Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Titel | Title:Plejehjemsforeningen i Frederiksborg Amt.Bindbetegnelse | Volume Statement:1987Udgivet år og sted | Publication time and place:1980-1988

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Plejehjemsforeningen i Frederiksborg Amt.

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1987 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1980-1988

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

FORENINGEN

FREDERIKSBORG A M T . / / / i / / /

/' V''

1 987

BESTYRELSEN BESTÅR AF:

Niels Dueholm - formand

"Guldborghøj"

Roskildevej 12 3550 Slangerup Tlf. 02-28 13 19

Per Larsen - næstformand Produktionsskolen

Sonnerupvej 25, Postbox 105 3300 Frederiksværk

Tlf. 02-12 52 57

Bjørn S. Christensen St. Kalsmindevej 105 3390 Hundested

Tlf. 02-33 99 09

Ole Koch

"Hyrdegården"

Frederiksværksvej 90 Ramløse

3200 Helsinge Tlf. 02-11 31 15

Knud Hybel

Margueritens Kvarter 14 2990 Nivå

Tlf. 02-24 54 44

Anne Wagner

Torpevej 10, Skuldelev 4050 Skibby

Tlf. 02-32 05 33

Karen Nielsen Kovangen 708 3480 Fredensborg Tlf. 02-28 16 92

Ansvarshavende for dette nummer:

Karen Nielsen tlf. 02-281692S (bestyrelsesmedlem)

Redaktion i øvrigt:

Hanne Åkjær

(ledende kurator)

Frantz Thillemann tlf. 02-301612!!

(plej efar) Illustrator:

Poul Petersen

Redaktionssekretær:

Lise Gjedde

Indlæg sendes eller afle­

veres til

PLEJEHJEMSFORENINGEN I FREDERIKSBORG AMT

Kongevejen 47, Lønholt 3480 Fredensborg

Tlf. 02-28 13 19

og mærkes i nederste venstre hjørne med til "TIL BLADET".

Repræsentanter for lokalgrupperne:

VEST-området:

Vibeke Lindstrøm Tlf. 02-34 01 61 Rita Hansen

Tlf. 02-33 15 44

Kontaktpersoner her i huset:

Lena Floutrup

Herdis Jul-Petersen MELLEM-området:

Jørn Dahlstrøm-Nielsen Tlf. 02-11 60 93

Kontaktperson her i huset:

Ingrid Strøm ØST-området:

Karen Nielsen Tlf. 02-28 16 92 Kirsten Skjødt Tlf. 02-24 21 47

Kontaktpersoner her i huset:

Elisabeth Barnkob Grete Schacht

NYT FRA KONTORET

Siden sidst er der blevet ansat 1 ny medarbejder i plejehjemsforeningen, idet vi pr. 1.2.1987 har ansat Peter Holbøll som klinisk psykolog på fuld tid i foreningen.

Peter Holbølls arbejds­

funktion vil primært være at yde supervision til de i foreningen ansat­

te kuratorer, hvilket, vi mener, vil højne den fag­

lige udvikling og fremme kvaliteten i arbejdet.

Peter Holbøll vil ligele­

des være et supervisions- og undervisningstilbud til de til foreningen knyttede opholdssteder.

Det er vores håb, at psykologstillingen på læn­

gere sigt vil give mulig­

hed for afprøvning af nye arbejdsmetoder, fremme høj grad af faglig viden samt medvirke til præcisering og afgrænsning af kurato­

rernes arbejdsfunktioner.

Peter Holbøll har i 7,5 år været ansat ved Københavns amts kommunes rådgivnings­

center for børn og unge.

Herudover har han en bred undervisningserfaring og har i en kortere periode været ansat som udvik­

lingschef inden for det private erhvervsliv.

Peter Holbøll har fra sit tidligere arbejde en både bred og grundig klinisk baggrund, ligesom han har stort kendskab til ple­

jearbejdet .

Vi byder Peter Holbøll velkommen i plejehjemsfor­

eningen og håber på et godt samarbejde fremover.

Hanne Åkjær

od store, tage livet af iTimer ud ' jller b¹'

på ir

_ Ja, i høj t.

tage rundt i lande

<vad et fr tori

e r Dra am nst:

cUpl igt

-"Tiene og

"•••irligvis i.

-mme ntiinds

•mge

-•sk

\-

:ne en rne -ne hai

at dsin

irne

vorda

•n en i.

*er u

ELLENE ^a

;?/e tager s,

%

^T

^ser

tor'um r sen, fr Ul at f0l

oKC d. 70-8C dhov for, a i. deres prol

r. Joav

* beskåre Peter ,ibuds

in en

Teg tæn -ludsmai.

for den det for

i have et ler sig, «*-

-ligheden,

^er

.! Måske regerin vel ikke

*g tid. Selv

^egering, tr- også godt, det gøre. Lf"4

V A G T D A G E

MANDAG:

Elisabeth Barnkob Herdis Jul-Petersen Henning Christensen TIRSDAG:

Susanne Grove Vibeke Gaarde Merete Senn ONSDAG:

Grete Schacht Poul Petersen Jakob Kaae FREDAG:

Søren T. Hansen Lena Floutrup Inge Hansen Ingrid Strøm

Ledende kurator Hanne Å- kjær og souschef Knud Bir- kegaard træffes normalt dagligt på kontoret.

Projektleder Peter Christ­

iansen træffes som regel dagligt på kontoret mellem kl. 8.00-9.00.

Kontoret er åbent mandag til torsdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00, fredag fra kl. 8.00 til kl. 14.00.

OVERSKRIFTER HAVES - BØRNEPOLITIK SAVNES

Familiepleje springer bud­

getterne. 16.000 børn er anbragt uden for deres eget hjem. Amterne spilder mio. på familieplejean­

bringelser. Farum kommune opfylder ikke deres tilsynsforpligtigelse over for de anbragte børn.

Uansvarlig brug af fami­

liepleje. Røre om spildte mio. til familiepleje o.s.v, o.s.v.

Ovennævnte udpluk er blot nogle af de overskrifter, der har præget avisernes forsider det sidste halve års tid.

Debatten har kørt på det sensationsprægede samt politikkernes interesse i den økonomiske side af sagen.

Amtsrådsforeningen har nedsat et udvalg, der skal finde frem til, hvordan man bedre kan støtte ple­

jeforældrene. Vi håber, Amtsrådsforeningens in­

teresse bygger på den ind­

holdsmæssige side af sagen og ikke den økonomiske.

gelsesform. Vi kunne lige­

ledes ønske os en undersø­

gelse af hvilke fatorer, der skal være til stede, så en anbringelse lykkes.

Vi kunne ønske os, at der blev afsat ressourcer til igangsættelse af forsøg, hvor man afprøver sagsbe­

handlernes arbejdsmetoder og f.eks. beskriver, hvordan systematisk sags- arbejde kan forbedre an­

bringe lsessi tuat ionen.

Det vil også være værdi­

fuldt, hvis man fra Amts­

rådsforeningens side kunne komme frem til klare krav til kommunerne om formule­

ring af behandlingsplaner i alle anbringelsessager o.s.v., o.s.v.

Ovennævnte ønsker har ikke stået på forsiderne af avisernes overskrifter, hvilket hænger sammen med, at samfundet ikke har en overordnet formuleret bør­

nepolitik og derfor i an- bringelsessituationen væg­

ter økonomisiden mere end indholdssiden.

Vi kunne som plejehjems- forening ønske os en kva­

litativ effektmåling af familiepleje som anbring-

Som enkeltstående pleje- hjemsforeningen er disse faktorer svære at gå imod alene, og det er en depri­

merende oplevelse igen at skulle opleve en mistænke­

liggørelse af det arbejde, der i dag udføres af langt den største del af landets familieplejere, ofte til en urimelig lav betaling.

Det er vores opfattelse, at virkeligheden er mere nuanceret end avisernes overskrifter. Vi har der­

for i et forsøg på at nuancere debatten og ud­

brede kendskabet til ind­

holdet i familieplejean­

bringelser samlet forskel­

lige indlæg, der belyser de problemstillinger, der skal tages højde for, når man anbringer et barn i pleje, hvis forældre er psykisk syge.

Plejehjemsforeningen havde lørdag den 28.2.1987 et lørdagskursus med titlen BØRN AF PSYKISK SYGE FORÆLDRE I PLEJEHJEM.

Vi har bedt underviseren, børnepsykiater Torben Isa- ger, om at beskrive pro- lemstillingerne set fra ekspertens side.

Vi har samtidigt bedt en plejemor beskrive, hvad det har betydet for hendes familie at indgå i en så­

dan anbringelse.

Herudover beskriver to kuratorer, hvad det bety­

der i deres arbejdssitua­

tion at medvirke i en an­

bringelse, hvor forældrene er psykisk syge.

Slutteligt har foreningens psykolog Peter Holbøll lavet et referat af selve lørdagskurset.

Vi vil gerne med disse forskellige indlæg synlig­

gøre, hvad det er for fak­

torer, der indgår, når man arbejder med anbringelse af børn, hvis forældre er psykisk syge. Andre fakto­

rer indgår med større vægt, hvis det drejer sig om anbringelse af et han­

dicappet barn eller et følelsesmæssigt frustreret barn. De vigtigste for os er, at samfundet begynder at interessere sig for indholdet i anbringelses- formen og ikke kun forhol­

der sig til den økonomiske del.

Hanne Åkjær

BØRN JF PSYKISK SYGE FORÆLDRE I FAMILIEPLEJE

af

Torben Isager børnepsykiater

Ophold i en plejefamilie er ofte den bedste behand­

ling af et barn af psykisk syge forældre.

Gunilla Linden (1983) for­

mulerer et grundsynspunkt, som man må tage stilling til i den forbindelse:

"Men manglen på kontakt med dets egen forældre lå­

ser ... (pleje)barnets fø­

lelsesmæssige ressourcer og gør det sværere for det at knytte sig til plejefo­

rældrene som kompletteren­

de, trygge voksenperso­

ner" .

Den opfattelse deles af mange med erfaring i fami­

liepleje. Men gælder det også, når forældrene er psykisk syge? Mit synspunkt er, at selv når der er tale om børn af psykisk meget dårlige fo­

rældre, bør man gå langt for at bevare barnets kon­

takt med og kendskab til forældrene.

Der er netop tale om et synspunkt, eller en hold­

ning, til børneomsorgsar­

bejde. Man kan næppe træk­

ke videnskabelige undersø­

gelser frem, der viser, at

det går bedre for børn, som har denne kontakt.

Hvad har jeg så at have min holdning i?

For det første er den udtryk for den grundinds­

tilling, at man skal res­

pektere klienters værdig­

hed så langt, det er mu­

ligt, i dette tilfælde psykisk syge forældrenes værdighed. Vil man respek­

tere et barn, må man også respektere dets forældre.

For det andet bygger den på kendskab til, hvad der er vigtigt for børn i al­

mindelighed. For det tred­

je har jeg i konkrete sa­

ger oplevet, at problemer­

ne i plejefamilier blev mindre, når der blev etab­

leret bedre kommunikation mellem plejeforældre og forældre. Det betød bl.a., at usikkerheden om pleje­

forholdets varighed blev mindre.

Men der kan være langt fra teori til praksis. Det kræver overskud, tid, å-

benhed og ønske om at lære noget nyt at være plejefo­

rældre i den situation. Og det kræver tid, engagement og ofte psykoterapeutisk

kunnen at være de fagfolk, der skal støtte etablering af en brugbar kontakt mel­

lem psykisk syge forældre og en plejefamilie.

PSYKISK SYGDOM.

Her vil jeg begrænse mig til de sværeste psykiske lidelser, psykoserne (sindssygdommene).

(De to andre hovedgrupper af psykiske lidelser hos voksne er neuroser, som er lettere nervøse forstyr­

relser, og karakterafvi- gelse/psykopati, som ken­

detegnes ved bl.a. asocia­

litet, misbrug og krimina­

litet. Der er en vis sam­

menhæng mellem karakteraf­

vigelse i voksenalderen og tidlig følelsesmæssig ska­

de/tidlig frustration i de første leveår).

Psykoserne er dybtgående personlighedsforstyrrelser som bl.a. viser sig ved mangelfuld evne til at skelne mellem det indre følelsesliv og omverdenens realiteter. Verden opleves farvet af fx angst, for- følgel sesf orestil linger eller selv-nedvurdering.

Det kan i forhold til et barn betyde, at man har svært ved at forholde sig til det som en selvstændig person med egne tanker og følelser. Den psykotiske

S

kan opleve barnet som en del af hende selv på en anderledes konkret måde, end forældre ellers gør. I øvrigt gælder det, at psykotiske personlighedst­

ræk, fx psykotisk angst, kan opfattes som værende af samme art som normale personlighedstræk, blot voldsommere, mere opslu­

gende, mere langvarige, mindre påvirkelige af rea­

liteter.

De vigtigste psykoser er skizofrenier og depressio­

ner.

Ved skizofreni (tidligere kaldet ungdomssløvsind) er personens kontakt med om­

givelserne afvigende (au­

tisme), hun kan have vrangforestillinger (fx forfølgeIsesforesti11inge- r), hallucinationer (hvor man fx hører stemmer, som

"ikke er der") og vægel­

sind (ambivalens).

Depressioner kan være så dybe og have så stærk ten­

dens til at gentage sig, at man taler om psykotiske depressioner. De viser sig bl.a. ved selvbebrejdel­

ser, passivitet, søvn­

forstyrrelser og selv­

mordstanker.

Foruden de psykiske symptomer er der en række sociale forhold, som er

karakteristiske for psyko­

tiske forældre, måske som virkning, måske som årsag i forhold til sygdomsbil­

ledet. Patienterne har of­

te ustabile arbejdsfor­

hold, dårlig økonomi og svage kontakter til andre.

De er hyppigere enlige og ensomme. Når talen er om psykotiske forældre, dre­

jer det sig oftest om en­

lige mødre. Jeg vil holde mig til den gruppe i det følgende.

Mødre (og børnene) har of­

tere end andre oplevet skænderier, misbrug, flytninger og vold i deres parforhold. Det er særlig denne "sekundære" sociale uro med konflikter, ufor­

udsigelighed og partner­

skift, der belaster børne­

ne, mere end den psykiske sygdom hos en af forældre­

ne i sig selv. Børn med en psykisk syg mor kan klare sig godt, hvis faderen er rask, bliver i hjemmet og tager sig af barnet. Men der er tendens til, at psykotiske forældre har partnere, som også har mange problemer.

Det er mindst lige så be­

lastende for børn at have depressive mødre som ski­

zofrene mødre. Svingninger og uforudsigelighed hos forældrene kan være værre end vedvarende, svære

problemer. Dem har børnene en chance for at lære at forholde sig til og tage afstand fra.

Det kan ligeledes være svært for et barn at leve med en "grænsepsykotisk"

mor, hvor barnet (og omgi­

velserne) har svært ved at fornemme, hvad der er galt. Hvis moderen er klart psykotisk, fx kro­

nisk skizofren, bliver barnet nemmere klar over, at hun er anderledes, li­

gesom familie og andre vil være mere tilbøjelige til at tage over på et tidligt tidspunkt.

Jeg kan anbefale Erling Jakobsens "Menneskets psykiske sygdomme" (1983), hvis man vil læse mere om psykoser.

BØRNENE.

Er der noget karakteris­

tisk ved psykotiske mød­

res børn? De får oftere psykiske problemer end andre børn, især hvis de ikke får hjælp tidligt.

Problemerne er de samme som for andre belastede børn, mest udadrettede adfærdsforstyrrelser. En­

kelte børn har særlige symptomønstre. De kan fx i småbarnsalderen virke ekstremt "tilpassede" og anonyme, tilbagetrukne i

kontakten, som om de har forsøgt at beskytte sig mod en uforudsigelig mors luner.

Arvelighed spiller en mindre rolle end miljøet.

Der er dog let øget risiko for, at børnene som voksne kan få samme psykiske lidelse som forældrene.

Noget tyder imidlertid på, at risikoen er meget lil­

le, hvis de vokser op i et gunstigt miljø, fx en god pleje- eller adoptivfami- lie.

HVAD ER VIGTIG?

I det følgende vil jeg kun beskæftige mig med en del af den klassiske trekant:

barn-forældre-plej eforæld­

re. Jeg går ikke nærmere ind på plejeforældrenes opdragelsesopgaver i for­

hold til barnet. De lig­

ner, jf. det jeg skriver ovenfor om børnene, andet pædagogisk arbejde. Det specielle ved disse børn er især forældre-barn kon­

takten og forældre-pleje­

forældre kontakten.

Jeg foretrækker udtrykket forældre frem for "biolo­

giske forældre" for at understrege, at et barn har eet hold forældre.

Plejeforældre kan i prak­

sis blive vigtigere i et barns liv end forældrene,

men de er og bliver pleje­

forældre. Derfor råder jeg også til at bruge fornavn om plejeforældre og "mor"

og "far" om forældrene.

Den samme argumentation gælder i øvrigt i sammen­

bragte familier efter skilsmisse.

Jo klarere den ofte triste og komplicerede sammenhæng bliver for barnet, jo bed­

re. Det skulle gerne kunne tænke fx "Anne er min mor, selv om hun er mærkelig.

Kommunen har bestemt, at jeg skal bo hos Birthe og Kurt, fordi mor er for syg til at kunne passe på mig.

Jeg kommer kun hjem til hende, hvis hun får det meget bedre".

Overskrifterne for de holdninger og handlinger, disse børn har brug for i en plejefamilie, er de samme som for andre pleje­

børn - og børn i det hele taget for sagens skyld.

Jeg vil lægge vægt på tre begreber: krisearbejde, kontakt og kontinuitet.

KRISEARBEJDE.

Krisebegrebet er nyttigt i arbejde med plejebørn. Det er en samling teorier, som bruges til at forstå reak­

tionerne hos personer, der oplever bratte sjælelige belastninger (traumer).

Børns pludselige adskil­

lelse fra forældre og der­

med tab af forestillingen om en tryg barndom sammen med dem er et stort trau­

me .

Men børn har en fantastisk tilpasningsevne. Det gæl­

der måske især psykisk syge forældres børn, som har lært sig, at man ikke kan regne med, at voksne kan rumme, at man er vred eller ked af det. Så hel­

lere prøve at lade som ingenting og finde ud af, hvordan man kan glæde el­

ler i det mindste passivi­

sere de voksne. I filmen

"Mit liv som hund" ser vi det fra barnets niveau.

Ingemar prøver fortvivlet at forstå sin mors depres­

sive tilstand. Han fores­

tiller sig - havd der er karakteristisk for disse børn - at det er ham, der har gjort hende syg og måske til slut har ansvar for, at hun dør.

Når barnet kommer i et plejehjem, vil det prøve at tilpasse sig og gøre, hvad det tror forventes.

Det regner ikke med nogen forståelse for sorgen over adskillelsen. Det kan (u- bevidst) frygte, at man blot vil sende det hjem igen, hvis det viser, at det er ked af at forlade moderen og bange for det

nye i plejehjemmet. Sorgen (og vreden - to sider af samme sag) viser sig i stedet i forklædninger, som kan være svære at gen­

nemskue. Det kan være bal­

lade og konflikter eller sygdomssymptomer (psykoso­

matiske symptomer), som barnet er vant til at få lidt omsorg for.

Her må plejeforældre prøve at være mere aktive og indblandende, end de fles­

te umiddelbart har lyst til. Man skal ikke trøste eller bortforklare, men trænge sig lidt ind på barnet i håb om, at det på et tidspunkt vil dele sin sorg og tvivl med en.

"Jeg tror, du er ked af at skulle rejse fra din mor og måske også vred, fordi hun ikke kan klare at pas­

se på dig nu...". Mange gange falder sådan en be­

mærkning på stengrund, men en dag kan man måske mær­

ke, at barnet synes, det er godt, at de voksne forstår disse ting.

Sorgen og konflikten vil blusse op hver gang før og efter samkvemsbesøg. Men hellere et barn, som viser stærke følelser, som det kan dele med voksne, end et for tilpasset barn.

//.

Det kan diskuteres, hvor meget plejeforældre skal gå ind i dette "terapeu­

tiske" område. Jeg mener, at grænsen er flydende.

Nogle har så stærk fornem­

melse for børnene, så de godt kan finde det rette tidspunkt og den rette nænsomhed til fx at sige:

"Jeg tror, nogen børn fo­

restiller sig, at det er dem, der har gjort deres forældre syge, men det kan børn nu ikke gøre...". Her er vi naturligvis i et område, hvor plejeforældre har brug for løbende fag­

lig vejledning.

Til den, der vil sætte sig mere ind i kriseteorier, kan jeg anbefale Lis Hill- gaard m.fl.s "Sorg og kri­

se", som har et godt kapi­

tel om børn.

KONTAKT.

Ifølge loven og almindeli­

ge psykologiske principper skal man arbejde for kon­

takt mellem mor og barn.

Men hvad hvis moderen er skizofren?

Barnet, som ofte er nært forbundet med moderen på en kompliceret måde, vil være sensitivt overfor, om man giver moderen en fair chance. En løbende kontakt understreger, at man vil

respektere, at hun er mo­

deren, at hun på en måde holder af barnet, og at hun har det for dårligt til at kunne tage sig af det nu. Barnet kan måske efterhånden mærke, at det over for plejeforældrene kan tillade sig at tage afstand fra noget hos mo­

deren, uden at plejefo­

rældrene helt afviser mo­

deren. Det lærer, at der findes mennesker, der kan rumme, at en anden er sær, uden at vedkommende bliver forstødt.

Moderen oplever i starten, at plejeforældrene tager hendes barn fra hende.

Hun vil føle jalousi og vrede over for sådanne superforældre. Det udeluk­

ker ikke, at hun efterhån­

den kan mærke, at de vil hendes barn det godt, og at hun erkender, at det er andre instanser, der har besluttet anbringelsen.

Disse realitetskorrektio- ner opnår alle parter bedst, hvis der er kon­

takt, og hvis oplevelserne bearbejdes. Ideelt set skal moderen, sin skrøbe­

lighed til trods, igennem den svære proces at lære en anden, mere begrænset forældrerolle, som bl.a.

indebærer at leve med, at andre er bedre til at kla­

re hendes barn, end hun selv er. Plejeforældrene

får nemmere ved at bære over med moderen, når de lærer hendes vanskelige baggrund at kende. Der er eksempler på, at de to parter ligefrem kan komme til at sætte pris på hin­

anden.

Føler moderen sig accep­

teret, kan hun måske også tolerere, at barnet får kontakt med andre af sin familie, fx faderen. Det er sværere for hende, hvis hun frygter, at man kan finde på at tage foræld­

remyndigheden fra hende.

Barnet får mere ud af en sådan kontakt, hvis den ikke forstærker loyali- tetskonflikten over for moderen.

Alt dette kan hjælpe til at skabe ro om plejefor­

holdet. Disse mødre har det ofte så dårligt, så hjemgivelse ikke bliver aktuel, men sikker kan man aldrig blive. Som rådgiver for myndighederne ville jeg argumentere med, at hvis barnet trives i ple­

jehjemmet, og hvis der er rimelig kontakt mellem barnet og en psykotisk mor, taler det for at fortsætte plejeforholdet.

Ud fra en helhedsbetragt­

ning er det ofte det beds­

te, der kan opnås for barnet.

I nogle tilfælde magter psykotiske forældre i det lange løb ikke at have regelmæssig kontakt med deres børn. Besøgene kan blive så konfliktfyldte, så det ikke kan bearbejdes med barnet. Da vil det være nemmere at ændre kon­

takten til en anden form og rumme sorgen over det, når der forinden har været gjort alvorlige forsøg på at få det til at gå. Des­

uden kan det være nemmere at overbevise et socialud­

valg om en skadevirkning, når man kan fremlægge konkrete eksempler på, at moderen har opført sig destruktivt eller ikke vist interesse til trods for forsøg på at støtte hende.

Det er svært at tale med skizofrene, mange er bange for det. Men det kan læres af "lægfolk", fx praktise­

rende læger og personale på psykiatriske afdelin­

ger. Det er vigtigt, at man er autentisk i sit samvær, at man ikke for­

stiller sig, snakker efter munden og undviger kontak­

ten. Dertil hører, at man siger til, når man ikke forstår den andens tanke­

gang, og at man markerer sine grænser og påtager sig en autoritet, så man siger fra, når man ikke vil høre mere. Det er

svært at gå ind i disse relationer, bl.a. fordi det rører ved ens egen angst og usikkerhed, men man kan arbejde med det.

Noget af teknikken omtales i sidste afsnit i bogen

"Din nervøse patient".

De autoritative og faste rammer for besøgene har betydning. "Jeg gør jo, som de siger", betroede en skizofren mor plejemode­

ren. Det var den samme skizofrene mor, som reage­

rede ret kaotisk på, at kuratoren pludselig ikke var tilstede i huset som en skygge, mens moderen besøgte sin søn. I mange tilfælde er det mest trygge for barnet, at be­

søgene foregår i pleje­

hjemmet eller under opsyn på "neutral grund", fx i plejehjemsforeningens lo­

kaler.

KONTINUITET.

Krise-kontakt-kontinui- tetstrekanten hænger lige så tæt sammen i pleje- hjemsarbejde som barn­

forældre-plej eforældretre­

kanten. Krisearbejde hand­

ler om at stå ved, at det er svært at skifte familie for et barn, svært at tage afsked. Man skal sige farvel det ene sted, før man kan sige goddag det næste, og man skal accep­

tere, at der rippes op i disse følelser ved hvert samkvemsbesøg. Den dag, barnet skal sige farvel til plejehjemmet, får det besked i ordentlig tid, og det får mulighed for at græde og være ked af det sammen med dem, det er blevet knyttet til. Man bør aftale at holde en vis kontakt, så plejefamilien ikke bare forsvinder ud af barnets liv.

Plejeforældre i dette ar­

bejde har særlig brug for en stærk baggrundsgruppe blandt professionelle, især de som har magt over barnets placering, først og fremmest i socialfor­

valtningen. Der er brug for åbenhed om plejefor­

ældrenes paradoksale si­

tuation: hvis de gør deres arbejde godt, gør de sig overflødige i forhold til et bestemt barn. Når det drejer sig om et barn af en psykotisk forælder, bliver de imidlertid næppe nogensinde overflødige.

Barnet har sandsynligvis brug for dem som en del af sit netværk bagefter. Man må håbe, at både plejefo­

rældre, myndigheder og forældre kommer til at forstå det undervejs.

SLUTNING.

Det er svært at holde alle disse bolde i spil og kræ­

ver grundig forberedelse.

De engelske ideer om møj­

sommeligt at gennemdrøfte kontrakter (Kent-projek­

tet) for alle involverede parter lyder konstruktivt i mine ører. Plejeforældre kan hjælpe hinanden ved at mødes regelmæssigt i grup­

per med andre plejeforæld­

re, som har samme type børn. Men de får sikkert også brug for at lade pro­

fessionelle komme inden for deres døre. Psykotiske forældre og deres børn kan ryste selv den mest robus­

te familie.

Det er nyttigt med en for­

udgående forklaring, når en familie, som har sin oprindelige styrke i pri­

vatlivet og evnen til at klare tingene selv, skal tage stilling til, hvor meget og hvordan den vil have "eksperter" indenfor.

LITTERATUR.

Bendix, T. Din nervøse patient. 3. udgave. Køben­

havn: Lægeforeningens for­

lag, 1986.

Hillgaard, L.. Keiser. L.

Ravn, L. Sorg og krise.

København: Munksgaard, 1984.

Jacobsen, E. Menneskets psykiske sygdomme. Køben­

havn: Munksgaard, 1983.

Linden, G. Kan børn skifte forældre. København: Nyt Nordisk Forlag, 1983.

STØTTEFONDEN

'S VII

.em mod vold af Wblev modtaget af 1- Tæae Joav Merrick,

Svend Hi \lds efter- Det var børnelægen

/en. Heinild der < 1-96

>v ambulatoriets æge og den enest den Heinilds afgang i 4»'

>ulatoriet skrumpet lemæssigt mere og i.

januar li-

-un Joav iVi.. >

-tær, en halvdags

t og en halv-

bleve^'fj - Nej!

er svært at v er også meget orN> må und spTEalet på F mere end 50 i -••<*>

som modtageafdf børn, der for 1

længere tid af ij- psykiske gru tT

at komme hj _ Det hus t, hvor ai Heinilds tic nu bor I '

på bør bl*'"

i sidste

>eter Sa­

rrick, for it, hvad I r børnene

>an jeg kun

1 1 t

h.

er, c skal o\.

HVORDAN ER DET AT

Vi har i 15 mdr. været plejeforældre for Lars.

Hans mor lider af skizo­

freni .

I 14 mdrs.-alderen blev Lars tvangsfjernet til døgninstitution, fordi han var på vej ind i en bør­

nepsykose. Institutions­

anbringelsen varede i 8 mdr. Så kom han til os.

Før vi fik ham i pleje, var mor og barn sammen hver dag, bortset fra et kort forløb i starten af fjernelsen, hvor moderen var indlagt på psyk. afd.

Vores samarbejde med mode­

ren startede med et forbe­

søg her hjemme, hvori hun, institutionen, socialråd­

giveren og vores kurator deltog, og denne situation var naturligvis følelses­

mæssig svær for moderen.

Hun var af den opfattelse, at barnet hørte til hos hende, og gav i øvrigt udtryk for ikke at vide, h vorfor barnet var fjernet.

Det er vores indtryk, at hun accepterede situatio­

nens uomgængelighed, men ikke forstod dens nødven­

dighed.

Men hendes holdning til os var præget af en overve­

jende positiv holdning:

Barnet skulle nu ikke læn­

gere være på børnehjem, og vi syntes at have check på

tingene.

MED EN SINDSLIDENDE MOR?

Det var virkeligt stress for hende - alene at skul­

le spejde efter tegn på, om "myndighederne" mon kunne have taget grundlæg­

gende fejl m.h.t. os - men hun er autoritetstro, og faldt til ro, når social­

rådgiver eller kurator understregede et forhold.

Vi aftalte, at hun skulle besøge Lars her en efter­

middag 2 timer om ugen, og vi lagde en ramme for indslusningen, og det be­

tød jo besøgsaftrapning.

Vi kom frem til, at hun skulle være til stede, når vi besøgte Lars første gang.

Holdningerne her i den første konfrontation er vigtige. Sløringen af si­

tuationens indhold af magt og tvang med et formilden­

de lag af medbestemmelse og medmenneskelighed, lag­

de en grund, der holder endnu: Ren sabotage fra hendes side eller "magt uden ord" fra vores falder udenfor.

Nu kunne besøgsordningen så starte, og vores for­

hold kom straks ind i

"afprøvningsfasen", idet moderen allerede fra førs­

te egentlige besøg forsøg­

te at invadere vores fami­

lie .

Hun startede besøgene med at made sin 2-års dreng med babymos, hun fyldte

huset med sækkevis af kas­

seret legetøj m.m, samlet op i containere, ringede i tide og utide, ankom tid­

ligere og tidligere til besøgene, lagde et tempo an under besøgene, der lignede mani o.s.v.: Kort sagt kørte hun frem med hele den 2-åriges afprøv- ningsrepertoire, og det er utroligt, at et menneske kan fylde så meget.

Vi måtte svare så kontant på det, som havde det ne­

top været en 2-årig, d.v.s. legetøj kom retur i portioner, aftaler om tlf.kontakt, hun kom først ind til tiden, mandsopdæk­

ning under besøgene, ingen alenesituationer mor og barn imellem o.s.v. Alt sammen med det forudsige­

lige resultat, at vores intervention fra minut til minut gav hele forskellen på succes og fiasko.

For Lars rummede både gode og dårlige situationer imidlertid en smertefuld loyalitetskonflikt, fordi det var vigtigt for ham, at det, der foregik, var ok til alle sider.

Det var og er endnu prob­

lematisk for os at balan­

cere mellem at fastholde hans virkelighedsopfattel­

se og respektere hendes moderautoritet.

Det, vi var ved at bygge op, var selv sagt skrøbe­

ligt, og han reagerede

voldsomt, når moderen kom og overtrådte de nye græn­

ser ved at kræve den gamle kontaktform. En blanding af stress og frustration, der bunder i en usikkerhed om, hvordan verden er skruet sammen, og hvor han står i forhold til den, gav motorisk uro, mange mareridt, genoptræk- ning af grænser o.s.v., et mønster, der også holder efter besøg i dag.

Nu kunne nogen måske spørge, om det ikke var bedre helt at undgå besøg, der skaber så store prob­

lemer, men det er tyde­

ligt, at Lars er dybt fø­

lelsesmæssigt forankret i sin mor. Det er vigtigt for ham, at være sammen med hende.

Hun opfatter dybest set ikke sønnen som et selv­

stændigt individ, men som en del af sig selv og mis­

tolker derfor næsten kons­

tant barnets signaler og overfører sine egne behov til hans.

Derfor er det vigtigt, at han får tid til at bear­

bejde besøgene på den led, at han skal fastholde sin virkelighed og fastholdes i, at han er et selvstæn­

digt individ.

Udviklingen viste også klart, at han havde brug for mere luft, så det endte med, at der blev 14 dage mellem besøgene.

For os betød det her, at vi i perioder følte, vi kæmpede en udsigtsløs kamp, og manglende natte­

søvn, en ørkenvandring i konflikter, gør at man bliver i tvivl om, hvem der er mest tosset: Det kunne føles som om, man var med til at smadre en lille dreng. Også den di­

rekte kontakt til moderen var anstrengende for os, fordi det føles udmatten­

de, når man uforberedt, hvis telefonen ringer, skal holde extremt fast i normaliteten, i forhold til det daglige livs dej­

ligt frie rammer herfor.

Hvad med fremtiden? Vi forestiller os, at det bliver det samme fremover.

En del af moderens sygdomsbillede udgøres jo af store vanskeligheder ved at gøre erfaringer, så ultranormalitet som auto­

ritet, regelmæssighed i tid, sted og personer vil fortsat være nødvendige redskaber. Afprøvningsfa- sen får aldrig ende.

En plejemor

HVAD KENDETEGNER KURATORROLLEN I ARBEJDET MED PLEJEBØRN, HVOR FORÆLDRENE ER PSYKISK SYGE?

Kuratorrollen kan opdeles i 3 funktioner:

1. Samarbejde med den bio­

logiske forældre.

2. Samarbejde og rådgiv­

ning til plejefamili­

erne .

3. Støtte og observation af plejebarnet.

1. Samarbejdet med den biologiske forældre er for det meste udvidet betyde­

ligt, når det drejer sig om psykisk syge biologiske forældre. Kontakten er for det meste meget ujævn og nomalt ikke særlig tæt, og det viser sig, at psykisk syge biologiske forældre mange gange er utrygge og har behov for at checke af med kuratoren omkring de­

res samkvem og behandling af deres børn. Dette kan for kuratoren medføre en del arbejde med at fast­

holde de biologiske fo­

rældre i de aftaler, der er indgået. Det er i den forbindelse vigtigt at holde fast i konkrete af­

taler og have klare mel­

dinger. I de perioder, eller når den biologiske forældre ikke har nogen erkendelse af sin sygdom, kan det være svært at

forklare om børnenes be­

hov, især når der er mod­

sætning mellem børnenes og egne behov. Med hensyn til de implicerede parter omkring en psykisk syg biologisk forældre, ople­

ver kuratoren, at der fra omgivelsernes side er rin­

ge forståelse for børnenes behov, og mange gange, når den psykisk syge forældre er i individuel behand­

ling, focuseres der kun på forældrenes behov. I man­

ge tilfælde modtager den psykisk syge forældre IP, og har derfor kun spora­

disk kontakt til bistands­

kontoret, som ikke har videre kendskab til fami­

lien, hvorfor kuratoren let kan komme i en behand­

lerrolle over for den bio­

logiske forældre.

2. Samarbejde og rådgiv­

ning til plejefamilierne.

Som kurator er man nødt til at vide lidt om psykisk sygdom for at kun­

ne vejlede plejefamilien i, hvad de kan forvente sig af samarbejdet med en psykisk syg forældre. No­

get af det, der kan være anstrengende, er de sving­

ninger i sindstilstan­

den, man ved aldrig, hvil­

ket humør forældrene er i ved besøg eller telefonop­

ringninger. Det er vig­

tigt, at plejeforældrene ikke mister fodfæstet, når de bliver skældt ud, men glider af på kritikken og formår at få en ophidset situation ned på jorden igen.

Ved samkvem kan plejefor­

ældrene opleve, at når den biologiske forældre kommer på besøg, er det ligesom at få et ekstra barn på besøg, hvor der skal sæt­

tes rammer. Hvis den bio­

logiske forældre er truen­

de, kan det være nødven­

digt, at kurator eller andre er til stede under samkvemmet. Plejeforældre­

ne har derfor behov for kuratoren til at læsse af til og til at dele ansva­

ret for de grænser, der skal sættes. Det letter også for plejeforældrene at kunne lægge ansvaret for regler omkring samkvem og beslutning om anbrin­

gelse over på kurator og socialforvaltning.

3. Støtte og observation af plejebarnet. Børn af psykisk syge forældre har sjældent noget videre kendskab til forældrenes sygdom. Anbringelsen sker mange gange uden, at bør­

nene konkret inddrages i årsagen til, at de ikke kan forblive i hjemmet, og dette kan i nogle tilfælde

medføre, at de får et skævt forhold til såvel den biologiske forældre samt til plejefamilien.

Mange gange oplever de, at det er dem, "der er noget galt med", siden de anb­

ringes uden for hjemmet.

Børnene bliver i mange tilfælde angste og utrygge over for biologisk fami­

lie, fordi de ikke kan forstå og acceptere de u- ligevægtige og voldsomme situationer, som den bio­

logiske forældre i perio­

der bringer dem i. Det er derfor meget vigtigt, at kuratoren taler med børne­

ne og i forhold til deres alder forsøger at give dem lidt indsigt i psykisk sygdom og fratage dem det ansvar, de oplever. I visse situationer kan sygdommen påvirke barnet direkte, og det er vig­

tigt, at kuratoren er op­

mærksom på disse symptomer og henter hjælp udefra i form af specialister.

Afsluttende kan man sige, at anbringelse af børn af psykisk syge forældre ofte er tidskrævende, da det også er i disse situatio­

ner, at socialforvaltnin­

gerne er indstillede på tvangsanbringelser eller indskrænkning af samkvem og evt. beskyttede adres­

ser. Hvis biologiske fo­

rældre klager over disse afgørelser, betyder det, at der faktisk hele tiden

2/.

REFERAT M LØRDAGSKURSUS

Lørdag den 28.2.1987 af­

holdt plejehjemsforenin- gen kursus med titlen:

BØRN AF PSYKISK SYGE FORÆLDRE I PLEJEHJEM

Undervisere var:

Torben Isager og Lene Lier, begge speciallæger i børnepsykiatri.

Der deltog 24 plejefo­

rældre og 4 medarbejdere fra plejehjemsforeningen.

Undervisningen startede med en indledning om den sociale sammenhæng, der eksisterer mellem pleje­

barn, forældre og pleje­

forældre, samt professio­

nelle hjælpere.

Dermed var skemaet for dagen anslået:

Hvad forstås ved psykisk syge forældre?

Der blev givet eksempler på psykiatriske diagnoser og sygdomsbilleder.

Hvordan kan samspillet mellem barnet og psykisk syge forældre beskrives?

- Hvad kan barnet klare?

Hvad kan det ikke kla­

re?

Hvilke konsekvenser kan samspillet få for barnets personlighedsudvikling?

Hvordan vil et barn, der er opvokset hos psykisk

syge forældre, reagere på plejeforældre?

Hvordan formidle samkvem mellem barn, forældre og piej eforældre?

Det var en meget spænden­

de og udbytterig kursus­

dag.

Torben Isager og Lene Lier formåede at holde os alle engagerede ved deres præcise teoretiske ind­

læg, som blev illustreret på en levende måde med video -optagelser, lysbilleder og eksempler.

Vi så eksempler på spæd­

barnets normale udvikling og udviklingsforstyrrel­

ser ved spædbørn, som var vokset op hos psykisk syge mødre.

Vi havde en livlig ud­

veksling af viden og er­

faringer undervisere og deltagere i mellem, og det var især spændende, at begge undervisere hav­

de været i kontakt med nogle af de børn, som var i pleje hos de tils­

tedeværende plejeforældre - at de to eksperter også på visse punkter havde forskellige opfattelser indbyrdes - gav en ekstra dimension.

Peter Holbøll kliniske psykolog

F E R I E L I S T E

ØSTGRUPPEN

Knud Birkegaard Susanne Grove Søren T. Hansen Grete Schacht

uge 26-27-28 uge 29-30-31 uge 26-27-28-29 uge 34-35

MELLEMGRUPPEN

Peter Christiansen Inge Hansen

Jakob Kaae Ingrid Strøm Merete Senn

uge 28-29-30 uge 27

uge 26-27-28 uge 30-31-32 uge 30-31-32

VESTGRUPPEN

Henning Christensen Lena Floutrup

Vibeke Gaarde

Herdis Jul-Petersen Poul Petersen

uge 30-31-32 uge 29-30-31 uge 28-29-30 uge 31-32-33 uge 27-28-29-30

SAMARBEJDE MELLEM PLEJEFAMILIER OG BIOLOGISKE FORÆLDRE

Lørdag den 7. marts mødtes 29 plejeforældre og 6 me­

darbejdere fra plejehjems- foreningen på F.L. Smidths kursusejendom MUNKERUP- GÅRD.

Her var "dækket op" med gode værelser - fremragen­

de mad - og et par psyko­

loger Gry Kirstein og Georg Busch, som virkelig havde noget at give os plejeforældre.

Efter velkomst og præsen­

tation fik vi et oplæg fra Georg, hvor han skitsere­

de SYSTEMTEORIEN, som bl.a. betragter familien som et lille system i det store - samfundet.

Som ethvert system er fa­

miliesystemet afhængig af medlemmerne og deres indbyrdes aktion. Familien (systemet) kan være sta­

tisk (ikke udvikle sig) eller dynamisk (udvikle sig). Georg fortalte vide­

re om systemets grænser, beslutningsproces,

feed-back og balance. Alt sammen meget spændende.

Herefter fortsatte Gry med at fortælle, hvad der fo­

regår i familiesystemet.

Med gode levende eksempler fik hun sat et niveau, hvor vi kunne snakke med - både med baggrund i vore erfaringer og især i vor usikkerhed på mange af de

episoder, vi har været ude for i vore kontakter med de biologiske foræld­

re .

En god vekslen mellem gruppearbejde, plenum og indlæg fra Gry og Georg fik weekenden til at flyve og et herligt kammerat­

ligt samvær lørdag aften sørgede for nattesøvnen.

Evalueringen søndag viste, at alle var meget tilfred­

se med weekendens indhold i helhed og med Gry og Georgs præsentation af stoffet i særdeleshed.

Jørn Dahlstrøm-Nielsen

V — t

Z•»

LOKALGRUPPEMØDE I ØSTGRUPPEN

Den 26.3.1987 Aftenens emne var

BIOLOGISK SAMARBEJDE

med udgangspunkt i egne erfa­

ringer. Der blev givet oplæg til gruppearbejde af Elisa­

beth Madsen, Farum, der skit­

serede et plejeforhold, hvor barnet havde regelsmæssig samvær med sine forældre på skift i weekends.

Derefter beskrev Elisabeth Bennedsen, Espergærde, et mere specielt plejeforhold, hvor moderen har samvær med sit barn hos plejefamilien.

Spørgsmålet til grupperne lød:

FORDELE OG ULEMPER VED BIOLO­

GISK SAMARBEJDE FOR BARNET, FOR PLEJEFORÆLDRENE FOR BAR­

NETS FORÆLDRE.

PLENUM:

FOR BARNET:

FORDELE: Barnet fastholder sin identitet.

Barnet fastholder kontakten med forældrene, hvilket er vigtigt set i forhold til en evt. hjemgivelse.

Barnet bliver konfronteret med forældrene, hvilket giver et realistisk billede af vir­

keligheden. Idyllisering und­

gås.

ULEMPER: Barnet kan blive forvirret p.g.a. forskellige grænser i eget hjem og i ple­

jeforældrenes hjem.

Barnet kan komme i loyali- tetskonflikt mellem egne for­

ældre og plejeforældre.

Svært for barnet, hvis det skal være forældre for sine forældre ved samvær.

FOR PLEJEFORÆLDRENE:

FORDELE: Plejeforældrene kan få viden fra barnets foræld­

re, som kan give større for­

ståelse for barnets situa­

tion.

Plejeforældrene kan få af­

lastning, når barnet er sam­

men med sine egne forældre.

ULEMPER: Det er svært for plejeforældrene at håndtere de mange roller, som samar­

bejdet kræver, - sætte grænser - være veninde - omsorg

Plejeforældrene skal bearbej­

de barnets skuffelse, når forældrene har svigtet.

FORDELE: Barnets forældre bevarer en del af forældre­

rollen, når der er samvær i barnets hjem.

Ved frivillig anbringelse godkender forældrene pleje­

hjemmet.

ULEMPER: Jalousi

KONKLUSIONEN på aftenen blev, at samarbejdet med barnets forældre er utrolig vigtigt for, at plejeforholdet skal lykkes, hvorfor alle var eni­

ge om at bruge mange ressour­

cer på dette.

Flere gange i aftenens løb kom vi ind på, hvor svært det er at give plejebørnene svar, når de spørger om, hvorfor de ikke kan være hos deres fo­

rældre .

Dette kunne være et spændende emne for en lokalkredsaften.

fnUtwirrøf

PLEJEHJEMS- FORENINGEN

FREDERIKSBORG AM T.

7.ARGANG

ø

I ^{Y . A}

iL

<5

• v?JpP^V

6

/ÉFTERÅR ¹⁹⁸⁷

BESTYRELSEN BESTÅR AF:

Niels Dueholm - formand

"Guldborghøj"

Roskildevej 12 3550 Slangerup Tlf. 02-28 13 19

Ansvarshavende for dette nummer:

Karen Nielsen tlf. 02-281692 (bestyrelsesmedlem)

Redaktion i øvrigt:

Hanne Åkjær

(ledende kurator) Frantz Thillemann tlf.

(plejefar) Illustrator:

Poul Petersen

Redaktionssekretær:

Lise Gjedde

02-301612

Indlæg sendes eller afle­

veres til

PLEJEHJEMSFORENINGEN I FREDERIKSBORG AMT

Kongevejen 47, Lønholt 3480 Fredensborg

Tlf. 02-28 13 19

og mærkes i nederste venstre hjørne med til "TIL BLADET".

Repræsentanter for lokalgrupperne:

VEST-området:

Vibeke Lindstrøm Tlf. 02-34 01 61 Rita Hansen

Tlf. 02-33 15 44

Kontaktpersoner her i huset:

Lena Floutrup

Herdis Jul-Petersen MELLEM-området:

Jørn Dahlstrøm-Nielsen Tlf. 02-11 60 93

Kontaktperson her i huset:

Ingrid Strøm ØST-området:

Karen Nielsen Tlf. 02-28 16 92 Kirsten Skjødt Tlf. 02-24 21 47

Kontaktpersoner her i huset:

Elisabeth Barnkob Grete Schacht Per Larsen - næstformand

Produktionsskolen

Sonnerupvej 25, Postbox 105 3300 Frederiksværk

Tlf. 02-12 52 57

Bjørn S. Christensen St. Kalsmindevej 105 3390 Hundested

Tlf. 02-33 99 09

Ole Koch

"Hyrdegården"

Frederiksværksvej 90 Ramløse

3200 Helsinge Tlf. 02-11 31 15

Knud Hybel

Margueritens Kvarter 14 2990 Nivå

Tlf. 02-24 54 44

Anne Wagner

Torpevej 10, Skuldelev 4050 Skibby

Tlf. 02-32 05 33

Karen Nielsen Kovangen 708 3480 Fredensborg Tlf. 02-28 16 92

N Y T F R A K O N T O R E T

TEMADAGE:

Som en del af plejehjemsfor- eningens aktivitetsplan for 1987 er det planlagt, at vi skal afholde 4 temadage for vores samarbejdspartnere.

Den 1.6.87 inviterede vi repræsentanter fra de familieinstitutioner og observationshjem, vi sam­

arbejder med, til temadag i foreningens lokaler.

I dette nummer bringer vi et referat fra dagen skrevet af en af deltagerne, lige som vi på opfordring bringer Lena Floutrups indlæg om

systematisk sagsarbejde.

Vores næste temadag bliver tilbudt til andre samar­

bejdspartnere og vil have som mål at fremme en faglig debat om, hvornår familiepleje?

hvornår institution? hvad er familiepleje? - muligheder og begrænsninger.

Det er vigtigt for os som plejehjemsforeningen at have disse temadage, idet de dels kan lægge op til fælles

samarbejdslinier i forbindel­

se med anbringelser, og dels skærpe en faglig debat om anbringelsespolitikken mere generelt.

KURSER:

Plejehjemsforeningen holdt den 4.4.87 et lørdagskursus med titlen FEJLUDVIKLING HOS BØRN, OG HVAD KAN VI SOM PLEJEFOR­

ÆLDRE GØRE?

1 dette nummer bringer vi et referat fra kurset skrevet af 2 kuratorer samt et indlæg fra en plejemor, der i flere år har arbejdet med fejludviklede børn.

Vi takker for de 2 indlæg og håber, de kan medvirke til at tydeliggøre hvilke faktorer, der indgår i et plejeforhold med et fejludviklet barn.

Til orientering for de

af foreningens medlemmer, der ikke er plejefamilier, bringer vi foreningens kursustilbud for efteråret 1987.

Vi skal i den forbindelse bemærke, at plejehjemsfor­

eningen har modtaget PLF's rose for vores fine kursus­

tilbud.

Hanne Åkjær

R E F E R A T A F T E M A D A G

onsdag den 10.6.1987

plej eh j emsforeningen Fra fem forskellige

institutioner deltog vi ca. 20 medarbejdere og fra

piejehjemsforeningen (i det flg.

forkortet: pif) 5 medarbejdere.

Ledende kurator Hanne Åkjær bød velkommen og indledte dagen med kort at beskrive plf's opbygning såvel personalemæssigt som

arbej ds-/funktionsmæssigt.

Derefter fortalte kurator Elisabeth Barnkob om plf's forundersøgelse af kommende plejeforældre. Om hvor

vanskeligt det er at skaffe velkvalificerede plejeforældre og løn til disse, ikke mindst til de små, skrøbelige børn fra spædbørnehj emmene.

Der bruges mange ressourcer til forundersøgelsesarbejdet, og kun 10-15% af de forundersøgte

familier kommer i anvendelse.

Også visitationsproceduren (matching barn/plejefamilie)

omtalte Elisabeth Barnkob, mens kurator Lena Floutrup - ud fra en konkret sag - fortalte om systematisk sagsarbejde (indhentning af oplysninger -

vurdering - handle - evaluere).

Efter oplægene stillede vi spørgsmål og udvekslede

erfaringer. Bl.a. drøftede vi,

om separationsprocessen skulle være 8 dage, 1 måned eller mere. Fik oplyst, at pif. ingen faste regler har for dette, men er til at samarbejde med i hvert enkelt tilfælde.

Først på dette tidspunkt fik undertegnede til opgave at referere dagen, så de inspirerende indledere må have mig undskyldt, hvis jeg har glemt noget - for dem - af væsentlig betydning.

Efter formiddagspausen fortalte kurator Peter Christiansen om et nyt forsøgsprojekt og de forbedrede muligheder for at anbringe børn i

professionel familiepleje.

Om hvordan en plejefamilie ved at oprette en selvejende institution eller en

stiftelse (og få godkendt deres budgetter af kommunen) kan have 4 børn i

familiepleje og gøre det til en livsstil at være

familieplej ere.

De massivt skadede børn kræver et højt

aktivitetsniveau og ofte uden helt så store

følelsesmæssige krav som i en almindelig plejefamilie.

Efter den korte tid, forsøget har kørt, tyder en forsigtig vurdering på, at mange børn har det væsentligt bedre og måske ikke er så skadede endda.

Betalingen er fast gennem hele plejeforløbet og fastsættes ud fra det enkelte minikollektivs budget. Når kommunerne

alligevel står i kø for at få fat i en af pladserne, kan det skyldes, at der er mangel på

"samlede pakkeløsninger" for de større børn. D.v.s.

anbringelsessteder, hvor kommunen betaler een pris og til gengæld får: familiepleje, beskæftigelse eller

undervisning og

fritidsaktivitet/ferier uden at skulle tænke på ret meget mere.

En fordel ved mini-kollek- tiverne er også, at

plejelønnen for 4 børn svarer til 2,5 medarbejder. Det giver mulighed for ansættelse af en afløser, der ud over at gå ind i hverdagen, kan tage over, når plejefamilien selv

ferierer.

Peter Christiansen fortalte i øvrigt, at ud af 360 børn anbragt i familiepleje blev ca. 200 hjemgivet i 1986.

Efter frokost fyldte psykolog Peter Holbøll noget teori på.

Peter Holbøll fortalte om Magaret Mahlers teorier om

"den røde tråd" for spædbarnets psykiske

udvikling. Hvordan barnet det første leveår adskiller sig psykologisk fra moderen for at opbygge en egen identitet.

Hvordan gode/dårlige

oplevelser - velvære/ubehag o.s.v. det første leveår kan være afgørende for barnets

mulighed for en harmonisk tilværelse (eller det modsatte) resten af livet.

Peter Holbøll satte teorien i relation til børnepsykiater Lene Liers videooptagelser, der viser eksempler på

spædbarnets normale udvikling og på tidlig fejludvikling som følge af det tidlige

mor/barn-forhold.

Ved dagens afslutning følte vi alle i Espergærde, at vi havde haft en inspirerende dag og siger hermed pif. tak, fordi vi så talstærkt måtte være med.

Ruth Nissen, socialrådgiver UNGDOMS- OG FAMILIEINSTITU­

TIONEN I ESPERGÆRDE

BESKRIVELSE AF TILSYNSFUNKTIONEN UD FRA EN KONKRET SAG

Jeg vil prøve at beskrive en tilsynsfunktion. Forinden mener jeg dog, at det er vigtigt at skitsere ud fra hvilke teoretiske

arbejdsmetoder, jeg arbejder.

Jeg mener, at følgende elementer går igen i alle sager, men vægtningen af disse er vidt forskellig ud fra de konkrete sager. Elementerne er følgende:

Samarbejde og rådgivning til plejeforældrene.

2^

Samarbejde med biologiske forældre - specielt med

henblik på tilrettelæggelse af samkvem.

3^

Koordinerende samarbejde med div. involverede parter, det være sig daginstitution, skole, skolepsykolog, hospitalt o.s.v.

4^

Støtte og observation af

plejebarnet, det kan evt. være støttesamtaler med

pubertetsbørn eller drøftelse af forskellige

problemstillinger med plejeforældrene ud fra

observation af plejebarnet.

Ligeledes går følgende

elementer ind i sagsarbejdet, og det er i øvrigt generelle elementer, som gælder for alt systematisk socialt

sagsarbejde, som dette også er en del af.

iU

Indsamling af oplysninger.

2^

Vurdering af disse.

3jl

Handlingsplan.

4^

Evaluering af forløbet, hvorefter processen med

indsamling af nye oplysninger o.s.v. går igen.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en konkret sag, som handler om en 3-årig pige, der bliver anbragt i familiepleje. Hendes baggrund er den, at moderen er

alkoholiker, og de har sammen tilbragt ca. 1 år på en

familieinstitution, hvor man dels har arbejdet med mo­

derens alkoholforbrug - fået hende i gang med en

uddannelse, og dels arbejdet med hendes rolle som

mor.

Pigen er skadet af moderens alkoholforbrug under

graviditeten, skaden går primært på fysiske ting. Hun er desuden følelsesmæssigt skadet p.g.a. moderens ustabile kontakt og

omsorgssvigt i de første par år.

Under forløbet på

familieinstitutionen viser det sig, at moderen ikke er

tilstrækkelig i stand til at klare at tage vare på barnet, og man anbefaler derfor en anbringelse. Hun er ikke enig i den, og sagen bliver derfor til en tvangsfjernelse af

barnet.

På dette tidspunkt fremtræder pigen som et ikke

alderssvarende, uroligt, utrygt, flagrende og uaf­

ladeligt snakkende barn. Hun rokker om natten og er hverken følelsesmæssigt, socialt eller sprogligt alderssvarende.

Pigen visiteres af os til en ny uprøvet plejefamilie, hvor plejemoderen bliver

hjemmegående. Plejefaderen er pædagog. De har 2 store børn, en dreng på 10 år og en pige på 8 år, så der er derfor tidsmæssigt en hel del overskud til et plejebarn.

Plejefamilien har ingen erfaringer med plejeanbrin­

gelse eller samarbejde med biologiske forældre.

Det første halve år går med at få barnet integreret i

familien. Der er behov for en del opfølgning i samarbejde med hospital, da barnet

fysisk er meget forsømt. Bl.a.

bliver det opdaget, at hun har behov for briller, og efter dette stopper noget af hendes kluntede adfærd, da hun nu kan se forskellige ting, så hun ikke hele tiden braser ind i dem. Samtidig arbejdes der på at få et samkvem i stand med moderen.

I denne periode har

plejefamilien megen brug for støtte, råd og vejledning, da pigen er meget krævende, meget klæbende, og de er usikre på, hvordan de skal støtte hende.

Samtidig arbejdes der som tidligere nævnt på at få etableret samkvem med mode­

ren.

Kommunen har vurderet, at dette er så vanskelig en opgave, så derfor er der i denne sag bevilget psykolog­

støtte, som ligeledes går ind i supervision til

plejefamilien, opfølgning af barnets situation og moderens og barnets samkvem.

Efter 1/2 år vurderes det, at pigen nu er så rolig og samlet og så godt på vej i en god udvikling, at hun kan klare at komme i børnehave. Hun er i løbet af dette 1/2 år også blevet mere udvælgende i

?

forhold til kontakter med andre, hvor hun i anbringel­

sens start kastede sig i armene på hvem som helst.

Det er så heldigt, at pigen kan få en plads i en lokal lille børnehave, hvor der er så mange personaleressourcer, at man ikke har behov for støttepædagog. Pigen falder meget hurtigt til i børnehaven og er utrolig glad for at være der. Samkvemmet med moderen planlægges nu for en længere periode med baggrund i, at den hidtidige periode har været belastende for både barn,

moder og plejefamilie. Der har været meget behov for at

efterbehandle dette efter samkvemsbesøg i forhold til alle 3 parter.

Der arbejdes stille og roligt på en udvidelse af samkvem­

met .

I mellemtiden har moderen fået styr på sit alkoholproblem, har fået gennemført en

uddannelse og er kommet i arbejde.

På dette tidspunkt har pigen været anbragt hos

plejefamilien i ca. 1-1/2 år, og hun er nu både sprogligt og motorisk alderssvarende. Hun er stadig lille af vækst, og følelsesmæssigt er hun inde i en god udvikling. Hun trives godt hos plejefamilien, i børnehaven og i besøgene

hjemme hos moderen. Hun er tæt

knyttet til plejeforældrene, som helt klart på dette

tidspunkt er blevet hendes psykologiske forældre,

hvorimod hendes tilknytning til moderen ikke er så tæt.

På dette tidspunkt ønsker moderen at få hjemgivet

barnet, da hendes situation nu er stabiliseret. Det bliver besluttet at tage hensyn til barnet på den måde, at

samkvemsordningen i en 1/2 års periode optrappes med henblik på hjemgivelse.

De første 3 måneder af

hjemgivelsesperioden går godt.

Herefter reagerer moderen med en nedtur, hvor hun går på druk, glemmer at hente barnet i børnehaven. Pigen reagerer med utryghed, skuffelse, vender tilbage til det gamle mønster, og hjemgivelsen udskydes nu til at være

yderligere 1/2 år, d.v.s. så er vi oppe på 9 måneder.

Moderen har i den

mellemliggende periode et tæt samarbejde med børnehaven, ligesom hun får støttesam­

taler hos psykolog.

3 måneder efter bryder

moderen sammen igen. På dette tidspunkt skulle hun

oprindelig have haft barnet hjem, men må nu på ny

indlægges på psykiatrisk afdeling for en kortere

periode efter en drukperiode.

På dette tidspunkt er barnet

fortsat utrygt, skuffet, forvirret, ved ikke rigtig, hvor hun hører til.

Hjemgivelsen udskydes endnu 5 måneder.

I denne periode er alle parter utrygge. Moderen er bange for, at hun ikke kan klare opgaven, barnet er usikkert og utrygt, hvor hører hun til, hvor skal hun fremover bo.

Plejeforældrene, som har samarbejdet meget loyalt omkring hjemgivelse til moderen, er efterhånden utrygge og usikre på, at barnet vil kunne klare en

hjemgivelse, og hun reagerer i øvrigt meget stærkt i

hverdagen hjemme hos dem. I børnehaven mærker man også tydeligt, at hun har det utroligt svært.

I hele denne hjemgivelsesfase har det været væsentligt at støtte tæt op med råd og vejledning til

plejeforældrene. Tæt samarbejde med

socialforvaltningen og

psykolog fra kommunen omkring hjemgivelsen, tæt samarbejde med børnehaven, som viser sig at have et behov for

støttepædagog, da pigen efterhånden kræver en fast voksen ved sin side.

På dette tidpunkt tager man også stilling til, at selv om man egentlig havde troet, at pigen, når hun nu snart blev 6

år, kunne starte i

børnehaveklasse, at dette må udskydes et år.

Den sidste hjemgivelsesfase foregår på den måde, at m oderen ikke klarer det, hun bryder sammen, efter at pigen rent faktisk har været

hjemgivet i en uge.

Plejeforældrene har afleveret hende til moderen og sagt, at hun skal bo der, og nu skulle de kun være

aflastningsfamilie. Efter

dette må forvaltningen tage ud og fjerne barnet igen og

anbringe det tilbage hos plejefamilien. Alle parter er nu i krise.

Plejefamilien har egentlig i en længere periode

følelsesmæssigt prøvet at afvikle forholdet til

plejebarnet. Hun har været indstillet på at skulle bo hjemme hos moderen, og moderen har haft et stærkt ønske om at klare opgaven - men har ikke magtet det. Derfor har alle parter nu stærkt behov for støtte til at komme vide­

re.

På nuværende tidspunkt er der gået 1/2 år.

Der er nu en lille lysning på vej. Pigen har det rent

faktisk af og til lidt bedre.

Det er afklaret, at hun i hvert fald skal blive hos

familien i mindst et år, og at

9.

samkvemmet med moderen er startet op på ny.

Pigen er imidlertid i børnehaven meget utryg, afprøvende og vendt tilbage til gamle skildrede mønstre. I alt det her får det en til at tænke på, har vi været dygtige nok til at gå på line mellem moderens og barnets behov?

Hvem har man tilgodeset mest?

Hvem bliver sorteper i det her?

Lena Floutrup kurator

V A G T D A G E

MANDAG:

Elisabeth Barnkob Herdis Jul-Petersen Henning Christensen TIRSDAG:

Susanne Grove Vibeke Gaarde 'Merete Senn

ONSDAG:

Grete Schacht Poul Petersen Jakob Kaae FREDAG:

Søren T. Hansen Lena Floutrup Inge Hansen Ingrid Strøm

Ledende kurator Hanne Å- kjær og souschef Knud Bir- kegaard træffes normalt dagligt på kontoret.

Projektleder Peter Christ­

iansen træffes som regel dagligt på kontoret mellem kl. 8.00-9.00.

Kontoret er åbent mandag til torsdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00, fredag fra kl. 8.00 til kl. 14.00.

• v; W.fl

//.