Kapitel 13: National indflydelse og inddragelse
13.5 Rammer for parlamentarisk inddragelse
Dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde vil ikke ændre på rammerne for Folketingets inddragelse i forhold til tilsyn med og afvikling af de danske kreditinstitutter.
Erhvervs- og vækstministeren vil således fortsat være ansvarlig over for Folketinget på sit res-sortområde, herunder i forhold til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Derfor vil det som i dag være muligt for Folketinget at stille spørgsmål eller kalde ministeren i samråd vedrørende tilsyn med og afvikling af danske institutter. Det er dog ikke sikkert, at ministeren i alle tilfælde har adgang til det samme omfang af oplysninger, og dermed vil kunne give lige så fyldestgørende svar til Folketinget, som tilfældet ville være uden for det styrkede samarbejde. Eksempelvis skal krisehåndteringsbeslutninger vedrørende danske SIFIer ikke længere godkendes af mini-steren, men vil blive truffet direkte af afviklingsinstansen, hvorfor der kan være oplysninger i sagen, som ministeren ikke er i besiddelse af.
Erhvervs- og vækstministeren vil ligeledes bevare sine beføjelser til at anvende en række makroprudentielle værktøjer i Danmark, jf. kapitel 10, og står i den forbindelse til ansvar over for Folketinget. Samtidig vil Folketinget skulle godkende den årlige bevilling til Finanstilsynet og – som noget nyt med implementering af afviklingsloven – Finansiel Stabilitet og vil kunne bede Rigsrevisionen om at undersøge specifikke forhold omkring Finanstilsynet og Finansiel Stabili-tet.
Folketinget vil, som andre nationale parlamenter i de deltagende lande, have mulighed for at stille spørgsmål til ECB og afviklingsinstansen og blive holdt orienteret af de fælleseuropæiske myndigheder. Det fremgår dog ikke af SSM-forordningen, hvorvidt ECB er forpligtiget til at sva-re.
Det er til gengæld ikke vurderingen, at det vil være muligt at opretholde reglerne om, at Finans-tilsynet skal udarbejde en rapport om årsagerne til, at et givent institut afvikles, når Finansiel Stabilitet har medvirket til afviklingen, eller hvis staten har lidt tab på kapitalindskud eller en garanti, jf. kapitel 4. Hvis det overhovedet er muligt at opretholde rapporterne for de større institutter, er det forventningen, at ECB vil skulle godkende de oplysninger, der offentliggøres i rapporten, hvilket kan begrænse indholdet væsentligt. For de små institutter kan rapporten eventuelt fastholdes.
For så vidt angår den bevillingsmæssige kontrol, vil Folketinget ikke have nogen direkte indfly-delse på, hvor mange ressourcer ECB anvender på tilsynet, da ECB’s Styrelsesråd selv fast-sætter, hvor store afgifter der er behov for at opkræve fra de omfattede institutter. Det samme gælder for afviklingsinstansen. De administrative omkostninger for de større danske institutter ventes således på nuværende tidspunkt årligt at være på henholdsvis omkring 60 mio. kr. til det fælles tilsyn og 1 mio. kr. til afviklingsinstansen. For afviklingsinstansen er det langsigtede niveau dog endnu ukendt, da alene niveauet frem til 2015 kendes, jf. kapitel 4.
ECB’s årsregnskaber kontrolleres af eksterne revisorer, og ECB’s forvaltning efterprøves af Revisionsretten. Folketinget vil i udgangspunktet ikke have mulighed for at pålægge Revisions-retten at undersøge forhold i ECB eller i afviklingsinstansen.
Udover Folketinget vil der på europæisk niveau være politisk inddragelse gennem Ministerrå-det og danske medlemmer i Europa-Parlamentet, der er tillagt en række beføjelser i forhold til at kontrollere ECB og afviklingsinstansen, jf. kapitel 3 og 4.
ECB skal eksempelvis hvert år forelægge en rapport om udførelsen af sine opgaver for Euro-pa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og eurogruppen (inklusive ministre fra eventuelt deltagene ikke-eurolande), ligesom afviklingsinstansen skal forelægge en årlig afrapportering for Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og Revisionsretten. Formanden for ECB’s Tilsynsråd samt afviklingsinstansens formand skal deltage i høringer, svare på spørgs-mål og føre fortrolige drøftelser med Europa-Parlamentet, ligesom ECB er forpligtet til at bidra-ge til eventuelle undersøbidra-gelseskomiteer, som Europa-Parlamentet måtte nedsætte. ECB skal ligeledes videregive det relevante udvalg i Europa-Parlamentet et referat af diskussionerne i Tilsynsrådet, samt en oversigt over de beslutninger der træffes. Hvis Styrelsesrådet gør indsi-gelse mod en indstilling fra Tilsynsrådet, skal formanden for det relevante udvalg i Europa-Parlamentet informeres om baggrunden for indsigelsen.
Europa-Parlamentet skal desuden godkende henholdsvis ECB’s og Kommissionens indstilling til udpegning og eventuel afsættelse af formand og næstformand for Tilsynsrådet og for afvik-lingsinstansen, hvilket skal vedtages af Ministerrådet.
Ministerrådet og Europa-Parlamentet kan alene opfordre Revisionsretten til at tage emner op, uden at denne er forpligtet til reagere herpå. Revisionsretten afgør selv, hvilke forhold der skal tages op i eventuelle særberetninger vedrørende afviklingsinstansen eller om ECB’s forvaltning – udover i de faste årlige rapporter.
13.6 OPSAMLING
Et grundlæggende vilkår ved at deltage i det styrkede banksamarbejde er, at udvikling af til-synspraksis og tilsynsbeslutninger samt krisehåndtering af større nationale kreditinstitutter sker på europæisk og ikke nationalt niveau. Danmark vil dog som andre deltagende lande stadig have behov for at varetage nationale hensyn i forhold til både tilsyn og afvikling.
Finanstilsynet vil få plads i Tilsynsrådet. Her vil der således være mulighed for at øve indflydel-se på ECB’s tilsynspraksis såvel som de konkrete tilsynsbeslutninger vedrørende danske og udenlandske institutter. Styrelsesrådet, som Danmark ikke deltager i, kan dog gøre indsigelser mod alle forslag til beslutninger fra Tilsynsrådet.
Danmark vil have indflydelse i afviklingsinstansen via Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet vil således være repræsenteret i eksekutivforsamlingen, hvis der skal træffes beslutninger vedrø-rende håndtering af de største danske institutter. Dog vil de fem faste medlemmer i afviklings-instansen i sidste ende kunne træffe en beslutning uden om de nationale afviklingsmyndighe-der, hvis der er uenighed. Ligeledes vil Kommissionen kunne ændre de fleste beslutninger fra afviklingsinstansen, heraf i visse tilfælde efter godkendelse fra Ministerrådet. Det samme vil gælde for alle andre deltagende lande, både euro- og ikke-eurolande. Finansiel Stabilitet vil også være repræsenteret i plenarforsamlingen, hvor generelle spørgsmål samt konkrete sager,
hvor der foreslås et væsentligt træk på afviklingsformuen (over 5 mia. euro til rekapitalisering), drøftes og besluttes.
Samlet set vil der ved dansk deltagelse i det styrkede samarbejde være tale om, at en væsent-lig del af tilsyns- og krisehåndteringsbeslutningerne, særvæsent-ligt vedrørende større institutter, ikke længere er et nationalt anliggende, men træffes af de fælleseuropæiske myndigheder. Dette er et grundlæggende vilkår ved at deltage. Modstykket er, at der ved dansk deltagelse er mulig-hed for at påvirke praksis og beslutninger vedrørende tilsyn med og – i visse tilfælde – krise-håndtering af større institutter i de andre deltagende lande.
Rammerne for Folketingets inddragelse i forhold til tilsyn med og afvikling af danske kreditinsti-tutter vil ikke ændre sig ved deltagelse i det styrkede samarbejde. Regeringen vil kunne kaldes i samråd i Folketinget om tilsyn og afvikling af danske institutter. Omfanget af de oplysninger, som den ansvarlige minister vil have adgang til, og dermed omfanget af de oplysninger, som vil kunne oplyses til Folketinget, kan dog være mindre inden for det styrkede banksamarbejde.
Det kan fx skyldes, at krisehåndteringsbeslutninger i forhold til de danske SIFIer ikke længere vil skulle godkendes af ministeren, men vil blive truffet af afviklingsinstansen, eventuelt med inddragelse af Kommissionen og Ministerrådet. I praksis må en kontrol på området derfor for-ventes i høj grad at ville ske på europæisk plan.
Endvidere vil Folketinget fortsat skulle godkende Finanstilsynets årlige bevilling, mens Folke-tinget ikke vil have indflydelse på ECB's bevilling og ressourceforbrug, som ECB selv fastsæt-ter. Det samme gælder for afviklingsinstansen.
På EU-niveau vil der være politisk inddragelse via Europa-Parlamentet og Ministerrådet. ECB skal eksempelvis årligt forelægge en rapport om udførelsen af sine opgaver for Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og eurogruppen, ligesom afviklingsinstansen skal forelægge en årlig rapport for Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og Revisions-retten. Derudover skal formanden for ECB’s Tilsynsråd samt afviklingsinstansens formand deltage i høringer, svare på spørgsmål og føre fortrolige drøftelser med Europa-Parlamentet, ligesom ECB er forpligtet til at bidrage til eventuelle undersøgelseskomitéer, som Parlamentet måtte nedsætte. ECB skal ligeledes videregive det relevante udvalg i Europa-Parlamentet et referat af diskussionerne i Tilsynsrådet samt en oversigt over de beslutninger, der træffes. Hvis Styrelsesrådet gør indsigelse mod en indstilling fra Tilsynsrådet, skal forman-den for det relevante udvalg i Europa-Parlamentet informeres om baggrunforman-den for indsigelsen.
Europa-Parlamentet skal endelig godkende ECB’s indstilling til formand og næstformand for Tilsynsrådet, ligesom Ministerrådet skal vedtage udnævnelser af disse. De nationale parlamen-ter i de deltagende lande har også adgang til at stille spørgsmål m.v. til, og blive holdt oriente-ret af, de fælleseuropæiske myndigheder.