Kapitel 12 Børns deltagelsesmuligheder i ophold
12.1 Paradigmatiske cases på børns deltagelsesmuligheder i ophold
12.1.3 En særlig ’rigtig’ position
133 drengen sagde ’Jeg forstår ikke han har været pave’, vises et paradoks mellem intentioner og det, der gøres, men endnu vigtigere er det, at denne handling måske også gør det muligt, at åbne for nye eller andre måder at se på.
134 tegne, hvor I kan mærke det her værk henne147. Louise siger til eleverne, at de gerne må sætte sig rundt om værket. De sætter sig ned, og flere af børnene tager straks hænderne i brug og sidder bøjet ind over værket, hvorefter de får besked om at sætte sig op. Eleverne skal altså sidde rundt om kunstværket, og skal ikke røre ved, men kigge på kunstværket.
Fra en objektiv position
’Looking for 4- leaf clovers’ er en videoprojektion på gulvet, som man må røre ved, derfor forstår jeg ikke Louises besked om, at eleverne skal sætte sig op, som handlende om at lære eleverne, at de ikke må røre ved kunstværket. Men i denne situation handler det måske snarere om, hvordan vi skal opleve dette kunstværk? Og måske handler det netop om at lære børn at se med alle sanser? Louise præciserer den særlige måde at se på således: ’Og øvelsen er nu, kig på det her værk og prøv at forestille jer, hvordan det er, at være på den her mark. Kan man høre noget, dufte noget…’148 Så eleverne skal se
kunstværket som en illusion om en kløvermark og derefter forestille sig, hvad de kan opleve med andre sanser end synssansen. En elev går helt med på legen og siger:’Muuh’.
Louise laver optag og siger: ’Nogen får lyst til at sige en lyd. Hvis man var en lille bille, hvordan ville det så være at gå her?’ Og spørger derefter eleverne: ’Hvor kan du mærke det?’
En pige (Sofie) svarer forsigtigt, at det er meget stort. Sofie taler ud fra forestillingen om,
147 Transskribering fra lydoptagelse d. 29. november 2013
148 Transskribering fra lydoptagelse d. 29. november 2013 Situationsbillede 1
Børn undersøger værket ved at røre ved det.
Situationsbillede2
Børn sidder rundt om værket og ser på værket.
135 at hun er en bille. Herefter bliver Sofie irettesat af skolelæreren, der ønsker at vide, hvor hun kan mærke det og påpeger, at Sofie ikke er en bille.149
Efterfølgende får eleverne et ark, hvor der er tegnet konturen af et menneske sammen med følgende besked: ’Så kigger I på manden og prøver at tænke på, hvordan det var, at være inde på kløvermarken, og så prøver I at tegne på manden, hvor I kunne mærke det på kroppen.’150 Der opstår lidt uro i situationen, måske fordi flere af eleverne ikke helt forstår, hvad de skal. En af eleverne har markeret hænderne og forklarer sin markering med at, værket kradsede lidt. Måske henviser eleven til, at lærredet, som videoen er projiceret på, er ru? Louise responderede ved at skabe flerstemmighed, altså åbne for forskellige og konfronterende stemmer og påpegede at, der også var en elev, der sagde, at det var vådt og smagte vådt. Herefter konkluderer Louise: ’Så når vi kigger på kunst, så selv om det er øjnene vi tænker, at man bruger rigtig meget, så kan man faktisk bruge hele kroppen, når man kigger på kunst.’151
Eksemplerne her viser, at ’se med alle sanser’ er en særlig måde at opleve, hvor synssansen har forrang og hvor kunst skaber illusioner. Det er disse illusioner, som vi efterfølgende kan opleve med andre sanser. Objektet for at se med alle sanser er
illusionen, som i dette tilfælde skabes af både Louise, udstillingens scenografi og værket.
Så selv om kunstværket er en videoinstallation, som er kendetegnet ved, at eleverne kan gå ind i værket og opleve det med flere sanser, skabes der i denne situation en særlig værk- og beskuerposition. Eleverne skal se på videoprojektionen og derefter forestille sig, hvordan de kan føle, høre og lugte kløvermarken. Elevernes socialiseres her til at opleve kunst gennem synssansen og fra en objektiv position.
Louise og enkelte elever udfordrer i sprækken den objektive position, hvor fra elever skal opleve Looking for 4-leaf clovers, ved at forestille sig, at de er køer eller biller, der går på kløvermarken. I situationen får det 'at se med alle sanser' fra en objektiv distance karakter af at være den rigtige måde, her i kraft af skolelærerens kommentar.
I opholdet afgrænses det, eleverne skal lære, til en særlig ’rigtig’ måde at opleve kunst på, hvor de som betragtere er placeret uden for værket og ser kunst som en illusion på noget
149 Transskribering fra lydoptagelse d. 29. november 2013
150 Transskribering fra lydoptagelse d. 29. november 2013
151 Transskribering fra lydoptagelse d. 29. november 2013
136 andet. I sprækken opstår der potentielt en anden måde at tilgå kunst på, som bryder med forestillingen om, at elever skal se på kunst fra en særlig position; her opstår muligheder for positionsskift. Et positionsskift som muliggør, at værket ikke reduceres til et objekt, elever skal se og tale om på en særlig måde.
Ophold som reproducerer og sprækker som udfordrer
Analysen viser, hvordan dette ophold reproducerer forestillinger om rigtige måder at se på kunst på; her fra en distanceret position. Kunst ses som en illusion om noget andet, men viser også, som i de andre analyser, at disse forestillinger om, at man skal lære at se på en særlig måde, inden man kan opleve kunst, udfordres i sprækker. Altså at opholdet
muliggør børns medborgerskab som disciplinerende læreproces, men at sprækken åbner for en demokratisk begivenhed og herigennem for børns medborgerskab som
transformativ læreproces ved at udfordre forestillingen om, at man skal lære at se fra en særlig position og på en bestemt måde for at opleve kunst.