EMMAUS
D A N M A R K
Der h a r h e r i bladet været r e j s t kritik af foreningens og dermed b e s t y r e l s e n s aktivitet e l l e r mangel på samme. Hvorvidt denne kritik e r b e r e t t i g e t , tilkommer det ikke undertegnede a t v u r d e r e , men jeg vil gerne h e r før generalforsamlin
gen forsøge a t b e s k r i v e , e f t e r hvilke p r i n c i p p e r , jeg h a r arbejdet i Abbé P i e r -r e ' s Klunse-re, og jeg t -r o -r , a t denne besk-rivelse vil dække - måske med nuan
c e r - hele b e s t y r e l s e n .
Vort udgangspunkt - a l l e , d e r a r b e j d e r med APK - e r enigheden om en e k s i s t e rende social uretfærdighed h e r i landet, i a n d r e lande og landene imellem, samt ønsket om a t være med til a t afhjælpe denne og t i l a t fremme mulighederne for varig f r e d . Vort middel e r vort a r b e j d e , hvor vi d e l s skaffer materielle g o d e r , d e l s giver os s e l v og a n d r e mulighed for a t opleve e t uselvisk a r b e j d e i fælles
skab med a n d r e , og d e l s provokerer a n d r e til a t få øjnene op f o r problemerne og den løsningsmulighed, d e r ligger i det uselviske a r b e j d e . Vi anvender også v e r b a l provokation n å r vi b e s k r i v e r forholdene for d e mennesker, vi f o r s ø g e r a t hjælpe, men i erkendelse af problemernes komplexitet t a g e r vi som organi
sation ikke stilling til samfundsmæssige å r s a g e r til m i s é r e n , s e l v om vi hver f o r s i g nok h a r en opfattelse, d e r ikke udviser fundamentale d i v e r g e n s e r . Vor s t y r k e e r den positive, fysiske provokation. Den kan samle en række men
n e s k e r , d e r e f t e r min e r f a r i n g r e p r æ s e n t e r e r e t meget bredt spektrum af me
ninger og holdninger, politiske, religiøse m . v .
Samtidig h a r den vist s i g a t vinde gehør i vide k r e d s e i samfundet, et g e h ø r , d e r meget l e t kan forsvinde, hvis foreningen giver udtryk for o p f a t t e l s e r , d e r i den offentlige mening e r nært knyttet til pressionsgrupper e l l e r politiske program
mer med e t b r e d e r e virkefelt end Abbé P i e r r e ' s Klunsere.
Som næstformand kan jeg love, a t bestyrelsen på dette punkt vil fortsætte sin hidtidige k u r s , men som redaktør vil jeg g e r n e , i det omfang, d e r e r p l a d s , å b ne bladets s p a l t e r fcrr en d e b a t , d e r eventuelt kan få medlemmerne til også at engagere s i g andetsteds, hvor d e r e r s t ø r r e mulighed for v e r b a l og anden pro
vokation .
B e s t y r e l s e n s t å r lidt uforstående overfor forskellige bemærkninger om, at den ikke lavede noget. Jeg g å r ud f r a , a t det skyldes a t vi ikke h a r informeret t i l strækkeligt om det s t o r e administrative a r b e j d e , d e r ligger til grund for S . O . S . - Tørmælk og udsendelsen t i l sommerlejre. Hver eneste bidragyder til tørmælk
emmaus
REDAKTIONEN: Red. ADRESSE: Frimodtsvej 1 1 , 29oo Hellerup Leif L i t t r u p (ansv.) Signerede a r t i k l e r udtrykker ikke nødvendigvis P h i l i p Lauritzen redaktionens meninger.
Algot Øhlenschlæger E f t e r t r y k uden bestyrelsens s k r i f t l i g e t i l -Pinn Diderichsen ( l a y out) l a d e l s e f o r b u d t .
h a r modtaget e t takkebrev med de s e n e s t e oplysninger f r a Indien. B r e v e t e r selv
følgelig duplikeret, men afsenderens navn og beløbet e r indføjet med hånden, ligesom jeg h a r formanden mistænkt for endnu i specielle tilfælde a t tilføje en mere personlig t a k .
T i l dette a r b e j d e v i r k e r formanden i r e a l i t e t e n som heltidsansat ulønnet f o r r e t n i n g s f ø r e r , ligesom bestyrelsesmedlemmer og a n d r e ofte indkaldes for a t give en hånd med. Det e r e t enormt administrativt a r b e j d e , men uden d e t t e , t r o r jeg ikke, vi havde fået den s u c c e s , vi h a r . Som altid v i r k e r administration sikkert også h e r som en bremse på udfarende k r a f t ; det e r s å op til medlemmerne a t a f g ø r e , om man s k a l fortsætte med S . O . S .-Tørmælk indtil den løber t ø r , e l l e r om man skal standse t i l fordel for noget andet, d e r også meget l e t havner i a d ministration. Indtil medlemmerne på en generalforsamling h a r vedtaget andet, a g t e r b e s t y r e l s e n a t f o r t s æ t t e med de ulemper, det måtte medføre.
Har b e s t y r e l s e n været passiv m . h . t . klunseraktioner, e r det bevidst, idet vi d e l s ikke s e l v h a r tid til a t lede dem, d e l s gerne vil give a n d r e mulighed for a t a r r a n g e r e dem og derved s i k r e , a t vi f å r f l e r e folk, d e r kender dette a r b e j d e . Det h a r i det hele taget været b e s t y r e l s e n s politik lige f r a før foreningens s t a r t a t forsøge a t s i k r e kontinuiteten med kvalificerede folk. Det e r e t meget s t o r t problem i mange f o r e n i n g e r , men det s e r foreløbig ud t i l , a t det vil lykkes f o r o s .
Samtidig e r det v o r t håb, a t d e r herigennem vil o p s t å grupper rundt om i l a n d e t , d e r kan fortsætte den d e c e n t r a l i s e r i n g , d e r blev s t a r t e t med oprettelsen af Arhusgruppen. Disse grupper må arbejde under bestyrelsens overopsyn, da den i s i d s t e ende h a r a n s v a r e t f o r a t indsamle e r f a r i n g e r , og det må i den f o r bindelse v æ r e k l a r t , a t jo n æ r m e r e , man e r København, jo mere udsat e r man for b e s t y r e l s e n direkte støtte og indblanding.
Vort o r g a n i s a t o r i s k e mål må v æ r e , a t d e r over hele landet, også i København, findes grupper e l l e r lokalforeninger, og a t d e r s å findes landsorganisation med besluttende o r g a n e r r e p r æ s e n t e r e n d e lokalforeningerne. Disse skal have ud
s t r a k t myndighed t i l a t afholde aktioner inden f o r d e r e s eget område, idet lands
organisationen s å blot skal være koordinator samt garant f o r , at arbejdet ud
f ø r e s i overensstemmelse med Abbé P i e r r e ' s i d e e r . Jeg t r o r og h å b e r , a t vi e r godt på v e j henimod sådanne tilstande; hvorvidt v i a l l e r e d e nu skal s t r u k t u r a -l i s e r e dem, s t i -l -l e r jeg mig mere tviv-lende over f o r . Jeg t r o r , vi ska-l vente mindst e t å r . Og s e s å a t få tømt nogle stationsbyer i bededagsferien. . .
Leif Littrup 2
Det enkelte menneskes engagement m.h.t. politisk og u landshjælp
Da indlæget i "Emmaus" n r . 2 e f t e r sigende skulle have skabt megen debat om, hvilken tåbe d e r dog stod bagved de o r d , skal jeg h e r forsøge at gøre " s i t u a t i o nen" helt k l a r og derved forebygge eventuelle m i s f o r s t å e l s e r :
Det h a r ikke v æ r e t , og e r heller ikke min hensigt a t skabe et socialt-partipoli
t i s k - a r b e j d e . Det h a r jo, d e s v æ r r e , vist s i g , a t intet af de i øjeblikket e k s i s t e r e n d e p a r t i e r i Danmark kan s t å mål med de i d e e r a n g . u-landshjælp (og s å meget andet), som vi ( d . v . s . foreningens medlemmer) h a r . - Men d e r f o r e r det alligevel min opfattelse, a t man sagtens kan benytte a d s k . idéer f r a de " s o c i a l i s t p a r t i e r " , vi h a r i dagens Danmark. Hvis vi derimod skal til at hente e t ide
grundlag f r a den nuværende r e g e r i n g s t r e p a r t i e r , kommer det ganske givet til at h a l t e .
M . h . t . det nævnte begreb "revolution", vil jeg igennem c i t a t e r f r a henholdsvis Ole Grunbaum og naturligvis Abbé P i e r r e forsøge a t k l a r g ø r e , hvad jeg mente i mit f o r r i g e indlæg:
- "revolution kan betyde s å mange f o r s k , ting; det kan betyde en vis udvikling inden for e t meget kort tidsrum (ændring af institutioner f r a dag til dag over en bred kam i samfundet) - og da sådanne ofte e r blodige, kan det alene betyde en blodig magtovertagelse. - Endvidere e r revolution u k l a r t , som r e g e l mener til
hængeren s t i l s t a n d . Der e r nemlig ikke noget e n t e n / e l l e r mellem evolution og revolution" En evolution f ø r e r meget ofte til blodsudgydelse, en revolution f o r h i n d r e r tit vold.
En evolution f o r e g å r i r y k , fordi nok kan menneskets bevidsthed udvikle s i g f r a dag t i l d a g , men institutionerne h a r en evne til a t blive ved med at e k s i s t e r e , s e l v om eksitensberettigelsen e r væk. Disse tomme institutioner e r til enhver tid s u p e r r e a k t i o n æ r e . De kan ikke udvikles, de kan kun a n s k a f f e s . Kampen mod dem e r vigtig, fordi de t i l enhver tid udgør en f a r e for demokrati og humant frem
s k r i d t . Hvis a l t s å man vil undgå blodsudgydelse og vold, må man stadigt a r b e j d e på a t nedbryde d i s s e forældede institutioner.
-Der bør nemlig v æ r e e t andet alternativ end vold. Men det e r ikke a l t i d , d e r e r d e t . "
Såvidt Ole Grunbaum; og lad o s s å s e , hvad Abbé P i e r r e mener om "den t r e d j e verdens" problemer ( h e r med henblik på A l g i e r ' s frihedskamp):
- "lad os ikke v æ r e f a r i s æ e r e e l l e r h y k l e r e . Det a l g i c r s k e drama angår ikke blot F r a n k r i g , noget lignende h a r udspillet s i g i alle lande, hvor europæerne h a r kolo n i s e r e t , og hvor de h a r påtaget s i g a n s v a r for gode og dårlige virkninger, d e r hænger sammen med dette menneskeværk. Dette drama e r et fælles samvittigheds
spørgsmål for a l l e folk, som l e v e r under lykkeligere vilkår end de fleste af jor
dens befolkning. Det gør s i g gældende på talrige s t e d e r , hvor vi alle - - De som vi - - i lange t i d e r h a r indtaget en holdning, som må kaldes v æ r r e end ligegyldig
hed. Hvad jeg h e r s i g e r e r y d e r s t a l v o r l i g t . Blinde og tåber som vi har v æ r e t , h a r denne holdning gjort o s selvtilfredse og småligt forfængelige; den har d y s s e t vor samvittighed i S Ø V T L, fordi vi bildte o s ind a t være a n d r e folkeslags ædle v e l g ø r e r e " .
-Her g ø r e s d e r k l a r t udtryk f o r , at Abbd P i e r r e ikke kan t o l e r e r e vor ligegyl
dighed, men a t vi må engagere os i tilværelsens alvorligste problemer (skabt af menneskehænder) med 100 p e t . - Derfor min opfordring i bladet til hver e n kelt medlems ui n d r e " revolution.
Abbé P i e r r e f o r t s æ t t e r : - "Men velgørenhed e r ikke kærlighed. Når man, som det e r sket i vort århundrede, d y r k e r det som en erstatning for kærlighed, bli
v e r den ien kilde t i l forbandelse. Tydligere og tydligere s e r vi virkningen af no
g e t , som e r særegnet for vor generation: Vi e r anbragt midt i begivenheder af e t verdensomspændende omfang, og vi slipper ikke for den indlysende sandhed, a t a l t , hvad d e r ikke e r forenet med menneskekærlighed, e r a b s u r d og ødelæg
g e n d e . "
Og han g å r v i d e r e : "Det d e r s k e r i denne henseende e r e t sammenspil af t a l -r i g e omstændighede-r, som h a -r åbnet øjnene på d e fa-rvede folkeslag. De h a -r s e t den hvide mand benytte s i g af mange udtryksmidler: radioen, filmen, tryksager, billedhefter. De h a r oplevet, hvordan krigen mobiliserede og tr a n s p o r t e r e d e ^ mængder af mennesker f r a Asiens og Afrikas fattigste l a n d e , og sendte dem pa kryds og t v æ r s ud o v e r jorden. Krigen h a r også l æ r t dem, hvilken ubegrænse
d e uovervindelige våben, den hvide mand r å d e d e over t i l a t f o r s v a r e s i g s e l v med, sine r e t t i g h e d e r , sine i n t e r e s s e r . De h a r s e t , hvorledes s t o r e områder i d e r e s lande i løbet af få dage kunne dækkes af h e l e b y e r , som den hvide mands teknik tryllede f r e m , byer som synes o s primitive, men f o r dem r e p r æ s e n t e r e r den vildeste luksus i sammenligning med d e r e s egne l i v s v i l k å r . "
"De h a r s e t a l t d e t t e . De e r blevet lokket e l l e r tvunget af o s til a t o f r e l i v og blod for sammen med o s a t f o r s v a r e friheden og retfærdigheden - det f o r t æ l l e r man dem ihvertfald. - - Vel - hvordan skulle de s å kunne undgå a t få en helt ny ind
stilling? De tænkte naturligvis: " N å r frihedens og retfærdighedens fjender e r b e s e j r e t , s å vil d e s t æ r k e våben og s t o r e midler blive s t i l l e t t i l rådighed f o r den anden k r i g , den e n e s t e som e r skøn, den e n e s t e som ikke e r tvetydig eller-f a l s k , nemlig krigen mod v o r e s eller-fattigdom". Men d a verdenskrigen endte i 194-5, s å de lige på en gang, hvorledes den hvide mand, ja a l l e d e hvide folkeslag igen blev s å besynderligt tålmodige, n å r det d r e j e d e s i g om a n d r e s l i d e l s e . Plud
selig blev d e k l a r o v e r , a t man på en e l l e r anden måde havde betragtet dem, og d i s s e talløse folkeslag, som i å r h u n d r e d e r , ja måske å r t u s i n d e r h a r l i d t , som kun e t d y r kan l i d e , fordi det ikke ved, a t det l i d e r - d e e r i d a g , verden o v e r , blevet mere menneskelige og d e r f o r i stand t i l a t erkende d e r e s l i d e l s e . De kan ikke længere a c c e p t e r e , d e kan ikke længere b æ r e , a t dette f o r t s æ t t e r . Dette ' e r , hvad psykisk eksplosion betyder" .
-Abbé P i e r r e s i g e r o g s å : - " S e på v o r e unge, e r d e lykkelige? e l s k e r de livet?
h a r d e virkelig opnået glæde ved tilværelsen? De kender s v a r e t bedre end jeg.
De ved godt, a t samtidig med a t D e r e s lande e r s k r e d e t frem til en velfærd, som a l l e folk ønsker s i g , h a r d e mindre glæde i behold end s å mange a n d r e folk og skænker d e r e s ungdom f æ r r e håb og mindre livsmod. Når de unge hos Dem^
og a n d r e s t e d e r k a s t e r s i g ud i tåbelige, besynderlige, hidsige o p l e v e l s e r , s å ved De godt, a t dette ikke e r et tegn på ondskab hos de unge, men på l e d e ,- l e d e ved den livsform, d e r venter dem. Dette h a r man konstateret a l l e a n d r e s t e d e r med samme levestandard som hos Dem, og det giver os noget a t tænke p å . " -Og som det s i d s t e citat f r a den t a l e , som Abbé P i e r r e holdt i Danmark d . 1 9 . november 1959:
- " D e t e r indlysende, a t det s t æ r k e s t e grundlag nu t i l dags for kommunismens indflydelse på a l v e r d e n s handlekraftige og offervillige, ærlige ungdom- det d e r b e v i r k e r , a t s å mange s l u t t e r s i g til d e n , e r brudstykker af det evangelium, som vi h a r ringeagtet, ja nærmest smidt på l o s s e p l a d s e n ; men som kommunismen h a r samlet op igen og s a t sammen med sine egne falske i d e e r .
Vil vi v æ r e istand t i l a t give evangeliet nyt og s t æ r k e r e l i v og således b e v i s e , a t l y s e t d e r f r a vil en frivillig og offervillig tjeneste af kærlighed t i l v o r e med
mennesker i nød v æ r e mere virksom end a l l e befalinger f r a en s t a t og dens po
l i t i ? "
-Kommentarer t u r d e v æ r e overflødige.
Altså en a k t i v , bevidst klunser-forening.
Ole llum Hansen.
4
. • />*• y
*->• >/ t ^ »V. -..• |