Regimeteori

Medinterdependensanalysenintroduceredesdetmeget omdiskuterede regime­ begreb. Trodsuklarhed og usikkerhedomkringbrugenaf dette begreb har stu­ diet af internationaleorganisationeri de senereåri stigende grad været præget af den inspiration, som regimeteorien har tilførtforskningsdebatten6).

Et regime kandefineres som:principper, normer, regler og beslutningsproce­ durer og evt. institutioner, derregulererinternationaleaktørersadfærd. Kras­ ner understreger, atdermåskelnes mellemprincipper og normer påden ene side og regler og beslutningsprocedurer på den anden side. Ændringeraf regler og

beslutningsprocedurer opfattes som ændringerinden for regimer. Deterførst, nårnormerogprincipper ændres, atderer tale om regimeændringer7).

Der kanevt. være knyttet institutionertil regimer,som er oprettet med det formål at sikre at regler efterleves ved at formulere, kommunikere, admini­

strere, gennemtvinge,fortolke og tilpasse dem8).

En småstat defineresher somen stat, der på grund af sin ringe størrelse opfat­

tessom begrænset isine handlemuligheder idetinternationalesystem-bådeaf sineegne og andre staters officielle beslutningstagere.

Hvorledes overlever småstaterne sikkerhedspolitisk og handelspolitisk?

Hvilken politik fører de små stater for at bevare størst mulig indre og ydrehand­

lefrihed i et internationalt system med stigendeafhængighed mellem store og små stater?Netop spørgsmålet om mere ellermindre asymmetrisk gensidig af­

hængighed har stået centralt ismåstatsanalyserne9).Begreberne følsomhedog sårbarhed synes frugtbare ved studietafsmåstaterspolitik,og forudfor helede­

batten om interdependensanalysen og regimebegrebet fremlagde Ole KarupPe­

dersen i sin analyseramme forstudiet af småstater begrebet normative interes­

ser,der er staternes interesser med hensyntil hvilke principper, der skalvinde til­ slutning og gøres gældende iinternational politik, samt bestræbelser foratæn­ dre eller påvirke forholdet mellem stater ved formuleringen af andre og nye ide­ aler eller regler for deres indbyrdes samkvem10). Ole KarupPedersenfandt isin undersøgelseaf udenrigsministerP. Munchs opfattelseafDanmarks stilling i international politik, at denne i hele sin udenrigsministertid anså de normative interesser for på længere sigtat være de eneste,der afgørende kunne forbedre Danmarks stilling iinternational politik, og athan,selv om han accepterede, at stormagtsdominanseneretgennemgåendetræk ved den internationalepolitik, fandt,atdetvar muligtat ændre degivne vilkår ved en aktiv politik, der tog sigte pådannelse afinternationale normer,der i højere grad var i småstaternesfavør.

Understregningen af, at normdannelsesprocessen foregår som en politiskfor­

handling, hvor forskellige interesser forsøgerat fåindflydelse på formuleringen af de normer og principper, der skal gældefor staternes indbyrdes samkvem,og på den nærmere udformning af de regler,der skal gælde forstaternes adfærd, kan genfindes identeoretiske debat omregimebegrebet.

De gamlesmåstateriEuropa hari deres politik over for deinternationale or­

ganisationer understreget vigtigheden af organisationernes normdannende funktion11). De små nye staterhari FN systemet pressetpå forat opnå handling oginstrumenter forstyring ogkontrol, derskulle føre til ny ordenpå forskellige internationale politikområder og dermed til strukturændringer i det internatio­

nale system, menogså de har indset værdien af atarbejde pålængeresigtved at søgeat påvirke normdannelsen gennem debatternei de internationaleorganisa­ tioner.

Småstaterne har ligesom stormagterne ennormativ interesse i atfåfastsat vissenormer for staternes indbyrdes samkvem, og småstaterne har også ligesom andrestater en institutionel interesse. De harihøj grad en interesse i den nær­ mereudformning afde institutioner, deroprettes med detformål atsikre atreg­

ler efterleves. Når spørgsmål om normdannelsen og opbygningen afde interna­

tionale institutioner har fået enså fremtrædendepladsidesmå staters udenrigs­ politik, skyldes det naturligvis, at de små stater harfærre muligheder end de større stater for at øve indflydelsepå udviklingen i det internationalesystem gennem de processer, der forløberuden om de internationale organisationer.

For udenrigsminister P. Munch var det langsigtede mål, som småstaterne burde samarbejde om atopnå, skabelsen af etinternationaltretssamfundsom den bedste løsning på småstaternes sikkerhedspolitiske og handelspolitiske overlevelsesproblem12). Dannelsen af et regime på et internationaltpolitisk sag­

sområde kan være i en stats interesse, selv om denne stat har måttet imøde­ komme andre staters interesser ividt omfang i den forhandlingsproces, derer gået forud for fastsættelsen af netop disse normer, regler og beslutningsproce­ durer.Informationsusikkerhed og øvrige omkostninger ved et ureguleret politi­

kområde kan være så store,at de opvejer det, som staten har måttet give afkald påi forhandlingerne.

Hvis man opfatter statens adfærd som betinget afindreog ydre strukturer, kan man spørge, hvilken betydningde strukturer har, der erknyttet til etregime.

I overensstemmelse med småstatsforskningens begreb »normativ interesse« må svaret være, at regimer kan have en indflydelse på adfærden, der kan illustreres med følgende figur:

Figur 1,

Grundlæggende kausale variable

Regimer

Adfærdsmønstre

De grundlæggende kausale variable er strukturer,der antagesat betinge den udenrigspolitiske adfærd. Det kan være nationale og internationale strukturer afideologisk, politisk og økonomiskart. Det forudsættes, at der i udenrigspoli­ tikken ersåstore værdierpå spil forstaten,atpersonligeprioriteringer hos sta­ tens repræsentanter kun har marginal betydning forde afgørelser, dertræffes.

Det er de forventninger, der er knyttet til rollen som udenrigspolitisk beslutning­ stager,der bliverudslaggivende. Rollen er tæt forbundet med de interessekon­

stellationeri det indrepolitiske miljø, der står bag formuleringen af udenrigspo­

litikken, og med det spillerum for handling, som det internationale systems

Struktur tilladerdenpågældendestat. Figurenspile, derangivergensidige på­

virkninger mellem grundlæggende kausale variable, regimer og adfærdsmøn­ stre,viser modellens dynamiske karakter.Der er ikketaleom,at de grundlæg­ gende strukturerdeterminerer adfærden. Derer for detførste kun taleom,at de sandsynliggør en bestemt type af adfærd. For det andet kan adfærdsmønstrene, derfastholdesover længere tid, føre til ændringeraf strukturerne,og endelig kanregimerindgå som vigtige mellemkommende variable13).

Staternesnormative interesser er rettet mod regimernes indhold, som igen dels er forbundetmedgrundlæggendeideologiske strukturer og dels med sty­ ring og reguleringaf adfærdsmønstre. Med begrebet »normative interesser«og regimebegrebet harvi fået redskaber til studiet afden dynamiske proces,som normdannelsen iinternationalpolitiker. Processen sessom en grundlæggende politisk proces, og denormativeinteresserssammenhæng med staternessikker­ hedspolitiske og handelspolitiske interesserfremgår tydeligt. Regimer kanjo dannes både på det sikkerhedspolitiske og dethandelspolitiske område. Det po­

tentiale til ændring afinternationalestrukturer, der kanligge idannelsen af in­ ternationalenormer indgårforudensom nævnt i denbegyndende teoridannelse om småstaterog hos interdependensanalytikerne - hosteoretikere, der som Ruggiesøgerat udbygge Waltz’s systemiske teori14).

Der har været rejst den kritik af forsøgene på såledesat udbyggedenstruktu­

ralistisketeori, atdeter forskerne selv,derkommertilat afgøre, hvornår det er den overordnede magtstruktur i det internationale system, der inddragessom forklaringsvariabel, og hvornårdeterinternationaleinstitutioner og regimer, der tillægges forklaringskraft. Herkan manigen med fordel trække på små­

statsforskningen, derharlagt så storvægt på den lillestats systemrolle og det handlerum, somdet internationale systems struktur tillader denne rolle,samt mulighederne foratudvide dette handlerum. Ud fra en systemanalyse må man kunne antage, at så længepresset mod den internationalerollefordeling, som magtstrukturenbestemmer for systemet som helhed, ikke er så stærkt, at rolle­

fordelingen er truet, så længe vil det være muligtat tillæggeinternationaleinsti­ tutioner og regimeren betydningsfuld pladsblandt forklaringsfaktorernei ana­

lysenaf staternes adfærd.

Studiet afændringstendenseri det internationale system må ligeledes ind­ drage adfærdsmønstre og eventuelle regimer ogdesuden udviklingen internt i de stater, der indgår ideneksisterendemagtbalance. Forskydningeri disse staters relative kapabilitet vilikke kunne forklares uden, atdisse forhold tages ibe­ tragtning.

I dennuværende magtstruktur idet internationale system - domineret af USA og Sovjetunionen - kan der påvises en række ændringstendenser udenat disse nødvendigvis vil forrykke den eksisterende, grundlæggendeinternationale

politiskemagtstruktur. EF’s udvikling og styrke i den internationale handel, Ja­

pans økonomiskestyrke,Kinasmulighederforatbliveenmagtfuldaktøridet internationalesystem og Den tredje Verdens udspil fra en fælles platformiFN med formuleringen afkravet om en Ny økonomisk Verdensorden er ændringer, deralle er medtilatbestemmedet handlerum inden fordenaf supermagterne dominerede magtbalance, inden forhvilket de mindre magters handlemulighe­ derligger.

Som nævnt er småstaternes optagethed afmulighederneforatfåindflydelse påopbygningen af internationaleinstitutioner og på udformningen afinternati­ onale regimer et centralttema for småstatsforskningen. Set fra dette perspektiv erdet nødvendigt at inddrage betydningen aføkonomiskeprocesser og interna­

tionale organisationer og institutioner, og at sepåihvilket omfang,de regimer, derskabesinden fororganisationerneforøger mulighederne forindgåelse af af­

taler, der tilgodeser småstaternesinteresser.

Studiet af småstatens udenrigspolitiske adfærd må arbejdeud fra toindbyr­ des forbundneteoriområder:teorier om det internationale systems struktur og aktørteorier. Beslutningsprocesanalysen er koncentreret om degensidigepå­

virkninger mellem aktøren og de omgivende internationale strukturer, og de indrepolitiskebetingelser fordenudenrigspolitiskeadfærd måligeledesmedta­ ges som forklaringsvariable.

Det er denudenrigspolitiske beslutningstagers rollesæt ien organisation, der agerer som en enhed i omgivende systemer,der eri centrum for undersøgelsen.

Ved studietafdette rollesæt kananalysensuafhængige variable udvælges.