Egen Melodi.
S o m r en nu sin Afsked tager, Storken bort fra D anm ark drager Lunges efter varme Hjem.
H ver en S a n g fu g l tier stille — In g e n N attergale-T rille
H ores mer fra S k o v en s G jem . A lnaturen staar vem odig;
Sk jondt den syneS frist og frod ig, G aa r et S u k dog fra dens B ry st;
Ak! den maatte do og falm e, D a vi tabte Livets P salm e, T abte LivetS bedste Lyst.
D erfor staar den i Forlcengsel, Venter L osning af sit Fungsel M ed de faldne A dam s B o rn . Venter Englene, som holde Vindene, der nu saa kolde S u s e gjennem S k ov og T jo rn ! S o r g dog ej, o J o rd , vor M oder!
J e su s blev vor V en og B roder,
17 H an er jo D in Plejeson.
N aar H an samle vil sit N ig e, B li'er D u skjon foruden Lige, B li'er D u ly s og eviggron.
D a G u d s B o rn stal glade sjunge M er end lifligst Fugletunge — M er end nu vi kan forstaa.
Aasyn imod Aasyn stue
H am , som kunde S to rm en true, T o g i F avn dog helst de S m a a . O g som Fuglen bort fra N orden,
S a a den trcrtte S j a l fra Jorden L anges mod hans Frelserfavn.
Her kun Langslen siaar med V inge, Engang stal den dog os bringe Frelst' i P aradisets H avn.
II.
M el. O kjare S ja l, fald ydmyg ned.
A'orfardes ej, du lille H ob,
Sk jon dt dine Fjenders Larm og N aab F ra alle S id e r gjalde;
2
18
D e juble ved din Undergang, M en deres Fryd ei bliver lang, T h i lad ej M odet falde.
D in S a g er G u d s, gak i dit Kald, O g i hans H aand dig anbefal, S a a er der ingen F are!
H a n s G ideon er end paa J ord , S o m H errens Folk og Herrens O rd S k a l mandelig forsvare.
I Jesu N avn vort H aab er vist, A t vore Fjenders V old og List T il S k am og S p o t stal blive;
V i staa med G ud og G ud med o s, M ed H am vi byde D od en T ro d s, H an vil os S e je r give!
12 .
M el. O kjoere Sjcel, fald ydmyg ned.
6 j s r A lting klart ombord til S l a g , Lad tone Korsets rode F lag
O g hold Kanonen rede!
19
I Jesu N av n med draget S v a r d V i staa i cerlig O rlo g sfa rd , O g om H a n s Hjcrlp vi bede.
V el m angt et Hoved synke vil, O g m angt et O se lukkes til, F or Kampen gaar til E n de;
Lad falde, hvad der ej stal staa, M en trostig i vor G ud vi staa, T rod s Fjendens Lyn, der broende!
S a a sa n d t H an er vor stcerke G u d , S a asa n d t H an drager med os ud, H v is Kors i F laget vaier:
S a a sa n d t skal mellem D s d og B lo d V i staa, som vore Fadre stod,
O g faa en herlig S e je r !
13.
Mel. V or Gud han er saa fast en Borg.
E j H aren s T a l gjor sejerrig, T h i G ud i H im len raader, O g Lykke har i Fred og Krig, H vem han dermed benaader;
2*
O m M a n g e eller F a a , D em S ejren folge m aa, S o m deres M cnkedsm and G u d s E ngel gaar foran, M ed H am er H im len s Styrke.
V o r Fjende rykker frem med T ro d s, I S ta v e t os at tråde,
M en N et og San d h ed er med o s, D erfor vi frejdig kocede:
V a r de som H avets S a n d , D e skal ej holde S ta n d ; V a r vi end nok saa faa, D e t stal dog godt forslaa, M ed o s er H im len s S ty rk e!
F or vore Fcrdres Land og S p r o g , F or D anm arks gamle N ige
V i kcrmpe under D annebrog, V il ej vort B anner svige;
G u d hjalp os hidindtil, H an saa herefter vil, T h i han er ejegod, H an gav os Lovemod
T il D a n er s M ark at vcerge!
21
J a , A lting G u d i H im len ved, H an dannede vort H l"'le,
H an ser det grandt, vor Lyst er Fred, S le t In g e n s N od og S m erte;
O g H on er Fredens G u d , H anS O rd dens Sendebud, H a n s Hjerte rores ved, B i kampe haardt for Fred,
D en danste S a g stal sejre!
14.
M el. af H. R ung.
A lt staar i G u d s Faderhaand, H vad H an v il, det gjor hans A and, A f G u d s N aade til G u d s ALre, Evigglade vi stal vare
I Vorherres J e s u N a v n ! Sikkre paa, vor Arv og Lon E r med G u d s enbaarne S o n , A f G u d s N aade til G u d s 8Ere E oigglade vi stal vare
I Vorherres J e s u N a v n !
Fcrlles om hans Liv og Fred, Lys og Kraft og Herlighed, A f G u d s N aade til G u d s AEre E vigglade vi skal ocrre
I Vorherres J e s u N a v n !
13.
Egen Melodi.
A p , I Christne, ruster E der!
Christi Kcemper, ud paa V a g t!
Fjenden sig til S tr id bereder O g udbyder al sin M a g t:
O p Enhver, D rager Svcerd:
Helved trodser H im len s Hcrr.
Folger Eders Fyrste efter, S to le r paa H an s stcerke A rm ! S a ta n bruger alle Krcefter, Fnyser nu i al sin H arm ;
For os gaar, M ed os staar
Helten dog, som A lt form aar.
O p i J esu N a v n at vinde!
V or er S ejren , Gloeden stor;
O m vor P and e vil vi binde V idnesbyrdets faste O r d ;
Lad del gaa, S o m det m a a ! O rdet evig stal bestaa.
E r vort Liv i G nd forborgen, S m u ld rer S t s v i G raven hen, P a a den store P a aste-M o rgen S o l for os staar op igjen,
Viser grandt, D e t er sandt,
J esu s D oden overvandt.
S t o lt stal Christi H a r optrcede, O m H an s Trone stille sig;
Livets Krone, Lysets Klcede G jor os da vor Frelser lig ;
S ejren s S a n g , H arpens Klang Varer evig, tank en g a n g !
24
16
.Mel. af I . P . E. Hartmann.
H il dig, vor F ane!
K ors-B an n er hvidt!
H olde yaa B a n e M ed dig vi Sk ridt, V iS er os G landsen, Evigheds-K randsen, Liv for Bekym ringer frit.
Fjenderne grne, N ier end for Svcrrd Ved dig at stue, P la n tet dem ncrr:
H vor du dig hcrver.
S e je r omsvoever
K ors-H errens signede H a r ! H ojt dig at bare
G a v Constantin Herder og A §re, Guldkronen sin;
D o g i G u d s R ige Hojere stige
S k a l end Berom m else din.
Stcrrkere Fjender, K ors! i dit Fjed S too overvinder, S tu d ser derved, Vinder tillige H im m erigs N ig e,
H ar under K ors det med Fred!
17.
M el. Jeg fik en Trost.
D e n ncrrmer sig, den T im e forudsat, D a al min S o r g jeg sige skal G odnat, D en „lille Flok" jeg byde skal Farvel, F rygt ej for den, som kun slaar Kjod ihjel!
Velsignet vcrre skal m in U dgangs D a g , D a faar til G u lv jeg, hvad nu er m it T a g , O g hvad jeg her kun saa som trykt i Ler, Lyslevende i al sin G tan d s jeg ser.
O D u , mit Lys og Liv i D å d en s N at, M in Ven i N od , fom In g en har forladt!
M in J e sn s, D u er trofast da som for, O g lukker op m ig T em plets skjonne D o r .
26
D u er m it M a a l, m in P erle og m in P r is . D e t rette Livets Tror i P a r a d is;
N aar D ig jeg har, da har i E t og A lt J e g , hvad G ud Fader selv har Fylden kaldt.
O veer da m in, og virk i mig saa vidt, S o m m it i K jarlighed kan blive dit, S a a i det sidste K ys paa denne Jord J eg smager evig S o d m en af G u d s O rd !
18
. M el. af Balle.N a a r i den storste N od vi staa O g vide ej hvorhen at gaa O g oed ej vore levende R aad
M en hulke hojt med H jerten s-G raa d ; D a er det alt vor H aab og Trost A t lofte op til D ig vor R ost,
D u gode G u d , af Hjertens G rund, O g bede alle med en M u n d .
V or Fader se! vor Fader m ark!
V or Fjende, han er o s for start,
27
V i komme aldrig mer i H avn, G jor D u det ej i Jesu N avn.
V i ved i Fjendens Roenkespind N u hverken ud, ej heller ind, Raadsherre v is, Befkarmer gjcev, O , fej det ned som S p in d elvæ v ! Gak ej i R ette, G u d , med o s,
M en kun med dem, som byde T r o d s!
S o m Fader om ved al sin A §t H os os lad N aade gaa for R et!
D a , naar din Aand staar mild o s bi.
D ig elske, takke, prise vi, I allen S ta d og allen S tu n d S a a gladelig af H jertensgrund!
(Grundtvig.)
19.
Folkemel. fra T yrol. -
Uforsagt, veer paa V a g t!
J esu s haver det A lt fuldbragt.
H an har vundet det store S la g ,
28
S a ta n bundet til D om m edag, Aabnet o s H im m erigs P o rt.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J e su s haver det A lt fuldbragt,
S n a r t H an kommer at hente sin B rud Fra det fremmede Land til sin G ud Hjem til sin himmelske Fred.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J esu s haver det A lt fuldbragt, H ar du kun O lie i dit Kar,
Brcruder din Lampe kun ly s og klar, Kan du H am mode med Fryd.
Uforsagt, vcrr paa V a g t!
J e su s haver det A lt fuldbragt.
A ldrig H an fcrldes med M a g t eller List, B ie r H an lcrnge — H an kommer dog vist, Gloeder dig saa desto mer. :I:
U forsagt, vcrr paa V a g t!
JesuS havkr det A lt fuldbragt, H an kan dig troste i al din V e,
H an er dig ucrr, som G u d s E ngle se, J e s u S , din trofaste V en .
29
Klokken staar, Tiden goar, Evigheden os forestaaer;
Lad os bruge den kostbare T id , Tjene V or Herre med al vor F lid . S a a skal vi nok komme hjem! :st
(A gerbcek.)
20
.Dansk Folkemelodi.
Lad vaje hojt vort K on g e-F la g ! Lod flyve Korsets B anner!
T il H elte-D o d paa S e jre n s D a g D e t sine Kamper danner!
P aam ind os kun, vort S e je r s-T e g n , O m H errens D o d og P in e !
T h i under hver en H im m el-E gn Derved han frelste S in e !
A fbild os knn det Korsets Troe, Hvorpaa vor Frelser hamgde!
Derunder kun det Ly og Lcr V i fandt, hvortil vi trangde!
30
Korsfæstelsen af S y n d og D o d E r H elte-D a a d til Livet,
T il Trost og H aab i al vor N od E r T ro derpaa os givet!
S a a vaj da hojt, vort K on ge-F lag ! S p red V inge, Korsets B a n n er!
T il H elte-D o d paa S e jre n s D a g D u dine Kcemper danner!
(Grundtvig.)
21 .
M el. V or Gud han er saa fast en Borg.
V i B o lgen ploje helst med Fred I Kamp med V ind og V ove, S o m mange Liv opholdes ved H er mellem gronne S k o v e;
M e n nu kom Fejdebud, V i Snekken redte ud, O g hejsed Kongeflag T il Lyn og T ordenflag,
T il Skrcrk for D anm arks Fjender.
V or Fjendes G u ld , vor Fjendes B lo d S l e t ikke vi begjere:
31
M en giv o s, G u d , med Kraft og M od At hcrode D anm arks AEre!
A t frede trindt yaa S tra n d O m gjceve Fcedres Land, A t vinde paa hvert T og N y G la n d s til T annebrog, O g takke dig med Glcrde!
22 .
Svend Vonved, Folkemelodi.
S y n g med o s, baade M ark og S k o v , G ud til LEre, P r is og Lov!
Underlig er hans V ej og Fcerd, Altid H an er til Hjcelp dog ncer,
O , G ud fke Lov!
S y n g med o s, baade Land og H a v : Hvad vi savned, det G ud o s gav!
S y n g er med o s, I S tjern er fm aa, S y n g e r med o s, I B o lger blaa:
O , G ud ske Lov!
S y n g med o s, baade N a t og D a g : G ud forsvare den danske S a g !
32
S y n g e r med o s, I Gubber graa, S y n g e r med o s, I P oder sm aa:
O , G u d ske Lov!
S y n g med o s, hvem der elsker Fred, Liv og L ys i ol Kja-rlighed:
D erfor det danske B lo d udrandt, D erfor vi stred og S eser vandt,
O , G ud ske Lov!
S y n g med o s, baade B lom st og F u g l;
Lykken leger med Danm ark S k ju l!
B lom stre stal Freden her paany, Kjcrrlighed synge host i S k y :
O , G u d ske Lov!
S y n g med o s, baade S y d og N ord : Fred har vi med G ud sfredens O rd , V andre det stal fra F avn til F avn , B y d e : G u d s Fred! i J e s u N avn .
O , G ud ste Lov!
S y n g med o s, hvert et Hjerte godt:
Gud', H an seer dog yaa Hjertet blot.
Finder H an der den gode G rund, G la d e H an faar der allenstund!
O , G u d ste Lov!
(Grundtvig.)
v
33
23.
Mel. af H. Rung.
Kim er, I Klokker! ja, kimer for D a g i det D unkle!
Tindrer, I S tjern er! som Englenes B jn e kan funkle!
F r e d kom til J o rd ,
H im m elens Fred med G u d s - O r d , ZEren er G u d s i det H oje!
J u l e n er kommen med S o lh v erv for Hjerterne bange;
J u l, med G u d s-B a r n e t i S v o b under E nglenes S a n g e , Kommer fra G u d ,
B ringer os G lc r d s k a b e n s B u d ! LEren er G u d s i det H oje!
S y n g er og dandser og klapper i eders Sm aahcrnder M enneske-Bornene alle til J ord erig s Ender!
F sd t er idag
B a r n e t til G u d s V elbehag!
AZren er G u d s i det H oje!
(Grundtvig.)
s
3
M el. af N . V. Gade.
Paafke vi holde A lle vide V egne;
V arm e og kolde, Lune H im m el-E gne,
S a m tlig deromme som bedst O pstandelsens Fest!
T h i, med hinanden, Alle vi maa hade H elved-T yrannen,
S o m gjor O rm e glade,
H am under M u ld , Herre Christ D u fcrldte forvist!
Udraab fra T aget R ygte tusindmundet:
D o d tabte S la g e t, Lio har S e je r vundet,
H an , der saa enlig sov hen, Kom talrig igjen!
H an sig har svunget F ra, hvor O rm e vrim le,
35 E vig besjungpt, O ver alle H im le,
D odninger m ange i G rav H an Livet og gav!
Christ! fra D it Scede, H ojre-H aandens Throne,
S e n d D u os Glcede, S a n g med E n gle-T on e, Livet for os D u jo lod, F or o s D u opstod!
(Grundtvig.)
§5.
Svensk Folkemelodi.
) G u d s M enighed, syng for vor Skaber i L sn!
--- Engle synge med —
H an gav os til Frelser sin enbaarne S o n ! S a a listig lege vi for vor Herre!
S l a a Harpen, du fromme S a lm ist paa Jord ,
— Strcengen er af G uld —
^ For J esu s vor Konge, G u d s levende O r d ! . S a a liflig lege vi for vor Herre!
3*
D a hares de glodende T u ngers R ost,
— Aanden er o s ncrr —
S o m bringer o s altid den evige T rsst, S a a liflig lege vi for vor Herre!
(G rundtvig.)
36
26
. v e u m !P r . § ) store G u d ! vi love D ig A f Hjertens G rund evindelig!
Kor. I N aade ser D u til os ned, O g evig er D in M iskundhed!
P r . L o v -S a n g en fra den frelste Jord S i g blander med D it E ngle-K or.
Kor. J a , A dam s M t istemmer glad Kerubers og S e r a fe rs K vad:
H ellig, Kjcrrlig, Stcerk og V is ! E vig 8E re, Lov og P r is , A lle vide Vegne fra, Vcere D ig ! H allelu ja!
M e n i g h e d e n .
(M el.: Fra Himlen hojt kom jeg nu her.) D u skabte H im len underskjon,
O g i D it B illed S to o e ts S o n ! D u styrted Aanden stolt i H u, D e t faldne S t o v oprejste D u ! P rofeters og Apostlers Kor Lovsynger hojt D it N a a d es-O rd , M artyrer vidne uden S v ig , D et saligt er at do for D ig ! O g al den ganske Christenhed
Velsigner D ig for Liv og Fred!
J a , evig Tak, G u d -F ad er from ! M ed Fred D in S o n til Verden kom!
D in H ellig-A and med G u d d o m s-R ost I Kirken skaber Liv og Trost!
D u W r e n s D r o t! vor Frelser kjcrr!
Velkommen og velsignet van!
D u lagde ned D it Herredom I K vinde-Skjod og K rybbe-N um ! D u vied ind vor T jen er-D ra gt
T il S tr a a le -G la n d s og H im m el-P ra g t!
38
V or S y n d D u bar, vort Aag D u brod, V or S tr a f D u led i Korsets D o d ! T u sejerrig af G rav opstod
O g damped D o d en s O verm od!
T il H im m els aabenlyst D u for O g troner hojt i E n gle-K or!
D u sidder ved G u d s Hojrehaand, M e n s i D in Kirke bor D in A and!