Fabriksinspektionens indberetning, 1879 - 1900

Disse årlige indberetninger, der også ses omtalt som ”gewerbliches Kataster” (jf. f.eks. mødet i Kiel 1893, omtalt side 53), så dagens lys i 1879 og fortsatte frem til og med 1900. Deres officielle navn var ”Verzeichniss derjenigen gewerblichen Anlagen, welche nach '.'. 139, b und 154 der Ordnung der Aufsicht des Königlichen Raths [eller Königlichen Gewerbe-Inspector] unterstellt sind”. Her vil vi dog for nemheds skyld kalde dem for ”fabriksinspektionens indberetninger”. De blev udarbejdet lokalt af de specielt udnævnte ”Aufsichtsbeamten” (eller af det lokale Gewerbepolizei) og blev formidlet videre til fabriksinspektøren gennem kredsudvalget (før 1889: landråden). Desværre er fabriksinspektionens arkiv som tidligere nævnt ikke bevaret, hvorfor disse indberetninger alene findes lokalt som koncepter i Gewerbe-politiets eller i kredsudvalgets arkiv.

Af den formelle titel fremgår det, at indberetningerne omfattede de virksomheder fabrikstilsynet skulle holde opsyn med. Dette opsyn drejede sig primært om ”die Sicherung der Arbeiter gegen Gefahren für Leben und Gesundheit”, som der står i en arbejdsbeskrivelse for ”die Aufsichtsbeam-ten” fra 1879.³⁰ Derimod mindre om, hvorvidt virksomhedsindretningen overholdt reglerne i

”Reichs-Gewerbe-Ordnung”. I ovennævnte arbejdsbeskrivelse gøres der i øvrigt meget ud af, at fabriksinspektionen ikke optrådte som ”ordentliche Polizei” (skønt de havde beføjelserne dertil, jf.

§139.b i ”Reichs-Gewerbe-Ordnung”), men at de skulle optræde taktfuldt ”zwischen den Interessen der Gewerbeunternehmer einerseits, der Arbeiter und des Publikums andererseits”. Derigennem skulle fabriksinspektionen bane vej for ”gute Beziehungen zwischen beiden” (§ II).

4.2.3.1. Vurdering af fabriksinspektionens indberetninger som kilde

30 Haderslev Kredsudvalg, pk. 288, Fach 163, nr. 14: ”Normen für die Regelung des Dienstes der nach Massgabe des '139.b der Gewerbe-ordnung anzustellenden besonderen Aufsichtsbeamten.”

Indberetningerne indeholder i princippet oplysninger om virksomhedsnavn og -adresse, om kon-cessionsår, drivkraft samt om alders- og kønsfordelingen blandt arbejderne. Når det kun er ”i prin-cippet” skyldes det, at de bevarede indberetninger er koncepter/kladder, der ikke nødvendigvis er fuldstændige. Det væsentligste problem er dog, at indberetningerne er meget ujævnt bevarede. De første indberetninger fra Haderslev Kreds er således fra 1887. Før den tid kan man se, at de er eks-pederet videre af kredsen til fabriksinspektøren, idet den tilhørende korrespondance er bevaret, men tabellerne mangler. Efter 1887 følger de dog nogenlunde jævnt frem til århundredskiftet. Denne ujævne bevaring er naturligvis den væsentligste årsag til, at denne på papiret aldeles glimrende kil-de kun vil blive benyttet som supplement til ovennævnte ”Lage kil-der Industrie”.

I modsætning til den noget vage bestemmelse om ”større industrielle anlæg” hos ”Lage der Indu-strie”, var der her ganske klare regler for, hvilke virksomheder der skulle registreres:

”Aufzunehmen sind:

a) Alle gewerblichen Anlagen, welche nach '16 der Gewerbeordnung zu ihrem Betriebe einer besonderen Genehmigung bedürfen,

b) Alle gewerblichen Anlagen, welche mit elementaren Motoren (Dampfmaschinen, Gaskraft- oder Heissluftmaschinen, Wassermotoren, Windmotoren) betrieben werden, c) Alle gewerblichen Anlagen, welche unter a) und b) nicht einbegriffen sind, die aber

Frauen, jugendliche Arbeiter und Kinder oder mehr als 5 Arbeiter beschäftigen, d) nach '154 der Gewerbeordnung Bauhöfe und Schiffswerften und

e) Dampfschiffe, deren Heimathafen der betreffenden Ortspolizeibehörde unterstellt ist.”³¹

At indberetninger, der omfatter alle koncessionspligtige virksomheder; alle virksomheder, der benyttede maskiner; alle der beskæftigede kvinder og børn eller som havde over fem ansatte; alle byggevirksomheder og skibsværfter samt alle hjemmehørende dampskibe, nødvendigvis må blive omfattende, er indlysende. For Haderslev Kreds indeholder indberetningerne f.eks. i 1887 omkring 300 virksomheder, mod beskedne seks i den officielle ”Lage der Industrie”. Hovedparten er dog ganske små én- eller tomandsvirksomheder som (hjemme)slagtere, vind- og vandmøller, (bon-de)teglværker, mejerier, m.m.. Disse fire erhverv omfatter i sig selv 235 af de 300 virksomheder (henholdsvis 65, 70, 40 samt 60). Kun 12 af de registrerede virksomheder har en størrelse og tilhø-rer en branche, der berettiger dem til at indgå i den udarbejdede statistik, jf. tabel 4.1. Man kan næppe være i tvivl om, at disse listers registreringsgrad har været ganske høj og vel nærmest fuld-stændig i forhold til nærværende undersøgelsesfelt.

31 Se f.eks. Haderslev Kredsudvalg, pk. 288, Fach 163, nr. 14. ”Muster zur Regierungs-Verfügung von 16 März 1887.

I.A. 16585”

Det næste spørgsmål er så, hvorledes disse indberetningers opålysninger passer med oplysnin-gerne i de tilsvarende i ”Lage der Industrie”? I tabel 4.1 er oplysninoplysnin-gerne fra den officielle ”Lage der Industrie” i regeringspræsidentens arkiv sat over for oplysninger i konceptudgaven hos Landrå-den i Haderslev og fabriksinspektionens indberetning.

Tabel 4.1. Haderslev Kreds 1887. Virksomheder med flere end fem medarbejdere registreret hos regeringspræsidenten, hos landråden samt i fabriksinspektionens indberetninger.

M. Hansen jun., tobaksfabrik 122 122 138

P.J. Petersen, jernstøberi og maskinfabrik 62 62 44

S.C. Fuglsang, ølbryggeri og malteri 37 37 ikke angivet

Spielwerg & Comp, tobaks- og cigarfabrik 22 22 ikke angivet

Christiansdal Papirfabrik, H.A. Walter 13 13 ikke angivet

Slotsvandmøllen, E.v. Düring 11 11 12

Kilde: LASH Abt. 309, læg. 186. Haderslev Kredsudvalg, pk. 288, Fach 163, nr. 14 og Haderslev Landråd, pk. 403, begge LAÅ.

Skønt der er klare forskelle mellem de tre opgørelser, er der dog også store ligheder. Man be-mærker, at rangordenen som sådan ikke er ændret mellem de tre opgørelser. De største virksomhe-der hos regeringspræsidenten fremstår også som de største i konceptudgaven hos landråden (natur-ligvis) og hos fabriksinspektionen. Den væsentligste forskel ligger i, hvor mange virksomheder der er medtaget, og hvor mange beskæftigede der er i de enkelte virksomheder. Forklaringen på først-nævnte har vi været inde på. Det skyldes primært definitionsproblematikken omkring ”større indu-strielle anlæg”, hvor vi her tydeligt ser Haderslev landråds definition af større anlæg som virksom-heder med flere end ti ansatte slå igennem i indberetningen til regeringspræsidenten. Forklaringen på sidstnævnte, må oplagt ses i sammenhæng med indsamlingstidspunktet for oplysningerne, der for ”Lage der Industrie” dette år var oktober måned og for fabriksinspektionens indberetning janu-ar. Dertil kommer dog også problematikken om, hvor vidt tallene er eksakte eller gennemsnitlige.

Denne diskussion er det meget vanskeligt at forholde sig operationelt til. Blot skal der her konstate-res, at der er forskelle. Rent praktisk vil jeg i denne undersøgelse prioritere ”Lage der Industrie”

højest. Dette fordi denne kilde dækker det største tidsrum, og fordi man må formode, at bearbejd-ningen af data gennem embedsmandshierarkiet har sikret en vis ensartethed fra år til år. Men der

hvor data kun findes hos fabriksinspektøren, vil de naturligvis fuldt ud blive benyttet som ligevær-dige data. Dette mener jeg er ganske tilladeligt, også selv om der mellem de to kilder kan ses rela-tivt store variationer. Grundlæggende vil det dog ikke ændre afgørende på statistikkens udsagn om en virksomhed her er anført med f.eks. 122 eller 138 ansatte. Derimod vil udsagnet klart blive æn-dret, hvis virksomheden ikke optrådte i statistikken.