Del II. Den slesvig-holstenske industri i regionalt perspektiv
6. Industrielle regioner i Slesvig-Holsten, 1875-1900
6.2. Industriens placering, 1900
Som omtalt ovenfor i kapitel 4 (side 48 ff.) indførte den preussiske administration i 1876 perio-diske, statistiske indberetninger, de såkaldte “Lage der Industrie”, der indeholdt oplysninger om virksomhedernes navne, beliggenhed, antal beskæftigede, arbejdstiden og – fra 1887 – arbejdsløn-nen.6 Denne statistik blev ført frem til år 1900.
Tabel 6.3. Antal industrivirksomheder og antallet af beskæftigede fordelt på kredse. Rangeret efter placering år 1900 med angivelse af placering 1876 og 1888.
6 Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH. Antal virksomheder
Altona 1864 2 5274 1 9388 1
Kiel Land 1147 4 1793 6 6262 2
Steinburg 1927 1 3287 3 5246 3
Pinneberg 1402 3 2477 5 4914 4
Stormarn 774 7 2696 4 4691 5
Flensborg By 1014 5 1593 7 3542 6
Plön 699 9 1020 9 2748 7
Kiel By 766 8 3553 2 2343 8
Lauenburg 76 18 985 10 1872 9
Rendsburg 800 6 1132 8 1758 10
Slesvig 418 11 501 11 955 11
Sønderborg 441 10 410 12 864 12
Sdr.dithm. 74 19 275 13 847 13
Haderslev 257 14 246 14 455 14
Eiderstedt 0 22 82 19 387 15
Ndr.dithm. 336 12 157 16 345 16
Ekernförde 136 14 100 18 285 17
Aabenraa 294 13 161 15 221 18
Husum 21 21 36 21 175 19
Oldenburg 127 16 103 17 132 20
Flensborg Land 80 17 77 20 77 21
Tønder 45 20 17 22 45 22
Segeberg 0 22 0 23 0 23
I alt 12698 25975 47552
Kilde: Tabelafsnit B (Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH.)
I tabel 6.3 er antallet af virksomheder og ansatte fra denne statistik anført for de enkelte kredse og kredsfrie byer, hhv. i starten af perioden (1876), ved midten af perioden (1888) og ved afslutnin-gen af perioden (1900). Man vil bemærke, at der i denne registrering er betydeligt færre virksomhe
der end i den officielle erhvervsstatistik fra 1875 (tabel 6.2), samt at rangordenen i 1876 – trods store ligheder – varierer i forhold til tallene fra 1875. Særligt synes Kiel By, Stormarn, Lauenburg, Sønderborg og Flensborg Land at mangle en del virksomheder, hvorimod kredse som Aabenraa og Slesvig relativt set synes at være overrepræsenteret. Forskellen er naturligvis udtryk for statistik-kernes mere eller mindre eksplicitte kriterier og definitioner, jf. ovenfor og diskussionen i kapitel 4 side 48 ff. vedrørende begrebet ”Grössere Gewerbliche Anlagen” og dette begrebs benyttelse i ”Die Lage der Industrie”.
Hvor man i 1875 med lidt god vilje kunne dele kredsene i en gruppe med høj, en gruppe med middel og en gruppe med lav industrialiseringsgrad ud fra antallet af virksomheder, er denne opde-ling ganske klar år 1900. Ikke mindst når vi også inddrager antallet af beskæftigede inden for de enkelte grupper. Opdelingen kan naturligvis diskuteres, men bygger på den iagttagelse, at der sker et markant skift (tilnærmelsesvist med en faktor 1:2) i antallet af ansatte inden for industrien mel-lem Rendsburg som nr. 10 i rækkefølgen med 1758 ansatte og Slesvig som nr. 11 med 955 ansatte (skillekriterium mellem gruppe A og B) og i antallet af virksomheder (skillekriterium mellem grup-pe B og C), hvor Haderslev har 19 virksomheder og Oldenburg blot ti virksomheder. Her ligeledes tilnærmelsesvist med en faktor 1:2.
Interessant er det, at der ikke sker de store forskydninger i kredsenes indbyrdes placering gen-nem perioden, hverken i opgørelsen over antallet af virksomheder eller i antallet af ansatte, dog med Lauenburg som en markant undtagelse. Fra at rangere som nummer 18 i 1876, både hvad an-går antallet af virksomheder og antallet af beskæftigede, flytter kredsen frem til hhv. en 7. og en 9.
plads i år 1900. Mindre ændringer er der også ved Kiel By, Slesvig, Rendsborg og Aabenraa, men uden betydning for deres overordnede placering i de tre grupper. Også mellem de to opgørelsesme-toder (antal virksomheder og antal beskæftigede) er der stor overensstemmelse i rangordningen.
Kun Rendsburg, Plön og Aabenraa falder umiddelbart uden for hierarkiet med hhv. få større og mange små virksomheder, der i den ene opgørelse giver en placering midt i feltet, og i den anden henholdsvis en placering i den øverste tredjedel (Rendsburg og Plön) og i den nederste tredjedel (Aabenraa).
A-gruppen år 1900 består af de, efterhånden ofte omtalte, mest industrialiserede byer og kredse, nemlig Altona, Kiel og Flensborg samt kredsene Kiel Land, Steinburg, Stormarn, Pinneberg, Rendsburg, Plön og Lauenburg. I forhold til 1875- og 1876-tallene, er sidstnævnte som sagt ny i denne sammenhæng, hvilket skyldes en kraftig vækst i særligt den første del af perioden frem til 1888. Plöns placering blandt de mest industrialiserede kredse kan diskuteres, da dette primært skyl
des vokseværk hos Kiel By ud langs fjorden. Således arbejdede 84 % af de beskæftigede i Plöns industri år 1900 enten i Gaarden eller Ellerbæk, dvs. i forstadsbebyggelser til Kiel By. Et lignende problem gælder for Kiel Land, hvor 36 % arbejdede i Dietrichsdorf (ligeledes en forstad til Kiel By) og 51 % i Neumünster. De resterende 13 % spreder sig ud over kredsen.
Gruppe A er karakteriseret ved mange virksomheder og i særdeleshed store virksomheder med mange ansatte. De ti største virksomheder i Slesvig-Holsten år 1900 findes alle i denne gruppe. Og blandt de 100 største virksomheder år 1900, er der kun fem virksomheder uden for gruppe A.
Tabel 6.4. De ti største virksomheder i Slesvig-Holsten år 1900. Alle lokaliseret til A-gruppen.
Virksomhed Beliggenhed Antal ansatte
Flensburger Schiffbaugeselschaft Flensborg 2.144
Germaniawerft Gaarden, Plön 2.029
Norddeutsche Jute-Spinnerei und Weberei Schiffbek, Stormarn 1.500
Howalds skibsværft Diedrichsdorf, Kiel 1.350
Howalds jernstøberi Diedrichsdorf, Kiel 840
Alsen’ske Portland Cementfabrikker Itzehoe, Steinburg 789
Holler’sche Carlshütte Rendsburg 716
Hermann Wuppermann’s jern- og stålværk Pinneberg 621
Norddeutsche Wollkämmerei und Kammgarnspinnerei Altona 530
Alsen’ske Portland Cementfabrikker Lägerdorf, Steinburg 500
Kilde: Tabelafsnit A (Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH).
I alt er der år 1900 i denne gruppe beskæftiget 42.764 personer i 778 virksomheder, hvilket giver en gennemsnitlig størrelse på ikke mindre end 55 personer pr. virksomhed.
Den midterste gruppe B er her år 1900 lidt klemt og består kun af fem kredse, hhv. Slesvig, Søn-derborg, Haderslev, Aabenraa og Süderdithmarschen. Denne gruppe er karakteriseret ved at være mellemgruppen af kredse, der hverken tilhøre A- eller C-gruppen. Der er en del virksomheder af en vis størrelse, men generelt er virksomhederne betydeligt mindre end i gruppe A med et gennemsnit på 24,6 ansatte pr. virksomhed år 1900. I alt er der dette år 3.342 arbejdspladser fordelt på 136 virk-somheder i de fem kredse.
Den nederste tredjedel, C-gruppen, adskiller sig markant fra de øvrige grupper ved at indeholde udpræget få virksomheder. I alt er der år 1900 blot 38 virksomheder med flere end fem ansatte i de otte kredse. I modsætning til den midterste gruppe synes virksomhederne her at være større med 38 personer pr. virksomhed, men dette skyldes en håndfuld industrier, der beskæftiger knap halvdelen (47 %) af gruppens i alt 1.446 beskæftigede. Det drejer sig om skibsværftet Schrömer & Jensen i Tønning (Ejdersted) med 260 ansatte, Wesselburen sukkerfabrik i Norderdithmarschen med 160
ansatte, Husumer Holtzbearbeitungsfabrik med 100 ansatte, Baltischer Kiesgräberei G.m.b.H. i Eckernförde med 80 ansatte og Kobbermøllen ved Kruså med 77 ansatte. Uden disse virksomheder, falder gennemsnittet til 23,3 ansatte pr. virksomhed. C-gruppen består af kredsene Ekernförde, Norderdithmarschen, Oldenburg, Eiderstedt, Flensborg Land, Husum, Tønder og, som en lidt tvivl-som rosin i pølseenden, Segeberg. Sidstnævnte bemærkning fordi denne kreds, tvivl-som tidligere nævnt, ikke har indberettet én eneste virksomhed gennem hele perioden (se s. 51). Kredsens placering i den svagest industrialiserede gruppe, kan der dog ikke herske tvivl om, jf. bl.a. erhvervstællingen 1875 samt diskussionen i kapitel 4 og Björn Hansens klassificering af regionen Segeberg.
Kort 6.2. Den industrielle spredning år 1900.
De slesvig-holstenske kredse markeret efter industrialise-ringsgrad i grupperne A, B og C, jf. tabel 6.3.
Gruppe A. De mest industrialiserede kredse med mange store virksomheder.
Gruppe B. De middel industrialiserede kredse.
Gruppe C. De svagt industrialiserede kredse med enkelte større virksomheder og mange små.
Kilde: Tabelafsnit B (Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH).
På kort 6.2 er grupperne A, B og C indtegnet for år 1900, tilsvarende kort 6.1 for 1875 (side 85).
Sammenligner man de to kort, fornemmer man en polarisering i kredse med høj industrialisering og i kredse med lav industrialisering: Flere kredse i den sydlige del af provinsen er i de forløbne 25 år kommet med i det industrielle opsving (Lauenburg, Rendsburg og Plön). Omvendt synes den mindst industrialiserede del af kredsene tilsvarende at være blevet udvidet, så denne gruppe nu ud
gør hele det sydlige og vestlige Slesvig (minus kredsen Slesvig), samt marskkredsen Norderdith-marschen og det godsdominerede Oldenburg samt Segeberg. Det gamle skel mellem øst og vest ned gennem halvøen synes i nogen grad at have ændret sig til en nord – midt – syd deling.
Det visuelle indtryk af en kraftig industriel vækst i Holsten dokumenteres af statistikken. I tabel 6.5 med tilhørende figur 6.1 på næste side er det samlede antal virksomheder og beskæftigede op-gjort for årene 1876, 1879, 1884, 1888, 1892, 1896 og 1900 for hver af de tre grupper. Grunden til de skæve årstalsspring i starten af perioden skyldes et problem med kilderne, idet vi ikke har tallene for Ottensen i perioderne 1880-1883 og 1885-1887. Fra og med 1866 havde Altona nok haft justits-og politiøvrighed over Ottensen, men det var først i 1889 at Ottensen officielt blev indlemmet i Al-tona.7 Ottensen var imidlertid allerede tidligt betydeligt mere industrialiseret end selve Altona, der i høj grad tjente som beboelsesområde for tilgrænsende Hamborg.8 Som eksempel var der år 1884 i Altona blot 13 virksomheder med tilsammen 836 ansatte. I Ottensen derimod 36 virksomheder med 2.277 ansatte.
Tabel 6.5. Antal industrivirksomheder og beskæftigede for kredsene i grupperne A, B, og C.
1876 1879 1884 1888 1892 1896 1900
virk. besk. virk. besk. virk. besk. virk. besk. virk. besk. virk. besk. virk. besk.
Gruppe A 151 10469 153 8906 205 15684 481 23810 636 29927 697 32651 778 42764
Gruppe B 45 1484 38 1057 45 1262 71 1593 107 2399 121 2498 136 3342
Gruppe C 18 745 17 570 16 578 27 572 33 977 39 1028 38 1446
I alt 214 12698 208 10533 266 17524 579 25975 776 33303 857 36177 952 47552
Kilde: Tabelafsnit B (Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH.)
Væksten foregik så ubetinget inden for gruppe A. Således sker der hen gennem perioden en fire-til femdobling i antallet af virksomheder og antallet af arbejdspladser i denne gruppe (hhv. 4,8 og 4,4 gange). Væksten i gruppe B er mindre med en tredobling af antallet af virksomheder og en fordobling i antallet af arbejdspladser ( hhv. 3 og 2,3 gange). I gruppe C er væksten mindst med blot en fordobling på begge parametre (hhv. 2 og 1,9). I 1876 lå godt 80 % af industriens arbejds-pladser i de kredse, der tilhørte gruppe A. 25 år senere, i 1900, er denne andel steget til 90 %. Til-svarende lå ca. 70 % af virksomhederne i 1876 i denne gruppe. I 1900 var det 80 %.
På grund af A-gruppens nominelle dominans, følger den samlede udvikling i grove træk denne gruppe med rundt regnet en fordobling hvert 12. år, både hvad angår antallet af virksomheder og
7 ”Ottensen” (1982), s. 59-60.
8 Jürgen Brockstedt (1983,1), s. 57.
antallet af arbejdspladser i industrien. Ganske lineært er forløbet dog ikke. Efter en stagnations- og tilbagegangsperiode i 1870’erne er der kraftig vækst fra 1880’erne og frem.
Fig. 6.1. Udviklingen mellem gruppe A, B og C for hhv. antal virksomheder og antal beskæftige-de. Hovedtallene fra tabel 6.5.
Kilde: Tabelafsnit B (Regeringspræsidentens Arkiv i Slesvig: Abt. 309, nr. 180-195, nr. 10729-10732. LASH).
6.3. Lokaliseringsindekset år 1900. Et mål for industrialiseringsgraden
Helt i tråd med Björn Hansens iagttagelser, afspejler forskellen mellem de tre grupper sig i befolk-ningsgrundlaget og -tætheden. I 1895 var der 747.353 indbyggere i gruppe A, 227.564 i gruppe B og 311.499 i gruppe C. I forhold til arealet giver det en befolkningstæthed på henholdsvis 110, 48 og 42 personer pr. kvadratkilometer i de tre grupper.9 Eller sagt på en anden måde: I de områder, hvor der boede flest mennesker (dvs. i byerne), var industrien koncentreret, og i de områder, hvor der boede færrest mennesker (dvs. i de udprægede landdistrikter), var industrien sparsom.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor sparsom den reelt var i de landlige kredse, når man tager højde for befolkningsgrundlaget. Antallet af rødhårede vil naturligvis være mindre i en lille population end i en større, og det nominelle antal af virksomheder og beskæftigede i industrien vil naturligvis ligeledes afhænge af populationens størrelse. Gennem en beregning af lokaliseringsindekset for industrien, hvor der tages højde for befolkningsgrundlaget, kan vi få et fingerpeg om den relative industrialiseringsgrad, jf. definition og diskussion i afsnit 3.2 side 37 ff.
1876 1879 1884 1888 1892 1896 1900
Antal beskæftigede
1876 1879 1884 1888 1892 1896 1900
Gruppe A Gruppe B Gruppe C
Ser vi på det samlede lokaliseringsindeks beregnet ud fra bybefolkningen for henholdsvis gruppe A, B og C (tabel 6.6, nederste del), genfindes klart gruppe A’s status som mest industrialiseret med et indeks på 1,11 over for gruppe B’s indeks på 0,80 og gruppe C’s på 0,29. Dog er det påfaldende, at forskellen mellem A og B er betydeligt mindre end den blotte konstatering af industriens place-ring lader ane (jf. f.eks. tabel 6.5 s. 90). Ganske vist ligger gruppe A over gennemsnittet og gruppe B under, men i den store sammenhæng er variationerne fra gennemsnittet beskedne, og går vi ned på kredsniveau inden for grupperne (øverste del af tabel 6.6), erkendes der da heller ingen klare skillelinier mellem A-kredsene og B-kredsene. I begge grupper er der lokaliseringsindeks over og under gennemsnittet.
Tabel 6.6 Lokaliseringsindeks år 1900. Beregnet på kreds og by-befolkning
Lokaliseringsindeks Område Kreds-befolkning By-befolkning Arbejdere Kreds By
Plön 66592 11094 2748 1,20 3,13
Kiel Land 66204 27335 6262 2,76 2,89
Rendsburg 61642 17002 1758 0,83 1,31
Flensborg Land 40656 1390 77 0,06 0,70
Eckernförde 42051 6719 282 0,20 0,53
Eidersted 15754 5200 377 0,70 0,92
Husum 38503 10627 175 0,13 0,21
Tønder 56562 7776 45 0,02 0,07
Oldenburg 43923 12451 132 0,09 0,13
Norderdithmarschen 37518 10755 345 0,27 0,40
C
Segeberg 39732 6572 0 0,00 0,00
I alt 1386663 600320 47551 1,00 1,00
Samlet lokaliseringsindeks:
Gruppe A 837372 485645 42768 1,49 1,11
Gruppe B 234592 53185 3350 0,42 0,80
Gruppe C 314699 61490 1433 0,13 0,29
Kilde: Volkszählung vom 1 Dezember 1900 samt kildematerialet.
Naturligvis rykker forholdet sig tydeligt til fordel for gruppe A, når indekset tager udgangspunkt i hele befolkningen (og ikke kun i by-befolkningen), men som tidligere omtalt i metodeafsnittet (side 36 ff.), vil en sådan beregningsmetode ikke være rimelig over for landbrugsegnene, da indu
strialiseringen jo netop alt overvejende var et byfænomen. Beregnet på denne måde har A-gruppen et indeks på 1,49, B-gruppen et indeks på 0,42 og C-gruppen et indeks på 0,13.
Sværvægterne i gruppe A er Plön og Kiel Land med et lokaliseringindeks beregnet på by-befolkningen på henholdsvis 3,13 og 2,89. Det var netop de to ”landkredse” i gruppe A, hvor indu-strien særligt centreredes om enkelte storbyer (det ene sted endda uden for kredsen), nemlig Kiel By og Neumünster. Men også Pinneberg og Steinburg scorer som naboer til Hamborg høje indekser på henholdsvis 2,04 og 1,98. Mindste indeks i gruppe A har imidlertid – og overraskende – de kreds-frie byer. Disse byer, der er kendt som provinsens industricentre, ligger alle under gennemsnittet med et indeks på henholdsvis 0,73 (Altona), 0,91 (Flensborg) og (!) 0,27 (Kiel). Nok havde de kredsfrie byer nominelt den største koncentration af industri, men i forhold til befolkningstallet, var den relative industrialiseringsgrad med andre ord her mindre end i provinsen som helhed - ja, for Kiels vedkommende på gruppe C niveau ! Beregnet ud fra hele befolkningen ændres billedet klart for Flensborg og Altona, mens Kiel fortsat ligger betydeligt under gennemsnittet på én med blot 0,63. Forklaringen på dette paradoks skal uden tvivl søges i, at byerne også havde et stort element af handels- og servicefag (inklusive administration samt for Kiels vedkommende flådestationen).
Dertil kommer dog også et problem ved denne opgørelsesmetode for specielt de kredsfrie byers vedkommende, nemlig at industrien ikke nødvendigvis er lokaliseret inde i selve byen. Dette ses tydeligst i forbindelse med Kiel By’s industrielle vokseværk, hvor en del af byens største arbejds-pladser er lokaliseret i nabokredsene Plön og Kiel Land. Samme forhold gør sig uden tvivl også gældende i forholdet Altona/Hamborg.
I gruppe B ligger specielt Sønderborg og Süderdithmarschen højt med henholdsvis et lokalise-ringsindeks på 1,49 og 1,54 beregnet på bybefolkningen. Forklaringen herpå er naturligvis tegl-værksindustrien på Broager og ved Brunsbüttel samt sukkerfabrikationen ved St. Michälisdonn kombineret med relativt små købstæder/byer. I gruppe C ligger alle kredse forudsigeligt langt under gennemsnittet på én med Eidersted som undtagelsen (0,92). Her havde man få større byer (Tønning med 3.426 indbyggere år 1900 og Garding med 1.774), samtidig med at én virksomhed beskæftige-de omkring 300 personer (Schrömer og Jensen’s skibsværft og støberi/maskinfabrik). Ubeskæftige-delabeskæftige-des Segeberg helt fra beregningen, hæves C-gruppens by-indeks til 0,33 samtidig med at de andre to indekser falder med 0,01. Med andre ord ubetydeligt.
6.4. Sammenfatning
Ved en simpel konstatering af industriens placering og antallet af beskæftigede inden for industrien, ses en klar opdeling af provinsen i tre områder med hver deres industrialiseringsgrad. Det mest in-dustrialiserede område, gruppe A, bestod af de store byer og det sydlige Holsten. Det mindst indu-strialiserede område, gruppe C, lå på vestkysten, i de midterste egne af provinsen samt i Østholsten.
Endelig var der den tredje mellemindustrialiserede gruppe B, der primært bestod af de nordligste kredse i provinsen samt enkelte kredse i det mellemste Slesvig-Holsten. Denne opdeling svarer i grove træk til den af Björn Hansen konstaterede tvedeling af kredsene i egne domineret af landbrug og byerhverv, hhv. gruppe B og C samt A.
Igennem perioden og i takt med industrialiseringen ses der en polarisering af kredsene i hen-holdsvis højt- og lavtindustrialiserede områder på bekostning af den midterste gruppe. I år 1900 bestod denne alene af de tre nordslesvigske kredse Haderslev, Aabenraa og Sønderborg samt af kredsene Slesvig og Süderdithmarschen. Gruppe A bestod da af byerne Altona, Kiel og Flensborg samt af kredsene Plön (primært på grund af industrien omkring Kiel By) , Kiel Land, Rendsburg, Steinburg, Stormarn, Pinneberg og Lauenburg. Gruppe C bestod år 1900 af kredsene Flensborg Land, Eckernförde, Eidersted, Husum, Tønder, Oldenburg, Norderdithmarschen og Segeberg.
Samlet betragtet var 82 % af arbejdspladserne og 90 % af virksomhederne år 1900 lokaliseret til gruppe A. B-gruppen havde 14 % af arbejdspladserne og 7 % af virksomhederne og C-gruppen henholdsvis fire og tre procent.
En beregning af lokaliseringsindekset ændrer ikke afgørende ved den overordnede inddeling i en A, B og C-gruppe, men giver dog et andet og mere nuanceret billede af forholdet mellem de højt-og mellemindustrialiserede områder. Den forskel i industrialiseringsgraden, som den blotte konsta-tering af industriens placering viser, udviskes gennem lokaliseringsindekset. Nok var der industri-elle koncentrationer, men relativt set, når man sammenholder beskæftigelsen i industrien med (by)befolkningen, var de industrielle centre og byerne ikke højt industrialiserede i forhold til de mere landbrugsorienterede kredse i mellemgruppen. I de kredsfrie byer lå den relative industrialise-ringsgrad ligefrem under provinsgennemsnittet.