Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Settlementet.
Titel | Title: Settlement bladet
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1983 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1983
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
I»1
i • III«
vi
lllltl
x-:- • • -V-nv-V.
IMH|
S«XS
v5^S5SS!
• J
8888888SgBS8æi 1ÉUÉ
y.y.v.v.-;sflow»BqBB
sil"••I
•••
1 isSiMl
»mi
lllillli
§§§§§§
næ
ssassi
SETTLEMENT BLADET
2 Settlement Bladet
Overenskomst
forhandlinger
I forrige kapitel (i sidste Settlements blad) af den fortsatte føljeton om overenskomsten, og hvad deraf følger, havde vi modtaget den underskrevne overenskomst - den der udløber 31.12.1983 - med samt et følgebrev, der kom
menterede/kritiserede vores i januar 1982 indsendte ved
tægter. Kommunen udbad sig et møde, hvor man i fæl
lesskab kunne tilpasse vedtægterne til de kommunale krav.
På et kvartårsmøde nedsattes et såkaldt vedtægtsud- valg, der skulle forberede dette møde, og udvalgets kon
klusion blev den, at vi helt skulle droppe forsøget på at justere vore vedtægter, så de også passede til kommu
nens krav. Kommunen ville nemlig gerne have nogle vedtægter, som indholdsmæssigt kun omfattede den så
kaldte "socialpædagogiske fritidsforanstaltning", altså det børne- og ungdomsarbejde, som kommunen betaler til.
På mødet med kommunen d. 1. marts foreslog vi der
for, at vi benyttede komunens egne standardvedtægter, idet det indledningsvis i disse så blev nøje præciseret, at den socialpædagogiske fritidsforanstaltning - som kom
munen har overenskomst med, og som vedtægterne der
for gælder for - er tilsluttet (og dvs. kun en del af og ikke lig med) Kristeligt Studenter Settlement. Det var man i kommunen tilfredse med, og det skulle for os forhåbent
lig betyde, at vi kan have vores overordnede fælles ved
tægter i fred, samtidig med at kommunen indirekte har anerkendt, at vi som settlement er andet og mere end den socialpædagogiske fritidsforanstaltning, som de gi
ver penge til. Så langt så godt - indtil videre i hvert fald.
igen
Settlement Bladet 3
SSSS
i i M -- - Og så nærmer tiden sig, hvor overenskomsten med
kommunen skal, som det så smukt hedder, genforhand
les. I den forbindelse har vi derfor igen igennem nogle uger haft besøg af kommunens pædagogiske konsulent, Tommy Jochumsen, som har til opgave at skrive en rap
port om os, og nok især vores børne- og ungdomsarbej
de, der kan være udgangspunkt for de kommende for
handlinger med Pelle Jarmer og Institutionsafdelingen, som Settlementet administrativt henhører under. Det er vores fornemmelse, at konsulenten har befundet sig helt godt og fået et rimeligt indtryk af stedet, og vi afventer med nogen spænding rapporten, selvom det nok er svært at sige, hvor meget indflydelse den vil få hos de højere magter, kommnen altså
og igen?
I Borgerrepræsentationen (BR) var vi i hvert fald på dagsordenen den 24. marts, idet Pelle Jarmer skriftligt havde svaret på et 2J/2 år gammelt spørgsmål fra nogle BR medlemmer angående magistratens holdning til vo
res overenskomst. Hans skrivelse indeholdt ikke så me
get nyt, men nok en del fejlagtige påstande, som vi over
for spørgsmålsstillerne har redegjort for. På selve BR mødet skete der imidlertid ikke andet end, at Pelle Jar- mers beretning blev taget til efterretning, dvs. der blev ik
ke givet udtryk for nogen politisk modvilje mod, at der på
begyndes nye overenskomstforhandlinger.
Men det er så heller ikke nogen garanti for politisk vel- vilje fra de høje herrers side - og man spørger af og til sig selv, om det mon er stilhed før stormen
Karen
Åkanden på besøg i
madklubben
§§§?»$•$
lllllll
S8S$§^
4 Settlement Bladet
Navn: VW Kleinbus - kald mig bare "den blå".
Adresse: Skiftende, men træffes ofte på Vesterbro.
Cpr.nr.: JL 20.506.
Født: 27.9.74 i Danmarks Radio.
Genfødt: 2.12.82 i Settlementet.
Særligekendetegn: Et nusset ydre, men nyder at omgås mange slags mennesker - og er også meget eftertragtet.
Fysionomi: Firskåren (som et Vi mørkt maltet), højde: 1,95 m, drøjde: 1,72 m, længde: 4,50 m, kan vende på en taller
ken med diameter 12,3 m. Alt i alt en rigtig kraftkarl, som løfter 870 kg.
Anatomi: Selvbærende karosse / gummi-metal mo- tor_ophæng / torsionsstangsaffjedring / dobbelte kardan
aksler / krængningsstabilisatorer / snekkerulle / triangelar
me / hydraulisk tokreds-servobremsesystem / skive for / tromle bag / mekanisk håndbremse.
Fysiologi: 4-cylindret, 4-takts boxermotor / luftkøling / dob
belte faldstrømskaburatorer m. accelerationspumpe og aut. choker / forvarmet indsugning / tryksmøring.
Livret: 56 I 92 oktan brændstof & 3,5 I SAE 20 W frisk mo
torsmøre samt 2,1 I atmosfæres uforurenet lufttryk under formenene / 2,8 ato bag.
Bedste resultat: 167,850 km/t ved 1015 mbar, 22,3 grader Celsius og en medvind på 30,8 sec.m. (orkan). Underkendt som verdensrekord men indbragte en fartbøde på 1400,- kr.
Udlån: Via bestillingsbogen i Informationsbutikken - først og fremmest til klubberne (børn & unge før voksne) men og
så til andet brug mod betaling kr. 2,- pr. km incl. benzin.
Falck abonnementsnr. i bilen.
Betaling for privat lån og meddelelse om evt. fejl og
Settlement Bladet 5
Madklub for mænd
Vi hedder Bo Devantier Pedersen og Pia Jensen og er dels frivillige medarbejdere i Settlementet og dels medlemmer i Madklubben (for mænd, men altså med en enkelt undta
gelse). Vi har begge været arbejdsløse, men dog har Pia været så heldig nu at have fået tilsagn om et vikararbejde, så hun må desværre (for os andre altså) holde en mindre pause. Bo fortsætter med klubben, men fælles for os beg
ge er nok, at det er vigtigt at komme ud, opleve nye menne
sker og have et hyggeligt og nyttigt engagement til gensi
dig gavn for hinanden, hvilket opleves i bl.a. Madklubben.
Madklubbens medlemmer (en lille, men fast stamme på 7-8 personer) mødes hver fredag kl. 11 og afslutter samvæ
ret ca. kl. 14.30. Det er praktisk at have et udgangspunkt for samvær - og her er det kort og godt: mad.
Dels at spise maden, hvilket kan være nok så behageligt (ikke mindst i vennelag, der netop ved spisetid "tilfældig
vis" udvides), dels at tilberede måltidet (en proces som mange mænd har været eller er blevet udelukket fra gen
nem tiderne); tilberedningen viser sig så ofte at være min
dre en sur pligt end en fornøjelse - og dels at opdage, at mad/føde er mange ting, forskellige ting som kan varieres så at sige uendeligt, være sundt og nærende og sågar sma
ge godt.
Så vidt så godt om mad.
Derudover snakkes der naturligvis på livet løs (før - un
der - efter madlavningen og fortæringen) om diverse em
ner, hvis vi altså ikke netop den fredag har valgt at spise tid
ligt for bagefter fx. at se og høre Åges lysbilleder og fore
drag fra hans utallige rejser (billeder, som Åge osse har været rundt og vise i mange af Settlementets andre klub
ber) - eller gå i Zoo - eller invitere Åkandens medlemmer til mad.
Det var en mærkedag, da Madklubben inviterede Åkan
dens damer til mad. Der skulle serveres Amerikansk fars
brød og citronfromage til dessert - en vis nervøsitet var der nok at spore: Om maden blev god nok, om den blev færdig til tiden, om arrangementet overhovedet osv. Men alle var vist enige om, at det blev et vellykket og særdeles hyggeligt arrangement - et initiativ som godt måtte gentages, fik Madklubben at vide.
Når vejret blir lidt varmere, har klubben talt om at pakke maden lidt sammen og henlægge aktiviteterne til andre omgivelser, fx. Frilandsmuseet.
Endvidere er der jo osse mulighed for at mødes på andre dage og andre tidspunkter ind imellem. Således havde klubben en god dagtur til Lyngborgen en tirsdag, hvor vi mødte IV,2 mand op under uret på Hovedbanegården. Det var selve turen, det drejede sig om, det var Lyngborgen, som vi havde hørt så meget om, og det var for at muntre os med Legestuens medlemmer (store som små), der allere
de havde været deroppe i nogle dage.
Der var bygget bro over flere generationer ved denne lej
lighed og tur, som så vidt vides alle nød godt af.
6 Settlement Bladet
i
•
ilM
Settlement Bladet 7
Bøllerne på
I den første uge i marts var Bøllerne på Lyngborgen. Vi var 12 børn og 3 voksne. Her fortæller nogle af Bøllerne, hvad de oplevede:
RIKKE: Vi tog afsted fredag kl. 17.30 og kørte til kl. 18.30.
Vi spiste vores madpakker. Så gik vi hen og fandt vores sovepladser i Familiehusene. Så gik vi tur med vores lom
melygter. Og så gik vi i seng. Men vi kunne ikke sove, for dem ved siden af snakkede højt, men så begyndte vi at lave ballade, og Tina inde ved siden af kom ind til os og sov.
Mette: Der var nogle træer, der var ved at vælte. Om ef
termiddagen var vi på eftermiddagsløb, og om aftenen var vi på natløb. Der var en seng, der hang oppe i et træ, og der var en skraldespand, og der var et kødben, der hang oppe i et træ. Vi var på en bakke, der var også vand, og vi havde det godt.
Tina: Da vi kørte derop, havde Ann ondt i hovedet, og så sov Camilla og Ann og brugte mig som hængetræ. Om af
tenen skulle vi gå en tur, og jeg blev bange og græd, fordi de andre sagde, at der var trolde og hekse. Og vi skulle ned til vandet, og det var sjovt, og vi fik kage og te. Og mig, Su
sanne og Mette og rikke sparkede på døren og larmede, fordi vi var uvenner.
Ann: Da vi næsten var fremme, brækkede Daniella sig, og så var vi fremme. Og så skulle vi spise, og så skulle vi ud og gå tur om aftenen. Vi gik ned til vandet, Tina var bange, fordi de snakkede om trolde, hekse og hugorme, og så græd Tina. Så gik vi hjem, og så blev vi puttet. Næste mor
gen blev vi vækket af dem inde ved siden af, og så vågnede de voksne. Vi kørte til Høve og til Asnæs. Vi var ude at gå, der hvor køerne går, og nogle frøs, og så gik de ind i bilen, og da vi kørte kom en masse bakker, og vi grinede allesam
men. Da vi kom hjem, legede vi og fandt en hule, og den legede vi i, og så skulle vi ind og spise frokost.
Lyngborgen
Efter frokost var der nogen, der vaskede op, og det var Ann, Kira, Rikke og Lasse, og så skulle vi på hold til skattejagt.
Så kom vi hjem, og så legede vi lidt allesammen. Lidt efter gik vi ind på vores værelser, og novle af dem tog sminke på, og så legede de gymnastik - noget med at hoppe ned på en stol fra en kommode, og så begyndte det henad at blive af
ten, og så skulle nogle hjælpe med at lave mad. De skulle skrælle gulerødder og lave råkostsalat. Og så fik vi noget at spise allesammen, og det var spaghetti og grydesovs. Og det var Anns livret. Og så byttede Ann kniv med Flemming.
Og så fik vi dessert, og det var æblekage. På natløbet skul
le vi finde ting, som ikke hørte til skoven. Det første, vi så, var en bold, og så så vi et æble, der hang på et træ, og så et kødben og en seng.
Hilsen Bøllerne
i
8 Settlement Bladet
X<vXv'
vs/svss'/y
Fastelavn i Settlementet
Først må jeg lige si':
Som "ny" frivillig (nov. 82) skulle jeg den 13/2 for første gang "overvære" et fællesarrangement for alle børneklub
berne. Man kan vel dårlig være andet end imponeret over, at alle - på trods af mere eller mindre kaotiske forhold i de små lokaler - gik til den med stor iver, så alle fik en dejlig oplevelse og nogle sjove timer sammen.
Og så til sagen!
Efter en "kortere" diskussion på'børneklubs-mødet i ja
nuar var vi blevet enige om at "se'fø'li' ska' vi ha' en faste
lavnsfest i Settlementet!" Nogle energiske medarbejdere påtog sig at planlægge festen, skrive indbydelser og sørge for at såvel tønde som bolle-forsyningen var under kontrol.
Festlighederne begyndte kl. ca. 13 - uofficielt kl. 12 med bord-dækning, rasleinstrument-fremstilling og bolle-smø
ring - med vildt virvar i hjørneværelset, hvor en hob børn og voksne stod på hovedet i udklædningstøjet. Resultatet af de fælles anstrengelser blev præsenteret ca. Vi time efter i et "gigantisk" optog, som efter utallige opfordringer stemte i med "hvad vi nu kendte" af fastelavns-sange. Den energiske og kun lettere forvirrede kosak fik, efter en tur rundt om karéen, dirigeret tropperne ind i gården, hvor de
De første kattedronninger og -konger m/k blev kåret ved
"den mellemste", hvor de 9-14 årige giktil den for fuld ud
blæsning. De små (0-8 år) måtte hjælpes en smule, men ned kom bøtten, og alle fik hurtigt fyldt maverne med appel
siner. Det store klimaks var naturligvis "Tykke Bertha". De stærke og andre barnlige sjæle over 14 dannede dagens længste kø, og v.h.a. opmuntrende tilråb fra ungerne og en enorm jernstang blev Annalisa (Bjørnebanden) - til stor for
trydelse for "misundlige" sjæle -udråbt til dronning for tre- die (3.!) gang - stor jubel!
Da alle efterhånden havde skiftet farve utallige gange og var blevet nærmest blåviolette (hvorfor er det altid så hun
dekoldt fastelavns-søndag), sivede vi op til de dækkede borde, hvor Ingeborg m.fl. havde organiseret en skøn kop varm cacao. Mens folk bollegumlende tøede op, blev "de heldige" fra tønde-slagtningen belønnet. Årets klovn, baby og trold (Irene, og Sofie) fik, som de andre over
rakt et enormt fastelavnsris, og præmieuddelingen blev af
sluttet med et mini-optog "huset rundt".
Da der var mødt flere aktive op end beregnet, blev vi sid
dende over boller, cacao, kaffe m.m., hvor man havde lej
lighed til at snakke med andre settle-folk. Da jeg sagde far
vel ved halv 4-tiden, kunne jeg ikke synes andet end, at Settlementet er et helt fedt sted at fejre fastelavn.
Tak for en rar dag!
Louise (Bøllerne)
Settlement Bladet 9
Loppepark for en week-end
ifli
Lørdag og søndag den 26.-27. febr. øb et stort arrange
ment af stabelen. Det var en af Settlementets klubber - KØ- BENHAVNERKLUBBEN - som holdt LOPPEMARKED.
Det foregik i Vesterbros Ungdomsgård, som var gennem
syret af aktivitet hele weekenden.
Loppemarkedet var arrangeret til fordel for Vesterbro Folkepark. Meningen var selvfølgelig at stable nogle pen
ge på benene til arbejdet for en folkepark. Men det lykke
des også i høj grad af skabe en rigtig folkepark- eller bebo
erhusstemning. Fin-tællingen viste, at der i løbet af de to dage var gået ialt 550 personer gennem tælleapparaterne.
Weekendens største aktivitet var selvfølgelig køb og salg af alle mulige og umulige ting, f.eks. højfjeldssole, pyja
masser, springmadrasser, lagkagefade, sutsko og habit
ter. Kort sagt alt hvad der behøves i en moderne hushold-
ning. Men programmet var også lagt tilrette for de mere for- Jv^fji lystelsessyge. Underholdningen var meget alsidig og bød
på bl.a. Pose Pedersen, Dan Turell, Frank Kalkerup, Frk. - i ™ Jørgensens Musikinstitut, Trylle Jacob og Carl Weinholt.
Og for de, som ønskede mere spænding var der begge da
ge nogle nervepirrende aktuioner. Her kunne alle få deres lyst styret - og en del fik det da osse. Ind imellem alt dette blev der selvfølgelig også tid til et besøg i cafeteriet, lige
som mange benyttede lejligheden til at se lysbilledserien om Vesterbro Folkepark.
Det økonomiske mål var et overskud på kr. 15.000, og så vidt vi kan tro de første prognoser, skulle resultatet ligge
j
tæt op ad dette. HURRA.Kort sagt - der er lopper i den park.
iv En stor succes for Københavnerklubben, Settlementet
Hl og arbejdet for en folkepark. —
/Københavnerklubben
L ..i
|S:SW: •
rSSXVX*,
ii«f' lift
10 Settlement Bladet
Folk i Settlementet
Vi har i de tidligere Settlementblade præsenteret medar
bejdere, men denne gang vil vi også præsentere 3 brugere, eller rettere sagt, vise noget af det, de laver, når de ikke er i klub.
M å s k e - m å s k e k a n m i n e h o n n i n g f y l d t e f i g n e r s p i s e s
s o m g l a s k l a r e e u f o r i s e r e n d e k r y s t a l l e r
m e d b e v i d s t h e d s u d v i d e n d e p s y k e d e l i s k e m ø n s t r e d e r å b n e r f o r
d e n i n d r e s a n d h e d d e r e r e n m e r e v i r k e l i g v i r k e l i g h e d
d e n e n e s t e s a n d e
d e n g e n n e m g l ø d e d e s t i d u s k a l v a n d r e p å
a l e n e
h v o r i n t e t e r s k j u l t
h v o r d u e r k e n d e r k i m e n e o g s e r
d ø d e n
Anita Wood går i Tegneklubben hver tirsdag, men hune r d i n s i d s t e
kan °9sa lide at te9ne bogstaver. Hun har skrevet 2 digtsamlinger. Hjerterne er røde, fordi æblerne ikke er modne
og bedste ven
og Grønne æbler i Thy, som er udgivet på forlaget Lacerta.Søbjørn havde en anden moral end den gængse. Den
mente, at moral er forskellig fra land til land, så det var en ubestemmelig størrelse. Alligevel var moral en temmelig opreklameret ting, der bestemte mange ting, også for Søbjørn, der var solo ude at solde på en cafe. Den bestilte en omgang til bordet, og syntes derfor, den var berettiget til at komme med et tilbud til et kræmmerhus. Hun havde været på Cuba, så hun var nok frigjort, men nej, hun slog øjnene ned og græd. Da brummede en tykmavet øl: "Det kommer der ud af at have været på Cuba, dit rær!" "Ti du stille!" mumlede Søbjørn, samtidig med at den svømmede bort i en sjat øl.
/*
Anette Thorengaard går i klub hver mandag eftermiddag i Anemonen.
Hun har skrevet nogle minifabler, som er blevet udgivet på forlaget Attika med fine anmeldelser. Illustrationerne i bogen er tegnet af Steen Larsen, osm kommer hver tors
dag i De Utidige.
Settlement Bladet n
SSB's
FODBOLDAFDELING
Er der for langt til træning, eller hva'!!!
En samtale mellem fire aktive fra fodboldafdelingen.
Lars Andersen -24 år- har spillet fodbold ca. 1 år i SB - i starten på 3. holdet, men det meste af tiden på 1. holdet, h vor han nu er anfører og UK-medlem - er samtidig tilknyttet SSB som frivillig medarbejder på Volleyballafdelingen - læ
ser filmvidenskab på Københavns Universitet.
Henrik Gorm Hansen - har spillet på 3. holdet i 4 år, sidder nu i UK på samme hold- 27 år og overpostbud på Frederiks
berg Postkontor.
Hans Henrik Olsen -27 år-har spillet på 2. holdet i fire år og har i perioder virket som ansvarlig for dette hold. Læser psykologi på Københavns Universitet.
John Koefoed-Meyer - netop færdiguddannet på Køben
havns Universitet indenfor idræt og historie - 29 år gammel - tidligere ansat i et årsvikariat som fodboldmedarbejder - nu aktiv 3. holdsspiller.
JOHN: Jeg vil starte med kort at fortælle lidt om fodboldens historie i Settlements-regi.
Klubben går helt tilbage til 1920'erne, og gennem tredi
verne voksede den og blev et af de stabile navne indenfor dansk arbejderidræt, især fodbold - faktisk kun fodbold.
Rekrutteringsfladen bestod for det meste af unge arbejds
løse eller folk i arbejde fra Vesterbro - kun mænd. I slutnin
gen af trediverne er det Københavns absolut stærkeste klub, og i en periode fra 1936-38 var klubben københavns- mestre, og i '38 var klubben også landets bedste. En tre- fire af spillerne var også på landsholdet.
Klubben går af uforklarlige årsager ned - måske skyldes det krigen - det gør det nok også, men også nogle modsæt
ninger til førsteholdet. De eneste overlevende kilder siger, at de ikke ville betale kontingent, andre siger, at det var for
di man ikke kunne få bajere og ikke måtte spille bordtennis, billard og kort om penge, således at man i stedet gik over og spillede i Vebro, hvor man havde disse muligheder. An
dre igen siger, at der var nogle, der løb med kassen, at po
kalerne blev stampet m.m. Den egentlige årsag er jo nok en blanding af disse forskellige ting, men det kunne være spændende at forske lidt mere i det.
Så dukkede klubben op igen i midten af tredserne, og det er igen fodbold, der er på tapetet, og det kører stille og ro
ligt. Flere og flere vesterbroere bliver opmærksomme på klubbens eksistens - med antallet af brugere stiger antallet af faste^ medarbejdere også - fra 0 i tredserne er SSB nu oppe på tre halvtidsansatte medarbejdere.
I dag består klubbens fodboldafdeling af tre seniorhold og etjuniorhold - rekrutteringsbasis er stadig vesterbroe
re, så blandet som dette folkefærd nu kan være - alderen for seniorerne ligger fra ca. 20 til ca. 40.1 seniorafdelingen spiller nu ca. 50-60 spillere. Selve turneringsarbejdet er pr.
tradition tilknyttet DAI - Dansk Arbejder Idræt.
Alle holdene træner i Valby Idrætspark tirsdag og tors
dag aften hele sommerperioden.
3. holdet er en lukket trup på 19 mand - som nok er lidt for stor, alderen ligger mellem 25 og 30 år, og som prøver at køre en social linie, der gør, at alle skulle komme til at
spille lige mange kampe og få lige meget spilletid på ba
nen. Holdet har ingen ambitioner udover at spille godt fod
bold - det er et hold, hvor der er plads til alle uanset spille- styrke, og hvor det at træne er en naturlig ting.
2. holdet er sammensat af to grupper - for en dels ved
kommende tilhører spillerne en tidligere ungseniorgruppe, der samlet blev rykket op som seniores, og som det første år spillede som lukket tredjehold, og som iøvrigt også går sammen i klub hver torsdag i Den store Deruda. Den anden del er dem fra det gamle 2. hold, der er blevet hængende i klubben på trods af familie og børn m.m. - der er ca. 15 spil
lere afhængigt af tid og sted - holdet træner ikke særligt meget.
1. holdet - klubbens bedste hold, og som sådan også meget sammensat efter spillemæssig styrke - udover en
"gammel" kerne på 7-8 spillere er de sidste 7-8 spillere nye, og da folk træner meget lidt, er en præsentationsrun
de tit nødvendig inden kampene.
De to største arbejdsopgaver inden for arbejdsområdet fodbold for den faste medarbejder er at få folk til at komme til træning og til at deltage i nogle ting udover træningen.
Nemlig nogle sociale og nogle socialpolitiske sammen
hænge. Heraf er den sidste nok den sværeste - den mest tidskrævende er nok den, at spillerne forventer, at man er på arbejde døgnet rundt - altid skal være til rådighed for te
lefonsamtaler, banken på døren og en pot bordtennis.
Med træningen tror jeg, det er meget svært, bl.a. fordi mange af de folk, der kommer i klubben, erfolk, der ikke vil
le kunne fungere i andre klubber - de ville i hvert tilfælde hurtigt ryge ned på det lavest rangernde hold, hvis det var træningsindsatsen, der var det afgørende. De har en mas
se andre problemer, sociale, boligmæssige, intet job o.s.v.
- druk og fede hver dag m.m. - så lyst til træning for at lære noget og blive bedre til kampene eller for samværet, det er ikke rigtigt dem.
Mange af spillerne mener, at de kan det hele, og det er der faktisk ingen der kan, når de er pressede - så jeg tror nok, at klubben må lære at leve med stor ustabilitet med hensyn til fremmøde til træning - men hvis bare folk gene
relt vil acceptere, at de er medlem af en motionsklub på et seriøst plan, så skal det nok gå.
mllli
x-x-x-x-x-x-:-x-x-x-x-x-x*
!|I|||P"
wmmmm wmmmm
12 Settlement Bladet
WWM
Bil
mNNM 1! ÆmwwMéM. 1LARS: Det er rigtigt, det går dårligt med træningen - d.v.s. der er meget få førsteholdsspillere til træning, det er svært at sige hvorfor, for i kampene viser det sig meget klart, at såvel den fysiske som den tekniske side halter tem
melig meget, så motivationen burde være til stede.
Det er sådan, at vi har en udtagelseskomite, der prøver at sætte hold efter, hvor meget folk træner - men uenighed om denne linie, samt det at vi også helst skal have nogle points, gør, at det er svært at være konsekvente.
HANS H.: - og netop dette gør, at det er svært at movitere de unge 2. holdsspillere til en større træningsindsats - de ved godt, at de selv med et meget stort fremmøde kun kom
mer på førsteholdet, hvis der er fjorten brækkede ben, og så er det ikke engang sikkert. Samtidig er 2. holdets sam
mensætning af to vidt forskellige grupper med til at bidrage hertil - vi har ikke særlig meget til vælles, så de fleste sy
nes, det er nok at komme fem minutter inden kampen og gå fem minutter efter.
•
HENRIK: Ja, og her er det, at tredjeholdet har en af sine gode sider. Ved at satse på den sociale holdudtagning og samværet er det faktisk lykkedes at nå et stort fremmøde til træning - det er svært at sige, om det lige er dette, der gør det, eller om vi bare har ramt en heldig sammensætning af spillere - men det virker, som om det er den gode stem
ning, der trækker.
HANS H.: Derenu heller ikke noget i vejen med stemnin
gen hos os - efter vi i nogle år har skændtes bravt om frem
møde og god tone er det, som om at nu kommer man bare og spiller - sådan er det.
LARS: Det er der til gengæld på førsteholdet - jeg spille
de nogle kampe på 3. holdet sidste år, inden jeg rykkede op - og her er jeg faktisk blevet så chokeret, at mine ambitio
ner kunne gå i retning af at "spille" mig ned på tredjeholdet igen. Ligeså snart det går en smule galt, bliver der skældt og smældt, og de, der ikke er særligt gode til at svare igen, må ikke have det særlig godt, når de har lavet en fejl, for de får det ret eftertrykkeligt at vide i et tonefald, der er svært at
Settlement Bladet 13
beskrive. Udover den dårlige træningstilstand tror jeg en anden årsag til dette er, at folk kender hinanden så dårligt - ca. halvdelen af førsteholdet har spillet sammen i mange år, men resten kommer næsten ligesom dumpender fra kamp til kamp - disse ting gør, at det er svært at få spillerne til at blive hængende efter kampene og få en bajer sam
men. Ligesom ganske få bakker spillermøder og fællesar
rangementer op. Vi burde faktisk tage nogle snakke om det i førsteholdsgruppen.
HANSH.: Ja, ikke kun der, for andetholdet har jo i realite
ten det samme problem - udover ungseniorerne som går i klub sammen, ser vi som hold ikke meget til hinanden - og jeg kan ikke huske, om vi nogensinde har afholdt et møde kun for os - vi har altid kun været indkaldt til de store spiller
møder.
HENRIK: Så må vi prøve at arrangere det selv - det kan godt være, at det er lettere for os - men vi har lige indkaldt til møde for vores hold, hvor vi skal snakke om fest, hygge
aften efter træning og en evt. weekend for holdet.
HANS H.: Det er lang tid siden, der har været noget weekendtilbud til fodboldspillerne - tidligere kan jeg hu
ske, vi havde en træningssamling inden sæsonen, og klub
ben har også en gang haft en gruppe fodboldspillere i Eng
land.
HENRIK: I år blev der faktisk planlagt en træningsweek- end, men den måtte aflyses, da der var for få tilmeldinger - ja, i realiteten var det kun tredjeholdsspillere, der ville med.
JOHN: Det lyder som om, at hvis alle grupper fungerede som tredjehold, ville det være den bedste løsning - men jeg tror ikke, folk ville kunne acceptere ikke at have førstehol
det at stile efter. Men ud fra det, der bliver sagt, ville det væ
re den bedste løsning at låsé trupperne, finde nogle "tema
er" at inddele dem efter, der kunne accepteres - så måtte man finde sig i, at det måske gik dårligere resultatmæssigt et år eller to, men jeg er sikker på, at man i længden ville kunne opnå samme standard som nu ved at satse mere på sammenholdet i den enkelte trup i stedet for truppens re
sultater. Man skal dog være klar over, at en af de store om
kostninger ville være et stort frafald - måske især fra de tra
ditionelle vesterbroere, som kommer i SSB.
LARS: Til det kan siges, at netop den åbne første/andet- holdstrup, vi har nu, blev klart vedtaget på et spillermøde for alle hold inden sæsonstarten i år - så vi har den ordning, vi helst vil have - problemet er, at det er så svært at admini
strere den. Så hvis vi skal videre, må vi finde en anden løs
ning - det mest ligetil vil for førsteholdet være at samles no
get inden kampene og snakke lidt om det forestående og så håbe, at folk gider hænge lidt efter. Lykkes det nogle gange, kan det være, stemningen bliver bedre, og der så er noget at arbejde videre med.
HENRIK: Nu gælder det jo ikke kun det enkelte hold - jeg har tænkt på, at det f.eks. kunne være farligt, hvis tredje
holdet ligesom blev en klub i klubben, for i øjeblikket er det jo sådan, at vi faktisk ikke kender særligt meget til de andre hold. Så en god ide ville også være at få folk til at mødes på tværs af holdene - jeg ved ikke hvordan, men vi har snak
ket om nogle gange inden sommerferien at prøve at "fort
sætte" træningsaftenen inde på 1. sal i Settlementet med åbent hus, håndmadder og lunkne bajere - man kunne hå
be, at det kunne samle folk og blive så stor en succes, at man kunne begynde at køre det mere fast til efteråret.
JOHN: Det synes jeg er en god ide - men bare det, at jeg kan sidde her og snakke fremtid/nutid med en repræsen
tant/holdansvarlig for hver af de tre hold, er et klart frem
skridt fra min tid som fodboldmedarbejder, hvor jeg i reali
teten var ansvarlig for alle tre hold. så jeg synes nok, at det sammensat med de ideer, der er kommet på bordet, allere
de ser noget lysere ud.
V I
14 Settlement Bladet
Johs fra ungdomsafdelingen og socialborgmester Pel
le Jarmer har stødt hovederne sammen i en lille ordduel i Politiken. Vi sætter den i Settlementbladet, så alle kan se, hvordan ordene faldt.
Gade, værtshus
og grillbar
SÅ RØG BZerne ud. En sel
vorganiseret social sammen
hæng er opløst og bulldozerne kan komme til. En ny social sammenhæng skal herefter søges etableret gennem kom
munal styring og planlægning.
Ordnung muss sein.
Der ryddes op i dagens Dan
mark. Det er ikke kun regerin
gen, der vil 'gøre det lettere at være dansker*. Også mange kommunalbestyrelser og bor
gerrepræsentationer har am
bitioner i den retning.
Men se om det lykkes- At være ung er i forvejen ikke let, og nogle gange kan man godt spørge sig selv, om ikke myndighederne gør det endnu sværere, end det burde være. At man smider unge ud af besatte huse, kan ganske vist ikke undre. En besættelse er en provokation af den pri
vate ejendomsret, og må ifølge samfundets herskende logik stoppe i tide.
AT MAN nu begynder at smi
de børn og unge ud af fritids
hjem og ungdomsklubber, blot fordi disse børn og unge har overskredet en kommu
negrænse, forekommer mildt sagt temmelig kortsynet. Som eksempel kan nævnes, at vi i Settlementet på Vesterbro li
ge før jul har fået ordre til med en måneds varsel at opsi
ge alle vore børn og unge, som ikke bor i Københavns Kom
mune. Set ud fra et admini
strativt økonomisk synspunkt hænger dette selvfølgelig sammen med, at kommunale bureaukrater ikke kan få det til at passe, at børn og unge fra én kommune deltager i klubber, hvis drift dækkes af tilskud fra en kasse i en anden kommune. Bureaukrater tæn
ker sjældent socialt og pæda
gogisk og overvejer derfor ik
ke, hvorfor disse børn og unge hellere vil gå i en klub på Vesterbro end f.eks. i Vallens
bæk eller Albertslund. Og ik
ke mindst den mangel på om
tanke skaber mange børne- og ungdomsproblemer.
På trods af en til tider ufor
ståelig saneringspolitik fra samme bureaukraters side burde det dog være en indly
sende kendsgerning, at alle mennesker har rødder i socia
le sammenhænge, som de fø
ler sig knyttet til. Dette gæl
der også og ikke mindst børn og unge. Man kan sanere de
res boliger væk, men ikke nødvendigvis deres rødder.
Og det er netop denne kends
gerning, vi står over for i man
ge klubber på Nørrebro og Vesterbro.
En del af de udsanerede børn og unge søger tilbage og ønsker at bevare kontakt til det miljø, de er vokset op i. I en institution som Settlemen
tet har vi altid følt det som en forpligtelse at bidrage til, at dette kunne lykkes. Hvorfor ikke lade disse børn og unge deltage i vore klubber i stedet for at lade dem mødes i grill
baren eller på gaden. Ja, dette spørgsmål retter vi direkte til Pelle Jarmer, som for Køben
havns Kommunes vedkom
mende er den ansvarlige borg
mester i dette område.
NÅR DE unge nu smides ud af klubberne i brokvartereme, drager de jo ikke ud til forstæ
derne og går i klub. Kamme
ratskab og samhørighed er ik
ke noget man kan flytte med på samme måde som boliger.
Nej, de unge bliver selvfølge
lig i kvarteret, og må selv finde et sted at være. Og hvad er tilbudet, når ikke kun de besatte ejendomme ryddes, men også klubberne får for
bud mod at lukke de ikke- kommunale børn og unge ind?
Ja, det er gaden, værtshuset og grillbaren. Men hvad, det er jo ikke bureaukraternes problem. Nu får de i hvert fald bragt orden i de kommu
nale kasser...
ilillil
•i
Settlement Bladet 15
Københavns klubarbejde
for børn og unge
Af Pelle Jarmer, socialborgmester
I EN kommentar i Politiken (15.1.) beskæftiger 'ungdoms
arbejder' Johs. Bertelsen sig med de unges situation i Kø
benhavn, således som den teg
ner sig fra hans position som medarbejder i Kristeligt Stu- denter-Settlement i Køben
havn.
Kristeligt Studenter-Settle
ment er en Vesterbro-organi
sation, der på særligt gunstige vilkår fra Københavns Kom
mune udøver et socialarbejde bl.a. i form af klubarbejde for børn og unge fra det tunge sociale miljø pA Vesterbro. Et arbejde der betales af Køben
havns skatteborgere, fordi vi i social- og sundheds
forvaltningen i København er åbne for varierede opgave
løsninger, hvis vi i øvrigt kan komme overens om vilkårene, der bl.a. indebærer, at 'ung
domsarbejder* Johs. Bertel
sen er sikret en overenskomst
mæssig aflønning for sit arbej
de i Kristeligt Studenter-Sett- lements klubber.
Johs. Bertelsen tager i sin kommentar udgangspunkt i samme uges hændelser, idet han skriver 'så røg BZerne ud', og for at understrege sin holdning til dette og de der gjorde dette, støtter han sig til det tyske sprog med vendin
gen: 'Ordnung muss sein'.
Det er imidlertid slet ikke BZernes problemer, der er hans ærinde, men derimod det forhold, at han i Studen
ter-Settlementet nu er blevet bekendt med, at udenkommu- nale børn ikke må være med
lemmer i de københavnske klubber. Dette udbeder han sig min kommentar til, idet han dog når at præcisere sin holdning ved fire gange i ind
lægget at bruge udtrykket 'bureaukrater', der ifølge 'Nu
dansk Ordbog' er en nedsæt
tende betegnelse for pedan
tiske embedsmænd!
Så enkelt er problemet imidlertid ikke — derimod ty
der en hel del på, at Johs.
Bertelsen har samme vanske
lighed ved at forstå og forme tilværelsen inden for samfun
dets tilbud, således som BZer
ne tilsyneladende også hidtil har haft det! Alt dette kunne naturligvis være underordnet, hvis det ikke lige var, at Johs.
Bertelsen lader sig beskæftige som opdrager i en utraditionel institutionsform, i det væ
sentligste betalt af Køben
havns Kommune!
PROBLEMET omkring de udenkommunale børn, der ik
ke må være medlemmer, angi
ves at være nyt fra årsskiftet!
Således er det ikke. Det har været vilkår fra før Johs. Ber
telsen blev ansat i sit nuvæ
rende job!
Allerede i 1978/79 kunne vi i København konstatere, at mere end tusind af samtlige trettentusinde medlemmer i københavnske klubber boede uden for kommunen. Dette fandt vi uholdbart, med
mindre vi kunne få betalt den kommunale andel af udgiften fra nabokommunerne!
Vi vidste, at vore klubkon
tingenter var hoved
stadsområdets laveste, og vi vidste, at mindre end hun
drede københavnske børn og unge var medlemmer i klub
ber uden for kommunen, bl.a.
fordi vi har langt flere klubp
ladser end de fleste andre kommuner. Sådan er forhol
det stadig, begrundet i, at vi finder det rigtigt med en mas
siv social indsats gennem klu
barbejdet, selv med risiko for at BZerne kalder det for kom munal pædagogomklamring.
FOR AT løse problemerne pi
5den bedste måde forhandled«
vi derfor i 1979 med alle von omegnskommuner og tilbød at beholde deres børn og unge i vore klubber, mod at df betalte de kommunale udgif ter efter medlemsantal.
Det fik vi et stort nej til fra alle adspurgte kommuner Herefter følte vi os tvunget ti
Man skal stå tidligt op hvis.
den næstbedste løsning, ide»
vi ikke længere havde råd ti' at betale for alle, og med virk ningfra 1. januar 1980 — alts/*
for tre år siden — måtte v>
med beklagelse meddele d<
københavnske klubber, at børn og unge fra andre kom muner ikke længere måtte være medlemmer, medmindre der i hvert enkelt tilfælde fo relå betalingstilsagn fra bo pælskommunen.
Dette er fortsat gældende vilkår — det er naturligvis lidt pedantisk — men den dårligste løsning blot at lade børn og unge fra andre kom muner fortrænge de køben havnske børn til gader, vært«
huse og grillbarer fra de klub
ber, der er lavet af deres kom
mune for deres skyld, har vi
nu aldrig overvejet! Indtil nu
har jeg egentlig også troet, at
Kristeligt Studenter-Settle
ment mest ville være noget for
vesterbroerne, væsentligst be
talt af kommunale midler
men det har jeg måske mip
forstået?
16 Settlement Bladet
PÅ GADEN
Ungdomsklubmedarbejder Johs. Bertelsen, Kristeligt
Studenter-Settlement, Kø
benhavn, debatterer klubar
bejdet med socialborgmester Pelle Jarmer (23.1.) og skri
ver bl.a.:
Pelle Jarmer peger på, at Københavns Kommune i 1979 forhandlede med omegnkom
munerne om, at de udenkom- munale børn og unge kunne forts«tte i klubberne i Kø
benhavn mod, at omegnskom
munerne betalte de kommu
nale udgifter efter medlems
tal. Det blev afvist af omegns
kommunerne, hvilket er yderst beklageligt og desvær
re ikke tyder på den store indsigt i børne- og ungdoms- problemerne hos politikerne i disse kommuner.
At Københavns Kommune forsøgte at få en sådan for
handlingsløsning igennem kan da også kun betegnes som prisværdigt.
Da forhandlingsløsningen så bristede, forekommer det til gengæld at være en temme
lig drastisk løsning at sætte de mange børn og unge på gaden.
Pelle Jarmer angiver selv tal
let til over tusinde. Man kan godt sige, at det var at bruge bulldozere, hvor skovle måske nok ville have været mere an
vendelige.
En mindre drastisk 'opryd
ning* ville have givet mulig
hed for at tage de socialpæda
gogiske hensyn, som jeg i min kommentar (15.1.) peger på må tillægges større betydning overfor rene økonomiske og administrative hensyn.
I de fleste klubber ville man kunne vurdere, hvor stærke rødder de uden kommunale børn og unge havde i det kvar
ter, som de på trods af en fraflytning vendte tilbage tiL Og man ville også kunne vur
dere, om det var socialpæda- gogisk rimeligt at sætte dem på gaden eller ej.
Uden sådanne vurderinger burde problemet have været løst. Selv om de fleste måske efter sådanne skøn ville få lov at blive i klubberne, er det efter min vurdering en lidt løs påstand, at de skulle komme til at fortrænge Københavns Kommunes egne børn og unge eller blive en belastning for klubberne.
Generalforsamling i S.S.B.
©0
6©
Studenter Settlementets Boldklub har haft generalforsam
ling!
Fodbold, håndbold, mange Der ud A'er og volley - der var vel 40 mennesker stuvet sammen i vores lokale på 1.
sal. De ca. 10, der ikke kunne være der, råbte udefra - "vi er imod forhøjelse af kontingentet". Da vi imidlertid nåede til punktet, havde de opgivet, og en forhøjelse blev enstem
migt vedtaget.
Nu koster det altså for voksne 60 kr. halvårligt at spille bordtennis, 75 kr. halvårligt at dyrke volley-ball og svøm
me, 120 kr. halvårligt at spille håndbold og 150 kr. halvårligt at spille fodbold. Det er stadig meget billigt i forhold til an
dre steder
Vi diskuterede også, hvad vi kunne gøre for at få bedre steder at dyrke vores idræt. Den ene ide var at kæmpe for at få Folkeparken her på Vesterbro. Den anden ide var at hutle sig igennem med gode forbindelser, presse på Dansk Arbejder Idræt og så håbe på, at De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger kan gøre noget.
Apropos D.D.G.U. - så har det cirkuleret rundt i klubben, om hvad D.D.G.U. er, og hvad det kan bruges til.
De har kursuscenter, instruktørvirksomhed og interesse i at lave andre stævner sammen med ligesindede.
Det blev vedtaget, atS.S.B. melder sig ind. vi er nu med
lem af både D.A.I., hvor vi spiller vores turnering og af D.D.G.U., hvor fremtidens muligheder måske ligger.
Det var positivt, at så mange var mødt op - sa synd var det, at vi ikke havde sørget for bedre plads!
Irene
Settlement Bladet 17
- om Vesterbroprojektets klub
"Rytmeboxen"
Vesterbroprojektets klub "Rytmeboxen" blev etableret i 1980 og har siden fungeret med kortere eller længere pau
ser.
I august 82 startede klubben op efter en lang sommerfe
rie. Klubben mødes hver torsdag fra kl. 14-19. Personalet består af en psykiatr. sygeplejerske fra Vesterbroprojektet og en ergoterapeut. Klubmedlemmerne er fortrinsvis yng
re mennesker i alderen 25-50 år.
Det er klubbens formål at modvirke isolation og ensom
hed hos medlemmerne, og gennem kontakt og samvær med ligestillede at træne medlemmerne til bedre at kunne klare dagligdagens funktioner, såsom indkøb, madlav
ning, tøjreparationer o.lign. Desuden lægger vi stor vægt på udadvendte aktiviteter som udflugter, museums- og ud
stillingsbesøg m.h.p. at øge kendskabet til lokalområdets sociale og kulturelle tilbud.
Udgifter til klubarbejder er hidtil blevet dækket gennem en fond. Medlemmerne betaler kontingent til S.S. og et til
skud til den mad, vi tilbereder og spiser sammen.
til slut kan det nævnes, at klubben så vidt muligt bestræ
ber sig på, kun at optage medlemmer, som ikke har mulig
hed for at deltage i Settlementets øvrige klubtilbud.
t
18 Settlement Bladet
Julen 82 i Settlementet
' tr S/', ' ftjLfe, Efter en rundspørge i voksen- og pensionistklubberne viste det sig, at der var interesse for, at Settlementet holdt juleaf
ten for brugerne.
Vi var 12, som mødtes til en rigtig lækker julemiddag, som bestod af and og flæskesteg med rødkål og fed sovs og selvfølgelig ris å la mande med mandelgave til dessert.
Senere tændte vi juletræet, drak kaffe og hyggede med spil, hvor vi kunne vinde forskellige små gaver.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften, som vi helt sikkert vil gen
tage næste jul.
Mellem jul og nytår havde vi 2 åbne dage, hvor folk kunne komme, men kun ganske få benyttede sig af tilbuddet. Det skyldes nok ikke, at der ikke er brug for åbne dage mellem jul og nytår, men snarere at det ikke var reklameret godt nok op. Det vil vi gøre bedre næste gang og evt. lave et ar
rangement, hvor vi har inviteret nogle til at komme ude fra.
Men de't vil I høre nærmere om, når tiden er inde.
De utidige en uge på Lyngborgen
Settlement Bladet 19
Børn og unge i S.S.B.
Af sunde, velvoksne og gode ting, der er sket i S.S.B. må nævnes "Sugemærket" - en ny klub for 14-16-årige unge, som består af unge fra håndbold, fodbold og svømning. Det startede med en fest (deraf navnet!), hvor der blev mindst 5 I punch tilovers.
Siden har der været planlægning af foråret, bl.a. er der planer om en forlænget week-end og en kanotur til som
mer.
Der er fint fremmøde på klubaftenerne - 10-15 stykker, og når man stikker hovedet derind, ser det hyggeligt ud.
Det andet store boom er en boldklub for 8-årige piger og drenge.
Først spiller vi bold i en gymnastiksal i to timer, og deref
ter går vi i Settlementet og drikker te.
Det er jo ikke så meget, de kan med "Rouladen", men lad os se,om ikke det går bedre om 10år-deterjofin "træ
ning", de får.
Vi skal på week-end tur op til Lyngborgen - det snakker de meget om allerede og glæder sig voldsomt. - Gad vide, om vi ikke der får oplevelser, så vi kan få et navn.
Irene
Nye medarbejdere i S.S.B.
Sæson 1982/83
Ole Reuther, svømning Bettina Rask, svømning
Bettina Thitzel, svømning + børneklub Tine Muller, svømning
Yvonne Bjerregaard, børneklub Lars W. Andersen, Volley
t
20 Settlement Bladet
ANNONCE
Kvartersfest
Kvartersfest 83 på
Vesterbro 11. og 12. juni
Hvis vi skal have den FOLKEPARK I DEN BRUNE KØDBY, må vi gøre noget for det.
Det nytterjkke bare at skrive pæne breve til kommunen, vi må også vise, at behovet er der. - At vi er mange, der går og venter på FOLKEPARKEN.
Mød derfor frem i weekenden 11.-12. juni under det sam
lende tema "FOR EN FOLKEPARK I BRUNE KØDBY" i Dannebrogsgade 51.
ANNONCE
meld dig ind i
støtteforeningen vesterbro
folkepark
støtteforeningen Vesterbro Folkepark
C /o John Bruun indbetal 20 kr på
Valdemarsgade 24,3tv
1665 Vesterbro giro 150 4479
De "smudsigt røde"!
Det var en meget stor skuffelse at se "Lyngborgen" efter de "Røde fans" besøg.
Man bruger ikke 1 million kr. på at bygge en koloni i skønt, imprægneret naturtræ, for derefter at sværte det he
le (foreløbig ydersiden) over med en smudsig rød farve!
Med mindre man er underforsynet i "overetagen", og det er der åbenbart et flertal, der er! Næste gang man kommer der, er der formodentlig pigtråd omkring, lig en KZ-lejr.
Lad nu være med at forsvare det med, at det er billigere end andre metoder, eller at "Lyngborgen" "plejer" at væ
re rød! Det er ikke billigere og "plejer" er død og kun et ud
slag af tåbelig nostalgi.
Fremover vil der ikke være andre muligheder end at luk
ke øjnene, så man ikke ser dette hærværk på noget smukt.
Med kvalmeagtig hilsen
Kell
Settlement Bladet 21
Rock'n'Roll i S.S.B.
S.S.B.'s årlige fest er blevet afholdt. I år mødte folk op i 50'ernes Rock'n'Roll stil - pliserede nederdele, hesteha
ler, brylcreme, fedtet tilbagestrøget hår, spidse sko og hvad man ellers kunne finde frem fra den tid.
Efter en fin indledningssang i bedste Elvis Presley stil var der twist-konkurrence, ballondans og rullen og rocken til det til lejligheden hyrede band.
Der blev svedt, og der blev kogt, og der blev hygget og snakket.
Men havd foregår der forud for sådan en fest - jo, arbej
det ville se cirka sådan ud:
Hvis festen skulle have været lavet af een person (med 40 timers arbejdsuge), skulle hun have startet mandag den 21. februar kl. 8. Festen blev holdt den 5. marts.
Torsdag den 24. ville planlægningen være overstået (30 timer), og hun ville lige kunne nå at hente musikanlægget før fyraften.
Fredag den 25. og det meste af mandagen ville gå med at male bannerne "Velkommen", Rock'n'Roll, dække bord, pynte op etc. Opstilling af musikanlæg og gennem- høring af bånd/bestilling af orkester ville lige kunne nås mandag også.
Tirsdag ville gå med indkøb hele dagen.
Onsdag morgen starter så madlavningen - kødretten, skære løg - det gik den dag med.
Torsdag, fredag og lørdag ville bare gå med at vaske grønt, skære og ordne det sidste.
Så ville endelig festen løbe af stablen med nedfrossen kødret, indtørrede eller rådne grøntsager og støvede tal
lerkner. Rengøringen - den skulle starte umiddelbart efter festen, og hvis hun arbejdede hårdt, ville hun være færdig kl. 24 søndag nat.
Til al held var vi flere! Så det blev vist en god fest.
Irene
22 Settlement Bladet
XXX-X-X-XWK :::::::::::-:-XwX
Nu skal vi have kød pa bordet
Hvis ikke alle skulle have hørt det, kan vi meddele, at Inge
borg har købt slagterbutikken ved siden af Settlementet. Vi ønsker hende tillykke med anskaffelsen.
Som man kan se på billedet, har Settlementet haft en re
præsentant på besøg i butikken, og hun siger god for kvali
teten.
Settlement Bladet 23
vSSxvxs<^;
« \ , «.s „
FOLK & FÆ
(ta' bare hunden med) I SETTLEMENTET!
RESERVÉR ALLEREDE NU DAGEN FOR DEN ÅRLIGE GRUNDLOVSFEST
SØNDAG D. 5. JULI KL. 14 - 22
i gården bag Settlementet (ved dårligt vejr i festsalen på Oehlenschlægersgade Skole).
Programmet ligger endnu ikke helt fast, men her er et ud
kast:
Kl. 14.00 Kaffebord, fællessang, grundlovstale.
Kl. 15.00 Dukketeater.
Pose Pedersen med sange fra ungdomsklubbens teaterstykke.
"Talentscenen" er åben for din dårlige vittighed, hjemmelavede forårssang eller et digt fra skrivebordsskuffen osv.
Dans til "Karen Skydsgaards Spillemands- orkester".
Simultanskak. Alle kan traditionen tro udfordre den navnkundige Settlements-stormester, Arne Jepson, ved de 64 fester.
Lege for børn og voksne. Hvem smadrer det første friske æg mod partnerens pande?
Kl. 17.30 Mad & drikke.
Kl. 18.00 "Taffelmusik" for 2 stemmer & 2 guitarer v/Lars & Espe.
Kl. 19.00 Dans m.m. til "Pioneer String Band" - musik fra dengang "de drog vestpå".
På gensyn Festudvalget
l
KiG INDENFOR
Arrangementer i foråret
Skovtur d. 18. maj Grundlovsfest 5. juni
Kvartersfest 11. og 12. juni
Settlement's publikationer
PENSIONIST PÅ VESTERBRO Genoptrykt - revideret.
SETTLEMENTSBLADET
Plakaten — Postkort — Kig indenfor-pjece.
ROULADEN (SBB medlemsblad)
