Digitaliseret af | Digitised by Forfatter(e) | Author(s): Titel | Title: SOS posten : nyt fra SOS-Børnebyerne. Bindbetegnelse | Volume Statement: 1969-1972 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1965-1977

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: SOS posten : nyt fra SOS-Børnebyerne.

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1969-1972 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1965-1977

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

H E R M A N N G M E I N E R

PROKLAMATION 1

P Å B A R I M E T S V E G N E

M

ed stigende ængstelse iagttager vi voksne mennesker den elendighed, der har ramt alle de børn i verden, som på grund af krigshandlinger er blevet forældreløse eller hjemløse eller som følge af deres lands økonomiske underud­

vikling eller dårlige sociale forhold uden egen skyld er kommet i den bitreste nød.

Menneskehedens fremtid bestemmes ikke alene af tekniske fremskridt og politisk magtudfoldelse, men frem for alt af, hvor­

ledes det overalt i verden skal lykkes os at opdrage den opvoksende slægt til menneskelig værdighed. Til denne respekt for mennesket hører først og fremmest, at hvert eneste barn ikke blot har den proklamerede ret til et hjem, men at det også virkelig har dette hjem; at det ikke blot har den proklamerede ret til det daglige brød, men at det også virkeli, har dette daglige brød; at det ikke b,"

har den proklamerede ret til en skoleud­

dannelse, men at det også virkelig får denne skoleuddannelse.

Som grundlægger af SOS-Børnebyerne, der i dag er opført eller under opførelse i 31 stater i verden i 69 Børneby-projek­

ter, og hvori tusinder af forladte børn har fundet en ny menneskeværdig tilværelse, tager jeg i dag ordet for på alle de børns vegne, som er blevet forældreløse eller hjemløse — i alle nødlidende, hungrende eller forladte børns navn over hele klo­

den — at rette en appel ikke blot til stats­

mændene i øst eller vest men til hele menneskeheden om at sætte alle kræfter ind på at gøre en ende på disse børns frygtelige nød og at give dem mulighed for den tilværelse, som tilkommer et barn i et civiliseret samfund.

I disse børns navn appellerer jeg til alle fædre og mødre om, at de mere end nogensinde må være sig den ansvarsfulde opdragergerning bevidst, der påhviler dem som forældre.

I disse børns navn appellerer jeg til alle teknikere og videnskabsmænd om, at de

^1 deres forskningsarbejde ikke overser enes tarv.

I disse børns navn appellerer jeg til alle humanitære, soci­

ale og religiøse institutioner om, at de mere end nogen­

sinde søger efter midler og veje til at hjælpe barnet.

I disse børns navn appellerer jeg til alle statsmænd og poli­

tikere om, at de ved deres afgørelser og beslutninger også tager hensyn til børns og unges skæbne.

I disse børns navn appellerer jeg til alle de mennesker i hele verden, som har det gode sind, om at være godgørende og offervillige, så vi kan bort­

mane børnenes elendighed.

Hvor styrer menneskeheden hen, såfremt vi ikke mere har øje for barnets ve og vel?

Hvad nytter os alle politiske resultater og tekniske vidun­

dere, hvis vi ikke mere er i stand til at forhindre, at tusin-

der af børn dagligt bukker under af sult?

Jeg udsender denne prokla­

mation som et jævnt menneske

— som én, der ganske enkelt har stillet sig i det forladte og hjemløse barns tjeneste. Og jeg udsender denne prokla­

mation i anledning af åbnin­

gen af den hidtil største SOS- Børneby i verden, opført i nærheden af Saigon som hjem for de mest ulykkeligt stillede ofre i Vietnamkrigen. Gid denne lille by, som er blevet opført uden hensyn til politik, kun ved gode menneskers offervillighed, må stå som et symbol på en bedre fremtid for den unge generation og tillige være en påkaldelse til alle mennesker i verden om at sætte vor ungdoms velfærd som det centrale punkt i deres tænke-og handlemåde.

8. februar 1969

Indvielsen af SOS-Børne- byen i Vietnam

-—ISår-*

SISl&IG THIBIIHI VtETIAI

SOS-Børnebyen i Go-Vap ved Sai- gon er begyndt at leve! I januar i år kunne man holde rejsegilde på de 41 børnebyhuse. Man begyndte på byggearbejderne i foråret 1968 og er således på forbavsende kort tid blevet færdig med den hidtil største SOS-Børneby i verden. Midt i al den tunge nød er der her skabt et nyt hjem for mange forældreløse og hjemløse børn i det af sult, krig og sygdom hjemsøgte land. I den nye børneby er der sørget for en sund tilværelse for ca. 600 børn, og for hver dag sker der nye frem­

skridt. Børnene kommer fra hospi­

taler, fra forsorgsinstitutioner, eller de bliver samlet op et eller andet sted og bragt til SOS-Børnebyen.

For disse børn betyder det nye hjem

Børnebyens huse er opført på betonsøjler. Rummet under husene er en ideel legeplads for børnene, som i regntiden, der varer fra juni til november, finder ly for regnen og i den varme tid er beskyttede mod solens stråler.

en fredens ø — tilflugtssted hos en god mo­

der, hvor de snart vil glemme den lidelse, som de har set og oplevet.

(Billedet til venstre: Lederen af SOS-Børnebyen Go-Vap, Helmut Kutin, taget imod nye børn.)

SOS-Børnebymødre holder ferie i Danmark

Stavanger Aftenblad

hjælper SOS-Børnebybørn

I

SOS-Børnebyen Bethlehem, der sandsynligvis vil komme til at bestå af 10 til 12 huse og et fælleshus, er det første afsnit af byggeriet nu fær­

digt. Siden den 3. februar har femten jordanske kvinder deltaget i et skole- kursus for børnebymødre under ledelse af vor udsendte ekspert Gustav Schle- singer.

SOS-Børnebyen ostuni tages i brug

18 børn har sammen med deres to børneby­

mødre fundet et nyt hjem i de første to huse i børnebyen ved Ostuni. Med disse bygninger, som falder godt ind i det karakteristiske land­

skab i den italienske „støvlehæl", er der taget et nyt skridt til udbredelse af vort sociale arbejde.

M

edarbejderne ved „Stavanger Aftenblad" har over­

taget fadderskaber for godt et dusin børn, der glæder sig over denne kærlige håndsrækning fra landet deroppe mod nord. Desuden yder bladet en højt skattet hjælp til at vinde nye venner gennem talrige artikler om SOS-Børnebyernes virke.

Den første Børneby i det Hellige Land

E

n af SOS-Børnebyernes gode ven­

ner, læge P. Karkov i Bramminge, inviterede sidste sommer seks øst­

rigske børnebymødre til at holde ferie i sit sommerhus ved Vejrs Strand. De seks „Muttier", der vakte beundring i deres smukke nationaldragter, var be­

gejstrede over deres ophold ved det store Vesterhav og taknemmelige mod deres gæstfri vært.

Christin

Blanka Uaros rerez, Bolivia

Fadderskaber for et forældreløst barn

Wolfel, Østrig

• Rodolfo Hilpold, Italien

• Mirta Noemi Argentina

Arbiza,

Danmark, Norge og Sverige har mange forældreløse børn fra alle verdens kanter allerede fundet en

„fadder" eller en „gudmoder" I dag søger otte børn fra Argentina, Bolivia, Ecuador, Italien og Østrig en god ven, som vil være med til at give dem et bli­

vende hjem i en SOS-Børneby. Når man overtaget et fadderskab, får man til­

sendt et dokument med sit „gudbarns"

billede og livshistorie, og om man øns­

ker det, kan man komme i nær kontakt med barnet.

D

isse otte børn kommer fra alle dele af verden, og dog har de eet fælles: De har ingen forældre. Ingen sørgede for dem.

Deres daglige ledsager var nød, forladthed og sult, indtil de fandt et tilflugtsted i en SOS-Børneby. Her har vi f.eks. den treårige Blanka Perez fra Bolivia: Hendes mor døde ved en bilulykke, og den lille Blanka blev alene tilbage med sine søskende. Faderen var syg og kunne ikke tage sig af børnene og deres opdragelse. Blanka og hendes søskende blev overladt til slægtninge, som imidlertid behandlede børnene så dårligt, at nogle kvindelige missionærer greb ind og bragte dem til en SOS-Børneby. Eller et andet eksempel: Ramon Anayas mor døde kort efter barnets fødsel, faderen var blind og rejste bort fra Cochabamba og glemte fuldstændig sin lille søn . . . Om det er und­

tagelser? Nej! Alle de børn, som her vises Dem, har oplevet noget lignende, og de har måttet lide stor nød, indtil de endelig fandt en lykkelig og sorgfri tilværelse i en SOS- Børneby.

K

ære venner! Også De kan gøre no­

get særligt for SOS-Børnebyerne ved at overtage et fadderskab. Det må­

nedlige beløb andrager 55 d. kr. eller 50 n. kr., og man forpligter sig jkke for en bestemt årrække — kun så længe man har lyst og evne. Hvis De er interes­

seret, beder vi Dem venligst sende ved­

lagte postkort til vort fadderskabskontor i Wien, hvorfra De da snarest vil høre nærmere.

• Ramon Anaya, Bolivia

Carmen Daimira Perez, Argentina

• Fabrian Pineros, Ecuador

HVORDAN KAN MAN HJÆLPE

SOS-BØRNEBYERNE?

Mange gode mennesker over hele verden muliggor bygningen og driften af SOS- Bornebyerne. Også De kan skænke et stak­

kels, forladt barn pleje hos en god mor og glade søskende i en SOS-Børneby! Bidraget fra venner og velyndere af SOS-Børne- byerne beløber sig hvert kvartal til

7 danske Kroner eller 7 norske Kroner

Dersom dette beløb er for meget for Dem per kvartal, så er vi også taknemmelige for enhver mindre gave. Måske en anden giver lidt mere. Vedlagte girokort bedes benyttet til indbetaling af Deres bidrag.

Deres bidrag til SOS-Bornebyerne er skat- tefradragsberettiget i Danmark efter de gældende regler.

Alle spørgsmål vedrørende SOS- Børnebyerne kan rettes til:

Komiteen for „Danske Venner af SOS- Børnebyerne", Peter Bangsvej 129/3, København F, Tlf. (01)71 85 06 (post­

konto nr. 324 40)"

eller til:

Komitéen for „Norske Venner av SOS- Barnebyer", c/o Gen. Konsul Arne Ørvig, Darres gate 2, Oslo (KontQ nr. 5001.05.46173 i Bergens Privatbank i Oslo, postgirokonto 9200)

eller til:

SOS-Kinderdorf International Office, StafTlerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck, Østrig.

Udgiver: SOS-Kinderdorf, Staff- lerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck7.&; Østrig. Redaktion og ansvarlig for indholdet: Dr. Dr. Egon Hof- rpiter. Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. Fotografier: Archiv, An­

thony/A. Schmidt, fot«-present/

Heinemann, Christa Petri, An thony/Huttcmann, Fri. Unterrich- tor, Dr. Kogl. „SOS-Rosfen" u^L, koftimpr hvert kvartal og t i e l l e ! venner 'af SOS-Bornébyerhe' ve­

derlagsfrit.

Erscheinungsort A-6020 Innsbruck Verlagspostamt Innsbruck 2 P. b. b.

SOS - Børnebyen i Vietnam

fremgå uffcJerSt 'farsi oi mann C

fremmest einers idi

I

begyndelsen af 60'eme begyndte SOS- Børneby-ideen at brede sig ud over Euro­

pa. Hermann Gmeiner hørte nøcfråbene fra fattige lande og undersøgte, om det var muligt også at oprette oversøiske SOS-Børne- byer. Problemet var først og fremmest, hvor­

ledes man skulle finansiere sådanne projekter.

Da det i de fleste af disse lande ikke var muligt at fremskaffe egne midler til opfør­

elsen og driften af børnebyerne, måtte man forsøge at finde nogle europæiske kilder, og på den måde opstod i nogle stater i Europa SOS-Børnebyforeninger, som påtog sig den opgave at understøtte SOS-Børnebyer i frem­

mede lande, hvor hjælp tiltrænges.

Også i Danmark og Norge fandtes en række personligheder, som allerede kendte SOS- Børnebyerne og var rede til at starte en SOS- Børneby-forening i deres land. I efteråret 1964 stiftedes derfor i Oslo Komiteen for "Norske Venner av SOS-Barnebyer" og i København Komiteen for "Danske Venner af SOS-Børne-

1—rne". Af begge disse foreningers statutter at målet må være at oprette og SOS-Børnebyer i hele verden, i udviklingslandene. Her­

ide faldt i Norge og i Dan- af Norge ved sit besøg i

Børnebyen i Argentina

ir af SOS-Børnebyerne

v nv SOS-Barnebyer

Generalkonsul Arne Ørvig, præsident og for­

retningsfører for "Norske Venner", fik som en anerkendelse af sine særlige fortjenester i SOS-Børneby-arbejdet i Norge tildelt den Gyldne Æresnål. Som alle andre komitemed­

lemmer bestrider også generalkonsul Ørvig sit arbejde som et æreshverv.

Generalkonsul, landsretssagfører B. Husted- Andersen har gjort sig særlig fortjent ved den heldige gennemførelse af SOS-Børneby- ideen i Danmark. Derfor fik han overrakt den Gyldne Æresnål, der er SOS-Kinderdorf-ln- ternational's højeste udmærkelse.

mark på frugtbar jord, og de foretagne ind­

samlinger bragte ikke blot store materielle resultater — de gav fremfor alt et smukt men­

neskeligt ekko. Tusinder af anerkendende skri­

velser bekræftede, at befolkningen i disse to lande anser SOS-Børnebyernes program for at være en yderst effektiv og målbevidst ud­

viklingshjælp, som man finder værdig til støtte.

Utallige gode mennesker har i de forløbne fem år gennem deres økonomiske ofre på af­

gørende måde bidraget til, at vort sociale arbejde i snart sagt hele verden er blevet en succes. Vore venner i Danmark og Norge har

— for at citere Hermann Gmeiners ord — "gjort mere, end man må gøre- de har stillet det Ondes sensation her på jorden over for det Godes sensation." De har ikke blot reddet mange børns liv, de har også skænket dem en bedre fremtid fuld af håb. Kære venner af SOS-Børnebyerne: Derfor skal der i dag lyde en varm og hjertelig tak til Dem, ikke blot fra de to landes komiteer, fra SOS-Bør­

nebyernes internationale organisation og Hermann Gmeiner, men først og fremmest fra vore børn i mange lande i verden.

Det danske kongepar besøger vor børneby >

i Hinterbruhl ved Wien

En smuk status

Takket være den offervillighed, som vore venner i Norge og Danmark Kar lagt for dagen, har vi i de forløbne 5 år kunnet yde meget.

De danske SOS-Børnebyvenner har skænket følgende:

Taegu/Korea 2 huse

Montevideo/Uruguay 1 hus Santiago/Chile 1 hus Concepcion/Chile 2 huse Porto Alegre/Brasilien 1 hus Bethlehem/Jordan 2 huse Go Vap/Vietnam 2 huse

Caldonazzo 2 bungalows

V Korea Bethlehem A

Antal medlemmer: 20.478 Antal faddere: 403

V Bolivia Uruguay A

SOS-Bfirnebyen Bulnes i Chile. / næste nummer bringer vi en udførl'9 beretning herom

V International ferielejr ved Caldonazzosøen i Norditalien

15!$

Fra A/S LEGO SYSTEM i Billund i Jylland udsendtes ved juletid ifjor en æske LEGO legetøj til samtlige børn i SOS-Børnebyerne over hele kloden. Gaven vakte naturligvis ju­

bel overalt, og den venlige direktør Godtfred Kirk Christiansen har modtaget utallige breve fra nær og fjern fra glade og taknemmelige børn.

Frøken Gudrun Bøllemose fra Oslo har givet 10.000 kr. til vort SOS-Børneby- arbejde. Frøken Bøllemose (vort bil­

lede), som underskriver sine hilsner til os med "Tante Gudrun", er kendt i vide kredse som et meget velgørende men­

neske. SOS-Børnebyerne takker meget hjerteligt for denne storstilede hjælp.

Den 6. oktober d. å. afholdt institutionen SOS-KINDERDORF INTERNATIONAL sin 10. generalforsamling i børnebyen i Hin- terbriihl ved Wien. I år deltog ae ansvar­

lige SOS-Børneby-repræsentanter fra 35 stater. SOS-KINDERDORF-INTERNATIO- NAL er centralorganisationen for alle SOS-Børneby-organisationer i hele verden og har sæde i Wien. Efter generalforsam­

lingen i år er 40 børnebyforeninger til­

sluttet hovedforeningen. I tilslutning til ge­

neralforsamlingen afholdtes et 5 dages in- internationalt SOS-Børneby-seminar. Dette pædagogiske seminar, som stod under Hermann Gmeiners ledelse, havde til op­

gave at udrede de pædagogiske og orga­

nisatoriske problemer i SOS-Børnebyerne i hele verden og mere og mere at koordi­

nere arbejdet. Mange værdifulde prak­

tiske erfaringer blev udvekslet under mødet.

SOS-KINDERDORF-INTERNATIONAL af­

holdt iøvrigt sin første og grundlæggende generalforsamling i 1960 i Europarådets Hus i Strasbourg.

Forsoettelse fra side 5:

Komitéen for "Norske Venner av SOS-Barnebyer"

består av følgende personer:

Fru Heddy Astrup,

Generalkonsul Arne Ørvig - komitéens for­

mann,

Konsul Gerhard Runshaug, Bergen - komi­

téens viseformann,

Direktør Karsten Klingenberg, Arkitekt Odd Nansen, Direktør Carl Falck.

Komiteen for "Danske Venner af SOS-Børnebyerne"

består af følgende personer:

Fru Gerda H. C. Hansen - komiteens præsi­

dent.

Generalkonsul, landsretssagfører B. Husted-Andersen - vicepræsident, Fru Maria Crone,

Fru Mitzi Jensenius, Direktør J. Bock,

Politikommissær, cand. jur. Svend Gredsted, Højesteretssagfører H. Møhring-Andersen, Kontorchef Alfred C. Feirup - forretningsfører.

De indgåede bidrag og gaver forvaltes af de to komiteer, og naturligvis bliver alt gjort for at holde administrationsomkostningerne så langt nede som overhovedet muligt. I de forløbne 5 år har komitemedlemmerne ikke modtaget noget vederlag, heller ikke forret­

ningsførerne - alle udfører arbejdet som et æreshverv.

De indkomne midler og deres statutmæssige anvendelse bliver naturligvis nøje bogført.

Forretningsførelsen er underkastet kontrol såvel af komiteerne selv som gennem revision af statsautoriserede revisorer.

SOS-KINDERDORF-INTERNATIONAL, der som omtalt andetsteds er SOS-Børnebyernes hovedorganisation, foreslår komiteerne, hvil­

ke projekter man gerne vil have understøttet, op på grundlag af disse forslag beslutter ko­

miteerne, hvor og hvorledes der skal hjælpes.

De bevilgede pengemidler overføres direkte til bestemmelseslandet, og komiteerne mod­

tager fra de pågældende SOS-Børnebyer en nøjagtig afregning over pengenes anvendelse.

Fadderskabsbeløbene overvises direkte til

"gudbarnet" eller til dettes børneby-moder, og de kommer ubeskåret barnet tilgode.

I de nærmeste dage vil vor STILLE GÆST måske banke på hos Dem. Denne STILLE GÆST er et symbol - et af mange for­

ældreløse og forladte børn, som i en af vore SOS-Børne- byer håber at finde et nyt og bli­

vende hjem hos en god moder.

Må dette barn i alle de børns navn, som hverken har foræl­

dre eller hjem, som Deres

STILLE GÆST bede om Deres

hjælp? Denne lille gæst skal

minde Dem om, at vi gennem

gode gerninger kan gøre vor

verden skønnere og rigere.

Da kan

v®rø mod tir at forladt hurnr lykkeligt

kan De - overtage en af vori

beder vi Dem om et månedligt bidrag

Hver fadder modtager et dokument med sit „gudbarns" billede og livs­

historie.

SOS-Kinderdorf, International Office, Stafflerstrasse 10a A-6020 Innsbruck, Østrig Udgiver: SOS-Kinderdorf, Stafflerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck, Østrig.

•??y Redaktion oa ansvarlig for indholdet: Dr. Dr. Egon Hofreiter.

Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig.

Fotografier: Archiv, Bu Ils B^Hta^^£ressedienst, Hofreiter,

^^B^ier/Anthony, Toelle.

udkommer hvert og tilstilles venner af SOS-Børnebyerne

nein ung sort A-6020 Innsbruck, laaspostamt A-6020 Innsbruck P. b. b.

(Montj Den østrigske forbundskansler Dr. Josef Klaus åbnede den 10. generalforsamling i SOS-Børnebyernes hoved­

forening: SOS-KINDERDORF INTERNATIONAL. Mere end hundrede medarbejdere fra 35 stater i alle 5 ver­

densdele deltog i generalforsamlingen, der fandt sted i SOS-Børnebyernes ungdomshus i Hinterbruhl ved Wien.

Hermann Gmeiner beskæftigede sig i en udførlig beretning med de aktuelle problemer i børnebyarbejdet (Præsidenten for den australske SOS-Børneby-forening, Kurt Selter, overrækker ham under velkomsttalen en koalabjørn).

Diskussionerne under seminaret fortsattes med gruppe­

møder, hvor man drøftede specielle fagspørgsmål. Vort billede viser præsidenten for den indiske SOS-Børneby- forening Tara Ali Baig (New Delhi) sammen med Leena Mangaldas (Ahmedabad) og Ilse Kastorf de Lista video).

Beretning fra

den 10. generalforsamling i SOS-KINDERDORF

INTERNATIONAL

Den 10. generalforsamling i SOS-KINDER­

DORF INTERNATIONAL, der er hoved­

foreningen for SOS-Børnebyerne i hele verden, fandt sted i oktober 1969 i børne­

byen i Hinterbruhl ved Wien. 40 børneby­

foreninger i 34 lande er nu tilsluttet hoved­

foreningen, og disse foreninger har hidtil oprettet 75 SOS-Børnebyer rundt omkring på kloden. Nogle tusinde børn kunne der­

igennem reddes fra en trist skæbne. At vort sociale arbejde har gennemgået en så rig udvikling, skyldes ikke mindst den omstændighed, at SOS-Børnebyernes ide også i de såkaldte udviklingslande er fal­

det på frugtbar jord, således at indretnin­

gen af vore institutioner vil kunne stå som et forbillede for de hjemlige forsorgsorga- ner.

Det vældige opbygningsarbeijde, som er præsteret i de sidste år, er muliggjort ved, at man i Vesttyskland, i Schweiz, i de skan­

dinaviske lanae, i Storbritannien, i Holland og Canada og i U.S.A. har oprettet SOS- Børnebyforeninger, som har stillet sig den opgave at understøtte opførelsen og drif­

ten af vore børnebyer i udviklingslandene.

I dag bidrager tre millioner venner af SOS-Børnebyerne til vort filantropiske værks fremme.

For første gang kunne man forelægge ge­

neralforsamlingen en af det tyske revisions­

firma „Deutsche Revisions- und Treuhand AG" udarbejdet finansberetning, der om­

fatter samtlige SOS-Børnebyforeninger. De indsendte regnskaber for året 1967 udviser indkomster til et samlet beløb af ca. 7,5 mill. US-dollar, hvoraf 23% er offentlige tilskud, medens de resterende 77°/o er pri­

vate bidrag. Af den nævnte sum blev ca.

22°/o stillet til rådighed for planlagte byg­

geforetagender i aet følgende år, først og fremmest til opførelsen af den store SOS- Børneby i Vietnam. De saglige administra­

tionsomkostninger androg 4,3%, medens 73,7% blev anvendt til driften af bestående og til opførelsen af nye børnebyer i året 1967.

De pengemidler, som de ovennævnte „bi- dragsforeninger" — bi. a. Danmark og Norge - stiller til rådighed for i første række udviklingslandene, er underkastet en streng kontrol med hensyn til pengenes rette anvendelse. Der indsendes regnskab med originale bilag til SOS-KINDERDORF INTERNATIONAL, som efter foretagen revision videresender regnskaberne til de pågældende bidragslande.

stadig aktuel

For tyve år siden grundlagdes den første SOS- Børneby i Imst i Tyrol. Dengang lå den et godt stykke vej fra byen, som i de mellemliggende år er rykket stadig nærmere til børnebyen SOS-Børneby-opdragelsen har nået sit mål, når det er lykkedes at føre det forladte, for­

ældreløse barn, som er løsrevet fra sine na­

turlige omgivelser, tilbage til samfundet uden psykiske ar. Alle vore bestræbelser, alle bør­

nebymødrenes og børnebyvennernes ofre, drejer sig om det forladte barns integration.

At tage vare på disse børn, at hjælpe dem og være gode imod dem, det er blevet til en del af vort liv — det er blevet til en opgave, som vi vil udføre med samme omhu som den, vi vier vore egne børn. Hvad der for tyve år siden måtte forekomme den ene eller den an­

den som et vovet eksperiment - at indpasse forældreløse børn i vort samfund gennem et familielignende opdragelsessystem, der fore­

ner det naturlige hjems fordele med pleje- hjemsopdraaelsens - det betragtes i dag som et forbillede i de moderne forsorgs- programmer.

IL5 "éj

m r - / Ml

i

Det er lykkedes SOS-Børnebyforenin- gen i Santiago at færdigbygge og ind­

rette de første fire huse, og omhyg­

geligt uddannede børnebymødre har kunnet tage imod de første børn. SOS- Børnebyen ligger kun få kilometer fra byens centrum, så børnene kan gå i byens skoler og senere få lejlighed til videre uddannelse.

SOS-Børnebyen Concepcion er allerede i fuldt sving. Bør­

nene kommer gennemgående fra en så stor elendighed, at man har måttet indrette en sygestation - et specielt hus, hvor børnene kan komme un­

der lægebehandling. Nu har man taget fat på opførelsen af et fælleshus og en børne­

have, og for de store piger, som nu er halvvoksne, nar man indrettet en smukt belig­

gende, rummelig villa. I dette det første chilenske ungdoms­

hus er indtil nu 18 unge piger rykket ind.

De chilenske SOS-Børneby- foreningers forbilledlige ar­

bejde understøttes først og fremmest af norske og danske venner af børnebyerne og af OXFAM. Også vore venner i Schweiz har på deres sidste bestyrelsesmøde vedtaget at skænke et hus i børnebyen Concepcion.

Lykcelige børn lever i vor nye SOS-Børneby i Bul les. De føler sig trygge i deres familier og i d ! lyse, venlige børnebyhuse. Den engelske organisation OXFAM har skænket to af husene, som allerede er taget i brug. I alt vil der her blive opført 14 familiehuse.

Tryghed SOS-Børnebyen Bi

i Chile

Billedet nedenfor viser en familie fra et chilensk slum­

kvarter — en familie som tusind andre i dette fattige land. Faderen er dranker, moderen forgræmmet og sygelig, gammel før tiden; Babyen er underernæret og åndeligt svækket, den store datter, otte år og alt for tidligt moden, betragter verden med bange øjne. Det er hende, der må „tjene" til familiens underhold ved at tigge på byens gader. En nat, da familien forlængst sover, kommer faderen igen beruset hjem. Han lægger sig på sit tæppe, tænder en cigaret og falder i søvn.

Meget hurtigt brænder først tæppet, så familiens eneste stol, og snart slår flammerne fra den primitive træhytte ud i det fri. Tilstrømmende naboer kunne kun bjerge pigen Maria i live. I mange uger strejfede barnet, som nu ikke mere havde noget hjem, rundt i byen. Hun tiggede og stjal lidt, der kunne spises, og sov om natten på gaden. På et eller andet tidspunkt bliver Maria pågrebet og bragt til SOS-Børnebyen.

Maria mødte sin nye tilværelse, den så uvant hjertelige atmosfære, med megen mistro, men med kærlighed og tålmodighed lykkedes det dog hendes børnebymoder at skabe en glad pige ud af det forstokkede, ængstelige væsen. I dag, ti måneder efter sin optagelse i SOS- Børnebyen, er Maria et smukt, velplejet barn, hvis øjne

3r af c' P •

lyser af glæde og lykke. (Billedet tor oven)

Gæk

m

flt

V

m

1 jTi h

Jeg har

Jeg er et gammelt, nokså enslig menneske.

Riktignok har jeg både barn og barnebarn, men de bor så langt borte. Det er bare med lange mellomrom vi får leve litt sammen.

Ellers har de nok med sitt i vår stressede tid.

Jeg er så heldig å ha litt i reserve ved siden av folketrygden, sitter i et varmt og hyggelig hus, har nok mat og klær, så jeg har det riktig godt. Jeg pusler med litt av hvert, leser mye og velsigner bibliotekene for alle bøkene til utlån.

Likevel følte jeg det lenge som om jeg var utenfor det pulserende liv, at ingen behøvde meg lenger. Men nå er det slutt på den følel­

sen. Jeg har fått selskap — en liten gutt i Hon­

duras!

Det gikk til på denne måten: En dag fant jeg et skriv og en brosjyre i postkassen. Det var fra kontoret for de internasjonale SOS barne­

byer i Innsbruck. Jeg hadde lest om disse barnebyene tidligere og idéen fenget øyeblik- kelig hos meg. Det er nå barna som lever etter oss og bl ir fremtiden. Hva vi gjør for dem er en klok investering av stor betydning.

Først og fremst for barna selv, men også i videre forstand. Man styrker det mellomfolke­

lige broderskap.

SOS organisasjonen forteller at slike lands­

byer finnes over hele verden. Jeg ble tildelt en gutt i Honduras, og har fått fadderskaps- dokument med fotografi av ham, hans livs­

historie i elendige, triste forhold, samt i kort- het hans karaktertrekk. Han er 12 år, har ikke gått på skolen tidligere, men går nå i første klasse. Og så heter han Jose, et spansk navn som vel svarer til Josef eller kanskje Jesus? Et rart treff, synes jeg. Fotoet viser et alvorlig ansikt, men det kommer nok snart til å smile. Han får det sikkert godt hos sin

„bymamma" som bor i et eget småhus, hvor hun har omsorgen for 8-9 gutter i forskjellig alder. Miljøet er lagt opp som for et vanlig hjem. Guttene går på skole og har venner blant de andre barna i barnebyen.

Honduras? Det foresvever meg noe om vel- dige urskoger og jungler fulle av livsfarlige dyr samt stormpisket hav ved kysten. Nå ville jeg vite mer og slo opp i leksikon. Honduras er en av de selvstendige republikkene i Mellom-Amerika, men et u-land. På biblio­

teket har jeg ennå ikke funnet noe lesestoff o m d e t t e l a n d e t , m e n j e g f i n n e r d e t n o k . . . Vi medlemmer og venner av saken får hver tredje måned tilsendt SOS-Posten gratis. Den inneholder meget interessant stoff og gode bilder. Når Jose har lært å skrive, får jeg sikkert høre fra ham, og det kan utvikle seg til en nærmere kontakt mellom oss.

Det koster n. kr. 50,- pr. mnd. å adoptere et barn. To eller flere kan slå seg sammen om underholdet av et barn. Jeg har også hørt at en hel skoleklasse hadde et adoptivbarn i Asia, og var ivrige og glade for det.

Og den største gleden er min. Jeg har fått noe å fylle mitt tomrom i tilværelsen med!

Dette læserbrev har vi fundet i bladet „NOR­

GES KVINNER". Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at bringe en hjertelig tak til alle norske og danske venner, som efter at have læst vore fadderskabsartikler i SOS-POSTEN har tegnet et fadderskab.

Et tog kører rundt om jorden

Kurt Selter,der er præsident for den australske SOS-Børneby-forening, har planlagt at sende et udstillingstog gennem hele Australien for derigennem at gøre befolkningen i dette store land bekendt med SOS-Børneby-ideen. Et automobilfirma har erklæret sig rede til at stille vognene gratis til rådighed, medens alle øvrige omkostninger såvidt muligt skal dæk­

kes gennem frivillige bidrag. Når Australien­

turen er afsluttet, skal „fredsflåden" drage rundt i hele verden og anløbe de lande, hvor der findes SOS-Børnebyer eller børnebyfore­

ninger. Alle indtægter ved denne aktion skal anvendes til opbygning og til drift af SOS- Børnebyer i udviklingslandene. Et prisværdigt eksperiment, der skal komme hjemløse, for- ladte børn tilgode.

SOS PEftCE FLEET

Den finske

SOS-Børneby vokser

De danske, norske og svenske venner af SOS-Børnebyerne har besluttet at skænke et hus til SOS-Børnebyen i Laajalahti. Al­

bin Gebhardt, der er stifteren af og sjælen i den finske børneby, udtaler i denne an­

ledning: „At man vil skænke os et (Nor­

dens Hus', betyder for vor forening ikke blot en værdifuld finansiel hjælp men også en anerkendelse af vort hidtidige arbejde.

Denne gave vil desuden bidrage til, at den finske SOS-Forening vil få mange nye venner. Vi er meget taknemmelige for dette synlige udtryk for den venskabelige sam­

hørighed mellem SOS-Børnebyforenin- gerne i Norden."

International <?{&*, a, _^A-602(T Innsbr.uclc,

ErschcTnun'gjjrl A-60?(TInflibl-uck ' Verlagfcpos4«nil Innsbruck 2

HVORLEDES KAN MAN HJÆLPE?

De kan være med til at gøre et stakkels forladt barn lykkeligt ved at give det et nyt hjem hos en god moder i en SOS- Børneby.

Som ven af SOS- Børnebyerne

beder vi Dem om at skænke et kvar- talsbidrag på

d. kr. 7,00 eiier n. kr. 7,00

- gerne ved benyttelse af vedlagte girokort.

tJjysom De allerede har sendt os hele f-'nlJeres årsbidrag, kan kortet kastes bort, eller De kan give det videre til en an­

den, som De tror vil Interesseré sigfor i m vort arbejde.

Hvis De vil gøre endnu mer«, kan De - så længe De selv synes - overtage et fadderskab for'et barn i en af vore rnebyer. Som fadder for et af vore beder vi Dem om et månedligt

på

- d. kr. 55,00

eller

VI. kr. 50,00

fadder modtager et dokument

>d sit „gudbarns" billede og livshisto- Alle spørgsmål vedrørende SOS- RNEBYERNE kan rettes til:

pen for „Danske Venner af SOS- erne". Peter Bangsvej 129/3,

vn F, Tlf. (014.21,85 06 (post- 324 40)

iteen for „Norske Venner av SOS- ebyer"; c/o Gen. Konsul Ari\e ig, Darres gate 2, Oslo (Konto

* _,nr. 5001.05.46173 i Bergens Privatbank i Osl^ postgirokonto 9200) - .

r^ij: ^ ' , " - 3 * inderdorf,

rstrasse. 10a,

SOS-BØRNEBYER NU I ALLE

FEM VERDENSDELE

SOS-Børnebyer i hele verden Optalt pr. 1. 6. 1970

Argentina Australien Belgien Bolivia Brasilien Canada Chile Columbia Congo Equador Elfenbenskysten Filippinerne Finland Frankrig Ghana Honduras Indien Indonesien Iran Italien Jamaica Japan

Jordan (Bethlehem) Jugoslavien Kenya Korea Libanon Luxemburg Mexico Nepal Nigeria Panama Paraguay Peru Portugal Sierra Leone Spanien Storbritannien Surinam Tyrkiet Tyskland Uruguay Vietnam Ætiopien Østrig SOS-Børnebyer

I denne opstilling er lærlings- og studenter- hjemmene og andre SOS-Børneby-institutio- ner (mødreskole, børnepsykiatrisk

ikke medregnet.

Afrika - Elfenbenskysten

I hjælpen til udviklingslandene dækker begrebet „studier i marken" de bestræ­

belser, der går ud på at udforske de givne forudsætninger for gennemførel­

sen af effektive hjælpeforanstaltninger.

Hermann Gmeiner blev opfordret til at foretage en sådan undersøgelse på stedet i syv afrikanske lande, og han besøgte Ætiopien, Kenya, Congo, Ni­

geria, Ghana, Elfenbenskysten og Sierra Leone. Resultatet er blevet, at der nu i disse lande er dannet komiteer, som planlægger opførelsen af SOS-Børne- byer.

Børne- og ungdomsforsorgen står i Afrika først ved sin begyndelse, men den måtte nødvendigvis startes, efter­

hånden som opløsningen af stammerne og storfamilierne skred frem. Særligt vanskelig er stillingen i de store byer, hvor industrialiseringen har fremkaldt hidtil ukendte sociale problemer. Som det er tilfældet i Asien eller i Sydame­

rika betragter man også her SOS-Bør- nebyerne som retningsvisende for en i sig selv hvilende ungdomsforsorg.

Hermann Gmeiner undersøgte de af de stedlige komiteer skabte forudsæt­

ninger for opførelsen af SOS-Børne- byer. På Elfenbenskysten og i Sierra Leone fandt han ungdomshjem, hvis omdannelse til SOS-Børnebyer sand­

synligvis ikke vil volde større vanske­

ligheder, og i de fem andre stater bli­

ver der nu stillet velegnede grunde til rådighed til nyopførelser.

Det forekommer overordentlig vigtigt, at SOS-Børnebyerne i Afrika bygges på eget, lokalt initiativ, thi kun derigen­

nem vil det være muligt helt at inte­

grere vort sociale virke i denne ver­

densdel og at forebygge den fare for isolering, der så ofte truer den nød­

hjælp, som organiseres af udlændinge.

SOS-Børnebyerne er ved begyndelsen af det tredie årti i deres virke repræ­

senteret i 45 lande. Hermann Gmeiners enkle ide: at give forladte børn et hjem, hvor de kan vokse op under for­

hold, der ligner den normale familie mest muligt - kan nu virkeliggøres i alle fem verdensdele.

Sydamerika - Chile •

Tag en pibe med næste gang

SOS-Børnebyernes fader, Hermann Gmeiner, modtog fornylig et sålydende hjertesuk fra den tolvårige Jun Bog-ll i børnebyen iTaegu, Korea:

Kære far! Jeg har fået husarrest, og jeg keder mig så skrækkeligt. Mor siger, at jeg kan jo skrive til dig og fortælle, hvorfor jeg sidder her, og det er altså pibens skyld. Kim, vores Dorf- meister (= altmuligmand) havde den med hjem, da han i sidste uge havde været inde i byen Taegu, og jeg syntes den var så fin, så jeg fik lyst til at prøve den. Det var lige i middags­

stunden, og han lå og sov, så jeg krøb ind gen­

nem vinduet og tog piben og tobaksæsken og tændstikkerne. Bag ved vores hus stoppede jeg piben og tændte den, og så tror jeg nok der faldt en tændstik ned i græsset, for der gik i hvert fald ild i det. Men allerførst gik jeg en tur ned gennem vores landsby med piben i mun­

den, fordi jeg tænkte, at de andre skulle se, at jeg allerede kunne ryge pibe. Men desværre ville de andre også have piben, og så sagde jeg, at det kunne de ikke få lov til, fordi Dorf- meisteren havde givet mig den og sagt, at jeg var den eneste der måtte ryge på den. Men så råbte de op allesammen, og vi begyndte at slås, og så vågnede Dorfmeisteren, og så løb de allesammen hen og kaldte på min mor. Så var der nogen der råbte „det brænder, det bræn­

der!" Det var nu slet ikke så slemt, det var bare græsset, der var ild i, og den fik vi hurtigt sluk­

ket. De sagde allesammen, at det var mig der havde stukket ild i græsset. Det er klart, at jeg har taget piben, og at jeg har løjet, og at mit tøj blev revet i stykker, da vi sloges, og at jeg sandsynligvis er skyld i, at græsset brændte. Jeg kan godt indse, at det var kedeligt. Piben var også væk, men jeg er glad for, at Dorfmeisteren har fået den igen. Husarresten er retfærdig.

Men den er så lang. Måske siger du, at den ikke skal vare så længe, når man indrømmer, at man har gjort noget forkert. Når du igen kommer til Taegu, vil du så ikke tage en pibe med til mig? Sådan en som Dorfmeisteren har.

Når jeg får min egen pibe, skal jeg nok passe bedre på, så der ikke sker sådan noget. Vær ikke ked af det, kære far. Det er godt, at jeg kan skrive til dig på engelsk. De der ikke for­

står engelsk, de kan ikke. Der kan ske en stor ulykke, hvis nogen, sådan som jeg, gør noget man ikke må. Derfor har jeg altså fået husar­

rest, men jeg vil vel nok være glad, hvis den snart er forbi. Min mor siger, at sådan noget er aldrig før sket i en SOS-Børneby i hele verden.

Din Jun Bog

A Honduras

SOS-Børneby-foreningen i Hon­

duras har ved hjælp af tilskud fra venner af SOS-Børnebyerne i Vesttyskland, Norge og Libyen opført den hidtil største latin­

amerikanske børneby, som om­

fatter 40 huse. Børnebyen blev bygget på knapt et år og er al­

lerede beboet. Yderligere to SOS-Børnebyer er projekteret i Honduras.

Filippinerne ^

Den tredie SOS-Børneby på Fi­

lippinerne opføres i Galbayog jå øen Samar, efter planen fore- øbigt med 10 huse. I provinsen Samar findes der ingen institu­

tioner, som tager sig af for­

ældreløse børn, og vor børneby er derfor påtrængende nødven­

dig. SOS-Børnebyerne Lipa City (vort billede) og Tacloban på øen Leyte består af hver fem huse, som allerede er beboet.

^ Vietnam

En tredie tidligere SOS-Børneby- dreng fra børnebyen i Imst blev for nogle måneder siden ansat i Go Vap. Den 28-årige Peter Csebits, som har studeret i Inns­

bruck og haft stilling som lærer ved et handelsakademi, har mid­

lertidigt afløst Helmut Kutin, som gennem en fremragende toårig indsats har ledet opførelsen af denne vor største børneby.

Er De filatelist?

I så fald vil det sikkert interessere Dem at høre, at SOS-Børnebyerne disponerer over et ret stort antal af interessante særtryk, dels på kuverter, dels på postkort. Måske har vi noget til Deres samling eller som gave til en anaen samler? SOS-Børnebyernes filatelistiske sær­

tryk har hidtil vakt stor interesse - så stor, at vi gennem salget af disse særtryk og af brugte frimærker, som tilsendes vor specielle fri­

mærkeafdeling i Graz, har fået midler til op­

førelse af nogle „frimærkehuse".

Vi henviser til nedenstående tilbud, og for at forenkle ekspeditionen beder vi Dem indsende Deres bestilling til den danske, resp. den norske komite. Et giroindbetalingskort vil blive vedlagt forsendelsen.

Vi kan tilbyde Dem følgende særtryk:

1. Vietnamhjælp 2. Luxemburg-

Jubilæumsbrev 3. Luxemburg, postfr.

Børneby-serie 4. Iran-brev 5. Brennerbanen

(Jubilæum)

6. Iran, verdens første Børnebymærke (postfr.)

7. Julefrimærke (Christ- kindl)

8. Børneby-Julefrimærke 9. Donaupost 1966 . . . . 10. SOS-Børnebyerne,

15 år jubilæum 11. SOS-Børnebyerne,

20 år jubilæum d. kr. 7,10/n. kr. 6,80 d. kr. 8,10/n. kr. 7,70 d. kr. 8,10/n. kr. 7,70 d.kr. 5,10/n.kr. 4,90 d. kr. 8,10/n. kr. 7,70 d. kr. 6,10/n. kr.5,80

d.kr. 5,10/n.kr. 4,90 d.kr. 8,10/n. kr. 7,70 d. kr.5,10/n. kr.4,90 d.kr. 5,10/n. kr. 4,90 d. kr. 5,10/n. kr. 4,90

Til ovenstående priser må lægges brev­

porto for forsendelsen.

H e r r n

DDr. Hermann Omeinar Kinderdorf A-6460 I II S T, Tirol

nituMMiiiiumi un BAU nns SftS-KINTJKRnoRFES SI »VIETNAM-RIM »AM PI RU BRINGT El N KOM PI.RTTKS KItNOERDORK NAC.II SVKION 6850DORNBIR.N

WIR H E L F E N I N V I E T N A M !

BAUSTtlNKARTE SOS-KINDf RDORF SAIGON

UN2l23.fl.1965

SOS-Klnderddrle GRAZ/Stmk.

erteldoan« 17

C H T N D C H / L

U N G

E R D O U X E M

D E. S a\\

R F E S

e f l v j S® 7uTj

Herrn cDr Ha M -

er?nann (jmtiner SOS- Kinderdorf

A 6460 - Imst

1 1 .

Send venligst Deres bestilling til:

Komiteen for „Danske Venner af SOS- Børnebyerne", Peter Bangsvej 129/3, 2000 København F.

Komiteen for „Norske Venner av SOS-

Barnebyer", c/o Gen. Konsul Arne Ørvig,

Darres gate 2, Oslo.

Kære SOS-Børnebyven!

Såfremt De ikke ved fremsendelsen af Deres bidrag anvender vedlagte giro­

indbetalingskort men bruger Deres egne giro-blanketter, beder vi Dem venligst på kuponen anføre det af vort kartotek anvendte kerfdetal (= KZF), f.eks.

7600/13850 (det første tal er Deres postnummer), således at vi let og hurtigt kan finde Deres adresse i kartoteket. Tillige beder vi Dem, hvor det er nødvendigt, korrigere den på girokortet anførte adresse, evt. meddele os rettelsen i et følge­

brev. Vi takker hjerteligt for Deres forståelse og hjælp.

SOS-KINDERDORF INTERNATIONAL

repræsenteret i UNESCO

SOS-Kinderdorf International, Wien, der er medlem af „International Union for Child Welfare" og af „International Council of Vo- lontary Agencies", er nu også blevet tilsluttet UNESCO. Denne forankring i de Forenede Nationers verdensomspændende organisation for opdragelse, videnskab og kultur har åbnet SOS-Børnebyerne nye muligheder for frede­

ligt samarbejde til gavn for nødlidende børn i hele verden.

Paraguay-endnu en SOS- Børneby i Sydamerika

Paraguay er det tolvte latinamerikanske land, som opfører en SOS-Børneby. Det sker i den endnu i dag overvejende tysktalende by Ho- henau. I nærheden af børnebyen ligger byens kommuneskole og en mellem- og realskole, en katolsk og en evangelisk kirke.

Danske og norske Børneby­

venner bygger atter huse

Komiteen for „Danske Venner af SOS-Bør­

nebyerne" har atter skænket tre huse, nemlig et hus til SOS-Børnebyen i Bethlehem og to huse til SOS-Børnebyen i Ahmedabad i In­

dien.

Komiteen for „Norske Venner av SOS-Barne- byer" har samtidigt bevilget to huse: et i Bethlehem og et i den nye SOS-Børneby i Brasilia.

Redaktionen af SOS-POSTEN er af Hermann Gmeiner blevet anmodet om at udtrykke den­

nes hjertelige tak til de norske og danske bi­

dragydere, som med deres tilskud har gjort det muligt at give endnu fem små børneflokke husly og hjertevarme hos en kærlig og an­

svarsbevidst moder.

Jugoslavien

På et smukt parkterræn i udkanten af Novi Sad går man endnu i år i gang med at opføre den første jugoslaviske SOS-Børneby. Betyd­

ningsfulde personligheder inden for ungdomsog socialforsorgen hardan- net en komite, som meget aktivt for­

bereder realiseringen af dette SOS- Børneby-projekt. Inden for ram­

merne af den kommunale byudvik­

lingsplan skal der foreløbigt opfø­

res 10 huse. Midlerne til bygningen af den jugoslaviske børneby tilveje­

bringes for størstedelen i selve lan­

det; dog har den vesttyske børneby­

forening (Hermann-Gmeiner-Fonds) påtaget sig udgifterne ved opførel­

sen af to huse.

Udgiver: SOS-Kinderdorf, Stafflerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck, Østrig. Redaktion og ansvarlig for indholdet: Dr. Dr.

Egon Hofreiter. Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. Fotografier: Hoffmann/Buchardi/Anthony, Petkewitsch, Schmidt/An- thony. „SOS-Posten udkommer hvert kvartal og tilstilles venner af SOS-Børnebyerne vederlagsfrit.

HVORLEDES KAN MAN HJÆLPE?

De kan være med til at gøre et stakkels forladt barn lykkeligt ved at give det et nyt hjem hos en god moder i en SOS- Børneby.

Som ven af SOS- Børnebyerne

beder vi Dem om at skænke et kvar- talsbidrag på

d. kr. 7,00 eiier n. kr. 7,00

- gerne ved benyttelse af vedlagte girokort.

Dersom De allerede har sendt os hele Deres årsbidrag, kan kortet kastes bort, eller De kan give det videre til en an­

den, som De tror vil interessere sig for vort arbejde.

Hvis De vil gøre endnu mere, kan De - så længe De selv synes - overtage et fadderskab for et barn i en af vore børnebyer. Som fadder for et af vore børn beder vi Dem om et månedligt bidrag på

d. kr. 55,00 eiier ri. kr. 50,00

Hver fadder modtager et dokument med sit „gudbarns" billede og livshisto­

rie. Alle spørgsmål vedrørende SOS- BØRNEBYERNE kan rettes til:

Komiteen for „Danske Venner af SOS- Børnebyerne", Peter Bangsvej 129/3, 2000 København F, Tlf. (01) 71 85 06 (postkonto nr. 324 40)

eller til:

Komiteen for „Norske Venner av SOS- Barnebyer", c/o Gen. Konsul Arne Ørvig, Darres gate 2, Oslo (Konto nr. 5001.05.46173 i Bergens Privatbank i Oslo, postgirokonto 9200)

eller til:

SOS-Kinderdorf, International Office, Stafflerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck, Østrig.

Erscheinungsort A-6020 Innsbruck Verlagspostamt Innsbruck 2 P. b. b.

S

ydamerika er et område, der er rigt på værdier i undergrunden og på opdyrket landbrugsareal, men landets rigdom kommer kun få men­

nesker til gode. Befolkningens store masse lever i en armod, som man næppe kan forestille sig, og de med de sociale forskelle forbundne proble­

mer tilspidses mere og mere. Utallige mennesker søger i byerne bedre livs­

betingelser, som den uudviklede in­

dustri og det tilbagestående erhvervs­

liv ikke kan tilbyde dem. I de slum­

kvarterer, der hurtigt vokser op omkring byerne, hersker der umenneskelige for­

hold, familier og slægter går i opløs­

ning, mænd og kvinder mister den faste grund under fødderne. Denne holdnings- og håbløshed fremskynder oprettelsen af en underklasse (et sub- proletariat), som stiller socialhjæl­

perne over for næsten uløselige op­

gaver.

De forladte, ubeskyttede børns elen­

dighed er ubeskrivelig, da forsorgen tilmed endnu står ved begyndelsen af sine bestræbelser, og netop derfor er SOS-børnebytanken blevet mødt med den allerstørste interesse i de fleste latinamerikanske stater. De SOS-Bør- nebyer, som for tiden findes i Sydame­

rika, har en stor, dybtgående virkning som mønster for moderne forsorgsin­

stitutioner.

Talrige initiativer til oprettelse af SOS- Børnebyer er udgået fra den hjem­

lige befolkning, og med en relativt beskeden starthjælp er der ofte op­

nået beundringsværdige resultater.

Frem for alt benytter man uddannede ulandshjælpere, som i særlig grad gør SOS-børnebymødrene fortrolig med den moderne social- og forsorgs-pæ- dagogiks metoder.

Trods talrige, af situationen betingede vanskeligheder har SOS-børnebyarbej- det i Sydamerika kunnet opnå resultater, som er værd at lægge mærke til. Lyk­

kelige børn, der nu lever i en families trygge kår, retfærdiggør den offervil­

lighed, som venner af SOS-Børne- byerne over hele verden har vist — disse venner, der yder en afgørende hjælp ved oprettelsen og oprethol­

delsen af SOS-Børnebyerne i udvik­

lingslandene.

w SOS-

BØRNEBYER

I

SYDAMERIKA

Midt i et kriseramt kvarter ligger SOS-Børnebyen i Porto Alegre, Brasilien (billedet for oven). Den overvejende del af mødrene og tanterne kommer fra bondefamilier i staten Rio Grande do Sul.

Medarbejdernes pædagogiske uddannelse og op­

bygningen af familierne er de opgaver, som for ti­

den er mest påtrængende. - Tresindstyve foræl­

dreløse, forladte børn har allerede fået et nyt hjem i Quito, Equador (billedet for neden).

SOS-børnebyforeningen i HONDURAS har bragt et arbejde til udførelse, som er forbil­

ledligt for hele Latinamerika. I løbet af kort tid har man i TEGUCIGALPA oprettet en SOS-Børneby, som består af 40 familiehuse.

For cirka to år siden har en gruppe af kvinder i Libyen sluttet sig sammen for gennem ind­

samlinger at skaffe penge til et SOS-børne- byhus i et fattigt land, hvor en sådan hjælp var tiltrængt, og ved udgangen af 1969 havde de meget driftige damer allerede samlet penge nok til et nus i SOS-Børnebyen i Hon­

duras. Dette hus har fået navnet "Casa Tri­

polis" = Tripolis hus og er allerede taget i brug af en børnebyfamilie. Vore SOS-børne- byvenner i Tripolis har heller ikke ligget på den lade side og vil om kort tid skænke endnu et hus.

Som følge af de sørgelige forhold, hvorunder børnene i Bolivien lever, er SOS-Børnebyen i COCHABAMBA, der består af seks dobbelt­

huse, blevet overfyldt, og den er i dag for lille.

° . Må t

THE OALAI LAMA'

April IB, i9?o.

E I N G E L A N G r i 3. AP*. »70

»—»>*n«i»>r.^l(irrti|

Der findes tigre overalt

P

å en af de filippinske øer er den lille Minoris forældre blevet ofre for en lumsk sygdom, og hun blev optaget i SOS-Børnebyen, men den fantasibegavede Minori tror ikke på det med sygdommen. „Jeg har jo med mine egne øjne set den tiger, som har overfaldet far og mor og slæbt dem ind i urskoven", påstår hun. „Mama", råber hun pludseligt en aften, „tigeren er i nærheden". Børnebymoderen smi­

ler og siger: „Nej, de to lys, du kan se, er jo fra benzintanken, som I alle­

sammen kender!" Minori spørger: „Er du helt sikker på det?" Tigeren gør hende urolig, og en dag lykkes det hende at overtale sine brødre til at forsøge at gøre det af med den. Hem­

meligt graver børnene en faldgrube, der befinder sig nøjagtigt på det sted, hvor tigeren kunne snige sig ind i lands­

byen, nemlig foran den smalle spalte, der har stået åben i hegnet siden for­

året. Endelig er faldgruben færdig, og børnene skjuler den med grene — og så begynder man at vente. Faldgruben besigtiges hver dag, men intet sker, og efterhånden glemmer børnene den, men så sker der noget. En skønne mor­

gen alarmeres hele landsbyen af et skrækkeligt brøl. Mødre og børn styr­

ter ud af husene, og Minori råber triumferende: „Nu har den fanget sig!"

En lille purk kommer løbende med pil og bue, man nærmer sig forsigtigt til faldgruben, og grenene skubbes til side. Og da lyder en menneskelig stemme op af dybet. I faldgruben lig­

ger postbudet, der har opdaget hullet i hegnet og nu ville afkorte vejen ind i børnebyen. Man ler, mange hænder strækkes ud imod ham, og han bliver befriet — han har ingen skade taget.

Minoris moder siger: „Det skulle være jer en lærestreg", men Minori ryster på hovedet: „Mama", siger hun, „ved du da ikke, at der også gives fortryllede tigre? Jeg tror, vi skulle putte post­

budet ind i et bur!"

Kære Dr. Gmeiner!

Det har glædet mig meget at høre, at Deres organisation, som vi sætter stor pris på, vil hjælpe os. For mange af vore børn vil SOS- børnebyprojektet være til stor nytte. Vi er Dem virkelig meget taknemmelig.

Jeg tror, at vi vil kunne oprette SOS-Børnebyen i Dharmsala på grundlag af de allerede eksi­

sterende hjem og det tibetanske „Nursery". Dette vil også være medhjælpende til, at man kan forenkle sammenfatningen på eet sted.

Jeg glæder mig til at træffe professor Harrer og fru Eichstått (ulandshjælper for den tibetanske SOS-Børneby), når de kommer hertil, så vi kan drøfte oprettelsen af SOS-Børnebyen.

Med venlige hilsner Dalai Lama

'<

SOS-Børnebyen Bethlehem

SOS-Børnebyen Bethlehem øver stor tiltrækning både på den hjemlige befolkning og på de turister, der kom­

mer til det Hellige Land. Den ligger ikke ret langt fra Fødselskirken i et landskab, som SOS-børnebyfami- lierne i de forløbne to år har forvandlet til en blom­

strende have. De små hvide huse er opført i landets stil, og i børnebyens udkant bygges der videre på at skabe nye hjem til forældreløse, forladte børn. Op­

førelsen af børnebyen ledes af Gustav Th. Schlesinger, den af SOS-Kinderdorf-lnternational udsendte ud- landsekspert, som har tilsendt os følgende beretning:

I vor SOS-Børneby Bethlehem har vi allerede fået an­

bragt 29 børn, og der kunne være mange flere, såfremt opførelsen af de nye huse kunne ske lidt hurtigere. På mit skrivebord ligger der hele bjerge af ansøgninger om optagelse, og Ttver eneste af disse ansøgninger er dokumentet om en rystende skæbne. Syge, døde, for­

svundne og afsporede forældre har efterladt os deres børn, og vanrøgtede, klædt i pjalter, som er fulde af utøj, bringes de sædvanligvis til os af vidtløftige slægt­

ninge. De er mistroiske og dorske, følelsesløse, men allerede efter få dages forløb tilpasser de sig deres nye familie og tager ubekymret del i det glade liv, der hersker i vor børneby, og den sidste skranke falder,

når der fejres fælles fødselsdag. Det sker een gang hver måned for alle børn, hvis tur det er. For nylig blev Zaki og Bassim fem år gamle. Hver af de to drenge fik - foruden nogle smågaver - en stor, smukt dekoreret lagkage. Kærterne blev - som det er skik og brug her - blæst ud enkeltvis, og man klapper højt i hæn­

derne, når lyset er pustet ud, hvilket gæl­

der som lykønskning. Derpå serveres der arabisk te. Mødrene sidder med deres babies på armen i den glade kreds, og så synger man. Man klapper rytmisk i hænderne som akkompagnement for de børn, som den ene efter den anden viser deres skønne orientalske danse. Zakis og Bassims fødselsdagsfest blev pludseligt afbrudt. En af vore børnebymødre stod lige med eet dødbleg på dørtærskelen og overrakte mig i et sylteglas en skor­

pion, som havde gjort sig det bekvemt på puden i hendes seng.

Efter en kort skumring, hvori landskabet overstrømmes af et æventyrlig skønt, brunviolet lys, er ddgen til ende. Vor børnebybøn, der bliver fremsagt i kor på arabisk, forener muhamedanske og kristne børn. Den slutter med „Amin", som man her udtaler Amen — her i Bethlehem, hvor forhen ulykkelige børn takket være næstekærligheden nu kan føle sig lykke­

lige i deres eget hjem.

E

n flokk smilende, jublende barn kommer springende mot meg. En liten syvårs pike bærer søsterlig en mindre tulle på ryg­

gen. To syngende guttunger danser og twister. Jeg er i S. O. S. barnelandsbyen i Taegu i Korea. Og plutselig har jeg foran meg et stort skilt med norsk flagg og „King Haakon VII House", „gitt av venner av S.O.S.

barnelandsbyer i Norge", skrevet på engelsk med stavefeil, og på koreansk. Like bak ligger

„Fridtjof Nansen"-huset.

De norske husene er to av femten som tilsam­

men utgjør denne barnelandsbyen som idag blir drevet av to østerrikske kvinner, søster Francisco og søster Louisa. De andre husene er gaver fra Tyskland, Amerika, Sveits, Sve­

rige, Danmark og Østerrike. Lignende S.O.S.

Villages finnes spredt over hele verden og æren for disse må gies østerrikeren Hermann Gmeiner som unnfanget idéen etter annen verdenskrig.

Arbeidet her i Taegu ble satt igang i 1963 og

„byen" har idag 104 foreldreløse barn i alder fra spebarn og oppover. Pikene får bli i hjemmet til de kommer i arbeid og kan ta vare på seg selv, eller blir gift. Guttene blir forflyttet til et annet hjem når de fyller 14 år. De fortsetter gjerne på middelskolen og hjelper på økonomien ved å ta småjobber som skopussing, ærendsbud etc.

Hvert hus i landsbyen blir drevet etter familie­

mønster med en koreansk mor og en barne- flokk på 7-8 stykker i forskjellig alder.-Barna får på denne måten en riktig følelse av å

HOS LYKKELIGE BÅRNE - HJEMSBARN I KOREA

VERDEN RUNDT MED ÅSE Ira „Alle Kvinner"

barn, pynter i huset og dyrker grønnsaker i hagen.

Fridtjof Nansen-husets mor heter Chon Moni­

ka. Hun „har" syv barn, tre gutter og fire piker. Den eldste piken var syk og hjemme fra skolen, men hun kom seg på bena da jeg skulle ta bilde. I Haakon VII huset var de fleste hos frisøren for å klippe håret, fortalte den smilende moren Chon Luisa, som så ut som en 18-åring, men er 28. Hun tok imot oss på trappen med minstebarnet på armen. Den lille piken begynte å gråte. „Europeere skrem- mer dem ved sitt utseende", forklarte søster Francisco. „De synes vi har så store øyne og nese." Men snart etter var den nyklipte barne­

flokken forsamlet og smilende sto de oppstilt alle syv, to søstre og en bror, to brødre, en liten gutt og den lille babypiken.

Det var rørende å se hvor sunne og lykkelige barna virket i S.O.S. byen og å tenke på den forferdelige skjebnen ihvertfall disse barna er blitt reddet fra.

ha et hjem, en mor, søstre og brødre. Babyer som blir funnet etterlatt foran porten, hvilket skjer ofte, blir gitt „morens" navn. „Mødrene"

er spesialtrenet, de vasker og koker for sine

International Union for Child Welfare

gennem 50 år

D

enne organisation er i 1920 frem­

stået af sammenslutningen mel­

lem „Save the Children Inter­

national Union" og „Internatio­

nal Association for the Promotion of Child Welfare". IUCW træder i skranken for de principper, som kom til udtryk i De forenede Natio­

ners „Declaration of the Rights of the Child" (Erklæring om Barnets Rettigheder). Det er lUCW's mål at bringe hjælp til nødlidende børn i hele verden, at højne ungdomshjæl- pens stand og at fremme barnets fysiske og psykiske udvikling. I år fejrer „International Union for Child Welfare" 50-året for sin oprettelse.

Siden 1966 har SOS-KINDERDORF INTERNATIONAL været medlem af verdensorganisationen, hvorved man har opnået nyttige kontakter med andre sociale institutioner, som vir­

ker for barnets tarv. Også lUCW's indberetninger om organisationens

„studier i marken" stilles til rå­

dighed, hvilket frem for alt er af stor værdi for vort børnebyarbejde i Asien og Afrika.

Kære SOS-Børnebyven!

Såfremt De ikke ved fremsendelsen af Deres bidrag anvender vedlagte giro­

indbetalingskort men bruger Deres egne giro-blanketter, beder vi Dem ven­

ligst på kuponen anføre det af vort kartotek anvendte kendetal (= KZF), f.eks. 7600/13850 (det første tal er Deres postnummer), således at vi let og hurtigt kan finde Deres adresse i kartoteket. Tillige beder vi Dem, hvor det er nødvendigt, korrigere den på girokortet anførte adresse, evt. meddele os rettelsen i et følgebrev. Vi takker hjerteligt for Deres forståelse og hjælp.

Udgiver: SOS-Kinderdorf, Stafflerstrasse 10a, A-6020 Innsbruck, Østrig. Redaktion og ansvarlig for indholdet: Dr.

Egon Hofreiter. Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. Fotografier: Archiv, Eiselt/Anthony, Hoffmann/Burchard/Anthony, Kaltenbach/Anthony, Piag/Fee Schlapper, Sch lappe r/Anthony, Schlesinger, Winkler, Ziindel. „SOS-Posten" udkommer hvert kvartal og tilstilles venner af SOS-Børnebyerne vederlagsfrit.