7.ARGANG
ø
I Y . A
iL
<5
• v?JpP^V
6
/ÉFTERÅR 1987
BESTYRELSEN BESTÅR AF:
Niels Dueholm - formand
"Guldborghøj"
Roskildevej 12 3550 Slangerup Tlf. 02-28 13 19
Ansvarshavende for dette nummer:
Karen Nielsen tlf. 02-281692 (bestyrelsesmedlem)
Redaktion i øvrigt:
Hanne Åkjær
(ledende kurator) Frantz Thillemann tlf.
(plejefar) Illustrator:
Poul Petersen
Redaktionssekretær:
Lise Gjedde
02-301612
Indlæg sendes eller afle
veres til
PLEJEHJEMSFORENINGEN I FREDERIKSBORG AMT
Kongevejen 47, Lønholt 3480 Fredensborg
Tlf. 02-28 13 19
og mærkes i nederste venstre hjørne med til "TIL BLADET".
Repræsentanter for lokalgrupperne:
VEST-området:
Vibeke Lindstrøm Tlf. 02-34 01 61 Rita Hansen
Tlf. 02-33 15 44
Kontaktpersoner her i huset:
Lena Floutrup
Herdis Jul-Petersen MELLEM-området:
Jørn Dahlstrøm-Nielsen Tlf. 02-11 60 93
Kontaktperson her i huset:
Ingrid Strøm ØST-området:
Karen Nielsen Tlf. 02-28 16 92 Kirsten Skjødt Tlf. 02-24 21 47
Kontaktpersoner her i huset:
Elisabeth Barnkob Grete Schacht Per Larsen - næstformand
Produktionsskolen
Sonnerupvej 25, Postbox 105 3300 Frederiksværk
Tlf. 02-12 52 57
Bjørn S. Christensen St. Kalsmindevej 105 3390 Hundested
Tlf. 02-33 99 09
Ole Koch
"Hyrdegården"
Frederiksværksvej 90 Ramløse
3200 Helsinge Tlf. 02-11 31 15
Knud Hybel
Margueritens Kvarter 14 2990 Nivå
Tlf. 02-24 54 44
Anne Wagner
Torpevej 10, Skuldelev 4050 Skibby
Tlf. 02-32 05 33
Karen Nielsen Kovangen 708 3480 Fredensborg Tlf. 02-28 16 92
N Y T F R A K O N T O R E T
TEMADAGE:
Som en del af plejehjemsfor-eningens aktivitetsplan for 1987 er det planlagt, at vi skal afholde 4 temadage for vores samarbejdspartnere.
Den 1.6.87 inviterede vi repræsentanter fra de familieinstitutioner og observationshjem, vi sam
arbejder med, til temadag i foreningens lokaler.
I dette nummer bringer vi et referat fra dagen skrevet af en af deltagerne, lige som vi på opfordring bringer Lena Floutrups indlæg om
systematisk sagsarbejde.
Vores næste temadag bliver tilbudt til andre samar
bejdspartnere og vil have som mål at fremme en faglig debat om, hvornår familiepleje?
hvornår institution? hvad er familiepleje? - muligheder og begrænsninger.
Det er vigtigt for os som plejehjemsforeningen at have disse temadage, idet de dels kan lægge op til fælles
samarbejdslinier i forbindel
se med anbringelser, og dels skærpe en faglig debat om anbringelsespolitikken mere generelt.
KURSER:
Plejehjemsforeningen holdt den 4.4.87 et lørdagskursus med titlen FEJLUDVIKLING HOS BØRN, OG HVAD KAN VI SOM PLEJEFOR
ÆLDRE GØRE?
1 dette nummer bringer vi et referat fra kurset skrevet af 2 kuratorer samt et indlæg fra en plejemor, der i flere år har arbejdet med fejludviklede børn.
Vi takker for de 2 indlæg og håber, de kan medvirke til at tydeliggøre hvilke faktorer, der indgår i et plejeforhold med et fejludviklet barn.
Til orientering for de
af foreningens medlemmer, der ikke er plejefamilier, bringer vi foreningens kursustilbud for efteråret 1987.
Vi skal i den forbindelse bemærke, at plejehjemsfor
eningen har modtaget PLF's rose for vores fine kursus
tilbud.
Hanne Åkjær
R E F E R A T A F T E M A D A G
onsdag den 10.6.1987
plej eh j emsforeningen Fra fem forskellige
institutioner deltog vi ca. 20 medarbejdere og fra
piejehjemsforeningen (i det flg.
forkortet: pif) 5 medarbejdere.
Ledende kurator Hanne Åkjær bød velkommen og indledte dagen med kort at beskrive plf's opbygning såvel personalemæssigt som
arbej ds-/funktionsmæssigt.
Derefter fortalte kurator Elisabeth Barnkob om plf's forundersøgelse af kommende plejeforældre. Om hvor
vanskeligt det er at skaffe velkvalificerede plejeforældre og løn til disse, ikke mindst til de små, skrøbelige børn fra spædbørnehj emmene.
Der bruges mange ressourcer til forundersøgelsesarbejdet, og kun 10-15% af de forundersøgte
familier kommer i anvendelse.
Også visitationsproceduren (matching barn/plejefamilie)
omtalte Elisabeth Barnkob, mens kurator Lena Floutrup - ud fra en konkret sag - fortalte om systematisk sagsarbejde (indhentning af oplysninger
-vurdering - handle - evaluere).
Efter oplægene stillede vi spørgsmål og udvekslede
erfaringer. Bl.a. drøftede vi,
om separationsprocessen skulle være 8 dage, 1 måned eller mere. Fik oplyst, at pif. ingen faste regler har for dette, men er til at samarbejde med i hvert enkelt tilfælde.
Først på dette tidspunkt fik undertegnede til opgave at referere dagen, så de inspirerende indledere må have mig undskyldt, hvis jeg har glemt noget for dem -af væsentlig betydning.
Efter formiddagspausen fortalte kurator Peter Christiansen om et nyt forsøgsprojekt og de forbedrede muligheder for at anbringe børn i
professionel familiepleje.
Om hvordan en plejefamilie ved at oprette en selvejende institution eller en
stiftelse (og få godkendt deres budgetter af kommunen) kan have 4 børn i
familiepleje og gøre det til en livsstil at være
familieplej ere.
De massivt skadede børn kræver et højt
aktivitetsniveau og ofte uden helt så store
følelsesmæssige krav som i en almindelig plejefamilie.
Efter den korte tid, forsøget har kørt, tyder en forsigtig vurdering på, at mange børn har det væsentligt bedre og måske ikke er så skadede endda.
Betalingen er fast gennem hele plejeforløbet og fastsættes ud fra det enkelte minikollektivs budget. Når kommunerne
alligevel står i kø for at få fat i en af pladserne, kan det skyldes, at der er mangel på
"samlede pakkeløsninger" for de større børn. D.v.s.
anbringelsessteder, hvor kommunen betaler een pris og til gengæld får: familiepleje, beskæftigelse eller
undervisning og
fritidsaktivitet/ferier uden at skulle tænke på ret meget mere.
En fordel ved mini-kollek-tiverne er også, at
plejelønnen for 4 børn svarer til 2,5 medarbejder. Det giver mulighed for ansættelse af en afløser, der ud over at gå ind i hverdagen, kan tage over, når plejefamilien selv
ferierer.
Peter Christiansen fortalte i øvrigt, at ud af 360 børn anbragt i familiepleje blev ca. 200 hjemgivet i 1986.
Efter frokost fyldte psykolog Peter Holbøll noget teori på.
Peter Holbøll fortalte om Magaret Mahlers teorier om
"den røde tråd" for spædbarnets psykiske
udvikling. Hvordan barnet det første leveår adskiller sig psykologisk fra moderen for at opbygge en egen identitet.
Hvordan gode/dårlige
oplevelser - velvære/ubehag o.s.v. det første leveår kan være afgørende for barnets
mulighed for en harmonisk tilværelse (eller det modsatte) resten af livet.
Peter Holbøll satte teorien i relation til børnepsykiater Lene Liers videooptagelser, der viser eksempler på
spædbarnets normale udvikling og på tidlig fejludvikling som følge af det tidlige
mor/barn-forhold.
Ved dagens afslutning følte vi alle i Espergærde, at vi havde haft en inspirerende dag og siger hermed pif. tak, fordi vi så talstærkt måtte være med.
Ruth Nissen, socialrådgiver UNGDOMS- OG FAMILIEINSTITU