LAVSPÆNDINGSOMRÅDE?
10. Konklusion
Det er disse aspekter,somartiklen har undersøgt.Resultatet er, at derpå dette grundlag fortsat ermeningi-lige så meget som i 1970’erne - at betragteNorden - og specielt Danmark - som et lavspændingsområde.
Supermagternesinteressekonfrontationi Nordområderne er primært place
ret i dencentrale globale balances regi.Den eren del af depolitiskesignalgivnin ger, hvis samlede mønster skal sesi det overordnede bipolære perspektiv.
Har supermagterneinteresse i at bevare Norden - og specieltDanmark-som etsanctuarium? At dømme efter reaktionernefør majvalget 1988 i Danmark sy nessvaretatblive stærkt negativt for Vestmagternes vedkommende,ogstærkt positivt,hvad ikke kan undre, for Sovjetunionens vedkommende.
Men ser manpåUSA’s langsigtedepolitik, og ser man på den samlede politi
ske situation i Norden, er der ingentvivl om, at deter iUSA’s ogNATO’s gene relle interesse, atderskelnes mellem den helt specifikkesituation i Centraleu ropa, medsupermagts-og pagt til pagt konfrontation baseretpå gigantiskemili
tærapparater og det neutrale, alliancefrie og NATO-minimum-tilknytningsori-enteredeNorden.
Dette Nordengrænser mod nord op til et teknologisk-politisk-strategiskkon frontationsområdefor supermagterne, som itidensløb er blevetfuldtudnyttet, alt efter som de teknologiske muligheder og de gensidige politiske svingninger har tilladt det. Grundlæggendefungerer det imidlertidsom et sanctuarium,idet Kolaområdet og dedertil knyttedeflådeog flystyrkers første ogstort set eneste funktion er at fungere som baseområde for en væsentligdel afden sovjetiskean
denslagsstyrke -SLBM-styrken. Et sådant baseområde skal naturligvis ogsåbe skyttes. USAer klar over dette forhold. Mensom et led i markeringen af den po litiskestridom overlegenhed og som en opretholdelseaf den traditionelle ind- dæmningspolitikhar USA fundet det taktisk opportunt at anfægte dette sanc
tuariumi Nordkalotten med henvisning til mange af styrkernes påståede sømili
tære offensive kapacitet. Men på et mere overordnet niveau eksisterer en amerikansk accept af ikkeat anfægte balancens fornemste forhold: andenslags
styrken.
Sammenfattende kandet altså fastslås,atud fra den givnepåstand kan
Dan-mark - som en del afNorden- fortsatbetragtes som et lavspændingsområde.
Der er ingen afgørende ændringersketiløbet af 1980’erne, som kantilsige, at lavspændingsopfattelsen nu harmindre relevans.
I Nordområderneersket vigtige ændringer. Men der erikke ændret veddet centrale forhold, at Kolahalvøen medtilhørende nærområder og udbygning, primærtdrejersigom et principielt anerkendt sanctuarieområde idencentrale balancestermer. Der er ikke tale om en sovjetisk angrebsbase, som skal kæmpe idetegentligeAtlanterhav. Der er primært tale om defensive foranstaltninger.
ForDanmarksområde kan det fastslås, at Danmarks strategiske position er blevet meremarginal -primærtpga. USSR’s politiskeog militære erkendelse af demilitærtstrategiskerealiteter i Østersøen. Hertil kommerden afskrækkende virkning af det effektive dansk-tyske militære samarbejde i BALTAP og BAL-TAP-styrkernes betydelige militære styrke.
Ud fra de 3 lavspændingsindikationer kan det fastslås, at Danmarksom en del af Norden fortsatergenstandforen svagere polarisering end f.eks. Central
europa,at Danmark som endel af Norden ikke - som f.eks.Centraleuropa-får politiseret den militære balanceproblematik som den afgørende indikator på modsætningsforholdet. EndeligatDanmarksom en delafNorden kun iringe grad udsættes foren kraftig politisering afbipolært orienterede afskrækkelses prægede trusselmanifestationeri form afstrategier eller nye våbensystemer.
Danmark kan fortsat opfattes som et lavspændingsområde.
Litteraturfortegnelse
Ud over den i noterne nævnte er følgende litteratur i særlig grad benyttet:
Alexandersson, Gunnar. »The Baltic Straits«, London 1982.
Bjøl, Erling. »Danmark: between Scandinavia and Europe?«, International Affairs, 4, Autumn 1986, s. 601-17.
Cole, Paul M. and Hart, Douglas M. (eds.). »Northern Europe: Security issues for the 1990s«, Boul
der, 1986.
Denisov, Yu. »USSR-Denmark: Goodneighbourly Relations«, International Affairs, Moscow, August 1986, s. 88-95.
Forsvarskommandoen, »Forsvarets Rolle«, Vedbæk, 1987.
Gleditsch, Nils Petter. »Europe’s Northern Region between the Superpowers«, Bulletin of Peace Proposals, vol. 19, no. 4, 1985, s. 399-411.
Handel, Michael. »Weak States in the International System«, London 1981.
Marantz, Paul. »From Lenin to Gorbachev«. Occasional Papers, Canadian Institute for Internatio
nal Peace and Security, 4, May 1988.
Ries, Thomas. »Amerikanska säkerhetspolitiska intressen i Norden«. Internasjonal Politikk, nr. 4, 1987, s. 89-110.
Ries, Thomas and Skorve, Johnny. »Investigating Kola«, NUPI, Oslo 1987.
Sestanovich, Stephen. »Gorbachev’s Foreign Policy: A Diplomacy of Decline«. Problems of Com
munism. Jan.-Feb. 1988, 1, s. 1-15.
Noter og henvisninger
1) Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (herefter betegnet som SNU): »Flådestrategier og Nordisk Sikkerhedspolitik«, København, 1986, Bind 1, s. 254.
2) Se f.eks. Kjell Goldmann, »Det internationella systemet«, Stockholm, 1977 og hans artikel
»Change and Stability in Foreign Policy: Detente as a Problem of Stabilisation«, World Poli
tics, 1981-82, s. 230-66. Endvidere Daniel Frei and Dieter Ruloff, »East-West-relations«, Vol.
1, Cambridge, Mass., 1983. Nikolaj Petersen, »Spænding-afspænding«, i Bertel Heurlin og Bjarne Nørretranders (red.), »Veje til Fred. Håndbog i sikkerhed og nedrustning«, SNU, Kø
benhavn 1985, s. 126-35. Douglas J. Murray and Paul R. Viotti, »The Defense Policies of Nati
ons«, Baltimore, 1982, samt John Lewis Gaddis, »The Rise, Fall and Future of Detente«, Fore
ign Affairs, Winter 1983-84, s. 357-77.
3) SNU, Flådestrategier, bind 1, s. 249.
4) Det nyeste skud på stammen vedr, litteratur om den militære balance er Tom Gervasi, »Soviet Military Power. The Pentagon’s Propaganda Documents annotated and corrected by Tom Gervasi«, Vintage Books, New York, Jan. 1988, som er en provokerende kritik af USA’s og NATO’s påstående underlegenhed.
5) Se Øyvind Østerud: »The Uses and Abuses of Geopolitics«, Journal of Peace Research, vol. 25, nr. 2, June 1988, s. 191-200.
6) Begrebet Position i betydningen politisk, strategisk placering og rolle i relation til de overord
nede regionale og globale magtrelationer er inspireret af Bo Hult, »Kapprustning och konfron
tation i Nordatlanten«, Bilag 6, SNU, Flådestrategier, Bd. 2, se særlig s. 84, 90, 93.
7) Bertel Heurlin, »Danish Security Policy«, Cooperation and Conflict, nr. 4, 1982, s. 238.
8) En interessant kommentar til dette forhold kommer fra Det udenrigspolitiske nævns formand Bjørn Elmquist, Venstre, som i Information, 20.7.1988, s. 3 udtalte, »det er vigtigt, at vi har en veluddannet befolkning, som måske kan træde ind i forsvaret med kort varsel«.
9) 1 den officielle publikation, SNU, »Danmarks strategiske betydning, Udarbejdet af Forsvars
kommandoen«, København 1984 (ny udgave under udgivelse) opregnes tre faktorer, 1. Passa
geområde, 2. Baseområde, 3. Flankeområde.
10) Se SNU-redegørelsen, »Dansk sikkerhedspolitik og forslagene om Norden som kernevåbenfri zone«, København 1982.
11) I SNU-rapporten, Flådestrategier, gives den gængse tolkning i formandsskabets redegørelse (bind 1, s. 250): »Medens situationen i Centraleuropa forekommer stabiliseret i forhold til tidli
gere, er situationen i havområderne omkring Norden gennem den nye udvikling blevet mere la
bil. På flere måder er den kommet til at ligne den tidligere situation i Centraleuropa, hvad po
tentielt spændingsfremkaldende faktorer angår, men altså uden at der foreligger en tilsvarende fastlåst situation.«
Det er imidlertid førende militærfolks opfattelse, at set fra et krigsscenariesynspunkt er situa
tionen i nord i høj grad afbalanceret og stabil. Vest står stærkt. F.eks. skriver Air Vice Marshal Michael Graydon, SHAPE i en studie fra 1988, (»SACEUR’s Plans and Priorities, the Nor
thern Flank«, i Ellmann Ellingsen ed.), »Reinforcing the Northern Flank«; Oslo 1988, s. 84,
»To give you a better idea of the relative situation Greece and Turkey are worst placed in terms of sustainability with the situation in Italy and the central region being somewhat better,
fol-lowed by Schleswig-Holstein and Denmark in ascending order of sustainability with Northern Norway being best placed... In Northern Norway and Denmark and Schleswig-Holtein sustain
ability increases markedly following mobilisation and reinforcement. And, in our considerati
ons, we shall also keep in mind the impact of geography and climate on sustainability in Nor
thern Norway. The physical characteristics of the area of great distances and an inhospitable en
vironment present an aggressor with many difficulties when attempting to project power and deploy large formations.«
Tilsvarende udtrykkes af admiral Harry D. Train, tidl. SACLANT, i SNU. Flådestrategier, Bd. II, »Bilag 10. Maritime strategier i de nordlige farvande«, s. 166: »Endelig vil jeg gerne minde om, at den sovjetiske overfladeflåde i vore dages strategi ikke vil kunne overleve. Det fø
ler vi os overbevist om. Men skibene vil volde os problemer, så længe de overlever. Hvis flåden holdes i reserve, må vi gå ind og få den ud i kamp. Det er vi i stand til og vi kan ødelægge skibene.«
12) Det var i 1982 den daværende socialdemokratiske forsvarsministers vurdering, at udgifterne til forsvaret i løbet af 1970’erne var steget med 12-15 pct. i faste priser pga. de indbyggede fordel
agtige dyrtids- og pristalsreguleringer, se Jyllandsposten, 19. juni 1982.
13) Se kommende SNU-publikation om den nye sovjetiske militærdoktrin, udkommer ultimo 1988, samt Stephen Shenfield, »USSR’s militærdoktrin: Forvirring om det nye«, Udenrigs, nr.
3, 1988, s. 27-36.
14) SNU: »Dyvig Rapporten. Danmarks sikkerhedspolitiske situation i 1980’erne med kommenta
rer og debat«. København, 1985, s. 23.
15) Kommentar af Erling Bjøl, ibid. s. 255.
16) Allerede i Seidenfadenudvalget var disse tanker fremme i et bilag. Se Fem udenlandske eksper
ters vurdering af Danmarks militære og politiske plads, Professor L.W. Martin, »De danske stræder«, i »Problemer omkring Danmarks Sikkerhedspolitik«, Bilag, s. 129.
Det hedder her: »I de flest tænkelige krige vil omfanget enten være så lille, at Rusland for
holdsvis nemt vil kunne klare sig uden brugen af stræderne, eller omfanget vil være så stort, at krigen ikke vil kunne fortsætte ret længe. I begge tilfælde holder stræderne op med at være af vital interesse.«
17) Se Bertel Heurlin, »Danmarks strategiske betydning«, i Bjørn Møller (red.), »Forsvar, det bed
ste forsvar«, København, 1986, s. 7-16.
18) Gengivet efter Dyvig-rapporten, s. 93.
19) Eurogroup, NATO, »Western Defense: The European Role in NATO«, Brussels, May 1988, s.
2.
20) Synspunktet: Danmark som mål for et sovjetisk overraskelsesangreb forfægtes bl.a. af Christo
pher N. Donally and Phillip A. Petersen, »Soviet Strategies Target Denmark«, International Defence Review, 8/1988, samt af oberst C.F. Hagen i bogen »Fattigforsvaret i firserne«, Vær
løse, 1987. Det imødegås af den danske forsvarschef, som hævder, at et isoleret, overraskende angreb på Danmark for tiden ikke er en sandsynlig mulighed, (sst.s. 28).