Sven Dufva

157

V ar stedse v illig, from og god, langt mer end M an gen klog, O g gjorde, hvad m an bad ham om, men var

og blev et F jog.

» I H errens N a v n , du arme S o n , hvad bliver der af dig?"

S a a talte G ubben mangen G an g og sutked drovelig.

D a denne V ise altid lod , C v e n s T aalm od ham forlod:

H an gav sig til at tanke selv, saa godt som han forstod.

D a derfor S ergean t D u fv a kom en skjonne D a g igjen, O q kvad sin gamle K lagesang: „H vad blier

der dog af S v e n ? "

S to d G ubben, ikke vant til S v a r , forbavset fast, da plat S v e n D u fv a aabned breden F la b , og svarede:

„ S o ld a t."

D e n G am le lo foragteligt, og udbrod: „ha, hvordan!

159

D u S lu b b ert skulde faa Gevcrr og blive til en M a n d ? "

„ J a " — mente Knosen — „A lt gaar saa bagvendt for mig her, D en Kunst at do for Land og D ro t maafke

er mindre svar."

D en G am le blev om Hjertet blod, ad Kind ham Taaren gled.

T il varmest Korps med S a k paa R y g S v e n traskede afsted.

Fuldm aaler oar han, frist og sund, dertil en kraftig G u t;

Ved Dunckers Kom pagni han blev strax ansat som Rekrut.

H an skulde nu dresseres lidt og lare Exercits, D et var en Lyst at se derpaa, det gik paa egen

ViS.' Korp'ralen streg og skoggerlo, og skoggerlo og

skreg, M en hans Rekrut forblev sig lig i A lvor som

i Leg.

Udholdenhed, som den hos S v e n , m an for vist aldrig fandt, H an stampede, faa Jorden skjalv, og gik saa

S v ed en randt;

M en naar nu venstre-hojreom der bleo ham kommandert, S a a flog det ingensinde fejl, han vendte jo

forkert.

Gevcrr i H v il, det lcerte han, ved Foden ligesaa, A t skuldre, fulde B a jo n e t, A lt syntes han

forstaa;

M en hed det: „S k u ld er" , fulded han som oftest B ajonet, Hed det: „ G ev u r ved F oden!" strox han

fluldred nok faa net.

S a a blev S v e n D u fo a s Exercits bekjendt for Fjern og N u r , O g O fficerer og S o ld a t belo den fure Furd.

M en han gik trygt sin jevne G an g og brod sig In te t om ; P a a bedre Tider vented han. M ed E t da

Krigen kom.

161

N u stulde Troppen bryde op, og S p sr g S m a a l da opstod, S v e n var nok dresseret til at offre Liv

og B lo d . H an tang og lod dem snakke fort og klared

. . ^ S a g e n saa:

„F aar jeg ej Lov at solge med, kan jeg alene gaa".

Gevcer og Randsel lod man ham beholde, og m an lod H am varte op, naar man holdt R ast, og slaas,

^ _ naar Kampen stod.

M en kcempe og at varte op, det lige let ham

^ - faldt,

^ 9 aldrig blev han kaldet roed, kun losset blev han kaldt.

T ilbage trak sig S a n d e ls' T r o p , og R ussen

c § trangte paa:

M a n fulgte S tie n Fod for Fod la n g s Bredden

^ ^ en A a.

t-t Stykke frem paa H aren s V ej gik over

- A aens Vand

t-n B r o , der stod en Forpost nu, paa neppe tyve M and.

11

D a den var sendt alene for al bedre Vejen ud, Laa den i R o , da det var gjort, langt siilt

fra H ug og S k n d , T o g for sig i en B ondegaard , hvod bed>t den

kunde faa,

Og

lod S v e n D u fo a , som var med, kun siaa og paSse paa.

M en pludselig en anden Lyd fik P ib en . I Ga l o p Kom springende en A djutant, og G taden

horle op;

„ T il B roen K arle!" — raabte han — „For G n d s S k yld i G e v ir ! E n fjendtlig T rop , som narm 'r sig, vil over

B roen der."

„ O g Herre!" — sagde han til ham, der forte Folket an —

„Kast B roen a f! H v is ej T e kan. da slaas til sidste M a n d ! V or H i r gaar tabt, hvis Fjenden her kan

falde os i R yg.

D e sial faa H ja lp ; strax kommer Generalen.

V a r kun tryg!"

1 6 3

H an floj assted. T il Broen rask nu T rorpen iled aed, Ju st som paa B roen s anden Vred en russisk

Flok blev set.

D en voxer og den titter sig, den lig g e r an

— et Knal d:

D en allerforste S a lv e alt blev otte Fm ners Fald.

H

D e t var ej godt at vente fler, det snart sig s k j o n n e l o d , E n S a lv e til — og ikkun fem der nu af

Flokken stod.

N u lystred Alle, da det lod: „G en ar i H aand,

N-u, a n !"

Kun D u fv o D rdren m isforstaar og falder B ajonet.

H anS S v in g n in g til Netrcrte som sadvanlig gaar forkert;

D a den er gjort, befinder han paa Broen sig poster t.

D er staar han, skulderbred og stot, hel taoS paa vanlig B is , Beredt at lir e Hversomhelst sin bedste EpercitS.

11*

D e t oared lcenge heller ej, fsr han den vise fik;

T h i B roen fyldt med Fjender var i samme O jeblik.

D e rendte paa, M an d efter M a n d , men S v e n gav hver, som kom, E n T e rs, en Kvart, en Ligeud, saa flux han

dratted om.

A t styrte denne Jette ned var In g en m agtig til, O g stadigt var den Narmeste hans Skjold

mod Fjendens I ld . D o g mere ilter Fjenden blev for hver, som

Grcesset bed;

D a ncrrmed S a n d e ls B roen sig, og saa, hvor D u fv a stred.

„ B r a v t, bravt!" — han raabte — „H old blot ud, m in tappre G osse du, S l ip ingen Djcevel o ver, hold blot ud en

S tu n d endnu!

D e t kan man kalde en S o ld a t. S a a stal en Finne s la a s ; Frem G osser, frem ! I l ham til H ja lp ! H an

der har reddet os."

T ilintetgjort var Fjendens P la n , han saa, han kom tilkort, D en Nussertrop nu vendte om og drog sig

langsom t bort.

D a A lt var lyst, sad S a n d e ls af og kom til Bredden ned O g spurgte: „H vor er han, den M a n d , som

n y s paa B roen stred?"

M a n viste paa S v e n D u fv a hen. H an van­

dret var til G u d ; H an havde kcempet som en M a n d , og kcempet

S trid en ud.

H an syntes have lagt sig ned at hvile paa den Leg, E j mere rolig nu end fo r , men meget mere

bleg.

O g S a n d e ls bojede sig ned og paa den Faldne saa;

D et var ej nogen Ubekjendt, der for hanS Fodder laa.

M en under Hjertet var en P le t af Grcrsset farvet rodt;

E n Kugle havde ramt hans Bryst — han havde sig forblodt.

„ D e n Kugle valgte Vejen v el, da hid til oS den for, T e n vidste meget M er end vi" — lod G ene­

ralens O rd —

„H anS P and e lod den smukt i ssred; ihi den var ringe, arm.

Og

holdt

sig

til, hvad bedre var, hans adle tappre B a rm ."

Og

disse O rd gik siden rundt i H aren vidt og bredt, O g A lle tyktes hvorsomhelst, at S a n d e ls havde

diet.

„M ed Tankerne", saa mente m an, „var det hos T u fv a smaat, E t daarligt Hoved havde han; m e n H j e r t e t ,

d e t v a r g o d t . "

(Runeberg.)

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 174-183)