Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rousseau, Jean-Jacques.; oversat af Fransk og med Tillæg forøget af Odin Wolff.

Titel | Title: J. J. Rousseaus Botanik for Fruentimmere i

Breve til Frue de L**

Alternativ titel | Alternative title: Botanik for Fruentimmere i Breve til Frue de Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : paa S. Poulsens Forlag, 1789L**.

Fysiske størrelse | Physical extent: [8], xxiv, 172 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

*

.u ^

F F , . F /

130022041216

-4 'i-

< < -

1-' O

L T s ' '^ " M M 4'>'

/ , V. ''. e . - ' ^ E

MK°K ^ ^ >

/

'M :- "tz'W

r- '. ^ M M re

,?' /

' '- A»

X I ' .- ^ " ? '-L A

'7<"W§4^-iM^tN M L ' - ' r

j ^

^ ^ ^ ^ - - . .

« . » ^ . i , " , ' . . " t z L - k S L , . ;

M W W M

M A D M

/

/

I . I . Rousseaus

B o t a n i k

for

F r u e n t i m m e r e

i Breve t i l

vversat a f franss og med T illL M fc r s g tt - a f

O di n W o l f f .

Kisbenhavn 178«-.

P L I, S . P o u l s e n s I o r l a g.

Frue Henriette Bozenhard,

Frue Anna ^Horer,

Frue Christiane Snhm,

Sestre a f Fedsel,

Sestre i Skienhed, Vittighed,

og D y d ,

tilegnes

disse B o t a n i s k e B r e v e for Fruentimmer

»rbsdigst af

F o rlig g e re n

S . Poulsen.

T i l Laserne.

»

^a n v il t ir finde, at mange N aturbetragt­

nings-Elskere, som paa egen Haand have'erhver- ver sig gavnlige, sysselsettende In dsigter i andre Dele a f N a tu rh isto rie n , staae ganste tilbage i Kundstab om Vexrerne., Maaffee tildeels fo r­

si Plante-Videnskaben ikke saa let lader sig fatte ved Hielp a f Kobberstik og Afbild-ninr ger som D y re la re n , og en S a m lin g a f tsrre U rter ikke giver det uvanre P ie en saa levende M o ro e , som et Nacural - Eabinet. M en den vigtigste Aarsag bliver nok fo rdi de botaniske S yste m -D o g e r ved sine spidsfindige In d d e lin ­ ger og larve Napneklynger, afskrakker ethvert tanksomt Menneste fra at ode sin Tid paa en Videnstab, hvilken han blot anseer som unyt^

lig t Hovedbrud og rom Glosejagerie.

Alle disse H indringer har den elskede' 2 . I . N o u s s e a u , Enropas Eneste, havet

ved disse sine botaniske B reve, skrevne t i l e,^

" T Dame^

D a m r i det Piemed, at hun ved deres Giest*.

nem lasning stulde staffe sig en simpel og tyder lig Kundskab om Planternes V a s e n , og mun­

tre sin live D a tte rs Skisnsomhed og Videlyst, ved ar bibringe hende de Begreber om Urter og W exter, som hun selv nys havde last sig t il.

§ lf delte Form aal kan man da let slutte sig t i l Foredragets Fattelighed og Klarhed. Enhver P la n te , som N o u s s e a u pager paa, nav­

nes ved sit almiudelig bekiendre N a v n ; og naar da L a se rs holder den fo r P ie r under Beskrivelsen, v il han finde alke dens indvortes og udvortes Dele saa nsiagtigl og fa tte ligt skil­

drede, at han med Lethed kan gi'ennemgaae enhver P la n te , uden anden Anstrengelse en­

er opmcrksomt Pie.

Foredraget og sdiemedet a f disse bota­

niske Breve bevagede mig t i l ar give O versat- reisen N avn a f B otan ik frv Fruentim m er. D a en Deel vittige Damer har bearer mig med Deres S u b s k rip tio n , smigrer jeg mig med ae denne Denavnelse ikke er det smukke K is n mis­

hagelig.

T itle n udelukker ellers ingen fra ae ssge sin M oroe og botaniske O plysning i denne lille B o g ; hvad Fruentimmerne lase med B e ­

hag og lLethed, troer man ikke, Mandfolkene v il kiedes eller studse ved. I s å r troer jeg den­

ne Bog kunde anprises t i l duelige og kyndige privatlæ reres B ru g i deres U n d e rv is n in g e r;

da man vist ikke v il sinde nogen begvemmere eller passeligere Sysselsættelse t i l at opvakte den ferske Opmerksomhed og Eftertanke i det unge S in d , end just en tydelig Vejledning r i l planternes Ransagelse.

D a de botaniske B re ve , fo r det meste, b lo t forklarer en vis Deel a f P lantelaren, nemlig B lo m s tre r, troede jeg, ar en Udsigt over der hele Planterige vilde give denne lille B og mere Fuldskandighed, og nogenlunde bsde paa

«t S a v n , der ei kunde vare U rrelarens Elskere ganske ligegyldigt. Med Hensyn t i l de beske bo^

la n ifle Larebsger har jeg derfor skrevet hosfsie- de lille In d le d n in g , og isar strabt at fatte m i- kork og forstaaelig.

a ^ De

D e P a r botaniske Breve, som N o u 6- sean har ffrevek t i l H r. M . om Mossene, og som egentlig hore t i l denne D re v -S a m lin g , har jeg b o rtla d t, eftersom de ei kunde interes­

sere andre end Urrekyndige a f Profession. I den S te d har jeg rilfe ie r et P a r O rd om de Vexter der ingen B e frugrelses, Dele have, og H r.

HirschfeldS A fhandling om Planternes S s v n , der ogsaa er skrevet fo r F ru e n tim m e r, og helst bcqvrm r i l at give et fuldstændigere Begreb om p la n te rn e s H uusholdning.

D e, fom arkraae mere end denne F o r­

smag xaa Urrekundstaben, v il finde sig vel hold­

ne ved a t giennemlerse vo r larde D o c to r D u chr h a v e s botaniske L<rreskrift, som han har ud­

sivet under N a vn a f G r u n d e n t i l P l a n ­ t e l t e r e n , da de deri v il finde Bcien letter og baner t i l a t studere de botaniske Systemer

wed Held.

Odirr w o lff.

K o r t Udsi gt

clv e r P l a n t e r i g e t.>

< ^ lle de V e x te r, som pryde og bedcek-- ke Jordens O verflade, lige sra det- mindste M o s t il den ranke Ceder kal-' des i Urtevidenssaben P la n te r. D e

vrim le og avles o v e ra lt, hvor S o le n ' udstrcekker flne oplivende S kranker;- selv h ave ts dybe E>nnd neerer sine' Vexterr P lanternes Forssiel og M a i,g , fdldighed er stor, og fra deres G rs d e '

a 5 hen»-

hente de bevægende Skabninger Liv og V oxekraft. Bcvcrgendc Skabninger kan r i kalde den hele besielede Verden, Menneskenes og Dyrenes v itle ftig e S a m fu n d , lige fra M s lle t t il Elephan- ten. P lanterne have Liv tilfælleds med D y re n e , undfanges, vo re , skrante og borkdse ligesonr disse, men savne den Evne ak stifte S te d ; ubevægelige staae de rodftesiede r il den P le t , hvor deres fsrste S p ire fremtippede. D e leve, der er at sige, de groe, nydeN crring og fortplante sinS loegt; men de Lyster, den A ttra a e , den Fcersel, som D y re ­ ne have sine sandsclige Fornemmelser a t rakke, kiende de ikke til. Fuglene under H im le n , og Fiffene i Oceanet jage ef­

ter deres N « r in g , og ssge den M a ­ ge, hvormed de kan dele Elskovens H cn riv c ls c r; men Planterne ven-

re urokkelig paa H im lens D u g og S o ­ lens qvoege'nde Varm e fo r at udfolde sine B la d e ; de eisike vel men fsle ikke Nydelsen.

Saaledes siaae P lanterne paa Overgangen mellem de besielede D y r og den stenede, livlsse Verden. D e eis ikke Dyrenes S ie l eller pirrende N e r­

v e r, men deres Tilværelse hendsser dog ikke saa dorff og tr«g som M u ld e t, S tenen ellerMetallerne iB ie rg e n e sJn d - volde. Dyrene bleve t il for at fole sig selv og uyde L ive t; P lanterne staaehen fo r at tieue hine Skabninger t il Ncering og give Jo rd e n et fryd e fu ld t S y n . Lad os i Tankerne bortrydde alle Verker a f Jordens S k o rp e , eller hensatte os i M iddagsliuiens S a n d srkn e rclle rP o le r- nes snetcekte Egne; hvilken ssrgelig Ud­

sig t, hvor ode paa a lt Levende! J o r-'

den frem bringer in te t levende Vasen, hvis ikke Plankernes S p ire eNer ZEz er nedlagt i dens M u ld , og sm m clig ndruges under Veduggelse og V a rm e ; ja hvis Urternes V ext kun e lA a rs jk ifte blev hcmmet, da vilde Lsven forgieveS drslc fo r ak stille sin H u n g e r, og A r ­ nen forgievcs svinge sig t il Skyerne ef- rcr N o v . T h i selv de glubende kisdcr- dende D y r s Liv beroer paa P la n te rig ets G ro d e ; der N o v , de fo rfo lg e , narer sig jo a f Jordens V exter.

Forsynets A lviished h a r, paa det des sicre bcsielede Skabninger skulde faae N u m og nyde Livet, tilla d t det ene D y r at fortåre det andet; den bitte Jnsect, der flagrer iblandt Blom strene, og af Lem suger sin N a r in g , opsluges a fF u g - le n , der igien maa tiene Hogen eller E lin te n t i l Fsde; saaledes narer de^:

enr:

ene D y r sig a f det a n d e t, men P la n ­ terne opholder det hele; Jorden kunde vare t i l i al sin Prydelse, naar B lo m ­ ster , U rte r og Trceer bestrsebe dens O m ­ kreds, ffis n d t inret D y r var frem bragt;

det er sandt den vilde blive et taus, dsdt M a le rie , Beskueren vilde ikke op­

lives af Fuglenes O .vidren eller D y re ­ nes S y s le n ; men hans S ie vilde dog lystes ved det yndige/ hsitidelige S y n ; borttag derimod P la n te rn e , og a lt Liv

udslukkes, ethvert G lim t bliver rced- selfuld.

V i vilde da i denne lille Udsigt narmere betragte disse algavnende Vas-.

n e r, hos hvilke Skaberenncdlagde den Evne at yde Jordens Beboere L iv og

Ophold. x

V i have fo r kaldet P lanterne le­

vende S ka b n in g e r, lad os nu derfor

' l a 7' ssge

ssge at opdage, hvori deres Bestand­

dele og Smmenstetning ligne D yrenes.

P lanternes faste D ele ere Trevler og T ra a d e , der indflutre DcrdskerFr og Vcrdskekar. I hine omlsbcr og stiger Vådskerne ligesom B lo d e t i Dyrenes A a re r, og i disse afsondres og tilbere­

des de, fo r at blive den P lantenselv­

egne S t if t . D e tiene altsaa t il samme V ir k n in g , som K irtle rn e i de dyriske Legemer, der indsuge og afsondre fo r- stiellige S a fte r a f B lo d e t. Udarbejdel­

sen i disse Vsedjkekar maae man tilskrive Forskelligheden i Planternes Farve, L u g t, og S m a g. Alle Planterne suge 's in S a f t a f J o rd e n , der r it ikke er syn­

derlig forskiellig; de nyde alle Luftens In d flyd e lse ; deres Næ ringsm idler ere ikke saa mangchaande som D y r

Afvexlingen i deres Bestanddele

altsaahidrsre fra den Glasring og T i l ­ beredesse, som S afterne undergaae i Vadsikekarrcne. Denne Omlob og Gice- ning af Vcrdsser i Planternes N o r og S a ftk a r , vidne om deres L iv ; saa lange denne N s rin g ganer for sig, leve de ligesom D y re t, medens dets B lo d er i F a rt, men naar den standser, da segne de, visne og dse.

R o d e n , hvorved P lanterne fis t- te sig og heftes t i l J o rd e n , kan ansees som deres M u n d og M a v e ; med sine yderst fine Troevler indsuger den af Zor«

denFugtighcd ogVadskcr, derved at stige op igiennem Noden og P lantens ovreg Dele fordsics og beeedes t il S a fte r og

Næ ringsm idler. Rsddcrnes Skikkelse er fo rs tie llig , de findes kegleagtige, kugledanncde, knortede; t il Nodderne t M o r c s ogsaa de saa kaldte K noller

eller

v iic

eller Z v ib le r, hvis fin e , vedhængende T ra v le r indsuge Vcedsserne. E llers er Let m erkeligr, at man kan vende op og ned paa T ra e rn e , nedscenkeStammen og Grenene iJ o r d e n , og der blive N od- Ler a f dem, lade Nsdderne udgrene sig over^ J o rd e n , og de skyde Q viste og B la d e . Noden er altsaa kun fo r- sticllig fra S tam m en i Udsyn og V ir k ­ ning saa leenge den ligger forborgen i J o rd e n , men saa saare den hceves og

^udsattes fo r Luftens In d v ir k n in g og Soelstraalernes V a rm e , forandrer den F a rv e , o p liv c s , ffyder Knoppe og B la d e , og udbreder svalende Skygge.

O veralt er Planternes Lemmer og indvortes Dele langt mere eensdannede end D y re n e s , eftersom deres Ophold kun beroer paa enJndsugeise ogOmlsA.

a f S a f t e r , hvilket hos dem u d M W

b lo t red vadjketrakkendr P ib e r og skab­

n in g e r; hos D yrene der imod, som maae soge Ophold og N a rin g s m id lc r paa saa forssiellige M a a d e r, og som cre begå, vcde med Folelse og Sandsereds^aber, finde v i en langt konsrigere o rg a n i^

B y g n in g . Dersom Forplantelses E v ­ ne og Avlercdjkaber vare P lanterne u a g te t, vilde v i blive endnu m indre K o n s i, mindre beundringsværdigt vaer i deres S k a b n in g , og maaskee ikke henregne dem blandt de levende Pre­

sener.

D e n Deel afR oden, som rclscr fig i den f r i L u ft, og barer P lanternes Lem m er, Grenene, Q viste n e , B lo m ­

sterne, kaldes S t a m m e n , S t ilk e n , S t r a a e t , S to k k e n , a lt efter dens Skikkelse og S ts rre ls e . S id e n v i nu h a v e la rt at tiende P lanternes indre

B e -

Beskaffenhed, deres S a f ir e r og S a ft­

kar, vilde v i nu betragte, isar hos T r e ­

erne de ydre D e le , som ligge la gviis >

oven over hinanden. Lad os t il den Ende overstiare en fris t tynd Q v is t, og betragte den med Opmarksomhed.

Forsi opdage v i en tynd H u d , der kal­

des den tynde B a rk eller Z d e rb a rk e n

* ) , hvilken fornemmelig er synlig paa B ir k e tr a c t, hvor den losncr sig fra B a rke n , som et h v id t, gennemsigtigt S k ic l. Enhver P la n te har ellers den­

ne H u n d , men den er ikke a ltid saa let at stille fra B arken. Denne tynde Bedakkelse tiener t il at bestierme P la n ­ ten mod V e jrlig e t.

Under Pderbarken finde v i den egentlige B a r k * ) , denne er et S a m ­

me n-

* ) ex>i'6ermi§.

* * ) cortex.

rnenvKv a f S u g e ro r og V a'dffekar; i B a rk e n , og dek vedliggcnde Bast er det derfor, at Vcrdss rnes Omlob fo r­

nemmelig gaaer fo r sig, da Trerets fastere Dele ikke har saa mange Aab- ninger. Foruden at Barken tiener t il at indsuge Trceets N ce rin g , er den og- saa en Beskyttelse imod Forraadnelse og V e jrlig e ts A n g re b ; Barken er del samme fo r Treret, som Huden hos D y ­ rene, naar den beskadiges, da visner og raadner P la n te n . Adskillige A rte r a f B a rk tiene t il Menneskets N y t t e ; saasom Korketraet eller Pantoffclkrcret i Amerika hvoraf vi tiljkia re P roppe,

og Caneltrcrct, hvis B a rk giver et bc- kiendt Specerie.

N a a r vi afskave B a rk e n , vilde v i maaffec troe, at T ra e t eller Veddet selv nu viiste sig; men saaledes forholder

dct

det sig ikke; under Barken ligger et rn srt vandet Lag T r « , som kaldes B a ­ sten, og maae nsie adstilles fra det sande Ved eller Brcende. D e t er B a ­ sten, som aarlig ts r re s , hcerdcs og gaaer over r il Veed, medens en nye Kreds a f B ast iglen voxer frem ved B a rk e n , fo r paa samme V iis at mod­

nes ad Aa're. H e ra f opkommer de R inge inden i T ra e r, som man kalder Aarkredse, siden det nys modne Bast hvert A a r afsetter en saadan R in g ; hvorafkanm aN da om trent stritte sig t i l T rcectM lder. I de hcdeLande underVen- decirklrrne ere disse Aarkrcdse concenlri- ste (staae lige vid t fra hinanden); men i vore koldere Egne snrrpe de sig rette­

re sammen paa den S id e a f Trrrek, fom vender imod N o r d , en overstanken

Greeri

xm

Green kan altsaa tiene en V e iv ild t i l Compas.

V eddet eller det hcrrdede, mod- ne B a s t, fslger n u , som det fierde ' Lag fra Vderbarken at regne. Vedder cr det samme fo r P la n te rn e , som Veen og Knogler for D y r e t; det er VcddetS S ty rk e som barer Trceet med sine B la ­

de Blom ster, og F ru g te r; det er t i l V eddet, at T ra e rs O pholds Redskaber stokker og hcelder sig; kortsagt, det er det samme, somKnoglebygningen iD y re - nes Legemer. Ved H iclpafForstorrelses G la s opdager man i Veddet utallige smaae P ib e r og Vadskekar; skiondt.de ei ere saa rumme og forlige, som S a f t - redskaberne i Barken og Basten. V e d ­

dets Bestanddele er J o r d , S a lt , O lie , Vand og L u ft. A t der er J o rd sorhaanden i Veddet, viser Asken , og

Trce-

T ra c ts lette Overgang t i l Z o rd , naar det raadner og sm uldre s; detS S altde le kan v i mcerke a f Rogens bidende S karphed; dets O lie og brand­

bare Vasen foraarsager, at det saa let geraader i F la m m e , og dets S yden og K n ittre n i Z lde n ,vidn er om at det in ­ deholder L u ft og V and.

Z P lanternes Inderste finde v i M a r v e n , der er en svampet, saf­

tig M a te rie , fuld a f N o r og K a r, og befordrer ligesom B arken og S p lin ­ ten S a fte rn e s Omlob og Livs Udbre­

delse i P la n te rn e ; den har isar I n d ­ flydelse paa Traernes knoppen og blomstren.

V i have nu betragtet adskillige a f P lanternes organiske Lemmer; en P a r t er endnu tilbage, som man maaslkee ved forsteSiekast ikke v il anseefor at siaae i

For-

Forbindelse med de D e le , der^tiene t i l Vexternes Livs O phold. P la n te rne s

«g fornemmelig Traernes B la d e for- lyste A ie t , oplive Jorden og udbrede Skygge og S v a le ; dog dette er ikke blot Aiemedet af deres T ilv a re ls e ; de ere ltgesaa nsdvendige Nedstaber t i l P lanternes Liv og N a r in g , som B a r ­ ken, B a ste n , eller R oden; de indsuge og uddunste idelig V a d s te r, og har i

den Henseende Lighed med D yrenes L un ge r, der indaande og udpuste L u f­

ten.

E th v e rt B la d er omgivet med to H in d e r, den sverste er g la t, gliudsen- de, og ligesom overtrukken meden tynd F e rn is , den underste er ruere og fu ld a f S u g e v o rte r; denne Hinde in d try k ­

ker Vadsterne, h voraf en D eel uddum ster igien af den sverste Hindes engere

Aab-

A abnlnger. N a a r man behandlgm p ille r disse to H inder a fB la d e t, da sees det mellem dem liggende N e t, eller Sam « menvcev a f de fineste hlsk og K a r, hvilket bestaaerafsamme D ele somTrceet fe lv ; ^ h i B la d e ts to H inder er egentlig en F ortvext a f B a rk e n , der omgiver B la d e t i saadan Skikkelse-

Saaledes ere da Bladene ogsaa P lanternes Opholdsredffaber. Noden indsuger Ncrringsvcedffer a f Jo rd e n, hvilke B arken og Bastet adsprede og emfsre vcd sine N s r og K a r t il P la n ­ tens Svcrste D e le ; og Bladene vedli­

geholde ved fin Vcedssetrcrkning og Ud­

dunstning fremdeles denne levende N s ­ rin g . Z de hede, tsrre Io r d s tr s g ' findes Venernes Blade storre end i de koldere, eftersom deres In d s u g n in g a f Duggen og Luftens Fugtighed maae

bsde

tzsde paa Stoddernes -Afm agt i den tsrknede A ord. Bladene tiene desuden t i l at satte P lanternes Vådsker i B e ^.

vagelse, og hielpe dem op ad, veddet at de giveVinden begvemtHold i Lovet t i l atrokke Trceet hid og d id , hvorved S a f ­

terne sattes i bedre R o rin g . M a n kan stakke et T r a i sin V e xt ved at afpille dets B la d e , lige saa fu ld t som ved at kappe dets G re n e ; th i saa saare B la ­ dene visne eller a frive s, stsrkner P la n ­ tens Vadsker, og Livs Bevagelsen horer op. Bladenes Skikkelse er mang­

foldig fo rs k e llig , lige fra det lille naale- dannede G ra n n e ls v , in d til det fa vn ­ lange Palm eblad.

Ved V in tre n s Narmelse affalder Lovet i de kolde Lande; Bladenes A f ­

fald paaskyndes a f en lille R n o p eller K i e , der sidder bag ethvert B la d , og

b inde«

xvm

indestutter det tilstundende A ars B la -.

de, ligesom viklede i et S v o b ; imod Hosten begynder denne Knop ar bovne^

trykker paa Bladstilken, og stopper der­

ved S a fte rn e s Om lob i der gamle B la d , der altsaa visner og falder a f, for a t give en yngere Afkom P la d s ; Knoppens narm ereU dvikling standses vedV intrens Zndfindelse, men neste Foraar bovner den paa n y , og da sige v i , Troeerne knoppes.

B ih a v e nugiennem gaaetdeDele, der befordre P lanternes V e xt og O p­

h o ld : nu er tilovers at betragte de konstige Redskaber der tiene ril deresAng-

len og Forplanrelse.

Vexterne avles af ZEg ligesom D y ­ ret, kunmed den Forskiel, at D y re t ved sin egen V arm e udruger 2 E g e r, men P la n te rn e lade sme ZEg ester Frskorv

falde

falde i Jordens moderlige S k is d , fo r Ler ommelig at udklakkes a f S o le n s oplivende S tra a le r. D e fiirfsdde D y r frembringe vel levende U nger, der ha«

ve sin fulde Skikkelse saasnart de kom­

me t il V e rd e n , men i deres forste O p­

rindelse vare de dog befrugtede ZEg, Ler udvikledes og dannedes i M o d e rs L iv ; Fuglene derimod og andre D y r , som lagge 2 E g , stille sig ved sit-Fostei i en ufuldkommen T ils ta n d , og fuldd byrder dets V c x t og Fsrlighed. undre R ugningen.

Saaledes oprinde da akle levende Skabninger a f L E g , der avles og be­

frugtes a f de elskende M a g e r. P la n ­ ternes 8Eg'udvikles i B lom sterne; th i i^.disse studes de Ncdstabcr, der virke t i l deres Frembringelse- N a a r de da' ere fuldmodne P la n te -2 E g , neds«nkes>

b 2 de

de i Hordens B a r m , fo r der videre at ndklcrkkes t il sin fulde V exk, reise sine Grene i V e ire t, og paany bare B lo m ­ ster og F rugter t i l sin DEts Forplantel- ser P lanternes Avleredstaber, der rre indhyllede i B lo m s tre t, behsve v i her kun at giere et lsselig Hensyn t il, siden de omstcrndeligen ere bestrevne og ridtydede ide efterfslgende B re ve . M a n lbestne im id le rtid en Lillte eller T u lli- p a n , i hvilke Befrugtelses Delene falde lbest i A in e n e : her v il man da blive vaer, at B lom strets farvede B lade tiene nogle fine S t if t e r etter Naale t il O m ­

hegning; den midterste a f disse S t i f ­ t e r , er et bitte R o r med et A r oven, xaa enhver a f de omstaaende S t if t e r hcrnger en lille P u n g med Blomsterstov.

N a a r A vle n gaacr fo r sig, henspretter disse Punge sit S t s v paa den mellem- staa-

O

fiaaende S t i f t , glider ned i dens aab- ne R o r , oplofts i en fiin D u n s t, og befrugter saaledes de i N o re t liggende M g . Denne hule S t i f t er altsaa P lanternes JEggestok, hvori DEggene efter Vefrugtelsen udvikles og bliver t i l rnodne F r o ; deovrige S t if t e r og B lom « ster B lade visne da bort, th i det konstige F orp lan telfts Vcerk ernu tilE nde, ZEg- gestokken er bleven r il en Dcelg, og rrcen- ger nu ikke mere t il Blomsterbladenes Ly og Bedsrkkelse; og nu indsamler U r- tegaardsmanden dens F rs ril nasteAars Udscrd.

K u n faaafdisse F ro erholde deres M oders V e xt og F o rlig h e d , som F o­

ster maae de a lt tiene M enneffet og D y ­ rene til Noering; R u g , E r t e r , B o n - n e r, kort vor vigtigste Fode ere js P lante-eg, der ikke fik Lov ar udruges

b z » I v r -

i J o rd e n , og skyde S tilk e »g B lo m ­ ster.

J y te t ZEg er nogen; fo r ar be«

skierme det imod Overlast og vedligehol­

de det t il sin videre Forplantelse, ind­

hyllet' R a tu re n det i Lr?>hufe; saale, des er DEblernes F ro skrult i et saftigt, spiseligt P la n te -K io d ; Kirsebarrens F rs k ie rn c r, have, foruden dcnbaarde S k a l, ligeledes en kisdfuld Bedakkel- se om sig- Nogle V cxters Fro ere h yl­

lede i B a lg e , saasom E rte rn e ; G ra n ­ koglerne ere et merkeligt Frshuns ; La­

serne behage nu fremdeles at udtanke sig flere Exempler.

E th ve rt Frskorn indeholder en S p ir e eller et saa kaldet ^ r ^ h r e r t e ; og denne lille for det ubevabnedc ^!>ie ofte usynlige S p ire er P la n te ns egentlige Foster; denne lille T r a v l er d e t, der skyder sig i V l ir c r , og bliver t il ettyk- stammet T r « , der haver sin Isse paa B iergaastn,

og

cn B s n n e nogle T im e r i Vand. N a a r

* X N l den har indsuget V a n d e t, bovner den op, bliver m sr og svampet, og mod­

tager i en Hast den Skikkelse, som den ellers faaer efter sinUdsaaning iJ o r - den. M a n bliver da folgende ti e D ele vaer hos den! en yderlig F r ^ h u d , der tiener den t il S k ie r m ; R ie rn e n selv- og den inden i liggende S p i r e ; denne bierne er det samme hos P la n te n , som ZEggehviden hos D y re n e ; denne tiener Fostret t il N a r in g , og indsuger fo r­

medelst sit svampagtige V asen, S a fte r t i l S p ire n . N a a r man adskiller K ie r- nen i M id te n , findes S p ire n , der, som sagt, indeholder den hele P la n te i det smaae. Hos S p ire n skielnes tydelig to D e e le ; en D e e l, hvoraf dens S ta m ­

me fremssyder sig; ved Udsavningen dreier derfor Frsee sig stedse saaledes ar Rodspiren kan stige n e d iJ o rd e n , og

Stammespipen ffyde sig i V e ire t.

N a a r S p ire n tipper frem over Jorden, bliver Kiernen t il R o d b la d e ,

som bestiermer den spade P la n te .

Vex-

Vexterne kan ogsaa forplante sis uden S a d eller F r s , ved O in e eller B n v p p e r , Z vibler og K noller. M e n denne cr en ufuldkommen Y nglen; Ser«

den

mer a f V e x te rn r, og selv oprunden as P lanternes A lder er hsist forstiel«

lia, siden nogle bortdse efter en T im es Tilvcerelse, andre udstrakte deres Ltv t i l Aartusinde. M a n inddeler ellers P lan tern e i stedsevarende og S om m er­

v e j r ; h voraf de sidste henvisne ved Som m erens B o rtg a n g .

Breve over de forste Grunde i Urtelorren

til

M a d a m de L * * * ( * ) .

F s r s t e B r e v .

lrte Aug. 1771.

eres Fors«t at skaffe deres D a t ­ ters Fyrighed en behagelig S y s ­ sel-

* ) Madame d e L * * * , som har havt den Godhed at forstaffe os O rig i­

nalen af disse B re v e , onssede at man vilde udlade a lt , hvad der

angik A

s

' selsattelse, og ove hendes OpnierksotM hed ved saa yndige og afvexlende F or, inaale, som fla n k e rn e , forekommer mig y p p e rlig t; men jeg vovede ikke at fore«

flaaeD em det, a f F ry g t fo r a t spille en H r - I osse- S id e n det kommer fra D e m , M ig e r jeg det a f m it gansse H ie r­

te , ,a jeg v il selv gaae D em t i l Haande h e ri, da jeg er ovcrbcviist, at N a tu re n s G ranskning svakker Sm agen paa letsin­

dige Forlystelser i enhver A ld e r, fore­

bygger Lidenskabernes B ru s e n , og yder D ielen en gavnlig Fode, ved at fylde den med det vardigste Form aal a f dens Beskuelser.

E 'd e itte,^at*man"burde bslge en

L r ^ : ^

u

s e ^ L L

vm denne Dame hårde tilla d t oS ar nLvne kende.

--- z D e har begyndt med at kåre den Lille N avnet paa alle de alm indelige P la n te r , som D e havde fo r A rn e ; det va r netop, som det ffulde va re : dette lidet A n ta l P la n te r , som hun tiender a f S y n e t, kan tiene t i l S a m m e n lig ­ nings Exem pler, fo r at udvide hendes Kundskaber; men de forflaae endnu ikke. D e forlanger en lille Optegnelse paa de bekiendteste P la n te r a f m ig, tillig e med deres Skillem erker fo r a t tiende dem. H e ri finder jeg en S la g s Vanskelighed. J e g ffulde s k riftlig give dem disse Skillemcerker etter K ien- deproeg paa en tydelig, men dog ingen­

lunde v id tls ftig M aade. D ette fore­

kommer mig u m u e lig t, om jeg ikke maae benytre mig a f Kunstsproget; og Benævnelserne i dette S p ro g udgisre en sardeles Ordbog, som de ikke kan fatte,

A s und-

undtagen den er forklaret Dem i For­

vejen.

Z s v r ig t maae det vare et meget smaglsst S tu d iu m fo r eu Aand jour D e r e s , blot at tiende P lanterne a f S y n e ts og allene vide deres N avne, og man maae form ode, at Deres Dat«

ter ikke v il lange finde M oe rffa b deri.

J e g raader D em derfor at skaffe fig nogle forudlsbende Kundskaber om P lanternes Dannelse og B y g n in g , i det

Aiemeed, at om D e end blot skulde gis- re nogle faa S k r id t i det skisnnefie og rigeste a f N a ture ns R ig e r, D e i det mindste maatte vandre did med nogen Lysning. H e r kraves altsaa endnu ikke noget N avneregister, hvilket kun er Urresamlerens Videnskab. Jeg har a ltid rro c t, at man kunde vare en meget

stor U rtekiender, uden at vide N a v n paa

— — — § paa en reneste P la n te ; og uden at vilde gisre Deres D a tte r t i l en meget stor Urtekienderffe, troer jeg ikke de- stomindre, det v il vare hende meget n y t­

tig t at lare at see det rig tig , som hun beskuer. D e maae ellers ikke forfardes over. dette Foretagende. D e v il snart erfare, at det ikke er v id tlø ftig t. D e r er ikke noget fo rvikle t eller vanskeligt, i hvad jeg har ak fremsatte D em . D e r udfordrcs.kun al haveTaalmodighe d t il at begynde sra Begyndelsen. S « d -n gaacr man saa langt frem som man v il.

V i narme os E fterhosten, og de P la n te r , hvis Dannelse have den stor- ste Enkelthed, ere allerede forsvundne.

Desuden udbeder jeg m ig og nogen T id a f D e m , fo r at bringe en lille Hkden i D eres Iagttagelser. M e n

A z ime-

medens v i ve n te , a tF o ra rx t skal satte oS i S ta n d t i l at begynde og folge Na«

turens G a n g , v il jeg stedse giore dem bekiendt med nogle N avne a f O rd ­ bogen.

E n fuldkommen P la n te bestaaer a f R o d e n , S tilk e n eller S ta m m e n , Greenene, B la d e n e , Blomsterne og F ru g te n , ( th iiB o ta n ik e n kalder man, saavel hos Urterne som Trcrerne, hele Scrdens F a b rik , F ru g t). A lt dette ki-nder D e nu, i det mindste saameget, at D e forstaaer O rd e t; men der er en Hoveddeel, som cesser en storre Under­

søgelse; det er B e fru g te lfe s D elene, det er at sige. B lo m s tr e t og F ru g te n .

V i v il begynde med B lo m s tre t, fo rd i det kommer ssrst. - I denne D eel

er d e t, N a tu re n har indstuttet K ie r­

ven

Arbeide, herved

den

den sit V e rk , og a fa lle P la n te rig e rs D e le er denne ogsaa i Alm indelighed den prægtigste, a ltid mindst Forander-

ligheder underkastet.

Tag en M ie . Je g ta n k e r, D e v il endnu le tte lig finde nogle i fuld B lom ster. Ferend den aabner sig, seer de paa Spidsen a f S tilk e n en a f­

lang, grsnagtig K n o p , der stedse b live r hvidere, jo mere den ncermer sig sin U d ­

v ik lin g ; og, naar den har ganske aabnet sig, seer D e dens hvide In d fa tn in g an­

tage Skikkelsen a f et Boeger, inddeelk i adskillige Cirkelsnit. Denne indhyllende og? farvede D eel, som er hvid hos M i ­ erne,, kaldes R r o n e tt (c o ro lls ) og ikke, som man i Alm indelighed siger. B lo m ­

s tre t, th i B lo m s tre t er en S a m m e n ­ fa tn in g af flere D e le , h v o ra f Kronen Slot er den fornemste.

A 4 Lillst

Lilliens Krone bestaaer, som man lettelig seer, ikke a f et seneste S tykke.

N a a r den visner og falder a f, henfalder den i sex nsie adstildte S ty k k e r, som kaldes Blomsterblabe (xetals). Altsaa bestaaer Lilliens K ro ­ ne a f sex Blomsterblade. Enhver Blomsterki-one, som saaledes er sam­

mensat a f flere .S ty k k e r, kaldes en m an g ebladetK rone (xolyxetala). D e r­

som Kronen kun bestaaer a f et eneste S tykke, som hos Klvkkeblom strct, kal­

des den eenbladet (m onoxetala). Lad os nu gaae tilbage t i l vor Lillie.

Z Kronen v il D e netop i M id ­ ten sinde en lille S k o tte , fastheftet t i t Blom sterbunden, og som pager lige i H siden. Denne S ko tte i sir hele ta­

get, kaldes S t - v v § i e n ( x i l M m n ) : en­

kelt betragtet deler den sig i tre D ele.

i ) D e ys F o d , en opbvvnetR ulle med rre rundt om afrundede Kanter- Denne Fod kaldes F r u g tk n u d e n , E ggestok- ken (perm en). 2 ) E n T ra a d , som staaer paa F rugtknuden, denne Traad kaldes G r iffe le n (K ^ lu s ). z ) G r i f ­ felen er kronet med en S la g s Knap med tre Z n d ffa a r. Denne Knap kal­

des A r r e t (K iZ m s). H e ra f bestaaer nu S ts v v e ie n med sine rre D ele.

Im e lle m S ts v v e ie n og K ronen, v il de finde sex andre nsie adffildte Le­

gemer, som kaldes S tL v tr a a d e (Ka­

m in s). E nhver S ksvtra a d bestaaer a f to D e le ; nem lig, en tyndere, ved hvilken S tsvtra a d e n heftes t i l B u n ­

den a f Blom sterkronen, og som kaldes S tø v b æ re re n , S t if t e n (stlam enrum );

en stsrre, som er heftet t i l den sverste Spidse af StSvbcerereq, denne kaldes

A 5 S t ^ v -

G t- v p u n g e n (sukkers):' Enhver S ts v p u n g er en Budikke, som aabner sig, naar den er moden, og udstrser et g u u lt stcrrkt lugtende S t s v , hvorom v i v il tale siden. D e tte S t s v har h id til in te t fransk N a v n ; hos U rte, tienderne kaldes det k o lle n , i det dan­

ske S p ro g B lo m s te rs tF v .

D e tte var Blomstcrdelenes grovere Adskillelse. I Forhold som Blom ster­

kronen visner og falder af, voxer F ru g t­

knuden, og bliver en langagtig trekan, tet Kapsel, hvis In d v o rte s indeholder fla d e , i tre R u m , afdeelte F rsko rn . Denne Kapsel, betragtet som et S v s b fo r F rs e t, faaer N a v n LrFesvF, bet, F r^ h u s e t (x e ric a rp iu m ), M e n jeg v il ikke her foretage mig at under- fsge Frugten. D e t skal vcere Formaa-

ler for et andet B re v .

De

n D e Dese, som jeg nys n«vnte D e m , findes paa lige V iis i de fleste andre P la n te rs B lom stre, men ere fo rffie llig e

i

Og disse Blomsterdelenes Ligheder fo r ­ binde stg igien med andre Ligheder a f Plantens D e le , som synes ikke at have mindste S a m fu n d med hine. F o r E xem pel, dette A n ta l a f sex S to v v e ie ,

undertiden ogsaa knn tr e , a f sex B lo m ­ sterblade eller Afdeelinger i K ronen, og denne Eggestokkens trekantede i tre R u m afdeelte Skikkelse, bestemmer alle Lilliea rtern esS lcrg t; og i denne sam­

me hele S lcegt, som er meget ta lrig , ere alle Rsdderne L § g ( d n id i) , meer eller mindre merkede, og afvigende i

A 6 Hen-

Henseende t il deres Skikkelse eller S a m ­ m enfatning. Lillicns Lsg er sammen- fadt a f randede S k ie l; ved Veenbrud- Urten (alxkocielus) er dck ct B u n d t a f langlige, roeagtige N o d d e r; ved D a f- sranet (crocus) er det to Lsg oven over hinanden, ved Nsgne J o m fru e r (co lckicu m ) det ene. ved S id e n a f det andet, men a ltid er det Lsg.

L illie n , som jeg har udvalgt fo r­

medelst Aarsens T id , og tillig e fo r­

medelst S tsrre lse n a f dens Blom ster og D ele, hvilke derved blive tydeligere, mangler im id le rtid en a f en fuldkom ­ men Blom sts Bestanddele, nemlig, K alken, Blomsterbegeret. B c rg e re t

(ca lix) cr denne grsnne og i A lm in d e ­ lighed i fem smaae B lade adskilte D eel, som underststter og om fatter Kronen neden under, og som ganske omsvsber den

tzen forlyds« dens U dspring, hvilket D § maassce have bcmerkct ved Nosen. B a ­ geret, som ledsager nastcn alle andre B lo m stre , savnes hos den stsrste D eel a f de L illie a rtig e , saasom T u lip a n e n , H y a c in te n , Narcissen, Tuberosen o.

a, f, ja endog Logen, P urrelogen og H v id lo g e n , hvilke ogsaa ere virkelige L illie a rte r, ffio n d t de synes meget fo r­

skellige ved fsrste Aickast. D e v il fremdeles b<ive v a e r, at i denne hele S la g t ere S tilke n e enkelte og kun l i ­ det grenede, ogB'adene hele og <Ivrig takkede; Ia g tta g e ls e r, hvilke i dcnnr S la g t bcstflke Blomstens og Frugtens Lighed, siden P la n te n s andne D ele ligne hinanden. Dersom D e efter­

sporer disse enkelte S ty k k e r med O p- merk>omhcd, og D e qior sig noget be- kiendt med dem ved idelige Zagtkagel-

A 7 ser.

14 ---

ser, seer D e sig nu allerede i S ta n d t i l , naar D e opnierksom og stadig beskuer en P la n te , at b stemme, om den horer t i l Lilliernes S <rgt eller ikke, og det uden ak vide denne P la n ­

tes N a v n . D e seer nu, at det ikke er et blot Hukommelses A rbeide, men et S tu d iu m afZagttagelser og T in g , i alle M aader en N aturforsker vardig. D e skal ikke strax i Begyndelsen fortcrlle Deres D a tte r a lt dette, og endnu m in ­

dre fo r Frem tiden, naar D e er indviet i Plantevextens Hemmeligheder: M e n D e maae nu efter Haanden forklare hende, hvad der kan paffe sig fo r hen«

des A ld e r og hendes K is n , og langt heller lede hende t il at finde Sagerne a f fig selv, end loere hende dem. Lev vel kiere Cousine; dersom dette S n a k

behager D e m , er jeg t il Tieneste-

A n d e t

... ' — . ... , >

A n d e t B r e v .

18de Octvb. 1771.

D e kiere Cousine, fatter saa got Plantelærens fsrste , stiondt ik k u n .

saa loselig udkastede, G ru n d strsg , a t Deres klarseende D ie allerede kan stikl­

en F a m ilie , Lighed hoS Lillirflcegten, og vo r kiere lille B o ta n is t fo rn sie r sig med Blomsterkroner og B la d e , v il jeg nu fremsatte D em en anden S l a g t , ved hvilken hun paa nye kan sve sin lille K undstab; stiondt jeg tilstaaer, det giver en S m u le mere Vanskelighed, fo rd i Blomsterne ere meget m in d re , og Bladene mere forstiellige, men For- noielsen v il blive den samme baade paa . hendes og Deres S id e , i det mindste

, 6 - --- -

om D e finder ligosaa stor Lyst t i l at fslge denne blomstrende S t ic , som jeg foler ved at afridse Dem den.

N a a r Foraarets fsrste Soelstraa- le r , have bestinnet deres Fremgang, naar de i Haverne vise D em H yacin­

te rn e , Tulipanerne, Narcisserne, I o n - avillierne og Lilliekonvallerne, hvis S o n - derlemmelse allerede er D e m bekiendt, v i l snart andre B lom ster standse Deres D iekast, og opfordre Dem til en nye Underssgelse. Disseere f. Ex. G ylden­

lakkerne eller de gule F io le r; eller N a t ­ fiolerne. N a a r D e finde dem dobbel­

te , da opho be D e sig ikke med deres Underseg-'se, th i de cre vanstabte, eller om D e saa v i l , smykkede efter vor M o d e , N a tu re n ssg^r man for- gicves d e r: den v il ikke f rtplante sig ved stige lcm lastedeM isfcstre; th i, naar

den

-en nreest glimrende D e e l, nemlig K ro n e n , fordobler sig, skeer det paa de væsentligere Deles B ekostning, som forsvinde under denne G ia n d s.

D e tage da en enkelt G yldenlak, og begynde at oplsse dens B lom ster.

D e v il da strax finde en udvortes D e e l, som savnes hos Lilliearterne, nemlig B a ge ret. D e tte B a g e r bestaaer a f fire S ty k k e r, som man nok maae kal­

de B lade eller S n ra a b la d e , fo rd i v i ikke har et eget O rd t il ar udtrykke dem : faasom O rdet (xera's) B lo m ­ sterbede fo r Kronens D ele. A f disse fire S ty k k e r ere i Almindelighed to og to u lig e , det er at sige, to hinanden mvdstaacnde Smaablade ere indbyrdes lige og m in d re ; og de to andre lige­

ledes hinanden modsatte ere sim re, isar neden r i l , hvor deres B u g n in g

g ior

-s

gisr udvendig en temmelig merkeli- Forhsining.

Z dette Boeger v il de finde en K rone sammensat a f fire Blomsterblade, h v i- Farve jeg ikke v il noevne, da den ei udgisr noget sikkert Kiendetegn. E t ­ hvert a f disse Blomstcrblade er heftet t i l fit Sankcsted eller B a g re ts B u n d (recextsculum ) ved en smal bleg D e e l, som man kalder N e g le n (unZvi8> og skyder ud over B ageret med en bredere og mere farved D e e l, som man kalder Randen (lim d u s ).

Z Kronens M id de lp un kt er en fo r­

langer S ts v v e i, som nasten er ru lle ­ dannet, og ender sig med en meget ko rt

G r if f e l, hvilken

Pien

i

som bsie sig tilbage paa begge S ider.

Der-

--- r - Dersom D e med N siagtighed un, berssger Bagerets og Kronens indbyrdes S t ill in g , v il D e blive v a e r, at et­

hvert B lo m ste rb la d , isteden fo r at svare noie t i l ethvert af B a g re ts S m a a - blade, er tvertim vd sat imellem to a f

dem, saa at det svarer t i l den Aab- ning, som adskiller dem; og denne gien­

sidige S t illin g har S te d hos alle, de D lo m s te ra rte r, der har ligesaa mange Dlom sterblade i Kronen som S m a a - blade i B ageret.

N u maae v i tale om S to v tra a d e -

ne.

ere merkeligen kortere end de fire andre,

som

som'adskille dem, og som ligesaa er ad­

skilte fra h in e , to og to sammen-

J e g v il ikke her indlade mig med at smaaligen giennemgaae deres D a n ­ nelse eller S t illin g : men jeg v il sige D e m forud, at n a a rD e giver n s ie A g t, v il D e finde Aarsagen, hvorfor disse t«

S ts v tra a d e ere kortere end de andre, vg h vo rfo r B agerets to Smaablade ere mere buklede, eller fo ra t tale i botaniske U d try k , mecr bugsormede og de ts andre fladere.

F o r at ende vov Gyldenlaks B e ­ skrivelse, maae v i ikke forlade den, efter a t have randsaget dens B lo m s t, man maae bie, in d til Kronen visner og falder a f, hvilket skeer temmelig snart, og da loeggeM erketil, hvad der bliver a f.

S ts v v e ie n , hvilken, som v i forhen har sagt, bes^aaer a f ZEggestokken eller

Frsc-

Frsehuset, G riffelen o g A rre t. ZE ggv stokken forlanger sig meget, og ndvi«

der sig li d t , a lt eftersom F ru g te r modnes. N a a r den er moden, b live r denne ZEggestok en S la g s flad B a lg , som kaldes B ce lle n (1i1i<gva).

Denne B ce l bcstaaer af ro Klappe, der ligge oven paa hinanden, og ad«

stilles ved et meget tynd S k ille ru m , der kaldes S ktllevagcn (Aistexlmen- tu m ).

N a a r F rsct er fuldkommen mo­

d en t, aabner Klappene sig fra ne­

den op ad, fo r at staffe det GienneM- gang, og blive med deres sverste Deel heftede t i l A rre t.

D a seer man flade, cirkelrunde, paa begge S id e r afSkillevcrgen staaen- ende K o rn , og naar man nsie betrag­

te r, hvorledes de d tr ere festede, fin ­ der

LH ---

der man, at det skeer ved en kort S t ilk , som hefter ethvert K o rn vexelviis t il hsire og venstre S id e paa S k ille v a - gens S am m ensyninger, det er at sige, t i l dens to R ande, ved hvilke den var ligesom sammensyet med Klapperne, ssrend deres Adskillelse.

Je g fryg te r meget, kiere Cousine, at have tra tte r D em noget ved denne lange Beskrivelse, men den var nsd- vendig fo r at bibringe D em delvascnt- lige Kiendeprag paa denne talrige S la g t a f K o rsba rern e, eller Korsblomsterne (c ru c ilo rm ^ s ), hvilke nasten i alle Urtekyndiges Systemer udgisreen heel Klasse; og denne Beskrivelse, som er vanskelig at forstaae her uden F ig u r, haaber jeg v is t, v il blive dem klarere,

naar D e gientager den med Opmerk- som-

--- »Z somhed, og har G ien standen fo r A l ­ mue.

D e t store A n ta l a f A r t e r , som ud, gkore Korsblomsternes S lc e g t, har be, våget Urtekienderne t il at dele den i to A fd e lin g e r, h vilke , hvad B lom stret angaaer, ere fuldkommen lig e , men i Henseende t i l Frugten merkelig fo r-

ssiellige.

D e n fsrste A fd e lin g indbefatteK ors- blomsterne med Bcelle (liliq v o ) saasom Gyldenlakken, om hvilken jeg nys ta lte . N a tsto le n , B rs n d -K a rs e n , K a a la r- te rn e , Reddikerne, Senepen, rc.

D e n anden A fdeling indbefatter Korsblomsterne med S m aaebcelle, ( li- lic u ls ), det er at sige, de, hvis lille Boel er overmaade ko rt, nesten ligesaa bred som lang, og anderledes deelt ind-

ven-

vendig; saasom H a v e k a rftn , der kal­

des indiansk Karse, eller den vilde Karse, som G artnerne kalde Penge- u r t , Koklearen, M aaneruden, hvis B a l , skisndt dcn er meget stor, regnes blandt Smaaeboellerne, fo rd i den ei er stort lcrngere end bred. Dersom D e hverken kiender H a ve ka rftn , eller Kok­

learen, eller P c n g e u rte n , eller M a a - nerudcn, kiender D e i det mindste H y r ­

detasken, der er saa gicngs blandt ^Ha­

vernes Ukrud. N u vel, Cousine, H y r ­ detasken , er en Korsblomst med S m a a -

bcrlle,hvilke ere hos deune U rt trekantede.

Ved denne kan de saaleenge giore D e m et Begreb om de andre, in d til de kom­

me Dem linder Hcendnne.

D e t er nu T id at lade Dem udhvile, og det saameget heller, da jeg haaber at der paa dette D re v v il endnu forend

A ars-

U arstiden tillader D em at betiene sig deraf, fskge adskillige andre, hvori jeg kan tilfs ie , hvad nsdvendigt der er til«

overs at sige om Korsblom sterne, og hvad jeg endnu ikke har sagt i dette.

M e n det er maaskee godt strar at minde Dem om , at D e i denne Slcegt ofte v il sinde Blom stre meget mindre end G yldenlakken, " o g undertiden saa smaa, at D e ingenlunde kan underssgv dem uden ved H ielp af Forstsrrelses- g la s ; et Redskab, som en Urtekieuder aldrig kan undvare, ligesaa lidet som en N a a l, en lille K n iv , og en god fiin S a x t il at afklippe med. N a a r jeg forestiller m ig , at Deres moderlige Kierlighed v il lede D em h e rtil, danner jeg mig et fortryllende B ille ­ de af min smukke Cousine, dcr med

Glasset i Haanden er syssel sar med at

V Un-

underssge Blom sterbunker hundrede Gange mindre blomstrende, mindre f r i ­ ske, o g ,mindre indtagende end hunselv.

Lev vel Coustne, in d til neste Skrivelse.

F - /

27

T r e d i e B r e v .

i6deMay 1772.

-Heg form oder, kiere Cousine, ot D e rig tig hor faaet m it forride S v a r , skisndt D e taler in tet derom i D eres andet B re v . N u , da jeg svarer D e m paa dette, haaber je g , i Fslge hvad D e har berettet d e ri, at Deres M a ­

ma er bleven fuldkommen frisk igien, og er reist med godHekbred tilS c h v e itz , og jeg forlader mig paa, at D e ikke v il forglemme at give mig E fte rre tn in g om V irkningen a f denne Neise, og a f D rs n d e n , hun v il bruge. D a T ante J u l i e skulde rejse med hende har jog bebyrdet H r . G . , som reiser tilbage

t i l V a l - - U s v e r Z , med den lille Ur-

- B 2 ^ re«

tesamlkng, som jeg har tilteenkt hende, og Udssriften er rettet t i l D e m ,-p a a

det D e i hendes Fravcerelse kunde modtage den, og betiene sig deraf, om der ellers blandt disse ildedannede M o n - fire findes noget, som D e kan bruge. I s v rig t samtykker jeg ikke, at D e kan

gisre Paastand paa disse Halmstubber.

D e har de stcerk^ste, dyrebareste F o r­

dringer paa den, som har sanket dem;

men hvad Urte - S am lingen selv an- gaaer, blev den lovet Deres S yster, da hunssgte U rte r med mig paavoreSpad-

seregange ved la O o ix cleVaZue, og da D e paa hine O m vanknivger, hvor m it H ierte og mine Fsdder fulgte D em med deres Grandm am a t il Valle, toenkte in te t mindre end derpaa. Jegrsdm es over at have holdt hende m it Lofte saa sildig og saa siet; men hun havde dog i dette.Styk­

ke

ke m it Lofte forud fo r Dem og eeldre Fordringer. Dersom jeg ikke, kiere Cousine, lover den en Urtesamling fra m in H a a n d , da ffeer det fo r at fo r­

skaffe D em et langt kostbarers fra Deres D a tte rs H a a n d , ifald. D e vedbliver at fortsatte denne yndige, fortryllende

Videnskab, som ved morende B e tra g t­

ninger over N a tu re n udfylder disse Tomheder i T id e n , hvilke andre opvs- fre t i l Arkesloshed eller t il det som vcerre er. N u v il v i igien tage fa t.p a a den afbrudte Traad a f vore P la n te - slagter-

M i n Hensigt er strax at beskrive D em sex a f disse S la g te r , for at gio- re dem nsie bekiendt med P lanternes Skilletegns almindelige B y g n in g . D a har allerede tv af dem, endnu er fire t i l ­

bage, hvilke D e maae have den T aal-

B - modig-

modighed at gienncmgaae, derefter v il v i en T id lang forlade de andre G re­

ne af denne talrige S la g t, og fo rfsie os t i l at uuderssge Vefrugtelscns fe r ff,ellige D e le , oa herved v il v i u d v ir­

ke, at D e maaffee, uden at kiende mange P la n te r , i det mindste aldrig ffa l finde D em i fremmet Land blandt P la n te rig e ts Frembringelser.

D o g siger jeg D e m fo r u d , at om D e v il betiene sig a f B s g e r , og folge det almindelige N avne - Register, v il D e med disse mange N avne ikkun erlange faa B e g re b e r; og de, som D e erlange, v il geraadei Vilderede, saa D e hverken kan fslge m in V c i eller andres, og D e v il paa det hsieste kun faae en Ordkundssah, . Kiere Cousine, jeg er nidkier, over at vare D eres enc- fie jLedsager ved dette Foretagende.

N a a r

; r N a a r Tiden kom m er, skal jeg n«v- ne Dem de D o g e r, D e kan raadfere sig med. S aalange maaeDe have den Taalmodighed blot at lcese N a tu re n s B o g , og dernast holde D em t i l mine

B reve.

Erterne er fo r »advarende T id i fu ld Blom ster. V i v il gribe dette H ieblik fo r at iagttage deres Adskille!«

sestegn. D e t er et af de scelsomste, som Nrtekundffaben kan opvise. Alle B lo m ,

sier dele sig i Almindelighed i regel- massige og uregelmassige. D e forst­

er de, hos hvilke alle Delene udsprede sig lige v id t fra V lom strets Center, og stsde saaledes sammen med deres yder«

ste Spidser i en Cirkel Omkreds. Denne Lighed g isr, at, naar man frem stillerV iet

denne S la g sB lo m stre , stielner det, hver­

ken hvad der er oven eller neden, hsire

B 4 eller

Z2 --- —

eller venstre paa dem: a f den A r t ere de to forhen underssgte S la g te r. M e n ved sorste Sickast v il D e see, at en Erte, blomst er uregelmassig, at man i dens Krone lettelig ffielner den langste D eel, som bor vare sve rst, fra den korteste D e e l, som bor vare nederst, og at man meget vel veed, i det man stiller B lom stret lige fo r S ie t , om man hol­

der det i sin naturlige S t illin g eller v r d c r det ned ad. S a a t i t man derfor r.udcrsogcr et uregelmassig Blom ster, Lg taler om overst og nederst, forstar­

rs derved B lo m stre t i stn naturlige

Skillinge

D a Blomstrene af denne S la g t rre a f en besynderlig B y g n in g , b sr man ikke alleneste have mange Erte»

blomstre og undersoge Dem efterhaan- - e n , fo r at iagttage alle deres Dele,

- r y

den ene efter den anden, men man bsr endog forfslge B ftugtelsens Feem- s trid t, fra den fsrste B lo m strin g lige in d til Frugtens Modenhed.

D e v il strax finde et eenbladet (m o n o ^la ^llu s) Boeger, det er at sige, bestaaende a f et S tykke, der ender sig i fem noie adskilte S p id s e r, h vo ra f d^

to noget bredere staae fo r o v e n , og de tre smallere for neden. D ette Boeger er krummet neden t i l , ligesom ogsaa B lom sterstilken, der boerer d e t, h v il­

ken Blomsterstilk er meget f i i n , meget bevegelig, saa at B lom stret kortelig folgerL ift'N s T ra k, oq frembvder i A l ­ mindelighed sin N yg t il V inden og

Negnen.

Naa> Boeg'ret er underssat, tager Man det as, i det man lemfaldigen a fp ille t d e t, saa ar Resten asVlom stre,

B 5 Ui«

b 'ive r hccl, og da sccr D e tydekigen, at Kronen er mangebladct.

D ens fsrste S tykke er et stort bredt B lo n is te rb la d , som stinker de andre, og indrager den overste Deel a f K ro n e n , hvorfore man ogsaa kalder dette store B la d F a h n e tt (v e x illu m .) M a n maakte tilsperre sine H in e og sin Forstand, om man ei kunde see, at dette Dkomsterbkad er her ligesom et Regnstierm for at bevogte, hvad det stin ker,m od V cirlige ts sirengesteAngreb- Z det man borttager Fahnen, l i ­ gesom D e har g io rt ved B a g e re t, m l D e bemerke, at den er sammenforet paa hver S id e ti! Sidebladene ved en lille F lip , saaledcs at dens S t illin g ei kan forrykkes a f Vinden-

N a a r Fahnen er b o rtta g e t, siaaer disse to Sidestykker b lo tte t, t il hvilke

— g ; den var klæbende ved sine smaa Flippe., disse Stykker kaldes 'V in g e rn e (^ -l-r).

D e v il fin d e , naar D e lsSuer dem, at, . siden de ere endnu stcerkere sammenfsiet

med det O verblevne, kan de ikkx b li- ve adstilt? uden at bruge en <L:lags V o ld . Ozsaa ere V ingerne ikke m in ­ dre tienlige t il at beffytte Blomstreks S id e r end Fahnen t il at bedcekke dem.

N a a rV in g e rn e ere b s rtta g n e , seer D e der sidste Stykke af Kronen. D e n ­ ne Deel stinker vg forskarer Kronens C e ilte r, og indbyller den ligesaa om­

hyggelig neden kil, som de tre andre B la ­ de indhylde den sverste Deel og S iderne.

D ette sidste S tykke, som man formedelst sin Skikkelse kalder B a a d e n . (nrrvicrr.- 1», carinki) er ligesom Skatkisten, hvori N a tu re n har indsiuttet sin S k a t , som

.B , 6 et

et S k iu l for Luftens og Vandets A n - rastelftr.

Nm»r D e noie har underjogt det­

te B la d , faa drag det smmelig a f ne­

den f r a , . i det D e lemfaldiaen kniber det ved K is le n s det er at sige, ved det fine H o ld , som det tilbyder Dem-- at de ikke tillige med B la d et skal bort­

riv e , hvad det rndeflutter. Jeg er over­

tydet om, atdet Hieblrk, da dette sidste B la d bliver nsd t il at give flip paa sin S k a t , og forraade de Hemmeligheder, som det fliu le r, v il D e , naar de bliver dette v a e r, ei kunde holde dem fra a t udbryde i G lade og B -u n d rin g .

D e n unge F ru g t, som Daadew indhyllede, er sammensat paa fslgend«

M aade. E n rulleagtig H in d e , som ender sig i t i vel adskilte T raade, om­

ringer ZEggestokken, det er at sige.

B a lle n s omme Foster. Disse t i Traa«

de ero ligesaa mange S ts v tra a d e , som forene sig neden t il ru n d t om F rugtknu­

den, og ende sig oven t il i ligesaa man­

ge gule S ro v p u n g e , hvis S r s v siden skal befrugte A r r e t, som er oven paa

^ S ts v v e ie n , og hvilken, stisndt den ogsaa er bleven guul af den bcfrugtende S t S v , som kliner sig paa den, lette- liz ved sin Skikkelse og S tsrrelse ffielnes sra S tsvtraadene. SaalcdeS dannede, disse t i StSvveie endnu en indvendig Harnisk rundt om LEgaoftok- ken fo ra t skiermeden imod udvortes Be«

, skadigelser.

N a a r D e betragter dette Harnisk nsie, v il D e finde, det blot synes, som disse t i S ts v tra a d e udgiorde et H eelt ved deres Fodgrund. T h i i den Lperste Deel af denne R ulle, er der en

Stsv«

S ts v tra a d , som i Forskningen sones at vare sammengroed med de andre, men efrerhaanden, som B lo m stre t v is ­ ner og Frugten voxer fre m , lssner den stg, og lader en Aabning oven t i l , giennem hvilken Frugten , a lt som den voxer,.kan udvide sig, i det den mere og mere aabner og adskllcr R ullen, h v il­

ken ellers ved at trykke oa, sammensns- re den rundt o m , vilde hcmme den i sur V e r t og Modenhed. Dersom B lo m ­ stret ikke har udskudt sig n o k , v il D e ikke blive demre fra R ullen afsondrede S ts v tra a d vy r , men da stikke D e blot en stiir N a a l ind i de to smaa H u lle r, som de finde ret ved B a g e re t, ved F o ­ den a f dennne S ts v tra a d , og de v il srn x see S tovtraaden tillige med sin S ts v p u n a -fs lg e N a a le n , og skille sig fra de n i andre fim a ltid vedblive at

ud-

udgiore et hecl Legcme, in d til de v is ­ ner og hentsrres, naar den svang, e Frugtknude bliver t il en B a l og ci

lra n g cr mere t l dem.

Denne Ertebcel(I-eAumen) som T E rr gesiokkenforvandler sigi, naar den mod­

nes, adskiller sig fr-.K or-blom strer,eeB al derved, ar i B a lle n (sili^va) ere S a d ko r- nene heftede v c x e lv iis ri! de to S om m e, istcdet for ar i E terB algen ere de kun heftede kil den >ne S id e , det er ar sige, kun paa en af de to S om m e, r i eaeut- lig Hauge de vex«-!vii4 pa > begge K la p ­ pene, hvoraf B a lle n b> staae , men deg stedse paa samm. S id e . D e v il tyde­

lige« indsee denne Forsti l , dersom de paa ccngang aabner en E re b a lg og B a lle n at en G yldenlak, dog med den Forsigtighed, at D e tager ingen a f dcm i sin fuldkomne M o ­

den«

-enhed; paa det ak Scedekornene efter Frugtens- Aabning blive ved deres B aand heftede t i l deres S em ine og deres

Klappe.

Dersom jeg hae udtrykket mig ty , delig nok, v il D e indser kiere Cvusine, hvilke beundringsværdige Varsomheder N a tu re n saa rigelig har anvendt, for at bringe Ertens Foster t il M odenhed, og fornemmelig m id t under den stsrste P ladsrcgn, at vogte det fo r Fugtighed, hvilken er det saa skadelig; uden dog at indstntre der i ?n b a a rd S k a l, hvor«

a f der vi'de have ft emkommet en anden S la g s F ru a t. Den hoieste GLernings- m est-r, ovmerksom paa alle Vcesners Vedligeholdelse, har anvendt stor Om- hyr,ge igbtd for at beskytte P la n te n s Vefrngtelsesdele imod de 2lntaftcffer, der kunde v«re dem stadelige; men det lader

lader som, han har fordoblet sin Om- hyggelighed ved de P la n te r, der tiene t il M en n cffe ts og D yrenes Fode, saasom de fleste af B a lg - frugterne. In d re tn in g e n ved E r- tcrnes F rugtdele, er i forffiellige F o rb o ld , den samme ved den hele S la g t. Dens Blom stre bare N a v n a f S o m rn e rflig ls a r te r n e (k a p llio - nacei ford i man troer at blive no­

gen Lighed vaer imellem dem og en S o m m e rfu g ls Skikkelse: D e have alle en F ahue, to D in g e r, e n B a a d , h v il­

ke tilsammen udgisre fire uregelmassige Dlomsterblade. M e n der gives A rte r, hvor Baaden deler sig efter Langben

i

to S ty k k e r, som nestcn hangs sammen ved K is le n , og disse Blom stre have virkelig fem Blom sterblade; andre, saasom Enge -K lsvereri, have alle deres

Dele