M el. af Weyse.
D e n signede D a g med Fryd vi ser A f H avet til os opkomme;
D en lyse paa H im len mer og mer O s alle til Lyst og From m e!
D e t kjendes paa o s, som Lysets B o rn , At N atten hun er nu omme!
43
D en signede S tu n d , den M id n a ts-T id , V or Herre han lod sig fode,
D a klared det op i O ster-L id T il dejligste M orgenrode:
D a Lyset oprandt, som Jordens B o ld S k a l lysne udi og glode!
O m levende blev hvert Tror i S k o v , O g var saa hvert B la d en T unge, D e kunde dog ej G u d s N aades Lov M ed vcerdelig N sst ndsjunge,
T h i evig nu skinner Livets Lys For G am le og saa for U nge!
J a , havde end M a a l hvert S tr a a i V an g, Hver Urt udi M ark og Lunde,
S le t ikke for os den T akke-Sang Opstemme tilgavn s de kunde,
S o m D agen hor til, for L ys og Liv, M e n s tusinde A ar henrunde!
Forgjcrves det er, med liden M a g t, At ville mod B jerg opspringe,
M en O rn en er snild, han naar sin Agt, Liaar Vejret ham boer paa V inge,
O g Lcerken, hun er en lille F u gl, Kan lystig i S k y sig svinge!
44
M e d S u s og med B r u s den stride A a N edsuser fra K lip p e-T in d e,
E j mcrle saa lydt de Bcrkke sm aa, D o g ris le de fo rt og rin d e ; S a a frydelig sno de sig fra E ng O p und er de gronne Linde!
S a a takke vi G u d , vor F a d er god, S o m Lcerken i M o rg e n -R o d e , F o r D ag en , H a n os oprinde lod, F o r Livet, H a n gav af D o d e,
F o r A lt, hvad paa M a rk i tusind A ar D e r grode til S jc rle -F o d e !
S aalcenge vi se den gyldne S o l , O g S koven er D a n e rs H ave, D a plante vi M a j i K irk e -S to l O g B lom ster paa Fcedres G ra v e ,
T il glcedelig Fest med Lio og Lyst, T i l m indelig P in ts e -G a v e !
D a rin de vel og, som Bcrkke sm aa, F r a O jn e os T a a re r m ilde,
O g Bcekke i Flok de g jo r en A a ; D e n higer mod Lysets Kilde, D e n stiger i Lon, som H je rte -S u k , A lt aarle, og dog end silde!
45
S o m aldrig saa lang er nogen D a g , At Aften er jo i Vente,
S a a haver der L ys og S o lb jer g s-L a g , S o m G ud udi Kirken tcrndte;
M en immer det dages dog paa N y , Hvor Hjerterne M orgen vente!
N u sagtelig skrid, du P in tse -D a g M ed S tra a ler i K rands om T in d e!
Hver T im e, til H errens Velbehag, S o m Bcrkke i E ng henrinde, S a a frydelig sig den S id ste snor O p under de gronne Linde!
S o m G u ld er den aarle M o r g e n -S tu n d , N aar D ag en opstaar af D sd e ,
D o g kysser os og med G uld i M u nd D en liflige A ften -R o d e,
S a a tindre end maa det matte B lik , D e blegnende Kinder g lo d e !
S a a rejse vi til vort Fcrdre-Land, D er ligger ej D a g i D v a le ,
D er stander en B o rg , saa prud og grand, M ed G am m en i gyldne S a le ,
S a a frydelig der til evig T id M ed Venner i Lys vi tale!
46
30.
M el.: Alene G ud i Himmerig.
D u G u d , oor G u d ! er ejegod, O g v is er D u alene,
R aad D u paa R ig ets Vaande B od Endnu i D ag e sene!
G iv af D in gamle Miskundhed P a a n y os Danske L io og F r e d O g L y s paa L i v e t s V eje!
V elsign vor K o n g e og hans R a a d A nfor D u selv hans H are!
Lad oves D y d og Heltedaad M an gfold ig til D in A §re!
Lad D anm ark, lukt med B o lg en blaa, S a a lange danske Hjerter slaa
D in G odheds P r is forkynde!
3l.
M el. af Weyse.
D e t er saa yndigt at folges ad
F o r T o , som gjerne vil sammen vare, D a er med G lad en man dobbelt glad O g halvt om S o rg en saa tung at bare;
47 J a , det er G am m en
At rejse sammen, Naar Fjederhammen ch E r Kjcrrlighed! :st
D e' er saa hyggeligt allenstedS,
Hvor S m a a og S to r e har E t ismde, O g det, som drager de store Lirs, I Hjerte Kamret er inderst inde;
J a , det er G am m en A t holde sammen, N aar J a og Ammen
E r Hjertets S p r o g ! :st D et er saa herligt at stole paa,
V i har en Herre, som A lting moegter, H an os ej glemmer, naar vi er graa, H an s N aade rakker til tusind S la g te r J a , det er G am m en
:st A t Allesammen :j:
E r J a og Amen
G u d s N aadesord! :st D e t er vemodigt at stilles ad
F or dem, som gjerne vil sammen vare
48
M e n , G u d ffe Lov! i Vorherres S ta d F or evigt sam les de Hjertens - K jcere;
J a , det er G am m en :j: A t leve sammen, H vor J a og Amen si: E r Kjcerlighed!
H vert LEgtepar, som med Kjcerlighed I J e s u N a v n holder B r y llu p s-G ild e , Skjondt A lt i Verden gaar op og ned, S k a l finde tidlig og finde silde:
D e t er dog G am m en si: A t sidde sammen, H vor A rne-Flam m en
E r Kjcerlighed.
32.
M el.: Julen har Englelyd.
H uset, som G ud har bygt, D e t kan trygt
S o m paa en Klippe hvile O g sm ile.
49
M Lad Storm en e kun suse!
D e er i H errens H aan d ; Lad B olgerne kun bruse!
D e er i H im len s B aan d . H vad fast er bygt paa Klippe Ej vakle kan og glippe,
A l Verden skal forgaa, G u d ! D it H u u s stal staa.
S to r t er G u d s H u s paa H ald, F rit for F a ld ,
M ed H im m el-H erligheden H erneden;
M en Herren det og mcegter At bygge Huse smaa,
S o m gjennem mange Slcegter H an s N a v n til W r e staa, S o m i hans T em pels Sk ygge S t a a rolige og trygge,
Skjondt S to rm en raser vild, Helved spruder I ld .
V i som i J esu T ro Lavt mon bo
Her paa den aabne S le tte M ed Rette,
4
H oS Herren god tilhuse, Kan rolig hore poa, H vor B olgern e de bruse O m vore Hytter sm aa;
V i har, med alle V inde, D e t hyggeligt derinde, V i har, med G u d i P a g t, Fred og E nglevagt.
D em , som vort Hjerte nar Voxte her
O g o s, vemodig glade, Forlade,
V i G u d i V o l d befale;
H a n ! som har bygt for os P a a B jerge og i D a le ,
S a a vi bod S to rm en T ro d s, H an vil for dem og bygge I Klippeborgens Skugge, N a a r han derom i Lou H orer deres B o n !
D a skal fra H ytter smaa S a m m en slaa ,
S o m S a n g om M orgenstunden I Lunden,
51 Lovsange til den H oje, S o m bygger lavt paa Jord , S o m laaner S t o v sit L)je O g Afle sine O rd ;
O g alle H im lens Hcrre S k a l, lil d en G o d e s 8E re, I Kor med M ark og Sk ov J u b le : G ud fle L o v !
33.
M el.: S tille Nat, hellige Nat.
O lad e J u l, dejlige J u l!
Engle dale ned i S k ju l!
H id de flyve med P a r a d is-G r o n t, H vor de se, hvad for G ud er kjont, :§: Lonlig iblandt os de gaa. :j:
Ju lefryd , evige Fryd,
H ellig S a n g med himmelsk Lyd!
D et er Englene, Hyrderne saa, D engang Herren i Krybben laa, :j: E vig er Englenes S a n g . :§:
4»
52
Fred paa J o rd , Fryd paa Jord, J e su s-B a r n e t blandt os bor!
Engle sjunge om B arn et saa smukt, H an har H im m erigs D o r oplukt, :st S a lig er E nglenes S a n g . :st S a lig Fred, himmelsk Fred Toner J u len a t herned;
E ngle bringe til S to r e og S m a a B u d om H am , som i Krybben la a ; st: Fryd dig, hver S jo el, H an har frelst!
43.
M el. af Barnekow.
M orgenstund H ar G uld i M u n d , F or Natten G ud vi love, H an loerte o s, i Jesu N av n , S o m B arnet i sin M od ers F avn , V i alle sodt kan sove!
M orgenstund H ar G u ld i M u n d ,
53 V i til vort Arbejd ile;
S o m Fuglen glad i S k ov og V ang Udflyver med sin M orgensang
G jenfodt ved N attehvile!
M orgenstund H ar G u ld i M u n d , O g G u ld betyder G la d e, O g gladelig er hver en D a g ,
S o m leves til G u d s V elbehag, O m end vi maatte grade!
G a a da frit Enhver til sit
O g stole paa G u d s N aad e;
D a faa vi Lyst og Lykke til A t gjsre G av n , som G ud det vil, P a a allerbedste M a ad e!
S o l opstaar, O g S o l nedgaar,
N aar den har gjort sin G jerning, G ud give os at skinne saa
S o m H im m ellys, fkjondt af de sm aa!
D a randt for os G uldterning.
35.
Egen Melodi.
A p dog, S i o n ! ser du ej S e jr e n s palmestrode Vej T il G u d s H u s i H im m erig!
D en er og beredt for dig.
Korset vel for O je staar,
Langs med Svcelget Vejen gaar, M en hvor Herren har sin G an g, D er er E n g le-V a g t og S a n g . Klippegrund gjor Foden fast, Frygten flyr for H aab i Hast, Troen staar, hvor T vivlen faldt, Kjcerlighed forsoder A lt.
T roens O rd med S a n d h ed s Aand O s ledsager H aand i H aand.
A andens G lod og Herrens Rost Skjcenker os en evig Trost.
P arad isets V in og B rod Styrker o s i Liv og D o d ,
55
Kæmpeskridt vi gjor opad T il den hellige G u d s -S ta d . D er er G am m en, Fred og R o , D er vi skal for evig bo,
G a a , som under gronne Lind, T il V o r h e r r e s G lo e d e ind!
36.
M el.: Gak under Jesu Kors at staa.
J e g kommer, Herre, paa dit O rd O g knceler ydm ygt ved dit B ord , M odtag mig da, forstyd mig ej, D u Livets Fyrste, S a n d h ed s V ej!
B esp is mig med dit H im m elbrod, O g stjcrnk mig af din Kalk saa sod, At jeg maa kjende ret den M a g t, S o m er i disse G aver la gt!
Udflet min S k y ld , bortvend m in N sd , Forglem , forglem , hvad jeg forbrod, Aftvcet min Tanke, styr min Haand O g styrk mig ved din H ellig A and!