Del II. Den slesvig-holstenske industri i regionalt perspektiv
7. Den industrielle udvikling i Slesvig-Holsten
7.4. Den mekaniske kraft omkring år 1900
Som det er fremgået af ovenstående, skete der i perioden fra 1876 til 1900 en kraftig industriali-sering af Slesvig og - i særdeleshed - Holsten med en polariindustriali-sering mellem højt og lavt industrialise-rede kredse til følge. En væsentlig forudsætning for dette var udnyttelsen og udbindustrialise-redelsen af meka
48 ”Geschichte Schleswig-Holsteins” (1996), s. 388.
nisk kraft, der - sammen med udbygningen af infrastrukturen - løsnede industriens binding til be-stemte lokaliteter. Dette muliggjorde, at nye industrier fuldt ud kunne drage fordel af byernes mar-ked, arbejdskraft, kapital m.v.
Desværre giver indberetningerne om “Die Lage der Industrie” ingen oplysninger om den meka-niske kraft. Imidlertid foreligger der i de trykte kilder gode muligheder for at skabe et overordnet billede af den mekaniske krafts udbredelse omkring århundredskiftet: Dels i de statistiske årbøger for kongeriget Preussen som fra og med 1904 blev udgivet af “Königliche Statistische Bureau” i Berlin,49 dels i årsberetningerne fra den nordtyske forening til overvågning af dampkedler, der bl.a.
indeholder medlemslister med angivelse af antal kedler.50 Sidstnævnte forening var koncessioneret af den preussiske regering, således at foreningens medlemmer var fritaget for myndighedernes peri-odiske eftersyn af dampkedlerne. Denne kontrol blev i stedet udført af foreningens ingeniører. I forbindelse med omlægningen af fabrikstilsynet år 1900, overgik al offentligt eftersyn af dampked-ler til foreningens ingeniører, der i henhold til lovgivningen blev udnævnt som officielle sagkyndi-ge.51 Dette betød imidlertid ikke, at der blev indført foreningstvang. Det var stadigt frivilligt, om man ville være medlem. Foreningen havde dog et meget højt medlemstal blandt dampkedelejerne. I 1905/1906 kunne formanden Ed. Zinkeisen således berette, at foreningen omfattede 2.508 med-lemmer med i alt 4.309 dampkedler (Dampfkesseln) og 477 trykkedler (Dampffässeren). Herudover overvågede foreningen som statens sagkyndige 1.951 dampkedler og 71 trykkedler.52 Med andre ord var omkring 2/3 af samtlige kedler dette år med i foreningen. Ved en gennemgang af med-lemslisten synes der ikke at være nogen tendens til, at medlemmerne primært tilhørte de store eller de små virksomheder. I medlemslisten for 1906 findes f.eks. både Fried. Krupp’s Germania-Werft i Gaarden, Kiel, med 29 kedler, Nobel’s dynamitfabrik i Krümmel med 23 kedler, C. Hansen’s land-brug i Elsmark med ét lokomobil og “Dampfdresch-Genossenschaft”, Lysabild, ligeledes med ét tærskeværk. Spektret af medlemmer var med andre ord bredt, ligesom der heller ikke synes at være nogen tendens til, at nogle kredse er bedre repræsenteret end andre.
Af statistisk årbog for Preussen fremgår det, at der i 1903 var 3.183 nagelfaste dampmaskiner (“feststehenden Dampfmaschinen”), 1.117 mobile dampmaskiner (“beweglichen Dampfkessel und Lokomobilen”), 369 dampmaskiner monteret på skibe samt 253 trykkedler i Slesvig-Holsten.
49 “Statistisches Jahrbuch für den Preussisches Staat” (Berlin 1904 og de følgende år).
50 “Jahresbericht des Norddeutschen Vereins zur Ueberwachung von Dampfkesseln in Altona”, 1870 og de løbende år.
Foreningen omfattede foruden Slesvig-Holsten også Hamborg, Lübeck og Meklenburg-Strelitz.
51 von Bitter: Forordning af 22. marts 1900 (Ministerial Blatt 181).
52 “Jahresbericht des Norddeutschen Vereins zur Ueberwachung von Dampfkesseln in Altona” (1906), s. 21.
Dampmaskinerne ydede sammenlagt 191.329 hk, fordelt på 77.328 hk på de naglefaste dampma-skiner, 10.750 hk på de mobile og 103.251 hk på skibene.53 Sammenholdt med opgørelsen 28 år tidligere, hvor der var 608 dampmaskiner med tilsammen 7.965 hk (jf. side 101), fornemmer man virkelig revolutionen inden for den mekaniske krafts udbredelse. Ikke alene skete der mere end en syvdobling af antallet af dampmaskiner, men derudover fortsatte gennemsnitsstørrelsen af dampma-skinerne at vokse. Fra ca. 13 hk pr. maskine i 1875 til godt og vel 20 hk pr. maskine år 1903 (de maritime ikke medregnet).
Umiddelbart giver oplysningerne i statistisk årbog ikke mulighed for at se, hvorledes dampma-skinerne fordeler sig geografisk og branchemæssigt. Til dette formål kan vi imidlertid benytte medlemslisterne fra overvågningsforeningen. Tallene herfra skal dog vurderes i lyset af, at det som sagt kun omfatter de ca. 2/3, der var medlemmer af overvågningsforeningen.
Tabel 7.18. Fordeling af dampmaskiner og trykkedler, 1905/06 i Slesvig-Holsten blandt samtlige medlemmer af overvågningsforeningen.
Nagelfaste Mobile Skibskedler Trykkedler I alt
antal % antal % antal % antal % antal %
A-kredse 1397 72,0 428 62,5 318 82,0 169 87,6 2312 72,1
B-kredse 262 13,5 80 11,8 50 12,9 19 9,8 411 12,8
C-kredse 281 14,5 177 25,8 20 5,2 5 2,6 483 15,1
I alt 1940 100,0 685 100,1 388 100,1 193 100,0 3206 100,0
Kilde: Sechsunddreissiger Jahresbericht des Norddeutschen Vereins zur Uebervachung von Dampfkesseln, 1905/1906, s. 44-97.
Ikke overraskende er langt hovedparten af dampmaskinerne lokaliseret til virksomheder i gruppe A, og dette gælder i særlig grad de større nagelfaste maskiner samt naturligt nok skibskedlerne (metropolerne var jo de store havnebyer) og trykkedlerne. Derimod er andelen af de små mobile dampmaskiner relativt set mindre i gruppe A, hvorimod den dominerer i C-gruppen med omkring 25 % af samtlige mobile dampmaskiner. Også indenfor de nagelfaste dampmaskiner er C-gruppen imidlertid rimelig godt repræsenteret. Rent faktisk er det totale antal dampmaskiner større i gruppe C end i gruppe B! I forhold til den industrielle fordeling virker dette påfaldende, men forklaringen er formentlig ganske enkel. Gennemgår man medlemslisten, vil man opdage, at hovedparten af C-gruppens dampmaskiner er tilknyttet landbrugs- og mejeridrift, og ikke, som i de øvrige to grupper, industrielle virksomheder. Ikke færre end 154 af gruppe C’s 177 mobile dampmaskiner er tilknyttet landbruget som lokomobiler eller tærskeværker, og inden for de nagelfaste dampmaskiner er 155 af de 281 dampmaskiner opstillet i forbindelse med mejeridrift. De tilsvarende tal for gruppe B er hhv.
53 “Statistisches Jahrbuch für den Preussisches Staat” (Berlin 1904), s. 97 ff..
59 (ud af 80) mobile dampmaskiner og 116 (af 262) nagelfaste. Gruppe C’s kredse var med andre ord i langt højere grad end de øvrige kredse gearet ind på landbrugsproduktion. Men dette til trods, så er der dog fortsat mange dampmaskiner i gruppe C, også inden for industrien. I disse tal for-nemmer man et skred i udviklingen i forhold til fordelingen i 1875, hvor der blot var 26 dampma-skiner i den mindst industrialiserede tredjedel af kredsene og 137 i den midterste gruppe.
Sandsynligvis skal de relativt mange dampmaskiner i gruppe C forklares med, at dampkraft som drivkraft til mindre og mellemstore virksomheder allerede på dette tidspunkt var ved at være en forældet teknologi. Alternativet var de gasdrevne motorer, men for at et sådant alternativ kunne udnyttes, krævede det et konkurrencedygtigt forsyningsnet. Dette var imidlertid ikke altid til stede, jf. tabel 7.20 (side 139) vedrørende gassens udbredelse. Af de 30 byer, der havde gasværker i 1888, lå de 20 i gruppe A’s ti kredse; fem lå i gruppe B’s fem kredse og andre fem lå i gruppe C’s otte kredse. Med andre ord var der i gennemsnit to gasværker pr. kreds i gruppe A, ét gasværk pr. kreds i gruppe B (typisk i hovedbyen), og mindre end ét gasværk pr. kreds i gruppe C. Kredsene Flens-borg Land, Oldenburg og Norderdithmarschen havde overhovedet ingen gasværker.
Ser vi på dampmaskinernes branchemæssige fordeling (figur 7.2 på næste side), bemærker man, at den procentvise fordeling mellem de enkelte branchegrupper i vid udstrækning er uændret i for-hold til 1875. Kun tekstilindustrien (gruppe IV) og den kemiske industri (gruppe III) springer umiddelbart i øjnene med henholdsvis en relativt lavere og en relativt større andel af mekanisk kraft. Men det er netop også karakteristisk for disse brancher, at tekstilindustrien allerede i 1875 var gennemmekaniseret, hvorimod den kemiske industri kun var i sin vorden. Vi har tidligere i tabel 7.8 (side 105) set, at tekstilindustrien generelt mistede terræn hen gennem perioden, hvorimod den ke-miske industri fik større betydning. Det er denne udvikling der også afspejler sig her i figur 7.2.
Stadig er den nominelt største andel af mekanisk kraft tilknyttet nærings- og nydelsesmiddelindu-strien med ikke færre end 453 kedler. Derefter kommer den kemiske industri med 212 kedler, jord og sten med 198, træforarbejdningsindustrien med 147, papir- og læderindustrien med 130 kedler og endelig tekstilindustrien med blot 103 kedler tilknyttet.
Figur 7.2. Dampkedler i de V Papir og læder ... 130 kedler VI Træforarbejdning . 147 kedler VII Nærings og nyd. ... 453 kedler I alt ... 1419 kedler
Kilde: tabel 7.6 og Sechsunddreissiger Jahresbericht des Norddeutschen Vereins zur Uebervachung von Dampfkesseln, 1905/1906, s. 44-97.
I tabel 7.19 på næste side har jeg forsøgt at vise dampkraftens udbredelse i forhold til branche-gruppernes størrelse. Den kemiske industri er absolut den mest mekaniserede branche af alle ved århundredskiftet, med ikke færre end 4,5 kedler pr. virksomhed. I forhold til de 0,9 dampmaskine der var pr. virksomhed år 1875, er der virkeligt tale om en kraftig udvidelse i brugen af mekanisk kraft. Selv med de forbehold der må gøres over for beregningen, er der ingen tvivl om, at vi her ser en ganske tydelig tendens, der i de kommende år er med til at gøre Tyskland til én af de førende producenter inden for den kemiske industri.54 Modsat synes tekstilindustrien næsten ikke at have flyttet sig i løbet af de 30 år, med blot 1,1 kedel pr. virksomhed mod 1,0 dampmaskine i 1875.
En anden branche, der havde fået øjnene op for dampkraftens fordele, var gruppe I vedrørende jord og sten. I 1875 havde denne gruppe, der da primært bestod af teglværker, stadig været meget tilbageholdende med udnyttelse af dampkraft; manuelt arbejde og hestegange var de dominerende kraftkilder. Her omkring århundredskiftet har dampkraften fået fodfæste. Således er der i gennem-snit én dampkedel pr. virksomhed. Det var særligt de nyoprettede virksomheder, der tog dampkraf-ten til sig. Af overvågningsforeningens medlemsliste kan man f.eks. se, at det er relativt få af tegl-værkerne på Broager Land, der var med i foreningen. I alt har kun fem teglværker i Sønderborg Kreds tilmeldt sig foreningen, nemlig Dampfziegelei Tornschau med to lokomobiler, F. Kuhlmann med én dampkedel og Rennberger Actiengesellschaft med to dampkedler i Rendberg, én i Egeskov og én i Egernsund. Omkring Kiel er der derimod syv teglværksmedlemmer med tilsammen syv kedler og i Lauenburg ni teglværker med 15 kedler. Den nye cementindustri udnyttede ligeledes i høj grad dampkraften, både til opvarmning og til transport. Af listen fremgår det, at Breitenburger
54 Jf. Ole Hyldtoft (1984), s. 288.
Cementfabrik i Steinburg har ikke færre end ti nagelfaste kedler og to lokomobiler, og at Holsteini-sche Cementfabrik sammesteds har tre nagelfaste og to mobile dampkedler.
Tabel 7.19. Dampkraften pr. virksomhed 1875 og 1905/06. Branchedelt.
I. Jord &
Den relative ændring 3,2 1,8 5,2 1,1 1,4 2,5 2,4 2,7
Kilde: Sechsunddreissiger Jahresbericht des Norddeutschen Vereins zur Uebervachung von Dampfkesseln, 1905/1906, s.
44-97 samt tabel 7.6.
*) Ved beregningen er tallene for antallet af virksomheder år 1900 anvendt. Der er i denne opgørelse ikke taget højde for, at foreningen kun omfatter ca. 2/3 af det samlede antal kedler. Tallene skal med andre ord alene opfattes som relative.
Inden for trævareforarbejdningen er der ligeledes sket en væsentlig forøgelse i dampkraften. Så-ledes er der i gennemsnit nu over én dampkedel pr. virksomhed, mod en halv dampmaskine i 1875.
Væksten skal uden tvivl ses på baggrund af de mange nye savværker, der fulgte i hælene på bygge-boom og de ændrede toldregler fra midten af 1880’erne og frem. De nye virksomheder blev primært placeret i eller omkring de større byer, og var således helt afhængige af mekanisk kraft. Det samme kan siges om branchegruppens anden store enkeltbranche, nemlig dampsnedkerier og møbelfabrik-ker, der ligeledes havde gyldne tider fra slutningen af 1880’erne og frem.
Nærings- og nydelsesmiddelindustrien var som sagt den branche, hvori der nominelt var flest dampkedler, men da branchen samtidig var ganske betydelig, giver det dog kun et relativt tal på 2,3 dampkedel pr. virksomhed. Allerede i 1875 havde branchen været rimeligt mekaniseret med rundt regnet én dampmaskine pr. virksomhed, men som det fremgår af omstående tal, fortsatte mekanise-ringen. Der er ingen tvivl om, at denne udvikling i høj grad blev befordret af branchegruppernes vækst i slutningen af århundredet med anlæggelsen af mange nye virksomheder. Ikke mindst de mange møller i 1880’erne og de nye store dampbryggerier har spillet en væsentlig rolle i denne ud-vikling.
Jern- og metalvareindustrien m.m. (gruppe II) er fortsat påfaldende lavt mekaniseret. Årsagen skal, som vi tidligere har været inde på, ganske givet findes i den store spredning inden for bran-chen: Fra store skibsværfter med flere tusinde ansatte, over maskinfabrikker og jernstøberier til små maskinværksteder med blot seks ansatte. Det er hævet over enhver tvivl, at netop inden for sværin-dustrien har dampkraften været ganske uomgængelig, hvorimod den var mindre påkrævet for de små virksomheder, der kunne klare sig ved manuel kraft, eventuelt ved anvendelse af en gas- eller
petroleumsmaskine. Undersøgelser af den københavnske jern- og metalvareindustri har vist, at net-op i løbet af 1880’erne og 1890’erne skete der en kraftig udvidelse i anvendelsen af mekanisk kraft, både i form af dampkraft og i form af mange mindre gasmaskiner. 55
Endelig er der også - som for tekstilindustrien - en ganske beskeden stigning i den mekaniske kraft inden for papir- og læderindustrien. Forklaringen er dog en anden. For tekstilindustrien skyl-des det, at fabrikationen allerede tidligt var blevet samlet på store gennemmekaniserede virksomhe-der. For papir- og læderindustrien er grunden derimod, at den dominerede enkeltbranche, læderin-dustrien, i høj grad fortsat var håndværksbetonet. Her kunne store dampmaskiner kun dårligt passe ind. Mere egnet for denne type af industri var de små, billige og mere fleksible gasmotorer.
Dette skisma mellem dampkraft og mindre virksomheder, var man fra myndighedernes side gan-ske opmærksom på. I en rundskrivelse fra 8. maj 1888, udsendt af indenrigsministeriet [Abtheilung des Innern] i Slesvig til de enkelte landråder og magistrater, ridses det op på følgende måde:
Die wesentligsten Vortheile der Gasmotoren für den Betrieb des Kleingewerbes las-sen sich dahin zusammenfaslas-sen, dass sie mit verhältnismässig geringen Kosten
beschafft werden können, geräuschlos arbeiten, jederzeit betriebsbereit sind, nach ein-stellung des Betriebes kein Feuerungsmaterial verschlingen und sich ohne besondere Fundamentirung ebensogut im zweitem stock als im Erdgeschloss aufstellen lassen. Bei grösserem Betrieben, welche die Kraft das ganze Jahr und den ganzen Arbeitstag hin-durch woll ausnützen, mag die Dampfkraft billiger sein; für Kleinbetriebe aber und für solche Betrieben, welche nicht fortwärend einer Betriebskraft bedürfen, sind die Gas-motoren vorzuziehen.56
Med andre ord, såfremt det ikke drejede sig om større virksomheder, der konstant havde brug for mekanisk kraft, var gasmotoren at foretrække: Den var billig i anskaffelse; den var støjsvag; den kunne umiddelbart startes og slukkes, og så krævede den ingen speciel fundering, hvilket gjorde den velegnet til også at blive installeret i etageejendomme.
Årsagen til denne rundskrivelse var, at regeringen ville slå et ministerielt slag for de mindre virksomheders konkurrenceevne “im Kampfe mit der durch Maschinenbetriebe geförderten Gros-sindustrie”.57 Til dette formål havde man i februar 1888 forespurgt, hvilke priser der var på gas i de enkelte kredse samt om antallet af gasmotorer og deres størrelse. Resultatet af denne undersøgelse ses i tabel 7.20. Nu tilskyndede man i rundskrivelsen af 8. maj til en sænkning af prisen på især gas til motorer og til en lettere adgang til gasmotorer, eventuelt gennem et koordineret indkøb.
55 Ole Hyldtoft (1984), s. 181.
56 Haderslev Kredsudvalgs arkiv, pk. 288, læg. 163-14. Dateret 8. maj 1888. I.A. 19762.
57 Sammesteds.
Tabel 7.20. Oversigt over gaspriser (i pfennig) og antal gasmotorer i Slesvig-Holsten, 1. jan. 1888.
Ekernförde Byen 19 15 15 8 17,75
Elmshorn Aktieselskab 17 14* 14* 14 48 *) 13 pf. ved forbrug over 10.000 kubikm.
Flensborg Gaskompagniet i København
18* 12 14 33 104 *) 16 pf. ved større forbrug
Gaarden Aktieselskab 20 - 18 ingen
-Glückstadt Privat 24 20 20 4 9
Haderslev Byen 16 14 14 8 9
Heide Byen 19,125 12 12 3 5,5
Husum Byen 17 17 17 11 20
Itzehoe Byen 15-18 15 15 2 8
Kellinghusen Privat 70 - 70 ingen - Producerer kun “Oelgas”
Kiel Byen 20* 16 16 31 60,5 Rabat ved større forbrug
Lauenborg Privat 22,5 16 20 3 14,5
Mölln Privat 23 23 - 1 2
Neumünster Byen 20 16 16 8 11,25
Neustadt Privat 22 22 22 ingen
-Oldesloe Privat 22 20 - 1 1
Pinneberg Aktieselskab 13,5-18 14-18 - 4 7,25 Stigende rabat ved større forbrug
Preetz Byen 18 18 - 8 14
Ratzeburg Privat 22,5 20 - 2 1,5
Rendsburg Byen 18 16 18 5 11,5
Slesvig Aktieselskab 20 20 - 6 11
Segeberg Aktieselskab 21-23,8 23,8 23,8 2 3
Sønderborg Byen 17 12 14 4 5,5
Tønning Aktieselskab 24 16 24 3 5
Tønder Byen 15 15 15 2 2,5
Uetersen Byen 18 18 - 10 22,5 Prisnedsættelse pr. 1/4 1888
Wandsbek Byen 19 14 - 13 19
Gasmaskiner i alt og deres samlede hestekræfter pr. 1. jan. 1888 233 563,25
Kilde:Haderslev Kredsudvalgs arkiv, pk. 288, læg. 163-14. Bilag til rundskrivelse I.A. 19762. Dateret 8. maj 1888.
Regeringen var ligefrem parat til at tage kontakt til “de større gasmotor-fabrikker i Tyskland” for, på vegne af gasværkerne, at indgå fordelagtige prisaftaler. Et sådant tiltag var dog afhængigt af, om gasværkerne var villige til på egen regning at indkøbe gasmotorer til udlejning eller til videresalg på afdragsordninger, så virksomheder, der ellers ikke havde midler, ville være i stand til at erhverve en gasmotor. I skrivelsen nævnes det som promoverende eksempel, at Gas- og Vandværket i Altona
allerede praktiserer denne form for virksomhed. De enkelte gasværker må gennemgående have sva-ret positivt på henvendelsen, for 4. august følger en skrivelse fra regeringen i Slesvig, hvor man beder landrådene viderebringe, at “Gasmotorfabrikken Deutz” i Deutz ved Köln tilbyder en rabat på 10 % i forhold til listepriserne, “Buhs, Somlart & Co” i Magdeburg en rabat på mellem 5 og 12 %, afhængig af den aktuelle motors størrelse, og “Gebr. Körting” i Hannover et prisnedslag på 10 %, dog med forbehold i de enkelte tilfælde.58
Hvorledes disse noget beskedne tilbud er blevet modtaget rundt om på gasværkerne vides ikke, men af Haderslev magistrat fik planerne i hvert fald en noget reserveret modtagelse:
Auf der Anschaffung von Gasmotoren zum Vermiethen Stimmte bis jetz Niemand in der Gascommission zu, darin Könnte aber wohl die mit der hochgefälligen Verfügung von 13. d. Mts. eingegangene Regierungsverfügung vom 4 d. Mts. Wandel schaffen und werden daher weitere Verhandlungen der Gascommission darüber herbeigeführt.59 Herefter synes denne sag ikke at have sat sig flere spor i Haderslev kredsudvalgs arkiv.
Det andet punkt i regeringens skrivelse af 8. maj 1888 drejede sig om det hensigtsmæssige i at sænke priserne på gas til motorer, det der her i kortform vil blive kaldt for kraftgas. Udgangspunktet i regeringens henvendelse er “zuverlässigen Berechnungen” som viser, at kraftgas bør kunne sælges ca. en trediedel billigere end gas til lys og opvarmning. Rationalet er, at afsætningen af kraftgas vil være forudsigelig og konstant hele året på samtlige arbejdsdage i modsætning til lys- og opvarm-ningsgas, der vil svinge i forhold til års- og dagsrytmen. Med andre ord vil der være mindre behov for reservetanke og -mandskab til produktionen af kraftgas end til produktionen af anden gas. Vide-re fVide-remhæves det, at de fleste gasværker var bygget til en størVide-re kapacitet end den nuvæVide-rende pro-duktion, og at jo mere der produceres, jo billigere kan det gøres pr. enhed. Argumenterne munder ud i løsenet “Je billiger der Preis des Gases, desto mehr Absatz wird es finden”, og gulerodspisken, om man så må sige, for det enkelte gasværk var skriften på væggen:
Bei der frohenden Koncurrenz des electrischen Lichts ist es ferner für die Gasanstal-ten von grossem Werthe, Abnehmer für ihr Gas zu Gewinnen, welche dasselbe nicht zur Beleuchtnung, sondern als Triebkraft benutzen und welche nicht untreu werden, falls in Folge weiterer Erfindungen des electrische Licht billiger werden sollte, als das Gaslicht.
De sidste lidt profetiske ord skulle hurtigt vise sig at blive sandhed med anlæggelsen af mange elværker overalt i provinsen. I 1903, dvs. blot 15 år senere, var der ifølge den officielle statistik
58 Fundet i Haderslev Kredsudvalgs arkiv, pk. 288, læg. 163-14. Dateret 4. august 1888. I.A. 23672
59 Haderslev Kredsudvalgs arkiv, pk. 288, læg. 163-14. Magistratens svar til landråden, dateret 20. august 1888.
opstillet ikke færre end 155 dampmaskiner med tilsammen 15.256 hk i Slesvig-Holsten, der produ-cerede el.60