ARBEJDSMETODER - HOLDNIN
GER - DAGLIGDAG PÅ OP
HOLDSSTEDET:
Vi er hverken en behand
lingsinstitution eller en traditionel plejefamilie, men en familiestiftelse, hvis primære opgave det er at tage hånd om nogle af samfundets særdeles for
sømte børn. For en tid at integrere dem i en familie med dens problemer, sorger og glæder, prøve at skabe en positiv udvikling, stor eller lille, og fremfor alt undgå at tabe en enes
te af de involverede på gulvet.
Dette siger sig selv at måtte være en stor opgave og kan kun lade sig gøre med hjælp, gode råd, vej
ledning og forståelse fra de førnævnte eksperter, samt fra skolefolk, sags
behandlere med indsigt, børnerådgivningen, prakti
serende læge, børnetandp
leje, idrætsforening samt i vores tilfælde, landsby
befolkningen .
Alle må tænke og handle positivt, hvis arbejdet skal bære frugt. - Derudo
ver er det meget svære samarbejde med biologiske forældre vigtigt at få til at fungere. Vi bruger me
gen tid på det og oplever
da også, at forældrebesø
gene kan være positive og ikke altid efterlader mere frustrerede børn. De gode besøg kan være med til at fremme udviklingen.
Det sværeste for os, som er her hele tiden, er, udover at få det praktiske til at fungere, at finde den svære balance mellem kærlighed/kontakt og kon
sekvens. Disse firkantede kasser, som der må arbej
des helt bevidst med, de er så svære at udvide, og alligevel bliver de i vo
res tilfælde sommetider for store. Så har vi været på "tæt på", og børnene skaber selv en konflikt for at opretholde "ro og orden" hos dem selv. De beder ligefrem om den faste struktur.
Men tingene hænger på sin vis sammen, og er det ikke manglende kærlighed at undlade konsekvensen? -og er det ikke mangel på kærlighed at hindre en selvstændighedsudvikling?
- Kan fuglen lære at flyve alene med varmen fra den lånte rede? - Vi mener det ikke. - Og opdragelsen af vores egne 3 børn, nu næsten voksne børn, er da heller ikke forløbet uden konflikter, men konflikter må løses, og
samhørigheds-følelsen er ubetinget større efter en i fælles
kab positiv konfliktløs
ning.
Vi kender alle det lille barn, som i vrede knalder skeen i den dybe taller
ken, så mælk og Corn Fla-kes flyder. Den 12-årige datter, der med overdreven make-up, skrigende gør opmærksom på, hvor hamren
de ligeglad hun i øvrigt er med hjemkomsttidpunkt.
Eller det forvænte barn af 60'erne, der som 20-årig og nyinstalleret i egen lejlighed, grinende siger, at de ting, man har passet på og gemt til den lejlig
hed, godt kan "puttes" i brændeovnen, da kun High-Tech o.l. duer.
Almindelige konflikter, som der er en vis udvik
ling i. Her holder et af lighedspunkterne op. De belastede børn af følel
sesmæssig og tidligt ska
det karakter og usammen
hængende, vi prøver at integrere, er så forvirre
de, at de oven på gode varme oplevelser, må skabe en konflikt, for konflik
tens skyld - og dermed opretholde en balance hos sig selv. Jeg kan give et eksempel. Hele familien har været på en herlig smuk heldagsski/kælketur,
(den var nok for lang) dejlig stemning, ingen nævneværdige diskussioner, og alle blev en lille smu
le dygtigere og kunne være tilfredse. Efter hjemkomst hyggelig middag med varm suppe og levende lys. Hvad sker, ved sengetid klipper det "forvirrede" barn
stort hul i sit dynebet
ræk. Skaber konflikt og bruger konflikten som redskab for at opretholde
"orden" hos sig selv. Når vore egne børn skaber
konflikt, er det som led i en frigørelsesproces, hvor vi oplever de "forvirre
de" børns søgen efter
konflikt, som indadrettet.
Vi prøver alligevel i det daglige langsomt og grad
vist, gennem børnenes egne og fællesoplevelser og aktiviteter, at "normali
sere" gode oplevelser og derved nærme os det "far
lige" følelsesmæssige.
Da børnene hellere søger
"kontakten" gennem konf
likt end gennem rare op
levelser, må vi acceptere dette, men samtdigt korri
gere, hvis der skal udvik
les og skabes en mere livsglad fritid.
Konsekvensen af egne hand
linger må læres.
Naturligvis er det indi
mellem svært at fastholde
/?•
-<
al den struktur, al den snak, alle de forklarin
ger. Så megen opdragelse påvirker også de, i den enkelte situation, ikke implicerede parter. Dog er det ikke alle "knuder", der kan løses ved
fælles-bordet. I den forbindelse er "intimture" langs
stranden samt muligheden i et stort hus for at kunne trække sig tilbage, en stor hjælp og absolut en nødvendighed, når nærheden føles truende.
Vi synes selv, at den
"gensplejsning" en familie er, rummer store fordele.
Først og fremmest har vi erfaret, at børnene
knytter sig mere og hurti
gere til de voksne end på de store institutioner.
Kontinuiteten blandt de voksne, som omgiver dem, er til stede, vi er der døgnets 24 timer. Selv den ansatte vikar "virker"
ikke på dem son et perso
nale, da hun hver gang overnatter på stedet og som følge deraf ikke
"forsvinder" efter 8 ti
mer.
Og vigtigt - økonomien sikrer, at den hjælp, som er nødvendig, kan etable
res .
Altsammen medvirker til en hurtigere åbenhed hos bør
nene samt større trygheds-følelse, hvilke faktorer begge er tvingende nødven
dige for at få gang i ud
viklingen .
Og når en af dem, en dag naturligt, udtrykker: at han ikke mere drømmer, og ikke mere står op om nat
ten, for det bliver så hurtigt morgen - så synes vi selv, vi er på vej!!
han ikke.
En plejemor
Spurven får sin vinge knust Og du tænker: Hvad kan det nytte ? Jeg kunne hjælpe den. men mørket Og sulten og altings drift mod Død og glemsel vil alligevel æde Den lille spurv, når det kommer TiI stykket, i dag, i morgen
Eller i hvert fald dagen efter i morgen.
Desuden er der alle de andre ødelæggere.
Jeg kan ikke tage mig af spurvens død.
Jeg kan ikke ændre noget. Og hvem Hjælper mig, når det endelig gælder ? Såvel folk som fugle må hjælpe sig selv Og lære at overleve i nøden. Ellers Må de hukke under og dø. For som sagt : Hvad kan det hele nytte ? Jeg kan Ikke lave verden om.
Så du lader spurven dø Og går måske med lidt mørke Og en lille smule selvnag i Dit menneskehjerte en dag eller to, For dårlig samvittighed kender du til.
Og du kan sagtens se dig selv som spurven I den film om verden vi lever hver dag, Men du er god til at glemme
Og glemmer da også, i dag, i morgen Eller i hvert fald dagen efter i morgen, For hvad tæller en spurv i det store spil ? Det hele er sand, når det endelig gælder.
Du kan ikke tage dig af spurvens død.
Du kan ikke lave verden om.
Du har set alt for meget fjernsyn Til at være så troskyldig.
Hvad skulle det nytte at hjælpe i dag.
Når døden alligevel kommer i morgen ? Tiden går jo sc^godt som den kan
Og hvem regner med dagen efter i morgen ? Men at hjælpe er at ændre.
At hjælpe er at lave verden om,
Skønt din indsats måske synes meningsløs 1 det store pokerspil om skæbnen.
Et digt om at hjælpe
Måske spurven med den knuste vinge Var din sidste chance i hængepartiet.
Vi spiller ikke om godt og ondt.
Om grådighed og retfærdighed mere, Men vi spiller om lyset og viljen.
Retten til et godt liv under solen, Og vi skylder også spurven noget : Dens sang har båret så megen smerte.
At hjælpe den ville kun have taget Et enkelt sekund af dit fulde liv, Men det sekund blev spurvens skæbne.
For du lod den nære lejlighed fare.
At hjælpe er at ændre Og koster kun de råd du han At hjælpe er at lave verden om Og det koster så lidt for den rige.
Du, dansker, med dit fjernsyn, Din trækprocent og din indlånskonto.
Du er den rigeste spiller nu,
Hvor det endelig kommer til stykket.
Spurven takker dig ikke, måske, Men lyset fortsætter lidt endnu.
Og det er solen, som du støtter, Når du sender din gave til alt.
Dit bidrag er beskedent, måske, Men den store sum er et våben.
Du saboterer nattens fremmarch Når du giver din skærv til spurven.
At hjælpe er at ændre,
At hjælpe er at lave verden om.
Det nytter både i dag og i morgen Men dagenefter erdetfor sent.
Af Bo Green Jensen,
L Ø R D & G S K U R S U S N R . 1
"AT ARBEJDE I EGET HJEM"
TID: Lørdag den 10. oktober 1987 kl. 9.00-16.00 MÅL OG INDHOLD: Kurset tager sigte på at give deltagerne større
viden om og forståelse for de muligheder og begræns
ninger, der ligger i at arbejde som plejeforældre og plejefamilie. Samarbejdet med andre instanser og nøglepersoner.
L Ø R D A G S K U R S U S N R . 2
"SUPERVISION"
TID: Lørdag den 7. november 1987 kl. 9.00-16.00
MÅL OG INDHOLD: Kurset tager sigte på at give deltagerne indblik i, hvad supervision er, og hvordan det kan bruges i ar
bejdet som plejeforældre.
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
De to kurser er planlagt som hørende sammen, hvorfor vi anbefaler, at man tilmelder sig begge to, dette er dog ingen betingelse.
Begge kurser vil indeholde oplæg, diskussion og afprøvning.
STED: Plejehjemsforeningens lokaler, Kongevejen 47, Lønholt, (over for SHELL-tanken), 3480 Fredens
borg.
UNDERVISERE: Ledende psykolog, cand. psych. Liselotte Griinbaum og klinisk psykolog, cand. psych. Peter Holbøll.
ANSVARLIGE: Peter Holbøll og Herdis Jul-Petersen.
O
„
S T U D I E K R E D S
"RETTEN TIL EGNE FØLELSER"
Studiekredsen er en opfølgning af de tidligere afholdte kurser 1986 med emnet "KAN BØRN HAVE TO FAMILIER?" v/psykoterapeut Janne Blarke, som også vil forestå studiekredsen. Fra plejehjemsforeningen deltager Elisabeth Barnkob.
Kurset henvender sig fortrinsvis til dem, der har deltaget i de tidligere afholdte kurser.
Der er plads til 10-12 deltagere, helst par, dog ingen betingelse.
Studiekredsen er planlagt til 6 mandage fra kl. 19.30-22.30 i plejehjemsforeningens lokaler, Kongevejen 47, Lønholt, (over for Shell-tanken), 3480 Fredensborg.
Hver undervisningsaften vil indeholde emne, øvelse og diskussion relateret til overskriften - således:
2.11.1987: Følelser - dine og mine - hvorfor er de vigtige, og hvordan skal vi bruge dem?
16.11.1987: Selvopfattelse - hvad tænker og tror jeg om mig selv, om andre og om verdenen omkring mig. Hvilken basisposition handler jeg udfra?
30.11.1987: Opmærksomhed - den jeg giver og får - og den jeg gerne vil have. Hvorfor kan mennesker lide at blive holdt af?
14.12.1987: Kommunikation og kropssprog. Hvad vil det sige "se"
hinanden og tale sammen?
11. 1.1988: Dit livsforløb - din livsplan, og hvordan det i dag har indflydelse på dine ønsker, tanker og handlinger.
Ændringer og plan for udvikling.
25. 1.1988: Problemer, vurdering og problemløsning - hvordan vi klarer kriser og konflikter. Evaluering.
Tilmelding inden 15.9.1987.
7./
Som nævnt i forårsprogrammet vil følgende blive afholdt i løbet af efteråret:
G R U P P E S U P E R V I S I O N
I lighed med sidste års supervisionsgruppe vil vi igen i år tilbyde nogle plejeforældre at deltage i et sådant forløb.
Formålet med gruppen er at få 5-6 plejeforældrepar til at udveksle erfaringer og problemer samt støtte hinanden i, hvordan man bedst muligt klarer og løser disse.
Kurset vil blive ledet af Merete Senn og Ingrid Strøm med hjælp og støtte af vores psykolog Peter Holbøll.
På grund af fremtidig gavn, lettelse og kvalitet i samarbejdet vil gruppen blive sammensat blandt deltagende kuratorers plejefamilier.
Merete og Ingrid
G R U P P E A R B E J D E som en del af tilsynsfunktionen
"PUBERTETSBØRN I FAMILIEPLEJE"
Vi ønsker at lave gruppearbejde med ca. 5-6 par af vore
plejefamilier, der har pubertetsbørn i pleje. Det er vor erfaring, at der ofte opstår store vanskeligheder for børnene, når de kommer i puberteten i forhold til indentitet, biologiske forældre o.s.v., og vi mener, at plejefamilier kan bruge hinandens erfaringer og støtte hinanden under denne proces. Vi forventer, at gruppearbejdet delvist i perioden erstatter den hidtidige tilsynsfunktion.
Vi har tænkt os, at plejefamilierne skal bruge deres egne erfaringer og aktuelle problemstillinger i gruppearbejdet. Vi vil arbejde med rollespil, film, forskellige relevante oplæg, også evt. ideer fra plejefamilierne. Indholdet vil blive tilrettelagt løbende under kurset. Evt. vil vi inddrage plejebørnene i nogle arrangementer.
Kurset vil blive ledet af kuratorerne Lena Floutrup og Poul Petersen Lena og Poul
1
Piejehjemsforeningens kursusbudget for 1987 er på kr.
100.000,
Kursusudvalget holdt møde i juni måned og evaluerede forløbet af de enkelte kurser i første halvår 1987 samt kursusbudgettet.
Udfra beløbsrammen blev det konstateret, at der var plads til 2 lørdagskurser i efteråret 87 samt den af mange
plejeforældre ønskede studiekreds med Janne Blarke, som er en fortsættelse af tidligere afholdt lørdagskursus.
Udfra den indholsmæssige evaluering blev det konstateret, at der havde været stor tilfredshed med de afholdte
kurser, hvilket også er fremgået af de mange skriftlige indlæg og referater fra kursusdel- tågerne, hvoraf
enkelte er offentliggjorte i foreningens blad.
Kursusudvalget, hvor plejeforældrene er repræsenteret, består af Karen Nielsen, Jørn Dahlstrøm-Nielsen, Vibeke Lindstrøm og Rita Hansen.
Udover ovennævnte centrale kursustilbud blev det aftalt, at der afholdes 3 lørdagskurser for lokalgrupperne i efteråret 87 med henblik på afklaring af ønsket
kursusarrangementer i 1988.
Det er vores håb, at den prioritering, der er sket af kursusmidlerne for 87, er i overensstemmelse med
plejeforældrenes behov, og vi glæder os til at høre om de ønsker, der ligger for kursusplan for 1988.
Z3
' C U H /
PL (=5 EJEHj É RENjNG
•