Den marxistiske tilgang

merkan-tilistiskelitteratur,men som har været underkastet heftig kritik indenforInter­ national Politik.Staten betragtestiltider som en strategiskaktør,placeret imel­

lemdet nationaleoginternationale samfund (Ikenberry, 1986).Detkan medri­ melighed hævdes, at statsbestemmelsen i disciplinen InternationalPolitik er ret lidet gennemarbejdet -trodsstatenscentralerolleiteorierne (Halliday, 1987).

Denne betragtning vil tillige gælde fordenmerkantilistiskeretning.

Den merkantilistiske tilgangvil forklareændringer i den internationale politi­

ske økonomi med forskydninger i staternes magt, der fører til en ny politisk­

økonomisk stratifikation. Den statsligepolitik- isærmed hensyn til industriali­ sering-vilhaveen central indflydelse på denne udvikling.Desuden kan hege­ moniets eventuelle svækkelse og fald forklare afgørende ændringer. De ny magtrelationer kan betyde skabelse af nye regimer.

Menneskeopfattelsen er vanskelig at karakterisere entydigt. Den er næppe hentet fra den mestenkle politiske realisme, derharlånt udtrykket »ondtog dumt« fra den politiske filosofis mere dystremenneskeopfattelser. Det fore­

kommermig, at den bedste betegnelseeregeninteresse-maksimerende. Herved angives en vis rationalitet, et egoistisk element, men samtidigt - i modsætning til den liberale opfattelse-atogsårelative mål som status, magtogprestige kan være centrale menneskelige motiver. Da en række målsætningeropnås på be­

kostning afandre mennesker, er egeninteresseen bedre betegnelse enddet sterile nytte,der er alt forrettet imod behov der kan tilfredsstilles på et marked.

De væsentligste antagelser er vist i skemaet.

utilstrækkelige forklaringsevne og anvendelsesmulighed;en krise der dog sam­ tidigtharbetydeten større teoretiskåbenhed(Martinussen, 1987).

I det følgende vil jeg forsøge en håndfast karakteristik,der især erbaseretpå verdenssystem-tilgangen som formuleret af Wallerstein. Denne historiske og holistiske tilgang har isærliggrad etableret sig i litteraturenom international politisk økonomi, og forekommer at være en god repræsentant for den mo­ derne marxistisketilgang. Samtidigt måbemærkes, at marxistiske forfattere næppe vil godtage en gennemgang med hovedvægten på begreberne stat­ marked,dade presses ned over etandet, komplekst og integreretteoriapparat, og ikkeinddrager den historiske konjunktur. En sådanformodet kritikvil blive overhørt her.

Den marxistisketilgang anser økonomien - og dermedmarkedet- foratvære dominerende.Fra økonomienudspringer klasserne,hvis indbyrdes relationer er præget afklassekamp ogalliancer, samtidigt med at de indgår i et komplekst samspil med statsapparatet.

Den nationaleøkonomi måses som et integreret led iverdensøkonomien, der analytiskerudgangspunktet. Verdensøkonomienkan defineres som enkonti­

nuerlig, omfattende og forholdsvis komplet samfundsmæssig arbejdsdeling med en integreret række af produktionsprocesser forbundet via markedet (Wal-lerstein, 1984s. 13).

Det er klart, atøkonomibegrebet her er mere udsagnsladet end markedet, - detorganisationsprincipjeg har hævdet tilsammen medstatendefinerer inter­

nationalpolitiskøkonomi.Det fremgår dog, atogså Wallerstein tildeler marke­ det en central rolle som det formidlende led,og der fokuseres,som også kriti­ kere har bemærket, i høj grad på cirkulationssfæren.

Markedet erkendetegnet ved ulige bytte. Nationalt sker enudbytning,ogin­ ternationaltenunderbetaling for deperifere staters produkter,der især er råva­

rer. Verdensøkonomiens funktion indebærer således, at der overføres værdi imellem de forskellige regioner. Dette skalsesi nærsammenhængmed staterne, som er verdensøkonomiens politiske udtryk. Staterne søger atsikre den natio­ nale- dominerende - kapitaldebedste betingelseriverdensøkonomien. Sta­ terne udøver prespå priserne,når produkterne udveksles, ogpolitiske uligheder imellemstaternemuliggør det ulige bytte(1984, s. 5).

Økonomiske og politiske processerforstærker hinanden,og resultatet er, at den internationale politiskeøkonomi er struktureret iet center-periferi-forhold.

I denne struktur er stærkestater-staterder isærlig grad eri stand tilat varetage dendominerende kapitals interesser - placeret i centeret.En stat, hvis nationale kapital har komparative fordele samtidigt i både produktion, handel og på det finansielleområde, kanspille en hegemonialrolle og føre en liberal politik, da denne maksimerer profitmulighederne(1984, s. 37-46).

Om endenkelte stater har mulighedforat bevæge sig op eller ned i hierarkiet antages den globale struktur for at være konstant. Selvom semi-perifere stater således kan bevægesig til centret, vil der vedvarende eksistere enperiferi.

Ændringer i den internationale politiske økonomi opstår på grund af en række faktorer. I Wallersteins formulering skyldesde verdenssystemets egen dynamik, hvor tilbagevendende global underefterspørgsel generer kriser, der skærper klassekonflikten,og senerefører til inddragelseaf nye periferiområder for at sikrelavtlønnet arbejdskraft.Medetpar stikord kanmansige, atændrin­

gerne i den internationale politiskeøkonomiskyldesændrede profitmulighe­ der, derernært sammenhængendemed klassekampen - og disse forholdsbe­ tydning for staternes relativemagt. Disse stikord kanbåde karakterisere den afhængigheds-inspirerede tilgangog den mere klassiske.Isidstnævnteopereres netopmed en teori om, at politiske konflikter imellem centerlandene skyldes ændringer i deres økonomiske basis, og atde økonomiske ændringer skyldes kapitalismens dynamik.

Statsopfattelseniden marxistisketilgang kan vanskeligt karakteriseres enty­

digt.Den kan forsøgsvis sammenfattes under betegnelsen klassestat. Man kan skelne imellem opfattelser afstaten som et instrument for en dominerende klasse, som etkomplekst politisk integrerende fænomen, eller som en form for totalkapitalist.Dette er skillelinier hentet fra denvestligestatsteoretiskedebat.

Særligt statsapparaterne i de tidligerekolonier, der kan hævdes at mangle en

»naturlig« basis isamfundet,ellerat være direkteafhængige af centerlandene, giverdog anledning tilat være forsigtigmed attale om engenerel, marxistisk statsopfattelse.

Detultimativefokus er mennesket. Nogle vil hævde,at fokus er densociale klasse.Det er næppe korrekt. Ganske vist stårklasserne naturligt iforgrunden som både eteksisterende socialtfænomen og etanalytisk redskab, og forhol­ dene kan ikke forklares ud fra enkeltindividers handlinger.Måletfor analysen er dog stadigtat forstå, hvordan det enkelte menneskes liv formes, oghvordan det eventueltkan gøres frit.

Menneskeopfattelsenkan lidt enkelt formuleres som, at mennesket opfattes som et historisk og socialt præget individ - og dermed potentielt »godt«, så­ fremt de samfundsmæssigebetingelserertil stede.

Den marxistiske tilgang som her skildret har-måske forbavsende -visselig­ heder med den merkantilistiske. Detgældes således opfattelsen af markedets politiske natur, samtafden nære relationimellempolitiskog økonomisk magt.

De to tilgange adskiller sig-udover i analysen afkapitalismen-vedstatsopfat­ telsen, samt ved den marxistiske tilgangs klasseanalyse. Idet omfangi hvertfald arbejderklassen reelt - trods allebesværgelser om »det internationale proleta­ riat«- politisk er nationalt defineret,er klasseanalysen dog ikke enuoverstigelig

kløftimellemde to tilgange. Dette synspunkt understregesaf, at blandtandet Wallerstein konstaterer, at klasser som politisk fænomen(fürsich) må operere på statsligtniveau (Wallerstein, 1984, s. 8).

Hovedsynspunkterne i den marxistiske tilgang er sammenfattet iskemaet.