sikkerhedspolitisk problem oggrund til opprioritering af sik­ kerhedspolitikken. Og opprioriteringen væsentligsteformål er da atfjernedisse

irritationsmomenter.

Somdet indirekte erfremgået ermin tolkning den, atdet i vid udstrækning er en sådan traditionel forståelse af Danmarks sikkerhed, der har ligget til grund forFirkløverregeringens holdning til sikkerhedspolitikken i perioden fra 1982 til 1988. Naturligvis har opfattelserne ikke været så grovesom her angivet.Men den traditionelleholdningsdominansog den hertil svarende opfattelse af en re­

lativ stabilsikkerhedssituation forklarer Firkløverregeringens lave prioritering afsikkerhedspolitikken i denneperiode25). Denne viste sig indadtil vedat rege­

ringen for første gang idanskparlamentarismes historie kunne acceptere, atsik­ kerhedspolitikken ikkenødvendigvis var etkabinetsspørgsmål,således som den gjorde ved at blive siddende til trodsfor,atden adskilligegange fik »detsikker­ hedspolitiske flertal« imodsig i folketinget. Denviste sigudadtil ved,at regerin­ genstortset opgav selvatudformeen dansk, internationalsikkerhedsstrategi.

Man fulgteen linie, hvor hovedbestræbelsen var, at anvisningerne fra»detsik­ kerhedspolitiske flertal« ikke skulle skabe problemer i forhold til NATO-partnerne, mens derikke var tale omnogenindsatsaf betydning, knap nok som en klart formuleret holdning, over for de nye, internationale sikkerheds­

problemer.

5. De internationale sikkerhedsproblemer og den danske debat