Institutternes bidrag til afviklingsmyndighederne

De danske afviklingsmyndigheder (Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet) vil blive finansieret ved bidrag fra de omfattede danske institutter. Omkostningerne hertil antages for Finanstilsynet at være ca. 3 mio. kr. pr. år efter en opstartsperiode i 2015 og 2016, hvor omkostningerne er lidt højere (konkret ca. 5 mio. kr. pr. år). For Finansiel Stabilitet forventes de årlige omkostnin-ger at være ca. 15 mio. kr. efter en opstartsperiode i 2015 og 2016, hvor omkostninomkostnin-gerne er lidt højere (konkret ca. 20 mio. kr.).

Deltager Danmark i det styrkede banksamarbejde, skal de nationale afviklingsmyndigheder opretholdes, da disse myndigheder fortsat skal udføre opgaverne for særligt de mindre institut-ter, jf. ovenfor. De nationale afviklingsmyndigheder vil ligeledes have visse opgaver i forhold til de større institutter, da de skal assistere afviklingsinstansen i sin opgaveudførelse. Der er der-for umiddelbart ikke noget, der tyder på, at omkostningerne til de nationale afviklingsmyndig-heder vil blive reduceret, såfremt Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde.

Deltager Danmark i samarbejdet, skal de danske institutter endvidere medfinansiere afviklings-instansen. Afviklingsinstansens årsbudget vedtages i plenarforsamlingen og dermed med in-volvering af alle de nationale afviklingsmyndigheder.

Afviklingsinstansen forventes i 2014 og 2015 at have udgifter på samlet 25 mio. euro, dvs. ca.

190 mio. kr. Disse omkostninger dækker ifølge Kommissionen primært personaleomkostninger samt omkostninger til at etablere afviklingsinstansen, herunder udvikling af informationssyste-mer.²⁶ Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over de administrative udgifter til afviklings-instansen i 2016 og frem.

Det forventes, at fordelingen af omkostningerne til drift af afviklingsinstansen vil ske efter samme fordelingsnøgle, som der anvendes for driftsudgifterne til den fælles tilsynsmekanisme.

Baseret på foreløbige beregninger betyder det, at de større danske institutter vil skulle finansie-re godt 0,5 pct. af det samlede bidrag fra alle de deltagende størfinansie-re institutter svafinansie-rende til ca. 1 mio. kr. i 2014 og 2015.

4.11 KLAGEADGANG OG ERSTATNING

Enhver kapitalejer, kreditor eller tredjepart som berøres af afviklingsforanstaltninger truffet af Finansiel Stabilitet, kan indbringe dette for domstolene. Det samme gælder i relation til

26 Kommissionens notat: “Note for the Expert Group Meeting of June 13 on the contributions to the administrative expenditures of the Single Resolution Board CEGBPI/BANK/22/2014”, juni 2014. For 2015 alene forventes der udgifter for 165 mio. kr., jf. budgettet for afviklingsinstansen for 2015: ”Single Resolution Board Budget 2015”, marts 2015

tilsynet. Dog kan værdiansættelserne ikke være genstand for særskilt domstolsprøvelse, men kan alene prøves sammen med iværksatte afviklingsforanstaltninger.

En indbringelse af Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltning for domstolene har efter almindelige retsprincipper ikke opsættende virkning, medmindre domstolene konkret bestemmer andet. Det betyder, at Finansiel Stabilitets afgørelser som udgangspunkt vil skulle gennemføres uanset domstolsprøvelse. Skulle domstolene komme frem til, at der er truffet en fejlagtig beslutning eller foranstaltning, vil det som udgangspunkt indebære, at der skal betales erstatning for eventuelt tab.

SRM-forordningen indeholder et ”ekstra led” i forhold til muligheden for juridisk prøvelse af afviklingssager, idet der oprettes et ”appelpanel” bestående af 5 personer fra de deltagende medlemslande. Personer berørt af krisehåndteringsbeslutninger, der er vedtaget af afviklings-instansen, kan indbringe visse sager for appelpanelet. Det kunne fx være kreditorer, der me-ner, at der skulle være anvendt et andet krisehåndteringsværktøj, end det anvendte. Appelpa-nelets beslutninger er bindende for afviklingsinstansen. Afgørelser vedtaget af de nationale afviklingsmyndigheder kan ikke appelleres til appelpanelet. Såfremt der er uenighed i appelpa-nelets afgørelser, eller sagen omhandler områder, hvor appelpanelet ikke har kompetence (fx i forhold til værdiansættelsen), kan sagen indbringes for EU-Domstolen. Indbringelse af sager til appelpanelet har som hovedregel ikke opsættende virkning. Appelpanelet kan dog vælge at suspendere handlinger, der er blevet appelleret.

Muligheden for at klage over Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet ved de danske domstole, i forhold til afgørelser truffet på nationalt plan, fastholdes, selv om Danmark deltager i det styr-kede banksamarbejde.

4.12 BØDER

Afviklingsinstansen kan efter SRM-forordningen i nærmere bestemte situationer og under nær-mere angivne betingelser udstede administrative bøder til finansielle institutter i det styrkede banksamarbejde, når instituttet håndteres direkte af afviklingsinstansen, jf. afsnit 4.3. Det er ikke uforeneligt med dansk ret, at afviklingsinstansen vil have denne kompetence. Det skyldes, at der ikke er tale om bøder pålagt af en dansk myndighed, men derimod af en EU-myndighed.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at SRM-forordningen indeholder klart definerede græn-ser for størrelsen på sanktionerne ved forskellige overtrædelgræn-ser af forordningen, hvorved afvik-lingsinstansens diskretionsbeføjelser i forhold til sanktionsudmåling og -fastsættelse er begræn-set.

I de tilfælde, hvor afviklingsinstansen ikke har kompetence til at pålægge administrative bøder direkte, vil det i stedet være de nationale afviklingsmyndigheder (Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet for så vidt angår Danmark), der – efter henstilling fra afviklingsinstansen – pålægger passende bøder i overensstemmelse med sanktionsbestemmelserne i BRRD og den relevante nationale lovgivning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at BRRD gør det muligt for den en-kelte medlemsstat at gennemføre direktivets sanktionsregime strafferetligt, dvs. at der er mulig-hed for at undlade at implementere direktivets bestemmelser om administrative bøder.

4.13 PARLAMENTARISK INDDRAGELSE

Erhvervs- og vækstministeren er generelt ansvarlig over for Folketinget i forhold til sit ressort-område, herunder også i forhold til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Visse krisehåndte-ringsbeslutninger vil derudover, jf. ovenfor, blive truffet af ministeren. Som tilfældet altid er, vil Folketinget kunne stille spørgsmål eller indkalde ministeren i samråd. Folketinget vil ligeledes, via statsrevisorerne, kunne bede Rigsrevisionen om at undersøge diverse forhold.

Hvis et kreditinstitut afvikles, skal Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed udar-bejde en redegørelse om årsagerne til instituttets afvikling, hvis Finansiel Stabilitet har medvir-ket til afviklingen, eller hvis staten har lidt tab på kapitalindskud eller en garanti. Formålet med redegørelsen er at sikre mest mulig offentlighed om baggrunden for instituttets afvikling og Finanstilsynets rolle i forløbet op til afviklingen. Bestemmelsen fastholdes med implementering af BRRD. Der er tale om en national bestemmelse uden forankring i EU-reguleringen.

I forbindelse med afvikling af banker i Danmark har der herudover været tradition for, at Folke-tinget har pålagt den ansvarlige minister at iværksætte en advokatundersøgelse. Formålet med advokatundersøgelserne har bl.a. været at få klarlagt, hvorvidt der er grundlag for sagsanlæg, som følge af, at bankens ledelse eller revision har begået ansvarspådragende handlinger i banken.

Hvis Danmark deltager i det styrkede samarbejde, vil rammerne for Folketingets inddragelse i forhold til afvikling af danske kreditinstitutter ikke ændre sig. Ministeren vil således kunne kal-des i samråd i Folketinget om afvikling af danske institutter. Krisehåndteringsbeslutninger i forhold til bl.a. danske SIFIer vil imidlertid ikke længere skulle godkendes af ministeren, men vil blive truffet af afviklingsinstansen, eventuelt med inddragelse af Kommissionen og Ministerrå-det. Bl.a. i forlængelse af dette kan omfanget af de oplysninger, som ministeren vil have ad-gang til, og dermed omfanget af de oplysninger, som vil kunne videregives til Folketinget, være mindre inden for det styrkede banksamarbejde.

Der indføres ligeledes inddragelsesmuligheder på EU-niveau. Afviklingsinstansen forelægger årligt en rapport for Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og Revisionsretten – og præsenterer denne offentligt for Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Rapporten skal endvide-re sendes til de deltagende landes nationale parlamenter. Afviklingsinstansen, herunder for-manden, skal endvidere deltage i høringer, besvare spørgsmål, deltage i fortrolige drøftelser og samarbejde med Europa-Parlamentet. Ligeledes sender afviklingsinstansen hvert år sit arbejdsprogram til Europa-Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen og ECB, ligesom afvik-lingsinstansen rapporterer om sit budget og implementering af dette.

I forhold til de nationale parlamenter skal afviklingsinstansen bl.a. besvare spørgsmål og be-mærkninger fra deltagerlandenes nationale parlamenter, ligesom formanden for afviklingsin-stansen er forpligtet til at deltage i udveksling af synspunkter efter invitationer fra et deltager-lands nationale parlament.

KAPITEL 5: IND- OG UDTRÆDEN I DET