Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Samlet af Johan Speyer ; udgivet af Forretningsudvalget for Svendborg Amts Skytteforening.
Titel | Title: Sange for de danske Skytteforeninger
Alternativ titel | Alternative title: Sangbog for de danske Skytteforeninger.
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 5. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Nyborg : Boghandler V. Schønemann, 1867 Fysiske størrelse | Physical extent: X, 294 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
—
v k l K0I^I6kl-I6k 6I6I_I01'kK 0 ^ 1 .-2 .8 53 8°
1 1 5 Z O 8 0 1 7 1 0 X
>
Sange
!°r
dr dllllskr Skljttrforrninger.
Sam lede as
Johan Spexer,
Kredsforstander for Ringe S o g n ;
udgivne af
Forretningsudvalget for Svendborg Amts Skytteforening.
Femte Oplag.
N y b o r g .
Forlagt af Boghandler V. Schanemann.
Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense hos I . C. Dreyer.
1867.
T ile g n e s
WllnmarkZ unge Skytter.
„ d e rfo r, I Unge? Eder jeg udncevner T il Arvinger af Haabets Herlighed;
J e r stjeenker jeg det Meste, som jeg evner;
J e r lover jeg det Bedste, som jeg ved;
M en Eder ogsaa jeg til Ansvar stoevner, H vis Haabet synker sygt og visnet ned,
H vis det gaar ud i Livets N sd og T rcengsler, H vis Slcegten kvceler det i sine Feengsler.
Frem da, I Unge, under Haabets Fane M od M aalet, fjoernt maafle, men hsjt og lyst?
Frem ad i Livets stille Alvorsdyst!
Frem ad, n a a r lydt den galer, S la g e ts Hane!
Frem ad, med oerligt S in d og aabent B ryst, Ad P ligtens Vej og ZErens stolte B ane!
Frem ad i sluttet Linie, M and ved M a n d ; Frem ad for Frihed og for Fcedreland!"
<Af C. P lougs: „T il de Unge".)
I d e t denne Sangbog sendes ud i Landet, feler jeg T ra n g til at ledsage den med et P a r O rd .
Hvad der noermest har bevceget mig til at samle disse S ange, er den inderlige Bedrevelse jeg i Felten fslte ved at here de stygge, ra a S a n g e , der i Regelen lvde fra S oldaternes Rcekker, S a n g e , m an m aatte flamme sig ved at synge og blues ved a t hsre paa.
N u er det m it Haab, at S an g en , som endnu langtfra har et Hjem i hvert dansk H u s , gjennem Skytteforeningerne sial kunne gjenfpdes hos de Unge, og at disse, der skulle vcere Landets og Frihedens D oern, ved ofte at faa Lejlighed til at synge, flulle blive vakt til Erkjendelse a f, at S a n g e n er en af S o ld a te n s allerbedste og mest tro Venner, og at de stygge, utugtige Viser ikke ville blive taalte men ban
lyste fra Rockerne i den danske Hcer.
E n og anden vil maaske ved fvrste Ojekast finde det underligt, at jeg i denne B og, foruden de egent
lige Fædrelandssange, har samlet S a lm e r og Skjoemte- sange; men ligesaavist som vore bedste S a n g e ikke
altid egne sig til S a n g paa Marschen, da de derved let blive afjadflede og forpidskede og let komme ind under Betegnelsen „Lirekassemelodier", og ligesaavist som S o ld aten nedigt savner Skjcemtesange, som altid . lette Marschen og ofte bidrage til at holde M odet oppe, ligesaavist M e r han ofte T ran g til at give et forsagt eller et for fuldt Hjerte Luft ved aandelige S a n g e og S a lm e r , og intetsteds, forekommer det mig, ere disse mere paa deres rette P la d s end fra S o ld a te n s Lceber fer eller ester en Kamp, hvor der kastes Tcerning om Liv og D ed .
Gid da disse S a n g e m aa boeres ud over hele Landet, saalangt den danste T unge n a a r, baarne af trofaste danske Hjerter, plejede af kjcerlige Hoender, og lyde frejdigt, hvor danste Drenge samles! G id vi alle ret m aa fele, at disse S a n g e ere vor Ejendom, som det m aa vcere os alle en kjoer P lig t at vaage over og lade gaa i Arv til Efterkommerne, da stal det engang siges, at den danste Folkesang var med paa Forpost for a t voerne om Fcedreland og Frihed!
R i n g e i J u l i 1866.
Fchan Spexer.
I n d h o l d .
Nr. S id e .
153. A a a haar spuer, doe stuld' vce Lieg...270
14. Alt staar i G uds F a d e rh a a n d ... 21
141. A ga nok veed. hvo lceng enno ...244
126. Agnete hun stander paa H o je lo fts b ro --- 225
152. A fku just te Mcerken d r a v ... 269
51. B lev n u til S p o t dine T usindaars M inder 84 5. B liv hos os n a a r Dagen hcelder... 9
56. B r a t af S la g et r a m m e t . . . 92
39. D anm ark, dejligst V ang og Vcenge... 61
101. Danm ark, dejligst Vang og Vcenge (G ru n d lovssang) 181 100. D anm ark, dine Kcempegrave... 179
42. Danm ark, vor M o d e r... ... 66
116. D ansten har S ejer v u n d e t... 206
121. D e danste Kanoner paa Tdjhuset s t o d . . . . 214
2. Dejlig er J o r d e n ... ... 6
133. Dejlige D r e s u n d ... 234
84. Dengang jeg drog afsted... 140
17. D en ncermer sig, den T im e f o r u d s a t . . . 25
29. D en signede D ag med Fryd vi s e r ... 42
58. D en Tydfler han sagde, nu vil jeg ha'e fat 96 38. D er er et Land, dets S te d er hsjt mod Norden 60 37. D e r er et yndigt L a n d ... 59
159. D e r er en hellig Kilde i vort Hjerte... 278
134. D er er saa trav lt i S k o v e n ... 235
Nr. Side.
99. D er floj fta Holstens S tc en d e rsal... 177
125. D er gaar D a n d s paa R ibergade... 223
31. D et er saa yndigt at folges a d ... 46
138. D et haver saa nyligen r e g n e t . . . 240
90. D et var en S o m m e rm o rg e n ... 155
104. D et var saa sort i Kirken . . . 188
151. D ronning D agm ar ligger i Ribe s y g --- 263
109. O a AawlL, 4a kriska, 4a stolllioAL X or4. 195 30. D u G ud, vor Gud er ejegod... 46
52. D u skjynne Land med D a l og Bakker fagre 86 135. D u som har S o r g i S in d e ... 236
57. E j a ! hvor m an nu tum ler med S y n d e r jydens Land 94 13. E j Hcerens T a l gjyr sejerrig... 19
137. E n S k a a l for den M o i blufærdige V a a r 239 60. E n S k a a l for det blinkende S y e rn es B aand 98 143. E n Vise vil jeg kvoede om gamle O le S m ed 247 28. E t B a rn er sodt i B e th le h e m ... 41
11. Forfcerdes ej, D u lille H o b ... 17
136: F o r Frihed er denne S k a a l u d b ra g t___ _ 238 4. Fred hviler over Land og B y ... 8
166. Frejdig kan D u stande... 287
118. Fremad frem, D anm arks S y n n e r, herfrem 210 46. Fcederneland! Ved den bylgende S t r a n d . . 71
162. k or OavaiLrlLL tolk. for OaaraLrlrs k aa§ 282 12. G jy r Alting klart ombord til S l a g ... 18
33. Glade J u l , dejlige J u l ... 51
154. G o Ja v te n , go J a v t e n ! ... 270
25. G uds Menighed, syng for vor Skaber i Lou! 35 114. G utter o m b o r d ... 202
106. H an havde kcempet med H eltem od...190
142. H ans N ilen har trukket sin Jo lle paa Land 246 168. H an var ikke andet end M e n ig m a n d ...292
VI
VII
N r.
98.
144.
110
.
16.
85.
150.
124.
32.
112
.
87.
40.
155.
80.
156.
161.
78.
41.
81.
148.
157.
7.
139.
111. 9.
97.
95.
36.
120.
127.
79.
86.
S id e.
176 250 196 24 143 261 Hedelcerke! H aardt maa D u mcerke
Helt tungt hau efter sig Foden d r o g . ^ Ltzll OiA, Du Z l o r d ...
H il D ig, vor F a n e . . . . ...
Holm ens faste S to k ... H ' . ^ H r. O luf han rider saa vide om Land Hufler D u i Host, da vi hjemad fra M a r- Huset, som G ud har b y g t... ^ grk 222
H vis D u her ved Hanen r o r e r ... 198
Hvi sjungcs evigt om S p a r ta n e r ...148
Hvor Bolgen larm er hojt fra S o ... 63
Hvor er D u nu kommen f r a ... 271
Hvor Oberon lever, hin Hjerterigets D ro t 133 Hvor Skoven dog er ung og f r i s k . . . . __ 273 H or dog kjcere Ben, hvad kan det nytte ^ ^ 281 ^ alle de Riger og L a n d e ... i M ^ D anm ark er jeg sodt, der har jeg hjemme 64 ^ D anm ark er jeg fodt og baaren . . . 135
denne V inter har vi h a 't ... 258
I vor B arndom vi horte Kartovernes B rag 275 ^ isne staar Urt og Busk i S k j u l ... .. 12
-^a Tydskland er dog det forjættede Land. 241 ^eg er saa glad igrunden... ... 197
Jeg sit en Trost, da Byrden tungest l a a . 14 -Leg git mig ud en Som m erdag at hore. . 174
Jeg kan ikke blive, jeg har ingen R o ___ 172 ^eg kommer, Herre, paa D it O r d ... 55
Jeg prrser ej S torm cend... 212
Jeg saa r Oster, jeg saa i V e s te r___ . " 227 ^>eg saa kun tilbage... 1Z1 Jeg synge vil en V ise...^ ' 145
VIII
Nr. S id e .
130. Jyden han ce stcerk aa sej...231
145. Kejseren i Kinesiens L a n d ... .. 252
23. Kimer, I Klokker! J a kimer for D a g --- 33
27. Kirkeklokke! ej til Hovedstceder... 39
8. Kjcrrlighed fra G u d ... 13
103. Konge-Haand og F o lk e -S te m m e ... 186
1. Kongernes-Konge! Ene D u kan... 5
76. Kong Gottrik sad ene paa Lejre B org . . . 127
61. Kong Kristian stod ved hojen M a s t... 101
63. L illA L a r t dsn dj alts ... 103
20. Lad vaje hojt vort Kongeflag... 29
54. Land, som har adlydt Fcedrenes Love. . . . 89
53. Lifligt flojte Velsklands N attergale... 86
6. Lyksalig, lyksalig hver Sjcel, som har Fred 10 113. Lceg Musketten til Kinden...200
83. Lcenge nok har jeg Bondepige vceret...138
59. Lcenge var N ordens... 98
45. Lovsal i det blanke H a v ... 70
160. M ed Svcerdet i den ene H a a n d . . . ---279
62. M ens Nordhavet bruser mod fjeldbygt S tra n d 102 89. M id t under J s te d - S la g e t... 1 5 3 43. M it fagre Hjem, hvor Bolgen b laa ... 67
66. M odersnavn er en himmelsk Lyd... 109
34. Morgenstund har G uld i M u n d ---- . . . . 52
108. M ulm et sank det s v a le ... 194
96. N a a rH o rn e t lyder, n a a r Trom m en den gaar 173 18. N a a r i den storste Nod vi s ta a ... 26
164. N a a r Nordens gjceve Kcemper drog...285
140. N a a r skal vi dog faa Ende paa d e n ... 243
50. N a a r Tydsken sin torstige Ganger r i d e r . . 82
132. N atten er saa stille... 233
93. N attens dcemrende T a a g e r ... 168
IX
105. N u blegner fast det sidste H a a b ...188
3. N u titte til hinanden de favre Blomster smaa 7 123. O g det var den gamle H r. S o ren sen ___ 218 131. Og Kjesten og jeg — modtes paa Landevejen 232 146. O g nu vil jeg indvie J e r i ... 254
49. O m D anm arks Kvide der lod en S a n g . . 78
128. O p alle M an d ! Tornystrene p a a ... .. 227
35. O p dog, S i o n ! ser du ej... ... 54
15. O p, I Christne, ruster E der... 22
71. Opm and D ig, D u Danske! lad Verden nu se 120 26. O store G ud! vi love D ig ... 36
94. Paaskeklokken kimed m ild t... 170
24. Paaske vi ho ld e... 34
165. SaalL nge D anm ark har en B og i Skoven 286 115. S e r I hvem der kommer her?... 204
55. S lu m re r sodt i S le sv ig s J o r d ... 90
73. S o l er oppe... 123
10. S o m ren nu sin Afsked t a g e r ... 16
122. S o m S o n n e r af det gamle N o rd e n ... 216
147. S o v nu, m in Lille, sov sodt og sov lcenge. 257 107. sp a rs o m t i Norden vi Blomsterne f i n d e . 193 72. S ta a fast, D u lille Flok, staa fast... 121
91. S v e n D ufvas Fader var S e r g e a n t___ 157 22. S y n g med os baade M ark og S k o v ... 31
88. S y n g nu, G utter s m a a ... 149
65. 86E at tztt kolll, 5om blollt... 107
119. Tak for D in D a a d ... 211
Tilhest nu, D u jydske D r a g o n . . . 208
167. T rl Kampen ud, I kjcekke Heraklider... 290
__ K il Vaaben, B ro d re ! tag Bossen f a t . . . 1
o l ' Riddere sad ved Keiserens B o rd ___ 128 92. T ov lidt! sagde Jyden ved Frederiksstad. . 166
X
Nr.
19. Uforsagt voer paa B a g t! ... ...
82. Underlige A f t e n l u f t e . . . ...
70. Unge Gjenbyrds Liv i N o r d e n . . . --- 64. I7r Lvsuslra. lijsrtaii8 Ujap an
149. V aaren s Budflab flyver over La n d e . . 129. Ved Dybbpl stod en Skandse...
75. Ved Lejre grcesse nu F a a r paa Vold 158. V i har sagt det saa t i d t . . .
68. V ift stolt paa Codans B v lg e ..
47. V i har et gammelt Fcedreland.
48. B i har et H us ved Al f a r v e j . . 163. Vikingemoder, D ronning paa Havet
Side.
. 27 . 136 . 118 . 105 . 260 . 229 . 126 21. V i Bdlgen plpje helst med F r e d ... 30 276 113 74 76 284 102. V o r Grundlov er kun en tolvaars Kncegt 183 69. V o rt Fpdeland var altid r ig t... 115 44. V o rt Land, vort Land, vort Fcedreland!.. 68
67. V ort M odersm aal er dejligt... .. 111 74. Vcer hilset, m it gamle F cedreland... 124
Vort M aat.
M el. af H. Hansen.
T i l V a a b e n , B r o d r e ! tag B a s s e n fa t.
V o r B a n e ved vi, v o rt M a a l er sat, O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
V o r t B lik er skarpt og v o r R e tn in g god, V o r H a a n d er fa s t, v i h a r K r a f t og M o d ,
O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
H v a d fo r blev ovet as F r y g t og T v a n g , D e t n u vi ove a f Lyst og T r a n g ,
O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
H v a d fo r blev g jo rt u n d e r T rc c ld o m s G y s , V i glade g jore i F rih e d s L y s,
O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
O g glade v il vi i K a m p e n g aa F o r ZEre, F rih e d og L iv a t fla a ,
O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
O g G u d v il give o s S e i r ig jen , N a a r A lle sigte t i l M a a l e t hen,
O g M a a l e t er D a n m a r k s F relse.
(Ungkarl Mads Hansen.)
I .
Salmer, Morgen- og Aftensange.
1. Don for Danmark.
M el. af E . Hornemann.
K ongernes K onge! E ne T u kon Skjcrrm e vort elskede F crd ren elan d ! H erre, D u ene kan S e jre n o s forlene, V crrn om vort herlige og celdgamle D a n ! S ly n g om os A lle E n ig h ed s B a a n d ,
S e n d fra din H im m el B egeistringens A an d ! F o lg D u i F a re den tapyre lille S k a re , L oft over Herren din velsignende H a a n d ! Kjcrrlige F a d er, ly t til vor R o st,
Freden og Friheden smykke vor K yst!
R igdom m en folge med Snekken over B o lg e, M ark en velsigne D u med rigeste H ost!
H errern es H erre, mcrgtig og stor, N aa d ig D u hore vort bedende K o r!
H erre, T u ene kan S e jre n oS forlene, V crrn om vort herlige og crldgamle N o rd !
6
2. Pilgrimssang.
M el. fra det 12te Aarhundrede.
D e ilig er J o rd e n !
Prcegtig er G u d s H im m el!
S k jo n er S ja le n e s P ilg rim s g a n g ! G jennem de favre
R ig e r paa J o rd e n
G a a vi til P a r a d is med S a n g ! T id e r skal komme,
T id e r skal henrulle,
S lceg t skal folge S l a g t e r s G a n g — A ldrig forstum m er
T onen fra H im len
I S jcelen s glade P ilg rim s s a n g ! E nglene sang den
F o rst for M a rk e n s H y rd e r;
S k js n t fra S j a l til S j a l den lo d : F red over J o rd e n !
M enneske! fryd D ig ! O s er en evig F relser fod!
(Ingem ann.)
7
3. Morgensang.
M el. af Weyse.
N u titte til hinanden de favre B lo m ster sm aa- D e m un tre F u gle kalde paa hverandre;
N u alle J o rd e n s B o r n deres O jn e opslaa- N u S n e g le n med H u s paa R y g vil vandre.
D en kjcere G u d og S k a b e r den m indste O r m H a n foder F u g l og M a rk e n s Lillie k lad er- D o g M enneskenes B o rn h ar han allerm est kjar, G u d aander paa O je t, n a a r det g ra d e r.
G u d S o n var selv et B a r n , og paa K rybbestraa
^ ^ la a ;
H a n s V ugge stod paa J o r d foruden G a n g e . G u d s H im m eriges F ry d h ar han lovet de S m a a O g B lo m ,te r fra P a ra d is e ts E nge.
G u d s S o n h ar os saa k ja r; han er B ornevennen H a n b a re r B a rn e t op til G u d paa 8lrm en- H a n S to r m og H av betvang, da han vandred
J o r d ; M e n B o rn en e leged ham ved B arm en .
8
O D u . som os velsigned og tog i F avn de S m a a , E n M orgen se vi D ig r P^rradlset.
D n lcrrte os til G ud vore D^ne opslaa E vindelig vare D u lovpnset!
(Ingem ann.)
4. M cn san g.
M el. af Rud. Buy.
^>red hviler over ?and og D l), E f Verden larmer mer,
F ro smiler M aan en til sin S k y , T il Stjern e S tjern e ser.
O g S o e n blank og rolig staaer M ed H im len i sin F a v n ;
P o a D a m m e n fjerne Vogter gaar O g lover Herrens N avn .
l i r
U ' K
D e t er saa stille og saa lyst I H im m el og paa Jord , V a r ogsaa stille i nut B ryst,
D u F lygtn in g, som der bor!
9
S l u t Fred, o Hjerte, med hver S j a l , S o m her dig ej forstaar!
S e over B y og D a l i Kvel N u Fredens E ngel gaar.
S o m D u han er en Fremmed her:
T il H im len staar hans H u ; D o g i det stille Stjerneskæ r H an dvccler her som D u . O leer af ham din Aftensang:
Fred med hver S jcel paa J o r d ! T il samme H im m el gaar vor G a n g , Adskilles end vort S p o r .
(Ingem ann.)
5. Aftensang.
M el. af Weyse.
V liv hoS o s, naar D ag en helder, D u kjerre Fader og G u d !
B liv hos o s, naar M a rtet vcclder A f N attens S lu se r ud.
10
H enspred over D a l og H sje D it S tje rn ek la d e b o n s F lig ! S a a lukke vi try g t vort O je O g slum re try g t hos D ig . B liv hos o s, og vi vil drom m e O m E n g leb srn en es F re d !
D in A and gjennem H im m elstrsm m e V il suse til o s ned.
O g K ongen i L ivets R ig e V il favne alle de S m a a ; P a a E n glenes H im m elstige S k a l B a rn e sja ls g aa .
B liv hos o s, n a a r D a g e n helder, D u kjcere F a d e r og G u d !
O g P a ra d is ln s e t vcrlder A f N a tte n s S lu s e r u d.
(Ingem ann.)
6. Guds Fred.
M el. af Berggreen og Kora Nygaard.
Lyksalig, lyksalig hver S j a l , som h ar F re d ! D o g I n g e n kjender D a g e n fo r S o le n g a a r ned.
11
G odm orgen! G od m orgen! sang F u glen paa K vist;
T id t saa han Aftensolen bag Fæ ngselets N ist.
T id t dufted, tid t nikked S m a ab lo m ste r oed G r y ; F s r A ften laa de knust under H ag lv ejrets S k y . T id t leged S m a a b a rn e t i M o rg en so l r o d ; Ved Koel det laa paa Lejet saa stille og dod.
P a a J o rd e n ej lever faa salig en S jc rl, J o Lykken kan om stistes fra M o rg e n til K oel.
Lyksalig dog S ja lle n , som kjender G u d s F red ,
^ k js n d t I n g e n kjender D ag en fo rS o le n g a a r ned.
G od m orgen! vi sjunge med F u g len helt fro, S k a l felv i morke Fcrngsel til N atten vi bo.
G u d s B o rn kan sig glcede som B lom ster ved G r y , S k a l selv de ligge knust under A ftenens S k y . S o m B a r n kan jeg fryd es i M o rgenso l ro d , O m ogsaa jeg fo r A ften er stille og dod.
12
G u d s Fred og G od aften! vi siunge ved K oel:
V or Herre selv bevarer hver flygtende Sjcrl.
Lyksalig, lyksalig hver S jcrl som har Fred!
G u d s Fred er Sjcelesolen, som aldrig gaar ned.
(Lngemana.)
7. Giv T id!
M el. af H . R ung.
3 S n e staar Urt og Busk i S k ju l, D e l er saa koldt derude,
D o g synger der en lille F u gl P a a Kvist ved frosne R ude.
G iv T id ! G iv T id ! den nynner glad O g ryster de S m a a v in g er ;
G io T id ! og hver en Kvist faar B la d ; G iv T id ! hver B lom st udspringer.
G iv T id ! og Livets Trce bli'er gront, M a a Frosten det end kue;
G io T id ! og hvad du dromte skjont, D u stal i Sand hed sine.
G iv T id ! og A andens Vinterblund S k a l flu for herlig S o m m er ;
G io T id og bi paa H errens S tu n d ! H ans Skjonhedsrige kommer!
(Ingem ann.)
8. Ljcrrliyhtd fra Gud.
Folkemelodi.
Kjcerlighed fra G ud S p rin g er lige ud,
S o m en Kilde, klar og ren.
I dens stille V and, I dens dybe G rund G jem m es Livets LEdelsten.
Kjcrrlighed fra G u d , S o m en yndig B ru d
Kommer smykket til os ned.
Luk kun op din F avn , Kom i Jesu N av n ,
H im len bringer du jo med.
Kjcerlighed fra G ud E r det store B u d ,
14 E r det eneste jeg ved.
B liv i Kjcerlighed, O g du har G u d s Fred, T h i G ud selv er Kjcerlighed.
<J. Schjorring.)
—
9. Trsst under korset.
Folkemelodi.
J e g fik en Trost, da B yrden tungest laa, M it vaade B lik et dejligt B illed saa; — J eg spurgte: „ G u d ! hvi bojer Korset ned?"
E t S v a r H an gav, som stjenked Hjertet Fred.
— „ D itK o r s ? det er et Favntag jo saa omt, E t F avn tag, som Alverden ej har drom t;
D e t taler om : D u vandt et B arnenavn, D e t ejer H vile blod trods S a a r og S a v n !"
E t „ F a v n ta g " ? J a , nu fluer jeg det grant:
E t Favntag B arnet hos sin Fader fandt;
N aar H an den S p a d e trykker til sin B a rm , D a er der T ilflu g t i den stcrrke Arm .
15
D a kan det ste, den stcerke Kjcerlighed Om favner mere fast, end selv den ved, O g B arnet sm m er sig og groeder sm aat,
Skjondt Kjcrrligheden mente det saa godt.
Ha, jeg er svag, — derfor jeg fcrldte G raad , Da Korset saared med sin skarpe B ra a d ; N it Kjod gjor ondt. men Aanden takker til, Lt D u , min Fader! saa m ig favne vil.
S a a vil jeg trolig ligge ved dit B ryst, Og lulle Sjcrlen ind med denne T rost:
D a elsker m ig, selv om m it Hjerte brast I Korsets F avn — D u Fader, favner fast!
D cg beder jeg: M in S jcel er syg og m at, S end Livets Roser mig i S m erten s N a t;
S k a l Korsets Favntag end mig bsje ned, Lad m ig dog sm age: det er Kjcerlighed!
(V. Birkedal.)
10. Estcraarssang.
Egen Melodi.
S o m r en nu sin Afsked tager, Storken bort fra D anm ark drager Lunges efter varme Hjem.
H ver en S a n g fu g l tier stille — In g e n N attergale-T rille
H ores mer fra S k o v en s G jem . A lnaturen staar vem odig;
Sk jondt den syneS frist og frod ig, G aa r et S u k dog fra dens B ry st;
Ak! den maatte do og falm e, D a vi tabte Livets P salm e, T abte LivetS bedste Lyst.
D erfor staar den i Forlcengsel, Venter L osning af sit Fungsel M ed de faldne A dam s B o rn . Venter Englene, som holde Vindene, der nu saa kolde S u s e gjennem S k ov og T jo rn ! S o r g dog ej, o J o rd , vor M oder!
J e su s blev vor V en og B roder,
17 H an er jo D in Plejeson.
N aar H an samle vil sit N ig e, B li'er D u skjon foruden Lige, B li'er D u ly s og eviggron.
D a G u d s B o rn stal glade sjunge M er end lifligst Fugletunge — M er end nu vi kan forstaa.
Aasyn imod Aasyn stue
H am , som kunde S to rm en true, T o g i F avn dog helst de S m a a . O g som Fuglen bort fra N orden,
S a a den trcrtte S j a l fra Jorden L anges mod hans Frelserfavn.
Her kun Langslen siaar med V inge, Engang stal den dog os bringe Frelst' i P aradisets H avn.
II.
M el. O kjare S ja l, fald ydmyg ned.
A'orfardes ej, du lille H ob,
Sk jon dt dine Fjenders Larm og N aab F ra alle S id e r gjalde;
2
18
D e juble ved din Undergang, M en deres Fryd ei bliver lang, T h i lad ej M odet falde.
D in S a g er G u d s, gak i dit Kald, O g i hans H aand dig anbefal, S a a er der ingen F are!
H a n s G ideon er end paa J ord , S o m H errens Folk og Herrens O rd S k a l mandelig forsvare.
I Jesu N avn vort H aab er vist, A t vore Fjenders V old og List T il S k am og S p o t stal blive;
V i staa med G ud og G ud med o s, M ed H am vi byde D od en T ro d s, H an vil os S e je r give!
12 .
M el. O kjoere Sjcel, fald ydmyg ned.
6 j s r A lting klart ombord til S l a g , Lad tone Korsets rode F lag
O g hold Kanonen rede!
19
I Jesu N av n med draget S v a r d V i staa i cerlig O rlo g sfa rd , O g om H a n s Hjcrlp vi bede.
V el m angt et Hoved synke vil, O g m angt et O se lukkes til, F or Kampen gaar til E n de;
Lad falde, hvad der ej stal staa, M en trostig i vor G ud vi staa, T rod s Fjendens Lyn, der broende!
S a a sa n d t H an er vor stcerke G u d , S a asa n d t H an drager med os ud, H v is Kors i F laget vaier:
S a a sa n d t skal mellem D s d og B lo d V i staa, som vore Fadre stod,
O g faa en herlig S e je r !
13.
Mel. V or Gud han er saa fast en Borg.
E j H aren s T a l gjor sejerrig, T h i G ud i H im len raader, O g Lykke har i Fred og Krig, H vem han dermed benaader;
2*
O m M a n g e eller F a a , D em S ejren folge m aa, S o m deres M cnkedsm and G u d s E ngel gaar foran, M ed H am er H im len s Styrke.
V o r Fjende rykker frem med T ro d s, I S ta v e t os at tråde,
M en N et og San d h ed er med o s, D erfor vi frejdig kocede:
V a r de som H avets S a n d , D e skal ej holde S ta n d ; V a r vi end nok saa faa, D e t stal dog godt forslaa, M ed o s er H im len s S ty rk e!
F or vore Fcrdres Land og S p r o g , F or D anm arks gamle N ige
V i kcrmpe under D annebrog, V il ej vort B anner svige;
G u d hjalp os hidindtil, H an saa herefter vil, T h i han er ejegod, H an gav os Lovemod
T il D a n er s M ark at vcerge!
21
J a , A lting G u d i H im len ved, H an dannede vort H l"'le,
H an ser det grandt, vor Lyst er Fred, S le t In g e n s N od og S m erte;
O g H on er Fredens G u d , H anS O rd dens Sendebud, H a n s Hjerte rores ved, B i kampe haardt for Fred,
D en danste S a g stal sejre!
14.
M el. af H. R ung.
A lt staar i G u d s Faderhaand, H vad H an v il, det gjor hans A and, A f G u d s N aade til G u d s ALre, Evigglade vi stal vare
I Vorherres J e s u N a v n ! Sikkre paa, vor Arv og Lon E r med G u d s enbaarne S o n , A f G u d s N aade til G u d s 8Ere E oigglade vi stal vare
I Vorherres J e s u N a v n !
Fcrlles om hans Liv og Fred, Lys og Kraft og Herlighed, A f G u d s N aade til G u d s AEre E vigglade vi skal ocrre
I Vorherres J e s u N a v n !
13.
Egen Melodi.
A p , I Christne, ruster E der!
Christi Kcemper, ud paa V a g t!
Fjenden sig til S tr id bereder O g udbyder al sin M a g t:
O p Enhver, D rager Svcerd:
Helved trodser H im len s Hcrr.
Folger Eders Fyrste efter, S to le r paa H an s stcerke A rm ! S a ta n bruger alle Krcefter, Fnyser nu i al sin H arm ;
For os gaar, M ed os staar
Helten dog, som A lt form aar.
O p i J esu N a v n at vinde!
V or er S ejren , Gloeden stor;
O m vor P and e vil vi binde V idnesbyrdets faste O r d ;
Lad del gaa, S o m det m a a ! O rdet evig stal bestaa.
E r vort Liv i G nd forborgen, S m u ld rer S t s v i G raven hen, P a a den store P a aste-M o rgen S o l for os staar op igjen,
Viser grandt, D e t er sandt,
J esu s D oden overvandt.
S t o lt stal Christi H a r optrcede, O m H an s Trone stille sig;
Livets Krone, Lysets Klcede G jor os da vor Frelser lig ;
S ejren s S a n g , H arpens Klang Varer evig, tank en g a n g !
24
16
.Mel. af I . P . E. Hartmann.
H il dig, vor F ane!
K ors-B an n er hvidt!
H olde yaa B a n e M ed dig vi Sk ridt, V iS er os G landsen, Evigheds-K randsen, Liv for Bekym ringer frit.
Fjenderne grne, N ier end for Svcrrd Ved dig at stue, P la n tet dem ncrr:
H vor du dig hcrver.
S e je r omsvoever
K ors-H errens signede H a r ! H ojt dig at bare
G a v Constantin Herder og A §re, Guldkronen sin;
D o g i G u d s R ige Hojere stige
S k a l end Berom m else din.
Stcrrkere Fjender, K ors! i dit Fjed S too overvinder, S tu d ser derved, Vinder tillige H im m erigs N ig e,
H ar under K ors det med Fred!
17.
M el. Jeg fik en Trost.
D e n ncrrmer sig, den T im e forudsat, D a al min S o r g jeg sige skal G odnat, D en „lille Flok" jeg byde skal Farvel, F rygt ej for den, som kun slaar Kjod ihjel!
Velsignet vcrre skal m in U dgangs D a g , D a faar til G u lv jeg, hvad nu er m it T a g , O g hvad jeg her kun saa som trykt i Ler, Lyslevende i al sin G tan d s jeg ser.
O D u , mit Lys og Liv i D å d en s N at, M in Ven i N od , fom In g en har forladt!
M in J e sn s, D u er trofast da som for, O g lukker op m ig T em plets skjonne D o r .
26
D u er m it M a a l, m in P erle og m in P r is . D e t rette Livets Tror i P a r a d is;
N aar D ig jeg har, da har i E t og A lt J e g , hvad G ud Fader selv har Fylden kaldt.
O veer da m in, og virk i mig saa vidt, S o m m it i K jarlighed kan blive dit, S a a i det sidste K ys paa denne Jord J eg smager evig S o d m en af G u d s O rd !
18
. M el. af Balle.N a a r i den storste N od vi staa O g vide ej hvorhen at gaa O g oed ej vore levende R aad
M en hulke hojt med H jerten s-G raa d ; D a er det alt vor H aab og Trost A t lofte op til D ig vor R ost,
D u gode G u d , af Hjertens G rund, O g bede alle med en M u n d .
V or Fader se! vor Fader m ark!
V or Fjende, han er o s for start,
27
V i komme aldrig mer i H avn, G jor D u det ej i Jesu N avn.
V i ved i Fjendens Roenkespind N u hverken ud, ej heller ind, Raadsherre v is, Befkarmer gjcev, O , fej det ned som S p in d elvæ v ! Gak ej i R ette, G u d , med o s,
M en kun med dem, som byde T r o d s!
S o m Fader om ved al sin A §t H os os lad N aade gaa for R et!
D a , naar din Aand staar mild o s bi.
D ig elske, takke, prise vi, I allen S ta d og allen S tu n d S a a gladelig af H jertensgrund!
(Grundtvig.)
19.
Folkemel. fra T yrol. -
Uforsagt, veer paa V a g t!
J esu s haver det A lt fuldbragt.
H an har vundet det store S la g ,
28
S a ta n bundet til D om m edag, Aabnet o s H im m erigs P o rt.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J e su s haver det A lt fuldbragt,
S n a r t H an kommer at hente sin B rud Fra det fremmede Land til sin G ud Hjem til sin himmelske Fred.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J esu s haver det A lt fuldbragt, H ar du kun O lie i dit Kar,
Brcruder din Lampe kun ly s og klar, Kan du H am mode med Fryd.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J e su s haver det A lt fuldbragt.
A ldrig H an fcrldes med M a g t eller List, B ie r H an lcrnge — H an kommer dog vist, Gloeder dig saa desto mer. :I:
U forsagt, vcrr paa V a g t!
JesuS havkr det A lt fuldbragt, H an kan dig troste i al din V e,
H an er dig ucrr, som G u d s E ngle se, J e s u S , din trofaste V en .
29
Klokken staar, Tiden goar, Evigheden os forestaaer;
Lad os bruge den kostbare T id , Tjene V or Herre med al vor F lid . S a a skal vi nok komme hjem! :st
(A gerbcek.)
20
.Dansk Folkemelodi.
Lad vaje hojt vort K on g e-F la g ! Lod flyve Korsets B anner!
T il H elte-D o d paa S e jre n s D a g D e t sine Kamper danner!
P aam ind os kun, vort S e je r s-T e g n , O m H errens D o d og P in e !
T h i under hver en H im m el-E gn Derved han frelste S in e !
A fbild os knn det Korsets Troe, Hvorpaa vor Frelser hamgde!
Derunder kun det Ly og Lcr V i fandt, hvortil vi trangde!
30
Korsfæstelsen af S y n d og D o d E r H elte-D a a d til Livet,
T il Trost og H aab i al vor N od E r T ro derpaa os givet!
S a a vaj da hojt, vort K on ge-F lag ! S p red V inge, Korsets B a n n er!
T il H elte-D o d paa S e jre n s D a g D u dine Kcemper danner!
(Grundtvig.)
21 .
M el. V or Gud han er saa fast en Borg.
V i B o lgen ploje helst med Fred I Kamp med V ind og V ove, S o m mange Liv opholdes ved H er mellem gronne S k o v e;
M e n nu kom Fejdebud, V i Snekken redte ud, O g hejsed Kongeflag T il Lyn og T ordenflag,
T il Skrcrk for D anm arks Fjender.
V or Fjendes G u ld , vor Fjendes B lo d S l e t ikke vi begjere:
31
M en giv o s, G u d , med Kraft og M od At hcrode D anm arks AEre!
A t frede trindt yaa S tra n d O m gjceve Fcedres Land, A t vinde paa hvert T og N y G la n d s til T annebrog, O g takke dig med Glcrde!
22 .
Svend Vonved, Folkemelodi.
S y n g med o s, baade M ark og S k o v , G ud til LEre, P r is og Lov!
Underlig er hans V ej og Fcerd, Altid H an er til Hjcelp dog ncer,
O , G ud fke Lov!
S y n g med o s, baade Land og H a v : Hvad vi savned, det G ud o s gav!
S y n g er med o s, I S tjern er fm aa, S y n g e r med o s, I B o lger blaa:
O , G ud ske Lov!
S y n g med o s, baade N a t og D a g : G ud forsvare den danske S a g !
32
S y n g e r med o s, I Gubber graa, S y n g e r med o s, I P oder sm aa:
O , G u d ske Lov!
S y n g med o s, hvem der elsker Fred, Liv og L ys i ol Kja-rlighed:
D erfor det danske B lo d udrandt, D erfor vi stred og S eser vandt,
O , G ud ske Lov!
S y n g med o s, baade B lom st og F u g l;
Lykken leger med Danm ark S k ju l!
B lom stre stal Freden her paany, Kjcrrlighed synge host i S k y :
O , G u d ske Lov!
S y n g med o s, baade S y d og N ord : Fred har vi med G ud sfredens O rd , V andre det stal fra F avn til F avn , B y d e : G u d s Fred! i J e s u N avn .
O , G ud ste Lov!
S y n g med o s, hvert et Hjerte godt:
Gud', H an seer dog yaa Hjertet blot.
Finder H an der den gode G rund, G la d e H an faar der allenstund!
O , G u d ste Lov!
(Grundtvig.)
v
33
23.
Mel. af H. Rung.
Kim er, I Klokker! ja, kimer for D a g i det D unkle!
Tindrer, I S tjern er! som Englenes B jn e kan funkle!
F r e d kom til J o rd ,
H im m elens Fred med G u d s - O r d , ZEren er G u d s i det H oje!
J u l e n er kommen med S o lh v erv for Hjerterne bange;
J u l, med G u d s-B a r n e t i S v o b under E nglenes S a n g e , Kommer fra G u d ,
B ringer os G lc r d s k a b e n s B u d ! LEren er G u d s i det H oje!
S y n g er og dandser og klapper i eders Sm aahcrnder M enneske-Bornene alle til J ord erig s Ender!
F sd t er idag
B a r n e t til G u d s V elbehag!
AZren er G u d s i det H oje!
(Grundtvig.)
s
3
M el. af N . V. Gade.
Paafke vi holde A lle vide V egne;
V arm e og kolde, Lune H im m el-E gne,
S a m tlig deromme som bedst O pstandelsens Fest!
T h i, med hinanden, Alle vi maa hade H elved-T yrannen,
S o m gjor O rm e glade,
H am under M u ld , Herre Christ D u fcrldte forvist!
Udraab fra T aget R ygte tusindmundet:
D o d tabte S la g e t, Lio har S e je r vundet,
H an , der saa enlig sov hen, Kom talrig igjen!
H an sig har svunget F ra, hvor O rm e vrim le,
35 E vig besjungpt, O ver alle H im le,
D odninger m ange i G rav H an Livet og gav!
Christ! fra D it Scede, H ojre-H aandens Throne,
S e n d D u os Glcede, S a n g med E n gle-T on e, Livet for os D u jo lod, F or o s D u opstod!
(Grundtvig.)
§5.
Svensk Folkemelodi.
) G u d s M enighed, syng for vor Skaber i L sn!
--- Engle synge med —
H an gav os til Frelser sin enbaarne S o n ! S a a listig lege vi for vor Herre!
S l a a Harpen, du fromme S a lm ist paa Jord ,
— Strcengen er af G uld —
^ For J esu s vor Konge, G u d s levende O r d ! . S a a liflig lege vi for vor Herre!
3*
D a hares de glodende T u ngers R ost,
— Aanden er o s ncrr —
S o m bringer o s altid den evige T rsst, S a a liflig lege vi for vor Herre!
(G rundtvig.)
36
26
. v e u m !P r . § ) store G u d ! vi love D ig A f Hjertens G rund evindelig!
Kor. I N aade ser D u til os ned, O g evig er D in M iskundhed!
P r . L o v -S a n g en fra den frelste Jord S i g blander med D it E ngle-K or.
Kor. J a , A dam s M t istemmer glad Kerubers og S e r a fe rs K vad:
H ellig, Kjcrrlig, Stcerk og V is ! E vig 8E re, Lov og P r is , A lle vide Vegne fra, Vcere D ig ! H allelu ja!
M e n i g h e d e n .
(M el.: Fra Himlen hojt kom jeg nu her.) D u skabte H im len underskjon,
O g i D it B illed S to o e ts S o n ! D u styrted Aanden stolt i H u, D e t faldne S t o v oprejste D u ! P rofeters og Apostlers Kor Lovsynger hojt D it N a a d es-O rd , M artyrer vidne uden S v ig , D et saligt er at do for D ig ! O g al den ganske Christenhed
Velsigner D ig for Liv og Fred!
J a , evig Tak, G u d -F ad er from ! M ed Fred D in S o n til Verden kom!
D in H ellig-A and med G u d d o m s-R ost I Kirken skaber Liv og Trost!
D u W r e n s D r o t! vor Frelser kjcrr!
Velkommen og velsignet van!
D u lagde ned D it Herredom I K vinde-Skjod og K rybbe-N um ! D u vied ind vor T jen er-D ra gt
T il S tr a a le -G la n d s og H im m el-P ra g t!
38
V or S y n d D u bar, vort Aag D u brod, V or S tr a f D u led i Korsets D o d ! T u sejerrig af G rav opstod
O g damped D o d en s O verm od!
T il H im m els aabenlyst D u for O g troner hojt i E n gle-K or!
D u sidder ved G u d s Hojrehaand, M e n s i D in Kirke bor D in A and!
0 H e l l i g - A a n d , vort Hjerte kjcrr!
Velkommen og velsignet vcer!
T u steg med Lue-Tunger ned A l tale ud G u d s Kjcerlighed!
D u vakker op til Liv og Lyst
A lt S a n d t og G od t i Christnes B ryst!
D u samler Folket i D in F avn , O g skaber Fred i J e s u N a v n ! 1 D ig vi har G u d s S e g l og P a n t P a a N aad en s O rd , at det er sandt!
T u er det store G u d d o m s-B liv , S o m skaber evigt Lys og L iv!
39 H allelu ja! vor S o r g er stnkt, O s E d e n er igjen op lukt!
H allelu ja! vor Fryd er stor, G u d s Aand i S to o e ts Hytte bor.
H allelu ja! evindelig
G ud glcrder os i H im m erig!
O store G u d ! vi love D ig Af Hjertens G rund evindelig!
Kor. J a , A dam s A §t istemmer glad Kerubers og S era fers Kvad;
H erlig, Kjcrrlig, Sta-rk og V i s ' E vig LEre, Lov og P r is , Alle vide Vegne fra, Vcrre D ig ! H alleluja!
27. M rkt-klokkcn.
Mel. af Rung.
k Kirke-Klokke! ej til Hovedstader i) S to b te s D u , men til den lille B y
^ H vor det hores trindt, naar B arn et grader
^ O g m ddysjes blidt ved B u ggefang. ^
M e n s som B a r n p aa Landet jeg v a r hjem m e, Ju le m o rg e n v a r m it H im m erig ,
D e n D u m eldte m ig med Euglestem m e, Kim ed k lart den store G la d e ind.
H ojere dog stemte dine T o n e r,
N a a r de med „den gyldne S o l frem b ro d ", K im ed : S t s v ! oprejst er din F o rson er, S t a t n u op i P a a sie -M o rg e n g ry ! Lavere de sprede deres V in ger, S a n k e sig med S o le n dybt i H a v , N a a r for m ig n u Aftenklokken rin g e r, O g jeg ta lle r dine B edeslag.
Lifligt dog det klinger helst om H ssten I den stille, svale A fte n stu n d ;
G jenn em J o rd e rig g a a r H im m elrosten K alder S j a le n til sin H vile ind.
D e rfo r n u , n a a r Aftenklokken m eld er:
S o le n sank, og F u glen slnm red' ind D a m it H oved jeg med B lom sten helder N y n n e r sagte mellem B ed eslag :
Kirke-Klokke! naar tilsidst du lyder F or m it S t s v , stjondt det dig horer ej, M eld da mine Kjcere, saa det fryder:
H an sov hen, som S o l i Host gaar ned!
28. Bethlthems-Barnet.
Egen Melodi.
6 t B a rn er sodt i Bethlehem ,
T h i glceder sig Jerusalem ! H allelu ja!
E n fattig J om fru sad i Lsn
O g fodte H im lens Kongeson! H allelu ja!
H an lagdes i et Krybbernm,
G u d s Engle sang med Fryd derom: H allelu ja!
O g O sten s Vise ofsred der
G u ld , Ragelse og M yrrha stjcer! H allelu ja!
Forvundet er nu al vor N od ,
. O s er idag en Frelser fod! H alleluja!
42
G u d s kjcere B o rn vi blev paany
S k a l holde J u l i H im m elby! H allelu ja!
P a a S tjern e-T ep p er lyseblaa
S k a l glade vi til Kirke gaa! H allelu ja!
G u d s E ngle der os lcere brat
A t synge som de sang i N a t: H allelu ja!
D a vorder E ngle vi som de,
G u d s milde Ansigt skal vi se! H allelu ja!
H am vare P r is til evig T id
F o r Frelser bold og B roder blid! H allelu ja!
29. Den gamle Dagvise.
M el. af Weyse.
D e n signede D a g med Fryd vi ser A f H avet til os opkomme;
D en lyse paa H im len mer og mer O s alle til Lyst og From m e!
D e t kjendes paa o s, som Lysets B o rn , At N atten hun er nu omme!
43
D en signede S tu n d , den M id n a ts-T id , V or Herre han lod sig fode,
D a klared det op i O ster-L id T il dejligste M orgenrode:
D a Lyset oprandt, som Jordens B o ld S k a l lysne udi og glode!
O m levende blev hvert Tror i S k o v , O g var saa hvert B la d en T unge, D e kunde dog ej G u d s N aades Lov M ed vcerdelig N sst ndsjunge,
T h i evig nu skinner Livets Lys For G am le og saa for U nge!
J a , havde end M a a l hvert S tr a a i V an g, Hver Urt udi M ark og Lunde,
S le t ikke for os den T akke-Sang Opstemme tilgavn s de kunde,
S o m D agen hor til, for L ys og Liv, M e n s tusinde A ar henrunde!
Forgjcrves det er, med liden M a g t, At ville mod B jerg opspringe,
M en O rn en er snild, han naar sin Agt, Liaar Vejret ham boer paa V inge,
O g Lcerken, hun er en lille F u gl, Kan lystig i S k y sig svinge!
44
M e d S u s og med B r u s den stride A a N edsuser fra K lip p e-T in d e,
E j mcrle saa lydt de Bcrkke sm aa, D o g ris le de fo rt og rin d e ; S a a frydelig sno de sig fra E ng O p und er de gronne Linde!
S a a takke vi G u d , vor F a d er god, S o m Lcerken i M o rg e n -R o d e , F o r D ag en , H a n os oprinde lod, F o r Livet, H a n gav af D o d e,
F o r A lt, hvad paa M a rk i tusind A ar D e r grode til S jc rle -F o d e !
S aalcenge vi se den gyldne S o l , O g S koven er D a n e rs H ave, D a plante vi M a j i K irk e -S to l O g B lom ster paa Fcedres G ra v e ,
T il glcedelig Fest med Lio og Lyst, T i l m indelig P in ts e -G a v e !
D a rin de vel og, som Bcrkke sm aa, F r a O jn e os T a a re r m ilde,
O g Bcekke i Flok de g jo r en A a ; D e n higer mod Lysets Kilde, D e n stiger i Lon, som H je rte -S u k , A lt aarle, og dog end silde!
45
S o m aldrig saa lang er nogen D a g , At Aften er jo i Vente,
S a a haver der L ys og S o lb jer g s-L a g , S o m G ud udi Kirken tcrndte;
M en immer det dages dog paa N y , Hvor Hjerterne M orgen vente!
N u sagtelig skrid, du P in tse -D a g M ed S tra a ler i K rands om T in d e!
Hver T im e, til H errens Velbehag, S o m Bcrkke i E ng henrinde, S a a frydelig sig den S id ste snor O p under de gronne Linde!
S o m G u ld er den aarle M o r g e n -S tu n d , N aar D ag en opstaar af D sd e ,
D o g kysser os og med G uld i M u nd D en liflige A ften -R o d e,
S a a tindre end maa det matte B lik , D e blegnende Kinder g lo d e !
S a a rejse vi til vort Fcrdre-Land, D er ligger ej D a g i D v a le ,
D er stander en B o rg , saa prud og grand, M ed G am m en i gyldne S a le ,
S a a frydelig der til evig T id M ed Venner i Lys vi tale!
46
30.
M el.: Alene G ud i Himmerig.
D u G u d , oor G u d ! er ejegod, O g v is er D u alene,
R aad D u paa R ig ets Vaande B od Endnu i D ag e sene!
G iv af D in gamle Miskundhed P a a n y os Danske L io og F r e d O g L y s paa L i v e t s V eje!
V elsign vor K o n g e og hans R a a d A nfor D u selv hans H are!
Lad oves D y d og Heltedaad M an gfold ig til D in A §re!
Lad D anm ark, lukt med B o lg en blaa, S a a lange danske Hjerter slaa
D in G odheds P r is forkynde!
3l.
M el. af Weyse.
D e t er saa yndigt at folges ad
F o r T o , som gjerne vil sammen vare, D a er med G lad en man dobbelt glad O g halvt om S o rg en saa tung at bare;
47 J a , det er G am m en
At rejse sammen, Naar Fjederhammen ch E r Kjcrrlighed! :st
D e' er saa hyggeligt allenstedS,
Hvor S m a a og S to r e har E t ismde, O g det, som drager de store Lirs, I Hjerte Kamret er inderst inde;
J a , det er G am m en A t holde sammen, N aar J a og Ammen
E r Hjertets S p r o g ! :st D et er saa herligt at stole paa,
V i har en Herre, som A lting moegter, H an os ej glemmer, naar vi er graa, H an s N aade rakker til tusind S la g te r J a , det er G am m en
:st A t Allesammen :j:
E r J a og Amen
G u d s N aadesord! :st D e t er vemodigt at stilles ad
F or dem, som gjerne vil sammen vare
48
M e n , G u d ffe Lov! i Vorherres S ta d F or evigt sam les de Hjertens - K jcere;
J a , det er G am m en :j: A t leve sammen, H vor J a og Amen si: E r Kjcerlighed!
H vert LEgtepar, som med Kjcerlighed I J e s u N a v n holder B r y llu p s-G ild e , Skjondt A lt i Verden gaar op og ned, S k a l finde tidlig og finde silde:
D e t er dog G am m en si: A t sidde sammen, H vor A rne-Flam m en
E r Kjcerlighed.
32.
M el.: Julen har Englelyd.
H uset, som G ud har bygt, D e t kan trygt
S o m paa en Klippe hvile O g sm ile.
49
M Lad Storm en e kun suse!
D e er i H errens H aan d ; Lad B olgerne kun bruse!
D e er i H im len s B aan d . H vad fast er bygt paa Klippe Ej vakle kan og glippe,
A l Verden skal forgaa, G u d ! D it H u u s stal staa.
S to r t er G u d s H u s paa H ald, F rit for F a ld ,
M ed H im m el-H erligheden H erneden;
M en Herren det og mcegter At bygge Huse smaa,
S o m gjennem mange Slcegter H an s N a v n til W r e staa, S o m i hans T em pels Sk ygge S t a a rolige og trygge,
Skjondt S to rm en raser vild, Helved spruder I ld .
V i som i J esu T ro Lavt mon bo
Her paa den aabne S le tte M ed Rette,
4
H oS Herren god tilhuse, Kan rolig hore poa, H vor B olgern e de bruse O m vore Hytter sm aa;
V i har, med alle V inde, D e t hyggeligt derinde, V i har, med G u d i P a g t, Fred og E nglevagt.
D em , som vort Hjerte nar Voxte her
O g o s, vemodig glade, Forlade,
V i G u d i V o l d befale;
H a n ! som har bygt for os P a a B jerge og i D a le ,
S a a vi bod S to rm en T ro d s, H an vil for dem og bygge I Klippeborgens Skugge, N a a r han derom i Lou H orer deres B o n !
D a skal fra H ytter smaa S a m m en slaa ,
S o m S a n g om M orgenstunden I Lunden,
51 Lovsange til den H oje, S o m bygger lavt paa Jord , S o m laaner S t o v sit L)je O g Afle sine O rd ;
O g alle H im lens Hcrre S k a l, lil d en G o d e s 8E re, I Kor med M ark og Sk ov J u b le : G ud fle L o v !
33.
M el.: S tille Nat, hellige Nat.
O lad e J u l, dejlige J u l!
Engle dale ned i S k ju l!
H id de flyve med P a r a d is-G r o n t, H vor de se, hvad for G ud er kjont, :§: Lonlig iblandt os de gaa. :j:
Ju lefryd , evige Fryd,
H ellig S a n g med himmelsk Lyd!
D et er Englene, Hyrderne saa, D engang Herren i Krybben laa, :j: E vig er Englenes S a n g . :§:
4»
52
Fred paa J o rd , Fryd paa Jord, J e su s-B a r n e t blandt os bor!
Engle sjunge om B arn et saa smukt, H an har H im m erigs D o r oplukt, :st S a lig er E nglenes S a n g . :st S a lig Fred, himmelsk Fred Toner J u len a t herned;
E ngle bringe til S to r e og S m a a B u d om H am , som i Krybben la a ; st: Fryd dig, hver S jo el, H an har frelst!
43.
M el. af Barnekow.
M orgenstund H ar G uld i M u n d , F or Natten G ud vi love, H an loerte o s, i Jesu N av n , S o m B arnet i sin M od ers F avn , V i alle sodt kan sove!
M orgenstund H ar G u ld i M u n d ,
53 V i til vort Arbejd ile;
S o m Fuglen glad i S k ov og V ang Udflyver med sin M orgensang
G jenfodt ved N attehvile!
M orgenstund H ar G u ld i M u n d , O g G u ld betyder G la d e, O g gladelig er hver en D a g ,
S o m leves til G u d s V elbehag, O m end vi maatte grade!
G a a da frit Enhver til sit
O g stole paa G u d s N aad e;
D a faa vi Lyst og Lykke til A t gjsre G av n , som G ud det vil, P a a allerbedste M a ad e!
S o l opstaar, O g S o l nedgaar,
N aar den har gjort sin G jerning, G ud give os at skinne saa
S o m H im m ellys, fkjondt af de sm aa!
D a randt for os G uldterning.
