Jernstøberier og maskinfabrikker

Det var inden for metalindustrien, at de første større virksomheder så dagens lys i Nordslesvig.

Klassikerne er Kobbermølle ved Kruså, der gik tilbage til 1600-tallet, og blikfabrikken Godthåb i Christiansdal ved Haderslev fra 1772. I den her behandlede periode er det imidlertid hverken kob-ber, messing eller blik, der dominerer, men jernstøberier og maskinfabrikker.

Produktion af støbejern var af relativt ny dato i Danmark og Nordslesvig. Det var først efter Na-poleonskrigen og tabet af Norge, at der kom gang i en hjemlig produktion. Det første værk i Dan-mark blev grundlagt i 1811 i København. I hertugdømmerne blev Carlshütte ved Rendsborg grundlagt i 1827, og i Nordslesvig kom det første jernstøberi i 1841. Branchen var tæt sammen-knyttet med selve industrialiseringsprocessen; dels var støberierne blandt de første, der fik et indu-strielt præg, dels var de i sig selv én af forudsætningerne for industrialiseringen. Uden dem var der ingen jernredskaber, dampmaskiner, turbiner, jernbaner, skibsværfter, osv.

Det første jernstøberi i Nordslesvig så som sagt dagens lys i 1841, og det var i Haderslev, hvor snedkermester Josias Petersen og købmand A.P. Bonnichsen gik sammen om et støberi på Naffet.

Seks år senere oprettedes der yderligere et jernstøberi i byen. Det var guldsmeden Wolfgang Peter-sen, der stod for oprettelsen. I 1850 kom turen til Sønderborg, hvor Peter PeterPeter-sen, en bror til nævnte Wolfgang Petersen og ligeledes uddannet guldsmed, oprettede et jernstøberi. Aabenraa fik et jernstøberi i 1852, hvor A.T. Stallknecht, der havde fået sin uddannelse inden for faget hos fami-lie i Randers, nedsatte sig som jernstøber. Samme år blev der oprettet et jernstøberi i Højer, hvor købmand Niels Petersen gik sammen med jernstøber Johan Thomas Heinrich Hansen fra Kappel. I 1857 blev der oprettet et jernstøberi i Tønder ved købmand N.P. Lorenzen.¹³ I 1860 var der kommet yderligere to støberier til, nemlig Stein & Mayland i Sønderborg og et mindre, Frederiksstøberiet, i Haderslev. Ved indgangen til den her behandlede periode var der med andre ord støberier i samtlige fire købstæder samt i flækken Højer. Disse beskæftigede tilsammen 215 mand.¹⁴

13 Lars N. Henningsen (1982),s. 137 ff.

14 Tabelafsnit C.

Tabel 10.15. Jernstøberier og maskinfabrikker i de nordslesvigske kredse.

Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder I alt, > 5

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 virk. ansatte

Kilde: Tabelafsnit C. De med *) markerede tal er korrigerede p.gr.a. lakuner i materialet (forrige års beskæftigelse gentaget).

Virksomheder: Sønderborg Kreds:

11: Emil Gade, Sønderborg (tidligere P. Petersen)

Haderslev Kreds: 12: Stein & Mayland, Sønderborg

1: P.J. Petersen, Haderslev (tidligere Petersen & Bonnichsen) 13: Hans H. Staugaard, Dybbøl

2: Wolfgang Petersen, Haderslev 14: Rehoff, Mjels

3: Frederiksstøberiet, Haderslev 15: Friedrich Petersen, Smøl 4: Svendborg Patentovne v. Erik Raben, Hvidding 16: Mathias Jensen,Vollerup

17: Staugaard/Andersen, Ulkebøl

Aabenraa Kreds: 18: Jens Staugaard Jørgensens Nachf., Dybbøl

5: A. Ingermann, Bækken 19: P. Jørgensens Maskinfabrik, Sønderborg

6: Stallknechts jernstøberi, Aabenraa 20: Jess Asmussen, Vester Sottrup

7: Boy Bastiansen, Aabenraa 21: Chr. Peter Ohlsen, Nottmark

8: H. Hein, Gråsten 22: A. Nielsen, Havnbjerg

9: Hans Andreas Hansen, senere Kleinhaus & Hechtel, Gråsten

10: Joh. Heinrich Callesen, Aabenraa Tønder Kreds:

23 N.P. Lorenzen, Tønder

24: S.S. Wismar, Højer (tidligere N. Petersen & Hansen) 25: Johs. P. Michaelsen, Løgumkloster

Virksomhederne startede alle med et bredt udbud af varer. Men hurtigt blev konkurrencen inden for støberibranchen hård med masseproducerede varer fra de store støberier i Danmark og i særde-leshed Holsten. De større og mere fremsynede virksomheder tog udfordringen op og specialiserede sig inden for maskiner, der ikke i samme grad kunne massefremstilles, og som ofte måtte bygges som “prototyper” specielt til kunden.¹⁵ Skiftet fra støberi til maskinfabrik satte ind allerede i 1850’erne og blev ganske tydeligt efter 1864. I 1852 producerede Petersen & Bonnichsen i Hader-slev således de første dampmaskiner.¹⁶ Ganske let har det dog ikke været at slippe det brede sorti-ment. Af en annonce i Dannevirke fra den 21. juni 1856 fremgår det, at Wolfgang Petersen produ-cerede ”alle til Landbruget henhørende Maskiner og Redskaber” så som tærskemaskiner, smørkær-nemaskiner, drænrørsmaskiner, hakkelsesmaskiner, kværne- og knusemaskiner, kornrensemaskiner, sprøjter og pumper, dampmaskiner, alt til møllearbejde, hestekrybber, mælkejunger, decimalvægte samt forskellige genstande af støbejern (ovne, komfurer, gelændere, trapper, skibs- og bygningsar-bejder, etc.). ¹⁷

Kort 10.3. Jernstøberier og maskin- og motorfabrikkers placering.

Hver virksomhed med over 5 ansatte er markeret med en prik.

Hen gennem perioden sker der en forskydning sydpå til Aabenraa og (særligt) Søn-derborg området.

Kilde: Tabelafsnit C og tabel 10.15.

15 Lars N. Henningsen (1982), s. 149

16 Henrik Fangel (1975), s. 468 ff, og (1979), s. 117.

17 Efter Henrik Fangel (1979), s. 471

I Nordslesvig fandtes der få større støberier og maskinfabrikker og mange mindre, heraf flere

“døgnfluer”. Blandt de største finder vi de gamle virksomheder grundlagt i perioden før 1860. Det er P.J. Petersen i Haderslev (tidligere Petersen & Bonnichsen), Stallknecht i Aabenraa, Emil Gade (tidligere P. Petersen) i Sønderborg og Stein & Mayland sammesteds. Karakteristisk er det, at disse virksomheder efter nogle gode år i starten af perioden stagnerede eller gik tilbage i beskæftigelsen.

Enkelte nye maskin- og motorfabrikker af anseelig størrelse voksede frem, særligt i Aabenraa Kreds. Således Boy Bastiansen, grundlagt i starten af 1880’erne, og Callesens motorfabrik fra om-kring århundredskiftet. Den største grøde inden for branchen fandtes dog i Sønderborg Kreds med mange nyetableringer i slutningen af perioden. Selv om Haderslev var først med jernstøberier, tabte byen og kredsen hurtigt teten i forhold til Aabenraa og særligt Sønderborg. I Tønder Kreds for-svandt branchen fuldstændigt i løbet af perioden.

10.2.2.1. Støberier og maskinfabrikker i Haderslev Kreds

I Haderslev var der i 1860 ifølge fabrikslisterne tre jernstøberier og maskinfabrikker, nemlig Petersen & Bonnichsen, Wolfgang Petersen og Frederiksstøberiet. Petersen & Bonnichsen gik fallit i 1869 og blev i 1871 købt af storkøbmanden P.J. Petersen, Haderslev, der drev virksomheden vide-re under eget navn. Under hans ledelse kom fabrikken ind i en god gænge. Konjunkturnedgangen i anden halvdel af 1870’erne og i 1880’erne synes ikke at have påvirket beskæftigelsen nævnevær-digt, idet der i hele perioden frem til århundredskiftet var omkring 50 ansatte. Efter århundredskiftet skete der imidlertid en afmatning, så antallet af beskæftigede faldt til at par og tredive.¹⁸ Dette ses ikke umiddelbart i statistikken i tabel 10.15 (s. 197) før i 1909, hvor virksomheden var blevet om-dannet til et aktieselskab. Årsagen er rent kildeteknisk, idet virksomhedens beskæftigelsestal for perioden efter århundredskiftet stammer fra skattelisterne (Namentliche Nachweisungen, jf. kap. 4).

Disse blev, som tidligere nævnt, kun revideret ved større ændringer, som f.eks. her ved overgang til et aktieselskab. Fabrikken producerede og forhandlede støbegods, men hovedaktivet var fremstil-ling af maskiner: Dampmaskiner, mejeriudstyr, mølleindretning, landbrugsmaskiner, m.m.. Specielt dampmaskinerne havde en overgang stor betydning for virksomheden. I alt produceredes der på fabrikken fra etableringen i 1871 og frem til nedlæggelsen over 300 kedler. Produktion lå i slutnin-gen af 1880’erne på omkring 20 dampkedler om året, men faldt i løbet af 1890’erne til ca. otte

18 Henrtik Fangel (1996), s. 211.

kedler og efter århundredskiftet til ganske få. Fabrikken afsatte i sin storhedstid varer overalt i Nordslesvig.¹⁹

I 1907/8 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med en kapital på 90.000 Mark under navnet Haderslev Maskinfabrik. Hovedaktionærerne var en række andelsmejerier i omegnen, der hermed fik egen fabrik, hvis formål var ”Die Übernahmen und der Betrieb von Maschinenfabrikken und Giesereien in Nordschlswig zum Zwecke der Herstellung und das Vertriebes von Maschinen, Geräten und Guβwaren nest allen zur Meierei und zur Landwirthschaft gehörigen Artiklen”.²⁰ Ha-derslev Maskinfabrik blev dog aldrig nogen givtig forretning, og i 1913 måtte man konstatere, at over halvdelen af aktiekapitalen var tabt.²¹ I 1920 likvideredes virksomheden.

Wolfgang Petersens støberi overlevede umiddelbart omvæltningerne i 1860’erne og antages at have haft en gennemsnitlig arbejdsstyrke på ca. 25 mand i perioden 1867-1878.²² Disse tal, der øjensynlig stammer fra skattemyndighederne, lader sig dog ikke bekræfte af de preussiske fa-brikstællinger fra 1876 og frem. Muligvis var virksomheden på dette tidspunkt allerede kraftigt på retur. Under alle omstændigheder solgte den 80-årige Wolfgang Petersen i 1880 virksomheden til P.J. Petersen, der hermed var enerådende på markedet i Haderslev. P.J. Petersens arbejdsstyrke steg fra 34 i 1879 til 45 i 1880, men om dette svarede til Wolfgang Petersens andel må stå hen i det uvis-se.

Den sidste virksomhed i Haderslev fra 1860-tællingen var Frederiksstøberiet, der var oprettet i 1855 som et interessentselskab af Lauritz Frydenborg, P.H. Beck og Jacob Mogensen. I starten var der 18 ansatte, men støberiet ramtes hårdt af krisen i 1857, således at det i 1859 blot producerede 1/6 af den mængde støbegods, det producerede i 1856. I 1860 var medarbejderstaben reduceret til ti.

Efter indlemmelsen i Preussen gik virksomheden konkurs i 1868.²³ Afslutningsvis skal det nævnes, at Erik Raben i Hvidding i 1906 forsøgte sig med salg af patentovne fra Svendborg. Virksomheden optræder dog kun et enkelt år i statistikken, men af handelsregistret fra Toftlund Amtsret fremgår det, at købmand Erik Raben allerede i 1903 var ejer af “Fabrik Svendborg Patent Ofen und Dampfsägewerk”.²⁴

I statistikken fra Haderslev Kreds er der dog en virksomhed, der glimrer ved sit fravær, nemlig Brødrene Gram i Vojens, der var grundlagt i 1901 af maskinbygger Hans Gram. De første år var

19 Lars N. Henningsen (1982), 154.

20 Haderslev Amtsret, nr. 419.

21 Henrik Fangel (1996), s. 211.

22 Lars N. Henningsen (1982), s. 153.

23 Henrik Fangel (1979), s. 119.