Nu er det selvfølgelig stærkt begrænset, hvor meget man kommer til at Kende et klun
ser samfund, når man er der i lo dage, især når 4 bi aisse er søn- og helligdage, og det er også en lidt tvivlsom fordel for samfun
det, så jeg vil ikke opfordre alt for kraf
tigt til at gøre den slags, da det kan virke forstyrrende på samfundets liv. Van diskute
rede længe frem o& tilbage, inden man gav mig lov til at komme, efter at jeg havde skrevet til dem. Jeg tror dog ikke, de fortrød det,
°£ je£ befandt mig i hvert fald udmærket der.
Undertegnede var og arbejdede i juleferien i Smmaus-samfundet i Helsinki. Fan kommer ikke til at kende menneskene særlig godt på så kort tid; men man når da at få lidt at vide om, hvordan de gør det rent praktisk, og man får udvekslet synspunkter.
3rr.ir.au s i Helsinki (foreløbig det eneste i Finland) har to afdelinger, men med samme komité. Den ene har eksisteret i 4 år og den anden i 3 meneder. Førstnævnte ligger i by
ens centrum og består af 11 ældre mænd incl.
den franske responsable og den belgiske ad-'joint. Det er sædvanligvis mest hensigtsmæs
sigt, hvis aet hele i et samfund ligger på et eller to steder; men det har man ikke kun
net gøre her: it sted har man et køkken og en stue, hvor samfundets medlemmer spiser borgen- oe aftensmad, og i et par værelser derovenpå sover de. &t par hundrede meter der fra ligger butikken, som er dobbelt så stor som den i Nørre Tranders, i et værelse i en sidegade spiser man middagsmad sammen med J -• 5 faste og løse frivillige. Cg så har man ellers forskellige andre steder i byen ind
rettet værksteder, hvor samfundets medlem"14
er travlt, beskeftiget med intens f o r a r b e j d
ning af de indkomne objekter (det er stort set kun responsabien, måske med hjælp a* e
par frivillige , der kører ramassage)»
de ofte Kommer til at se ud som nye og ind
bringer meget mere end bric-a-brac 'en i sommerlejrene, hvor man ikke har tid til re meget af den slags. Dette samfund giver g°d halvdelen af overskuddet til intern hjælp»
aer først o# fremmest går til Lappland; ffien
det første, jeg lavede da jeg kom, var at hjælpe med at lave nogle julegodteposer til
ensomme mennesker på byens hospitaler.
I Lappland gør man bl.a. det, at man sa»ar"
bejder med kirke og myndigheder om støtte til unge derfra, som ellers ikke ville have kunnet klare en uddannelse og derfor ville
være rejst til Sverige, hvad mange finner gør, og dér fået det dårligst betalte arbej
de.
Der er det specielle ved det finske Emmaus»
at man kun samler og sælger bric-a-brac -gen-stande. Samle produktvarer kan simpelt hen ikke betale sig.
lien anaen afdeling, der ligger i en af byens forstæder og som giver alle pengene til de finske svalers projekter i Peru, hvortil og
så næsten halvdelen af den anden afdelings indtjening går, kan næppe kaldes et samfund, idet indsamling, sortering og salg varetages af to unge mennesker, der bor hjemme hos ko
nen og forældrene. En del andre hjælper dem af og til, men disse to leve-' af det.
Ven deres bygning må ikke anvencies til bebo
else. Og måske vil det offentlige snart pil
le deri ned; men så har men de-, tænkt sifcT »at få fat i en ny. Den blev nu beboet lor kort tid alligevel, idet samfundet fra FnUsinge (iiltuna) i Sverige holdt deres juleferie der. fin en interessant diskussion med lederen (ferfra. Han er fransk, var respon
sable i Helsinki før den nuværende, og før igen var han 9 år i Peru. Han er af den op
fattelse, at Smmaus kun burde støtte u-lands-arbejde, og så måtte det være det
offentlig-es opgave at tage sig af "lokalt, socialt ar
bejde". (|»en så kunne man jo også sige, at det er u-landenes regeringers opgave at ta
ge sig af deres problemer, 0£, et sådant syn
spunkt kunne vi i hvert fald aldrig finde På at rende rundt med). Da denne mening u-den tvivl har en hel del tilslutning også i vore rækker, var det måske en ide at dvæle lidt ved den. Det er klart, naturligt og glædeligt, at unge mennesker lettest kan bringes til at føle noget for og solidari
sere sig med u-landene, hvor det går ud c-ver uskyldige børn osv.j rr.en vi må ikke gl
emme, at de ældre (inol. my ndighederne og den offentlige opinion, som vi hele tiden må sarge for at holde os gode venner med)
har sværere ved at opfatte og forstå pro
blemerne, jo længere væk de findes, og des
uden er der stadig sit for mange, der mener, at vi skal feje for vores egen dør først, hvilket i denne sammenhæng betyder, at vi skal hjælpe Grønland, før vi tager fat på de andre i stedet for at give
HJ/t'LF FC3ST, HVCR tf AH LID5R JfSST!
Så vi må nok hellere blive ved med at give en vis brøkdel af vor indtjening til hjem
lige formål.
Cg mens jeg nu er ved at skrive! Prøv at for
klare Paul., hvis han ikke allerede er blevet klar over det, hvor dårlig en ide det er at iav« lejre og samfund midt i en storby. Selv om der lod til at være skabt et nogenlunde godt miljø for klunserne i det finske sam
fund, erkendte man klart at det var bedre, om det lå et mere fredeligt sted, og efter det kenskab jeg har til den sag, lå de fles
te mislykkede og ineffektive lejre i 1969 og 1970 i henholdsvis København og Lyon.
Jørgen Olsen
(Det var mig der ordnede "ulandsklunserne" ) p.S.i Måske er det ikke nogen god ide at sammenslutte vore Svaler og Klunsere, så h?vde_man nok gjort det) men i Finland har de fælles blad.
OBS! OBS!
I o a e > s » ! ATTOLKJ v^W,MtPl-l«|TSOM idLaJKJfetn.
Som nswnt i aidate nr. mangler vi senest 1. juni en aflåser for Uffe til kontoret. Skulle nogen v«re interesseret i, »o« milit«r-nagter at blivs udstationeret hertil kan de henvende sig tdl kon-toret og fA menuer« oplysninger«
Det er osse »uligt for militærnægtere at blive udstationeret i Eamaus-Aalborg«
Der ko» 4 henvendelser til kontoret an«, liste over klunsere fra saame by »d henblik på dannelse af lokalgrupper. Hvordan arbejdet akrider f™" vide. do« ikke. - Hen lokalgrupper opfordre, til at
Stella Maris 5-12.7°
U D m S A G j A r £ > T 2 . I L V £ 1
PBOOtltTfE, , IDSJR. *"1k£ feT^TTt.
F B A ^£_MT01rTllA.kL"r tOMI^M 49*0
Missionaries of Charity Amman, Jordan
d. I.II.70
Kære abbé Pierres klunsere.
Vi vil gerne sige tak til hver enkelt for denne gave, der sender en stråle af glæde og håb til befolkningen her.
I selve Amman har vi 3 centre, hvor vi hjæl
per efter bedste evne. Vi har en læge, så at vi kan give lægehjælp og medicin, hvilket for øjeblikket er det mest nødvendige.
Ved hjælp af en vogn kan vi besøge seks landsbyer rundt om Amman og gøre noget mere for dem, der har lidt så meget. Med jeres venlige gave ser vi en lysere fremtid i mø
de for befolkningen her.
Med venlig hilsen søster Damiøn
Jerusalem d. 3o dec. 1970
Jeg ville vare taknemmelig, hvis De ville brin
ge abbe Pierres klunsere min mest hjertelige tak« Denne hjalp fra menneske til menneske rundt OB i verden er vért største håb om fred*
Pengene vil blive brugt til betaling af en am
bulant klinik, som vi netop havde købt til Metrenes arbejde*
Med taknemmelighed Join G« Nolan
€
og Jeg ville gerne dele nogle af vore er
faringer i det slum, hvor vi lige har startet vores nye projekt,med jer*
En ny koloni opstod næsten i løbet af en nat nar Adyar flodbredden da omkring 4oo familier blev sat p& gaden i et slumkvarter i byen* D®
er totalt isolerede fra andre og er ladt til
bage uden resourcer* I oktober besøgte vi o®
rådet, og da vi blev klare over familiernes forhold anmodede vi omgående nogle organisatio«
aer om samarbejde* *••**• Vi fandt sammen med fcftumbeboerne, holdt møde med dem og begyndte at organisere arbejdet* En skole blev startet for børnene i området, 2 lærere blev udnævnt til at tage sig af 80 fattige børn mellem 6 og 8 år. Middagsmåltider organiseres for skole børnene v*hj*a mælken givet af jeres organiser tion* Et slumapotek, som er åbent 2 gange ugl*
med 2 lager til at tilse patienterne blev star tet* Frivillige fra Stella Maris College og medlemmer af Civil Service International tager ud til området 2 gange ugl* Vores socialrådgi
ver besøger kolonien 3 gange ugl. og hjælper lærerne med at gennemføre aktiviteter osse ef
ter skole-^den* Indtil nu bliver syklasser undervist af en af lærerne og hjemmebesøg gen
nemføres regelmæssigt*
Vi planlægger i nær fremtid at starte en køk
kenhave for slumbeboerne*
• * * •
M* Eanswida
Cape Comorin 1*2*71
Pengene ( Rs 5944*13 • *r* 6000.- ) vil ude
lukkende blive anvendt til logi, mad, tøj og uddannelse til oa* loo børn, som kom til os for nogle år siden - de var alle forældreløse da de kom til os, men nu lever de som medlemmer af en stor familie« **••••
C* M