Krisehåndteringsværktøjer

Krisehåndteringsværktøjer uden for det styrkede banksamarbejde

Finansiel Stabilitet vil have en række krisehåndteringsværktøjer til rådighed. Afviklingsformuen kan derudover bidrage til krisehåndteringen, hvilket uddybes i afsnit 4.6. Afviklingsformuen er

således ikke et krisehåndteringsværktøj i sig selv, men derimod tilgængelig for Finansiel Stabili-tet for at gøre krisehåndteringsværktøjerne mere anvendelige.

Krisehåndteringsværktøjerne er:

1. Bail-in af det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer,

2. Salg af forretningsaktiviteter eller aktiver tilhørende det nødlidende institut, 3. Oprettelse af et broinstitut,

4. Adskillelse af det nødlidende instituts sunde aktiver fra de værdiforringede eller under-præsterende aktiver,

5. Medgift fra Indskydergarantifonden,²⁰

6. Under visse strenge betingelser kan de såkaldte ”offentlige stabiliseringsværktøjer”

anvendes (tilførsel af offentlig egenkapital samt midlertidigt offentligt ejerskab) (uddy-bes nedenfor).

Finansiel Stabilitet beslutter – med afsæt i afviklingsformålene og ud fra et princip om, at ingen kreditor må stilles værre end ved en egentlig konkurs – hvilke værktøjer, der skal benyttes.

Det er ikke muligt at anvise en hovedregel for Finansiel Stabilitets valg af krisehåndterings-værktøj. Det afhænger konkret af, hvordan man bedst varetager hensynet til afviklingsmålene om at beskytte offentlige midler, sikre videreførelsen af kritiske funktioner og undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet m.v., jf. ovenfor. Det er dog af lovgrundlaget klart, at relevante kapitalinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende kapital) skal ned-skrives eller konverteres permanent, før der kan igangsættes afviklingsforanstaltninger, der medfører tab for øvrige kreditorer. Det er endvidere en forudsætning for at foretage nedskriv-ning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapitalinstrumen-ter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud anvendt til at absorbere tab.

Det er konkret forventningen, at bail-in bliver det centrale krisehåndteringsværktøj i forhold til nødlidende danske institutter. Baggrunden for denne forventning uddybes i boks 4.2 nedenfor.

Bail-in betyder, at ejere af kapital eller gældsinstrumenter får deres fordringer nedskrevet eller konverteret. For at sikre at bail-in kan anvendes i praksis, skal Finanstilsynet som en del af afviklingsplanen fastsætte et minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passi-ver – det såkaldte NEP-krav – for det enkelte institut.

NEP-kravet er et krav, der i procent af instituttets balance udtrykker, hvor meget nedskrivnings-relevant kapital og gæld instituttet skal have til rådighed (altså kapital og gæld der kan bruges til bail-in). Kravet skal fastsættes individuelt for hvert enkelt institut samt på konsolideret grlag i forbindelse med, at afviklingsplanerne udarbejdes. De danske realkreditinstitutter er

20 Medgiftsordningen er en særlig dansk ordning, der indebærer, at Indskydergarantifonden har mulighed for at yde en medgift i forbindelse med, at en nødlidende bank overtages af en anden bank, hvis banken alternativt vil lide tab ved afvikling af banken. Som følge af fortrinsstillingen til indskydergarantifonde (indskyderpræference) vil Garantiformuen, som fra 1. juni afløser Indskydergarantiformuen, lide et begrænset eller intet tab ved fuld bail-in, hvis der er tilstrække-ligt med andre passiver, som kan gøres til genstand for bail-in. I disse tilfælde kan der dermed kun gives en begrænset eller ingen medgift fra Garantiformuen. Ordningen videreføres dog, da den fortsat kan være relevant særligt for små institutter med en stor andel indlån og få simple kreditorer.

taget fra at opfylde NEP-kravet, hvis afviklingsformålene er opfyldt ved håndtering via realkre-ditlovens konkursmodel eller afvikling via krisehåndteringsværktøjerne eksklusive bail-in.

I forbindelse med implementering af BRRD i Danmark er det fastlagt, at afviklingsformålene altid vil være opfyldt, når et realkreditinstitut afvikles via konkurs eller via krisehåndteringsværk-tøjerne uden bail-in. Dermed vil realkreditinstitutter altid være undtaget NEP-kravet og bail-in.

Det kræves dog, at realkreditinstitutterne skal opretholde en gældsbuffer på 2 pct. af realkredit-instituttets samlede uvægtede udlån, som skal gøre realkreditinstitutterne mere robuste og dermed medvirke til at undgå, at det bliver nødvendigt at afvikle et realkreditinstitut. Den kapi-tal, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet, kan ikke medregnes til at opfylde lovens kapitalkrav, hvorved der er tale om et ekstra krav.

I helt ekstraordinære tilfælde kan erhvervs- og vækstministeren, jf. pkt. 6 ovenfor, foreslå Fol-ketinget, at de offentlige stabiliseringsinstrumenter anvendes. Værktøjerne kan alene anven-des, når det er væsentligt for den finansielle stabilitet, eller når væsentlige samfundsforhold i øvrigt tilsiger det. Der er ingen øvre grænse for, hvor mange midler der kan anvendes ved brug af de offentlige værktøjer, dog er der krav om forudgående bail-in svarende til 8 pct. af institut-tets passiver, ligesom Kommissionen skal godkende, at brugen af disse værktøjer ikke inde-bærer ulovlig statsstøtte. De offentlige stabiliseringsinstrumenter anvendes efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og efter høring af Finanstilsynet samt Danmarks Nationalbank.

Boks 4.2: Forventninger til brugen af bail-in i afviklingssituationer

Før Finansiel Stabilitet kan anvende krisehåndteringsværktøjerne på et nødlidende institut, skal alle kapitalinstrumenter være konverteret eller nedskrevet. Derefter skal Finansiel Stabilitet beslutte, hvil-ket krisehåndteringsværktøj der skal anvendes. Er der tale om et systemisk institut, skal erhvervs- og vækstministeren træffe den konkrete beslutning om valg af krisehåndteringsværktøj.

Er der tale om et institut med negativ solvens, dvs. at aktiverne er mindre end passiverne, vil bail-in være det eneste krisehåndteringsværktøj, der i første omgang kan dække det aktuelle tab, dvs. at tabet dækkes ved, at ejere af gældsinstrumenterne får deres fordringer nedskrevet eller konverteret.

Afviklingsformuen kan i visse situationer bidrage til tabsabsorbering, men kun efter bail-in i væsentligt omfang, jf. afsnit 4.6.

Ovenstående betyder, at selvom Finansiel Stabilitet kan anvende diverse krisehåndteringsværktøjer på nødlidende institutter, vil bail-in være det eneste krisehåndteringsværktøj, der i første omgang kan dække et eventuelt tab. Såfremt det ønskes, at visse kritiske funktioner i instituttet skal bevares, kan bail-in eventuelt kombineres med andre krisehåndteringsværktøjer, herunder oprettelse af et broinsti-tut eller salg af forretningsaktiviteter.

I forlængelse af ovenstående er det forventningen, at bail-in bliver det centrale krisehåndteringsværk-tøj i forhold til afvikling af nødlidende institutter, da der således ikke vil være andre måder at dække en eventuel underbalance i et institut.

Krisehåndteringsværktøjer inden for det styrkede banksamarbejde

Hvis Danmark vælger at deltage i det styrkede banksamarbejde, vil ovennævnte krisehåndte-ringsværktøjer 1-4 være tilgængelige for afviklingsinstansen for institutter, der håndteres på europæisk niveau. De offentlige stabiliseringsværktøjer og medgift fra Indskydergarantifonden er ikke tilgængelige på europæisk niveau.

I forhold til medgiftsordningen er dette et dansk værktøj, der kun kan opretholdes i forhold til de mindre institutter, hvis afvikling håndteres nationalt af Finansiel Stabilitet. Medgiftsordningens fortsatte eksistens i tilfælde af dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde vil dog afhæn-ge af, hvor fleksible afviklingsinstansens overordnede retningslinjer, som de nationale afvik-lingsmyndigheder skal agere inden for, bliver.

Afviklingsinstansen fastsætter NEP-kravet for de institutter, der håndteres på europæisk ni-veau. For de mindre institutter, der håndteres nationalt, fastsættes kravet fortsat af Finanstilsy-net i forbindelse med udarbejdelsen af instituttets afviklingsplan.

Det vil være afviklingsinstansen, der vurderer, hvilket krisehåndteringsværktøj der skal anven-des for de større institutter, som håndteres på europæisk niveau. Dette vil som hovedregel blive besluttet i afviklingsinstansens eksekutivforsamling, hvor Finansiel Stabilitet i dette tilfæl-de vil være til stetilfæl-de. Såfremt tilfæl-der ikke kan opnås enighed blandt alle medlemmerne intilfæl-den for en tidsfrist fastsat af formanden, vil beslutningen blive truffet af de faste medlemmer, dvs. uden inddragelse af Finansiel Stabilitet. Kommissionen kan dog altid vælge at gøre indsigelse mod valget af krisehåndteringsværktøj eller brug af formuen, såfremt valget ikke findes hensigts-mæssigt. Ministerrådet kan også blive involveret i forhold til vurdering af betingelsen om ”of-fentlighedens interesse” og vedrørende større ændringer i brugen af formuen, jf. figur 4.3.

Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt vurdere, hvilke krisehåndteringsværktøjer der skal anvendes for de institutter, som ikke håndteres på europæisk plan. Såfremt Finansiel Stabilitet foreslår brug af den fælles formue, vil ansvaret for krisehåndteringen imidlertid overgå til afvik-lingsinstansen. Som tilfældet er, hvis Danmark står uden for det styrkede banksamarbejde, forventes det, at Finansiel Stabilitet vil afvikle danske institutter via bail-in.