Abbe Pierres Klunsere i Danmark Christianshavns Voldgade 43
1424 KBbenha« K København d. 51.lo.71«
Til alle medlemmerj Herned indkaldes til ordinær
SLMlklAE. 1 Århus lør/søn d- 27--28.november.
Emnet Svalerne Klunserne.
Begrundelsen for at lave et seminar om dette emne var den, at der-så vidt vi kan skønne-blandt klunsere hersker en fatal mangel på viden om den anden forening i Danmark,der arbejder ud fra Abbe Pierres ideer,nemlig U-landsforemngen
svalerne. , ,
Formålet med seminaret er derfor,at udbedre denne mangel på viden og gennem gruppediskussioner evt. at nå frem til et samarbejdsgrundlag.
Program!
lør.d. 2 7 . kl. 14-17.3o: oplæg + g r u p p®drøfteiser kl. 1 7 . 3 0 - 1 8 : referater fra grupperne
lørdag
aften : fest (hvis vi kan få fat i klunserfilmen vilden blive vist for interesserede) søndag d
.28.kl.lo
-12:paneldebat.
Oplæggene har vi delt i 2 kategorier:
1) Orientering
om Svalerne v/ Lars om Klunserne v/ Leif
om SOS-tørmælk v/ fru Lauritzen
2) Samarbejdsmuligheder v/Lars.Hannibal,Lisbet Efter oplæggene,som vil vare lo-l5 min. hver,bliver der dan net grupper som skal drøfte de foreslåede samarbejdsmulig-heder+nogle flere,foreløbig kan nævnes:
Total sammensmeltning af foreningerne
Adskilte foreninger med fælles hovedorganisation . . . Fælles blad
hertil kommer selvfølgelig det vigtigste gruppedeltagernes egne ideer og forslag.
De spørgsmål,der måtte komme i grupperne,har vi tænkt os at få besvaret i paneldebatten søndag formiddag,hvor besty
relses medlemmer og andre kompetente personer vil få sæde i svarpanelet!
Vi ses i Århus
_ , ^ , , Hilsen Århus-gruppen.
Praktiske oplysningen 3ted:Viby Amtsgymnasium
BUS nr.lo(den der går til Lundshøj).Den går oa.hver halve time fra Banegården(den holder ved SAS-kontoret).Tag med til ende
stationen. Her ligger Viby Amtsgymnasium.
-Overnatning: samme sted - medbring sovepose og (hvis du fore
trækker at sove blødt) o^så luftmadras.
-Generalforsamlings samme sted.
"Mad: vi skal prøve at ordne det billigst muligt.
LOVEl
•for« -for«r Si I Foreningens navn er Abbe Pierr«* »i...i Danmark.
Foreningens hjemsted er København.
§2i Foreningens formil er
1« At igangsatte klunseraktioner (raaas-aager) i Danmark og derigennem og pi an
den mide fremskaffe midler til stette af u-landsarbejde og socialt arbejde i Dan-mark«
2. At fens idie deltagelse af danske unge i abbe Pierres internationale arbejdslejre 3* At udbrede kendskabet til abbe Pierres ideer og til u-landsarbejde i almindelig
hed.
§3* Som medlemmer kan optages personer, der bar deltaget i klunseraktioner i Danmark, Pranktig eller andre lande.
Poreningens bestyrelse afgør om denne be
tingelse er opfyldt ved optagelse af med
lemmer,
S/4: Hvert medlem betaler et årskontingent, hvis størrelse fastsattes af hvert &rs generalforsamling for det løbende år.
$5* Foreningen ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, der vælges af generalforsam
lingen blandt foreningens medlemmer.
På den stiftende generalforsamling vælges syv bestyrelsesmedlemmer. Heraf vælges to for et år, to for to år og tre for tre år.
Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i årets løb, kan bestyrelpen supplere sig ved et nyt medlem, hvilket vålg skal fore
ligges den følgende ordinære generalfor
samling til godkendelse.
Bestyrelsen vælger selv af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær. Sekretæren fører protokol over bestyrelsesmøder og generalforsam
linger.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen er tilstede.
Beslutninger træffes ved simpel stemme
flerhed, i tilfælde af stemmelighed er forslaget forkastet.
$6« Bestyrelsen kan nedsætte udvalg af med
lemmer til særlige opgaver, og medlemmer af sådanne udvalg kan, såfremt bestyrel
sen vedtager det, deltage i bestyrelses
møder uden stemmeret.
»*\bbé Pttrnftb \<LLuu~i~^e-r'e
-e-n, t Daururyvaun le.
Bestyrelsen kan udpege tillidsmænd i om
råder uden for København, og bestyrelsen bestemmer da såuannes arbejde- og kompe-tanceområde.
§7* Poreningen tegnes af formanden eller næstformanden og kasserer og yderligere et medlem. Bestyrelsen kan give prokura.
§8i Foreningens regnskabsår er 1. september - 31. august.
Foreningens regnskab revideres af en kritisk revisor og af en statsautorise ret revisor, der begge væges af general
forsamlingen.
§9i Generalforsamlingen er foreningens høje
ste myndighed.
Den ordinære generalforsamling afholdes i hvert års oktober eller november måned og indkaldes med 14 dages varsel ved ikke-anbefal ét brev til hvert medlem.
Indkaldelse skal indeholde dagsorden, der mindst skal omfatte følgende punkter.
1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3* Forelæggelse af det reviderede regnskab.
4* Valg af bestyrelse og revisorer.
5» Behandling af indkomne forslag.
6. Fastsættelse af det årlige kontingent.
7« Planer for det kommende år.
8. Eventuelt.
Forslag fra medlemmer, som ønskes behandl let på den ordinære generalforsamling, må være indsendt til bestyrelsen inden 1%
september.
Ekstraordinær generalforsamling kan når-somhelst med samme varsel indkaldes af be
styrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen med samme varsel, når det forlanges skriftligt af 2° medlemmer, der eamtidig angiver dags
orden og forpligter sig til at dække por
toomkostningerne ved en sådan ekstraordi
nær generalforsamling.
Stemmeret kan udøves ved fuldmagt til et medlem - dog at intet medlem kan afgive mere end tre stemmer incl. medlemmets egen stemme.
§los Ændringer til nærværende love kan vedtages på en generalforsamling, såfremt ændrings forslaget fremgår af den udsendte dagsorder og vedtages med to trediedels majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte.
s
$11i Foreningen kan ophæves, dersom det vedtaget
•f to på hinanden følgende generalforsam
linger, hvoraf den ene skal være ordinær, p& samme vilkår som i §lo anført«
I dette tilfælde kan fuldmagt ikke benyttea Ved foreningens ophævelse tilfalder dens formue U-landsforeningen SVALERNE.
Således vedtaget på den stiftende generalforsam
ling den 13« november 1966, og med en enkelt rettelse på generalforsamling den 9. november 1960.
Underskrevet 19661 Grete Lauritsen (formand) C.P.Lauritzen (dir.) / Søren Dalager (sekr.)
HAKllfL5T LMMAU
INDLEDNING
Navnet på vor bevægelse er navnet på en by i Palæstina, hvor desparate mennesker genfandt håbet. Dette navn vi«
ser alle, troende såvel som ikke-troende, vor falles o«
verbevisning om, at kærlighed alene kan forene o« og hjælpe os fremad.
rmmaus-bevægel sen opstod i november 19^9 ved mødet mel
lem :
folk, som havde indset, at de tilhørte en privilige-ret klasse, og forstået det sociale ansvar, de derved har i en uretfærdig verden og
folk, som ikke længere havde noget at leve for.
Disse mennesker besluttede at forene deres anstrengel«
ser og vilje, for at hjælpe hinanden såvel som de, der lider nød, fordi de mener, at man kan frelse sig selv ved at frelse andre.
Samfundene blev dannede for at fuldføre dette, de ar*
bejder for at leve og give.
Endvidere dannedes grupper af venner eller frivillige, som skal kæmpe ude i samfundet.
1.VOR LOV:
er den lov,af hvilken et meningsfuldt liv, sand fred og glæde for alle men.
nesker og samfund afhængert
."TJEN FØR DIG SELV DE, SOM ER RINGERE STILLET"
"HJÆLP FØRST DEM, SOM LIDER MEST"
2.VOR FASTE TRO 1
•r, at enhver stræben efter retfærdig-hed og følgelig fred blandt mennesker,
•å udføres i respekt for denne lov.
3.VORT MÅL:
er gennem vore handlinger at hjælpe alle mennesker, alle samfund og alle nationer til at leve og realisere sig selv gennem retfærdighed, forståelse og værdighed.
4. VOR METODE:
er baseret på«skabelse, støtte og opmuntring af kredse, hvor alle fø.
•*£ frie og respekterede, kan op«
fylde deres egne behov og hjælpe hin«
anden.
5.VORT VIGTIGSTE MIDDEL:
er, hvor det er gennemførligt) klunserarbeJdet, som gengiver tingene deres værdi og forøger mulighederne for øjeblikkelig hjælp til* de, der li
der nød.
6.ALLE ANDRE MIDLER:
som gør det muligt at vække samvit
tigheden og tvivlen, må ligeledes an
vendes for at hjælpe eller få andre til at hjælpe nødstedte mennesker, tage del i deres bekymringer og kampe, per«
sonlige og samfundsmæssige, indtil hvert enkelt ondes rødder forsvinder.
7.VOR FRIHED:
I fuldførelsen af sit hverv er EM-MAUS ikke underordnet noget andet ide
al end det, som er udtrykt i dette ma
nifest, eller nogen anden myndighed end den, dør ligger i bevægelsen,i o«
verensstemmeIse med dens egen beskaf«
fenhed. Den arbejder i overensstemmel«
se med erklæringen om menneskerettig«
hederne, antaget af FN, o* i overens«
stemmel se med retfærdige Sove i et«
hvert samfund eller %nhver nation, u«
dem politisk, racemæssig, sproglig, åndelig eller anden diakriminifion.
En accept af indholdet i dette mani«
fest er det eneste, der kræves af et menneske, som ønsker at tage del i vor aktivitet.
8.VORE MEDLEMMER:
Dette manifest udgør døt enkle og nøj«
agtige grundlag for Emmaus-bevæge1 sen.
Det må antages og efterleves af enhver gruppe, som ønsker at blive aktive med
lemmer.
66666666666666666666666666666666666666666666666666 Vedtaget i Børn, d.24.maj 1969, på Emmaus-bøvægølsens føV«
L M H A U 6 2 2 2
Emiaaua var et sted,hvor de elen
dige genfandt håbet,og da Abbe Pierre i sin tid oprettede de første Emmaussamfund,var hensigten den,at skabe et alternativ for de udstødte af samfundet. Et sted hvor man bliver akcepteret,som den man er. Vores 2. re<?el har denne ordlyds
-Ingen bliver bedømt efter andet -end hans menneskeværdi nu,uanset -fortid.
Dette er en del af vor ideologi.
Ken nu er der kommet et nyt cir
kulære, som skal udfyldes,før man er kvalificeret til at komme i et Emmaussamfund. I dette skal oply
ses,om man har afbrudt uddannelse, eller om opholdet i samfundet vil virke til gene for en eventuel ud
dannelse. ER det tilfældet er man ikke egnet. Endvidere skal man have forældrenes tilsagn,uanset alder.
Min konklusion er dennes ER man på kant med samfundet, og søger et alternativ til 'rotteræset1 er Emmaus ikke længere en mulighed.
Efter Frederiksberglejren var der et sådant ungt par,der gerne ville
i et Emmaussamfund. Herhjemme var det desværre en umulighed, man prøvede så Stockholm. Efter at have klargjort situationen og for
talt, at de to unge var uden op
holdssted, fik man dette svars Vi tager ikke imod sådanne vagabonder.
Citat slut.
Med førnævnte cirkulære og sidst
nævnte episode har Emmaus,efter min mening,forfejlet sin mission,
°é> jeg synes at vi på ny bør have vores ideologi op til debat.
Jeg synes med andre ord,at vi fjer
ner os fra vores oprindelige ide, og nærmer os en effektivitetsma-skine,der spytter penge til
u-landene,men intet efterlader til den enkelte.
Jeg håber på svar.
NB s Jeg synes at Frederiksberglej
ren var et slående eksempel på,at vi bør bestræbe os på at overholde vores aldersgrænse, så vidt muligt.
Olaf Christensen.
BESTYRELSESMØDE lørdag d.3o.lo fra kl 14-23.45
Følgende punkter blev behand
lede .
Generalforsamling og seminar Overskud fra Frederiksberg-le jren.Frederiksbergs andel er foreslået til lejligheds-projekt for enlige mødre.
Bestyrelsen positiv,men afgø
relsen træffes også af den gruppe,der har lavet lejren.
Efter_samme gruppes indstil
ling -4 til SOS tørmælk.
Ålborgsamfundet ved Jytte.
Chantier i København søges etableret.
Århus klunsernes aktivitet.
Samarbejde med en Trop fra Det danske Spejderkorps.Be
styrelsen vedtog at fratage denne trops muligheder for at deltage en bloc i fremti
dige klunseraktioner.
Lisbeth.
RESULTATER OG PRINCIPPER Vi har modtaget et langt læser
brev fra Jørgen Olsen, Sørup.
Da det ville fordyre bladet væ
sentligt, hvis vi lod det trykke normalt,er vi (Jørgen og redaktio
nen) blevet enige om at duplikere det og lægge det som bilag med dette nummer.