Del 3: Grønland og Færøerne
16.3 Konsekvenser for Grønland og Færøerne ved dansk deltagelse
I en situation, hvor Danmark deltager i samarbejdet, er det relevant at overveje de mulige kon-sekvenser for de grønlandske og færøske institutter samt for den grønlandske og færøske økonomi mere generelt.
Der vurderes ikke at være konsekvenser i forhold til tilsyn med de grønlandske og færøske institutter, da Finanstilsynet fortsat vil kunne føre tilsyn med institutterne, som de gør i dag, uanset om Danmark deltager i samarbejdet.
Det vurderes således, at konsekvenserne for Grønland og Færøerne i denne situation vil opstå i forhold til krisehåndtering.
Ved implementering af afviklingsbestemmelserne i BRRD i Grønland og på Færøerne er det forventningen, at den danske afviklingsformue vil blive forøget med et beløb svarende til 1 pct.
af de dækkede indlån i de grønlandske og færøske institutter. Det vil svare til ca. 150 mio. kr.66 Heraf vil de ca. 12 mio. kr. stamme fra indbetalinger fra GrønlandsBANKEN og de ca. 138 mio.
kr. fra indbetalinger fra de 4 færøske banker (heraf omkring 94 mio. kr. fra BankNordik).
Såfremt Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil der ikke kunne opretholdes en fælles formue blandt de danske, grønlandske og færøske institutter. Det skyldes, at den dan-ske formue nedlægges, og de dandan-ske institutter i stedet vil betale til den fælles formue.
Det skal derfor besluttes, om der skal oprettes en separat afviklingsformue alene for disse to områder, og i så fald hvor stor denne skal være. Følges størrelsesordenen i BRRD med 1 pct.
af dækkede indskud, vil afviklingsformuen råde over ca. 150 mio. kr. for både Grønland og Færøerne. Bliver der tale om en formue kun for Grønland eller Færøerne, vil formuen som udgangspunkt udgøre 12 mio. kr. for Grønland og 138 mio. kr. for Færøerne.
Såfremt formuen for Grønland og Færøerne vurderes at være for lille, kan det imidlertid beslut-tes, at de grønlandske og færøske institutter skal etablere en større formue.
I tilfælde af dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde skal der udpeges en national af-viklingsmyndighed for Grønland og Færøerne. Da afviklingsinstansen kun håndterer de største og grænseoverskridende institutter, vil Finansiel Stabilitet fortsat udføre afviklingsopgaver for størstedelen af de danske institutter. Finansiel Stabilitet vil derfor også kunne udgøre afvik-lingsmyndigheden for Grønland og Færøerne, såfremt dette besluttes.
66 Dette tal er beregnet på baggrund af dækkede nettoindlån, hvilket giver en vis usikkerhed om den endelige størrelse.
Boks 16.1 indeholder scenarieberegninger for grønlandske og færøske institutter i en situation, hvor Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, og de grønlandske og færøske institut-ter derfor er omfattet af deres egen fælles afviklingsformue. For en beskrivelse af scenariebe-regningerne henvises der til kapitel 12 samt bilag 8.
Boks 16.1: Scenarieberegninger for grønlandske og færøske banker
Det antages, at Dannmark deltager i det styrkede banksamarbejde, og at de grønlandske og færøske institutter derfor er omfattet af deres egen fælles afviklingsformue. Det antages i denne situation, at der etableres en fælles grønlandsk og færøsk afviklingsformue på 1 pct. af de dækkede indlån i Grønland og på Færøerne svarende til 150 mio. kr.
Figur 16.1 viser det maksimale beløb, som afviklingsmyndigheden vil kunne anvende til tabsabsorbering og rekapitalisering af grønlandske og færøske institutters ved forskellige tab.
Figur 16.1: Sammenhæng mellem tab i pct. af de samlede risikoeksponeringer og det maksimale træk på afviklingsformuen, mio. kr.
Kilde: Årsregnskaber fra ultimo 2013.
Det fremgår af figuren, at ingen grønlandske eller færøske institutter vil kunne trække på formuen, før tabene overstiger et beløb svarende til 11 pct. af de samlede risikoeksponeringer. Herudover fremgår det, at afviklingsmyndigheden først vil kunne anvende formuen – med undtagelse af BankNordik – ved tab svarende til mere end 18 pct. af de samlede risikoeksponeringer. Dette skyldes, at tab lavere end dette vil blive absorberet af kapitalen og ved nedskrivning af seniorgæld.
I forhold til BankNordik viser figuren, at afviklingsmyndigheden dels vil kunne anvende formuen på et tidligere tidspunkt, end tilfældet er for de øvrige institutter. Det fremgår endvidere, at der vil kunne være behov for at anvende langt større beløb på krisehåndtering af BankNordik, end der vil være tilgængelige i formuen. BankNordik vil imidlertid blive udpeget som færøsk SIFI, når CRD IV implementeres på Færø-erne. Det betyder, at kapitalkravet til banken vil stige de næste par år. Et styrket kapitalgrundlag i BankNordik vil mindske det beløb, som afviklingsmyndigheden vil kunne anvende på krisehåndtering af instituttet.
Det overordnede billede, der kan tegnes på baggrund af figur 16.1, vurderes at være, at kravet om ned-skrivning af minimum 8 pct. af passiverne, før der kan ske tabsabsorbering og eventuelt rekapitalisering fra formuen, vil indebære, at tabet i disse situationer er fuldt absorberet, før formuen overhovedet kan benyttes. GrønlandsBANKEN eller et færøsk institut skal i forlængelse af dette lide meget store tab, før formuen kan benyttes til tabsabsorbering og rekapitalisering. Med andre ord skal der være tale om meget store tab, før dansk deltagelse vil gøre en forskel for de grønlandske og færøske institutter.
Figuren viser også, at en separat grønlandsk og færøsk formue vil kunne blive tømt på baggrund af reka-pitalisering af BankNordik, GrønlandsBANKEN eller Eik Banki. Figuren viser dog også, at formuen i alle de viste tabsscenarier vil være stor nok til at håndtere tab i Norðoya Sparikassi og Suðuroyar Sparikassi.
Vurdering af konsekvenserne for de grønlandske og færøske institutter
Det fremgår af beregningerne i boks 16.1, at der skal ske store tab, før formuen overhovedet kan benyttes til tabsabsorbering og rekapitalisering af nødlidende grønlandske og færøske institutter. Medmindre der er tale om meget store tab, vil der således ikke på dette punkt være en forskel for de grønlandske og færøske institutter på en situation, hvor de har en separat grønlandsk og færøsk afviklingsformue, og en situation hvor de grønlandske og færøske insti-tutter er omfattet af en dansk afviklingsformue.
Figur 16.1 viser dog samtidig, at en afviklingsformue på 150 mio. kr. i tilfælde af store tab kan vise sig at være for lille. I forlængelse af dette kan en løsningsmulighed være, at der etableres en afviklingsformue for de grønlandske og færøske institutter, der udgør mere end 1 pct. af de dækkede indlån i Grønland og på Færøerne. En sådan formue vil potentielt kunne dække fi-nansieringsbehovet, men kun såfremt den pågældende formue er betydeligt større end 1 pct.
af de dækkede indlån, jf. figur 16.1.
GrønlandsBANKEN og tre ud af fire færøske banker vil – når CRR/CRD IV er implementeret i Grønland og på Færøerne – blive kategoriseret som SIFIer. Deres kapitalkrav vil dermed blive øget, og tilsynet med dem vil blive styrket. Det kan ikke udelukkes, at de kommende SIFI-kapitalkrav vurderes at være for lave i lyset af, at der ikke kan trækkes på en relativt stor afvik-lingsformue i forbindelse med en krisehåndtering. En anden løsningsmulighed kan derfor være, at der for grønlandske og færøske institutter stilles et højere SIFI-kapitalkrav end planlagt for yderligere at forebygge, at institutterne bliver nødlidende.
Bliver et grønlandsk eller færøsk institut alligevel nødlidende, og viser den grønlandsk-færøske afviklingsformue sig – trods indledende bail-in – at være utilstrækkelig, kan der blive behov for lån til formuen. Er dette ikke muligt, må resten af den fornødne rekapitalisering skaffes ved yderligere bail-in.
Som følge af den betydelige størrelse af grønlandske og færøske institutter i forhold til det lo-kale BNP kan dette imidlertid give negative systemiske effekter på de nationale økonomier.
Også i det tilfælde at de grønlandske og færøske institutter kunne etableres i Danmark, og dermed omfattes af det styrkede banksamarbejde, er det usikkert, om et grønlandsk og færøsk institut, der måtte lide meget store tab, vil få adgang til tabsabsorbering og rekapitalisering via
den fælles formue. Det skyldes, at de grønlandske og færøske banker alle er meget små i en europæisk kontekst.
Såfremt Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil der i givet fald skulle ske en nærmere drøftelse af ovenstående forhold med Grønland og Færøerne.
16.4 OPSAMLING
Dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde vil også have betydning for Grønland og Fæ-røerne, der ikke er medlemmer af EU, og derfor ikke kan deltage i det styrkede banksamarbej-de, hvis Danmark vælger at deltage.
ECB har tilkendegivet, at da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU, er kreditinstitut-ter i disse områder udelukket fra den fælles tilsynsmekanisme og dermed ligeledes fra den fælles afviklingsmekanisme.
Hvis Danmark deltager i samarbejdet, vil tilsynet i forhold til grønlandske og færøske kreditin-stitutter dermed fortsætte som i dag. Reglerne for afvikling i Grønland og på Færøerne vil kun-ne opretholdes, men der vil ikke være adgang til den danske afviklingsformue, som – med undtagelse af bidrag fra grønlandske og færøske institutter – vil blive fusioneret ind i den fælles formue.
En særskilt fælles grønlandsk og færøsk afviklingsformue vil således have en relativt begræn-set størrelse, hvorfor en løsning kunne være, at der etableres en afviklingsformue for de grøn-landske og færøske institutter, der udgør mere end 1 pct. af de dækkede indlån i Grønland og på Færøerne. En alternativ løsning kunne være at stille et højere SIFI-kapitalkrav end planlagt til de kommende grønlandske og færøske SIFIer for yderligere at forebygge, at institutterne bliver nødlidende.
Såfremt Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil der i givet fald skulle ske en nærmere drøftelse af ovenstående forhold med Grønland og Færøerne.
Der blev i juni 2014 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Grønland og Færøerne vedrø-rende mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU. Arbejdsgruppen blev nedsat for at vurdere konsekvenserne og mulighederne for Grønland og Færøerne i tilfælde af dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Arbejdsgruppen har endnu ikke færdiggjort sit ar-bejde. Konklusionerne i indeværende rapport vedrørende konsekvenser og muligheder for Grønland og Færøerne ved dansk deltagelse er derfor foreløbige.