Digitaliseret af | Digitised by Forfatter(e) | Author(s): Abbé Pierres Klunsere i Danmark. Titel | Title: Emmaus Danmark Bindbetegnelse | Volume Statement: 1967-1971 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1967-1971

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Abbé Pierres Klunsere i Danmark.

Titel | Title: Emmaus Danmark

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1967-1971 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1967-1971

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

Septemper 19(7.

1. årgang.

Tre snavsede rum med koldt lys og flise­

gulv. Spredt rundt om, hvor der er plads, ligger kroppe udstrakt. Dødsdømte med en stakket frist, levende lig, man kan ikke skelne. De er blevet samlet op rundt om i gaderne, ubevægelige, og man har bragt dem herhen, for at se om der var plads.

Efter at man havde fyldt op, blev resten sendt bort. Et af rummene star i forbin­

delse med et slags dækningsrum uden dør, hvor man har udhugget 3 senge oven over hinanden. Nar skeletterne, som ligger udstrakt i et af rummene, har draget det sidste, næppe hørlige suk, bliver de lagt der. De førstnævnte, de levende, ser de andre, de døde. Men hvad betyder det — forskellen er sa lille.

1 et hjørne ligger der et barn pa 9-10 ar. Sikkert for første gang i sit liv befin­

der han sig under et taf^jg far andet end affald at spise. Hans højre arm mang­

ler op til albuen. En stakkels lille arm­

stump, aldrig behandlet, som bliver min­

dre og mindre. Det er spedalskhed. Også benene er angrebne. Han er ked al at være her, for hans mor savner ham, si­

ger han. Det er takket være ham, at hun kunne tigge. Det er kun forståeligt at hun udnytter det. Der er mødre, som selv lemlæster deres børn, for i det mindste at give dem denne beskæftigelse, lidelsen.

Overfor ligger der et andet "barn. Han er sindssyg. Der er intet hospital til ham, han far lidt mad, og sa in.i han tage ai sted igen. Stadig sindssyg. Overfor også en kvinde, som hele tiden gentager den samme sætning: »Kast mig ikke ud pa gaden mændene misbruger mig«, og hun gør ustandseligt korsets tegn, som hun har set andre gøre det. Lidt længere borte en mand med et jansigt, sa magert, at det kun synes at være to store, dybe øjne. Og ved siden af en kvinde helt uden ansigt, blot fire huller i en glat overflade.

Og videre en gammel mand, som stønner.

Han har været heldig, han fik en plads pa hospitalet — blev opereret i maven.

Men der er stor mangel pa sengepladser pa hospitalerne. Da han var blevet ope­

reret, matte han igen kastes pa gaden, med maven halvt aben.

I nat dør han af det, naturligvis. Søste­

ren, som konstant tager sig af asylet, en indisk kvinde, gar Ira den ene til den an­

den og smiler hele tiden. Hvad andet kan hun gøre.'

EMMAUS

ldrivet af

li-landsforeningen Svalerne &

Abbe Pierres klnnsere.

INTRODUKTION

EMMA IS bladet!

Udgives med det formål, at oplyse om menneskelige problemer i hab om at kunne vtekke offentlighedens samvittighed. For at rade lidt bod pa den mangel pa forståelse overfor u-landsproblemerne, som hæmmer losningen af disse. Der vil i-bladet altid vare mulighed for debat for interesserede.

'Villige er bladet et forbindelsesled mellem de foretagender Abbe Vierres organisation

V.mmaus har affodt og offentligheden.

Bladet udsendes fire gange om aret (ca.

1/9, 1 12, 152 og 15 4) i mellem 7 og 10. OOO eksemplarer til medlemmer, interesserede, skoler, biblioteker, institu­

tioner, foreninger o. lign. Abonnement kan tegnes ved hem endelse til redaktionen.

Abonnementer er gratis, idet ingen af okonomiske arsager bor vtere afskåret fra at deltage i debatten om menneskers vilkar.

Da Abbe Pierres Klunsere og Svalerne ikke mener at kunne anvende midlerbetroet til konkrete opgaver, opfordres imidlertid alle, der har mulighed, til at bidrage til bladets fremtidige beståen enten ved at tegne et

STØTTEABONNEMENT 10 kr. ÅRLIGT

eller tegne ANNONCER Annoncepriser:

Hvis annoncen er pa over 170 kvadratcm, koster den 1,75 kr. pr. kvadratcm, hvis annoncen er over 85 kvadratcm, koster den 2,00 kr. pr. kvadratcm, hvis annoncen er over 40 kvadratcm, sa er det 2,25 kr.

pr. kvadratcm og ellers 2,50 kr. pr. kva­

dratcm.

Redaktionen:

Paul Bille

Philip Lauritzen (ansv. I Jens Erik Mollenbach

forretningsf.)

Benedicte Dahlstrom (red.sek.l Red. adresse: Fortunvej 18, Charlotten­

lund.

Ang. annoncetegning bedes henvendelse ret­

tet til:

Peter Bertelsen, Granhojvej 18, Lyngby

EMMAUS bladet distribueres til abonne­

menter gennem postvæsnet.

Det skal understreges, at synspunkter, der fremkommer i EMMAUS bladet, star for underskriverens egen regning. De kan ikke tillagges foreningerne, heller ikke hvis det drejer sig om medlemmer af redaktionen.

Det er nu ca. et ar siden at foreningen Abbe Pierres Klunsere blev dannet, og det vil derfor sikkert ikke komme som nogen overraskelse, at dette konkrete udtryk for samarbejde mellem dennefor­

ening og U-Landsforeningen SVALER­

NE, der ligeledes arbejder udfra Abbe Pierres ideer og tanker, nu ser dagens lys. Bladet her er tænkt som første eta­

pe af en lang række, som vi håber med tiden vil føre til et fasttømret samarbej­

de, bade i indsatsen herhjemme og i u- landene.

Næste etape af samarbejdet håber vi allerede til efteråret, hvor vi vil stile mod en fælles bestyrelse for de to foreninger.

Begge foreningers arbejde er baseret pa frivillig indsats fra grupper af men­

nesker, der som fælles baggrund har en følelse af medmenneskeligt ansvar ud­

sprunget af kløften mellem velfærdssta­

ter og u-lande. Spredt over hele landet har begge foreninger et stort antal med­

lemmer, der pa bedste made støtter ar­

bejdet, igennem lokale arrangementer, der bade giver oplysning om u-landspro­

blemerne og samler bidrag til, at arbej­

det kan videreføres og udvikles.

En fælles tanke for begge foreninger i ar­

bejdet herhjemme, er at søge at knytte sa tætte forbindelser som overhovedet muligt imellem bidragsydere og forenin­

gerne for pa den made at give førstnævn­

te den bedste indsigt i midlernes anven­

delse og problemerne bag ulandshjæl­

pen. Kontakten vil vi — saledes som vi tidligere har gjort det — søge løst igennem udsendelse af jævnlig meddelel­

se af forskellig art om arbejdet.

Det er begge foreningers opfattelse, at hjælpen til u-landene kun ma betragtes som værende i sin vorden. Og at det er nødvendigt, at Danmarks befolkning fremover yder stadig større beløb til dette arbejde. U-Landshjælpen er ikke blot et spørgsmål om at yde et enkelt menneske bistand, men det er en opgave, hvor vi skal løse de sociale og samfunds­

mæssige problemer for ca. 2/3 af jor­

dens befolkning. Som hjælpen former sig nu, kan vi ikke engang holde status quo, men ma se i øjnene, at kløften imellem de rige og de fattige lande bliver stadig større.

Dette blad, som udgives af Abbe Pier­

res to organisationer i Danmark, vil frem­

tidig udkomme 4 gange om aret i 10.000 eksemplarer. Bladet vil gratis blive til­

sendt de to foreningers medlemmer og de overskydende eksemplarer uddelt til institutioner, skoler, biblioteker, forenin­

ger o. lign. Dette første nummer er ud­

sendt i 10.000 eks.

Red.

Hvad er SVALERNE? Hvad er ABBE PIERREs KLUNSERE?

U-Landsforeningen SVALERNE er den ene af Abbé Pierre's to organisationer i Danmark. Den blev startet allerede i 1963 med det formål, igennem frivillig arbejdsindsats herhjemme, at skaffe mid­

ler og volontørhjælp til projekter i u- 1 andene. SVALERNE er udtryk for et nordisk samarbejde, der først tog sin be­

gyndelse i Sverige (1959) og siden i Norge (1961), Danmark (1963) og sidst i Finland (1964). Inspirationen til arbej­

det kom igennem foredrag, som Abbé Pierre holdt i de nordiske lande om sit arbejde i Frankrig og u-landene.

SVALERNE har et motto i sit arbejde, og det er »HJÆLP TIL SELVHJÆLP«

idet vi mener, at det ikke blot gælder om, at give u-landsbefolkningen noget at leve af, men i endnu højere grad, no­

get at leve for. Selvtilliden, dette at

»... jeg kan klare for min familie og mig selv« er den vigtigste for de mennesker, der lever i skam og fornedrelse i verdens slumkvarterer. »Vi er mennesker, som ingen kan bruge, derfor gar vi bare rundt med håbløsheden i vore øjne.« Sådan ly­

der det gang på gang hvor SVALERNE går igang med et nyt projekt. Det er derfor blevet vor vigtigste opgave i pro­

jekterne, sideløbende med andre sociale arbejder, at sørge for uddannelse, der kan sikre individdet mulighed for egen arbejdsindtægt i fremtiden.

U-Landsforeningen SVALERNE er en religiøs, politisk og social neutral fore­

ning, hvis opgave det er, at samle alle, der er interesseret i u-landenes kår, til en aktiv indsats. Kravene til øgede in­

vesteringer og volontørhjælp vil stadig stige, og i takt med dette ma indsatsen herhjemme formidle en stadig stærkere og mere personlig kontakt og forståelse med medmennesket i velfærdssamfun­

det.

Ole Lindegård.

Abbé Pierres Klunsere, dem har De hørt om!? Ja, det var dem, der i efterårsferien 1965 arrangerede en klunseraktion med et stort loppetorv på Østerbro. Og det var også dem, der i marts i 966 startede ind­

samlingen S.O.S. TØRMÆLK . INDI­

ENS BØRN SULTER. De har muligvis også læst i avisen, at man ved at skrive til Abbé Pierres Klunsere har kunnet blive deltager i Abbé Pierres internatio­

nale sommerlejre, som i 1965 afholdtes i Normandiet, i 1966 i Loire-dalen og i 1967 i Norditalien. Det startede egentlig i 1955, da Abbé Pierre for første gang talte i København og herunder omtalte de menneskelige og materielle resultater, hans EMMAUS-klunsersamfund havde opnået. Det skabte en interesse her­

hjemme for at deltage i disse samfunds arbejde, og i 1965 indløb der sa mange tilbud fra Danmark og andre lande, at Abbé Pierre besluttede at oprette de in­

ternationale sommerlejre.

Foreningen Abbé Pierres Klunsere i Dan­

mark er stiftet af de danske deltagere i lejrene 1965 og 66. Foruden at formidle danske unges deltagelse i sommerlejrene har den som formål at arrangere indsam­

linger og klunseraktioner i Danmark til fordel for U-landene. Østerbroaktionen i 1965 og S.O.S. Tørmælk, som stadig løber er eksempler herpå. Foreningen forbereder desuden en klunseraktion i Middelfart i efterårsferien 1967.

Hvordan man bliver medlem? For at blive medlem ma man have deltaget i klun­

seraktioner i Danmark eller i udlandet.

De kan således blive medlem ved at del­

tage i Middelfartaktionen i efterårsferien.

Det siger sig selv, at foreningen over­

vejende består af unge. Det betyder dog ikke, at den afviser dem, der føler sig for gamle til at tage direkte del i klun- seraktionerne. Netop fordi foreningen består af unge med begrænsede midler og indflydelse, har den brug for kontant og praktisk støtte, også Deres!

Søren Dalager.

Den eneste fælles opgave, der er foreskre­

vet, ja påbudt hele ungdommen, er mili­

tærtjenesten. Ville det ikke være klogere snarere at bygge nationen på en anden fælles opgave af udelukkende konstruk­

tiv art, nemlig samfundstjenesten?

Abbe Pierre.

Uddrag af »l'Express« 3.-9. april 1967:

PAVEN ANKLAGER DE RIGE

Marc Ullmann Jean Francois Kahn

ht væsen — eller snarere en uformelig masse, umenneskelig netop i kraft af sin ubarmhjertige menneskelighed, kød og blod angrebet af sulten, et leddeløst le­

geme, en grotesk marionet, også handen der pludselig strækkes frem, som krøllet pergament snoet rundt om nogle knog­

ler: det er Calcutta, fattigdommens nø­

dens og elendighedens hovedstad, det er dette syn man far slynget i ansigtet.

Tusinder af udstrakte hænder, tiggeriets ballet — fra Recife til Bombay, fra Bom­

bay til Constantine. Et hæsligt symbol.

Det måtte siges. Ikke ved fornemme mid­

dage, heller ikke i store rapporter, som sendes fra det ene udvalg til det andet.

Det matte siges, ikke blot omtales.

Pave Paul VI har netop kastet denne rea­

litet i ansigtet pa den kristne verden. Han har vovet at sige det. I et lille skrift pa 60 sider »Populorum Progressio«, som netop er udgivet, høres skriget Ira »sul­

tens verden« (næsten 2 milliarder men­

nesker) til »overflodens verden«. Og dette er et betydningstuldt skridt, da pa­

vens autoritet har gjort sultens problem til en knusende realitet, som ikke læn­

gere kan ignoreres af den rige verdens mennesker. Man læser sætninger som:

»Den private ejendomsret er ingen ube­

tinget og absolut rettighed», fordi »ingen er berettiget til at beholde et overskud, nar andre mangler det allernødvendig­

ste«. Ja, han fordømmer endog ikke di­

rekte oprør mod åbenlyst uretfærdige forhold.

Det er jo ubehagelig læsning for de fle­

ste. Som f. eks. for den velplejede pa- riserinde, der betror sin frisør, at »pa­

ven nu gar for vidt, nar han forlanger at vi skal arbejde for at ernære inderne, som ikke en gang vil aflive deres egne køer«. Men denne yndige, overcivilisere­

de er aldrig blevet indigneret over f. eks.

F.A.O's rapporter, som siger det sam­

me. For hun har simpelt hen aldrig in­

teresseret sig for problemet og følgelig aldrig læst noget om det.

Enhver varig tilfredshed med fødevare- og landbrugssituationen må rigtignok være bortvejret af sidste års hændelser.

Som et resultat af udstrakt tørke, var verdens fødevareproduktion efter FAO's foreløbige beregninger ikke større i 1965/66 end året før, da der var henved 70 millioner færre folk at føde. Og hvis der ikke havde været en god høst i Nordamerika, ville verdensproduktio­

nen næsten sikkert være gaet ned. I alle udviklingsområder undtagen det næ­

re østen er fødevareproduktionen i vir­

keligheden efter beregningerne gået 2 procent ned totalt og 4-5 procent ned på per caput basis, (per caput betyder pr. hoved eller pr. menneske).

Fordi landbrug afhænger så meget afvej­

ret, er der altid en fare for et tilbageslag som dette. Men de dårlige høstresultater i 1965/66 er sameget mere alvorlige som de ikke kommer midt i gode år, men ef­

ter en lang periode i hvilken produktio­

nen kun lige har holdt trit med den hur­

tigt voksende befolkning. Når mange millioner mennesker allerede er util­

strækkeligt ernæret, er der kun en lille margin, hvis der overhovedet er nogen, mod virkningerne af en dårlig sæson.

Indtil for nylig har man sørget for en sådan margin i de store kornlagre, som har været til stede særlig i Nordameri­

ka siden først i halvtredserne, og somal­

ierede har bidraget meget til fødevare­

hjælpen til udviklingslandene. Storsti­

lede nødladninger fra disse lagre gjorde det muligt at afværge ulykke i Indien og andre tørkeramte arealer i 1965/66.

Imidlertid har disse skibsladninger i for­

bindelse med de store importkrav forny­

lig til Kina og Rusland og Amerikas egen fremadskredne produktionsbe- grænsningspolitik reduceret Nordameri­

kas kornlagre ned til deres laveste højde i godt og vel de sidste ti ar.

Verdens fødevaresituation er derfor nu mere prekær end på noget andet tids­

punkt siden den akute mangelperiode umiddelbart efter den anden verdenskrig.

På grund af lagrenes tømning er verden blevet meget mere afhængig af den lø­

bende produktion og derfor af vejrbetin­

gelserne. Det er derfor med nogen æng­

stelse at vi afventer høstresultaterne for 1966/67.

Disse afsløringer tvinger til større efter­

tanke allerede m.h.t. selve fødevarehjæl­

pen og dens forberedelse på en sikrere basis end pa tilfældigt overskud. Medens de videre aspekter bliver diskuteret pa en række internationale forumer, har de forenede staters regering allerede taget

Hvad er SVALERNE? Hvad er ABBE PIERREs KLUNSERE?

U-Landsforeningen SVALERNE er den ene af Abbé Pierre's to organisationer i Danmark. Den blev startet allerede i 1963 med det formal, igennem frivillig arbejdsindsats herhjemme, at skaffe mid­

ler og volontørhjælp til projekter i u- landene. SVALERNE er udtryk for et nordisk samarbejde, der først tog sin be­

gyndelse i Sverige (1959) og siden i Norge (1961), Danmark (196 3) og sidst i Finland (1964). Inspirationen til arbej­

det kom igennem foredrag, som Abbé Pierre holdt i de nordiske lande om sit arbejde i Frankrig og u-landene.

SVALERNE har et motto i sit arbejde, og det er »HJÆLP TIL SELVHJÆLP«

idet vi mener, at det ikke blot gælder om, at give u-landsbefolkningen noget at leve af, men i endnu højere grad, no­

get at leve for. Selvtilliden, dette at

»... jeg kan klare for min familie og mig selv« er den vigtigste for de mennesker, der lever i skam og fornedrelse i verdens slumkvarterer. »Vi er mennesker, som ingen kan bruge, derfor gar vibare rundt med håbløsheden i vore øjne.« Sådan ly­

der det gang på gang hvor SVALERNE går igang med et nyt projekt. Det er derfor blevet vor vigtigste opgave i pro­

jekterne, sideløbende med andre sociale arbejder, at sørge for uddannelse, der kan sikre individdet mulighed for egen arbejdsindtægt i fremtiden.

U-Landsforeningen SVALERNE er en religiøs, politisk og social neutral fore­

ning, hvis opgave det er, at samle alle, der er interesseret i u-landenes kår, til en aktiv indsats. Kravene til øgede in­

vesteringer og volontørhjælp vii stadig stige, og i takt med dette ma indsatsen herhjemme formidle en stadig stærkere og mere personlig kontakt og forståelse med medmennesket i velfærdssamfun­

det.

Ole Lindegård.

Abbé Pierres Klunsere, dem har De hørt om!? Ja, det var dem, der i efterårsferien 1965 arrangerede en klunseraktion med et stort loppetorv på Østerbro. Og det var også dem, der i marts 1966 startede ind­

samlingen S.O.S. TØRMÆLK . INDI­

ENS BØRN SULTER. De har muligvis også læst i avisen, at man ved at skrive til Abbé Pierres Klunsere har kunnet blive deltager i Abbé Pierres internatio­

nale sommerlejre, som i 1965 afholdtes i Normandiet, i 1966 i Loire-dalen og i 1967 i Norditalien. Det startede egentlig i 1955, da Abbé Pierre for første gang talte i København og herunder omtalte de menneskelige og materielle resultater, hans EMMAUS-klunsersamfund havde opnået. Det skabte en interesse her­

hjemme for at deltage i disse samfunds arbejde, og i 1965 indløb der sa mange tilbud fra Danmark og andre lande, at Abbé Pierre besluttede at oprette de in­

ternationale sommerlejre.

Foreningen Abbé Pierres Klunsere i Dan­

mark er stiftet af de danske deltagere i lejrene 1965 og 66. Foruden at formidle danske unges deltagelse i sommerlejrene har den som formål at arrangere indsam­

linger og klunseraktioner i Danmark til fordel for U-landene. Østerbroaktionen i 1965 og S.O.S. Tørmælk, som stadig løber er eksempler herpå. Foreningen forbereder desuden en klunseraktion i Middelfart i efterårsferien 1967.

Hvordan man bliver medlem? For at blive medlem ma man have deltaget i klun­

seraktioner i Danmark eller i udlandet.

De kan saledes blive medlem ved at del­

tage i Middelfartaktionen i efterårsferien.

Det siger sig selv, at foreningen over­

vejende består af unge. Det betyder dog ikke, at den afviser dem, der føler sig for gamle til at tage direkte del i klun- seraktionerne. Netop fordi foreningen består af unge med begrænsede midler og indflydelse, har den brug for kontant og praktisk støtte, også Deres!

Søren Dalager.

Den eneste fælles opgave, der er foreskre­

vet, ja påbudt hele ungdommen, er mili­

tærtjenesten. Ville det ikke være klogere snarere at bygge nationen på en anden fælles opgave af udelukkende konstruk­

tiv art, nemlig samfundstjenesten?

Abbe Pierre.

<Jg veu laDriKsportene sidder der under­

tiden nogle tykke tilfredse mænd. Det er agerkarle, der tilbyder lån til 10 % må­

nedlig rente til de arbejdere, der er for­

fulgt af deres husværter, fordi de ikke kan betale huslejen.

Citat fra »Populorum Progressio«: »Det disponible udkomme bør ikke overlades til den enkeltes frie forvaltning, og egen- nyttige spekulationer bør forbydes«.

I Indien spiser de rige sandelig heller ikke — de æder.

Dette er billeder fra mareridtet. Omsat i tal gør de nok mindre indtryk, men er lige tankevækkende!

33 overskudslande med rigelig ernæring:

3.000 kalorier og 44 g proteiner pr.

indbygger pr. dag,

landbrugsproduktionen pr. indbygger stiger gradvis.

Heroverfor:

90 underudviklede lande med utilstræk­

kelig ernæring:

2.000 kalorier og 9 g proteiner pr.

indbygger pr. dag,

siden 1959 langsom, men sikker tilba­

gegang i landbrugsproduktionen pr.

indbygger.

De rige bliver rigere, de fattige bliver fattigere.

Man vil se, at paven har gjort sig til ekspert og taler eksperternes sprog. Pa længere sigt slår velgørenhed ikke til, men løsningen er uddannelse, erkendelse af, at bonden som er analfabet ikke kan lære de nye dyrkningsmetoder, og be­

kæmpelse af befolkningstilvæksten. Der er fattige nationer, som vil fordoble deres indbyggertal i løbet af de næste 20 år, hvis ikke der gøres noget for at begrænse det, og samtidig er deres aktuelle ernæ­

ring helt utilstrækkelig.

(Oversat af Inge-Lise Dalager).

MOTHER TERESA

Grete Lauritzen

Byen Calcutta, der blev grundlagt i lo90 ved floden Hooghly, er Indiens største havneby og et af landets vigtigste industricentre — men til trods for dette er der ingen anden by i Indien, hvor uroligheder, hungersnød, sygdom og elendighed er mere udbredt end netop der. Nehru kaldte Calcutta »a nightmare city«. Når Inderne omtaler byen, siger de: »Calcutta er ikke en by men et helvede.«

Af byens over 6 millioner indbyggere er næsten en trediedel flygtninge fra Øst- Pakistan, der lever i byens ca. 3.000 slumkvarterer. Dertil kommer den evige strøm af fattige, der fra alle egne af Indien søger til storbyen i håb om at finde arbejde. Problemerne i Calcutta med dens usunde klima er så mangeartede, at kommunalbestyrelsen i byen står mere eller mindre magtesløs over for de fleste af dem.

På denne baggrund er det så meget mere imponerende at høre om en kvinde, der helt alene havde mod til at gå i kamp mod denne bys trøstesløse elendighed.

Hendes navn er Mother Teresa — og det navn er i dag kendt og elsket overalt i Indien.

Mother Teresa er født i Yougoslavien i 1910 af albanske forældre. Som ganske ung trådte hun ind i en irsk klosterorden og rejste som attenårig til Indien for at undervise på en irsk klosterskole i Calcutta. De følgende år underviste hun unge piger fra byens velhavende familier, men på vej til og fra skole mødte der hende et syn, som hun ikke kunne få ud af sine tanker. Midt i mylderet på fortovene så hun fattige, syge, udhungrede mennesker ligge og kæmpe med døden. Alle forbi­

passerende havde åbenbart vænnet sig til dette syn. Ingqn standsede op og for­

søgte at hjælpe.

I Calcutta er der over 900.000 hjemløse, og hospitalerne disponerer kun over et meget begrænset antal senge i forhold til byens millionbefolkning. Kronisk syge og døende bliver nægtet adgang og henvist til gaden — dersom de ikke er så heldige at have et hjem, hvor de kan blive plejet.

Mother Teresa kunne ikke vænne sig til synet af alle disse lidende mennesker på Calcuttas gader, og en dag blev følelsen af, at hendes plads var hos dem midt i menneskemylderet i gaderne og i slumkvartererne, så stærk hos hende, at hun besluttede at forlade klosterlivet.

Efter forskellige forhandlinger med sine overordnede fik hun d. 8. august 1948 tilladelse til at træde ud af klosterordenen. Uden at bekymre sig om sin egen fremtid og sikkerhed opgav hun i en alder af 38 år sin beskyttede tilværelse og ombyttede nonnedragten med de indiske kvinders sari.

Efter nogle måneders sygeplejeuddannelse startede hun omgående sit arbejde i slumkvartererne Tiljala og Motizhil, og allerede d. 28. december 1948 fik hun til­

ladelse til at åbne sin første skole. Undervisningen foregik i det fri med gaden som tavle, og børnene, hvis antal voksede fra dag til dag, blev undervist i reli­

gion, læsning, syning og hygiejne. Når undervisningen var forbi, tog hun sig af så mange syge, som hun kunne overkomme.

Mother Teresa var begyndt dette arbejde alene, men der var noget over hendes levende kærlighed til mennesker og over hendes udholdenhed, der appellerede til Indiens unge. Rygtet om hendes arbejde gik som en løbeild gennem byens slumkvarterer og nåede også frem til byens velhavende familier, hvis unge døtre hun i flere år havde undervist. Nogle af hendes tidligere elever sendte penge til hendes arbejde, nogle unge lærerinder brugte deres fritid til at hjælpe hende med undervisningen, og flere og flere unge kvinder fra selve slumkvartererne kom og tilbød deres hjælp.

I februar 49 fik hun tilbudt et hus, der kunne bruges som center for hendes medarbejdere. I mellemtiden var det lykkedes hende at samle en kreds af unge, der ligesom hun ønskede at dele tilværelsen med de fattige, og d. 7. oktober 50 fik hun tilladelse til at oprette sin egen orden »Missionaries ot Charity«. Den

nye ordens særlige opgave skulle være at bringe budskabet om Guds kærlighed ud til forpinte mennesker — ikke ved ord men ved gerning. Mother Teresa og hendes hjælpere ville tage sig af alle nødstedte mennesker — uanset om de var muhamedanere, hinduer, kristne eller tilhørte andre trosretninger — og deres arbejde skulle bestå i at pleje de syge og døende, drage omsorg for tiggere og subsistensløse, give undervisning til børn i slumkvarterer og skaffe husly til en­

somme og forladte. Det var et arbejdsprogram, der kunne tage vejret fra enhver anden end Mother Teresa.

Hendes første tanke gjaldt de tusinder af ensomme og forladte, der lå i Cal­

cuttas gader og skulle dø. Hun henvendte sig til myndighederne og sagde: »Hvis I skaffer mig et centralt beliggende hus, skal jeg sørge for resten«. Myndigheder­

ne ville gerne hjælpe hende, men det var en næsten umulig opgave at finde et tomt lokale i det overbefolkede Calcutta.

Midt i Calcutta ligger byens ældste tempel, Kalighat temple, der er indviet til dødsgudinden Kali. Ved siden af dette tempel ligger der en større bygning med to store sale, der fungerer som herberg for pilgrimme. Tre-fire gange om året val­

farter pilgrimme fra alle egne af Indien til nogle store religiøse fester, der afhol­

des i dette tempel. Ved disse lejligheder er herberget fyldt til bristepunktet. Re­

sten af året er det tomt. Mother Teresa fandt ud af, at denne bygning ville være som skabt til formålet. Det lykkedes hende at vinde templets præster for sin sag, og hun kunne nu indrette sit første »Nirmal Hriday« (d.v.s. hjem for døende), der senere skulle blive berømt i hele Indien.

Hun anbragte ca. 100 madrasser på gulvet i hver af de to sale, som hun fik stil­

let til rådighed, og brugte den ene sal til mænd, den anden til kvinder. Ved me­

dicinsk behandling, ordentlig ernæring og ikke mindst ved kærlig pleje lykkedes det hende at redde henved halvdelen af de dødssyge, underernærede menne­

sker, som andre havde opgivet, og dem, der ikke længer stod til at redde, pas­

sede hun med kærlig omhu i deres sidste timer. »De har levet som dyr,« siger Mother Teresa, »vi hjælper dem til at dø som engle.«

Fra nu af havde Mother Teresa mulighed for at organisere sit arbejde. Hver af­

ten kører hendes jeep rundt i Calcuttas fattigkvarterer og opsamler syge, udsul­

tede mennesker, og hver morgen bringer politiet hende døende, som deres patrul­

jevogne har fundet i nattens løb. Al denne elendighed, der nu bliver bragt frem for dagens lys viser det rystende behov, der er for et hjælpearbejde af denne art. Sidste år blev 1.317 døende bragt til hjemmet, og af disse blev 680 reddet.

I årenes løb er over 17.000 hjælpeløse mennesker blevet plejet i dette hjem.

Mother Teresa har senere måttet oprette tilsvarende hjem i New Delhi, Bombay, Madras og flere andre byer.

Mother Teresa fik nu henvendelser fra fattige og syge fra hele Indien, og hendes arbejde udviklede sig med næsten eksplosionsagtig fart. I 1955 oprettede hun det første »Shishu Bavan« (hjem for vanføre og uønskede børn). Dernæst fulgte oprettelsen af »Shanti Nagar« (fredsbyen) for spedalske. Det er ikke længere nødvendigt at anbringe spedalske på særlige hospitaler, da sygdommen kun er smitsom i en kortere periode, men de syge skal passes regelmæssigt. The Mis­

sionaries of Charity tager sig af ca. 9.000 spedalske.

I Calcuttas slumkvarterer kan en familieforsørger, når han er så heldig at have arbejde, tjene ca. 2 kr. om dagen, men 2 kr. forslår ikke meget til en familie på 8-10 børn. En sådan familie må leve på sultegrænsen, og denne tilstand af kro­

nisk underernæring kræver hver dag både direkte og indirekte sine ofre. Raki­

tis, anæmi, skørbug og en uhyggelig række sygdomme er en indirekte følge af sult, og børnene, hvis modstandskraft over for sygdomme er undermineret, bli­

ver mærket for livet, selv om de overlever. For disse børn i slumkvartererne har Mother Teresa oprettet 14 skoler med ca. 200 elever i hver. Børnene, der er i alderen fra 5 til 14 år, får undervisning i de mest elementære fag og om mu­

ligt et dagligt tilskud af mælk og vitaminer.

Mother Teresa har i dag over 300 indiske og ca. 7 europæiske nonner foruden de mange, der tilbyder deres hjælp i kortere perioder. Også flere unge indiske mænd har fulgt hendes eksempel. Der findes i øjeblikket ca. 59 hjælpecentre alene i Calcutta og tilsvarende arbejder i 17 indiske byer med ialt 70 centre. I hvert center er der ambulante klinikker, »hjem for døende« hjem for spedal­

ske«, »hjem for vanføre og uønskede børn« og skoler.

Som en anerkendelse af Mother Teresas enestående, mangesidede hjælpearbejde har den indiske regering hædret hende med landets højeste udmærkelse, Lotus

i guld. Denne udmærkelse betyder, at man i Indien betragter hende som en slags nationalhelt og på en ganske særlig måde ønsker at hjælpe hende. (Mother Teresa har således ret til at rejse gratis overalt i Indien, og hun kan modtage gaver fra udlandet uden at betale told — normalt forlanges der i Indien 25 % af varens værdi i told, selv om det drejer sig om hjælp til ubemidlede.,

Abbé Pierre og Mother Teresa har meget tilfælles i deres idéer og arbejde, da de begge tager sig af mennesker, som samfundet har ladt i stikken. Da Abbé Pierre i 1959 besøgte Indien for første gang, fik han et stærkt indtryk af den mildhed og meget store dygtighed, hvormed hun leder sit vidt forgrenede arbejde.

På Abbé Pierre's opfordring har danske skoler siden februar 66 sendt regelmæs- sigj'månedlige forsyninger af mælk og vitaminer til Mother Teresas skoler i Cal­

cutta og på denne måde været med til at støtte et af de mest særprægede hjæl­

pearbejder i Indien af i dag.

Grete Lauritzen.

S.O.S. TØRMÆLK Hvorfor egentlig!

Der er IKKE tale om en forestilling om, at vi på denne måde kan løse Indiens madproblem! Det er ganske rigtigt, at de 6000 børn, som vi giver mælk for­

holdsmæssigt kun er en dråbe i havet. Men vi kan ikke klare flere, det er svært nok at få pengene ind til »dråben«. Blot har vi gjort Abbé Pierre's spørgsmål til vort: Kan man forsvare andet?

Er det en undskyldning at lade 6000 mennesker dø af sult, fordi der er 100 gan­

ge flere, der sulter ihjel? Det er der heldigvis meget få, der vil skrive under på, alligevel fastholder de deres synspunkt, at det betyder så lidt. Hovedårsagen: Det er lettere for dem personligt!

Vi kunne bruge pengene til familieplanlægning i stedet! Det kunne vi udmærket, hvis blot det ikke var et faktum, at de børn, der sulter er født.

Vi er tilbøjelige til at betragte u-landshjælp som et statsanliggende, hvilket det også er, men ikke kun. Der arbejdes på to forskellige fronter, hvor ingen er over­

flødig, i hvert fald ikke så længe mennesker sulter ihjel. i

I oktober måned 1966 udsendte Abbe Pierres Klunsere i Dan­

mark en piece med orientering om resultaterne af indsamlingen S.O.S. Tørmælk. I år har vi valgt en betydelig billigere metode, nemlig at sende rapporten som en del af vores nystartede blad.

Vi håber meget man vil være tilfreds med denne løsning. Vi har prøvet, ligesom sidste år, at give en kortfattet belysning af de pro­

blemer der knytter sig til indsamlingen, fortælle om de indiske børns taknemlighed, samt om de garantier alle landets skoleelever har, for at deres enorme arbejde ikke er forgæves. En stor tak kan ikke siges for tidligt.

700 store og små skoler, spredt over hele Danmark, har gjort et enestående arbejde for at skaffe penge til mælkepulver og vitamin­

piller til sultende indiske skolebørn. Indsamlingen GIRO 1321 S.O.S. TØRMÆLK startede i slutningen af februar 1966, og vort regnskab pr. 20. august 1967 viser en samlet gaveindtægt på ca.

kr. 352.78 3,20. Disse penge er anvendt til regelmæssige forsendel­

ser til ca. 6.000 børn i fattigkvarterer i Calcutta og Madras

TØRMÆLK

i :M.

Abbé Pierre's brev

Til alle gavmilde skoleelever i Danmark, der har hjulpet Abbé Pierre's Klunsere med S.O.S. TØRMÆLK.

Alle mine mange venner.

Af hele mit hjerte siger jeg jer tak for den vidunderlige opmuntring, som jeres mod og initiativ er for det gode men hårde arbejde, der udføres rundt om i ver­

den af alle dem, der arbejder efter Emmaus' idealet — og navnlig tak for jeres hjælp til Abbé Pierre's Klunseres aktion »S.O.S. TØRMÆLK«. —

Jeres hjælp med at skaffe mælk til de sma børn i Indien er i højeste grad nød­

vendig. Det er jeres del af arbejdet. Og I ma endelig blive ved med det. — Det ville være synd for alle mødrene, hvis denne hjcelp skulle formindskes, nar børnene nu endelig har fået flere kræfter og har kunnet arbejde godt i skolen og forberede sig til de forskellige opgaver, som engang skal redde deres land. For at blive virkelig sund og stærk ma man hver dag, ar efter ar, have noget at spise. I ma holde ud. I må fortsætte med jeres gavmildhed. I ved også, at det giver jer selv en dyb og varig glæde.

Al mælken er nået frem i god behold. Takket være vore venner i Indien og takket væ­

re Svalernes u-landsfrivillige er intet gået tabt. — Alt er udnyttet 100 %. — Og alle derude vil fortsætte, så I må blive ved med at hjcelpe dem.

Og sig til jeres ældre søskende og til jeres forældre: »Vi har givet disse tusinder af indiske børn noget at leve af, I ma tage til klunsernes ferielejre og deltage i pulterkammerrydning for at skaffe det overskud af penge, der er nødvendigt, for at u-landsfrivillige kan oplære de børn, som vi redder. I ma tegne fadderskaber for Svalernes u-landsfrivillige.« —

Ved fælles hjælp og udholdenhed vil vi overvinde nøden og elendigheden — og denne sejr, som opnås ved først at hjælpe dem, der lider mest, er vejen til den sande fred.

I vor fælles hjælp til de fattige jeres hengivne Abbé Pierre

Mother Teresa's brev

Mine kære venner ,

I det forløbne ar har jeg gennem Abbé Pierre's Klunsere modtaget en mængde kasser kondenseret mælk, som de takket være jeres gavmildhed har været i stand Gud lønne jer alle hundredfold for de mange ofre, I har måttet bringe, for at kunne sende mig disse forsyninger sa ofte.

I har sikkert undret jer over, hvor al den mælk gik hen. Jeg ville virkelig ønske, at I alle kunne være her og se børnene drikke denne mælk, som I sender sa trofast

I kommer fra familier, hvor jeres forældre sørger for jer, men i slumkvartererne har vi meget ofte børn, der hverken har far eller mor, og selv om begge deres forældre lever, tjener deres far så lidt, at han ikke er i stand til at ernære sin fa­

milie. Her kommer I ind i billedet, for denne mælk er undertiden den eneste Vi tilbereder den meget tyk, så at den er som et måltid for dem. I ville blive overrasket over at se den virkning, mælken har på børnene. I skolen er de nu

i stand til at følge med og lære lidt. .

Jeg benytter mig af denne lejlighed til at sige tak til hver eneste af jer for jeres aldrig svigtende venlighed og gavmildhed over for Indiens børn.

Gud velsigne jer. Teresa.

I pressen har man bl.a. kunnet læse:

Gode erfaringer fra

indsamlingen til SOS Tormielk pd oplandsskole

Har vi gjort nok foren nødlidende ver­

den? sporger en lærer fra Haderslevs op­

land. Ofte sker indsatsen i ujævne ryk, men det er i hvert fald karakteristisk, at hornene lærer noget om medmenne­

skelighed, hvor de selv er med. Han for­

tæller i den forbindelse træk fra sin egen skole.

— Vi vil ikke, siger han fremhæve, hvad vi har gjort, men de erfaringer, som vi har gjort, kan gøres pa alle skoler. Maske kan vores eksempel give en og anden, der har tøvet, lyst til at ga i gang.

Vi startede for eksempel i foraret 1966

— i lighed med sa mange andre — en spildindsamling til støtte for klunsernes aktion SOS Tørmælk. En egnet plads blev fundet. Tidspunktet var heldigt.

I*olk fik ryddet ud, og dynger af papir­

sække, aviser, ugeblade, jern, klude m.m.

hobede sig op. Vi fik et ganske pænt beløb hjem, og det indsendtes sammen med børnenes eget bidrag.

Sidst pa aret 1966 kom imidlertid en opfordring om at yde fortsat hjælp. Vi havde været der! Kunne vi yde mere?

Var børnene blevet trætte?

Uden optimisme forelagde vi sagen for eleverne. Kun de blotte kendsgerninger, som de var udtrykt i henvendelsen. Her viste sig det forbavsende: En stor flok var klar til at starte igen. Men var der noget at hente? Ja, noget kom der, men sa gik det hele næsten i sta i en maneds- tid. En dag fastsatte vi imidlertid en tids­

frist. Nu skal vi være færdige, og det er børnenes sag. De affatter derfor en skri­

velse, forsyner den med underskrifter og telefonnumre og ruller ud med den efter­

hånden velkendte trækvogn. »Termome­

tret« i klasserne, der viser, hvad der er samlet ind, stiger nu igen i ujævne ryk.

Lidt konkurrence indgår i billedet, og en dag udloves en præmie for det bedste vers som tekst til billedet af den lille inderdreng af skind og ben. Præmiebe­

løbet skal naturligvis også ga til ind­

samlingen.

Der kommer en masse ubehjælpsomme vers, men gennem dem forstar den voks­

ne pludselig, at der er sket noget for børnene. De er pa en umærkelig made naet frem til at se denne tynde fyr og hans titusinder af lidelsesfæller som ven­

ner og kammerater. Gennem et lille prak­

tisk gøremål er mellemfolkelig forståelse vokset frem. En dag kan en af eleverne udfylde en giroblanket. Det er som en dråbe i havet, men det er alligevel effek­

tiv hjælp. Der vil altid være nød i ver­

den, men det er rigtigt, som det er sagt, slutter læreren, det er godt, der er nogen til at formidle hjælpen, og at vi har no­

get at undvære af.

. •<»'. W. /

> • > > — - ,

/ INDIEN sidder man på gaderne og sulter.

Man far ingen mad og ingen vand.

Hvis man bliver syg må man bare blive liggende pa gaden.

Og do. Hvis der kommer vand i INDIEN lob er alle som en vind op til vandet og drikker og drikker ...

Hvert ojeblik dor der en inder, og tit bl ir der fodt en inder.

Hvis man ikke vil blive fodt igen, ma man, inden man dor, hen til C ianges og bades.

Susan Pilgård Kristensen.

INDIEN 1.

Morgenlandet Indien, sotens land, torkens land.

forken breder sig, kilden tommer sig.

I bskoven visner

l a n c f s b ,

' i d / e n

Vx

Digtene

pa denne side er skrevet af elever i 5.

klasse pa Asserbohus Kostskole. De er taget fra en digtsamling, som klassen ud­

gav og solgte for 2 kr. stykket til fordel for S.O.S. TØRMÆLK. '

TØRKETIDEN.

Det er sa tort derude.

Det knager og brager... nar man går.

Planterne er visnende og torrer.

Der kan ikke gro noget...

Det var en dårlig host det år.

Der var mange, der dode af torst.

Brøndene var tomme...

Heden kryber frem skridt for skridt.

Ikke en vind rorer sig ...

i de ti strenge tørke.

Dyr søger til floderne, mylder og atter mylder.

I ~)en forbistrede to rke breder sig. Marker revner i den varme hede ...

Som en hard skal forvandles jord til sten.

2.

(iribbene, hyceneme flokkes om hinanden,

om den stakkels ko.

Stakkel stakkel...

B ronde to mmes.

Folket dor af sult...

Regn pisker ned, fra syd.

Skyer kom i susende fart.

Regn og atter regn, så hurtig.

Pa markerne spirer spirerne frem i den vade regn.

Peter linder Madsen.

Plakaten til venstre er fremstillet at Peter Ender Madsen.

Andre har arrangeret:

avisindsamling loppetorv skolekomedie tombola bazar mælkepop pølsebod frugtbod sokkebal pigtradsbal kunstudstilling bogauktion

fodboldkamp mellem lærere og elever hjælpetjeneste

og meget andet.

Forsendelser af mælkepulver til ca. 3000 børn i Madras

fordeles imellem:

Cherian Nagar

(160 spædbørn og 240 større børn).

Social Relief s to aftenskoler (ca. 300 børn).

Mother Teresa's skoler (ca. 500 børn).

Stelle. Maris sociale center

(6 spædbørn og 118 større børn).

Mercy home

(der bl. a. sørger for hjemløse, syge og invalide børn).

Kommuneskolen i Madras.

Til Madras

er hidtil afsendt:

4724 daser sukret, kondenseret mælk (ca. 3 30.680 glas).

4961 kg sødmælkspulver (ca. 198.660 glas).

3200 kg halvskummetmælkspulver (ca.

128.000 glas).

17300 kg skummetmælkspulver (ca.

792.000 glas).

578000 vitaminpiller.

CALCUTTA*

For at kunne hjælpe så mange børn som muligt

og i hvert fald klare de 6000 børn, vi har pataget os, ville vi helst »strække«

de indkomne midler og udelukkende sen­

de skummetmælkspulver, der indeholder de fornødne stoffer og er langt det bil­

ligste.

MEN

Som det ses af listen over forsen delser, sender vi imidlertid forskellig slags mælk til Calcutta og Madras.

I Calcutta beder man om kondenseret mælk af to grunde:

1. Denne mælk er mere nærende (stør­

re fedtindhold) og retter hurtigere de me­

get underernærede børn op.

2. Den kondenserede mælk sendes i då­

ser a 3§7 gr., mens tørmælken sendes i kanistre a 25 kg. Da forholdene i slumskolerne er yderst primitive, er det lettere at blande de sma daser kondense­

ret mælk med vand pa en hygieinisk for­

svarlig made.

I Madras forstar man vort synspunkt med at skaffe mælk til sa mange børn som muligt, og man har den fornødne organi­

sation til at kunne lave mælkeblandingen pa betryggende made. Selv om man også der foretrækker kondenseret mælk, fordi den er mere nærende og lettere fordøje­

lig og endelig hvad der ofte bagatelli­

seres, fordi børnene bedre kan lide den, er man villig til at modtage mælkepul­

veret, dog saledes, at vi — nar midlerne tillader det — sender partier af konden­

seret mælk, sødmælkspulver og halv­

skummetmælkspulver.

D.U.S. for 132.990,40 kr.

, c"..-

Forsendelser

af kondenseret mælk og vitaminer

til ca. 3.000 børn i Calcutta

fordeles imellem:

Mother Teresas 14 skoler

Til Calcutta . er hidtil afsendt:

V

r (ca. 1.434.720 glas).

< 1.028.000 vitaminpiller.

D.U.S. for 219.792,80 kr.

Alle forsendelser er nået frem i god behold

og sendes til Indien med 0. K. På grund af krisen i Mellemøsten sendes mælken for tiden syd om Afrika, hvorfor transporten tager ca. 2 maneder.

Forsyninger til Indien købes i Danmark

og vi retter en hjertelig tak til følgende danske firmaer for de gode varer i per­

fekt emballering. Det sidste er meget vigtigt. Mælk er en mangelvare, der kan sælges til høj pris pa sortbørs i Indien.

Vi sender derfor intet i papirsække, hvor man med et snit af en kniv kan tømme hele sækkens indhold.

A/S KONDENS I NAKSKOV har leve­

ret kondenseret mælk og tørmælk og va­

retaget vore interesser pa bedste made.

A/S MILCO har vist vor indsamling den tillid at overlade os et parti sødmælks- pulver i Madras havn til stærkt reduceret pris.

A/S FERROSAN og A/S DUM EX har hjulpet os med vitaminpiller.

Vi er taknemmelige for den positive ind­

stilling, vi har mødt hos disse firmaer.

c

c

Hele ideen

»Hvis mælken skal gøre nogen nytte, bør der ikke sendes en enkelt kæmpe­

mæssig forsyning, der ikke efterfølges af andre — men snarere regelmæssige, må­

nedlige forsyninger, der gør det muligt for modtagerne at give børnene en regel­

mæssig og uafbrudt ernæring«

Abbe Pierre.

± rapport

E

•o

c

<a

V)

"55

"O

c

(A

<1>

>

"5>

*-

(D

C w V 0 (0 C

(A O)

c c

0)

1

3

Direktøren for det dansk—indiske ingeniørfirma LARSEN & TO UB RO, civilingeniør Hen­

ning Holck-Larsen, der sammen med sine med­

arbejdere i Calcutta og Madras har hjulpet os i vort arbejde, skriver d. 8. august 1967:

Ved mine hyppige besøg i Calcutta har jeg haft lejlighed til at følge fordelingen af den mælk, der sendes ud til indiske børn som gave fra danske skoleelever.

Det er en oplevelse at se uddelingen af mælken — sørgelig og glædelig på sam­

me gang. Sørgelig fordi man forstar, at mange af disse børn lever i en fattigdom, som vi i Danmark ikke kan begribe. Og glædelig fordi man ser ansigterne pa disse børn lyse op, når de stiller i række med deres krus for at få deres mælk og et stykke bart brød. For mange af dem er det ganske sikkert det eneste regelmæs­

sige måltid, de får.

Jeg håber, at de danske givere vil forstå, hvor vigtigt det er at fortsætte denne hjælp og forsikre de gode nonner, der forestar uddelingen, om at de kan regne med regelmæssige forsyninger. De gør et stort uegennyttigt arbejde, og det er mit absolutte indtryk, at intet gar til spilde, og at al den mælk, der sendes fra Dan­

mark, nar frem til de børn, som den er bestemt for.

Henning Holck-Larsen.

Ca. 6000 indiske børn

Minimum 25.000 d.kr.

pr. måned

1 krus kondenseret mælk: 14 øre (lev.

i Indien).

1 krus sødmælk: 11 øre (lev. i Indien).

1 krus halvskummet mælk: 10 øre (lev.

i Indien).

1 krus skummet mælk: 8 øre (lev. i In­

dien).

Skal vi holde op

med at hjælpe nu? Det afhænger ikke kun af Abbe Pierres Klunsere. For ca.

350.000 d.kr. tørmælk er indtil nu af­

sendt i portioner sa nær det ideelle som muligt, men kan det fortsætte? Vi lader spørgsmålet gå videre. Er det for flertallet kun en engangs foreteelse, eller føler man virkelig sit ansvar hver for sig, sa man igen vil gøre en indsats? Mælken bliver kun effektivt udnyttet og med varig gavn, hvis børnene far næringen over en længere periode, minimum tre ar. Hvis dette kan gennemføres, vil børnene kun­

ne passe deres skolegang og derved se­

nere blive i stand til at hjælpe deres landsmænd med opbygningen af deres land.

Næste sending

Den 20. august 67 afsendte vi septem- ber-sendingen, som desværre kun blev pa 13.000 d.kr. Den vil 8. september afga fra Hamborg. Til oktober-sendingen har vi 00000,00 d.kr. De resterende 25.000 d.kr. skal være os i hænde inden 20.

september.

Opfordring til alle danske skoleelever:

GIV 10 ØRE FOR HVERT ÅR, DU IKKE HAR SULTET!

HUSK GIRO 1321 ABBE PIERRE's klunsere

Frimodtsvej 11 Hellerup

Vil I hjælpe med at redde menneske­

liv? Vil I hjælpe disse indiske børn til at få uddannelse, som I selv får det?

Fortsættes den hjælp, som I og jeres kammerater er begyndt på, ikke, vil de 6000 børn højst sandsynligt lide samme skæbne som millioner af deres kammera­

ter, nemlig sultedøden. Var du, hvad der egentlig kun beror på en tilfældighed, født i Indien, ville det være din skæbne;

i stedet er du så priviligeret, at du kan hjælpe!

Giv i taknemlighed over du aldrig har sultet, 10 ører om måneden i det næste år for hvert år du ikke har sultet!

(Eksempel: Er du 10 år giver du 1 kro­

ne om måneden i det næste år) Lav dette arrangement klassevis og send pen­

gene på giro 1321. Det er ikke noget stort krav: de børn Abbe Pierres Klun­

sere sender til far ofte kun et glas mælk til ca. 10 ører i kost om dagen. Prøv at undersøg for hvor meget du får hver dag!

Skynd dig! Det haster, dine indiske kammerater venter! Du er deres eneste chance!

Abbe Pierres Klunsere siger oprigtig tak for den glimrende hjælp, som vi t det forløbne år har modtaget fra ca. 700 skoler i Danmark og fra private bidragydere.

Det er vort håb, at vore mange venner også i år vil hjælpe os med at gen­

nemføre de månedlige forsyninger af mælk og vitaminer. Som det fremgår af brevene fra Indien, er den danske mælk ofte børnenes eneste daglige føde.

Vi håber, at endnu flere skoler vil slutte op om indsamlingen, således at vi ikke bliver nødt til at svigte et eneste af de indiske børn, der stoler på vor hjælp.

Vi vil tillige gerne rette en speciel tak

til følgende fonds, som har hjulpet med udgivelse af brochure og forsendelse af mælk og vitaminer.

Den Berlingske Fond kr. 200,00 Den Sjællandske bonde­

stands Sparekasse kr. 6000,00

Bikuben ...kr. 2000,00

Læsere af »Psykisk Forum« kr. 3000,00

Onkel Williams Fond kr. 3000,00

»Danske venner af S.O.S.

Børnebyerne kr. 500,00

Eivind F.ckbo's dansk­

norske legat kr. 5000,00 Gaver er fradragsberettigede efter gæl­

den regler

Vi er meget taknemlige over den tillid, dan­

ske skoler har vist os ved at lade os for­

valte det store beløb. Det skal pointeres at alle i Abbe Pierres Klunseres komite arbejder fremdeles fuldstændig veder­

lagsfrit. Vi vil altid være beredvillige med oplysninger eL lign. hvis det ønskes.

ABBE PIERREs KLUNSEREs KOMITE I DANMARK består af:

Fru Grete Lauritzen (formand) Civilingenør Søren Dalager

(næstformand).

Hospitalslaborant Lene Allerup (kasserer).

Stud. mag. Leif Littrup (sekretær).

Fysioterapeut Lise Grønborg.

Stud. mag. Inge-Lise Dalager.

Stud. mag. Philip Lauritzen.

Seminarieelev Peter Berthelsen.

Regnskabet er udarbejdet og revideret af statsautoriseret revisor.

6000 indiske børn venter på dansk mælk!

NYE VOLONTØRER TIL INDIEN

Den 25. juli kunne SVALERNE sende et nyt hold volontører ud til Indien. Det drejer sig denne gang om 3 danske og 2 svenske, som i løbet af de kommende måneder skal nå at sætte sig ind i de arbejdsopgaver, som de skal overtage fra volontørerne, som er derude i øjeblikket.

Fra Danmark er udsendt socialrådgiver Willy Nielsen og hans kone Dora Niel­

sen, der er forsorgspædagog. De skal begge arbejde i Cherian Nagar, hvor de­

res uddannelser i særlig grad skulle blive til gavn. Endvidere blev Pierre Lemaitre, der har studeret medicin udsendt, og han skal arbejde i Seva Nilayam, det projekt som SVALERNE støtter.

Fra Sverige udsendtes Ragna Lundquist, der skal overtage den daglige ledelse af projekterne, og omkring d. 1. septem­

ber følges han af sin datter Desire, hvis opgave det bliver, at videreføre og udvik­

le arbejdet med kvindernes batik.

Støttebidrag til volontørernes kost og lo­

gi kan indsendes på giro 1774.

Hvordan Arbejder Svalerne?

Som tidligere nævnt er alt arbejdet i SVALERNE baseret pa frivillig arbejds­

indsats, og det er kun naturligt, at dette sætter et vist præg på arbejdet. Til den negative side kan vi sige, at der er man­

ge ting, som vi gerne ville være i stand til at kunne udføre, men som vi p.g.a.

manglende midler, materiale og arbejds­

tid ikke kan nå eller formidle. Til den positive side kan vi nævne den stær­

kere personlige kontakt med arbejdet, der ligger i, at hver enkelt deltager er med i hele arbejdet fra planlægning til Frankering af kuverter. Dertil kommer, at SVALERNE's idé har kunnet samar­

bejde mennesker af vidt forskellig over­

bevisning i dagligdagens problemer, om et fælles mål og et fælles ønske.

SVALERNE's kontor er åbent to gange om ugen og her mødes de aktive for at løse opgaverne. Hver 14. dag holdes — på en af de ordinære mødeaftener — et arbejdsmøde for de aktive, der har et bestemt arbejdsområde at forvalte. På disse møder drøftes de forskellige opga­

ver, og evt. nye ting tages med i det videre arbejde. Den første fredag i hver

måned afholdes bestyrelsesmøde, hvor de beslutninger, der er afgørende for ar­

bejdet fremover, tages. Udadtil optræder foreningen som en formidler af u-lands- hjælp, idet vi igennem en række arrange­

menter søger at skaffe midler til de to projekter i Indien, som vi har været med til at starte, samt til et tredie projekt, som vi støtter økonomisk og med volon- tørhjælp.

Som et naturligt led i den videst mulige personlige kontakt til arbejdet, som vi søger at holde til vore bidragydere, ind­

går tegningen af fadderskaber som en vigtig faktor. Lige så naturligt er det der­

for, at vi søger at skabe en kontakt mel­

lem børn i Indien og børn her i Dan­

mark, idet vi håber, at danske børn vil være med til at tegne fadderskaber for de børn, som vi i Indien har taget os af i vore projekter. Vi håber, at dette blad vil følge den idé op, som SVALERNE sidste år fremlagde, da vi udsendte bla­

det »U-Landshjælperen« til alle landets skoler. Vi fik mange bidrag og fadder­

skaber, og vi håber derfor på et lige så godt — og måske bedre — resultat i år.

Mange vil måske synes, at de har lyst til at deltage aktivt i SVALERNE's arbejde ved en personlig indsats, og vi vil kun være glade for et sådant initiativ. Vi stræber efter at få lokalforeninger opret-

tet over hele landet, og vi kan foreløbigt henvise til to, nemlig Aalborg og Nykø­

bing Falster. Pa vort kontor har vi op­

rettet et egnskartotek, hvor De altid kan få navn og adresse pa andre SVALE-in- teressere^ i Deres omegn opgivet. Det vigtigste for SVALERNE er stadigt at kunne udbygge vort arbejde, dels i de eksisterende projekter og dels ved at op­

rette nye. Det skorter ikke pa henven­

delser fra befolkningen i Indien, men ba­

sis for en sådan udvidelse, vil altid være viljen hos den danske befolkning til at yde den økonomiske støtte. Vi tror at Abbe Pierre har ret nar han siger: »Selv med alle verdens rigdomme kan man ikke skabe mennesker; men med virkelige mennesker kan man skabe alt, de nødven­

dige penge iberegnet«.

Ole Lindegård.

ABBE PIERREs INTUITION VIDENSKABSMANDENS RESULTAT

fra Berlingske Tidende 8/4-67:

... At der kan go res noget for de mennesker, der sidder ved den nederste bordende i samfun­

det, har man i Indien endnu ikke megen tiltro til, og at der netop er en vekselvirkning mellem en udvikling af social service, sociale goder og storre økonomisk vcekst i et samfund, har man i Indien hidindtil ikke helt villet anerkende.

Snarere har man vieret af den modsatte opfat­

telse, at de sociale programmer måtte vente, indtil okonomien lå bedre.

udtaler direktøren for Danmarks Social- forstningsinstitut, Henning Friis Møller, efter fire måneder i Indien som ekspert.

Direktøren har bistået rådet"tor social Udvikling, FN, med planlægning af un­

dersøgelser og forsknings- og studiepro­

grammer.

Mit ærinde var at bistå rådet med for­

muleringen af de fornødne arbejdspro­

grammer. Dels studier af Indiens sociale forhold, som de afspejler sig gennem ar­

tikler i foreliggende tidsskrifter og viden­

skabelige afhandlinger, der nu søges sam­

menfattet og kommenteret. Dels gen­

nem et oplysningsarbejde over for de opi­

nionsdannende elementer i Indien, her­

under de planlæggende myndigheder.

Malet er også at na ud med en konstruk­

tiv socialpolitik til enkelstaterne med de vidt forskellige sociale problemer og tor­

hold fra stat til stat, som det nu bliver op til disse selv at løse. Ikke mindst at forberede dette er en af de opgaver, Rå­

det for social Udvikling i fremtiden ma lægge megen vægt pa at løse.

Jeg havde fast station i New Delhi, men rejste også rundt og talte med en masse­

mennesker i regeringskredse, inden for private organisationer, erhvervsliv, den akademiske verden, med socialforskere, sociologer og psykologer. Næste vinter er det derefter planen at jeg igen for F.N. og den indiske regering i nogle maneder skal bistå med det mere detal­

jerede forskningsprojekt, hvortil medar­

bejderne allerede er ansat.

Socialpolitik i U-lande omfatter først og fremmest sundhedsvæsen, uddannelse, boligpolitik, familieplanlægning. Men problemerne er mangfoldige fra status for landarbejderen, der ikke selv er jord­

besidder, byernes slumproletariat, enker-

* Rådet, som består af en kreds af betydende indiske personligheder med som formand den tidligere indiske finansminister C. D. Desmukh, har som formål at vække interesse ude i befolkningen for socialpolitik og bidrage til, at en øget for­

ståelse herfor indgår i udviklingsplanerne for Indien.

SK?5écSI

Middelfart

I lighed med Østerbro-aktionen i 1965 vil vi i ar iorsøge at gennemføre en etter- ar ski unserind,samling, i ar. i Middelfart.

Det bliver i ferien 14/10-22/10. Vi me­

ner, at Middelfart vil være ideel, dels for­

di den har en passende størrelse, dels fordi den ligger centralt i landet, saledes at alle »klunserne« har en fair mulighed for at mødes igen.

Men der er et stort forberedelsesarbejde at gøre: Vi skal bruge lastbiler, oplag­

ringsplads, bygning til loppetorv, do til indkvartering etc. Der er dannet en lokal komité al folk, som har erklæret sig vil­

lige til at bruge deres fritid pa at forsøge at organisere dette store arbejde.

Komiteens medlemmer er:

Præsident: Dir. A. Oehlenschlager, Algade 68, Middelfart,

tlf (09) 4112 17 Dir. Gotfred Petersen,

Færøvej 26, Middelfart, tlf (09) 41 0969

Bygmester Mogens Christensen, Hirsevej 2, Middelfart, tlf (09) 41 12 26 Inspektør Knud Brandt,

Hindsgavl slot, Middelfart tlf (09) 41 18 18

Vi appellerer hermed til andre om at hjælpe, hvor det er muligt, komiteen modtager gerne henvendelser af enhver art. Alle der vil deltage bedes melde sig, samt dem der kan patage sig at organisere

»ramassagen«. , x ,

SIDSTE NYT: ^if.(0

)37966

Flemming Chr. Nielsen

Operation EMMAUS

En dansk vurdering af ABBÉ PIERRE's ideer og arbejde

blandt klunsere og i U-lande

Rigt illustreret 112 sider k r . 14,75

F O R L A G E T A R O S

Kontakt

Danmark Tanzania

Middelfart er aflyst. Foreningen vil prøve at finde en anden by, forslag modtages.

Hvad er en dag? Et øjeblik vi næppe tid at skue fik og dig at lutter slige dage vor levetid består.

Hvo er vel den som fræk tør klage han ikke nok af dage faer, lad ham dem sammen regne!

Og ved enhver antegne hvad han pa den har gjort.

Da skal han se, hvis skyld det er hans levetid var kort.

Grundtvig.

I erkendelse af, at et af de største pro­

blemer ved u-landshjælp erdevelstaende landes befolkningers stort set passive og ligegyldige holdning overfor emnet er man fra Mellemfolkelig Samvirke gaet ind i en storslået oplysningskampagne, og man er gaet nye veje.

Man har taget et bestemt u-land frem i søgelyset, nemlig TANZANIA. Det er tanken, at man gennem forståelse og ind­

sigt i problemerne, skal fa en mere vur- deringsdygtig baggrund for u-landspro- blemerne. For det er ikke nok at kende hovedlinierne; er man ikke ganske klar over nuanceringen i problemerne fra land til land, vil for hastige slutninger hurtigt blive truffet. Gennem en alsidig belysning af Tanzania, er det Mellemfol­

kelig Samvirkes hab, at man ma komme til det detaljekendskab, der er nødvendigt for i det hele taget at have en idé om de sociale og politiske problemer, der kæmpes med over det meste af verden.

Materiale af al slags vil kunne rekvireres hos MS tillige bringer TV i no­

vember,' december 6 udsendelser fra anzania, og i september udkommer der en grundbog om landet.

Man kan kun habe arrangementet bliver en succes. Der er sat alle sejl til. Enhver- bør betragte det som en pligt at benytte dette tilbud, der er ingen undskyldning!

Redaktionen vil gerne udtrykke sin store taknemlighed over for trykkeriet OFF- STA, med tak tor den store service og hab om lige sa godt samarbejde i frem­

tiden.