Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Thieme, Karl Traugott.; oversat og tildeels localiseret efter det andet forbedrede tydske Oplag [af Martin Tøxen og Morten Hallager].

Titel | Title: Godmand eller den danske Børneven : en

Læsebog for Kjøbstæd- og Landsbyeskolerne Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. H. Schubothe, 1798

Fysiske størrelse | Physical extent: 1-2 i 1 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

"7 - /

- <7.

. '' . '-7

X ^

1300215S742S

4^^

G o d m a n d

e l l e r

den danske

B s r n c v e n .

En L«sebog

X

for

f

Kj s b s t « d - og Landsbyeskolerne,

a f

Kl. Kar l Tr augot t Thieme,

N-cror ved Skole,, i kibau. '

Tvende Dele.

Oversat og tildeel- lora'iserkt efter det andet forbedrede tydss« Oplag. '

. - - ^

K / o b e n h a v n 1798.

Torlagk qf I . H. S cd ^ d» 1 h r, N»rs«n N». r.

^ _________________________

-

' " ^ ^ ..^ ' ^ ^ .'-'.^ ^ /r 5^ ^ '

' . -^ - .V -c

'

- ^ . > > v -

- .. >. E i..

-' ''- -.'-r?L - -

»

" ' 2-.,

^ 1 v - "

' ^ .-7':___ _ »..>

^ » - U D " - ^ k

H ^ ^ . - 7 ' >

L. 7 . - "

. ' ' ' . ' ' - ' ' ' . ^ .< - -

.. L '8 ^ ^ "r '^L ^ ' ^ - r

.7 E 7»'^ '- ? >tz ^ f* Zk L ^ »7 » ^ ^ Ftz ' ^ LMM _{DDA . - ^} ^ 1* >» > * V ^ V V ' » _{^ ^ 'd ^}<« 'i«-

. -> - , - >

»r - > . --»'^

-- ^ ,-

I ^{- - - »}

^ ' i . ^ >> >> ^ ' > '

» i 4

»> >E»> ^

2. , ^ ^ » »I ».«^v -L... ^ n » ,^ - -r ' ",

- »

»-

' i .

... i

>5 .

ch *

. v .

^ ^ 7 r , » ^

» '- ' , '. ' - ' V * ^ ^ . . ...

^ '. ."< »7 -< ^ N?». ^ ? «.'.'» ^ r.Ar - -' ^

<

1 ' -r _-

.

2 ',»

z'' « ^ ^

' ^{- * I}

<

Id

>

F o r e r t n d r t n g.

U d t o g a f ' F o r f a t t e r e n s F o r t a l e

^ l ' d e t f o r s t e O p l a g .

^ e n n e B o g er bestemt t i l at låses a f B o r n og unge M e n u e n e r i den A ld e r , da dr have den sornodne S ag»

og S p ro g -K u n d ffa b , r il at kunne forsteme den- H va d en-en de nu lase den hjemme eller i en offentlig S k o le , fo r sig selv allene eller-under en Larers H je ly ; saa skulde de a ltid have N y tte d e ra f, naar de kun lase ben paa den rette M aade og i delt rette H e n s ig t, nem lig a t de ikke allene lare at lase, det er ar udtale S ta ve lse r og O r d ; men tillig e at udvide og berigtige deres Forestillinger om de L in g , som findes i den, og med det samme erhverve sig en stsrre Fardighed i deres M o d e rsm a a ls D r u g .

V ed V a lg e t a f A ndholdet korde jeg flet ikke vige ud fra Bocneverdenen; jeg burde altsaa ikke LndforeK on- Her og K rig s h e lte , Larde og P h ilo s o p h e r, K je tte rfo rfo l- -e re eller M a r t y r e r ; meu blot K ^ r n , som talede og handlede; og disse maatte jeg tillig e stedse lade handle' og vomme laaledeS som det er overeensstemmende med Bo^'»

n e 'N a tu r , ifa ld jeg ellers v ild e , at D o r n skulde forstaae e < in g , som B o g e n handler o m , og efterligne, de gode

^ p e m p le r, som findes i den. D o g m aatte jeg im ellem visse tillig e indfore voxne Personers T a le r og H a n d lin - H er, eftersom D o r u , som bekjendr e r , ikke leve fo r sig

lelv allene - men i

IV

D e n anden D eel maa m an fle t ikke ansee som et K om pendium a f en Scrdelare fo r D o r n . E n egentlig Scrdelare, d. e. et sammenhængende systematisk Foredrag vm soedelige G jenstande, er ikke stikket fo r D o r n , folge- lig behsve de'den ikke. D e S ty k k e r som findes i denne stulde blot vare S t o f t i l ar loere B s r n at tanke og dom­

me om sadelige Gjenstande. J u s t derfor v il man hver­

ken finde strlemassige F o rklaringer eller Deviser eller Anvendelser d e ri, th i F o rfa tte re n s Hensigt har kun v a ­

re t at give Larerne og D ornene Leillghed t i l at tale om sadelige M a te r ie r , og dette kan finde S t e d , naar der kun va r ta lt et O rd om den betragtningSvardige G ie n ­ stand. J e g fa tte r fo ru d , at D ornene ved rrhvert O rd ,

som de ikke ret forstaae, sporge, og gjore t e ver ikke, saa maae Larerne selv sporge. S keer dette saa er B e g y n ­ delsen t i l S a m ta le d e r, og give r Lareren A nledning t i l m u n d tliq e n at tilfs ie O p ly s n in g e r, D e v is e r, Anvendel­

ser , a lt eftersom han finder der passende med hanS Lar- lingerS Fatte»Evne og T ra n g .

A t jeg ikke har ta lt om den hoie P a trio tis m e , om K irke to le ra n ts og krigerst Tapperhed, om Troskab L TEgtestanden, eller fremsat noget Exempel paa disse D y * d e r, saavelsom paa de dem modsatte F e il, v il ikke fo re ­ komme nogen fre m m e d , som kun v il betanke, ar derre

er egentlig fo r den mandlige A ld er og det borgerlige L iv , og ganste uden fo r D ornenes S y n s - og V irk n in g s k re d s , som Dogen dog er bestemt fo r. D o r n ere ikke endnu S ta ts b o rg e re , de ere kun Mennesker og D o r n , og de­

res hele V irkekreds strakker sig kun t i l paa nogen M aade a t tage D eel i Omsorgen fo r deres Legeme, fo r deres S in d s - k ra fte rs Uddannelse, og fo r deres faa Ejendommes F o r­

v a rin g . A lle de andre F o rh o ld , som voxne Mennesker staae i, stulde D ornene endnu fsrst loere at kjende, h vo r­

ledes stulde de da a lt nu have Forstand paa de P lig te r , som ere forbundne med hine Forhold.

J a endog i D ornelevnedet findes der endnu m angt er T ilfa ld e , hvorpaa her in te t Exempel findes.

og som dog udfordrer en sædelig E rklæ ring. D o g beder jeg at betanke, at denne B o g ikke skulde vare en morals?

S k a tk is te , h v o ri der fandtes en S c m e n r^ paa ethvert w u e lig t T ilfa ld e i det menneskelige L i v , som man b lo t . behsvede at krakke ud og anvende ved enhver forefaldende Lm standighed, men blot en S a m lin g a f bsrnlige T ild r a ­ gelser, over hvilke Dorneforstanden kunde give en fade- lig D e ta n k n in g . Og man kan billigen satte fo r u d , a t et H o ve d , som i to hundrede T ilfa ld e har domt r ig tig , nu ogsaa a lt har erhverver sig saa megen F a rd ig h e d , at han ikke behover, naar det ro hundrede vg forste fore­

kommer ham, ar undskylde sig med, ac dette T ilfa ld e ikke staaer i hans Sxempelbog.

Maaskee og Kunstdommeren v il holde sig op over a t mange a f disse barnlige Tildragelser cre fo r omstande- lkgen fo r ta lte , og ar just derved Fcredraaer selv falder

i

det »Ubetydelige. D e tte har jeg sclv troet ar fo le , det -havde varer m ig en let S a g at forandre dette, og jeg havde vg gjerne g jo r l d e t; men gode G runde bestemmede

^ u g r il at beholde denne Omstandelighed. J e g * skrev sor uerfarne B § r n , efter h vis Begreber m it A ie m a rke fornem m eligen maatte rette sig , og ved denne F o ra n ­ d rin g va r m in D o g bleven m indre forstaaelig og n y ttig fo r dem.

A t jeg ved Forklaringen over de n a tu rlig e G je rn stande ikke har havt Hensyn paa S kaberen, ikke indblan- religiose B e tra g tn in g e r, eller grundet S a d e la re n paa R e lig io n s P r in c ip e r ; — — — - form oder jeg ikke a t ikulde give nogen A n led n in g t i l at ansee dette som R e li­

g io n s fo ra g t, Atheisterie eller noget s l i g t --- th i det va r fo rfa rd e lig u k je rlig t. den sande Aarsag d e rtil e r :

i ) F o rd i m in hele P la n fs re r det med sig, a t leg ikke anforer noget andet end d e t, som kan blive k la rt og tydeligt fo r D o r n af den A lder og F a tte - E v n e , fo r hvilke denne D o g netop er indrettet. M e n nu ere R e ­ ligionens G jenstande, i en snevrere Forstand ta g e t, a f

ben Beskaffenhed, at D o r n af denne A ld er ikke kunne

i

have noget tyd e lig t Begreb derom. A lt hvad de sadvan- i ligen lare deraf er O rd .

» .

2 ) D a jeg veed, at der findes mange forstandige F o r- . a ld re , som just af samme G ru n d ikke lade deres B o r n faae U nd e rviisn in g i R eligionen, fsrend de ere i S ta n d t i l j at fatte tydelige Begreber om den. In d e h o ld te nu m in D o g Gjenstande, som vare D ornene t i l den T i d , da de ^ ffulde lase den, endnu ubckjendte, og de ei heller vare ret L ^ S ta n d r il at forstaae nogen F o rk la rin g derover, saa ffnlde alle disse just finde den »brugbar fo r deres D o r n s 1 A ld e r , da dens B r u g dog kunde vare nyttig st fo r dem.

z ) M a a ffe e M a n g e holde det fo r m n e lig t, a t ! m an kan bibringe B s r n i den A ld e r, fo r hvilken jeg skri­

v e r , en F orestilling om G u d , som Verdens S kaber og Menneskenes V e lg jo re r. N a a lad det da saa v a re ! S a a ^ er jo denne S a g v ig tig n o k , fo r at blive Gjenstand fo r - f i l egen U n d e rv iis n in g . Altsaa taber jo In g e n noget l derved, at R e lig io n s Gjenstande ikke ere blevne in d ry k - ^ kede i denne B o g . M e n den P u n k t , hvor hine kunde ! foies t i l disse, v il enhver opmarksom Laser let selv finde. !

S a a let og u v ig tig t end saadant et Arbeide som dette seer ud t i l at v a re , saa har det dog fo r d e n , som ^ v il arbeide henfigtsm assig, sine ganske egne Vanskelighe­

d e r, hvilket let begribes, naar man e fte rta n k e r, at ved enhver D o g foraarsager In d h o ld e ts V a lg og Foredraget se lv, saa megen desto mere U m age, jo mere in d ffra n k e t deres S ynskreds e r , som man v il gjsre sig forstaaelig fo r. F o rfa tte re n skal ikke overskride Grandserne a f den ^ Menneffeklasses Sprogkundskab, som han skriver fo r .

E r nu denne endog hos de Voxne saare in d ffra n k e t, hvor meget mere maae den da ikke vare det hos D o rn e n e ? — P a a den anden S id e er det nasten u m u e lig t, at fyldests gjore alle de G jenstande, som her foredrages, med den ringe Forraad af O rd , som man finder h e r; og, v il m an nogenledes forklare sig derover med B estem thed, saa er

m an nsdt t i l at bruge Oed og U d try k , som ere fremmede fo r denne Menneskeklasses scedvanlige S p ro g b ru g .

F o r at hawe disse Vanskeligheder og tillig e at op- riaae Hiemaerket a f m it Foretagende, satte jeg m ig fo r ved Udarbejdelsen af denne B o g e fte rh a a n d e n a t gaae a l t v id e re og v id e re . D e rfo r forekommer d e r, isår

i

den anden D e e l, adskillige O rd og U dtrykke, som ikke ere gangbar ib la n r de alm indelige Borger« o g D s n d e rb e rn , saasorn : - R je r id e r , O v e r fla d e , " V ir k n in g , o. a. fl.

V e l havde det undertiden v a re t m ig m u e lig t, at undgaae dem, og udtrykke m ig p o p u la ire re ; men jeg harm ed V i t ­ ale ikke v ille t gjore der, fo rd i jeg troede, at det skulde vcrre bedre fo r B o rg e r- og D o n d e rb o rn , naar denne D o g gav dem Leilighed t i l efterhaanden a t udvide O m ­ kredsen a f deres S p ro g b ru g . Sagkundskabens Form e- rclse er aldeles ikke under nogen anden Betingelse mne- l ig , end at Sprogkundskabens Formerelse maae holde lige S k r id t med den. H v o som v il opnaae S le m a rk c t,

maa

D e n storste K unst altsaa ved den efterhaandeN tilta g n e F re m ffrid n in g bestaaer just d e r i, at man ikke s p rin g e r; men s k rid e r lid t efter lid t videre fre m a d , og dette skeer, naar man forener det Dekjendte med det Ubekjendte paa saadan en M a a d e , at h iin t lader sig lef forklare a f dette. H v o r v id t jeg har fyldestgjort dennr Paastand/ det maa andre domme om-

O m denne B o g s B r u g har jeg Lidet eller I n t e t videre at fre m fo re : th i D o rn skulde ikke vare tje n t med en s k riv tlig A n v iis n in g , og af forstandige Larere to r jeg nok fo rm o d e , at de ikke behove nogen videre H ie lp en'd hlot at kcese den forst selv' igjennem. E n eneste Bem æ rk­

n in g , som jeg endnu tilla d e r m ig , cmgaaer de, besynderlig i den anden D e e l, indskudte S p o rg s m a a l uden S v a r . J e g holder f o r , at de fleste Larere ville finde det n y ttig t,

« t lade den lasende D iscip e l standse ved ethvert af saadaire

er Sporgsmaal,

ham

der.

ste har jeg ikke havt nogen anden Hensigt derm ed, end derved at give A nledning t i l en S a m ta le im ellem Larere

og D isciple D e t syntes m ig o g,, at disse indblandede ^ S a m ta le r skulde L de S k o le r , hvor der undervises flere l paa engang, vare et beqvemt M id d e l t^l at holde Fore- losseren, Medlaserne eller T ilh o re rn e i en bestandig O p ­

mærksomhed.

O m e n d ffjo n t der paa T ite le n ak denne P o g staaee fo r K ji-b stcvd - og L a n d s b ^ e s k o le r , saa er det dog ikke meent som om den ganske og allene v a r bestemt fo r dem.

NcL alle S ta n d e rs B o r n ere M enneskeborn, bestemte t i l at blive fo rn u ftig e Mennesker og brugbare M e d le m ­ mer i Selskabet: Og dette er den S y n s p u n k t, som ieg

har havt i S ig te ved B ogens Udarbejdelse. S v a r e r a lt- saa kun Dogen t i l sin Bestemmelse, saa skal hverken F o r­

aldrenes

S

* * ' * * O O

- * * *

S a a v id t F o r fa tte r e n .' H va d Oversættelsen an- gaaer, da er den rildeels bleven localiseret, fo r desto be- qvemmere ar kunne bruges hos os. D e tte angaaer isar den fsrste D e e l, som er bessrget af en m ig ubekjendt ^ M a n d , h v is Lejlighed ikke tangere tillo d ham at fu jd - fore dette )lrbeide. I den anden D e e l, som jeg har ^

oversat, strakker denne F o ra n d rin g sig kun t i l Personers , nes og S ta d e rn e s N avn e .

Kisbenhavn.den zvte April>798.

M . Ha ll§ger.

I n d h o l d

« f d e n f o r s t e D e e l .

r O d r n e v e n n e n G o d m a n d * L 2 M e n n e s k e t

z D e t m n n skelige L e g e m s D e le 4 M enneskenes M c rn g d e

z M ^ n n e ik ^ ts L e v e a ld e rs L c rn g d e

o H u d e n s ^ 'a rv e o g L e g e m e rs L c rn g d e

7 S p is e og D r ik k e *' - r o

8 'B e vcrg e lse o g R o e - i z

9 O m M e n n e s k e ts B o l i g - 1 5 l o O m den m enneskelige R lc e d n in g 1 8

i r S a n d s e r og S p r o g - 2 0

i r F o rs ta n d o g F o r n u f t - 2 r

r z D e n stigende A ld e r . 2 Z

1 4 D e n a fta g e n d e A ld e r . 2 5

2 5 S y g d o m o g D - d 2 8

16 D y r - - z o

2 7 F o rs k je l im e lle m D y r e n e - z r

18 F o rtsæ tte lse - . z z

2 9 ^kenneskene spise m a n g e D y r s R jo d g 5 2 v E t D y r ardes a f et A n d e t . z 6 2 t D y r , h v is H u d e er rN ennesket t i l N p t t e Z 7 2 2 D y r . h v r s R n o k le r og H u d b liv e b r u g te Z 9 2 Z D y r , h v is F id t er M e n ne ske n e n y t t i g t 4 0 2 4 O g sa a de levendd D y r b r in g e M e n n e s k e n e

Nytte - . ' '41

2 5

^0 00^44^tt

Side.

2 5 M a n g e D y r v o rd e M enneskene skadelige 4 4 2 6 p la n te r n e s N a t u r o g Vcesen - 4 7 2 7 p la n te r n e s M c rn g d e og N y t t e - 5 0

2 8 P la n t e d y r k n in g - - 5 2

2 9 p la n t e r n e s R o d d e r ere M enneskene n y t t ig e 5 4 . g o p l a n t e r , h v is S ta m m e o g S te n g e l v o rd e

b r u g te * - z z

Z l D e fleste p la n t e r s B la d e ere M enne ske n e

n y t t ig e - - ; 7

g 2 p l a n t e r , som d ir k e s f o r B lo m s te rn e s

S k y l d - - 58

z z p l a n t e r , h v is S c v d e k o rn b liv e r sam let o g

b r u g t , - 6 0

Z 4 p l a n t e r , h v is R Lernbnse ere n y tt ig e ' § r z z p la n t e r , som h a ve b ru g b a re B c r r 6 2 z 6 <L>gsaa de d -^ e D y r o g p la n t e r ere n y t t ig e

t i l N o g e t - - 6 z

Z 7 H ele J o r d k lo d e n bestaaer a f n y t t ig e D e le 6 5 z 8 J o r d a r t e r . S a n d , S te n e o g ? k a lk 6 6

Z 9 D e fir e H im m e le g n e - 6 8

4 0 T L d e lste n e , p o r z e la in ^ - 6 9

41 I o r d k n g le n - - 7 0

4 2 L u f t - . 7 2

4Z L a a g e - - .7 4

4 4 D u n s te r L A lm in d e lig h e d - 7 6

4 5 S k y e r . - 7 8

. 4 6 V in d e n e s N y t t e o g S k a d e » 7 9 4 7 R e g n , S n e e og H a g e l - 8 2 4 8 B l o d ', F r§ e - o g B r ^ d - R e g n - 8 4

4 9 D u g - 8 5

5 0 H o n n in g - o g M e e l - D u g o g R i m i 8 7

5 1 G i f t i g L u f t - - 8 9

z s R e g n b lre n - - 9 0

z z S o le n trc rk k e r V a n d - 9 1 5 4 L y g te m a rn d , S tje rn e s k u d - 9 Z z z D e n fly v e n d e D r a g e - 9 Z

z 6 L y n i l d o g L o r d e n » 9 7

5 7 T o r d e n e n s S k a d e og N y t t e - 9 8 z 8 N o r d l y s , bræ ndende H im m e l - r v i

z y

r--.

Z9 I l d e n s ^ T y tte o g S k a d e - s

6 o V a r .d -

6 r fo r ts c r t te lje

6 2 I r s , fly d e n d e L e g e m e r i A lm in d e lig h e d 6 z V a n d e ts N y t t e og S k a d e

6 4 B je r g o g D a l og fla d t L a n d 6 5 I o r d s k jc r lv

6 6 Ild s p r u d e n d e B je rg e 6 7 E k k o

68 Jord klo d e n s Skikkelse og S tø rrelse

6 9 J o r d e n s d a g lig e B evæ gelse 7 0 J o r d e n s a a r lig e Bevcegelse

7 ^ S o le n

7 2 T id e n s I n d d e li n g i A a r , M a a n e d e r , U g e r, D a g e , T i m e r

7 Z M a a n e n

7 4 S o l -

7 5 p la n e te r o g R o m e te r , 7 6 H im le n o g V e rd e n e r

7 7 H v e r A a r s r id h a r sit eger G o d e

78 J o rd e n s O v n fla d e , L a n d k o rt

7 9

Lande ' .

8 0 D a n jk e V r o v in d s e r 81 fo rts æ tte ls e

82 LNenneflenes forstiellige S p ro g

8Z

f o lk . -

84 Love og S tra ffe

8 5 S ta n d e r n e s fo r s tf e llig h e d

8 6 f o r f f j e l l r g L e ve m a a d e o g H a a n d te r m g

87 SlLrgNkabet

88 H u u s lr g L e v e m a a d e

89 O vrighed i D a n m a rk

9 0 A f g i f t e r o g H o v e r is P rcrste n o g Lcegen 9 2 Advokaten

9Z B--ger, S k riv e rk u n s t

9 4 R jH b m a n d e n

95 Posten

Side.

1 0 2

105

1 0 6 1 0 8 1 IO H Z i i 5

117 i - 9

1 2 0 I 2 Z 1 2 ^

126

I 2 Z IZ O I Z Z 1 Z 5 1 Z 6 1 Z 9 1 4 0 1 4 2 1 4 4

146 148

1 4 9 I Z 2 1 5 Z 1 5 5

156

1 5 8 1 6 0 1 6 2 1 6 4 1 6 6 l 6 Z 1 6 9

x n

K6 Vi behøve Inange Menneskers ^lelp, som

a rb eid e f o r o s - ' i 7 L

9 7 M e n n e s k e r, som fo ra rb e jd e de T i n g , som

h - r e t i l F - d e n - 1 7 2

§ z M e n n e s k e r , som fo r a r b e jd e R lc rd e r 1 7 4 9 9 M e n n e s k e r, som arb eid e p a a a t o p f - r e B o ­

lig e r - . - 1 7 7

r o v M e n n e s k e r, som g>§re B o s k a b 1 7 9

i v t F s rts c rtte ls e - - 1 8 2

r o r P e n g e - - 1 8 5

r o ; T a l , M a a l o g V c r g t - i 8 7

1 0 4 F ortsæ ttelse - - 1 8 9

l o ; R e g n e k o n s te n - » 1 9 ;

r o 6 S p r o g og S k r i v t - - 1 9 5

2 0 7 B o n d e s ta n d e n - - 1 9 8

> i v 8 L je n e s te ty e n d e og D a g lH n n e r e 2 0 0

1 0 9 S o ld a t e n - - 2 0 2 '

n v R r ig e n - » 2 0 4

, 1 1 D y r t i d o g H u n g e r s n - d - 2 v 6 r 1 2 M e r e G o d t end ( v n d t i V e rd e n s v z

R r z G n d . - » 2 l v

, 2 4 R e lig io n e r - - s r r

V - d «

*

Godmand .

e l l r r

d e n d a n s k e B s r n c v e m

i

§ ^ r s t e D e e l .

»

- » - « t, - ' - ^ .

. . . - - - - . - ^ ^.' » '

V - - ,

'- - ' - .

^ . » t ' . . V-> , , - ' ' ' ' V

- ^ ' , ' ' ' . . . - . . . -

^ . . . . ' ^ ' > . ' i . ) ^ '

°r:

i , - '' ' -» V' ? » .

^ ,

. . 7

>'-k' ,

. " ! / , ^{> ' "} '

. '- '7 ^ ^{^} ' ' >7^

' !, ^ 7

^ M - I

i- c »- ^

^ ' ''7 ... ' ^ f - . ->-^1^ -

^ ' . 7 ' . - 7 '

. ' ' ' 'v ' "" 7- r»

7^- ° " A

> ' . <

, - v / " ' ^

. - i.- . / - .

' ' ' ' « -.^ >> ^ -/°L ?" - - / ,. ^{^} .'?

- <"> »»--§,»-' ' ^

»' . ' ^ '7:

^ ' , . . ^{> ' ^ «-« »i} r. " / '

/ r . ' ' - 7- "- ' . . . - / ' - . - - . . -

^ ' ' - " A ' . - . ' - . V . .. . /

ssH ' <» * ° '

. H . . 7 ^

-». »

't'. .-

. l ' / ' ^ I ». > s - "4:

„777 v SLM>

. . 7 - «i , >> ^ ^

^ 7 ^ 1 7 ^ H -;' ..'/«»>»' -' tz-7^" ^ 7 ^ « ^ s. >E 5 ^

^ 7 7 ^ - ' - ' - '

' '

k ^ ^

r . v .-- ^ « -

>

- ^ > f ^ _{.7-' . « -}

" ^ ^ ^ 7 7 V. . 7 -

- — 1 i'^ - -. - ' - KM^. U.. ' ! 7' 7^ ' '..

W>t ^

>

. r ' >7^

r

'r.

/> ^. . .

7'. .' ^ . 7 ^ 7 7 ' ' ^ - 7

i. /

> 7 7 7 ^ .E . '7. 7 - 7 7 7 2 7 .

' .. ' ^ - 7 7

-7 > ' i > .' . -7 .

»>'

^ i 7

?7 . '- >

> .

7 - -

..

. V

- />

t. » -

< »

>7 ' 7 . 7 . . >

7 - - ' '' ' 7 '

- . ' ^ . » > , > <.

» ' » - "- -. > '> '

' -- « . .. : - > . ..

» " ^ 7 ^ > ° «

. . . -« » - --> ,

7" - 7. ^- 7

-. )

. -) »

7 '> >/

>« . - - . '

'"-' ^{^} ^ '^ ^{. ' . .} - ^ " - V..-Y77 ^.' . -

7 <, . . . - ./-

.^Ui> '^. ^7' . ' ^ , - . . > .»N71

* . . .

>. .

> - 7 . 7. 7 /

/ . 7 . - '

G

B srnevennen Godmand.

o d m an d v a r en V e n a f alle M ennesker, sslgelig ogsaa en B o rn e v e n : th i B o r n ere ogsaa M ennesker.

H a n levede paa sin G aard i Ncerheden a f F rid e rie ia , opdrog sine B s r n og gjorde desuden saa meget G o d t, som han kunde. — D enne M a n d havde fem D o r n , og, da han besad F o rm u e , saa havde han ogsaa taget to a f sin afdode B ro d e rs B o r n t i l sig ; hvilke han fo r- forbede og opdrog som sine egne. G o d m a n d elskde alle disse D o r n h o jt, og gjorde sig megen Umage f o r , at de engang skulde blive fo rn u ftig e Mennesker. H a n havde oglaa det bedste Haab d e ro m ; th i D ornene vare vante t i l at tage imod gode Naad og bestandigt at handle saale- des, som de vidste, deres kjere Fader gjerne vild e have det. G o d m a n d misbilligede d e ta lr id , naar han saae F o ra ld re straffe deres B s r n med S kje ld so rd og H u g , naar de begik F e jl; rh i han vidste meget v e l, at D o rn e ­ ne derved ikke vorde bedre, men vccrre. H a n udskjcrldte slog derfor a ld rig sine D o r n ; men han lod dem a ld rig komme sig a f A n e , beskæftigede og underviste dem.

lD o r-m a n d selv gik a ld rig le d ig , men gjorde bestandigt

God.„a..d, , Deel. ^ sa«,

( - )!

saavidt han forstod det, noget G o d t. H a n - Kone' gjor*

de det samme, og handlede lige saaledeS; ogsaa Folkene, ^ som han havde ho- sig i Huset i sin Tjeneste, m a a ttt § bestandigt foretage dem noget N y t t ig t . D e r fo r saae D ornene bestandigt kun gode Exempler og fik tillig e god j U n d e rv iiS n in g , folgcligen blev det gode D o r n . F e jl j begik de vist nok ogsaa, saavelsom andre M e n n e s te r; j men, naar man gjorde dem kæ rlige F orestillinger derom, erkjendte de deres F e jl og vogtede sig fo r a ld rig igjen at begaae den F e j l , som de engang havde fo rtru d t. P a a § denne M aade vare saavel D o rn e n e , som alle andre Folk §

1 G o d m a n d s HuuS hver D a g glade og ve ltilfrcd se : og denne F a m ilie fo rte et fornojet L iv , som alle M ennester

og alle F a m ilie r kunde fo r e , naar de vilde leve fo r- , m is lig t.

Mennesket.

h o v m a n d satte sig nasten hver A fte n ho- sine D o r n og talde"m cd dem. O fte kom ogsaa N aboen- D o r n t i l d e m ; th i G o d m a n d v a r en venlig M a n d og D ornene vildejlkgjerne vcere ho- ham. H a n spurgde dem og de spurgde ham. V ed denne S p o rg e n og S v a re n bleve D orn e n e klogere og Faderen gladede sig derover. E m gang gjorde han- lille S o n R la u s ham det S p o rs -*

m a a l: „ F a d e r , hvad er vel det Skjonneste og

Dedste

paa.den hele J o r d ? " G o d m a n d svarede: „ J e g v il sigt dig m in 'M e n in g , naar dine D ro d re og S ostre forst have sagt bere-. D erp a a sagde

R o n -

t

>»

»

>

r,

»t .a

t t

>s kr r-

ra t i l ve

de ve

;ri'

>ste rze zvt

'N-

R o n r a d : J e g veed in te t ffjonnere og bedre, end en' stor H a u g e , h v o ri alle T ra e rn e hange fulde af

F r u g t.

S im o n . J e g fo r m in D eel roser en smuk Hest, som man kan ride paa. H a r I ikke seet den M a n d , som i G a a r reed her fo rb i i en rod K jo le ? O , det v a r

fo rtre ffe lig t?

D e Andre loe h je rte lig t deraf og nu sagde

S o p h i e : D e r seer vist meget skjsnt u d , naar S o le n staaer op og gaaer ned, naar den beskinner D je r -

gene og de hoje T ra e r, eller spejler sig i V a n d e t.

N e j, siger den yngre

R e g in e : D e t er skjsnt, naar m an har mange K la - der og kan hver D a g pynte sig.

Disse M e n in g e r klingede vist nok b a rn a g tig t, m m S o d m a n d ventede ikke andre.

A lle disse T i n g , sagde h a n , som I der have n a v­

n e t, kan vare gode og stjonne nok i deres S la g S ; men efter M e n in g er e t. sundt og fo r n u ftig t Menneske det Skjsnneste og Bedste paa hele J o rd e n . I n t e t andet Legem paa hele J o rd e n er saa konstigen.bygt og sam­

mensat a f saa m angfoldige Ledemode, som M enneskets.

I n t e t D y r kan gjore faa mange S la g s Devagelser, la re saa mange S la g s K o n s te r, frem bringe saa fo rffje lltg e og rene T o n e r med sin S te m m e , som Mennesket. I n t e t andet Dasen paa J o rd e n kan kjende og gjsre saa meget G o d t eller saaledeS udtrykke sine Tanker ved S p ro g e t som Mennesket. I finde heller ikke noget andet V asen paa J o rd e n , som bruger os Mennesker t i l sin Tjeneste- men v i Mennesker kunne benytte os a f alle andre T in g . A lle andre T in g paa J o rd e n forgaae eller d se ; rre n

A 2 M e n -

M e n ne ffe ts fo rn u ftig e S je l kan og ffa l a ld rig ' doe.

S e e r/ mine D o r n , derfor troer je g , at et sundt og fors n u ftig t M en ne ffe er det Skjonneste og Bedste a f alle T in g , som findes vaa J o rd e n .

O m e n d ffjsn d t D ornene ikke fuldkom m ent Lndsaae, hvorledes G o d m a n d meende d e t, saa troede de dog, at Faderen havde N e t.

O g den G am le lagde endnu denne F o rm a n in g t i l : D e ffulde ikkun gjore dem Umage fo r at lcrre at kjende, hvad et sundt og fo r n u ftig t M en ne ffe v a r ; ' d a , sagde han, vilde de vist domme, som h a n , og tillig e selv strcebe efter at vorde sunde og fo rn u ftig e M e n n e ffe r.

z.

D e t menneskelige Legems D e le .

§ e t fsrste. G o d m a n d lcrrde sine D o r n , v a r at kjende og navngive deres LegemS D e le . D a altsaa hans yngste D a tte r R e g in e var kommet sa a v id t, at hun kunde fors staae og udtale O rd e n e , saa talde han ofte med hende.

I D a g viste og navnede han hende H o v e d e t, M u n d e n N asen, H a a re t, A jn en e og ø jen bryn e n e , A re n e og Ho- vedetS svrige D e le : i M o rg e n H alse n , N a k k e n ; den tredie D a g O ver- og U n d e rlive t, B ry s te r, R yggen, Dugen o. s. v . : den flerde D a g Ledemodene, nem lig Arm ene og H a n d e rn e , Benene og Fodderne, F in g re n e , Taerne og Neglene. S a d v a n lig e n stod een eller flere a f de aldre B o r n h o s, naar han saaledes talde med R egine«

D a fik S im o » r engang det I n d f a ld at sporge:

T i l saadanne Loerestader forde G o d m a n d sine D o r n mere endengang; h v o rfo r de bleveUaa temmeligen vel bekjcr.dte med disse T in g . N a a r de saa fejlede noget, vidste de noje og tyd e lig t at a n g iv e , hvor S m e rte n havde sit Seede. Ogsaa begrebe de nu lettere, naar deret Fader gav dem R e g le r, som de.ffulde iagttage!, fo r a t

vedligeholde deres S u n d h e d .

/ _________

4 .

Menneskenes M « n g d e .

B s r n have undertiden besynderlige I n d f a ld og'ligeså«

besynderlige Snsker. S i n , o n onskde engang ak ser alle Mennesker samlede, som leve paa J o rd e n . N u spurgde hans aldre B ro d é r F e r d in a n d , der allerede troede sig klog e re : H v o r da disse Mennesker ffu ld « staae?

D e kan jo staae paa M a rk e n bag v o r Faders H auge, sagde S iN io n . A , svarede F e r d in a n d , naar alle M en«

neffer ffulde faae PladS paa denne M a r k , saa maatre den vel endnu vare t i Gange saa stor som den er. Faderen horde t i l og spurgde F e r d in a n d : om han vidste, hvor«

mange M ennesker, der nu levede paa J o rd e n ?

F e r d in a n d : N e j, kjare F a d e r, det vred jeg ikke.

G o d m a n d : J e g veed det heller ikke med V is h e d saa n o je ; men m an holder f o r , a t der om rrent er tusinde M illio n e r .

F e r d in a n d : H v )rn>eget er en M i l l i o n ?

G o d ,n a n d . E rin d re r du endnu, a t et R eg im e n t S o ld a te r fo r fire Uger siden gik her ig jc n n tm ?

F e rd in a n d . J a , jeg har sekt dem alle fr a forste t i l sidste M a n d .

A 4

G o d m a n d '. S e e n u , dctte v a r tusinde M enne- sker , tusinde saadanne R egim enter u dgjsr een M illio n M e n n e ffe r og tusinde M illio n e r er T a lle t a f Menneskene, som paa een T id leve.paa J o rd e n . M aaffee kan du endnu bedre gjsre dig et Begreb om M enneffem angdeu, naar jeg siger dig, at der i hver T im e (og hver D a g har 2 4 T im e r) doer z 6 o v M e n n e ffe r, og at ligesaa mange B s r n fodes i hver T im e . B e ta n k nu engang, hvor fr u g t­

bar Jo rd e n mag va re , som hvert A a r barer saameget, at alle M e n n e ffe r hver D a g kunne spise sig m a t og endda beholde tilo v e rs .

5 .

Menneskets Levealders Loengde.

A a M o r i z engang kom fra S k o le n , fo rta ld e han fin Fader, at han havde last om M e n n e ffe r, som var* blevne 8 r i l 9 0 0 A a r gam le, og at han o n ffd e , han vgsaa m aatte leve saalange. D erp a a svarde Faderen h a m : M i t B a r n , i vore T id e r leve Menneskene ikke mere saa lange. Menneskers hojeste A ld e r-c r'7 O t i l 8 0 A a r , og det er moger ganske o v e ro rd e n tlig t, naar et Menneske b liv e r 9 ^ eller 100 A a r gam melt. D e fleste M e n n e ffe r doe i de forste 10 A a r a f deres Levetid: mange doe og forend de fodcs. S k ra b kun hver D a g , du oplever, at gjsre og lare saa meget G ^ d r , som du kan: S a a har d u , enten du doer tiU ig t eller s ild ig t, i det M in d ste den T ro s t, at du ikke har levet'forgjcves

i

».

l»

r

r

»

» e k S tt

r

k

H vad der vel var inden i H ovedet? K ja re S o n , svarde G o d r n a n d , jeg kunde gjerne ncrvne dig Tingene, m en, naar du nu veed N a v n e n e , hvad kan det hjelpe d ig ? See ind i H ovedet, kan du ikke. Og dog er det nsdvendigt og n y ttig t at v id e , hvorledes Menneskets Le­

gem er beskaffent in d v o rte s : D e rfo r v il jeg soge ved en anden Lejlighed at gjsre dig bekjendt dermed. H a n holdt ogsaa sit Lovte, gik ej lang^ derefter med sine D o r n t i l rjlid e ric ia t i l en Lage, en fo rn u ftig M a n d , som han v a r godt bekjendt med. H e r saae D ornene en fuldstandig Deenrad a f et Menneskelegem. A k ,- ffr e e g S o p h ie , der er jo den livagtige D o d ! — V is t nok, sagde G o d - m a n d , er Legemer, som disse K nogler tilh o r e , ikke mere levende; men h v o rfo r denne F ig u r med en Lee og et Tim eglas L Haanden a f mange b liver kaldet D o d e n , det v il jeg en anden G a n g forklare Eder. M e n bemarker kun n u . B o r n , at ethvert Menneskelegem har just lige- saadan en Deenrad, som dette her. Disse haarde D ele holde Legemer sammen. N u viiste og navnde han dem Benene i H oveder, Hjerneskallen, K inderne og T a n d e r­

n e , Kroppens K n o g le r, som: N yg b e n e t, som bestaaer a f mange H v ir v le r , og holder Legemet oprejst. Ribbene­

n e , B rystb e n e t, Skulderbladene og B a kkener; saa og Armene og Fodknoglerne. Denne Lage kunde ogsaa give Linene et Begreb om B aandene, hvorved Knoglerne vare sammenbundne med hinanden, samt om N erverne og S e n e rn e , som tjene t i l Bevagelse og Folelse. M e n e bloders D ele a f der menneskelige Legem, sagde (S o d -

^ n a n d , v i l ^ v i lare at kjende paa en an. en M aade. — D e n naste G ang, da et fiirfoddet D r ,r blev flagret i E o d n ia n d s H u u s , lod han dct opsk.arc. H e r viiste han

A z , B o r-

D o rn e n e , hvorledes H je rte t og Lungen ligge i de overste D e le a f Legemet og hvorledes den friste ved S tru b e n er forbunden med M u n d e n . I U n d e rlive t eller i B u g e n og M a v e n vriste han dem derpaa Tarm ene, Leveren, M ile te n , K ra se n , G a ld e n , N y re rn e og Dlceren. H a n be- skrev dem tillig e , saa godt som han kunde, h v o rtil en- hver T in g er n y ttig . H a n forklarde dem sardeles Lum gens D r n g , der giver sig ud og trakker sig sammen, soM en D la se b a lg , hvorved bestandig frisk L u ft ind- og ud­

la n d e - af Legemer. — Hvorledes kalder man det? — D a Hovedet blev aabnet, saae de, hvor H je rte t laae, videre K o d e t paa Legemet, F id te t, N e tte r og forstjellige H in ­ der, B ru s k , M a r v i Benene, M usklerne og K irtle rn e .

O m cndskjsndt, lagde G o d m a n d t i l , de indvendige D e le a f det menneskelige Legem ikke gandske sec saaledes rrd eller ligge saaledes, som i dette D y r s Legem, saa! er Ler dog stor Lighed imellem begge. B lo d og M e lk havde D o rn e n e allerede ofte seet. G o d m a n d behevcde altsaa b lo t at sige dem, at a f S pisen b live r M e lk og a f M elken B l o d , a t B lo d e t rind e r i Aarene giennem hele Legemet, og tilfo r e r og meddeler alle detS D e le N a r in g og V a rm e .

Herved gjorde n a tu rlig v iis D ornene mange S p o rg s m a a l: H v o ra f H je rte ts B anken og Pulsstaget kom m er? H vorledes det gaaer t i l med Fvrdojelsen og A fforelsen? H vad S veden er og hvad der er H arsag t i l Len? h vo ra f denne eller h iin S y g d o m har sin O p rin d e l­

se? og bestige. G s d m a n d svarede dem derpaa, saa got han kunde, og trostede dem m e d , at de vel siden kunde faae Lejlighed t i l a t see og lare mere.

( - - )

»

s r k

G o d m a n d . D e t er vist n o k, ar de Noeringsm id- le r, som I ikke kjende, imedens I nyde dem , v ille lige- saavel gavne og ncere eder, som de I kjende. A llig e ve l er det et fo rn u ftig t Menneske n y ttig t og anstandigt a t v id e , hvad det egentligt e r , han spjser og d rik k e r; deels fo rd i det i A lm indelighed er godt at kjende Tingene, m an har at gjsre m ed; deels fo rb i man ellers let kan kom­

me i Fare fo r ar nyde noget skadeligt. T i l S pise tjener Menneskene K js d e t, B lo d e t og visse D y rS M e lk , saa og F ru g te rn e , B ladene og Redderne a f mange P la n te r.

V a n d er den sundeste D r ik , slukker Torsten og kan haves allevegne. S pise og D rik k e rager Mennesket t i l sig igiennem M u n d e n , synker det igjennem S tru b e n eg bringer det ned i M a v e n . V e d Mavebevcegelsen fs rd s ie s det og fordeler sig siden igien i alle Legemets D e le . P a a denne M aade b live r Menneskets Legem narer og

styrket.

S p ise n og D rik k e n er Mennesket ikke alene nod- v e n d ig , men ogsaa behagelig. S pise og D rik k e skal ikke alene opholde L iv e t, men ogsaa smage godt. D e r ­ fo r finder Mennesket mange S la g s T in g paa J o rd e n ,

hvormed han kan krydre sine N æ rin g s m id le r, a t de kun­

de faae en god S m a g : D e s lig e ere Log, S a l t , K u m ­ m e n , E d d ik e , S u k k e r, M e jr ia n , P eber, D i l l , F e n n i­

k e l, A n n is , T im ia n og forskjellrge andre U rte r. A f V a n d brygger man velsmagende A l , naar det b live r a f­

kogt med M a lt og H u m le . D e n , som er sund og h u n g rig , ham smager alle S p is e r g o d t, og in te t ve- derqvcrgrr den Tsrstige mere end en D r ik friss

Band.

t M e n

M e n alle Legemer kunne ikke taale alle S la g s Spi>

ser. N ogle ere haarde at fs rd o je , som: rsget K jod, ts r r c t F is t og M eclspiser, der ikke have kogt nok. D et starte K ry d e ri fa tte r B lo d e t fo r meget i Bevcegelse, som N e llik e r, P e b e r, M u ska t. J u s t det samme gjoc ogsacr s ta rt D r i k , som V i n e , D rcrn d e viin og K a ffe.

E ndelig bod man og betcrnke, H v o rm e g e t man spir ser og drikker.

R e g in e sagde halv leende: jeg spiser saa meget, som m in M o d e r giver m ig. D e t er ganske g o d t, sagde G o d m a n v , men din M o d e r kan ikke see paa dig, naar du er m a t, hun kunde vel altsaa give dig fo r meget.

S i m o n . J e g spiser saalcrnge, in d t il jeg er m a t.

G o d m a n d . C ii g hellere, irchtil jeg ikke mere er h u n g rig ; th i at vare m a t, hedder hos mange Folk saa

»

m eget, som in te t mere at kunne. M e n det er meget sta d e lig t, naar man spiser og drikker, t i l man in te t mere kan. Menneskets N a tu r behover hverken mange eller kostbare S p is e r , men den er tilfre d s med liden og ringe Fode. D o g kommer det heri meget an paa V a n e n.

N o g le Mennesker vanne sig t i l i Ungdommen at spise vvermaade m eget, og staae Fare fo r med Tiden at blive um attelige TLdere. Andre spise in d til ZEkkelhedeN kom m er; men kun faa saa meget, som behoves t i l at stille H ungeren, og disse har den Fordeel d e raf, at de beholde deres S undhed og leve lcrnge. V o r t R ugbrod er en meget sund og ncerende Spise, og den, der spiser det mcd et soruojct S i n d , bchsver ikke at misunde den R ige, som daglig har sex N c ttc r paa sit B o rd . '

S eer

/

H udens F arve og Legemers Lcengde/

A a H ertugen af M . kjsrde igjennem E g n e n , havde han iblandt andre B etjentere ogsaa en M o r ia n og en D v e rg hos sig. D e tte var E jeldenheder, h vis Lige den

> stsrste Deel af Indbyggerne endnu a ld rig fs r havde seet.

> D e r fo r stimlede alle Folk sammen; og, da den ssrstelige

>

j V o g n holdt stille ved Gjcrstgivergaarden, havde den nys-

! tzjerrige M angde T id nok t i l ret i Narheden at betragte s den S o rte og der lille Menneske. D vergen v a r allerede

^ Z6 A a r gammel og om trent 4 0 T o m m e r h o j; man kun-

^ de alcsaa see paa h a m , at han ikke va r en ufuldvoxen

^ D re n g .

D ornene kom dervaa hjem og fortalde deres F o ra l-

^ dr e, hvad fo r besynderlige M c n m ffe r de. havde seet.

^ G o d m a n d tog heraf A nledning r il ar fo rta lte sine D s r n

* noget om det menneskelige Lcgems Forskj lliahed. M e n - neffets Legem, sagde h a n , er a f meget sorskjellig Dessas-

^ fenhed. S æ dvanligt er et nyfodt B a r n 18 t i l 24 T o m m e r

* la n g t; (her tog G o d m a n A 'cn m a a lct og viste sine D s r n

* . hvormeget r Tomme udgjor) men siden voxer det, naar der fo rb liv e r sundt, A a r fra A a r, t i l det b live r en M a n d ,

der er halvtredie eller tre A len la n g : dette er den sæd­

vanlige Menneskehsjde. M e n i nogle Lande, isar hvor det er meget koldt, blive Menneskene sadvanlig ikke over 2 Alen hsje. D e r gives ogsaa Egne, hvor de blive over

^ Z A le n store. Usadvanligr smaae M e n n e ffc r kaldes

^ D verge og usadvanlig store hedde K jem per. M a n har , seet K jem per, som have va re t vvet 4 A len hsje. Ligesaa forskjellige ere Menneskene i Henseende t i l Hudens § a r -

A 5 ve.

'k

( ro )

Ve. H e r t i l Land- og i alle Egne paa J o r d e n , hvor det hverken er meget koldt eller meget v a r m t , see M e n ' neskene hvide u d , da derimod de M ennesker, som boe i ' de hede J o r d s tr s g , see sorte ud og blive srrdvanlig kaldte M o ria n e r eller N egre. D e Lande, som ligge mere imod Osten, beboes.af gule, og Vesterlandenr a f rsde og brune

Mennesker.

7 .

S p is e og D rik ke .

E o d m a n d havde meget ofte raadt sine D o r n at bruge deres Forstand ved a lt, hvad de forctoge dem. D a de nu engang over M a a ltid e t spurgde: hvorledes m an da med Forstand kunde spise og drikke; saa sagde h a n , det v il jeg strax vise eder. Veed I d a , h v o r f o r I spise og drikke? F e r d in a n d , en meget m u n te r D r e n g , sagde:

J e g spiser, fo rd i jeg h u n g re r, og d rikke r, fo rd i jeg ts r- ster. R e t v e l! svarede G o d m a n d , lad det blive der- v e d , kjoere F e r d in a n d ! spiis, saa ofte du h u n g re r, og d rik , saa ofte du to rs te r; men a ld rig , fo rd i andre spise og d rik k e ; heller ikke, fo rd i S pisen eller D rikke n smager godt. P a a denne M aade kan du vente, at din S pise og D n k k e v il bekomme dig vel. H un g e r og T s rs t ere de F olelser, som erindre Mennesket om S pise og D r ik . A t splse og drikke uden disse M in d e ls e r, er at give N a tu ­

ren n o g et, som den ikke krcrver, og saadanne paansdte N æ rin g sm id le r ere a ltid skadelige. V id ere maa jeg spsrge eder: Veed I da og bestandigt. H v a d I spise og drikke? S o p h ie svarde: mangengang veed jeg d e t; men

Mangengang ikke.

God-

( iZ )

S e e r , kjare D s r n , naar v i ved S pise og D rik k e ranke paa saadanne T in g , som v i nu have ta k

o m , da spise og drikke v i med Forstand.

Bevoegelse og R o .

^ o d m a n d kunde ikke taale at see sine B s r n ganske le­

dige; th i han vidste, at Keedsomhed er M o d e r t i l a lt O n d t. H a n vilde d e rfo r, at de skulde bestandigt enten

arbejde eller lege. D a han engang saae dem d riv e * uvirksomme o m k rin g , kaldte han dem sammen og sag­

de : K om m er h e r , D o r n ! jeg v il fo rta lle Eder n o g e t:

„ P h i l i p v a r, fra Ungdommen, a f sine F o ra ld re an- fo rt t i l en virsorn og arbejdsom Levemaade. D erve d v a r .h a n s Legeme saa v a n t t i l A n stre n g e lse , S t r a - badse og Devagelse, at han kunde rejse i sexten T im e r esrer hinanden t i l F o d s , eller og udholde gndet strangt Arbejde. E fte r Foraldrenes D s d begyndte P h i l i p sin egen H n n sh o ld n in g . D a Arbejde nu ikke fa ld t ham surt, og han saae, at han ved sin F lid ogsaa formerede sin F o rm u e , saa begyndte han at arbejde nasten baade D a g N a t ; H a n gik meget sildigt t i l S e n g s eg stod tid lig t op igjen og tog altsaa kun faa T im e r fra sine F o rre tn in g e r t i l S s v n . Ogsaa om S s n d a g e n , som dog egentlig er bestemt t i l at udhvile sig fra Arbejde, hvilde P h i l i p ikke, men han gjorde enten Rejser eller beffjaftigede sig nasien u o p h o rlig t i sit H u u s og Haugen. D e tte gjorde han t i l sit Z^te A a r. M e n ved denne T id fa ld t han i en saa kjen- d rlig Udmattelse, at Devagelse begyndte ar blive ham be­

svar-

s v a rlig vg da han vilde tvinge sig, blev han syg og kun- de in te t mere arbejde. D e n forstandige Lage, der ikke alene erkyndigede sig om hans S m e r te r , men ogsaa onr hans forbigangne Levemaade, sagde h a m : den fornemste Aarsag t i l hans S yg d o m v a r , at. han bavde n agtet sit Legem den nsdvendige H v ile - H a n raadte ham derfor, a t bruge nogle Lagemidler og holde sig ro lig , t i l han igjett

sik K r a fte r .

P h i l i p fu lg te dette R aa d , blev Lgjen sund og kunde arbejde som forhen. D o g tog han der, han havde h s rt, r i l E ftertanke, og anstrangde sig ikke mere saa starkt som fo rh e n .

N o g e n 'T id derefter arvede han en Ferters J o rd e r.

N u , tankde han, er jeg r iig nok og behsver ikke mere at arbejde. N u maae andre arbejde fo r m ig og jeg v il nyde d e t, de andre forhverve m ig . F ra den T id a f ars b-jdede han derfor lid e t, sov langere, tilbragde den stsrste D ee l a f D agen i sin Lanestoel, og a lt , hvad han gjorde fo r at satte sig i Devag»1se, v a r, at han undertiden reed ester gik en T im e ar spadsere.

Herved tabde han sin fo rrig e M u n te rh e d , M a d e n smagde ham ikke langere, han maarre lade sig aarelade og levede nasten ingen U ge, uden een D a g a t vare syg.

Lagen blev iglen spurgt t i l N aa d S , og han forsikkrede h a m , at Aarsagen t i l hans flette Helbred v a r , a t han spiste fo r meget og gjorde sig fo r liden Bevagelse. N n blev P h i l i p u ta a lm o d iz : han vidste ikke, hvorledes han ffulde gjore sit Legeme der tilp a s ; snart arbeidede han fo r m eget, snart fo r lid e t: men han tog fe jl. jK u n M aadelighed og Orden kan vedligeholde Legemets S u n d s hed- F o r meget er ligesaa skadeligt som;.for M e r .

Lses

' ( r§ )

'L a re r h e ra f, B s r n ; ar Legemers Devagelse er.

uundgaaelig nodvendig t i l Sundhedens Vedligeholdelse;

men at man ligesaa lidet kan undvoere H v ile n . D e n bedste Bevagelse er Arbejde og den bedste R o S o v n e n :

> og naar man holder M aade med begge. D e le , vorder M e n ­ nesket derved sundt og fo rn s je t.

E t voxent og sundt Menneske kan gjerne dagligen anvende 12 T im e r paa sit K a ld s Arbejde. N a a r han nu sover 6 t i l 7 T im e r , saa blive endnu hver D a g 5 eller 6 T im e r tilo v e rs , h v o ri han kan bessrge sine B i f o r ­ retninger eller fornoje sig.

9 .

O m MennesiketS B o lig .

S a a la n g e B s r n ere sunde, opholde de sitz bestandigt heller i den frie L u ft end i S tu e n .

E o d m a n d lod ogsaa sine D s r n heri have dereS fuldkomne F rih ed . N a a r de kun beskæftigede sig paa en uskadelig M a a d e , tvLng han dem a ld rig t i l at gaae i S t u e n , t h i , sagde h a n , Landfolk

har

som form odentlig engang skulle vare Landm and, vanne sig t i l at vare i Luften.

K u n naar han saae, at Een hverken legede eller a r­

bejdede, men drev ledig o m k rin g , da kaldte han ham ind i S tu e n og gav ham noget at bestille. M e n i Naboe-

> lauger boede andre B s r n , som deres M o d e r n«sten a ld rig

! lod gaae ud a f S tu e n . S a a s n a rt et B a r n lod sig fte

^ paa den frie P la d r fo ra n H u s e t, kom den gamle Kone

! bag efter og hentede det in d . D e r fo r saae ogsaa D s rn c -

n - ganske

blege

og vare ofte syge.

deres

e n g a n g : H v o r fo r S k o m a g e re n s K on*

ikke

lod sine

gaae

den frie

G o d m a n d svarede: J e g veed det ikke. M ange Mennesker bilde sig in d , at Luften er skadelig eller

farlig

fo r D ornenes S u n d h e d : men de tage fe jl. I kan sie paa eder selv, at Luften ikke stader sunde Folk. I ett mere i den frie L u ft end i S tu e n , og dog ere I sunde og stoerke.

Skom agerens D o r n derimod ere bestandigt syge og svage og komme dog ikke i Luften.

. M e n , indvendte S i m o n , paa denne M aade beh^

vede v i jo vel stet ingen Huse? G o d m a n d sagde: det gives vist nok Mennesker, som leve uden Huse. M a n kasi

der dem vilde Mennesker.

M e n da v i nu ingen vilde M ennnester e re , sa§

b ru g r v i H use, fornem m eligen af ro A arsager: Forst fo rd i L u fte n undertiden er raa og stormende; det regnet, det sneer, der salder H a g e l, det er meget koldt eller me' get v a rm t. D e t vilde da vare meget nbeqvemr fo r os, om v i vare ubedakkede: derfor boe v i i Huse. F o r dc!

A n d e t, fo rd i v i bruge mange S la g s S a g e r ved vor vemaade og t i l v o rt A rbejde, som lettere kunne fordarvei

og heller ikke ere sikkre under aaben H im m e l, f. Ex. vot<

K la d e r og S e n g e , v o rt K o rn og M e c l og v o rt A rbejd^

to j vil-ie ikke staae sig la n g e , naar det bestandigt ble§

o ve rre g n e t; det kunde vgsaa let hlive vs fra n ja a lc t. 8§l at dette ikke stal stce, bygge v i oS Huse og tillu k ke dem.

M e n efterdi v i nn tale om H use, saa kan I noevne r.aig de fornemmeste D ele a f et sædvanligt a lm ^ '

en

»s

»e iS

'ee

rr

SS SS

te­

et ri- as rsi rt, kU' ,s, rct kc-

>et

>tt

>- Ie<

kor ak'

( r7 )

deligt H u u s . S e e r Eder om og siger m ig E n h v e r det, som falder ham in d .

L re d c rik e . Væggene og M u re n e .

F e rd in a n d . V in d u e rn e , ellers vilde

det

S im o n . T a g e t; ellers vilde det regne, og snet

Ned

S o p h ie . G u lv e t og Loftet.

Ronrad.

opholde

R la u s . Kjokkenet, hvor m an laver M a d e n .

R e g in e . K ftid e re n / h v o r ,m an gjem m er M e lke n og D lle t, at det ikke skal blive dovent om S o m m e re n og ftyse om V in te re n .

G o d m a n d . I har fo r ta lt re t g o d t; men Z har -le m t et Hovedstykke. N a a r dette fe ile r, veed seg sande«

"st ik k e ,

hvorledes man skal komme ind og kom«

Me op?

T re B o r n paa engang r D o re n , D o r e n !

G o d m a n d . O g endnu een T in g : H vorledes skal Man da komme i de overste B arelser og paa L o fte t?

R o n r a d . Trappen i

G o d m a n d . O g endeligt viste Z vel dog tande 3 ld i Kjokkenet og Kakkelovnen: H v o r skal Rogen b«

blive a f?

L r r d in a n d . Ild s ta d e t eller Skorstenen.

L Q « -c>

i"

»<'

I O .

Om den menneffelige KloedniNg. ^

F r e d e r ik s kom undcrtiden i Selskab med en O kanbs!

D a t t e r , som havde forpagter et stort G ods og va r tern*

in e lig m form uende. H u n kan hede R o s in s

F re d e rik s saae engang, at denne havde et S ilk e * - Halsklcrde. H u n gjorde store A i n e , roeSde HalSkloe*!

het og det varede ikke Z D a g e , fsrend hun lod sig j rncrrkem ed, at h lin og onffde at have et S ilk e - H a ls * j klcrde.

»

iL o d m a n d spurgde hende, om hun troede, a t h u li tza va r bedre, naar hun bar et Silke-H alsklcrde, end hun n u v a r? P a a dette S porgS m aal .vidste hun ikke ret, hvad hun ffulde svare, og i det hun betcrnkde stg derpact, to m et P a r fa ttig e B o r n fo r D s r e n , en D re n g og eN P ig e , som ingen andre K la v e r havde paa K ro p p e n , end

riogle elendige P ja lte t« ' ^

D a det nu just v a r V in te r og temmeligen koldt, l bleve disse stakkels D o r n beklagede a f G o d m a n d s helt >

F a m ilie . G o d m a n d betjende sig a f denne. L e ilig h e d ,!

t i l at sige sin D a tte r F re d e rik s , at et S ilke -H a lsklcrd e >

v a r hende ganske unsdvendigt. J e g kroer, blev- han ved, i det er u b illig t, a t v i anskaffe os O ve rflo d ig h rd , saalange!

v i veed, der ere Mennesker t N a rh e d e n , som mangle det ^ Hojstnsdvendige. Forend v i pynte oS, ville v i ssrge fok, a t disse kan skjule deres Legem. H v a d mene I derom -

— A lle D ornene gladede sig over dette Forsiag. V e l a n ! sagde G o d m a n d , saa ville v i gjsre den In d d e lin g , a t enhver a f as -iv e r noget. S k jo rte r maa eder- M o d e r

tztve begge D o rn e n e : og jeg v i l ssrge fo r S k o oz S trs m p e r. M e n hvad v il I give?

F e r d in a n d . J e g giver m in graa Kjole-

^ R o n r a d . J e g een a f mine B rystduge z jeg kan allerede undvcere een-

S i m o n . A f m ig stal D rengen faae et P a r i Beenklsder.

R la u s . O g jeg giver ham en Hue^eller H a tte n ,

^ 3 har paa m it Hoved.

! G o d m a n d . Altsam m en meget r i g t ig t ! N u kom-

! d e ta il E d e r, P ig e r ! F re d e rik s , du har Halsklæder l llv k : du kan bortgive eet.

F re d e rik s . M e g e t gjerne r desuden en H u e .

^ S o p h ie - J e g -g iv e r et Korset og et S k jo r t.' R e g in e . N u , saa giver jeg K jo le n .

P a a denne M aade bleve begge de fa ttig e D o m N s d to rftig t k la d te , og gik meget fornoiede fra dette

Huus.

D a dette v a r ffeet, sagde G o d m a n d : N u maa jeg give Penge u d , fo r igjen at anskaffe de S ty k k e r, som 3 har borgivet. D u kan altsaa let ta n ke , Frederiks, a t jeg in te t beholder tilo v e r s , t i l at kjobe dig er S ilk e - Halsklordr.

M e n , naar d in Veninde R o sln e engang spor- Ler d jg : H v o rfo r du in te t S ilk e - Halsklcede barer r saa fo rta l hende kun- d e t, som nu nyligen er sseet.

n .

S andser og S p r o g .

9 ? a a r G o d m c rn d fortcrlde sine D o r n noget, vare de me-^

siendeels saa opmærksomme, at de ^ A ie blikkct markede, naar han sagde et O rd , som de endnu ikke begrebe. H a n havde vannet dem d e r til, fo rd i han ofre holdt op m id t i F o rta llin g e ri og spnrgde dem r hvad han havde sagt? og om de kunde forstaae det? D a G o d m a n d m l nyligen havde ta lt om sandselige F ornoielser, spurgde R o rr- v a d : H vad Sandser v a r ? G o d m a n d forundrede sig vel v v e r , at han ikke endnu vidste d e t; dog gav han ham fslgende S v a r :

Mennesket kan see, h o re , tu g te , smage og fole.

D e r sindes visse D ele i ethvert snndt Menneskelegem, der tjene h e rtil som V a r k to i. M a n kalder dem sædvanligt N e rv e r. S y n e t har disse V a rk to i L A in e n e , Horessen i O r e t , S m a g e n paa T u n g e n , Lugten i Nasen og Folessen nasten i alle Legemers D e le . D erved b live r Mennesket sat istand t i l ar kjende og fo rn e m m e , hvad som foregaaer i og uden fo r hanS Legem'og denne Evne kalder man den udvortes S a n d s . D a nu disse sandselige Fornemmelser snart ere behagelige og snart ubehagelige;

saa kalder man h iin Fornojelse, men denne S m e r te ; o - I veed v e l, at I ssge FornsielseN, men ffye S m e rte n . D e fleste D y r have ogsaa disse fem S andser. T ra k fu g le - ne komme t i l d ig , naar du lokker dem med din S te m m e . M e n de lobe, saasnart de langt borte see deres Fjender.

Hesten lsber, naar d>en fornem m er R y tte re n s S p o re eller KudskenS S v o b e . H unden opsporer ved L u g te n , h v - r H aren eller H jo rte n har lsbet. Kaaret o - E j-dbibnkken

ader

»

Lder' tkke alle U r te r , de finde paa Groesgangen, ssordt' et knager bedre end et. andet. ' J a , man tro e r endog, at visse Sandser ere skarpere hos nogle D y r , end hos M e n -

^ N im e lig v iis kan Lossen see bedre. H unden lugte b^dre og Edderkoppen lettere, fole end Mennesket. —

^ ls a a , sagde R o r ir a d , ere D yrene ligesaa goDe, ja vel bedre end Menneskene. D o g ikke i det H ele, Warde G o d m a n d , om endog i enkelte D e le . D e r i-

^ o d hqy^ Menneskene igien andre N a tu rg a v e r, som fattes d yre n e . M e n n e ffe t fornem m er ved sine S a n d s e r: det gjore D yren e o g : M e n Mennesket kan ogsaa udtrykke ime Fornemmelser ved O r d , det kan D y r e t ikke. M a n -

^ D y r have vel og en S la g S S te m m e og kunne rilkje n -

^egipe deres Fornoielse og S m e rte ved glade og klagende Toner. M e n Menneskets S te m m e er langt fuldkom ­ m e — de kunne tale, og derved udtrykke og meddele de

hinanden deres T anker. D u kan her i denne D o g lase d * t, som en anden, der maaskee er 5 0 M ile b o rte , har Drevet. H v ilk e t D y r er istand t i l at lare saadant. M e n Mennesket har derimod et andet og langt storre F o r tr in fre m fo r D y re n e . D e tte v il jeg fortoelle Eder i M o rg e n , dersom I have Lyst t i l at hore det. D ornene havde hel­

ere h s rt det t D a g ; men G o d m a n d trostede dem med i M o rg e n .

> /

Forstand og F o rn u ft.

d o r n e n e vare neppe D agen derpaa komne a f S engen/

'»rend nogle bade Fader G o d m a n d a t fo rta lle dem det Menneskets N a t u r , som han t G a a r havde lo v t dem.

L ? Hex«