3. Metodiske overvejelser
4.1. Kildernes ophav: Den preussiske forvaltning 2
Med inkorporationspatentet af 12. jan. 1867 blev Slesvig-Holsten den tolvte provins i kongeriget Preussen. Dermed indførtes naturligvis også den preussiske statsforvaltning i området. Denne for-valtning bestod overordnet af et hierarki af embeder, hvorigennem myndighedsudøvelsen så at sige
1 Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig 1849-1864. Do2c/3, B03c2/8 og B04g2/6. RA.
sivede ned gennem systemet fra regeringen i Berlin og ud til den fjerneste afkrog i riget.
Figur 4.1. Skematisk oversigt over den preussiske forvaltnings opbygning.
Ministerierne i Berlin
Overpræsidenten for Slesvig-Holsten
Fabriks-inspektionen
Regeringen (regeringspræsidenten) for Slesvig-Holsten
Kredsudvalget Landråden Amtsretterne
Herredsfogeder ->1889 (samt gods og koge)
Amtsforstander 1889 ->
Købstadsmagistrater Flækkeforstanderskaber
Landkommuner
I provinsen var den øverste myndighed repræsenteret ved overpræsidenten. Han afstak de over-ordnede retningslinier for forvaltningen, ligesom det var ham, der refererede til ministerierne i Ber-lin. Næste led i hierarkiet var regeringen for Slesvig-Holsten, der blev ledet af regeringspræsiden-ten. Regeringen forestod den egentlige administrative sagsbehandling og var opdelt i et antal afde-linger (”ministerier”) og kontorer. Under afdelingen for indre anliggender, der tog sig af kommu-nal- og politiforvaltningen samt byggeri og veje, hørte fabriksinspektionen (Gewerbeinspektion).
Denne skulle i henhold til Gewerbe-Ordnung’en fra 1869 føre tilsyn med de udøvende erhverv, herunder industrien. Dette tilsyn, der primært rettede sig mod en regulering af arbejdsforholdene med henblik på arbejderbeskyttelse, blev varetaget af fabriksinspektører. Disse stod for så vidt uden for det administrative system, idet provinsen var opdelt i fire distrikter (Gewerbeinspektions-bezirke). Frem til 1898 drejede det sig om hhv. Altona, Neumünster, Slesvig og Flensborg, hvor sidstnævnte foruden Flensborg by og land tog sig af de fire nordslesvigske kredse: Haderslev,
2 Denne redegørelse bygger i al væsentlighed på Hans Schultz Hansen (1999), s. 7 f.f.
Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Efter 1898 ændredes distrikterne, og Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kom under Slesvig. Tønder blev flyttet til det nyoprettede distrikt i Itzehoe.3
Det egentlige opsyn med de enkelte virksomheder udførtes enten af de lokale myndigheder (her-redsfoged/amtsforstander, magistrat eller flækkeforstander) eller af en specielt udnævnt embeds-mand, en såkaldt ”Gewerbeaufsichtsbeamter”.4 Dette tilsyn refererede gennem kredsudvalget (før 1889: gennem landråden) til fabriksinspektionen. Parallelt hermed, men inden for det administrative hierarki, fungerede erhvervspolitiet (Gewerbepolizei), der stod for den egentlige godkendelse af fabriksindretninger og anlæg, udstedelse af tilladelser og koncessioner, m.m. Denne skelnen mel-lem fabrikstilsyn og Gewerbe-politi formindskedes i 1894, hvor der skete en koordinering melmel-lem de to funktioner. I 1901 blev de på det lokale plan slået sammen, hvad da også var meget naturligt på grund af et stort personsammenfald.
På kredsniveau under regeringspræsidenten, var landråden den helt centrale person i administra-tionen, hvilket fremgår af kredsforordningen af 22. september 1867, §3, hvor der står:
”Der Landrath [landråden] ist das Organ, dessen die Regierung in allen Theilen der Verwaltung zur Vollziehung ihrer Verfügung sich bedient, insoweit nicht andere von ihm nicht abhängige Behörden dazu berufen sind.”5
Praktisk taget alt der rørte sig i det administrative hierarki skulle med andre ord behandles af landråden, med undtagelse af de beføjelser, der var givet til andre myndigheder, f.eks. fabriksin-spektionen. Hans myndighed var udstrakt, og lidt forenklet kan han sammenlignes med en dansk amtmand. I Nordslesvig var der som sagt fire kredse, der i det store og hele svarede til de tidligere danske amter: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.
På nogenlunde samme niveau som landråden lå kredsudvalget. Denne institution blev oprettet i forbindelse med den nye kredsordning fra 1889 og fungerede som den udførende myndighed i for-hold til Kredsdagen (en valgt repræsentation med 1/3 fra kommunerne, 1/3 fra flækker og byer samt 1/3 valgt af godsejere/de største jordbesiddere). Indtil 1889 havde landråden alene haft denne be-stilling, men skulle nu, da han var født formand for kredsudvalget, dele myndigheden med udval-gets øvrige seks medlemmer, der var valgt af kredsdagen. I dansk terminologi kan kredsudvalget nærmest oversættes med “amtsråd”, dvs. det organ, der førte tilsyn med kommunerne og bestyrede
3 H.C. Staack (1898), s. 463.
4 Oplysningerne vedr. Gewerbeinspektion, Gewerbepolizei, Gewerbeaufsichten, m.m. er hentet fra von Bitter (1906) under diverse stikord.
5 Verordnungsblatt 1867, s. 1562-1569.
de ”amtslige” anliggender, herunder tilsyn med veje og jernbaner, byggetilladelser, industri og be-villinger, m.m.
På niveauet under kredsene var der i landdistrikterne frem til 1889 herredsfogeder (samt godsøv-righeder og kogsinspektører). Herefter, i forbindelse med den nye kredsordning fra 1889, overgik den lokale myndighed til det nyindrettede amtsforstanderembede. Dette var, i modsætning til her-redsfogedembedet, et ulønnet tillidshverv, som man blev udpeget til af overpræsidenten ud fra en liste udarbejdet af kredsudvalget. Amtsforstanderen var den udøvende myndighed i lokalområdet og bindeleddet mellem de underliggende landkommuner og landråden/kredsudvalget. Dette indebar bl.a., at han som den lokale politimyndighed også fungerede som det lokale erhvervspoliti (Gewer-bepolizei). Amtsdistrikterne var betydeligt mindre end de tidligere herredsfogederier og omfattede typisk blot ét til tre kirkesogne mod herredernes 10 til 12.
Byerne havde egen administration, hhv. købstadsmagistrat for købstæderne og flækkeforstander-skab for flækkerne. Også disse refererede til landråden/kredsudvalget og havde i det store og hele samme beføjelser som herredsfogeden/amtsforstanderen. Større byer kunne stå uden for kredsene som selvstændige administrative enheder (de såkaldte kredsfrie byer). Ingen af de nordslesvigske byer havde dog størrelse dertil. Eneste by i Slesvig der opnåede denne status var Flensborg, der fik den i 1889. I Holsten havde Altona været kredsfri siden 1867 og Kiel siden 1883. Neumünster og Wandsbek fik begge denne status i 1901.6
Uden for det administrative hierarki var der yderligere en myndighed, der har produceret vigtigt kildemateriale til belysning af industrihistorien, nemlig amtsretterne. Det var de preussiske under-retter, der i 1867 i forbindelse med indlemmelsen i Preussen var blevet udskilt fra forvaltningen (herredsfogedembedet). Foruden at dømme i mindre straffe- og civilsager samt føre grundbøger, havde amtsrettene til opgave at føre erhvervsregistre over privatejede virksomheder, aktieselskaber og andelsselskaber.
Hvorledes - og hvor tungt - dette administrative hierarki fungerede, illustreres af følgende uddrag af et brev fra regeringspræsidenten til overpræsidenten af 8. februar 1893, hvor der meget apropos argumenteres for 1. januar som en hensigtsmæssig dato for aflevering af industri-indberetninger:
Unter Berücksichtigung aller im hiesigen Regierungsbezirk einschlägigen Verhältnisse halte ich [regeringspræsidenten] den 1. Januar für den geeignetsten Zeitpunkt zur Ein-richtung der Jahresberichte über die Lage der Industrie am den Herrn Minister [i Berlin].
An Ew. p.p. [Deres højvelbårne osv., dvs. overpræsidenten] würde ich diesen Bericht bis zum 15. Dezember einzureichen haben. Dem Verfasser der Berichts [en embedsmand]
6 Beiträge 1967, s. 11.
müssen mindestens 14 Tage zur Verfügung stehen, so dass er am 1. Dezember mit der Be-arbeitung des statistischen Materials zu beginnen hätte.
Da die Erfahrung gelehrt hat, dass die Periode des Eingangs der statistischen Nachweis-ungen auch noch 14 Tage dauert und in dieser Zeit noch ErinnerNachweis-ungen ergehen müssen [til landråderne], so würde für die Einrichtung der Nachweisung am mich der 15. November vorzuschreiben sein.
Wenn für die Landräthe p.p. die Bearbeitungsdauer auf 8 Tage bemessen wird, so wer-den die Ortspolizeibehörwer-den [amtsforstander/magistrat/flækkeforstander] die Nachweisun-gen bereits bis zum 8. November an die Landräthe einzurichten haben.
Die Zeit der Erhebungen seitens der Ortspolizeibehörten würde dann in das Ende des Monats Oktober fallen.7
Denne arbejdsproces gennem hierarkiet var omstændelig men medførte lykkeligvis for efterti-den, at kilderne - på et højere og højere aggregations niveau - ofte kan findes i hele det administra-tive system, fra den lokale myndighed (magistrat, herredsfoged, amtsforstander) over landråd/kreds-udvalg til regeringspræsidenten samt eventuelt overpræsidenten i Slesvig, enten som koncept (klad-de) eller i original. Typisk findes kilden i koncept hos den underordnede myndighed og i original hos den overordnede.