• Ingen resultater fundet

Kapitel 4: Den fælles afviklingsmekanisme

4.6 Afviklingsformue

Nationale afviklingsformuer uden for det styrkede banksamarbejde

Med den danske afviklingslov, der implementerer BRRD, etableres der en sektorfinansieret afviklingsformue på 1 pct. af de dækkede indlån i Danmark, der skal opbygges over 10 år. Den danske afviklingsformue vil på baggrund af foreløbige data udgøre i størrelsesordenen 8-9 mia.

kr.21 Formuen finansieres af kreditinstitutterne. Midlerne skal som udgangspunkt indbetales til formuen på forhånd (ex ante), idet dog op til 30 pct. af målniveauet kan have form af indeståel-ser, som kan trækkes umiddelbart og uhindret hos institutterne.

Afviklingsformuen kan anvendes af Finansiel Stabilitet i forhold til nødlidende eller potentielt nødlidende institutter til at yde garantier, stille likviditet til rådighed, yde lån, m.v. til de danske kreditinstitutter. Finansiel Stabilitet kan endvidere – under visse betingelser – anvende formuen til at dække tab og rekapitalisere nødlidende institutter, jf. nedenfor.

21 Der er usikkerheder forbundet med estimatet på grund af de ændringer, som lov om en indskyder- og investorgaran-tifond medfører, der bl.a. betyder, at målniveauet skal beregnes i forhold til brutto- frem for nettoindlån. Der skal derfor tages forbehold for størrelsen af den endelige danske afviklingsformue.

Rekapitalisering af nødlidende institutter via afviklingsformuen kan kun ske, såfremt der indled-ningsvist er sket bail-in af minimum 8 pct. af de samlede passiver. Herefter kan formuen bidrage med et beløb svarende til 5 pct. af de samlede passiver. Skal formuen bidrage med yderligere midler, kræver det, at alle simple ikke-foranstillede kreditorer (dvs. usikrede passiver, der ikke er dækkede indlån og ikke er indlån fra små og mellemstore virksomheder eller fra fysiske perso-ner) forinden er blevet nedskrevet. Finansiel Stabilitet vælger selv brugen af formuen inden for disse rammer og kan derfor også bruge formuen i mindre omfang, end der er mulighed for.22 Afviklingsformuen kan også anvendes til at kapitalisere et broinstitut, som aktiver og passiver i det nødlidende institut overføres til. Der må ikke overføres flere passiver end aktiver fra det nødlidende institut til broinstituttet, hvorfor der kan blive behov for at efterlade visse passiver i det nødlidende institut og håndtere disse passiver via national insolvensbehandling.

Brugen af formuen til at kapitalisere et broinstitut, yde garantier eller likviditetsstøtte vil ikke forudsætte bail-in på minimum 8 pct. af instituttets passiver, sådan som tilfældet er ved tabsab-sorbering og rekapitalisering. Al brug af afviklingsformuen vil dog være underlagt EU’s statsstøt-teregler, hvilket bl.a. betyder, at hovedreglen er, at der som minimum skal ske tabsabsorbering fra aktionærer og ejere af ansvarlig kapital.

Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, der specificerer, hvordan bidragene til de nationale afviklingsformuer mere præcist beregnes. Den fordelingsnøgle, der fastlægges i den delegerede retsakt, anvendes i forhold til opkrævning af både ex ante og ex post-bidrag (dvs.

bidrag der opkræves, udover de bidrag der skal til for at fylde formuen op). Hovedreglen for bidragsbetalingen er, at bidrag til den danske afviklingsformue skal fordeles blandt de danske institutter på baggrund af: 1) Instituttets passiver (fratrukket kapital og dækkede indlån), også kaldet BRRD-basen, samt 2) en risikojustering.

Risikojusteringen beregnes på baggrund af flere faktorer, herunder størrelsen af de samlede risikoeksponeringer, gearingsgrad, egentlig kernekapitalprocent, instituttets betydning for stabili-teten i det finansielle system eller i økonomien samt stabilitet og mangfoldighed i instituttets finansieringskilder.

Udover den generelle model for bidragsberegningen er der fastlagt en særlig model for mindre institutter, der vil bestå af et årligt beløb på mellem 7.500 og 375.000 kr. afhængigt af instituttets størrelse. Disse beløb skal betales af de mindre institutter i opbygningsperioden, samt hvis for-muen atter skal genopfyldes. I Danmark er det forventningen, at størstedelen af de danske insti-tutter vil falde under den specielle model for de mindre instiinsti-tutter.

Den delegerede retsakt indeholder derudover en særlig model for de danske realkreditinstitut-ter, hvilket skyldes, at afviklingsformuen, modsat for andre institutrealkreditinstitut-ter, ikke kan anvendes til tabsabsorbering og rekapitalisering i realkreditinstitutter, da de er undtaget fra NEP-kravet og bail-in.

22 BRRD’s mulighed for rekapitalisering efter bail-in svarende til 20 pct. af den samlede risikoeksponering er ikke im-plementeret i Danmark.

I henhold til den delegerede retsakt tildeles realkreditinstitutter en rabat på 50 pct. af BRRD-basen. Det betyder, at realkreditinstitutternes BRRD-base kun medregnes 50 pct., når realkre-ditinstitutternes bidrag beregnes. Det er derfor ligeledes kun 50 pct. af realkrerealkre-ditinstitutternes BRRD-base, der risikojusteres. Såfremt afviklingsformuen anvendes på et eller flere realkredit-institutter, fx hvis et realkreditinstitut modtager likviditetsstøtte eller garantier, kan rabatten imidlertid blive suspenderet af afviklingsmyndigheden, hvorved realkreditinstitutternes BRRD-base ikke længere reduceres til halvdelen.

I det omfang der måtte være brug for flere midler til en konkret krisehåndteringssituation, kan Finansiel Stabilitet vælge at opkræve ex bidrag fra de danske institutter. Ex post-bidragene fordeles mellem de danske institutter på baggrund af samme fordelingsnøgle, som er anvendt til opbygning af formuen. Sådanne ex post-bidrag må højst udgøre tre gange insti-tutternes årlige ex ante-bidrag.

Såfremt den danske afviklingsformue er utilstrækkelig, kan den låne midler på markedet eller af den danske stat, som institutterne efterfølgende skal tilbagebetale.

Den fælles afviklingsformue inden for det styrkede banksamarbejde

Deltager Danmark i det styrkede banksamarbejde, vil danske kreditinstitutter bidrage til en afvik-lingsformue, der gradvist gøres fælles frem mod 2024. Den fælles formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede indlån i alle de deltagende medlemslande, inklusive Danmark i tilfælde af dansk deltagelse, svarende til ca. 421 mia. kr.23 Den fælles formue skal være opbygget inden for 8 år (modsat 10 år for nationale afviklingsformuer).

Den fælles formue afløser de deltagende landes nationale formuer og kan anvendes til samme formål og efter samme regelsæt.

I den 8-årige overgangsperiode vil formuen være opdelt i adskilte nationale afdelinger, som kun gradvist fusioneres. I denne periode vil der være en detaljeret fordelingsnøgle i forhold til, hvor meget den enkelte nationale afdeling skal bidrage til en given krisehåndtering, før man kan an-vende andre landes nationale afdelinger.24 Efter 8 år nedlægges de nationale afdelinger, hvor-ved der reelt bliver tale om én fælles formue.

Som tilfældet også er for de nationale formuer, vil institutternes bidrag afhænge af deres passi-ver (fratrukket kapital og dækkede indlån) samt risikoprofil. Beregningen af bidrag til den fælles formue er fastsat gennem en implementerende retsakt fra Ministerrådet. Den implementerende retsakt bygger ovenpå den delegerede retsakt for de nationale formuer, hvorved bl.a. rabatten til danske realkreditinstitutter også vil være gældende, hvis Danmark deltager i samarbejdet.

Den implementerende retsakt indeholder derudover en indfasningsperiode i de første 8 år, hvor der eksisterer nationale afdelinger af den fælles formue. Denne indfasningsperiode er indsat for at udligne den forskel, som visse lande oplever ved at gå fra målniveauet beregnet

23 For eurolandene alene vil formuen udgøre ca. 55 mia. euro (ca. 412 mia. kr.).

24 Ved brug af formuen til krisehåndtering af et institut i et deltagerland, vil der således kunne trækkes på de andre deltagerlandes nationale afdeling op til 40 pct. i år 1, 60 pct. i år 2, 66,67 pct. i år 3, 73,33 pct. i år 4, 80 pct. i år 5.

86,67 pct. i år 6, 93,33 pct. i år 7 og 100 pct. i år 8.

efter BRRD (1 pct. af de dækkede indlån i landet) til målniveauet beregnet efter SRM-forordningen. Dette afhænger af institutternes andel af samlede passiver fratrukket kapital og dækkede indlån samt risikoprofil i forhold til de øvrige deltagende lande.

Afhængigt af de danske institutters karakteristika, sammenlignet med de øvrige deltagende institutter, kan summen af de danske institutters bidrag ved dansk deltagelse derfor også være større eller mindre end 1 pct. af de dækkede indlån i Danmark. De danske institutters samlede bidrag kan dermed blive henholdsvis større eller mindre end målniveauet for den danske afvik-lingsformue, såfremt Danmark ikke deltager i det styrkede banksamarbejde.

I det omfang, der måtte være brug for flere midler til krisehåndtering, end der på forhånd er indbetalt til formuen, kan afviklingsinstansen vælge at opkræve ex post-bidrag fra institutterne i de deltagende lande. I den 8-årige overgangsperiode vil ex post-bidrag i forbindelse med kon-kret krisehåndtering i et deltagende land skulle opkræves alene fra det pågældende deltagen-de lands banksektor. I overgangsperiodeltagen-den vil adgangen til ex post-opkrævninger såledeltagen-des ikke adskille sig for lande henholdsvis inden for og uden for banksamarbejdet.

Afviklingsinstansen kan desuden (i stedet eller som supplement hertil) søge at opnå lån, enten fra markedet (betingelserne herfor er endnu ikke operationaliseret) eller fra ikke-deltagende landes nationale formuer. Endelig kan afviklingsinstansen låne fra de tilbageværende midler i de nationale afdelinger i den fælles formue, som endnu ikke er gjort fælles.

Yderligere omkostninger til krisehåndtering vil kunne afholdes af det pågældende deltagende land, som er direkte berørt, fx gennem midlertidige lån fra de nationale offentlige myndigheder.

For lande, der ikke selv måtte være i stand til at finansiere sådanne omkostninger, forventes der efter overgangsperioden, hvor formuen opbygges, etableret en fælles offentlig backstop. I over-gangsperioden har eurolande adgang til European Stability Mechanism (ESM), ligesom der for deltagende ikke-eurolande vil være adgang til parallelle lånemuligheder fra EU's eksisterende betalingsbalancefacilitet (Balance of Payments facility - BoP), jf. nedenfor.