Digitaliseret af | Digitised by Forfatter(e) | Author(s): Titel | Title: Raad og Daad : populært socialt Tidsskrift. Bindbetegnelse | Volume Statement: 1937 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1937

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Raad og Daad : populært socialt Tidsskrift.

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1937 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1937

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

RAADoøDAAD

N u m m e r 1 J U N I 1 9 3 7 1 . A a r g a n g

V ML B LAD

Idet vi herved udsender nærværende Nummer af det upolitiske Blad »Raad og Daad« skal vi oplyse:

»Raad og Daad«, der udkommer hver Maaned, er vort eneste populære sociale Tidsskrift. Dets Formaal er at holde Læserne a jour med de vig­

tigere Foreteelser indenfor det sociale Omraade.

Efterkrigstid og Krisetid har medført store Om­

væltninger i Samfundet, der har krævet effektive Foranstaltninger fra Regeringens Side. Mange af de Bestemmelser og Love, der gives, kommer ikke til de Menneskers Kundskab, der har Brug derfor. Derfor er der til Bladet knyttet et raad- givende Kontor, hvor vi bestræber os for at hjælpe enhver til rette, der henvender sig til os.

Ligeledes opretter vi i Bladet en Spørgerubrik, hvor enhver vil faa Svar paa deres Spørgsmaal om, hvorledes de skal forholde sig i deres specielle Tilfælde. Læger kan sende deres Patienter ind til os og derved spares for et stort Arbejde, som ligger udenfor den egentlige Lægegerning, lige­

ledes vil Menighedsplejer og Socialkontorer kunne faa udført det Arbejde, der falder ind under en Socialarbejders Arbejde, hos os. — De enkelte

Henvendelser er gratis, idet dog større Virksom­

heder henvises til at træde i Forhandling med os og forlange et Tilbud paa fast Assistance. Vi har allerede en Del Klienter indenfor Hospitaler, Klinikker, Sogneraad o. 1. Med det første aabnes desuden et Udsalg af Arbejder, udført af Kvinder med Børn, Invalider og syge.

Vort Blad »Raad og Daad« er baseret paa at give os den Indtægt, der udkræves til vort gratis Hjælpearbejde. Det koster 6 Kr. aarlig, og vi anbefaler enhver socialt interesseret Person, der kan undvære 6 Kr. om Aaret til et godt Formaal, at holde Bladet. Vi har allerede gennem person­

lig Agitation tegnet Abonnement hos et stort Antal Læger, Hospitaler, Socialkontorer, Biblio­

teker m. v., men skulde vi endnu ikke have naaet et Besøg hos Dem, beder vi Dem afsende 6 Kr.

pr. medfølgende Giroblanket, saa er De Abon­

nent, og tillige beder vi Dem anbefale Bladet og dets Formaal til Deres Venner og Bekendte.

1

•

SS

MBiP

IlMBMi

«£ •

Indholdsfortegnelse:

Raad og Daad. Vor Virksomhed og vort Blad 1

Moder og Barn 3

Det sociale Patienthjælpsarbejde, Virksom­

heden som Socialhjælper 3

Kordegn Kofoed skriver om Uddeling af Tøj

til Arbejdsløse 4

Forebyggende Børneværn 6

Danske Erhverv før, under og efter Verdens­

krigen 7

Kvindens Samfundsstilling 8

Opfordring til Barnløse 9

Bladet »Raad og Daad« 10

Sociale Problemer 10

»Raad og Daad« har Kontor Reverdilsgade 10 St., Central 8299, hvor enhver Henvendelse modtages.

Moder og Barn

M

Der tales i Radioen om Problemet, og der holdes Propagandaudstillinger for at forsøge at hjælpe med til at faa sat Fødselshyppigheden op og Børnedødeligheden ned, der lovgives, der di­

skuteres og der agiteres.

Vi vil ogsaa gerne i al Beskedenhed forsøge at støtte Sagen paa vor Maade, og har i Forvejen under helt private Former haft en Del unge Kvinder med et Barn hos os, som vi har hjulpet til at beholde Barnet. Naar den unge Kvinde — maaske for første Gang — bliver klar over, at hun skal sætte et Barn i Verden, og Manden, der er Fader til Barnet, svigter hende, trænger hun ofte til moralsk Støtte for ikke at foretage for­

tvivlede Skridt. Læger og Jordemødre yder hen­

de den første Hjælp og Vejledning, men trænger ofte til Støtte ved deres Arbejde i rent social Retning. Hun kan være slaaet ud af sit Arbejde, og ved ikke, hvordan hun skal blive i Stand til at klare sig igennem den vanskelige Tid. Hvis De saa sender hende ind til os, hvor vi er socialt og menneskeligt indstillede, vil vi først gennem Samtaler faa hende til med Sindsro at se Frem­

tiden i Møde, dernæst hjælpe hende til at finde et Sted at være, efter at hun et halvt eller et helt Aar har været anbragt paa et Mødrehjem. Det er derfor vor Hensigt at aabne et Udsalg af Arbej­

der, fremstillede af disse unge Kvinder samt af Mødre med Børn, og igennem deres Arbejde vil

de blive sat i Stand til at tjene, hvad der er nød­

vendigt til Livets Ophold. De unge Kvinder har vel nok oftest til Hensigt ikke selv at opdrage Barnet, at sende det til et Børnehjem eller lade det bortadoptere. Men naar Barnet først er født, vaagner den rette Moderkærlighed, som styrkes gennem deres Ophold paa Hospital eller Klinik, idet Læger og forstaaende Plejersker saa vidt mu­

ligt lader dem selv amme Barnet, og raader dem til, saa vidt gørligt, at beholde det hos sig. Mødre­

hjælpen og Mødrehjemmene optager Mødrene med deres Barn i det første Aar, og efter den Tid bliver det gerne meget vanskeligere at skil­

les fra Barnet. Saa kan de arbejde for os og selv skabe deres lille Hjem og opdrage deres Barn, det er, hvad vi ønsker at hjælpe dem til, og saa vidt muligt — da der jo er stor Mangel paa Bør­

nehaver og Vuggestuer — vil vi sørge for, at de saa vidt muligt faar Hjemmearbejde.

Det sociale Hjælpearbejde

A

rika indset Nødvendigheden af at ansætte alsidigt uddannede Mennesker med Forstaaelse af deres Medmenneskers Vanskeligheder, i Be­

siddelse af Diskretion og en personlig Optræden, som er i Stand til at skabe Tillid om sig, som per­

sonlige og moralske Hjælpere og Raadgivere for Mennesker, der har Vanskeligheder at kæmpe med, særlig Patienter, der er indlagte paa Hospi­

taler og derfor ude af Stand til at ordne deres Affærer. Disse Socialhjælpere blev en stor Suc­

ces og meget søgte. Sverige kom vistnok som det næste Land nogle faa Aar efter, de fleste Lande i Europa har ligeledes optaget Institutionen, og der findes Instituter til Uddannelse af Social­

hjælpere baade i Stockholm, Amerika, Tyskland, Holland og flere Steder. Her i Landet blev Stil­

lingen ved afd. Overlæge Schrøders Initiativ ind­

ført i 1934 paa Kommunehospitalet, særlig dettes Nerveafdeling. Yderligere et Par større Hospita­

ler har knyttet en Socialhjælper til sig, og mange er ved at komme efter.

En Socialhjælper maa bogstavelig talt være født til sit Arbejde. Personlighed og Evne til at tale med alle Slags Mennesker kan ikke læres, det maa være de Menneskers Natur, der slaar ind paa den Vej. Desuden maa Socialhjælperen have mangesidige Kundskaber og Uddannelse for at kunne træde personligt i den hjælpsøgendes Sted.

En Forretningsdrivende er f. Eks. ved pludse­

lig Sygdom forhindret i at varetage sit Levebrød, og Sagførerhjælp er baade for dyr og ikke netop det, der er nødvendigt. Socialhjælperen maa saa

3

paa Patientens Vegne kunne sørge for midler­

tidig Hjælp til at passe Forretningen, maa kunne stenografere, skrive paa Maskine og have visse juridiske Begreber og nogen almindelig Kontor­

uddannelse. Maaske er Patienten kommen til Skade ved et Ulykkestilfælde, og der maa fore­

tages Anmeldelse til Forsikringsselskabet, ja, maaske paa den Tilskadekomnes Vegne gives Møde i Retten. Sygekassebogen skal ordnes, og fornøden Aftale træffes med kommunale Kon­

torer. De offentlige Kontorer er altid nemme og behagelige at komme til Rette med, man møder der al den Hjælp og Forstaaelse, som tænkes kan.

Det kan ofte være meget værre at faa Patientens Familie til at vise nogen Interesse og forstaa, at deres Hjælp og Venlighed vil være af overor­

dentlig stor Betydning. Alene det, at de kommer i Besøgstiden med en Blomst eller anden lille Opmærksomhed, kan ofte virke mere helbreden­

de, navnlig naar det gælder Nervepatienter, end Alverdens Læger og Medicin.

Hvis det kan ses, at der venter Patienten et længere Sygeleje, kan det, hvor det drejer sig om enligt stille Mennesker, være nødvendigt at op­

hæve Hjemmet og opmagasinere Møblerne, og Socialhjælperen maa fungere som Overflytte- mand. Et kært Husdyr eller maaske et Barn maa anbringes i Pleje, eller Hjælperen maa, for at berolige Patienten, besøge den hjemmeværende Ægtefælle eller Børn for at se efter, om de kan klare Husholdningen. 2 Dage er aldrig ens for Socialhj ælperen.

Naar Patienten saa skal udskrives, tager So­

cialhjælperen ogsaa Affære, følger Patienten til Rekonvalescenthjem eller til sit eget Hjem, og forlader ikke sin Protegé, før man har forvisset sig om, at han eller hun nu kan klare sig selv eller har betryggende Hjælp i den første Tid.

Ofte er det meget vanskeligt for en Patient at finde sig til Rette i Dagliglivet efter at være ud­

skrevet, og Socialhjælperen maa da være rede til at støtte, modtage Patienten paa sit Kontor og eventuelt gaa med ham ud for at bringe et eller andet i Orden. — Og saa kommer det Punkt, hvor Socialhjælperen baade maa være Læge og Sygeplejerske, eller dog have visse Be­

greber i den Retning, behændigt maa hjælpe med til at lægge et Omslag eller Bandage eller svøbe et Barn.

Ogsaa udenfor Hospitalsvæsenet, naar f. Eks.

en Patient ligger syg i sit Hjem, kan der være Brug for Socialhjælperen, rent socialt, uden at der er Tale om egentlig Sygdom. Den moralske Støtte, som en ung Kvinde trænger til, naar hun opdager, at hun skal have et Barn, ligger i høj Grad indenfor en Socialhjælpers Omraade. Der skal maaske findes et Sted, hvor hun kan op­

holde sig inden Fødslen, Indskrivning paa Hospi­

tal eller Klinik ordnes o. s. v. Og ikke mindst skal hun hjælpes over den Depression, hele hendes Tilstand fører med sig. Og det er vel nok det Til­

fælde, der er det vanskeligste og kræver den allerstørste Forstaaelse, Takt og Diskretion.

Ofte maa en Socialhjælper føle sig dum og magtesløs, hvor mange Anstrengelser man end gør sig med en Sag, synes den ikke at komme ud af Stedet, og Patienten er meget urimelig og misfornøjet med den Maade, hans Interesser va­

retages paa. Til andre Tider gaar det saa umaa- delig glat og nemt, det er Lyspunkter i en So­

cialhjælpers Tilværelse, naar man føler, at man ved sit Arbejde kan være til Gavn for Samfun­

det og den enkelte, men den gode Socialhjælper ser heller ikke paa, at en bestemt, kortere Ar­

bejdstid overholdes; Arbejdet kan falde indenfor alle Døgnets 24 Timer.

Uddeling af Tøj

til Arbejdsløse

I Prinsessegade paa Christianshavn lig­

ger Husflidshjemmet for Arbejdsledige, som for 9 Aar siden blev startet af Hr.

Kordegn Kofoed og Hustru. — Med stor Udholdenhed og personlige Ofre har de arbejdet Hjemmet op fra en ganske lille og beskeden Begyndelse til det, det nu er, en af vore bedste sociale Virksomheder, der daglig er til Gavn og Glæde for Hun­

dreder af Arbejdsløse. — Hr. Kofoed for­

tæller nedenfor om en af Hjemmets vig­

tigste Opgaver: Uddeling af Tøj til de rette Trængende.

»"I/" læder skaber Folk«, siger man med Rette.

-1^Ja, meget mere, det skaber Mennesket. Men naar Tøjet forfalder, Undertøjet er snavset, hvad saa? — I snart 10 Aar har jeg tilbragt min Tid blandt den arbejdsledige mandlige Ungdom. Det er ikke faa, jeg har haft paa Skolen her, det be­

løber sig til Titusinder, og jeg har set, hvor uen­

delig meget det betyder menneskeligt og moralsk

— for ikke at tale om højere Værdier — at den unge Mand har haft Lejlighed til at kunne holde sig ren og pæn i Tøjet; men jeg har ogsaa set, hvad det betyder, naar det modsatte er Tilfældet.

Da bliver Tøj uddeling, udført paa rette Maade, et Problem, man ikke saa let kommer om ved, i Særdeleshed da jo Situationen er den, at der er saa uendelig mange, der henvender sig om Tøj, at enhver Henvendelse ikke kan modtages. Saa

bliver da Spørgsmaalet ikke blot, hvorledes kan vi faa saa meget Tøj som muligt til Uddeling, men hvorledes kan vi faa dette uddelt til den rette trængende og paa en saadan Maade, at det ikke blot er en øjeblikkelig Hjælp, men en Hjælp til, at Vedkommende kan komme ind i normal Gænge med at skifte og vaske.

Tøj uddeling paa rette Maade er det vanskelig­

ste af alle Problemer i Filantropi; thi hvem bor­

ger for, at det kommer til den, der virkelig træn­

ger til det. Derfor kan man ikke give Tøj bort uden videre. Og dog er det jo vor Pligt at give det for intet!

Jeg skal her anføre, hvorledes vi paa Skolen og Husflidshjemmet for Arbejdsledige, Prinses­

segade 7, arbejder med dette Problem for Øje.

Ud fra et grundigt Kendskab til den Handel

med Tøj, givet ved Dørene, der gaar i Svang i vor By, har vi tilrettelagt Tøj uddelingen efter et ganske bestemt System, hvis Grundlag er hele Soigneringsafdelingen.

Jeg tager et Par Eksempler. En Mand ønsker et Par Strømper. »Javel,« siger vi, »det kan De godt faa, men først maa De tage et Fodbad og derefter vaske de gamle Strømper, saa De kan faa dem at skifte med.«

Siger saa Manden, fordi han havde andre Pla­

ner: »Nej, Tak, saa skal jeg ikke nyde noget« — det sker efterhaanden sjældent — ja, saa siger vi: »All right, det gør intet, der er nok, der gerne vil.« Saa gik i alt Fald ikke de Strømper ud i Handelen! Men vil han gerne, hvad opnaar vi saa?

1) Manden faar Lov at vise, at han gerne vil hjælpe sig selv.

2) Han faar et gavnligt Fodbad.

3) Det vigtigste: de gamle Strømper bliver ikke smidt bort, men vasket, og næste Gang kan Manden komme og stoppe dem, og Skifte­

strømperne er klaret, saa vi ser os i Stand til at holde denne Mand med Strømper det meste af Vinteren med disse to Par.

Filantropi har Pligt til at udvise grundig Øko­

nomi ikke alene med indkomne Penge, men og- saa med det Tøj, man faar til Forvaltning. Spørg blot en Husmoder, hvad Posten »Strømper« vilde beløbe sig til i en almindelig Husholdning, hvis ikke de gamle blev gjort i Stand.

Undertøj? Ganske samme Vej. Først Bad, der­

efter eventuelt Motion, dernæst Vask af det gam­

le Undertøj, saa udleveres det nye. Ogsaa her

5

gælder det at bjerge Skiftetøj, saa Manden næste Uge kan faa rent og repareret Undertøj paa igen.

Praktiserede vi ikke dette System, havde vi al­

drig Tøj. Og maa jeg sige her: Havde vi 500 Sæt Undertøj, vilde vi være i Stand til med dette at holde ca. 400 Mand med Undertøj en hel Vinter igennem. Blot vi havde de 500 Sæt! Det samme Princip ogsaa m. H. t. Gangtøj. Først skal Man­

den rense og presse det udleverede, og det gamle skal bevares til Arbejdstøj.

Hvis alt Tøj, der gives i København, blev ud­

delt paa denne Maade, behøvede ingen at mangle Tøj. Og dog er det en Kendsgerning, at dygtige, energiske unge Mænd kommer syge og forkølede til os grundet paa manglende Undertøj.

Kofoed.

Forebyggende Børneværn

I Anledning af Kongens Regeringsjubi­

læum har Magistraten stillet et Beløb af 100.000 Kr. til Raadighed til Hjælp til forebyggende Børneværn, og det er i al­

lerhøjeste Grad paakrævet, at Forholdene paa dette Punkt bliver ændrede, og navn­

lig at Børnehaver og Vuggestuer bliver ordnet mere hygiejnisk.

N

der! Opdrag selv dit Barn, behold det hos dig og skab det et Hjem og en god og lykkelig Barndom,

— saa har man allerede mødt næsten uoverstige- • lige Vanskeligheder. Det er ikke Boligspørgsmaa- let, der er det vanskeligste, heller ikke Spørgs­

maalet om et Arbejde, thi der er stor Mangel paa kvindelig Arbejdskraft, og pekuniær Hjælp kan de ogsaa faa. Tidens mest brændende Spørgsmaal er, hvorledes Mødrene skal faa deres Børn be­

tryggende passet, medens de arbejder for at skaf­

fe Udkommet til sig og Børnene. Jeg havde en­

gageret en ung Moder nogle Timer om Dagen;

hun sagde intet om, at der var Vanskeligheder med Anbringelsen af Barnet, medens hun arbej­

dede. Hun engagerede en ung Kvinde til at passe Barnet, indtil hun kunde faa det anbragt. Hjæl­

pen udeblev. Hun fik fat paa en anden. Denne sendte Afbud i sidste Øjeblik. Børnehaver og Vuggestuer var overfyldte. Det vilde vare 3 Maa- neder, før hun kunde faa anbragt Barnet. Hun maatte saa selv svigte og opgive Arbejdet. Jeg stod den paagældende Dag og manglede den Hjælp, jeg havde regnet med, og hun selv maa foreløbig leve af Socialhjælp.

Vuggestuer og Børnehaver er overfyldte! Og hvilke Institutioner er ikke det? For manges Vedkommende er de beliggende i Sidegader, i smaa Lejligheder med lige knebent det nor­

merede Antal Kubikmeter Luft til hvert Barn, fordi de nødvendigvis maa overfyldes.

Der bygges Sportshaller, store, flotte, luftige

Slotte til Kontorer og Administration, de voksne er fordringsfulde, naar det gælder deres egne Omgivelser, men Fremtidens Slægtled maa nøjes med disse daarlige Forhold.

Om Sommeren — de korte Sommermaaneder

— gaar det endda an, der er indrettet udmærkede Legepladser baade ved de private Ejendomme og i Parker o. 1., hvor der er ansat »Legetanter«

til at tage sig af Børnene. Men Vinteren, de lan­

ge, trange Vintermaaneder, spærres Børnene in­

de i smaa Stuer og bliver blege og anæmiske.

Hvorfor kan der ikke i vore Parker eller andre offentlige Steder bygges Legehaller med Sand­

kasser, Kabiner langs Siderne, hvor Børnene kunde faa deres Hviletimer, samt nogle afskil­

drede Rum, der kunde udlejes til Børnehaven, ja, det bedste vilde sikkert oven i Købet være at overbygge Raadhushaven, Raadhusets storslaae- de Varmeanlæg vilde sikkert kunne forsyne Ha­

ven med den fornødne Varme, og Magistraten vilde saa i bogstaveligste Forstand have hele Fo­

retagendet »under sine Vinger«. I hvert Tilfælde vil det være nødvendigt at faa et centralt belig­

gende Sted, hvor bl. a. ogsaa Mødre, der har Ærinde i Byen, mod en ringe Betaling vil kunne anbringe de besværlige Børn i nogle faa Timer.

Danske Erhverv

før; under og efter Verdenskrigen F

Barndom og første Ungdom før Verdens­

krigen, da Ord som Krise og Dyrtid var ukendte Begreber, og Arbejdsløsheden aldrig tog Over- haand, staar den Tid endnu som noget næsten ufattelig godt. Man lærte i sin Geografi, at Dan­

mark ernærede sig hovedsagelig ved Landbrug.

Det danske Landbrug stod efterhaanden højt, og alle havde Brug for vore Produkter. Ro og Vel­

stand herskede i Landet, Prisniveauet laa fast, med rimelige Priser paa alle Livsfornødenheder;

der var Forslag i Pengene. Verdenskrigen med dens Højkonjunkturer, dens sociale Omvæltnin­

ger, dens hurtigt tjente og oftest lige saa hurtigt tabte Formuer efterlod de neutrale Stater ganske desorienterede. Medens det under Krigen for de krigsførende Magter, der i den Tid selv var upro­

duktive, kun gjaldt om at skaffe Varer ind i Landene ganske uanset Priserne, hvorved alle Eksportører gennem Fantasipriser tjente For­

muer, Landbruget blomstrede op og Landmæn­

dene blev ikke alene velstaaende, men rige Folk, gjaldt det efter Krigen for de krigsramte Lande om at komme paa Fode igen og indskrænke deres Import mest muligt. Og Efterspørgslen er dalet betydeligt, idet navnlig gennem sine Kolonier i videst muligt Omfang søger at dække sit Hjem­

meforbrug, Pengerigeligheden afløstes af Knap­

hed, Markedet strammedes og Krisen indtraadte Verden over. Landmanden kan ikke byde sine Arbejdere de Kaar, som de kunde ønske, og Byerne befolkes i større Omfang af Folk, der har svært ved at skaffe sig Arbejde. En Del In­

dustrigrene stod allerede før Verdenskrigen me­

get højt og var meget anset. 01, Cement, Olie og Porcelæn produceredes der meget af, men for at begrænse vor Import og forhindre et stort Im­

portoverskud har vi maattet optage andre Grene, og ved Hjælp af Toldrestriktioner for færdige Varer kan mange Ting indenfor Beklædnings- branchen nu bringes i Handelen til Priser, der er i Stand til at konkurrere med de udenlandske.

Vor Skibsfart og Skibsbyggeri, som under Kri­

gen havde en fantastisk Blomstring, har haft sto­

re Vanskeligheder at kæmpe med siden. De min­

dre Virksomheder i den Branche er gledet ud af Tilværelsen, nogle i rette Tid ved Salg af deres faa Skibe, nogle, der ikke var saa forudseende, har maattet standse Virksomheden for at give Plads for mere tidssvarende Foretagender. Saa- ledes var der f. Eks. i Rødbyhavn opstaaet et Skibsværft, og en By paa ca. 40.000 Mennesker projekteret, Anlæget paabegyndt, en god Havn bygget, saa faldt Konjunkturerne, samtlige Pla­

ner maatte opgives, og alle de opførte Bygninger blev solgt til Staten for ialt 50.000 Kr. til Indret­

telse af en Aandssvageanstalt.

Trods alle de Foranstaltninger med Krisehjælp og Nødhjælpsarbejder er der en Arbejdsløshed som aldrig før, der navnlig stammer fra Bygge­

fagene og Overgangen fra manuel Arbejdskraft til Maskiner.

Den sociale Lovgivning, som aldrig har været særlig overhaandtagende, er nu koncentreret i de 4 Sociallove af 1933, og der arbejdes stadig paa Forbedringer.

Kvindens Samfundsstilling

I

nes Bestræbelser for Ligeberettigelse, social og økonomisk, med Mændene daglig krævede Offent­

lighedens Interesse, nu hedder det forresten nær­

mest »Barnets Aarhundrede«, idet Børneforsorg er det Problem, der mest træder i Forgrunden.

De første tre Fjerdedele af det nittende Aar­

hundrede har Kvinderne, som ogsaa altid tid­

ligere, spillet en underordnet Rolle. Hun holdtes indenfor Hjemmets fire Vægge, havde sit Ar­

bejde med Husførelsen, og med de primitive Hjælpemidler, der var til Raadighed, var dette Arbejde meget omfattende. En Husmoder holdt sig i Baggrunden, naar der kom Gæster, spiste ikke med ved Bordet og trak sig tidligt tilbage.

Og Pigebørnene blev i Hjemmet, hvor de gik til Haande, indtil Forældrene eventuelt fandt en Mand til dem; de, der ikke blev gift, blev i Hjemmet, og passede Forældrene til deres Død;

hvis hun saa ikke arvede tilstrækkeligt til Livets Ophold, tilfaldt hun en af sine gifte Søskende eller et fjernere gift Medlem af Familien, hvor hun Resten af sit Liv i Egenskab af »Tante« var Altmuligmand, og ofte en uvurderlig Hjælp og Støtte for Nevøer og Niecer i deres smaa Van­

skeligheder og Kontroverser. Selverhvervende Kvinder saas næsten kun som huslig Hjælp in­

denfor Hjemmenes fire Vægge og Lønnen var ikke stor. Der fandtes dog ogsaa tidligere mange betydelige Kvinder, som baade politisk og socialt kom til at spille en Rolle for deres Land, men naar undtages Personligheder som Jeanne d'Arc, Eleonora Christine m. fl., holdt de fleste sig i Baggrunden og optraadte som Raadgivere for deres Ægtefæller eller de Mænd, som de støttede ved deres Klogskab.

At der maatte ske en Forandring heri, efter- haanden som Kulturen skred frem, og den ene Opfindelse efter den anden bidrog til at formind­

ske det Arbejde indenfor Hjemmets fire Vægge, som hvilede paa Kvinderne, siger sig selv. Der maatte findes nye Felter for Kvindens Arbejds­

kraft, og hun begyndte selvstændigt at tage nye Opgaver op. Fremskridtene i Hygiejnen medførte først og fremmest Trang til mange Sygeplejer­

sker, og efterhaanden blev Uddannelsen hertil forbedret til den nuværende høje Standard.

Men Kvinderne fik mere og mere Lyst til at anvende deres Kræfter, aandelige saavel som legemlige, og i 1888 blev den første Kvinde di­

mitteret som Student. Det var en Begivenhed, og selvom Fædrene til at begynde med ikke syntes

om det, fik deres Døtre dog efterhaanden Lov til at lære noget mere, og skønt deres Uddannelse i Begyndelsen var dilettantisk og ikke afslutte­

des med nogen værdifuld Prøve, hjalp Kvin­

dens medfødte Grundighed og Omhu til, at hun kunde præstere et godt og nyttigt Arbejde paa mange Felter. Hendes naturlige Beskedenhed og Tilbageholdenhed medførte dog, at det i mange Aar kun blev underordnede Stillinger, hun kom til at indtage, og de mere fremtrædende, som traadte op og krævede politisk og social Lige­

berettigelse, blev til at begynde med smædede og benævnede »Suffragetter« og »Blaastrømper«.

Det sagdes, at de Kvinder, der optraadte saaledes, var mandhaftige, uskønne og ude af Stand til at faa en Mand. Der var maaske til en vis Grad noget i det, og til en Begyndelse var det ogsaa kun ugifte Kvinder, der var selverhvervende.

Kvindernes Evne til at leve billigere end Mænd medførte snart et Underbud, og det, at den kvindelige Arbejdskraft var billigere end Mæn­

denes, og de udførte et omhyggeligt, grundigt og ordentligt Arbejde, gjorde, at der blev Efter­

spørgsel efter Kvinderne rundt om paa Arbejds­

pladserne, og Universiteterne aabnede deres Por­

te for Kvinderne, saa de gennem Eksaminer kunde erhverve de fornødne Kvalifikationer til de mere overordnede Stillinger. Saa begyndte Kampen for Alvor, Kampen for Ligelønsprin­

cippet, som nu er indført overalt i de mere offi­

cielle Stillinger, og mange af disse indehaves da ogsaa nu af Kvinder. — Ved Aarhundredskiftet var det endnu en saa stor Sjældenhed at se en kvindelig Kontorist, at man uvilkaarlig gned Øjnene og spærrede dem lidt mere op. Nu er der vist faa større Kontorer, hvor Kvinderne er band­

lyst (0. K., Store Nordiske Telegraf o. lign.).

Det blev efterhaanden almindeligt, at Kvin­

derne beholdt deres Stillinger, efter at de havde indgaaet Ægteskab, og gifte Kvinder findes da ogsaa nu i stort Antal paa Kontorerne, skønt mange Institutioner i lang Tid har vægret sig ved at beholde en Kvinde i sin Tjeneste, naar hun giftede sig.

Samtidig med Kvindens Kamp og Arbejde for at komme ind i Erhvervene opstod Kampen for politisk Ligeberettigelse rundt om i Landene.

Denne Kamp vakte vel nok mest Opmærksomhed i det gamle, konservative England, hvis Suffra­

getters Navne blev kendt overalt i Verden. Og omsider fik de Held med deres Opraab og Pro­

paganda, og Land efter Land maatte give efter.

Herhjemme blev politisk Valgret og Valgbarhed

gennemført ved den nye Grundlov af 5. Juni 1915, og den blev fulgt af Glæde og Fester Landet over. Et stort Tog af Kvinder fra hele Landet drog igennem hele København til Amalienborg og takkede Kongen for Valgretten.

Og dog var der mange, uhyre mange Kvinder, der ikke brød sig om at benytte sig af deres Valgret, og Mændene syntes ligefrem ikke om, at deres Hustruer gik til Valg. Men nu er der ikke stor Forskel paa Procenttallet af de Mænd og Kvinder, der deltager i Afstemningen.

Indenfor Ægteskabet har Kvindernes Stilling forandret sig i lige saa høj Grad som paa andre Omraader. Alt, hvad Ægtefællerne ejede, havde Manden Dispositionsret over, og kunde skalte og valte med Boet, som han vilde. Særeje var sjæl­

dent, kun ved Arv. Ved Loven af 7. April 1899 om Ægtefællernes ægteskabelige Retsstilling blev der en Ændring heri. Foruden Adgangen til Sær­

eje blev der indført Begrebet »Hustruens Selv­

erhverv«, som ganske vist var en Del af Fælles- boet, men en Del, som kun hun havde Raadighed over i levende Live. Hele den øvrige Del af Fæl- lesboet havde Manden imidlertid alene Raadig­

hed over. Ved Lov af 30. Juni 1922 ændredes dette Forhold, saaleaes at Manden nu ikke uden Hustruens Samtykke maa foretage Dispositioner, der væsentligt forrykker Fællesboets Stilling.

Desuden har Hustruen nu Medbestemmelsesret over Børnene.

En Bestemmelse, der favoriserer Kvinderne, gaar ud paa, at den gifte Kvinde er fuldmyndig, ligegyldig, hvor ung hun er.

Da det altid har været og stadig er den almin­

delige Forudsætning, at den gifte Kvinde for­

sørges af Manden, er hun pligtig at følge ham overalt indenfor Landets Grænser, hvor han op- slaar sin Bopæl udenfor Danmark er hun derimod ikke pligtig at ledsage ham.

Inden Kvindens Emancipation var hun helt igennem underordnet Manden; i Bryllupsritualet forekommer jo ogsaa den Passus, at hun skal være sin Mand underdanig. Hun var det vel og­

saa tidligere i højere Grad end nu; der var intet udenfor Hjemmet, der vinkede, og hun var fuldt optaget af at passe sit Hjem og sine Børn. Man­

den havde til at begynde med den fulde For- ældremagt over Børnene, dette blev ligeledes for­

andret, saa begge Forældre nu har lige meget at sige, ogsaa paa dette Punkt. Som Følge af Man­

dens større Magtstilling og Kvindens Vanskelig­

hed ved at klare sig selv, var Skilsmisser sjældne, Kvinden kunde ikke tænke sig at bryde ud, led hellere i Stilhed, og skulde det virkelig ske, var Manden berettiget til at have Forældremagten

over de eventuelle Børn, saafremt han ikke havde forset sig meget groft.

Den ugifte Kvinde har nu den fulde Raadighed over sine Midler og over sine eventuelle Børn, idet dog Socialkontorernes Børnetilsyn holder en vis Kontrol. At det i mange Tilfælde kan være strengt for en saadan Moder, siger sig selv.

Faderens Bidrag til Barnets Underhold er sat til tre Femtedele, og for at gøre noget for at hjælpe disse Barnemødre frem, kan hun faa en Del af Beløbet forskudsvis udbetalt af det Offentlige;

mange Fædre unddrager sig saa vidt muligt deres Forsørgerpligter, og Moderen maa ofte nøjes med det Beløb, som det Offentlige udreder, og det kan knibe haardt for hende, naar hun selv har Barnet, at faa det til at slaa til. Barnet har Ret til at faa Moderens Efternavn, og nu ofte i et vist Omfang til Faderens, og der har desuden været Forslag fremme paa Rigsdagen om at til­

lægge Børn, født udenfor Ægteskab, lige Arveret med ægte Børn efter Faderen.

Naar en dansk Kvinde gifter sig med en Ud­

lænding, mister hun sin danske Statsborgerret og gaar over til Mandens Nationalitet. Der har været stærke Røster fremme for at ændre dette For­

hold og give Kvinden selv Valget om, hvad Na­

tionalitet, hun vil tilhøre, endnu uden Resultat;

ligeledes bliver hun ikke i al Almindelighed igen dansk Statsborger ved Skilsmisse fra en Ud­

lænding, det maa søges.

Mange er der, der hævder, at Kvindens Ind­

trængen paa Mandens Omraade og Fortrængen ham fra mange Stillinger og Arbejdsfelter, har medført en stærkt forøget Arbejdsløshed og nye, trykkende Skattebyrder. Det er selvfølgelig mu­

ligt, at det kan have nogen Betydning, men mon ikke Befolkningens Flugt fra Landet og de der herskende primitive Forhold til Byerne, hvor de kan leve mere bekvemt og livligt, har sin Del af Skylden? Og de Kvinder, der har Evner inden­

for særskilte Felter bør dog ogsaa kunne ud­

nytte disse Evner til deres Eksistens, specielt de ugifte, der ikke mere har nogen Familie at falde tilbage paa, thi med Nutidens indskrænkede Boliger, er der meget faa, der har Plads og end­

videre Raad til at have en »Tante« i Huset, til hvem der iøvrigt med den moderne Komfort ikke er videre at bestille.

Opfordring til Barnløse

ersom alle de Bestræbelser og den Propa- ganda, der gøres for at faa Folk til at sætte flere Børn i Verden, krones med Held, og dersom det bliver Resultatet af Svangerskabsloven, at der fødes flere Børn, vil der efter al Sandsynlig­

9

hed blive flere ulykkeligt og enligt stillede Eørn end nu, Børn, der savner et fast Holdepunkt og en Støtte i Livet.

Og mon der ikke skulde findes en Del Men­

nesker, som ikke selv har Børn, ikke har Lejlig­

hed til at adoptere et Barn, eller viger tilbage for Ansvaret, men som dog har en ledig Krog i sit Hjerte, som passende kunde udfyldes af et Barn, og som har lidt Tid tilovers og lidt Raad til at gøre og være noget for et Barn, som vilde glæde sig over at følge et Barn i dets Opvækst og maaske efterhaanden knytte det nærmere til sig. Disse Mennesker vil kunne gøre en god Ger­

ning ved at staa Fadder til et saadant ensomt Barn, enten reelt ved Daaben eller blot ved at melde sig som Skytsaand, enten til et Barn paa et Børnehjem eller et, hvis Moder er alene med Barnet og daarligt stillet, som kæmper for at be­

holde Barnet hos sig. Hvilket Lyspunkt vilde det ikke være for disse Mennesker, hvis gode Men­

nesker, som holder af Børn, vilde melde sig.

Vi opfordrer enhver, som føler Interesse for denne Sag, til at melde sig, og vi skal da finde et Barn, som De kan være Fadder til, og haaber, at det vil være til Glæde og Gavn for alle Parter.

IRÅÅD O G DÅÅD>

I vore Dage rykker de sociale Proble­

mer os saa umaadelig nær ind paa Livet, uden at vi selv gør noget for det. Det er nødvendigt for os at følge med ikke alene i, hvad der sker, men ogsaa hvorfor det sker.

»Raad og Daad«, som vi herved anbefaler til vore Læseres Velvilje, er et upolitisk, socialt populært Maanedsskrift, som paa en nem og let­

fattelig Maade vil holde Abonnenterne å jour med alle nye Foreteelser paa det sociale Omraa- de, som det er nødvendigt at vide Besked med.

Da der bag Bladet staar en Kreds af Mennesker, som gerne vil vejlede og støtte enhver, som hen­

vender sig til os, og som mener os i Stand til det, vil Bladet være uundværlig paa Steder, hvor mange Mennesker er beskæftigede, — i Lægers

Venteværelser, paa Hospitaler o. s. v. Bladet vil indeholde en Spørgerubrik, og det vil glæde os, hvis vore Læsere vil skrive til os og spørge om de Ting, de vil have Interesse af at vide, det vil da blive besvaret i næste Nummer af Bladet. De nyere aktuelle sociale Emner vil blive behandlet, og endvidere har en Del Mennesker, der giver sig af med socialt Arbejde, lovet at fortælle om dette i Bladet. Bladet vil holde en god Standard, og vi vil bestræbe os af yderste Evne for, at vore Læsere skal blive tilfredse.

Ethvert Bidrag

til Belysning af sociale Spørgsmaal modtages med Tak, ligesom enhver Henvendelse vil blive besva­

ret. Saafremt det ønskes pr. Brev, bedes Spørge­

ren indsende 25 Øre i Frimærker, ellers indføres Spørgsmaalet med et Svar i den Spørgerubrik, der vil blive indført i Bladet.

Sociale Problemer

H

Dette er i videste Forstand Forholdet mel­

lem Samfundet og det enkelte Individ med deres indbyrdes Pligter og Rettigheder. I Fortiden saa man nærmest kun udad. Eneren var et Medlem af Samfundet og optraadte som saadan, navnlig overfor andre Samfund. Der var ingen Revers.

Ligesom et Menneske kan føle, hvor der er noget i Vejen med en selv og ens enkelte Lemmer, saa- ledes kunde det danske Samfund for ca. 100 Aar siden, da der kun var halvt saa mange Indbyg­

gere som nu, overse sine enkelte Medlemmer og vide, hvor Skoen trykkede. Maaske!! Der blev set ret ensidigt paa Forholdene. Man fandt det ikke nødvendigt at give synderlig mange sociale Love og Anordninger, man klarede sig rigtig godt med

»Danske Lov«, der indeholdt alt, hvad man havde Brug for. Den sidste Menneskealder har foran­

dret hele dette Forhold. I den sidste Tredjedel af det 19. Aarhundrede er der kommen et spredt Net af Love og Bestemmelser, Fattiglov og Bør- nelove. Men navnlig efter Verdenskrigen har man følt Trang til at samle og forny mange af disse Bestemmelser og henlægge den udøvende Myn­

dighed paa saa faa Hænder som muligt for at lette Udførelsen. Dette førte til Socialreformen, der bestaar af 3 Love af 20. Maj 1933 Nr. 181-182 og 183, nemlig Lov om offentlig Forsorg, Lov om Folkeforsikring og Lov om Forsikring imod Føl­

ger af Ulykkestilfælde.

Landbrugets vanskelige Forhold efter Verdens­

krigen har medført en Folkeflugt fra Landet til Byerne, hvilket har medført en uhyggelig Ar­

bejdsløshedsprocent og forøgede Skattebyrder.

Undertegnede ønsker Abonnement paa »Raad og Daad«, (populært socialt Tidsskrift) for 1 Aar. Udkommer 12 Gange aarlig med et Nr. hver Maaned. Aars-Abonnement Kr.6.00

Navn

Adresse

Modne og ansvarsbevidste Mennesker viger til­

bage for at sætte Børn i Verden, saa snart Fler­

tallet af de Børn, der fødes, kommer uden at være ønskede. Ikke alene den Tredjedel af samt­

lige Fødsler, der sker udenfor Ægteskab, men og- saa i mange Ægteskaber ønskes der ikke Børn, eller i hvert Tilfælde ikke mere end eet. I Fler­

tallet af disse Tilfælde forsøger Mødrene selv ef­

ter forgæves Henvendelse til en Læge at skaffe sig af med deres Foster, mangfoldige er de Hus- raad, der hviskes fra den ene Kvinde af Folket til den anden. Det lykkes dem kun i faa Tilfælde, men i hvor mange Tilfælde skaffer de ikke baade Barnet og sig selv en Skavank for Livet? Der fødes et uhyggeligt stort Antal legemlige og aandelige abnorme Børn. Tidligere beholdt Forældrene disse

i Hjemmene, og paa Grund af svigtende For- staaelse og manglende Forstaaelse var deres gen­

nemsnitlige Levealder ikke høj, men nu anbringes Hovedparten af disse paa Statsanstalten, hvor der sørges godt for dem. Svangerskabskommissionen har talt, og der gøres Propaganda for, at flere Barnefødsler skal finde Sted. Nu gælder det ogsaa om at skabe disse Børn en god og betryggende Eksistens, og Mødrene saadanne Kaar, at de kan være tjent med at sætte Børn i Verden.

Naar der bliver givet en Lov, er der altid Men­

nesker, der spekulerer i at misbruge den til egen Fordel. Dette sker i høj Grad ved vore Forsør- gelseslove, og mange Mennesker tænker kun paa deres Rettigheder, ikke paa deres Pligter overfor det Samfund, de lever i.

*

R e d a k t i o n : C a n d . j u r . U . B U H L , R e v e r d i l s g a d e 1 0 S t . , C e n t r a l 8 2 9 9 . — T r y k : D e t B e r l i n g s k e B o g t r y k k e r i .

11

.

RAAD ^OG DAAD

Julen 1937

populært socialt Tidsskrift — Pris 6 Kr. aarlig

F O R E N I N G E N

Foreningen »Raad og Daad« er efter lange For­

arbejder stiftet med det Formaal at hjælpe Folk, der har vanskeligt ved at klare sig, til Fortjeneste.

Vi er nu naaet saa vidt, at vi paa Vævestuerne, Ghristiansvej 9, Charlottenlund, Munkebro 1, Roskilde, og Sorøvej 8, Slagelse, kan uddanne og beskæftige enlige Kvinder, der har Børn at for­

sørge, Invalider og Folk, der paa Grund af Sygdom eller andet er slaaet ud. Vi har aabnet Udsalg af vore Arbejder paa Julemessen, Købmagergade 22, og for at faa en Chance for at fortsætte Forret­

ningen sælger vi ogsaa andet end de hjemme­

vævede Ting, som vi selv forarbejder, f. Eks.

Trikotage, Strømper, Pelsværk, Kunst o. s. v., og det er Meningen at finde en velbeliggende Butik, som vi stadig kan holde aaben, og som vi vil anbefale til Publikums Velvilje, idet vi vil gøre alt for at tilfredsstille vore Kunder.

Foreningen »Raad og Daad« tæller et betydeligt Antal Medlemmer, for Størstedelen Læger, Skole­

folk og i det hele Mennesker, der er interesserede i vort Formaal.

Bladet »Raad og Daad« er Foreningens Organ.

Det er iøvrigt et upolitisk aktuelt socialt Blad, der udkommer hver Maaned fra 1. Januar 1938 og oplyser sine Læsere om de mere betydningsfulde Begivenheder paa det sociale Omraade. Bladet har Interesse for alle, der har sociale Interesser, og

det har et betydeligt Antal Abonnenter, som alle­

rede har tegnet Abonnement, dels paa Grund af Bladets Indhold, dels for Sagens Skyld, for hvilken det danner Baggrund.

Foreningen »Raad og Daad« havde efter An­

modning fra Læger og andre forsøgt at udvide sit Program til at organisere Udsendelsen af So­

cialhjælpere, men da Socialministeriet har med­

delt, at det Offentlige vil tage sig af dette Punkt, nøjes vi med at bringe vore oprindelige Pla­

ner til Udførelse, — at hjælpe de omtalte Men­

nesker til et Erhverv, idet de Hjælpere, der har med Sagen at gøre, dog er Folk, der ikke er ukendte med mange af de Bekymringer, der kan indtræffe, saa de paa mange Maader vil kunne være til Hjælp for dem, der henvender sig til os.

Folk, der har misforstaaet os og vort Formaal, har inledet en Polemik imod os, som imidlertid har været ganske forfejlet. Det har ikke gjort det lettere for os at vinde frem; men nu ser det ud til, at vi vil blive i Stand til at føre vore Planer igennem.

Og idet vi takker alle de Mennesker, der har tegnet sig som Medlemmer og Abonnenter hos os, for deres Overbærenhed og Forstaaelse af det Slid, vi har haft for at komme i Gang, ønsker vi alle

en glædelig Jul og et godt Nytaar!

Red.

RAAD OG DAAD

J U L E B R I D G E N

(Eftertryk forbydes.) Skal De i Julen have et Bridgeselskab, vilde

det være en Afveksling fra alle de søde Sager, om De trakterede Deres Gæster med et Glas 01 og »Raad og Daad«s Horn.

Hermed Opskriften:

300 gr Mel, 200 gr Smør, 2 Æg, 2 Spiseskefulde Fløde, lidt Salt og Sukker.

250 gr hakket Oksekød formes til Bøffer og steges let med rigelig Løg. 100 gr Skinke hakkes fint, og man køber et lille Stykke Camembert Ost.

Dejgen æltes godt og rulles ud, lægges sammen,

rulles 2 Gange til og skæres i Firkanter, 10 å 15 cm paa hver Led. I nogle af disse lægges ¹U Bøf

med Løg, i andre en Dessertskefuld Skinke og i de sidste en god Teskefuld Ost. De rulles sammen og formes til Horn. Bages ved god Varme, til de er lysebrune.

Disse Horn er altid sikre paa at gøre stor Lykke, de er billige og nemme at lave, og naar de serveres varme, er de ualmindelig lækre. En lille Kop Kaffe

med Julekager bagefter er alt, hvad der kræves.

U. Buhl.

ABONNEMENTS-BESTILLING

Undertegnede ønsker Abonnement paa

RAAD OG DAAD

Pris 6 Kr. aarlig

bedes opkrævet Abonnementet

følger pr.

RAAD OG DA AD

iiiiiiiii i iiiiiiiiiimiiiiiiiiimiiiimimiiiiii'imiiiiimimmiiiiiiiimimiiiiiimiimiiiiiiimiiiiiiiimiiiiii ⁱ i ⁱ mim ^{i nm}

| I

[ Julemessen |

Købmagergade 22 kan De købe alle Deres Julegaver til Voksne og Børn til de billigste Priser:

Pelsværk

Trikotage, Strømper Lommetørklæder

Hjemmevævede Artikler og

Broderier I

Kunst

Slips I

Handsker

Fyldepenne I

Legetøj !

Juletræspynt I

Kunstige Blomster I

Radioapparater I

Parfume, Sæbe m. v. |

-iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiuiiiiiiiiiiiiiiiiiMMiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiHiiiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiir;

Frederiksberg S v ø m m e h a l

Karbade Dampbade Brusebade Svømmebade

Bade-Massage Højfjeldssol

Prøv Badeanstaltens nye Saltbade med Saltgnidning

Yrsavej Central 7002

Aug. Ehlers

Guld- og Sølvsmed

Amagerbrogade 51

Telefon Amager 447

Peter Hansen

Møbler i hele Huset Sortedamsdosseringen 47

Den gamle Købmandsgaard

Lavendelstræde 5 & 7 Kolonial og Vinhandel

Speciale: Kaffe The

Originale Likører

Originale Vine DanskeLikører ogFrugtvine, eget Fabrikat

samt Guava Rom

Indehaver af Frederiksberg Vinlager Telefoner: 2984 — 12484

TEIS

Hauchsvej 4 — Tlf. Vester 8904

•- - ' - " - -v •

' . -

. •

, i' ti-',. ,

,

'

, v./• • */ "I- - v-,'; \ ' -

• '' •" .• • •• '• ... L .. >• '. ^ •

...

<x'r->C.\ -:-X' 5»#". ijM

- - -S-f ^ & '"•'.m*: . ."v---. 38?" VIE"' , ¹

• . ' ;' * ; : • . . ,

- . 4 . • - . • - • ' •: •

* ;r ' y*

»

- .• r . ... • t . • .• • . .

• S f e j - k < , 5

5' ^{* "•} ' -^J J,"¹

. . . . . . . . . . . . . . . .

•• •. . . . $

•. i

" "''i'' • 'ar*" • ^;<•' tfMr-' .•/O' • ' -• • •

, ' .i '# 1 ' '' . •

^

• • •

•

.

*'v-' ' v''

• < .: ,J7 -.. ••

• »^r- . • • f

• . • • - • •: : i

i,- s^iKi., »»'• • v • •••:'••>- r

"»tv

' ' P . * T " ;. S j

. " •• •. .y<'; "•• - *5® •:'••

i JfViSi

W V Ji ^...• V , > v'-.|? . ^ •. £ V.

1 • • • ' Mr.

» J

i

'*8

I •

i V • i ; > ' :

ii

-V - ' ' ! ' •' ' * "•

. ,i*' / fe Li f

l:kzm±w

f

' t I ,

.

téålåm

mm-

:-r^a£?.:

-v.

•

-

3MK2 ^>: _{t-'Mi wå$}

-K

' I" V

; • • .c: ;M,V. ,*.?W.rfe v . -v- ' '

v rå IfM

Y - y f M

'

v • •^{: tf'}

t. ...v , M ' '

': >' V-:

>^r# I

'J 1 ' M'k i.", 5*V > * v

m wmm m

-v:-^ *

' • • - / • • " . : - • - "

r-/''Y-''"'i f'* r "itilw

' • ' - . • . . - *

'- • >-• '

c, . - - - • ' • ^•

' v •• • ' 2* " '>4. ' -•' *••. • C • •• - v£>. •

.

•'li W- V - . , _

'

' " l.

A^;:;:- i] H • ''

ti • ' - ; • 1 , ;, "

.»• ' ,

! . • .."-i

' ' * - • • - ;

"'v

i -

• "v. - * • • V , • • ^' :. ^{• : ' . ' .}

v. Wm

.

- ; .

I9føa&»j9 'v »#

r: •:

'

• . ' ' • - i,

• •¹ '

v HériÆ^- •' •-.v...'-'.' ••?•:<: 'i • .•

v',.' W ' V . ,• i>. •'

I

'

*" • ' " 11 - ; : ' U " - - "

, j'' * '

•• tr r'

- V . • • :

• • •ateSitk • -

"''W' v

; • j^V^I ... 4 O, •':• - •* -" . "

, •: •• ' 50 • , - H : tM&9

:• i • i

:;^Æ '

...' *• - . 4 * "

•v;- : I.: V ...

'

r->.

J-v ;>•

1m mm

• y/U ~.

fasrl

' '-i, "* I if-v '

- •>; • • « SjrttV,.w •••>;,• . . ir J

•'• » ? xi-'' •• • |

Hi ^» -»< &

i w ~jf ⁴ '«*

: iiål? ^Wmmti

•" «£' tv^'r

*

• •

,

" * •

fW>2 : ^:v ' ^?.-Æ

W'.>

ty

as*

• - •

• WA.

. ^ ': *?- - H' ^r,iH ,

•?•::

. •

-.-i:-., .^v

-• J k ^; -—^s

-

. . ;•' • , ' r> -.

•',a .4 ' . - • |.v" v .i.- i • f

gj •••.•'• • • 'i*'Xii'.'v^T^

•S ; -,r '<

""" - - l!'

,.*r is - V

- •• - • •

ps / -s-

• , ' ; ; , , '

-• « •''• :1 5-.,-.T* . .

J.

• >-• -.Vz-C't;;

• « ' ; • s -> "

" ...

r.'

'•• • :

g™

> ':i?

.-. •• V"'.> 'V' 1'

V®S

, •

Sf'Ai-.'"""- •t ,":i» •y.H'

• 1 ''

- W . '.• -;»&& .

'

•i,. vi;- ,.*}'•• '•:. ••&-• vts

• IÉ

m

• ;.... .Vaft siv ' ^A

f'H ^ ...