Afviklingsmyndigheder

Såfremt Danmark ikke deltager i det styrkede banksamarbejde, vil krisehåndteringsopgaver og -kompetencer være fordelt mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Konkret er BRRD implementeret således, at kompetencer og opgaver, der vedrører levedygti-ge institutter, vil blive varetalevedygti-get af Finanstilsynet, mens den del, der vedrører selve afviklinlevedygti-gen af nødlidende og forventeligt nødlidende institutter, vil være placeret hos Finansiel Stabilitet.

Dette svarer til den arbejdsdeling, der eksisterer i dag, og vil bidrage til at sikre, at levedygtige institutter kun mødes af én offentlig myndighed i det daglige.¹⁵

Deltager Danmark i det styrkede banksamarbejde, vil ansvaret for udarbejdelse af afviklingspla-ner og den egentlige krisehåndtering af de større danske institutter overgå til den fælles afvik-lingsmekanisme, ligesom ECB i denne situation vil blive den relevante myndighed i forhold til anvendelse af genopretningsværktøjerne (via instruks til Finanstilsynet). Det vil ligeledes være ECB, der vil gennemgå institutternes genopretningsplaner. Den fælles afviklingsmekanisme består overordnet set af en fælles afviklingsformue (se afsnit 4.6), en fælles afviklingsinstans, nationale afviklingsmyndigheder, Kommissionen og Ministerrådet. Afviklingsinstansen udgør afviklingsmyndigheden på europæisk niveau.

Afviklingsinstansen

Med den kommende opdeling af afviklingskompetencerne mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, vil den danske repræsentation i afviklingsinstansen være fra henholdsvis

13 SRM: ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU)”

14 Aftale om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til den fælles afviklingsformue, der blev underskrevet af alle med-lemslande, med undtagelse af Storbritannien og Sverige, den 21. maj 2014.

15 For afviklingsplaner udarbejder Finansiel Stabilitet i samarbejde med Finanstilsynet udkast til afviklingsplanerne på baggrund af oplysninger indhentet af Finanstilsynet. Afviklingsplanerne indstilles til Finanstilsynet, der vedtager de endelige afviklingsplaner.

net og Finansiel Stabilitet afhængigt af, om der behandles opgaver, der vedrører levedygtige institutter eller opgaver i forhold til selve krisehåndteringen af nødlidende eller forventeligt nødli-dende institutter. I denne rapport antages det for enkeltheds skyld, at det er Finansiel Stabilitet, der er repræsenteret i afviklingsinstansen. Dette har ingen betydning for rapportens konklusio-ner.

Afviklingsinstansen kan mødes i henholdsvis en plenar- og en eksekutivforsamling. I plenarfor-samlingen træffer afviklingsinstansen som hovedregel beslutninger af generel karakter, fx ved-rørende afviklingsinstansens budget og de overordnede retningslinjer for afviklingsinstansen.

Der træffes dog også mere specifikke beslutninger i visse tilfælde, jf. nedenfor. Plenarforsamlin-gen består af de nationale afviklingsmyndigheder i alle deltaPlenarforsamlin-gende lande samt 5 faste medlem-mer (heraf formanden). Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal, og medlemmedlem-merne har hver én stemme.

I eksekutivforsamlingen træffes beslutninger vedrørende specifikke institutter eller koncerner, som fx konkrete krisehåndteringsbeslutninger eller vedtagelse af afviklingsplaner m.v. Ligeledes forbereder eksekutivforsamlingen alle de afgørelser, som plenarforsamlingen skal træffe. Ekse-kutivforsamlingen består af de fem faste medlemmer, herunder formanden, samt de nationale afviklingsmyndigheder i de lande, som er relevante for det pågældende institut (hjemland og værtslande). Hvis der ikke kan opnås konsensus om den konkrete beslutning blandt alle med-lemmerne af eksekutivforsamlingen, vil formanden og de fire øvrige faste medlemmer på egen hånd kunne træffe beslutninger ved almindeligt flertal. Drøftes der emner, der ikke vedrører konkrete institutter (fx forberedelse af generelle beslutninger, der skal drøftes i plenarforsamlin-gen), deltager kun de 5 faste medlemmer i eksekutivforsamlingen. Afviklingsinstansens interne organisation ses i figur 4.1.

Figur 4.1 Afviklingsinstansens organisation

Som undtagelse til den generelle arbejdsdeling mellem plenar- og eksekutivforsamling vil ple-narforsamlingen (og dermed alle nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende medlemslan-de) kunne blive involveret i konkrete krisehåndteringsbeslutninger, såfremt eksekutivforsamlin-gen ønsker at anvende den fælles afviklingsformue med beløb over 5 mia. euro (ca. 37 mia.

kr.). Er der tale om likviditetsstøtte fra afviklingsformuen, er grænsen 10 mia. euro (ca. 75 mia.

kr.). Plenarforsamlingen vil i disse situationer blive involveret, hvis ét eller flere medlemmer af plenarforsamlingen ønsker det. Den fælles afviklingsformue beskrives nærmere i afsnit 4.6 ne-denfor.

Beslutninger om opkrævning af ex post-bidrag (dvs. bidrag udover de bidrag, der skal til for at nå formuens målniveau, jf. afsnit 4.6) og eventuelle lån mellem den fælles formue og nationale afviklingsformuer i ikke-deltagende lande træffes altid af plenarforsamlingen og dermed med involvering af alle nationale afviklingsmyndigheder. En oversigt over hvilke beslutninger, der træffes i henholdsvis eksekutiv- og plenarforsamling, og de konkrete stemmeregler herfor, fremgår af boks 4.1.

Boks 4.1: Beslutninger og stemmeregler i afviklingsinstansen Plenarforsamlingen (alle nationale afviklingsmyndigheder) Beslutningskompetence

1. Overordnede retningslinjer, 2. Opkrævning af ex post-bidrag,

3. Gensidiggørelse (”mutualisering”) af den fælles formue med formuer i ikke-deltagende lande i tilfælde af krisehåndtering af grænseoverskridende koncerner,

4. Frivillige lån til andre formuer i ikke-deltagende lande,

5. Evaluering af anvendelsen af krisehåndteringsværktøjerne, herunder navnlig formuen, samt ud-stikke retningslinjer for eksekutivforsamlingens efterfølgende afviklingsafgørelser, når den ak-kumulerede brug af formuen i de seneste 12 måneder overstiger 5 mia. euro,

6. Brug af alternative finansieringskilder (fx lån fra markedet eller stater),

7. Eventuelt beslutninger vedr. brug af formue over 5 mia. euro (10 mia. euro for likviditetsstøtte).

Stemmeregler

- Ad. 1: Simpelt flertal (én stemme pr. deltager),

- Ad. 3, 5 og 7, der er begrænset til midler, formuen råder over; Simpelt flertal (én stemme pr. delta-ger) plus 30 % repræsentation af bidragene til formuen,

- Ad. 2, 3, 4, 6, der går ud over de tilgængelige midler i formuen;

• Overgangsperiode: 2/3 flertal plus 50 % repræsentation af bidragene til formuen

• Når formuen er fuldt opbygget: 2/3 flertal plus 30 % repræsentation af bidragene til formuen

Eksekutivforsamling (direkte berørte afviklingsmyndigheder) Beslutningskompetence

1. Forberede alle afgørelser, som plenarforsamlingen skal træffe,

2. Træffe alle konkrete beslutninger (undtagen pkt. 2-6 ovenfor) – herunder udarbejdelse af afvik-lingsplaner, fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP), konkrete krisehåndte-ringsbeslutninger.

Stemmeregler

- Enighed ved konsensus inden for en tidsfrist sat af formanden, - Ingen konsensus; de 5 faste medlemmer træffer beslutningen.

Institutter der håndteres direkte af afviklingsinstansen

Både større institutter under ECB-tilsyn, jf. afsnit 3.4, og grænseoverskridende koncerner håndteres af afviklingsinstansen.¹⁶ Det betyder, at der er flere institutter, der håndteres af afvik-lingsinstansen, end der er under ECB’s tilsyn med de større institutter. De resterende institutter håndteres som udgangspunkt af de nationale afviklingsmyndigheder. Afviklingsinstansen vil dog fastlægge generelle retningslinjer, som de nationale afviklingsmyndigheder skal holde sig indenfor.

Afviklingsinstansen kan til enhver tid beslutte at overtage ansvaret for alle institutter i et delta-gende land, ligesom der er mulighed for, at man nationalt kan bede om, at afviklingsinstansen håndterer alle institutter i et givent land. Derudover vil ansvaret for afvikling af et institut overgå til europæisk niveau, hvis en national afviklingsmyndighed foreslår, at den fælles

16 I SRM-forordningen artikel 3 stk. 1 nr. (24) er grænseoverskridende koncerner defineret som koncerner med græn-seoverskridende datterselskaber og således ikke alene med grængræn-seoverskridende aktiviteter eller filialer.

mue skal anvendes i forbindelse med afvikling af et mindre institut, der ellers som udgangs-punkt håndteres nationalt.

For Danmarks vedkommende betyder det, at Sydbank – der ikke vil være under ECB’s tilsyn med de større institutter – som udgangspunkt vil blive håndteret direkte af afviklingsinstansen, fordi banken har en datterbank i Tyskland. Dermed vil Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank og Sydbank som udgangspunkt blive håndteret direkte af afviklingsin-stansen. Det betyder, at det blandt de danske SIFIer kun vil være DLR Kredit, der som hoved-regel vil blive håndteret nationalt, såfremt instituttet bliver nødlidende.

Selv for institutter, der håndteres af afviklingsinstansen, vil det dog som hovedregel være de nationale afviklingsmyndigheder, der udfører de konkrete krisehåndteringsbeslutninger i prak-sis. De nationale afviklingsmyndigheder skal således træffe de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre de beslutninger, afviklingsinstansen har vedtaget.¹⁷