Danmark og den store verden

Desværreer det ikke muligtud fra publiceret materialeom de nyeste INTER-LINK-versioner at identificere Danmark inden forgruppenaf »Øvrige OECD-

lande«.Behandlingen afforholdet mellem dansk og udenlandsk økonomisk po­ litik må derfor bygge på noget ældremateriale fra1980 (jf. OECD, 1980). Da den dengang anvendte INTERLINK-versioni højere grad var opbyggetpå basis af keynesianske kortsigtsmodeller, er derkun publiceret materialeomden øko­ nomiske politiks effekter iet toårs-perspektiv. Tilgengæld rummer materialet fra 1980 konsekvensberegninger foren rækkeforskellige former for finanspoli­

tiske indgreb. Selve datamaterialeter dokumenteret i et bilagtil artiklen.

Demog os

Det første spørgsmål, somskalsøges besvaret, vedrører forholdetmellem kon­

sekvenserne af danske og udenlandske beslutninger om økonomisk-politiske indgreb. De indgreb,som kan vurderes i fra det foreliggende materiale, omfat­

terændringeri:

a. Offentlige varekøb b. Offentlig lønudgift c. Almindelig indkomstskat d. Indirekte afgifter

Ændringerne eri alle tilfælde normeret til beløbsmæssigt atudgøre 1 pct. af bruttonationalproduktet. Konsekvenserne af indgrebene er beregnet som på­

virkningen af bruttonationalprodukteti Danmark(i pct.) og af dendanske beta­

lingsbalancesløbende poster (i mia. D.kr.). I figurernenedenforervistpåvirk­ ningen i år 2 (det andet år efter indgrebet er iværksat).

Det danske økonomisk-politiske indgreb erdefineret veden ændringi offent­

ligeudgifterellerskatter på1 pct.af bruttonationalproduktet. Det »udenland­

ske« økonomisk-politiske indgreb er i dette afsnit fastlagt som en samtidig in­ strumentændring ifølgendelande:USA, Vesttyskland og UK. Instrumentæn­ dringen er også her defineret som 1 pct.afde pågældende landesegetbruttona­ tionalprodukt.Somdetfremgårafdetefterfølgendeafsnit er dertaleom de tre vestlige økonomier, der har den størstebetydning for dansk økonomiskud­

vikling.

I figur1 eropsummeret resultaterne afsammenligningenmellem styrken af danske og udenlandske økonomisk politiske indgreb for så vidt angår effekten på det danske bruttonationalprodukt. I alletilfælde er regnet medgennemførel­ sen af ekspansive finanspolitiske indgreb: udvidelser afoffentligeudgiftereller nedsættelser af skatterog afgifter.

For en nedsættelse af de indirekteafgifter (moms e.l.) fås stort set samme ef­

fekt pådetdanske nationalprodukt - uanset om ændringengennemføressom en

sænkning af den danske momssats ellersom entilsvarendenedsættelseaf de indirekte afgifteri de tre store økonomier: USA, UK og Vesttyskland.

For størreoffentlige varekøb og mindsket indkomstbeskatning er detdanske indgrebnogetkraftigere isin effekt,men stadigvilet tilsvarende indgreb idetre store lande udløse virkninger på det danske bruttonationalprodukt, der svarer til omkring 3/4 af effektenafet tilsvarende dansk indgreb.

Størst er forskellenfor en forøgelseafdeoffentligelønudgifter.Herereffek­ tenafdetudenlandske indgrebpå dansk økonomisk vækst kun ca. 1/3af det danske indgreb.

Figur 1: Ændring i Danmarks bruttonationalprodukt som følge af finanspolitisk indgreb i hhv.

Danmark og »udlandet« (USA, UK og Vesttyskland), pct.

Forklaringen er, atændringeri lønudgifterne kun udløser små importændrin­

ger - og dermedharen begrænset international konjunkturspredningseffekt.

Også effekten på den danske betalingsbalancekan beregnes ud fradet publi­

cerede materiale. Her fås umiddelbartmodsatte fortegn for det danske og det udenlandske indgreb, der atter er defineretsom ensamtidig instrumentændring i USA, UK og Vesttyskland. Et dansk ekspansivt indgreb vil forværreden

dan-ske betalingsbalance gennem øget import. Omvendt vil et ekspansivt uden­ landsk indgreb forbedre den danske betalingsbalance gennem øget dansk eksport.

I figur2, som opsummererberegningsresultaterne,sker sammenligningen af betalingsbalanceeffekterne på de numeriske værdier- og altså uden hensyn til fortegnsforskellen.

Sammenlignet med effekterne på bruttonationalproduktet er forskellene mellem det danskeogdetudenlandske indgrebseffekternoget større.Detuden­ landskeindgreb har typisk en betalingsbalancevirkningpå omkring halvdelen af det danskeindgreb. Hvor endanskmomsforhøjelsesvarende til 1 pct. af BNP eksempelvis forbedrerbetalingsbalanceni det andet år medca. 720mio.

kr.,vil det tilsvarendeudenlandske indgreb forværrebetalingsbalancenmed ca.

400 mio. kr.

Figur 2: Ændring i Danmarks betalingsbalances løbende poster som følge af finanspolitisk indgreb i hhv. Danmark og »udlandet« (USA, UK og Vesttyskland), mia. kr.

Figur 1og2 illustrerersåledes den storebetydning fordanskøkonomiskudvik­ ling, som de udenlandske økonomisk-politiske beslutninger har. Den økonomi­ ske politik, sombesluttes i Bonn, LondonogWashington, har effekter på dansk økonomi,deri de fleste tilfælde er afsamme størrelsesorden someffekterneaf ettilsvarendedansk indgreb.

Hvembetyder mest?

Som nævntvar det udenlandske økonomisk-politiske indgreb i forrige afsnit fastlagt således, at det gennemførtesaf de tre lande, som efterdetforeliggende materialehar størst betydning for danskøkonomisk udvikling. Idette afsnit fremlæggesmateriale, der nærmere beskriver den betydning, som deenkelte større industrilande har for dansk økonomi. Desuden er NorgeogSverigemed­ taget for at illustrere den relative betydning af vore nærmeste nordiske na­ bolande.

I en beregningsmodel som INTERLINK vil den styrke, hvormed et økonomisk-politisk indgreb i et land (land A)påvirkerden økonomiske udvik­ ling ietandet land(land B), afhængeafen række faktorer:

a. Effekten af indgrebet på landA’s egen økonomi. Afgørende er her delsselve indholdet iindgrebet, delshvor»sprælsk« den nationale økonomi er. Hvor hurtigtoghvor meget reagerer for eksempel privatforbrugog private inve­ steringer på indgrebet?

b. Styrken i den direkte konjunkturspredning fra land Atil land B. Afgørende er her størrelsen aflandA’s importfraland B, målt i forhold til landB’s sam­ lede eksport. Jostørre en betydningland A har for land B’ssamlede eksport, jo større bliver også effekternepå land B af ændret økonomisk politik i land A.

c. Land A’s påvirkning af det samledeinternationale konjunkturforløb. Vig­ tige faktorererher dels landA’s »volumen«, f.eks. målt som dets andel af verdenssamledeproduktion, dels åbenhedenaf landA’s økonomimåltved importens andel afdennationale efterspørgsel.

d. Styrken i den samlede internationale konjunkturspredning, hvorigennem indgrebeti land Aindirekte påvirker landB’søkonomiske udvikling. Afgø­ rendeer her dels hvor kraftigtde enkeltenationale økonomier reagerer på eksportimpulser, dels hvor kraftige importreaktioner, som udløses af æn­ dringeride enkelte nationaleøkonomiers efterspørgsel ogvækst.

Medens effekterneunder pkt.a. og b. kunnetænkesvurderet ved hjælp af

na-tionale makroøkonomiske modeller, ligger styrkeni deinternationalemakro­ modellersom INTERLINK netop i, at desøger atindfangede komplicerede in­ ternationale konjunkturspredningsprocesser, som er omtalt under pkt. c. og d.

Som et summarisk mål for den styrke, hvormed deenkelte lande påvirker dansk økonomi er beregnet den gennemsnitlige påvirkningafdet danske brutto­

nationalproduktifaste priser, somopnås med de 4 økonomisk-politiske instru­ menter omtalti forrige afsnit.Ved gennemsnitsberegningen er anvendt numeri­

ske værdier. Den anvendte indikator kan fortolkes som påvirkningen af det danske bruttonationalprodukt veden ekspansiv »pakkeløsning« i det pågæl­

dende land.Pakkenomfatter da forøgelser ioffentlige varekøb og lønudgifter med hver 1/4 pct. af landets BNP ognedsættelser af indirekte afgifterogskatter medtilsvarende beløb.

Tabel 2viser dette summariske målfor 6 store vestligeindustrilande samtfor Norge og Sverige.Effektenafdet tilsvarende danske indgreb og afet samtidigt indgreb i USA, Vesttyskland og UK er angivettil sammenligning. Opgørelsen er sket forår 2.

Tabel 2: Summarisk mål for effekt på Danmarks bruttonationalprodukt i faste priser af et uden­

landsk økonomisk-politisk indgreb.

Aktivt land Effekt på realt BNP

i Danmark, pct. i år 2

USA 0.23

Vesttyskland 0.22

UK 0.16

Frankrig 0.13

Japan 0.07

Italien 0.07

Sverige 0.06

Norge 0.02

USA + Vesttyskland + UK 0.61

Danmark 1.03

Kilde: Bilagstabellerne

Selv om den anvendte vægtningaf de fire økonomisk-politiske indgreb erarbi­ trær, vil enændring af vægtningen næppe fåvæsentlig indflydelsepå den sam­

lederangordning af landenesindflydelse på dansk samfundsøkonomi. Et kigi bilagstabellerneviser, at rangordningen også ergældende, hvis man betragter de fire indgreb hverfor sig.

Den fundnerangordenillustrerernogle klare præmisser forDanmarks pla-

ceringi international økonomisk politik.

Fordet første fremtræder USA førerpositioniverdensøkonomien som en re­

alitetfor det danske samfund.Detkombinerede indgreb gennemførti USA vil slå igennem påvæksten idansk BNP medca. 1/4 pct. i det andet år. Dette sker påtrods af, at USA’s direkte betydning fordansk udenrigshandel er begrænset til ca. 10 pct. af den samlede danske eksport. DeterherUSA’s dominansidet samledeinternationalekonjunkturforløb, somslår igennem.

For det andet spiller Danmarks tunge partnerei EF en stor rolle. Vesttysk­ land, Frankrig og UK træffer alle økonomisk-politiske beslutninger afstorbe­ tydningfordansksamfundsøkonomi.Mereoverraskende er det måske, atogså Italien kommer ind med en ganske storpåvirkning - afsamme størrelse som Japans.

Endelig-ogmåske lidt skuffende for eventuelle tilbageværende »nordister«

blandt læserne - har de økonomisk-politiskebeslutningeriNorge og Sverigeen megetbegrænset betydning for dansk økonomi. Dette gælder på trodsaf, at især Sverige spiller en ganskestorrollefor dansk eksport(medca. 16 pct. af in­

dustrieksporteni 1987). Årsagen hertil er først og fremmest de nordiskelandes ringe »volumen«i den internationale økonomi - og dermed deres begrænsede påvirkningaf det samlede internationalekonjunkturforløb.

5. Konklusion

Umiddelbart angiver det fremlagte materiale, at de økonomisk-politiske beslut­ ninger i de store vestlige industrilande har stor betydningfor de mindre industri­

lande, herunderforDanmark. Artiklen har konkretiseret to aspekteraf denne afhængighed.

For det førsteviser sammenligningen af styrkenafdanske ogudenlandske økonomisk-politiske indgreb, at den samlede effekt på dansk økonomi af et gi­ vet indgreb i USA, UK og Vesttyskland er af samme størrelsesorden som effek­ terne af et tilsvarende indenlandsk indgreb. Hermed erillustreret et aspekt af sårbarheden af dansk økonomi.

For det andet viser rangordningen af den udenlandskepåvirkning,hvorledes det er de store industrilande,somhar den dominerende indflydelse på den dan­

skesamfundsøkonomi.Den økonomiske politik i de nordiske nabolande spiller en langt mindre rolle, påtrods afdisse landes ganske store betydning for dansk udenrigshandelisoleretbetragtet.Det er de store vestlige industrilande som slår taktenani det internationalekonjunkturforløb - og dermed ogsåi dansk sam­ fundsøkonomi.

Det gamle råd om at spise brød til gælder selvfølgelig ogsåher.De

makroøko-nomiskemodeller afdækker -med usikkerhed - kun en del af den samfunds­ økonomiskeudvikling. Påvirkningen af den mere langsigtede og strukturelle udvikling i den internationale arbejdsdeling gennem teknologispredning, pri­ vate investeringer og transnationale virksomhederer ikke medtaget.

Tilsvarendeomfatter de viste beregningsresultater kun traditionellefinans­

politiske indgreb. Betydningen af for eksempel penge- og valutakurspolitiker ikke inddraget, selvom det formentlig ville være muligt ud fra den seneste 1N-TERLINK-version. Artiklens resultater gælder således de kortsigtede konse­ kvenser afen bestemt form forøkonomiskpolitik.

Endelig er det naturligvisikke muligt på det foreliggende grundlag at ind­ drage den udenlandske påvirkning af danskøkonomisk politik, som sker di­ rektegennem politiskog ideologisk påvirkning og blandt andet er manifesteret ide internationale aftaler og organisationer, somDanmark indgår i. Den eneste observation,som kan gøresher, er at INTERLINK-materialet ikkesynesi mod­

strid med den stigende binding til EF-områdetogUSA,som iøvrigt harpræget dansk økonomi iefterkrigstiden.

Selv med disse begrænsninger understreger materialet fra INTERLINK-modellen, hvorledes den danske samfundsøkonomiske udvikling i høj grad er sårbariforhold til beslutninger i de store vestlige industrilande.

In document er en (Sider 172-179)