'Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab' er baseret på fire projektansøgninger til Kulturstyrelsens formidlingspuljer, samt bygger videre på projektet 'Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder ’fra 2009-2010. Vi har valgt at lave en fælles rapport, da vi har arbejdet med det som et samlet projekt.
Ti museer og kulturinstitutioner har på baggrund af bevillingerne de sidste to år haft mulighed for at undersøge, hvordan de kan bidrage til kulturelt medborgerskab. De deltagende museer og kulturinstitutioner repræsenterer et bredt genstandsfelt fra kulturhistorie til kunsthistorie og musik, hvorfor vi har valgt, at lave en generel afrapportering om projektets aktiviteter, læring og perspektiver samt at tilføje ti mere specifikke afrapporteringer fra de enkelte museer og kulturinstitutioner.
Om projektet
Det tværmuseale projekt 'Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab' har stillet skarpt på, hvad museer og institutioner kan tilbyde i forhold til udvikling af kulturelt medborgerskab samt undersøgt institutionernes selvforståelse i et socialt ansvarligt samfundsperspektiv. Ambitionen har været at udvikle nye bud på udstillings- og formidlingspraksis ud fra et medborgerskabsblik.
Projektets vision var, at museer og kulturinstitutioner skal:
· spille en stærkere rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner
· styrkes som rum for læring og demokratisk dannelse
· styrke sin formidling gennem et aktualiseret videns- og læringsbegreb
· arbejde målrettet på at skabe relevans for en bredere gruppe borgere
Kvalificeringen af institutionernes medborgerskabspotentiale skete gennem tværfaglige samarbejder, kompetenceudvikling af institutionernes medarbejdere og gennem
samarbejde med brugergrupper og internationale forskere. Alle ti institutioner havde samme overordnede projektmål og arbejdede ud fra samme strategi, men da der er tale om meget forskellige institutioner og udfordringer, har hver institution udviklet sin egen vej.
189 De involverede museer og kulturinstitutioner: ARKEN Museum for Moderne Kunst, Designmuseum Danmark, J. F. Willumsens Museum, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nikolaj Kunsthal, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Københavns Museum, Nationalmuseet samt Musikken i Skoletjenesten i samarbejde med Det Kongelige Teater.
Projektet 'Museer og kulturinstitutioner som rum for medborgerskab' er støttet af Kulturstyrelsen og gennemføres i samarbejde med Skoletjenesten på Sjælland.
Projektets indsatsområder:
· Udstillinger:
O Via konkrete udstillingscases fokuserer projektet på, hvordan udstillinger kan udvikles med afsæt i begreberne deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion.
· Undervisning:
o Kompetenceudvikling af undervisere og omvisere med afsæt i begreberne deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion..
· Organisation:
Hvordan kan der udvikles en relevant og generel diskurs om medborgerskab i de enkelte institutioner?
o Hvordan kan arbejdet med de tre begreber forankres i organisationen?
o Udvikling af ny samarbejdspraksis internt på museerne samt udvikling af samarbejde med brugerne.
o Intern kompetenceudvikling via en mere bevidst og organiseret
reflekteret praksis - især i forhold til et lærende samfundsperspektiv.
Projektet begyndte med at fokusere skarpt på undervisning på museerne med udvikling af centrale begreber, kvalificering af underviserne mm., og har udviklet sig til at
indbefatte den kuratoriske proces og det interne samarbejde i institutionerne.
190 Vision og nøglebegreber
One of the ways in which museum can contribute in a positive way to social inclusion is through active Citizenship (Newman, Mclean og Urguhart: 2005)
Projektets vision og målsætning handler om at styrke museet som rum for medborgerskab og udvikle strategier for museet som en styrket videns- og dannelsesinstitution i samfundet.
Projektet knytter sig til den museologiske forskning ved dels at se på museer som dannelses-/ læringsinstitutioner (George Hein) og dels ved at inddrage
medborgerskabsbegrebet, hvilket ikke er et nyt begreb i museumsverden, da det ifølge Newman, Mclean og Urguhart var afsæt for etableringen af de britiske museer
(Newman,Mclean & Urquhart, "Museums and the Active Citizen: Trackling the Problems of Social Exclusion", Citizenship Studies, 9:1, 2005).
Projektet er inspireret af professor i Sociologi Gerard Delantys begreb kulturelt
medborgerskab. Delanty ser ikke medborgerskab som en status, men som læreproces.
En læreproces der handler om deltagelse og identitet, ikke blot rettigheder og pligter.
Delanty ser kulturelt medborgerskab som noget, der løbende skabes gennem
inkluderende læreprocesser. Det er i denne forståelse af medborgerskab, at projektet tager afsæt, da udstillinger, programmer, koncerter mm. ikke nødvendigvis handler tematisk om medborgerskab. I stedet undersøger vi, hvordan vores praksis på museer og kulturinstitutioner bidrager til inkluderende læreprocesser. Delanty pointerer, at kulturelt medborgerskab adskiller sig fra, hvad han kalder disciplinært medborgerskab.
Hvor disciplinært medborgerskab handler om at lære folk om medborgerskab, om deres rettigheder og pligter, er kulturelt medborgerskab en læreproces, der er baseret på at give rum til individuelle betydningsdannelser og identitetskonstruktioner.
Det er i denne betydning af medborgerskabsbegrebet, at der i projektets første fase blev udviklet tre nøglebegreber, som der arbejdes ud fra både i forhold til undervisning, formidling og udstillingspraksis. Nøglebegreberne er: Flerstemmighed, deltagelse og selvrefleksion. Disse begreber blev udviklet i tæt samarbejde med den norske forsker Olga Dysthe og andre kritiske venner i første fase af projektet.
Flerstemmighed:
Kuratorer og undervisningsansvarlige har arbejdet med, hvordan der skabes rum for kontrasterende stemmer - både internt og med brugerne. Fokus har været på fælles
191 meningskonstruktion via kontrasterende perspektiver, at skabe rum for forskellige stemmer samt bruge konflikter som afsæt for ny betydningsdannelse. Præmissen for flerstemmighed er kontrasterende stemmer.
Deltagelse:
Deltagelse som begreb er valgt dels ud fra et læringsperspektiv om at lære via deltagelse, men også ud fra et medborgerskabsperspektiv om at lære ved at deltage.
Deltagerne i projektet har arbejdet med udvikling af de mest meningsfulde måder at deltage på i forhold til læringsmålet for de enkelte forløb og udstillinger.
Præmissen for meningsfuld deltagelse er tryghed og relevans.
Selvrefleksion:
Fokus på begrebet selvrefleksion tager afsæt i ideen om museum som
dannelsesinstitution/rum for transformativ læring. Deltagerne har arbejdet med at udvikle situationer i gallerier, koncerthaller og i undervisningsprogrammer, som giver rum for brugernes selvrefleksion gennem deltagelse og meningskonstruktioner baseret på kontrasterende stemmer.
Præmissen for selvrefleksion er, at museets ansatte er personlige afsendere, og at museet er tydelig og transparent omkring intentioner og formål.
Projektets forskningsdimensioner:Projektet har en stærk international
forskningsprofil, og gennem samarbejde med følgende forskere søges projektets indhold at opkvalificeres samt verificeres.
· Professor i museologi George Hein er tilknyttet som følgeforsker til projektet
· Professor i pædagogik Olga Dysthe er tilknyttet som følgeforsker på kompetenceudviklingsdelen
· Lektor Claus Hass, pædagogisk sociologi DPU, er ekstern evaluator af projektet
· Ph.d. studerende Lise Sattrup, Institut for samfund og globalisering RUC, er tilknyttet som ph.d. studerende og projektleder.
192 Projektets aktiviteter og læringsproces
Proceskonsulenter fra Attractor (Gry Guldberg og Henrik Schelde) har i samarbejde med projektledelsen været ansvarlige for processen.
Da de ti museer og kulturinstitutioner er meget forskellige i ansvarsområder,
genstandsfelter, størrelser og beliggenhed, valgte vi som præmis, at det væsentligste for at sikre udvikling og forankring af projektet i de forskellige huse, var at arbejde på specifikt at udvikle projektet med afsæt i de enkelte huses praksis. På den vis var de deltagende inspektører og undervisningsansvarlige projektledere i eget hus og ansvarlig for udvikling af en medborgerskabspraksis på deres særlige sted. Vi har oplevet det som en styrke, at der var denne forskellighed og derfor muligheder for at afprøve mange forskellige måder at arbejde med begreberne mod en mere
inkluderende praksis.
Med afsæt i aktionslæring blev projektet udviklet i en vekselvirkning mellem afprøvning/
eksperimenter gennem konkrete cases og refleksioner over praksis. Fælles for alle husene var læringsdagene. Læringsdage var struktureret som refleksionsrum for den praksis, deltagerne havde afprøvet i den mellemliggende periode. Praksis som omfattede både udstillinger, koncerter, programmer, undervisning,
kompetenceudvikling og mere interne organisationsforandrende handlinger som nye mødeformer, brugerinddragelse, nye samarbejder mm.
Der har været en konstant bevægelse mellem teori og praksis, erfaringsdeling og refleksive processer, og deltagerne har i hele forløbet arbejdet med det formål at udvikle egen institution gennem en eller flere case-udstillinger, kompetenceudvikling og internt samarbejde.
De første læringsdage var struktureret omkring kritikken; hvorfor er det vigtigt med mere inkluderende praksis. For derefter med fokus på det anerkendende at undersøge, hvad vi allerede gjorde, og hvordan dette kunne forstørres. Det førte til en række læringsdage, der var organiseret omkring, hvordan det er muligt at skabe en inkluderende praksis, hvor begreber som transparens, identifikationspunkter og
samarbejde hjalp processerne videre og redskaber til brugerinddragelse, co-production og brugerperspektiver blev afprøvet og eksperimenteret med på de enkelte
institutioner.
193 Refleksionsrummet på læringsdagene og den lange tidshorisont har haft afgørende betydning for den bevægelse, der har været på de deltagende museer og
kulturinstitutioner. Deltagerne fremhæver netop det, at der er skabt rum til refleksion over praksis, samt det tætte samarbejde med inspektører og undervisningsansvarlige fra andre institutioner som to væsentlige aspekter, der har styrket den enkelte
deltagers kompetencer og dermed projektets handlerum i institutionerne. Indholdet til læringsdagene blev planlagt løbende ud fra behov og ønsker fra deltagerne.
Som en af deltagerne pointerede, var netop refleksionsrummet på læringsdagene en forudsætning for, at de kunne arbejde på en ny måde og herunder samarbejde både internt på museet og med en bred gruppe borgere omkring deres case. Så det der i første omgang blev opfattet som lange processer og tidskrævende møder, blev vendt til netop det, der gjorde det muligt at nå deres daglige arbejde.
De forskellige elementer i aktionslæringsforløbet:
Læringsdage ca. en gang om måneden. Deltagerne har været i reflekterende processer, delt viden og erfaringer og fået fagligt input fra kritiske venner og følgeforskere.
Cases: Alle museer og kulturinstitutioner har arbejdet med cases, med at eksperimentere og afprøve nye greb i praksis både som udstillinger, kompetenceudvikling, undervisning og formidlingsprogrammer.
Kompetenceudvikling handler både om udvikling af museumsundervisernes kompetencer i forhold til formidling, men i høj grad også om kompetenceudvikling internt i institutionerne.
Deltagerobservationer har været brugt som et redskab til refleksion over
inkluderende/ekskluderende læreprocesser. Deltagerne har sat sig i museumsbrugeres sted og fulgt både undervisning og ordinære museumsbesøgende.
Strategiske læringsdialoger med projektets konsulenter. Disse har fokus på praksis og udviklingsmuligheder på de enkelte museer. Hver kulturinstitution havde tre
strategiske læringsdialoger med proceskonsulenter fra Attractor, på disse møder deltog både deltagere og repræsentanter fra ledelsen/ direktører. Læringsdialoger havde stor betydning for forankring af projektet i organisationen.