Med udgangspunkt i det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Kiel og med professor Dr. Passow som det centrale omdrejningspunkt, så flere industrihistoriske værker dagens lys i 1920’erne. Således Nicolai Haases doktordisputats fra 1924, ”Das Aufkommen des gewerbli-chen Grossbetriebes in Schleswig-Holstein (bis zum Jahre 1845)”,75 og Fritz Hähnsens disputats
”Die Entwicklung des ländlichen Handwerks in Schleswig-Holstein” fra 1923.76 På et seminar af-holdt i 1922 under ledelse af Passow fremlagde Emil Meyer en afhandling om byen Flensborgs in-dustrialisering i den preussiske tid. Denne blev senere samme år antaget som promotionsskrift ved det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet i Göttingen, hvor Passow nu var blevet ansat. I forkortet form blev den i 1924 udgivet i Nordelbingen.77 Endelig bør også Fritz Hähnsens oversigtsartikkel fra 1927 ”Die Quellen der Flensburger Wirtschaft im Wandel der politischen Geschichte 1773-1914” nævnes.78 For en nærmere gennemgang af den ældre tyske litteratur kan der henvises til di-verse værker udgivet af ”Arbeitskreis für Wirtschaft und Socialgeschichte” (se nedenfor), og her specielt til oversigtsartiklerne af Jürgen Brockstedt fra 1983, 1989 og 1991.79
Omdrejningspunktet for den nyere forskning om den slesvig-holstenske industri har gennem en lille menneskealder ligget i “Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte
73 Kristian Kaatmann (1985,2) og (1994).
74 ”Industrimuseum Slesvig/Industriemuseum Schleswig (2004).
75 Nicolai Haase (1925).
76 Fritz Hähnsen (1923).
77 Emil Meyer (1924).
78 Fritz Hähnsen (1927).
79 Jürgen Brockstedt (1983,1), (1989,1) og (1991,1)
Holsteins”, der blev dannet i 1978 som et supplerende alternativ til den klassiske historiske forening
“Gesellschaft für Schleswig-Holsteinsche Geschichte”. Fra starten var det tanken, at arbejdskredsen gennem projekter, møder og konferencer skulle åbne for debat og faglig diskussion, bl.a. gennem inddragelse af udviklingen i de tilgrænsende områder, hhv. Nordtyskland og Danmark. For at komme ud til et større publikum, startede arbejdskredsen i 1981 en skriftrække med navn ”Studien zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins”.
Serien dækker over et bredt spektrum af emner indenfor den økonomiske og sociale historie.
Flere af bindene omhandler eksplicit industri- og erhvervshistorie, således bind fem fra 1983, der bærer titlen “Frühindustrialisierung in Schleswig-Holstein, andern norddeutschen Ländern und Dänemark”. Værket er en artikelsamling med udgangspunkt i en konference holdt i september 1981 med både tyske og danske deltagere.80 Udgangspunktet for konferencen var en antagelse om, at industrialiseringsprocessen som sådan ikke skete nationalt men regionalt, og på den måde var kon-ferencen eksponent for den øgede interesse for regionsstudier, der særligt i disse år blomstrede frem inden for tysk historie- og samfundsvidenskab.81 Den overordnede konklusion fra konferencen var da også (om end ikke ganske overraskende), at udviklingen ikke forløb lineært, og at der var store regionale forskelle i den tidlige industrialisering af Slesvig-Holsten. Jürgen Brockstedt sammenfat-tede det således: “Die Anfänge der Industrialisierung in der Herzogtümern Schleswig und Holstein stellten keine zügige, einheitliche und breite Entwiklung dar, sondern diese verlief eher langsam, manchmal auch stockend und schwerpunktmässig. Sie konzentrierte sich in den Bereichen Eisengi-esserei, Maschinen- und Apparatenbau, Textilverarbeitung, Eisenbahnbau und Einsatz von
Dampfmaschinen. Die räumliche Ausdehnung der frühen Industrialisierung war sehr ungleichmäs-sig, denn regional gesehen war eine gewisse Konzentration in Altona, Kiel, Flensburg, Neumünster und im südwestholsteinische Raum in der Nähe Hamburgs zu beobachten. In den übrigen Gebieten finden wir weniger oder gar keine industriellen Ansätze.”82
Dette initiativ fra studiekredsens side blev desværre ikke den katalysator til intensive studier af regionale forskelle i den slesvig-holstenske industrialisering som man kunne have håbet. Lokale og afgrænsede studier af enkeltvirksomheder eller byer, eller studier på provinsniveau med basis i den trykte statistik - og oftest med fokus på den tidlige industrialisering før indlemmelsen i Preus
80 Fra dansk side deltog Lars N. Henningsen, Henrik Fangel og Ove Hornby, med hhv. et indlæg om jernindustrien i Nordslesvig, den tidlige industrialisering i Haderslev og den tidlige industrialisering i Danmark. Se Lars N. Henningsen (1983), Henrik Fangel (1983) og Ove Hornby (1983).
81 Jf. Carl-Hans Hauptmeyer (1994), s. 68.
82 Jürgen Brockstedt (1983), s. 74-75.
sen/Det Tyske Rige - fortsatte med at dominere arbejdsfeltet. Fremhæves skal dog her Gerd Vaagts gennemgang af den tidlige industrialisering i hertugdømmet Slesvig i jubilæumsskriftet ”Flensburg 700 Jahre”, bd. 1 fra 1984, hvor linierne trækkes frem til Første Verdenskrig fra de tidlige jernstø-berier og maskinfabrikker over skibsværftsindustrien.83
I forlængelse af ovennævnte konference og bog udkom i 1989 “Gewerbliche Entwicklung in Schleswig-Holstein, andern norddeutschen Ländern und Dänemark von der Mitte des 18. Jahrhun-derts bis zum Übergang ins Kaiserreich”.84 Også denne indeholder en buket af detail- og oversigts-studier, men med hovedvægten på håndværk og de før-industrielle produktionsformer som manu-faktur og forlagsvirksomhed.
Ulrike Albrecht udgav i 1993 som bind 24 i rækken af ”Studien zur Wirtschafts- und Sozialge-schichte Schleswig-Holsteins”, en lettere omarbejdet udgave af hendes Ph.D. afhandling vedrøren-de Flensborgs tidlige industrialisering, 1770 til 1870.85 Omdrejningspunktet er de årlige indberet-ninger om fabrikker og anlæg, som blev indsendt til centraladministrationen i København. I mod-sætning til den tidligere forskning (in casu Fritz Hähnsens studier fra 1920’erne), der vurderer årene fra 1807 og frem til 1864 som en stilstandsperiode for Flensborg, ser hun en vækst i den industrielle udvikling fra omkring 1830: “Seit 1830 und nicht seit 1867 beginnt m.E. eine weitere einschnei-dende Phase in der ökonomischen Entwicklung Flensburgs, in der die Unternehmen und allmählich auch die Gesellschaftsstruktur Flensburgs deutliche Ansätze einer Modernisierung zeigen. Diese Phase, in der sich die Industrialisierung in Flensburg durchsetzt, dauert bis in die 1870er Jahre in Flensburg.”86
I 1991 udgav arbejdskredsen bogen “Wirtschaftliche Wechsellagen in Schleswig-Holstein vom Mittelalter bis zur Gegenwart”.87 I denne antologi vedrørende den økonomiske udvikling i Slesvig-Holsten gennem de sidste 500 år, beskæftiger Jürgen Brockstedt sig i en stor og fyldig artikel med konjunkturerne fra 1773 og frem til 1913 med hovedvægten på den preussiske periode fra 1864.88 Abstraktionsniveauet er højt, og der levnes ikke megen plads til de regionale forskelle i Slesvig-Holsten. Afslutningsvis konkluderes dog, at “Bei einer regional differenzierenden Betrachtung in-nerhalb Schleswig-Holsteins kann für die mittleren und grösseren Städte mit Industrie, Gewerbe, Handel oder Schiffart festgestellt werden, dass hier eine Anleitung an die deutschen Wechsellagen
83 Gerd Vaagt (1984).
84 Jürgen Brockstedt (1989).
85 Ulrike Albrecht (1993).
86 Ulrike Albrecht (1993), s. 234.
87 Jürgen Brockstedt (1991).
mit kleinen Abweichungen stattfindet. Die kleineren und z. T. abseitsgelegenden mittleren Städte orientierten sich an ihre Umland, sind also von der Landwirthschaft beeinflusst. Die ländlichen Re-gionen schliesslich sind von der Nähe zum Markt und zu grossen Städten, d. h. von diesen und i-hren Konjunkturen abhängiger.”89
Med denne konklusion antyder Jürgen Brockstedt, at alfa og omega ligger i trafiknettet. Det er her igennem graden af nærhed - eller afstand - til markedet bestemmes. Igennem en årrække har en gruppe, ligeledes under “Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins”, arbejdet med den slesvig-holstenske infrastruktur. Primus motor i dette arbejde er geografen Walter Asmus, der i flere artikler og bøger har behandlet emnet. Senest i oversigtsartiklen “Grundzüge der Verkehrsentwicklung Schleswig-Holsteins vom Ende des 18-Jahrhunderts bis zum Ersten Weltkrig”
fra 1996, hvor han gennemgår trafikudviklingen i Slesvig-Holsten.90 Skønt Asmus lægger vægt på de regionale forhold, forbliver analysen på provinsniveau som en region i det tyske rige.
Samme analyseniveau benyttes af Björn Hansen i en artikel fra 1998 om Slesvig som et struktur-svagt område.91 Hans mål er her at vurdere Slesvigs økonomiske og industrielle udvikling i forhold til udviklingen i Preussen, og ikke kun, som det ofte gøres, i forhold til Holsten. Ikke ganske over-raskende når han frem til, at Slesvig, sammen med de østlige provinser Posen, Preussen og Pom-mern, hørte til blandt de økonomisk mest tilbagestående områder i det tyske rige. Dette forklarer han med områdernes randplacering langt fra de bymæssige centre samt i områdernes mangel på råstoffer. Dertil kommer i øvrigt, at disse områder generelt var uden en “gewerbliches Tradition”.
I artiklen “Die regionale Erwerbsstruktur Schleswig-Holsteins” fra 1997 har Björn Hansen imidlertid større fokus på de regionale forskelle inden for provinsen. I denne artikel ønsker han at få svar på følgende to spørgsmål: Var Slesvig-Holsten et homogent erhvervsområde, og hvorledes var industrialiseringen i Slesvig-Holsten i forhold til det tyske gennemsnit ?92
Besvarelsen af første spørgsmål skal gennemgås mere detaljeret i kapitel 6. Her skal det blot konstateres, at Björn Hansen besvarer spørgsmålet med et klart nej. Han når frem til 11 adskilte regioner i området (inkl. de tilstødende nordtyske kredse) med hver deres særpræg, hhv. Nord, Syd-øst, Segeberg, Sydvest, Midtlandet, Fyrstedømmet Lybeck samt de fem byregioner: Kiel, Hamborg, Lybeck, Flensborg og Altona. Denne erkendelse får ham til metodemæssigt at konkludere, at “Für
88 Jürgen Brockstedt (1991,1).
89 Jürgen Brockstedt (1991,1), 263.
90 Walter Asmus (1996) og (1996,1). Men se også Walter Asmus m.fl. (1995) og Walter Asmus (1988).
91 Björn Hansen (1998).
92 Björn Hansen (1997), s. 413
eine Untersuchung zur Industrialisierung Schleswig-Holsteins erwies sich die kleinräumige, regio-nale Betrachtung als sehr sinnvoll. Sie war die Voraussetzung dafür, die genaue Lage der Industria-lisierungsregionen skizzieren zu können”.93
Det andet spørgsmål besvarer han med, at nok lå nogle områder (regioner) industrielt under gen-nemsnittet (den nordlige region, midtlandet, den sydøstlige region og Segeberg), men provinsen som helhed lå ikke under det tyske gennemsnit. Tværtimod var andelen af beskæftigede inden for tjenesteydelser (tertiære erhverv) større i Slesvig-Holsten end i det øvrige Tyskland. Han påpeger, at når det ofte hævdes, at provinsen erhvervsmæssigt var tilbagestående, så skyldes det, at der sam-menlignes med de ekstremt industrialiserede områder omkring Ruhr og i Sachsen. Men disse områ-der var ikke repræsentative for Tyskland - de var undtagelsen.94
Denne artikel er til dato det bedste bud på en regional analyse af den industrielle udvikling i Slesvig-Holsten og har da også dannet det teoretiske mod- og medspil til nærværende afhandlings undersøgelse af den regionale opdeling af Slesvig-Holsten (jf. metodeafsnittet i kap. 3 og regions-analysen i kap. 6).
2.4. Sammenfatning
Industrihistorie har som disciplin betragtet en lang og kontinuerlig tradition i Danmark, hvor den har fulgt en næsten klassisk udvikling fra nationalliberal historieskrivning over positivisme og stati-stik til social- og mentalitetshistorie for inden for de seneste år i stigende grad at koncentrere sig om teknologi, den markedsøkonomiske udvikling (forbrugssiden) samt industriens fysiske fremtrædel-sesformer. For Sønderjylland og til dels for Slesvig-Holstens vedkommende er disciplinen derimod af nyere dato, og ikke alle facetter i denne udvikling er repræsenteret.
I modsætning til forskningsdiskussionen i Danmark har en bestemmelse af tidspunktet for det industrielle gennembrud aldrig spillet nogen større rolle i den sønderjyske diskussion. Det er der flere årsager til, men den væsentligste er naturligvis, at studiet af den sønderjyske industri først kom i gang efter at dette emne så at sige var færdigdebatteret i dansk sammenhæng. Derimod har de se-nere års fokusering på det industrielle miljø og industriens fremtrædelsesformer naturligt smittet af på studiet af den sønderjyske industri. Forskningen har dog i høj grad været domineret af branche-og virksomhedsstudier; mindre af egentlige analyser branche-og synteser.
93 Björn Hansen (1997), s. 430-431.
94 Björn Hansen (1997), s. 432.
Fra tysk, slesvig-holstensk, side har diciplinen rødder tilbage til starten af det 20. århundrede, hvor der udkom flere grundige studier. Den moderne, videnskabelige tilgangsvinkel knytter sig imidlertid til “Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins”, der i 1978 blev dannet af en gruppe (yngre) tyske historikere med interesse for økonomisk og social historie. I modsætning til den sønderjyske (danske) historietradition var tilgangsvinklen her fra starten mere strukturalistisk. Teori og generelle forklaringsmodeller har været i centrum for den tyske forskning, hvilket bl.a. har betydet, at gennembrudsdiskussionen og den tidlige industrialisering i høj grad har været i fokus. I de senere år er der også sat fokus på infrastrukturens betydning for udviklingen i Slesvig-Holsten. Fra starten af arbejdskredsens virke har man været opmærksom på industrialise-ringens regionale karakter, men det er først med Björn Hansens artikel fra 1997 at der reelt er gjort forsøg på en regional analyse med perspektiv ud over den nærmest trivielle konstatering, at indu-strien var koncentreret omkring byerne.