Digitaliseret af | Digitised by Forfatter(e) | Author(s): Titel | Title: SOS posten : nyt fra SOS-Børnebyerne. Bindbetegnelse | Volume Statement: 1965-1968 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1965-1977

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: SOS posten : nyt fra SOS-Børnebyerne.

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1965-1968 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1965-1977

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

(2)

g§ ^:v;

SOS-KINDERDORFER INTERNATIONAL OFFICE

GOLDENES DACHL, INNSBRUCK, ØSTRIG Erscheinungsort Innsbruck

Nr. 8

Verlagspostamt Innsbruck 2 IV. Kvartal 1965

(3)

jj> "ifi ¹' * •^^^t *-^m -w ~J i a F- - •' , : L W T -w^«i*nhJp^MéOTiiraPSKv^ *•*•"" j

HJERTELIG TAK! !

af Maria Crone, København

(4)

D

el danske kongepar, kejserinde Farah Diba, dronning Sirikit, den østrigske forbunds

præsident og mange, mange andre har besøgt SOS-Børnebyerne. De var fulde af ros og lovord for det, der her er skabt på ganske privat initiativ, ja af en eneste mands medfølelse med de børn, som skæbnen var hård imod — børn som har mistet deres for

ældre, deres hjem, deres ståsted i tilværelsen.

Hermann Gmeiner har fået anerkendelse og udmærkelser som fortjent. Jeg er ingen konge og kan ikke uddele ordener, men jeg kan som et almindeligt menneske bare sige tak. Tak fordi jeg fik set, hvad man kan udrette uden anden hjælp end ens gode vilje og trangen til at hjælpe dem, som ikke kan hjælpe sig selv: børnene.

For mange år siden besøgte jeg den første SOS-Børneby i Imst i Tyrol. Den var den første spæde begyndelse til det, som nu er en ver

densomspændende imponerende institution. I Imst var der dengang kun nogle få huse. Hver dag bragte nye små indbyggere, børn som i krigens ragnarok havde mistet far og mor, børn i hvis øjne rædselen endnu lå, børn der slugte deres mad hurtigt — ligesom bange for, at nogen ville tage den fra dem igen.

Hermann Gmeiner og de hjælpere, han havde fundet sig, gav børnene mere end mad og husly; de gav dem troen på menneskene og det liv, der ventede dem, tilbage. Ganske langsomt blev det kendt, at den unge østriger opretholdt dette lille samfund kun med ganske små gaver, sammentigget gennem hånd

skrevne breve — en skrivemaskine kom først meget senere til.

I SOS-Børnebyerne er man hjemme, man får en mor, der omgiver sin børneflok med kær

lighed, og som nar tid til hver enkelt. En af fordelene er også, at man ikke behøver at skille en flok af søskende. Jeg hilste på fem små medlemmer af en familie — moderen var død, og faderen ude af stand til at tage sig af dem — som nu sammen med fire andre børn danner et nyt familiesamfund med en moder i et af de yndige små huse i Hinter- bruhl nær Wien.

De tre "store" går — som alle andre i børne

byen, der har nået skolealderen - i den nær

liggende kommuneskole. Den ældste glæder sig allerede til næste år, så skal han i gym

nasiet. Optagelsesprøven beskæftiger natur

ligvis alle hans "søskende", og den mindste (som altså kun er hans søster i børnebyen) forsikrede mig om, at "min store bror" er så dygtig — han kommer snart i "nasium".

Der er lande, hvor man overhovedet endnu ikke er i stand til at forsørge de forældreløse børn. I Korea vandrede børneflokke fra sted

Billedet til venstre: En SOS-Børneby-moder med sine ni barn i bornebyen Imst i Tyrol, ikke langt fra Innsbruck.

til sted og sloges med hundene om mad

resterne fra soldaternes feltkøkkener.

Fra Indien, fra Equador og fra Iran kom be

retninger, rystende, fortvivlede. Og Hermann Gmeiner tog fat! Østrigerne, som med deres små bidrag understøttede de første SOS- Børnebyer, blev atter alarmeret, og igen sendte de deres lille skærv - børnehuse blev bygget, og børnebyer voksede op. I hele ver

den hørte man derom, og hele verden bi

drager nu til dette menneskekærlige værk.

Danskerne kan være stolte af, at der allerede findes to huse, som bærer berømte danskeres navne — H. C. Andersen-huset og Niels Bohr

huset i Taegu i Korea - og som er opført af de i Danmark ved "Riskornindsamlingen" ind

komne penge. Et tredie hus, der vil komme til at bære navnet H. C. Hansen-huset, er under opforelse i nærheden af Montevideo i Uruguay for de midler, der indkommer under den nu løbende indsamling. Og Østrig kan være stolt af, at det er en af landets sønner, som er ophavsmanden dertil.

Som sagt — jeg ville ønske at kunne gøre endnu mere end at yde et lille pengebidrag og fortælle i min virkekreds, i radioen, i højskoler og ved mine foredrag om SOS- Børnebyerne, for at udtrykke den tak, som Hermann Gmeiner fortjener for sin indsats for mellemfolkelig forståelse og for sin godhed mod de små mennesker, som skal bygge en verden op - bedre end den, de er født i.

(5)

En SOS-Børneby-moder fortæller om sin skæbne og sit virke

Det er ikke nok, at man giver et for

ældreløst barn tøj, mad og et sted at være. Hvert eneste barn trænger til en moders kærlighed og til tryg

heden i en familie, hvis det skal kunne udvikle sig til et lykkeligt menneske.

J

eg var toogtyve år gammel og ar

bejdede på et teknisk kontor som tegner. Jeg havde venner og venin

der og lærte en dag en ung inge

niør at kende, som så at sige blev min skæbne. Han anholdt om min hånd, og jeg sagde ja. Verden forvandlede sig for mig til det dejligste æventyr. Vi havde fastsat tidspunktet for vort bryl

lup, vi søgte en lejlighed, smedede fremtidsplaner og var måske en smule gammeldags med vore romantiske sværmerier - men meget lykkelige.

En dag modtog jeg på kontoret en frygtelig meddelelse. Ved en ulykke på en byggeplads havde min forlovede pådraget sig frygtelige kvæstelser, og skønt jeg bad for ham dag og nat, var alle lægernes anstrengelser forgæves.

Så brød verden sammen for mig. Jeg kunne ikke mere tale med nogen eller tåle at se mine forældre eller mine bed

ste venner. Ligegyldigt hvad jeg gjorde, havde det ingen mening for mig. Jeg var på kant med Gud og hele verden, og sådan tilbragte jeg tunge dage, uger og måneder.

Så skete det, at jeg kom til at kigge nærmere på "Kinderdorfbote", SOS- Børnebyernes lille tidsskrift, som jeg indtil da næppe havde lagt mærke til og egentlig kun betragtet som noget, der angik min gode, altid hjælpsomme mor. Nu fik jeg for første gang at vide, at SOS-Børnebyerne søger enligtstillede kvinder, som kan tænke sig at blive en god mor for ulykkelige, ensomme børn.

I begyndelsen tænkte jeg slet ikke på, at jeg selv kunne blive en SOS-Børneby- moder. Ganske vist interesserede jeg mig for disse børnebyer og deres ind

retning, for mødrenes liv og arbejde med de dem betroede børn, men jeg betragtede egentlig min nye interesse som en slags afledning for min smerte.

Af og til fortalte jeg mine veninder, at jeg var begyndt på for alvor at be

skæftige mig med tanken om at blive børnebymoder, men de rystede blot forundrede på hovedet. Også mine forældre var til at begynde med skep

tiske, men i mig selv modnedes lidt efter lidt mine overvejelser til en fast be

slutning : Jeg ville ikke flygte fra verden, jeg ville forsone mig med den. "Du nar endnu så megen kærlighed at

(6)

Billedet foroven: den østrigske SOS- Børneby Imst i Tyrol, ikke langt fra Innsbruck, blev grundlagt af Her

mann Gmeiner i aret 1949. Den er den ældste af 27 SOS-Børnebyer, som siden er blevet oprettet i for

skellige lande.

give", sagde min moder en aften til mig. Hun mente det anderledes end jeg. Jeg skrev min ansøgning.

I dag har jeg ni børn, drenge og piger.

Nogle af d em var rigtige smertensbørn, som mere end een gang har stillet min tålmodighed på enlnård prøve, før det lykkedes mig at vinde også deres kær

lighed og fortrolighed. Når en af de besøgende i vor SOS-Børneby kommer og stiller spørgsmål, falder det mig pludseligt ind, at det jo ikke er mine egne, kødelige børn, som jeg så helt og fuldt har taget til mit hjerte, og det kan for en stund gøre mig en smule eftertænksom og trist til mode. Men oplever man nogensinde et år, som ikke bringer mørke skyer eller regn?

Der gives ingen fuldkommen lykke. Jeg nøjes gerne med den ufuldkomme: vis

heden om, at jeg giver og modtager kærlighed, at jeg udøver en god ger

ning, og at jeg bringer godheden ind i mine børns hjerter.

Har jeg så ikke valgt det dejligste ar

bejde, som findes?

(7)

Billedet foroven: Møde i Komiteen for "Danske Venner af SOS-Børnebyerne" i København.

Fra venstre til højre: Vicepræsident B. Husted-Andersen, fru Maria Crone, komiteens præsi

dent fru Gerda H. C. Hansen, politikommissær Sv. Gredsted, Hermann Gmeiner, dr. Hof- reiter, forretningsfører A. C. Feirup, direktør J. Bock.

Hermann Gmeiner foretog i den nu forløbne sommer sammen med sin udenlandske referent, dr. Egon Hof- reiter, en rejse til Danmark, Norge og Sverige for personlig at knytte kontakt til SOS-Børnebyernes ven

ner i Skandinavien. Han blev overalt modtaget meget hjerteligt og Havde lejlighed til ved pressekonferencer i de tre skandinaviske lande — samt i Oslo ved et foredrag i den der

værende Rotaryklub og i et fjern- synsinterview - at gøre udførligt rede for SOS-Børneby-ideen.

I Skandinavien findes allerede ko

miteer under navnet "Venner af

SOS-Børnebyerne", hvori fremtræ

dende personligheder bestræber sig på at gøre SOS-Børneby-arbejdet bekendt og understøtter dette ar

bejde.

Ligeledes bør den hjælp fremhæves, som ydes af de skandinavisk-øst- rigske foreninger og selskaber, der meget ivrigt går ind for at udbrede kendskabet til SOS-Børneby-ideen.

Således kan nævnes, at Norsk- Østerrikske Selskab i anledning af Hermann Gmeiners ophold i Oslo lod afholde en tombola, der gav et overskud på ca. 1000 n. kr.

Billedet forneden: Møde i Komiteen for "Norske Venner av SOS-Barnebyer" i Oslo. Fra venstre til højre: Fru I. Gønner-Fischer, direktør C. Falck, viseformann G. Runshaug, ambas

sadør dr. P. Wetzler, komiteens formann Arne Ørvig, Hermann Gmeiner, direktør K. Kl in

genborg, arkitekt Odd Nansen, dr. Hofreiter.

(8)

Udgiver; SOS-Kinderddrfer, International Office, Goldenes Oachl, Innsbruck, Østrig. - Redaktion og ansvarlig for indholdeti Helga Zlindel, Goldenes Dachl, Innsbruck, Østrig. - Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. - Fotografier; Archiv (4), Anthony-Beer (1), Dodge (1), Birbaumer (1), Kerner (1), Mauritius-Prenzel (1), Manson (1), - "SOS Posten"

udkommer hvert kvartal og tilstilles venner af SOS-Beirnebyerne uden omkostninger.

E N I D E F O R A L L E F O L K E S L A G

SOS-Bornebyen i Korea

Billedet til venstre: "NUS HOLGERS SON"-huset i SOS-Bornebyen Taogu.

Detto hus blev bygget for bidragene fra do svenske SOS-Børnoby-vennor i aktionen "Et riskorn for Korea".

Billedet noderst til vonstro: Den fornylig fratrådte koreanske ambassader i Schweiz, lir. Hahn-Boen Loo, skrev en meget hjertelig tak til Hermann Gmei- ner for den h|ælp, som SOS Børnebyen Taogu yder forældreløse koreanske børn.

Billedet forneden: En koroansk SOS Børneby-moder med sine to yngste børn.

I baggrunden ser man on af do store krukkor, hvori den koroansko national

ret "Kimtschi", der er lavet af grøn

sager, stampes nod og bringos til gæring.

l Europe take grati- i(i the i pro- years t. ånding

(9)

HVORDAN KAN MAN HJÆLPE SOS-BØRNEBYERNE?

Mange gode mennesker over hele verden muliggør bygnin

gen og driften af SOS-Børnebyerne. Også de kan skænke et stakkels, forladt barn pleje hos en god mor og glade søskende i en SOS-Børneby! Bidraget fra venner og velyn

dere af SOS-Børnebyerne beløber sig hvert kvartal til

7 danske Kroner eller 7 norske Kroner

Dersom dette beløb er for meget for Dem per kvartal, så er vi også taknemmelige for enhver mindre gave. Måske en anden giver lidt mere. Alle SOS-Børnebyernes venner modtager SOS-Posten gratis hver tredie måned.

De kan være med til at hjælpe ved at fortælle Deres venner og bekendte om denne idé og dette arbejde! Send os deres navne og adresser!

Deres gave er med til at give et barn tryghed og lykke!

Vedlagte girokort bedes benyt

tet til indbetaling af Deres bi

drag.

Dersom De allerede har sendt os hele Deres årsbidrag, kan kortet kastes bort, eller De kan give det videre til en anden, som De tror vil interessere sig for vort arbejde.

Deres bidrag til SOS-Børne- byerne er skatte-fradragsberet

tiget efter de gældende regler.

Alle spørgsmål vedrørende SOS- Børnebyerne kan rettes til:

Komitéen for "Danske Venner af SOS-Børnebyer", Peter Bangsvej 129, 3, København F (postkonto nr. 324 40).

eller til:

Komitéen for "Norske Venner av SOS-Barnebyer", c/o Gen. Kon

sul Arne Ørvig, Darres gate 2, Oslo (Konto nr. 20.156 i Bergens Privatbank i Oslo, postgirokonto 9200).

eller til:

SOS-Kinderdorfer, International Office, Goldenes Dachl, Inns

bruck, Østrig.

DERSOM DE VIL GØRE ENDNU MERE

. . . k a n D e o v e r t a g e f a d d e r s k a b e t f o r e t f o r æ l d r e l ø s t b a r n i e n S O S - B ø r n e b y . S O S - B ø r n e b y - fadderne modtager et dokument, der indeholder gudbarnets navn, fødselsdato, livshistorie samt et fotografi af barnet.

Fadderskabsbidraget er

50 danske Kroner eller norske Kroner

om måneden.

Spørgsmål i denne forbindelse kan ligeledes rettes til en af de ovenstående adresser.

(10)

S O S - K I N D E R D D R F E R p b b I N T E R N A T I O N A L O F F I C E

G O L D E N E S D A C H L , I N N S B R U C K , Ø S T R I G Erscheinungsort Innsbruck Verlagspostamt 6020 Innsbruck

Nr- 10 II. Kvartal 1966

(11)

FRA BØRNEBY TIL

LÆRLINGEHJEM FRA BARNDOM TIL UNGDOM

sos

Børnebyorne tager sig af de dem be

troede børn, indtil disse selv er i stand til at træffe en bestemmelse om deres fremtid. I SOS-Børnebyfamilierne bliver børnene, til den dag kommer, hvor den tvungne skolegang hører op, og derefter står SOS-Børne- byernes Lærlinge- og Studenterhjem åbne for drengene i hele deres uddannelsestid. En sam

tale med RUDOLF MAURHARD, der er leder af det ældste SOS-Ungdomshus i Eger- dach ved Innsbruck (billedet foroven), giver et interessant indblik i, hvorledes livet former sig for de unge, der nu er blevet for store til at bo i Børnebyerne, og samtalen bekræfter tillige, at livet og opvæksten i en SOS-Børneby er en af de former for opdragelse af forældreløse, forladte børn, der har givet det allerbedste resultat.

Det er blevet sagt - og med rette - , at man først kan tale om et godt resultat af opdragelsen i et ungdomshjem, når de første af de unge mennesker, der er vokset op i disse hjem, er trådt ud i livet og i deres daglige virke har vist, hvad de duer til. Når man nu vil analysere resultatet af SOS-Børnebyopdragelsen, må det altså være rigtigst at henvende sig til lederen af den institution, som tager sig af drengenes videre uddannelse, og vi spørger derfor hr.

Maurhard, hvad han kan fortælle os.

- Ja, jeg vil da meget gerne fortælle Dem om erfaringerne her fra vort ungdomshus Egerdach.

Det har nu bestået i 10 år, og indtil i dag har vi kunnet optage 141 drenge. 57 af disse, der nu er unge mænd på mellem 22 og 28 år, har for

længst sagt ungdomshuset farvel og skabt sig deres egen eksistens.

- Har De haft mange skuffelser, hr. Maurhard?

- Nej, det kan jeg ikke sige. Af de 141 drenge har vi måttet overføre 6 til andre institutioner, fordi det desværre viste sig, at de led af sådanne psykiske defekter, at det ikke ville være muligt at rette dem op eller helbrede dem i en så

"åben" institution, som SOS-opdragelsen jo er.

Af de omtalte 57 store drenge, som vi har over

taget fra SOS-Børnebyerne, er ikke en eneste kommet ind på skråplanet — de har alle skikket sig vel: 11 er "angelernte Arbeiter", d. v. s. at de står mellem faglærte og ikke faglærte arbejdere, og alle de øvrige er uddannede købmænd, hånd

værkere, materialister, specialister. 11 af vore drenge er gift og har stiftet egen familie, ja en af dem har allerede bygget sig sit eget hus. 14 af de unge har bestemt sig for en videre skoleud

dannelse, og i mellemtiden har 5 af disse taget studentereksamen og studerer nu videre på et universitet, medens 9 frekventerer en højere skole i Innsbruck. Det er iøvrigt påfaldende, at en stor del af de unge mænd, som bor selvstæn

digt i Innsbruck og har deres arbejde dér, til

bringer en betydelig del af deres fritid her i ungdomshuset eller i deres SOS-børneby-familie.

- Finder De det ikke usædvanligt, at disse unge mennesker ikke ønsker at gøre sig fri af SOS-Børnebyens "formynder

skab"?

- Nej, jeg synes ikke det er mærkeligt, nar man tænker på, at SOS-Børnebyen er en virkelig er-

atning for den familie, som de har manglet.

D"fangene — eller de unge mænd, skulle jeg vel sige,- har en personlig tilknytning til børnebyen,

(12)

her føler de sig hjemme. Den børnebyfamilie, som en dreng vokser fra, vedbliver virkelig bestandigt at være hans hjem. Man kan stadig iagttage, at de unge mennesker kommer til deres "Mutti" med mange vigtige problemer, og omvendt er SOS-Børneby-mødrenes inter

esse for deres "store drenge" meget levende, og de tager hjertelig del i deres voksne mynd

linges videre udvikling.

- Hvordan ser nu disse unge mennesker, der har dygtig

gjort sig ude i livet med et godt resultat, på deres egen situation? Findes der problemer i så henseende?

- Det er jo således, at den unge mand, der er ved at blive voksen, gør sig sine tanker med hensyn til sin herkomst — ofte fra trøstesløse forhold — og sådanne overvejelser kan føre til alvorlige problemer, som den voksne, der har fået ansvaret for ham betroet, ma kunne løse for ham med stor omhu, eftertanke og ansvarsbevidsthed. Undertiden fører disse tanker og grublerier dog også til noget sær

deles positivt, idet den unge mand gør sig dobbelte anstrengelser i sit

arbejde eller sit studium, for derigennem i kraft af sin egen vilje og dygtighed at kunne udfylde sin plads i livet så helt og fuldt som nogen.

- Er det Deres indtryk, hr. Maur- hard, at disse store drenge tænker over og påskønner, at de takket være mange gode venners bidrag og offervil|e har kunnet vokse op i en SOS-Børneby?

- Det er da heldigvis således, at så længe børnene er små, spekulerer de ikke ret meget

over den side af sagen, men så snart de er færdige med deres skole- eller anden ud

dannelse og har nået en vis modenhed, ja så forstår de alle at værdsætte denne uegen

nyttige håndsrækning, og de er vore mange bidragydere taknemmelige, fordi det blev gjort dem muligt at finde et hjem i en SOS- Børneby. Men det er jo ikke noget, vi sådan går og taler om til daglig, idet vort princip er, at de skal vokse op lige så ubekymrede som andre børn. Forøvriat kan jeg fortælle Dem, at så snart de unge begynder at tjene penge, så er der mange af dem, der selv efter bedste evne yder bidrag til SOS-Børnebyerne — ja, der er sågar nogle, der har påtaget sig et fadderskab for en lille dreng eller pige, og det er da den aller skønneste måde man kan vise sin taknemmelighed på.

de voksne har jeg i intet tilfælde kunnet konstatere her i Egerdach. Naturligvis har vi her i samme udstrækning som i enhver anden familie haft vore bryderier med de lidt van- skelige-skal vi kalde dem "hvalpede", men de vanskeligheder, som vi har haft i den retning, er vel de almindelige bryderier, der nu engang er forbundet med puberteten. Det er jo så

ledes, at drengene vokser ud af barndomså

renes passivitet, og de opdager, at de har en aktiv vilje - de begynder selv at tage initia

tivet - og det er netop denne aktivitet, som vi må lede ind i positive baner. Drengene skal kunne bevæge sig, de skal have lejlighed til at dyrke sport, og deres tekniske eller kunst

neriske ambitioner skal tilgodeses. De har her hos os muligheden for at kunne arbejde og virke, de kan sysle med deres hobby, eller de kan dyrke musik og sang og derigennem også bringederes vennermed hjem i ungdomshuset.

— Tror De ikke, at de hellere vil ud på egen hånd og tilbringe deres aftener i byen, f. eks. gå i biografen eller på en restaurant eller på an

den vis more sig sammen med andre unge?

— Det er ganske bestemt ikke min opfattelse eller erfaring.

Af princip tvinger vi absolut ikke vore drenge til noget, og

- Hr. Maurhard, har Do nogen sinds i Deres ungdoms hus haft problemer med den type, som

vi i Danmark kalder "læderjakker"?

- Nej, det kan jeg ikke sige. En udpræget aggressivitet fra disse unge halvvoksnes side over for

(13)

naturligvis kan den unge mand tilbringe sine friaftener i byen eller deltage i hvilken som helst sammenkomst eller i møder sammen med andre unge, når vi finder det passende med hans alder og modenhed - og det er iøvrigt altid efter en forudgående samtale. Vi har jo vort ansvar for dem,- men på den an

den side tilskynder vi ganske bevidst vore drenge og unge mænd til selvstændighed, og vi opfordrer dem til selv at træffe deres af

gørelser med hensyn til vort samfunds vær

dier.

- Er De ikke bange for, a» denne frihed rummer en vis fare?

- Måske-men denne fare er jo hverken større eller mindre end for andre drenge, der er vokset op i en naturlig familie, hvor foræl

drene tillader dem forskellige friheder. Hvis vi skal opdrage vore drenge til at blive mænd med en selvstændig ansvarsbevidsthed - og det skal vi - , så må vi ikke forholde dem et vist mål af bevægelsesfrihed. Vore erfarin

ger i ungdomshuset Egerdach giver os i rigt mål ret i denne vor opfattelse. Det er jeg glad ved at kunne sige. Alligevel bliver drengene gerne hjemme i deres fritid og slutter sig sam

men i, hvad jeg vil kalde interessegrupper.

Vi har for eksempel vor egen alpinistgruppe på 28 drenge.To af hinanden uafhængige mu

sikgrupper beskæftiger sig med klassisk, hen

holdsvis moderne musik, og 14 af vore drenge spiller selv på forskellige instrumenter; vi har grundlagt vor egen sangkvartet, vort hånd

boldhold er tyrolermestre, og en af vore store drenge er østrigsk juniormester i højdespring.

Drengene disponerer over en fodboldplads, en stor gymnastiksal, et bordtennisrum og forskellige hobbyrum og læseværelser. Er der så noget at sige til, at de hellere vil invitere deres venner til en hyggelig og gemytlig aften i ungdomshuset, end at de vil traske rundt på gaderne?

Vi spørger til sidst hr. Maurhard, om han er tilfreds med de resultater, som han har opnået i videreførelsen af SOS-Børnebyopdragelsen, og den sympatiske for

stander svarer med et glad smil:

- Ja, jeg kan forsikre Dem om, at vi er mere end tilfredse, vi er stolte! Vi kan i sandhed sige, at SOS-Børnebyernes fornemste opdra- gelsesprincip, nemlig at skænke det forladte barn moderkærlighed og familiefølelse, viser de allerbedste resultater. Som sagt står 57 unge mænd nu ude i livet som dygtige og retsindige mennesker, og for de 84 drenge og unge mænd, som for tiden bor her i Egerdach, tør vi med rette håbe, at de vil kunne stå de

res prøve, når deres tid kommer, såvel hvad uddannelse angår som med hensyn tilde men

neskelige værdier. Jeg beder Dem sige til SOS-POSTENs læsere, at enhver er velkom

men til at kigge indenfor i ungdomshuset, når vejen falder her forbi. Det er et besøg værd.

Billedet foroven: Fyrst Rainier, Fyrstinde Grace, Hermann Gmeiner

E

fter god, gammel skik blev fyrstinde Grace — eller Gracia, som hun hedder i sit eget land - og fyrst Rainier af Monaco mod

taget med brød, salt og vin, da de aflagde besøg i SOS-Børnebyen Hinterbriihl ved Wien. Fyrstinde Grace, der i anledning af en inter

national Røde Kors-kongres opholdt sig en uges tid i Wien, har allerede i længere tid understøttet Hermann Gmeiners SOS-Børnebyer, og hun ville derfor ikke forsømme under sit ophold i Wien personligt at aflægge besøg i den største europæiske Børneby Hinterbriihl i Wienerwald.

Børnene hilste fyrsteparret med en monegaskisk folkesang, et lille skue

spil i børnehaven og et hav af blomster, som de selv havde pluk

ket, og fyrsteparret var synligt be

væget ved den barnlige utvunget- hed, hvormed børnene så hjerteligt modtog dem. I en kostelig blanding af engelsk og tysk sludrede fyrstinde Grace med børnene og pakkede selv den kæmpestore gaveæske med legetøj ud, som hun havde med

bragt. Fyrstinden vil også i fremti

den understøtte SOS-Børnebyerne og indbød Hermann Gmeiner til at besøge sig, for at man i Monaco kunne drøfte yderligere planer.

(14)

SVENSK

MIDSOMMERFEST I EN ØSTRIGSK

SOS-RØRNERY

Hvert år tilbringer svenske studenter og studiner nogle ugers ferie i Portschach ved Worther See i Østrig, og sidste år satte de sig i forbindelse med den ikke langt derfra liggende SOS-Børneby Moosburg i Kårnten. De svenske stu

denter besøgte denne børneby for sam

men med børnene at fejre midsommer

festen efter svensk skik og brug. I en nærliggende skov samlede man kviste for at kunne binde kranse, og majstan

gen blev rejst midt i SOS-Børnebyen og var hele dagen midtpunktet for dans og leg. Også befolkningen fra landsbyen Moosburg blev inviteret til denne svenske folkefest. Til børnenes store glæde sluttede festen med en "Jause"

- et traktement med æblesaft og ka

ger — ligesom man byttede gaver.

Billedet til højre: SOS-Børnebyen Moosburg i Karnten er en af de ni SOS-Børnebyer i Østrig. I de

res ni enfamiliehuse lever 78 for

ældreløse børn under deres SOS-Børnebymødres varetægt.

Muntre og glade danser og syn

ger børnene sammen med de svenske studenter, og i lange ti

der var det børnenes kæreste samtaleemne, at de havde været med til at fejre den svenske folkefest - en fest, der på den smukkeste måde bidrog til at uddybe det svensk-østrigske ven

skab.

(15)

Kontorchef Alfred C. Feirup,

Forretningsføreren for Komiteen for

"Danske Venner af SOS-Børnebyerne"

/ J b n y U . Da den danske komité for to år siden blev dannet i København, var det . e t a f de vigtigste problemer at finde et energisk og idealistisk indstillet menneske, som kunne varetage komiteens løbende forretningsførelse.

SOS-Børnebyerne havde det held, at man i Alfred C. Feirup fandt den egnede mand t i l denne ansvarsfulde opgave. Hr. Feirup, der er korre- spondancechef ved Carlsberg Bryggenerne, hvor han løvrigt fornylig kunne fejre sit 40 års jubilæum, stiller både sin store forretningsmæssige erfaring og sin fritid t i l rådighed for SOS-Børnebyarbejdet i Danmark Hr. Feirup udfører ikke alene alle de arbejder, der er forbundet forretningsførelsen for den danske komité - han er også den levende kontakt med venner og velyndere af SOS-Børnebyerne i Danmark Det er ikke mindst hr. Feirups fortjeneste, at der består et så godt og frugtbringende samarbejde mellem Komiteen for Danske Venner af SOS-Børnebyerne" og hovedforeningen "SOS-Kinderdorf International .

Gerda H. C. Hansen og Indira Gandhi:

En indsats for forladte børn

Præsidenten for Komiteen for

"Danske Venner af SOS-Borne- byerne", fru Gerda H. C. Hansen, har sendt fru Indira Gandhi en i me

get hjertelige ord affattet gratula- tionsskrivelse i anledning af fru Gandhis udnævnelse til minister

præsident for Indien (billedet til højre). Indira Gandhi overtog for tre år siden præsidentposten for foreningen "SOS-Children's Villages of India".

MITECN FOR »DANKKF. VENNER AF 8O8 - HOR N F.B Y ER N E>

Rotarys

verdenspræsident besøger en

SOS-Børneby

I SOS-Børnebyen Hinterbruhl ved Wien kunne Hermann Gmeiner byde verdens- præsidenten for Rotary-lnternational SPUT TEENSTRA velkommen. Præsident Teenstra, der var ledsaget af sin hustru og præsidenterne for flere østrigske Ro- tary-klubber, beså SOS-Børnebyen med stor interesse. I "Haus Rotary", der er skænket af Rotary-Club Baden ved Wien, havde præsident Teenstra og hans frue tårer i øjnene, da husets børn kom og trykkede dem i hænderne og takkede dem. I tilslutning til sit besøg erklærede verdenspræsident Teenstra, at han be

undrede SOS-Børnebyernes arbejde og anså det for en af nutidens mest værdi

fulde sociale gerninger.

Udgiver: SOS-Kinderddrfer, International Office, Goldenes Dachl, A-6020 Innsbruck Østr,g - Redaktion o g ansvar hg for indholdet: Helga Ziindel, Goldenes Dachl, A-6020 Innsbruck, Østrig. - Tryk: WUB Innsbruck, Østrig. - Foto

grafier- Archiv (2), Basch (2), Habermuller (1), Halin (1), Hofreiter (2), Mauritius-Prenzel (1), Trenkwalder (2). - SOS- Posten" udkommer hvert kvartal og tilstilles venner af SOS-Børnebyerne uden omkostninger.

(16)

HVORDAN KAN MAN H|JELPE SOS-BØRNEBYERNE?

gen og driften af SOS-Børnebyerne. Også De kan skænke et stakkels, forladt barn pleje hos en god mor og glade søskende i en SOS-Børneby! Bidraget fra venner og velyn

7 danske Kroner eller 7 norske Kroner

DERSOM DE VIL GØRE ENDNU MERE

De kan være med til at hjælpe ved at fortælle Deres venner og bekendte om denne idé og dette arbejde! Send os deres navne og adresser!

Deres gave er med til at give et barn tryghed og lykke!

drag.

Deres bidrag til SOS-Børne

byerne er skatte-fradragsberet- tiget i Danmark efter de gæl

dende regler.

Komitéen for "Danske Venner af SOS-Børnebyer", Peter Bangsvej 129, 3, København F (postkonto nr. 324 40).

eller til:

sul Arne Ørvig, Darres gate 2, Oslo (Konto nr. 20.156 i Bergens Privatbank i Oslo, postgirokonto 9200).

eller til:

SOS-Kinderdorfer, International Office, Goldenes Dachl, A-6020 Innsbruck, Østrig.

. . . k a n D e - f o r s å l a n g t i d , s o m D e h a r l y s t o g e v n e - o v e r t a g e f a d d e r s k a b e t f o r e t f o r æ l d r e  løst barn i en SOS-Børneby. SOS-Børnebyfadderne modtager et dokument, der indeholder gudbarnets navn, fødselsdato, livshistorie samt et fotografi af barnet.

50 danske Kroner eller norske Kroner

om måneden.

(17)

S O S - K I N D E R D D R F E R P . b . b . I N T E R N A T I O N A L O F F I C E

G O L D E N E S D A C H L , I N N S B R U C K , Ø S T R I G Erscheinunqsort Innsbruck

Nr.ll

Verlagspostamt 6020 Innsbruck III. Kvartal 1966

(18)

9 BREV FRA URUGUAY

På et terræn, som byen Montevideo har skænket, vokser SOS-Børnebyen Uruguay op. Det første hus er allerede beboet, og yderligere to huse står foran fuldendel

sen; et af dem er H. C. HANSEN-HUSET ("Casa H. C. Hansen - Dinamarca"), som er skænket af danske venner af SOS- Børnebyerne. Grundlæggeren af forenin

gen "Asocia^ao Aldeas Infantiles SO

fru Ilse Kasdorf de Lista, fortæller i et brev om de første 3 børn, som blev opta

get i den nye SOS-Børneby. Den lille Ma

rias, den otteårige Carlitos og den elleveårige Américas skæbner er typiske eksempler på den nød, der hersker blandt tusinder af børn i Sydamerika, som ingen forældre og intet hjem har.

(19)

ham for otte år siden, var hun mindreårig, og af angst fo at skulle komme under offentlig forsorg giftede hun sig med den første den bedste, der ville have hende. Han var en mulat, der tog sig af hende i hendes nød og lovede at blive en god fader for den lille dreng. Da hans kone imidler

tid i løbet af de næste år fødte ham fire mørk

hudede børn, som jo var hans egne, ændredes hans indstilling til den lille hvide Carlitos, og til sidst forlod han kone og børn med den trusel, at han ikke mere ville komme hjem, så længe det

"fremmede" barn endnu var der i hjemmet. Gen

nem fire måneders elendighed og fortvivlelse holdt den unge kone ud med sine fem børn. Hun ville ikke skilles fra Carlitos, men til sidst kom hun grædende med ham til os, for at hendes mand igen skulle komme tilbage til hende, og ikke alle fem børn gå i hundene. Carlitos ville ikke bort fra sit hjem — det forekom ham ræd

selsfuldt og ubegribeligt, at hans egen mor bragte ham bort. Han var imidlertid meget fattet og fornuftig, langt ud over sin alder, og nu har han allerede tilpasset sig godt, den tapre lille fyr.

Han er fuld af hengivenhed for sin nye mor og en ridderlig legekammerat for sine nye søstre.

D

en lille sorte MARIA er netop fyldt ti år. Hen

des intelligens er ikke stor, men til gengæld har Gud skænket hende et særligt fintfølende hjerte, fuldt af kærlighed. Altid har hun en dukke på armen, altid er hun fuld af opmærksomhed mod sine medmennesker. AMERICA, elleve år gammel, er en meget klog og følsom pige. Da hun var fem år gammel, efterlod hendes moder hende i en frygtelig forsømt tilstand efter en svær børnelammelse i et Spital — en slags asyl for meget fattige, vel nærmest et fattighus —, og hun lider endnu under følgerne af denne sygdom.

I de år, hvor hun levede på dette fattige sted, havde hun vænnet sig til ængstelig og forhåb

ningsfuld at spørge hver eneste dame/der i vel

gørende øjemed besøgte Spitalet: "Usted quiere ser mi mama?" — vil De ikke nok være min mor?

Også mig har hun stillet dette spørgsmål, og som alle andre har jeg beskæmmet og beklagende måttet ryste på hovedet. Det var for fem år si

den. Jeg besluttede dengang, at jeg aldrig ville give op i min ensomme kamp for SOS-Børne- byen i Uruguay. Næsten dagligt besøgte jeg den

gang América, og hun blev for mig selve sym

bolet på alle forlagte børn på vort kontinent.

Takket være den hjælp, som SOS-Børnebyernes venner over hele verden har ydet, har América og Maria nu fået en mor og et eget hjem. Vi har hentet dem ud af fattighuset, og de har nu boet et år hos frøken Maria Gianza, deres nye SOS- Børnebymor. América og Maria leger hver dag med begejstring den samme leg: Familie — far og mor og børn! De er så lykkelige over, at de nu endelig har deres egen kær

lige, glade og energiske "ma

ma", som atter og atter forsik

rer dem, at hun helt og fuldt er deres mor, og at de altid skal høre sammen. Den otteårige CARLITOS har kun været hos os nogle få måneder. Han er en meget klog og varmhjerter lille fyr. Hans mor bragte ham grædende til os. Da hun fik

(20)

Et dagligdags billede fra den indiske hovedstad:

Endnu på moderens arm lærer det sultende barn at strække hænderne tiggende ud mod enhver forbi

passerende. Nøden hos det indiske folk, og især blandt de talløse børn, er så stor, at man næppe kan forestille sig det (billedet foroven).

Hr. Jogan Nath Kaul, forretningsforeren for forenin

gen "SOS CHILDREN'S VILLAGES OF INDIA", står på den grund i nærheden af New Delhi, hvorpå den første indiske SOS-Børneby skal opføres (billedet til venstre).

hr. Jogan Nath Kaul (billedet til venstre), at man med internatio

nal hjælp allerede i år vil kunne begynde på opførelsen af de første huse. "Jeg anser det for nødvendigt", sagde Indira Gandhi, "at denne tanke bliver til virkelig hed her i Indien, fordi denl betyder et skridt fremad i vore bestræbelser på at opdrage det lindiske folk til en ny tænke

måde. | denne omskolingsproces kan SOS-Børneby-ideen løse en afgørende opgave ved at lære vort folk næstekærlighed".

I

ndiens ministerpræsident, fru Indira Gandhi, har i de sidste tre år stået i spidsen for den indiske SOS-Børnebyforening.

Hendes fader, Pandit Nehru, havde i 1963 personlig bedt Her

mann Gmeiner om hjælp til op

rettelsen af SOS-Børnebyer i In

dien. "SOS CHILDREN'S VILLA

GES OF INDIA", som foreningen hedder, har til hensigt at bygge en SOS-Børneby i udkanten af New Delhi, og fru Gandhi, der er foreningens præsident, håber sammen med forretningsføreren,

HELP BUILD FIRST

SOS - CHILDREN'S VILLAGE PHOME 273063

(21)

PRINSESSE MARGRETHE I SOS-BØRNEBYEN I URUGUAY

COIQ H C MANIEN o i M n n a p c A

Den 30. marts 1966 blev en stor dag for den under opførelse værende SOS-Børneby i Uruguay: under sin Sydamerikarejse aflagde den danske tronfølger Prinsesse Margrethe et besøg hos den første SOS-Børnebyfamilie i Montevideo. De danske venner af SOS-Børne- byerne har med en gave på 10.000 $ ladet opføre et af de tre familiehuse, som fik navnet H. C. HANSEN-HUSET ("Casa H. C. Hansen - Dinamarca"). I overværelse af den danske ambassadør, den danske vicekonsul, den tyske ambassadør og den østrigske general

konsul blev Prinsesse Margrethe budt vel

kommen af skolebørn og spejdere, som svin

gede med danske og uruguyanske børneby

vimpler. Landsbyen var festligt smykket med blomster og med Dannebrog. Prinsessen un

derholdt sig venligt og indgående med børne

byfamilien (billedet nedenfor) og viste stor interesse og hjertelig sympati for SOS-Børne- byen.

Billedet foroven: Foran H. C. Han

sen-Huset blev Prinsesse Margrethe budt velkommen på dansk af to børn i Uruguays nationaldragt.

Billedet til venstre: I sommeren 1962 besøgte Kong Frederik og Dronning Ingrid SOS-Børnebyen i Hinterbruhl ved Wien. Prinsesse Margrethe nævnte under sit ophold i Monte

video, at hun godt kunne huske sine forældres besøg i denne børneby, ved hvilken lejlighed Hermann Gmei- ner blev dekoreret med Dannebrogs

ordenens Ridderkors af 1. klasse.

(22)

ET JBTSTRIGSK GUDBARN PA BESØG I SVERIGE

LIONS-CLUB Enkoping inviterede i maj 1966 sit gudbarn gennem mange år, den nu attenårige Erich Hopf fra SOS-Børnebyernes Lærlinge- og Studenterhus i Hinter- briihl ved Wien, til et fire ugers besøg. I næste nummer af SOS-POSTEN vil Erich selv berette om sit ophold i Sverige. Lektor Erik Keller fra Lions-Club Enkoping, som ses pa billedet til højre sammen med Erich, har sendt os følgende brev:

l —

Kære venner! Som De alle

rede ved, har vi indbudt vort gudbarn Erich Hopf til at være vor gæst i fire uger.

Lederen af ungdomshuset havde udførligt fortalt os, hvorledes Erich har udviklet sig til at blive en dygtig og karakterfast ung mand. Natur

ligvis var vi meget spændte, da vi ventede på ham på Arlandas flyveplads. En lav

stammet, mørkhåret dreng trådte ud. Vi syntes straks godt om ham på grund af hans overordentlig fine, enkle og høflige optræden. Han blev indkvarteret hos en af mine nabofamilier, og her havde han sit eget værelse med alle bekvemmeligheder.

Jo mere vi lærte ham at kende, jo mere tiltalte han os, og vi er alle enige om, at det virkelig er en pragtfuld mand, vi har fået som

barn. Alle klubbens medlem

mer stod i kø for at hjælpe ham, således at han kunne tage en værdifuld erindring om Sverige med sig hjem.

Mine elever kom også til at synes vældig godt om ham, og årets studenter tog ham med glæde med til deres fe

ster. Det var jo også vores mening, at han skulle komme sammen med unge menne

sker på hans egen alder, for det kan ikke være særlig morsomt altid kun at skulle omgås os ældre. Vi har ladet ham praktisere hos en stor bygmester, fordi hans uddan

nelse jo har med byggefaget at gøre. Jeg vil straks frem

hæve, at dette arbejde var fuldkommen frivilligt fra hans side. Han viste sig som en særdeles dygtig fagarbejder, og man lod mig vide, at in efter at have fuldendt sin

I DET POPULÆRE SVENS TIDSSKRIFT FEMINA findes i hefterne nr. 21, Æ2 fra maj og juni 1966 sn serie af Barbro Bolinde Børnebyerne. Vi vil gern alle venner i Skandinavien, foranledning af denne b har besluttet sig til at overtag derskabet for et SOS-Børnebybar Også i den danske udgave pf F MINA vil der snarest fremk en artikel om SOS-Børnebyerne.

artikel

uddannelse altid skal være hjerteligt velkommen i dette store firma. Hans ophold i SOS-Børnebyens lærlinge

hjem udløber jo i begyn

delsen af 1967, men dette bety

der ikke, at vi vil bryde for

bindelsen med ham. Så længe jeg kan, vil jeg opret

holde denne, for Erich har virkelig vist, hvad SOS-Børne- byernes opdragelse kan skabe ud af et ungt menneske med en ulykkelig og vanskelig baggrund. Han er et levende symbol på SOS-Børnebyernes storartede hjælpe-og opdra- gelsesarbejde. Jeg ville sætte pris på, at De giver dr. Gmei- ner meddelelse om vore er

faringer med Erich Hopf, og at De vil gratulere ham inder

ligt og hjerteligt med, at hans vidunderlige idé 'bærer så smukke og rige frugter.

TER OG ATTER MODTAGER VI

RME HILSENER OG HJERTELIGE BREVE SOS-Børnebyernes skandinaviske venner. Til

disse venner vil vi gerne sige, at Deres ven- e^rd er os til stor glæde og opmuntring, og at e betyder uendelig meget for os i vort arbejde, r eksempel skrev fru H. S. fra København 0

es til os: "Min mor, der var en almindelig derkone, sagde engang: ja bare jeg var sa elhavende, så jeg kunne give alle små sultende born lige så meget mælk de trængte til. Jeg er ikke selv velhavende, men i min moders navn — hun hed Elvina Hansen - vil jeg, så længe jeg kan, sende 15 kr. hvert halvår. Hermed de første."

Udgiver: SOS-Kinderdorfer, International Office, Goldenes Dachl, A-6020 Innsbruck, Østrig. - Redaktion og ansvarlig for inholdet: Helga Zundel. — Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. - Fotografier: Archiv (5), Halin (1), Hauimann (1), Nordisk Pressefoto (1), Paulovic (1), Pedrotti (1), Sichel (1), Votata (1). — "SOS-Posten" udkommer hvert kvartal oq lilrlllU. _< C/~\C D I i i. :

tilstilles venner af SOS-Bornebyerne uden omkostninger.

(23)

p

KAN MAN HIJELPE SOS-BØRNEBYERNE?

De kan være med til at hjælpe ved at fortælle Deres venner og bekendte om denne idé og dette arbejde I Send os deres navne og adresser!

gen og driften af SOS-Børnebyerne. Også De kan skænke et stakkels, forladt barn pleie hos en god mor og glade søskende i en SOS-Børneby! Bidraget fra venner og velyn

7 danske Kroner eller 7 norske Kroner

drag.

Deres bidrag til SOS-Børne- byerne er skatte-fradragsberet- tigt i Danmark efter de gæl

dende regler.

Komiteen for "Danske Venner af SOS-Børnebyerne", Peter Bangs- vej 129/3, København F (post

konto nr. 324 40) eller til:

sul Arne Ørvig, Darres gate 2, Oslo (Konto nr. 20.156 i Bergens Privatbank i Oslo, postgirokonto 9200)

eller til:

SOS-Kinderdorfer, International Office, Goldenes Dacht, A-6020 Innsbruck, Østrig.

DERSOM DE VIL GIRE ENDNU MERE

kan De - for så lang tid, som De har lyst og evne - overtage fadderskabet for et forældre

løst barn i en SOS-Borneby. SOS-Børnebyfadderne modtager et dokument, der indeholder gudbarnets navn, fødselsdato, livshistorie samt et fotografi af barnet.

50 danske Kroner eller norske Kroner

om måneden.

v

(24)

S O S - K I N D E R D ' O ' R F E R P . b . b . I N T E R N A T I O N A L O F F I C E

G O L D E N E S D A C H L , I N N S B R U C K , Ø S T R I G Erscheinungsort Innsbruck Verlagspostamt 6020 Innsbruck

Nr. 12 IV. Kvartal 1966

(25)

1 DOLLAR FOR

ET RISKORN

SOS-Børnebyen Taegu, Korea

D

en dollar, som Hermann Gmeiner i foråret 1963 gav en tiggende koreansk dreng, udioste en verdensom

spændende hjælpeaktion for nodlidende børn. Den lille koreanerdreng Kim Chung Suk skænkede som tak Hermann Gmeiner et riskorn, som i Korea betyder liv, lykke og sundhed. Af dette mode opstod aktionen "Et riskorn for Korea". Dette riskorn er siden blevet et symbol for vor hjælp til forladte børn i fattige lande.

Mange forældreløse børn i Korea og i andre ud

viklingslande kan virkelig takke riskornet for deres liv, for deres lykke og sundhed. Nogle af disse børn, som efter en lang lidelsesvej har fundet optagelse i SOS- Børnebyen Taegu i Sydkorea, viser vi Dem hen

En tiårs dreng. I sommeren 1962 døde moderen og nogle måne-

Chong Song-Taek

En tolvårig Koreaner. Han blev en dag grædende samlet op på ⁽ gaden af politiet. Efterforsknin

ger viste, at faderen for flere år siden var død i militærtjeneste, og at moderen havde giftet sig igen og ladet drengen blive til

bage hos fjerne slægtninge. - Disse ville imidlertid ikke have nogen at føde på, som ikke kunne gøre nytte, og derfor be

handlede man den lille Chong meget dårligt. Så løb drengen bort og strejfede rundt. I dag har han fundet en ny mor i SOS- Børnebyen Taegu.

(26)

Sjælens Brød

Af universitetsprofessor dr. HansAsperger, direktør for Wiens Universitets børne

klinik og leder af SOS-Børnebyernes af

deling for opdragelsesterapi i Hinterbriihl

• •an (ødes ikke som et færdigt menneske. Den nyfødte I er en stakkels ufærdig skabning. Man formes og H l præges gradvis til menneske. Udfra denne erkendelse har SOS-Børnebyerne fundet en form for opdragelse, som må regnes blandt de lykkeligste og mest effektive former i den moderne ungdomsforsorg. Den stærkeste faktor heri er SOS-Børnebymoderens skikkelse. Hun alene er i stand til at oprette de moralske skader, som næsten alle de børn, der optages i SOS-Børnebyerne, lider under. Det_ intime fællesskab med SOS-Børnebymoderen er for det sjæleligt syge barn lige så nødvendigt som brødet, ja endnu nød

vendigere, da man - som den moderne videnskab udtryk

ker det — ikke kan eksistere uden det "sjælens brød", som en moder rækker sit barn. Uden en moders ægte hengiven

hed og kærlighed kan man ikke udrydde sådanne psykiske skader. Det er ikke nødvendigt for mig at udbrede mig om fremragende videnskabsmænds tanker, hvad dette angår.

Jeg vil blot gerne nævne René Spitz, som taler om en

"dyade" mellem mor og barn - et overordentlig snævert fællesskab, en enhed - hvorunder menneskets første op

vækst fuldbyrdes. Barnet kan næppe klare sig uden denne samhørighed. Moderen er simpelthen barnets hele omver

den. Hvordan skal det kunne gå det, hvis denne dyade afbrydes i den allertidligste ungdom? SOS-Børnebyen skaber påny denne nære forbindelse mellem moder^ og barn. Jeg ville også gerne forklare den store schweiziske biolog Adolf Portmanns tanker: Han taler om en psyko

logisk for tidlig fødsel hos børn, der som ganske små rives ud af den varme rede, som hedder en moders tryghed. Det lille barn er endnu ufærdigt. Med fødselen betræder det et andet moderskød, det sociale moderskød, hvor barnet først får et menneskes skikkelse. I SOS-Børnebyerne er dette sociale moderskød virkeliggjort i en forbavsende grad. Omgivelsernes betydning for omdannelsen viser sig i SOS-Børnebyarbejdet i de storartede helbredelsesmulig

heder. Moderen er den afgørende faktor for det skadede barn. Det er for mig en glædelig kendsgerning, at de kvin

der, som udpeges til SOS-Børnebymødre, ikke udvælges efter lærdom eller intellektuel opdragelse, men efter varm- hjertethed. Kun for en sådan kvinde kan det lykkes atter at helbrede det psykisk syge barn og derigennem skabe et normalt barn. De gode resultater i SOS-Børnebyerne viser derfor, at netop moderskikkelsen er den bedste idé, som Hermann Gmeiner har fostret på ungdomsforsorgens område.

der senere faderen. Derpå blev han og hans broder bragt til en gammel onkel — en ludfattig olding, som næppe een gang dagligt kunne fylde børnenes risskåle. En dag forlod den ældre broder huset, idet han sagde, at han ville drage til byen Taegu for selv at slå sig igennem dér. Da der slet ikke var mere at spise, forlod også Kang den fattige hytte og van

drede til Taegu for at søge efter sin broder. Halvdød af sult blev han opsamlet af politiet, og man bragte ham til SOS-Børnebyen.

Indtil i dag har han endnu ikke fundet sin broder.

Kim Ran-Hi

En fireårig pige. Politiet bragte det næsten af sult døde hitte

barn til Taegu. Man tænkte vel næppe, at det kunne komme fra det med livet, men en ung kvin

delig læge, der så den lille Kim i et husvildehjem i Taegu, tog hende til sig, og mod forvent

ning kom barnet sig. Hun er oven i købet blevet en smuk lille pige, hvis store øjne og lyse hud tyder på, at faderen var en "hvid mand". Efter lægens bøn blev Kim optaget i SOS-Børnebyen Taegu.

(27)

Kim Song-Ho

En treårig dreng, der som spædbarn blev fundet en morgen foran porten til Fatima hospitalet i Taegu, indhyllet i store blade. Fødselsdato og navn Tik han i SOS-Bornebyen Taegu.

M

å jeg have lov til at sige Dem, at det går os alle godt? Tør jeg også sige Dem, hvor lykkelige vore børn er? Det er utroligt, hvor hurtigt tiden går. Om nogle måneder er det allerede fire år siden, at Hermann Gmeinervar hos os i Korea og startede SOS-Børnebyen. I mellemtiden har vi ved hjælp fra SOS-Børnebyvennerne i Danmark, Norge og Sverige, i Schweiz, Østrig og Tyskland kunnet opføre fælleshuset og børnehaven og tage ti familiehuse i brug. Med uddannelsen af de koreanske SOS-Børnebymødre går det særdeles godt, hvad vi er me

get glade for; det hele afhænger jo dog af mødrene. Den nye børnehave er færdig. Den er virkelig blevet smuk, og vi er meget begejstrede for den.

Børnene har allerede længe ventet på, at de måtte gå i børnehaven. Skole

børnene er meget flittige. Da vi over

tog det gamle vajsenhus, sagde lærerne hele tiden, at børnene var meget van

skelige at styre, men i det sidste år har nogle lærere først, når de aflagde be-

Fru Mafia Heissenberger, der er østrigerinde, har i tre år ledet SOS-BcJrnebyen Taegu, som hun ved møjsommeligt arbejde har bygget op. Hun skriver nu til vennerre af SOS-Børnebyerne:

søg i husene, fundet ud af, at det eller det barn var et vajsenhusbarn, og de var meget forundrede over, at man slet ikke kunne se det på vore børn. I forgårs har f^{e m a}f ^Vore større børn bestået optagelsesprøven til realsko

len. Jeg er glad for, at klasselærerne indstillede børnene til de bedste real

skoler i Taegu, da der nemlig er stor forskel på skolernes kvalitet. De bedste skoler er statsskoler, og børnene her

fra har senere hen større chancer, og desuden gives der i statsskolerne mo

deration for vajsenhusbørn. I næste uge får vi resultatet af prøverne at vide. Mødrene er mere nervøse end børnene selv, da enhver mor jo gerne ser, at "hendes" barn kommer i en god skole. Vor store taknemmelighed over for SOS-Børnebyvennerne, som jeg her kun har kunnet udtrykke med et par fattige ord, beder jeg Dem venliqst også se deri, at vi stadig her på stedet bestræber os på at bygge en SOS- Børneby op, som kan gøre Dem alle

CL CKSrz&j

C\ n

<*f SA>0 W '

Norske skolebørn tegner for Kim Chung-Suk

A

tter og atter modtager vi breve fra børn og fra hele skoleklasser - breve som på rørende måde viser, hvorledes børn har øjnene åbne for den nod, som deres stakkels brødre og søstre i udviklingslan

dene må lide. Nogle skoleklasser har oven i købet påtaget sig et fadderskab for et SOS-Børnebybarn og står i stadig brev

veksling med deres "gud

barn". Børnene i en fol

keskole i Norge - Wen

cke, Jon, Jorunn, Kirsti, Laila, Tom-Steinar, Thor, Bjørg, Jan-Erik og andre - har i anledning af ris-

kornsaktionen tegnet bil

leder, som fortæller om deres liv i Norge, til de koreanske børn i SOS- Børnebyen Taegu.

! # 4 m f

k u u m

\C OJT^J r r < m

SOS O i S J O I P h

64

SOS CHILDREN VILLAGE, S A M DUK D O N G 1 K A 64, TAEGU, KOREA

(28)

I

K o m i t e e n f o r „ D a n s k e V e n n e r a f S O S - B ø r n e b y e r n e " a f l æ g g e r

R E G N S K A B

Driftsregnskab for tiden 1.1.-31.12.1965 Indgået bidrag

ifølge afregninger fra bank og postgiro Kr. 261.079,86

Overførster til Vaduz (SOS-Posten Kr. 55.263,90

Kr. 205.815,96 Overførsler:

Schweizerische Kreditanstalt,

Zurich 20.000,00 *

First National City Bank,

New York 20.784,51 **

Liechtensteinische Landesbank,

Vaduz 4.830,03 ***

Sparkasse der Stadt Innsbruck 22.060,00 *** Kr. 67.674,54

Kr. 138.141,42 Diverse omkostninger:

Porto og girokort 3.701,05

Kontorrekvisitter 534,07

Registreringsomkostninger 915,00

Diverse småudgifter 170,03 Kr. 5.320,15

Kr. 132.821,27

Renteindtægt Kr. 980,47

"OVERSKUD" til disposition Kr. 133.801,74

KOMITEEN FOR "DANSKE VENNER AF SOS-BØRNEBYERNE"

sign. Gerda H. C. Hansen B. Husted-Andersen H. Møhring-Anders^n Svend Gredsted J. Bock Maria Crone Mitzi Jensenius Alfred C. Feirup

Foranstående driftsregnskab for tiden 1/1—31/12 1965 og status pr. 31. december 1965 er ud

arbejdet på grundlag af det førte kasseregnskab, som jeg har revideret og befundet rigtigt.

Beholdningernes tilstedeværelse er konstateret.

København i april 1966 sign. Alex C. Ankjer-Jensen ANKJER-JENSEN & CHRISTENSEN

Statsautoriserede revisorer

* = Restbeløb for 2 danske huse i SOS-Børnebyen i Taegu/Sydkorea (Niels Bohr-Huset og H. C. Andersen-Huset)

* * = 1 . r a t e p å H . C . H a n s e n - H u s e t i M o n t e v i d e o / U r u g u a y

*** = Indbetalte fadderskabsbidrag til Ecuador, Indien, Italien, Korea og Østrig

I henhold til Lov om offentlige indsamlinger nr. 178 af 16. 5. 1934, § 3, blev regnskabet indsendt til Københavns polit, 4. politiinspektorat, der efter indsendelsen i maj d. å ikke-har fundet anledning t i l bemærkninger.

H E R M A N N G M E I N E R ,

grundlægger og leder af SOS-Bornebyerne:

"Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtale min oprigtigste tak til Komiteen for 'Danske Venner af SOS-Bornebyerne' for dens fremra

gende arbejde i hjælpeløse borns tjeneste. Ganske særligt vil jeg dog takke de talrige danske SOS-Bornebyvenner, som gennem deres regel

mæssige bidrag hjælper mange børn i Europa og i udviklingslandene.

Jeg beder Dem om også i fremtiden at yde Deres støtte til vort sociale arbejde."

(29)

EN IDE FOR ALLE FOLKESLAG

• Lucia

hos børnene i en SOS-

Børneby

Det østrigske luftfartselskab AUA be

redte børnene i SOS-Børnebyen Hin- terbriihl ved Wien en særlig juleglæde:

det bragte en ægte svensk Lucia til Østrig. Børnene var meget betaget af den skønne svenske skik og glædede sig hjerteligt over gaverne fra den svenske "lysets dronning".

Udgiver: SOS-Kinderdorfer, International Office, Goldenes Dachl, A-6020 Innsbruck, Østrig. - Redaktion og ansvarlig for inholdet: Helga Zundel. - Tryk: WUB, Innsbruck, Østrig. - Fotografier: Archiv (7), Anthony-Fischer (1), Halin (1), Plesz (1), Votava (1). - "SOS-Posten" udkommer hvert kvartal og tilstilles venner af SOS-Børnebyerne uden omkostninger.

Billedet foroven: Opførelsen af den argentinske SOS-Børneby i Garin ved Buenos Aires er påbegyndt. — Billedet til højre: I den finske SOS-Børneby i Laajalahti ved Helsingfors modtog man de første børn, ni kødelige søskende. De ni børn, der på tragisk måde har mistet deres forældre, er lykkelige over, at de kan blive hos hinanden, og at de har fundet en ny god moder.

Digitaliseret af | Digitised by Forfatter(e) | Author(s): Titel | Title: SOS posten : nyt fra SOS-Børnebyerne. Bindbetegnelse | Volume Statement: 1965-1968 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1965-1977