I dette kapitel vil jeg præsentere mine valg af empiriske nedslag, samt hvordan jeg iagttager det producerede og udvalgte datamateriale.
10.1 V
ALG AF EMPIRISKE NEDSLAGI mine kritiske cases på undervisningsforløb på museer er der nogle særlige situationer, som qua mit performative blik på kunstpædagogik og min interesse for dilemmaer fanger min opmærksomhed. Situationerne er kendetegnet ved at være paradoksale, idet børn gennem deres deltagelse retter opmærksomhed på paradokser i kunstpædagogisk praksis på museer, som da drengen i den indledende fortælling spørger ’hvad skal jeg kigge efter?’
Hvilket for mig at se peger på et kunstpædagogisk paradoks, idet man hylder en åben tilgang til kunst og samtidig praktiserer en kunstpædagogik, der er orienteret imod at lære børn at se.
Informeret af Alvesson og Kärreman ser jeg disse situationer som sammenbrud og derved som produktive empiriske nedslag til problematisering af eksisterende forståelser af kunstmuseers demokratiske rolle og til udvikling af nye teoretiske forståelser (Alvesson &
Kärreman, 2005). Udover disse ’paradokse situationer’ bliver jeg og de
museumsprofessionelle under vores deltagerobservationer også opmærksomme på noget andet uventet, nemlig betydningen af mellemrum, dvs. de faser, hvor elever bevæger sig mellem ophold116.
Undervejs i mine analyser bliver jeg dog opmærksom på, at disse eksempler ikke kan stå alene, at jeg mangler kontekstualiserede beskrivelser af kunstpædagogiske møder. Jeg vælger derfor at indlede med en analyse af, hvad der kendetegner mine kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb på museer, for derigennem at udvikle tre empirisk genererede begreber ophold, mellemrum og sprækker som bliver styrende for min analyse af hvordan demokratiske begivenheder og medborgerskab som læreproces muliggøres.
Jeg vil kort præsentere de tre forskellige empiriske nedslag, som forskellige eksempler på specifikke situationer i kunstpædagogiske møder. Jeg anvender igen casebegrebet for herigennem at præcisere eksemplernes karakter og derved anvendelighed i forhold til afhandlingens vidensproduktion.
116 Situationer hvor klassen gør ophold i forbindelse med et værk, en øvelse eller lignende.
105 Jeg tegner mine tre valg af empiriske nedslag således, at den øverste viser cases på
demokratiske undervisningsforløb, hvorimod de to nederste bokse viser cases på specifikke situationer i undervisningsforløb. Ovenstående model viser tre forskellige analytiske nedslag.
Kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb på museer
Indledende analyserer jeg, hvad der kendetegner mine kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb. Til denne analyse anvender jeg mit samlede datamateriale samt én eksemplarisk feltnote.
Paradigmatiske cases på ophold.
Jeg betegner disse eksempler som paradigmatiske cases på ophold. Da de særlige situationer (sprækker) hvor børn gør noget uventet, kan fungere som prototype for hvordan dilemmaer gribes an i ophold. Museerne arbejder som beskrevet med deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion, men når dette gøres, opstår der situationer, hvor elever gør noget ’uventet’. Jeg betegner disse situationer sprækker. Sprækker er produktive analytiske nedslag, hvor det bliver muligt ikke bare at undersøge, hvad de
kunstpædagogiske møder rummer og går ud på, men også hvad der ikke er muligt, hvad der lukkes ned for og endelig, hvor der er åbninger og nye muligheder for børns
medborgerskab og for udvikling af demokratiske kunstpædagogiske møder. Når det bliver interessant, er det fordi jeg antager, at kunstpædagogiske møder ikke alene defineres ved, hvad kunstmuseet forventer af disse møder, men også ved hvordan de leves, når de finder sted. Jeg ser disse paradigmatiske eksempler som anvendelige til at få øje på hvordan børns deltagelsesmuligheder afgrænses i ophold, samt hvilke mulighedsrum for børns
Kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb på museer Undervisningsforløb
Varierede og ekstreme cases på mellemrum Situationer i uv.forløb Paradigmatiske cases på
ophold
Situationer i uv.forløb
106 deltagelse der opstår i sprækker. Disse analyser baserer jeg på feltnoter, transskriberinger af dialoger og fotografier fra specifikke situationer i undervisningsforløb på kunstmuseer.
Jeg vælger at bygger analysen op omkring 4 paradigmatiske cases på ophold; der viser hvordan 1) børns måder at opleve på afgrænses, 2) børns måder at se på afgrænses, 3) børns positioneringer afgrænses, 4) børns måder at tale om kunst på afgrænses.
Varierede og ekstreme cases på mellemrum
Jeg betegner disse cases på mellemrum som varierede og ekstreme. Varierede, da jeg inddrager beskrivelser af mellemrum fra forskellige undervisningsforløb for at undersøge, hvad der kendetegner børns deltagelsesmuligheder i mellemrum. I disse analyser
anvendes også ekstreme cases, da enkelte af eksemplerne er konstrueret som ekstreme, eftersom en museumsunderviser, på min opfordring, eksperimenterer med at udvide mellemrum, eller cases, der er konstrueret som ekstreme forskelle mellem ophold og mellemrum, med det formål at synliggøre hvordan børns deltagelsesmuligheder i
mellemrum adskiller sig fra mulighederne i ophold. Ekstreme og varierede cases muliggør ifølge Flyvbjerg at få mere information om et givet fænomen, da flere aktører aktiveres (Flyvbjerg 2009:94). I denne analyse inddrages også eksempler fra undervisningsforløb på kulturhistorisk museum, hvilke fordrer et andet analytisk blik, som jeg præciserer i næste afsnit om valg af analytisk blik på empiriske nedslag. Denne analyse baseres alene på feltnoter.
Flyvbjerg skriver, at en case eksempelvis godt kan være både kritisk, ekstrem og
paradigmatisk på engang, samt at dette muliggør at anlægge forskellige perspektiver på casen, alt efter hvordan den anskues (Ibid.:99). I næste afsnit vil jeg præcisere, hvordan jeg iagttager de forskellige cases, og diskutere casenes anvendelighed i forhold til
afhandlingens vidensproduktion.
10.2 Analytisk blik på cases
Jeg vil i dette afsnit præcisere, med hvilke blik jeg ser på de udvalgte og producerede cases. Som beskrevet udvikler jeg undervejs i forskningsprocessen mit blik på det empiriske materiale. Et blik, som er informeret af sammenbrud i dataproduktionen.
Herved ophæves et klart skel mellem teori og data, og det empiriske materiale bliver en kritisk dialogpartner i teoriudvikling.
107
10.1.1 A
NALYTISK BLIK PÅ KRITISKE CASES PÅ DEMOKRATISKE UNDERVISNINGSFORLØB Denne analyse falder i tre dele, hvor jeg i første del analyserer, hvordan mine kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb på museer adskiller sig fra og ligner andre situationer på kunstmuseer. Denne analyse har til hensigt at vise på hvilke måder, disse cases kan anvendes til generaliseringer.I anden del viser jeg gennem en analyse af en eksemplarisk feltnote, hvordan
undervisningsforløb i mine kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb på museer består af både ophold og mellemrum. Denne analyse viser, hvordan begge situationer må inddrages, hvis vi vil forstå, hvordan undervisningssituationer muliggør børns
medborgerskab som læreproces og demokratiske begivenheder. Endelig viser jeg at
’sprækker’ forstået som de særlige situationer, hvor børn gør noget uventet, også må medtænkes.
Dette analytiske blik er informeret af min brede forståelse af læring, som ikke blot
medtænker undervisning (eller det, der har lærerens opmærksomhed), men hele forløbet.
Denne del af analysen er central i forhold til, at jeg efterfølgende kan svare på hvordan specifikke situationer i undervisningsforløb på kunstmuseer muliggør børns
medborgerskab som læreproces og demokratiske begivenheder.
10.1.2 A
NALYTISK BLIK PÅ PARADIGMATISKE CASES PÅ OPHOLDBiesta og Delanty foretager ikke empiriske analyser, derfor skal de filosofiske og teoretiske informerede begreber: medborgerskab som disciplinerende læreproces, medborgerskab som transformativ læreproces og demokratiske begivenheder operationaliseres til brug for empiriske analyser.
Deltagelsesmuligheder
Jeg vælger at undersøge børns deltagelsesmuligheder, da jeg ser det som et produktivt nedslag til at vise sammenhænge mellem kunstpædagogiske møder og børns
medborgerskab som læreproces. Jeg antager at børns deltagelsesmuligheder kan
synliggøre, hvordan kunstpædagogik i ophold muliggør eller afgrænser forskellige måder at sanse. Jeg tager afsæt i nogle særlige kunstpædagogiske møder, nemlig dem, hvor børn u-intenderet udfordrer deltagelsesmulighederne gennem konkrete handlinger. Gennem børns deltagelse synliggøres forestillinger om, hvem der kan og hvordan der eksempelvis skal deltages på kunstmuseer.
108
10.1.3 A
NALYTISK BLIK PÅ VARIEREDE OG EKSTREME CASES PÅ MELLEMRUM Jeg vælger igen at rette fokus på børns deltagelsesmuligheder, men hvor ovenstående analyse viste forskelle mellem deltagelsesmuligheder i sprækker og ophold, bygger denne analyse på en forskelssætning mellem ophold og mellemrum. Jeg analyser både varierede og ekstreme cases, de varierede cases fra eksempelvis kulturhistoriske museer, anvender jeg til at informere mit blik på undervisningsforløb på kunstmuseer. Ekstreme cases på mellemrum, hvor en museumsunderviser på min opfordring udvider mellemrum, anvender jeg til at få information om mellemrum. Endelig anvender jeg også ekstreme cases på forskelle mellem ophold og mellemrum, for at undersøge, hvordan børns deltagelsesmuligheder i mellemrum adskiller sig fra mulighederne i ophold.10.2 A
NALYSENS OPBYGNINGKap. 11 Hvad kendetegner cases på demokratiske undervisningsforløb på kunstmuseer?
Analysen breder forståelsen af undervisningsforløb ud til at omfatte ophold, mellemrum og sprækker – tre begreber som jeg genererer udfra mit empiriske materiale for at besvare mit første forskningsspørgsmål: Hvordan muliggøres børns medborgerskab som læreproces?
Kap 12 Hvad kendetegner børns deltagelsesmuligheder i ophold?
Denne analyse har til formål at svare på, hvordan ophold og sprækker muliggør børns medborgerskab som læreproces og demokratiske begivenheder.
Kap 13 Hvad kendetegner børns deltagelsesmuligheder i mellemrum
Anvendes til at svare på, hvordan mellemrum muliggør medborgerskab som læreproces og demokratiske begivenheder.
109