Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Titel | Title:[Det Trankebarske Selskabs Skrifter]Bindbetegnelse | Volume Statement:1789Udgivet år og sted | Publication time and place:[S.l.], [1789]

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: [Det Trankebarske Selskabs Skrifter]

Bindbetegnelse | Volume Statement: 1789

Udgivet år og sted | Publication time and place: [S.l.], [1789]

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

" ,i"m < S-M

,4

3 0 * 1

r* yf~. ^{/ '} , (%#<-« ^f ys'---J/ " '(/'-/ t-1

<*</ fe/ «. O

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130020342154

il'N lff&

I .

D e t T r a n k e b a r f k e S e l f k a b s H i f t o r i e .

med Bielage fra A til E.

\Jagtet den betydelige Mængde af Efterretninger , hvor- paa Europæernes Kundfkab om Indien er grundet, erkien- des den dog ( og formodentlig af de flefte) at være end­

nu i ad/killige Henfeender uvis, og i andre indtil en hoi Grad indfkrænket.

Af

Kilderne felv, hvorfra denne Kundfkab hentes, fynes den ei heller at kunde formodes anderledes. Diffe ere enten Reifebefkrivelfer fra dem , lom have giennemreift Indien, eller Beretninger fra dem, foirj i længere Tid have opholdt fig i Landet. De for-

A fte

% h Det Trankelarfke

fle have vi at takke for det meefte vi vilde af den Indi/ke Naturhiftorie og Geographie; de fidlle fkylde vi ifaÉC Kundfkaben om Indiens Sprog og Hiftoiie, om dens Han­

del, og om Europæernes Forbindelfer med de IndfSdde, I begge findes Oplysninger om Indianernes Religion, Sæ­

der, Skikke og politifke Forfatning. Reifebefkrivelferne, hvor ftore Fortienefter de end have ved den Oplysning, de have tilvejebragt om Jordkloden , fynes dog at være af den Befkaffenhed, og at forfattes under faadanne Om- ftændigheder, at man ei er berettiget til at fordre nderv Jidet, endog af de belle. Reifebefkriveren feer det fore­

kommende kun fra enkelte Sider an , og kan ikke efter- grsndfke Forbindelfer og Forhold, eller med Sikkerhed beftemme de virkende Aaifager, helft naar de ere fleere og befinde fig i nogen Afftand fra det enkelte Individuum, lom han beti'agter. Alle de Kundlkaber, fom grunde lig paa oftere Erfaringer og igientagne Forfog, maae han lade ubemærkte gaae forbi. Mangel paa Indfigt i Sproget hm- drer ham ofte i hans Underfogelfer, eller gi&'re dem ufik- kre. For dilfe og flere Vanskeligheder udfættes den kyn- digfte og meeft upartifke Reifende. Hvad bor man da vente af dem , fom uden Kald dertil forfatte Reifebelkii- velfer ? Vift nok det, man finder hos dem, at de meeie give lig af med at d6'mme end at underfoge; at de for­

vikle det Sande i en Mængde af egne og ofte uvedkom­

mende Betragtninger, fom giore det ukiendeligt; at de beflemme Nationens Character enten efter Fordomme, el­

ler efter enkelte Character-Træk hos enkelte Perfoner og f. m. Adlkillige baade Europsifke og Indiike Folk have fri Ilet den Skiebne at falde i diffe uberettigede Dommeres Hander, og Tiankebar hav ikke været fritaget for dem.

Den

Setfkabs Hiflorie. !S

Den anden Kilde til Europæernes Kuwdfkab om Indien ere de officielle Beretninger, fom sårlig hiemfen- deSjfOg den Oplysning", fom boefatte Videnfkabemes Dyr­

kere her have havt Tid og Anledning at tilvejebringe.

Begge ere vigtige ved den Indftydelfe Eitarenhed haver paa dem ; men begge have tillige en flor Indikrsnkning.

De forfte have for ftorfle Deel indlkrænket lig til at op­

ly fe Europæernes Handels - InterefTe og det, fom flod i nodvendig Forbindelfe dermed. Meere har Tidernes Tæn»

kemaade , og Henfigten, hvorfor faadanne Beretninger for­

langtes, ikke fordret af dem. D® fidfte have, ligefom de­

res Forfattere, indtil de feenere Tider været faa , og vidne desuden felv om, hvormeget af den Indifke Literatur end­

nu er ubearbeidet, og hvor uvis i mange Tilfælde den Kundfkab er, fom Europæerne i Almindelighed troe at have om Indien. Imidlertid kan Trankebar i denne Hen- feende opviife de Herrer Millionairers Beretninger fra Aar 3718 , afdode Doclor Konigs og fleeres brugbare Arbeider.

De ovrige Europæilke Colonicr i Indien have i Forhold til deres Storrelfe ikke frembragt meere.

Endnu har jeg kun fra en vis antagen Synspunks betragtet Kundfkaben om Indien. Betragtes den fra en anden, og maafkee den rigtigfte, vil den forekomme endnu meere indfkrænket, hvorvidt nemlig denne meddeelte Kund- Jkab er anvendelig for Indien felv, hvorvidt den oplyfer det fande Forhold, fom burde være imellem Europæerne og de Indfodde, og hvorvidt den anviifer Midler til at be­

fordre Coloniernes indvortes Velftand, Styrke cg Folke- lykfalighed paa en med deres Natur overeensflemmende iVIaade. Denne faaledes anvendelige Kundfkab ffiges ikke i Reifebefkiivelfer. Det fynes, at de, fom indtil vore Ti-

A 2 der

4 /• Det Trankel arfke

der have fkrevet om Indien , have meeft havt til Henfigt at tilfredsftille Europæernes lærde Nysgierrighed, eller at op- lyfe dem om alle de Fordeele, de kunne erholde paa In­

dianernes Bekoftning. Ingen Under derfor , at meget, fom i denne Kundfkab er hbift vigtigt for Mennefkelig- heden, for Indiens Nationer og for Colonierne, endnu er uoplyfl, og altfaa mindre bragt i Udovelie. Forft i vore Tider har man, fom det fynes, med Alvor været betænkt paa at underfoge Europæernes Rettigheder i Indien, at faftfætte den Giengieldelfe, de fkylde Indianerne, og at udfinde en værdigere Maade til at godtgioie det Fortrin , de ved deres Oplysning og Cultur tilegne fig fremfor difle uoplyfte og ucultiverte Folke/lag, end den, at forag­

re og undertrykke dem. Det almindelige Begreb, iom foreenes med Colonier, er faa langt over det individuelle og virkelige hos dem, og i ovrigt faa indviklet og dun­

kelt, at det bliver vanfkeligt og ufikkert at bedomme dem derefter, og endnu ufikkrere at legge det til Grund for virkelige Anvendelfer. Modfigelfer ville da udentvivl mode. Den indvortes Svaghed, fom igiennem Aarhun- drede har fulgt de fleefte, om ikke alle, Europæilke Co«

lonier i Indien, fynes at give noget faadant tilkiende.

En anden Modfigelfe, der befinder fig i Coloniens egne virkende Kræfter, er ligeledes en Fdlge af det Begieb, man i Almindelighed gior fig om Colonier. Colonirten kommer derhen med Attraae og Forfæt iglen at forlade Colonien. Han anfeer fig imidlertid fom en Fremmed og Udlænding, refererer al fin Patriotisme til Moderfta- ten , og nægter fig felv Kiærlighed til dft Sted, han fkylder fin Velfærd, Lykke , og ofte det kiærefte og be- hageligfte han har paa Jorden. Hvor indvoites fvag maae ikke den Stat være, om dens Varighed eheis ei muei<g>

fom

Setfkals Hiflorle• 5

fom er blottet fra al Patriotisme , hvor enhver Statsbor­

ger anfeer lig fom fremmed , og hvor det er en almin­

delig Grundfætning: At arbeide med det Forfæt at forlade Staten. Og hvad boj' man vente af en Colonie, naar dens Borgere tænke og handle paa faadan Maade.

Som en Folge af det foregaaende troer jeg, at det maae blive Colonierne felv forbeholdet, at tilveiebringe en mere fikker, udviidet og i det heele meere anvendelig Kundfkab om Indien. Ligeledes fynes det, at Colonier- nes Opkomft da forft tor ventes, naar Colonifterne be­

gynder felr at virke efter rigtige Grundfætninger til de*

res eget og det Almindeliges Gavn.

Den Nytte, fom SeMkabers eller fieeres til et Maal figtende Beftræbelfer have ftiftet i Europa, var alt for vel bekiendt for de i Trankebar værende Europæere, at ikke mange af dem allerede længe fkulle have attraaet at foreene fig for at gavne det Almindelige. Den op­

lyfie Tænkemaade og af Oplysning veiledede Patriotisme, fom udmærker denne liden Colonie af Europæere, kun­

de lettelig aflegge de almindelige for Indianerne ogColo- nierne fkadelige Fordomme, og lige faa let beftemme lig til at virke dire&e til begges Vel. Der manglede altfaa kun at beftemme Tiden, da et Sellkab med faadan velgiorende Henfigt fkulde her tage fin Begyndelfe. Dette fkeede ved et circulaire Skrift af 15de Martii 17885 der v a r under-

revet af adlkillige Proponenter, og fom med foregaaen­

de Vished om Biefald blev omfendt blandt dette Steds Eu- ropæifke Indbyggere. Herr General-Major ABBESTEE', da værende Gouverneur, gav den forfte Opmuntring, ved at tegne fig for et anfeeligt maanedligt Bidrag; og var

A 3 dette

6 L Det Tvanhlnvffa

dette Biefald faameget meere vigtigt for det begyndende Selfkab, Tom det blev givet af en Mand, der kiendte In­

dien af 36 Aars Erfaringer, og fom ved fine mod Colonieri beviifte Fortienefter og ved fin perfonlige Chara&er var almindelig elfket og hoit agtet. Dette opmuntrende Ex- empel blev efterfulgt paa en Maade, fom fuldkommen fvarede til det forud giorte Haab om en almindelig Be­

redvillighed til at gavne, og Selfkabet fkulde i en kort Tid have opnaaet en fuld Virkelighed, ifald ikke nogle indvortes Uroeligheder i Colonien og andre hindrende Om«

ftændigheder havde foraarfaget Opfættelfe. Imidlertid er­

holdt Selfkabet en nye Medlem og Befkytter i den efter­

følgende Gouverneur, Herr Oberfte ANKER, fom med den ftorfte Iver og Lyfl til at gavne ankom til Tran- kebar den ilte Mai 1788« ^{M e n} ^^{e t} maatte allerede i famme Tid erfare et Tab ved Miffionairen HAGELUNDS Dodsfald den jfte October, en Mand, der arbeidede med en redelig Iver i fit Fag, og var fortient ved fin heldige Virkfomhed til Ungdommens Dannelfe.

For at forekomme et længere Ophold i Selfkabets Indretning, befluttede de allerede antegnede Medlemmer at beramme et almindeligt Mode til den 10de Octobef

I788 J hvilket og paa den berammede Tid blev holdet.

De forfamlede Medlemmer udbade fig af Hr. Gene­

ral Major ABBESTEE hans Proteclion for Selfkabet, og valgte Hr. Cancellieraad FUGL til dets Prarfes, Hr. Fac­

tor LINDAM til Oekonomus og Cafferer, og Prsften ENGELHART til Sekretair,

End*

Selfkals Hiftovie, 7

Endnu manglede Selfkabet en faft Indretning , og beftemte Love til at virke efter. Det anfaae fornodent, at ethvert Medlem /kulde være deeltagen i at befterame og faftfartte dette. Til den Ende blev en Commiflion valgt, fom to Gange om Ugen ikulde famles, for at udarbeide en Plan, hvorefter Selfkabet kunde blive meeft nyttigtog varigt. Denne Plan fkulde grunde lig paa de Biedrag, ethvert Medlem fandt for godt at indgive til dens defto ftorre Brugbarhed i Anvendelfen, og ikulde den derefter i et almindeligt M6'de fremlægges til det heele Selfkabs Bedb'mmelfe og Stadfæftelfe. Den valgte Commiflion be- ftod af folgende Lemmer:

Hr. Cancellieraad FUGL, Praefes.

» Gouvernements - Secretair CGLBIORNSEN, Vice«

Præfes.

Kammerraad HERMANSON.

. Factor PINGEL.

. Do&or MARTINI.

- Factor LINDAM.

- Millionair JOHN.

- BREDSTRUP, forfte Præft ved Zions Kirken, - ENGELHART, anden Præft fammefteds, Secretair.

Den 15de O&ober vare Sellkabets Medlemmer at- fter forfamlede , for at fortfare i at beftemme og afgiore nogle præliminaire Pofter i dets forehavende Indretning.

Det, fom i difie to almindelige Moder blev faft- fat, vil her blive overflødigt at anfore, da det deels lig­

ger til Grund for den Plan, Selfkabet derefter vedtog og hertil fom Bielag findes anfort, deels angaaer faadanne

A 4 Par-

S I, Det Trankel arfke

Particularia ved Sel/kabets Indretning, fom ikke intreflere fremmede Læfere.

Selfkabet fandt for godt at kalde fig

DET TRANKEBARSKE SELSKAB\

Herr Doctor MARTINI blev valgt til Forftander for Selfkabets anlæggende Natura!ie - Samling, og Hen*

BORGEN, Kongl. Fuldmægtig, til Bibliothecarius.

Selfkabet udfatte folgende almindelige og til dets Formaal paffende Opgaver, og onfkede for det forfte, at dets Medlemmer i og udenfor Trankebar ville i deres [- agttagelfer og Underfogelfer være ifær opmærkfomme pa$

alt, hvad fom kunde bidrage til fammes Defvarelfe;

I .

Hvad Iridflyclclfe Indiens Beliggenhed, Clima', Fode, Levemaade, famt de Indfodtes Omgang o£

Exempel have paa de hidkommende Europæers phyfilke og moral/k e Forfatning.

II.

Hvad Indflydelfe Malabarernes Omgang og Exem- pel have paa de her af Europæifke Forældre av*

lede Barns Dannelfe og Chara£ler»

IV,

SeJfknhs Hiftorie.

₉

III.

Hvorvidt Europæerne kan og bor felv arbeide i

Indien*

IV.

For/kiellen imellem Oldtidens og de fiden Indiernes Opdagelfe antagne Sæder og Levemaade, ihen*

feende til deres Indretning, og Folgerne deraf,

V.

Hvorledes en Colonie i Indien bor være befkaftén,' naar den, uden felv at lide, fleal tilbringe Mo- derftaten de mueligft ftorfte Fordeele.

VI.

Hvad Indflydelfe Slaver have paa de Europæi/ke C03 lonier i Indien.

VII.

Hvorvidt Tiankebar er beqvem til Handel; dens Handels egentlige Formaal og Belkaffenhed ; famt Aarfiigerne, fom have hindret densVæxt, eller fom maatte kunne befordre famme,

VIII.

Hvilke ere de Næringsveie, hvorved vindfkibelige Europæere iTrankebar, uden at være i Kon-

A 5 geni

IO

l Det Tranhlnrjh

gens eller Compagniets Tienefte, og uden at være blot Handlende, kunde nyde et anftændigt Udkomme.

IX.

Om de Trankebarfke Naturprodukter og deres beftc Anvendelfe.

X.

Dm de Trankebarfke Kunftprodufter, deres Be/kaf- fenbed) Værd) Anvendelfe i Handelen, m, m*

famt Aarfagerne, forn have odelagt Trankebars

Manufakturer,

og Midlerne, hvorved

k

de igien beft kunne oprettes.

XI.

Om Befkaffenbeden af alt det Machin-Væfen, tom an­

vendes til her værendeKunftprodu£lers Forfær-

j. digelfe. *"

XII*

Oe her vscrende Malabarers National-Ch ar a£terj fimt den Indflydelfe, Europæernes Omgang og Ex- empel have havt paa den.

V

XIII.

€n faavidt muelig authentifk Beretning om^ de Mala- barfke Kafter og deres Rettigheder.

XIV.

Set/labs Hiftorie•

XIV*

Hvilket er der befte Middel til at bringe Oplysning iblandt Malabarerne?

XV.

Hvilket er de meeft: opmuntrende Midler for dem ti|

Arbeidfomhed og Vindfkibelighed?

* XVI.

Hvorledes bor Europæerne behandle Indianerne [i Overeensftemmelfe med det Fortrin, de ved deres Oplysning og Cultur have frem for dem ?

XVII.

Hvilke Fordomme hos Europæerne ere de fkadeligfte for Indianerne, og hvilke hos difle fkade igierv hine meeft ?

XVIII.

Hvilket er det værdigfte, forfigtigfte og virkfomft«

Middel til at danne en gandfke ucultiveret Indtfk Nation, faafom den Nicobarfk*.

XIX.

Om de her værende Morers Character, dens For-«

Ikiel fra Malabarernes og fammes virkende Aar-

fager.

j a I. Det Tr ankel arfke

XX.

De Indianike Portugieferes Chara&cr.

XXI.

Om

BefkafFenheden

af den Skarphed i Luften, fotn her faa

almindelig

angriber Metaller

og

Glas, famt noget Middel til at forekomme dens fkade-

lige Virkninger* *

Pen af Selfkabet nedfatte CommHfion vedblev der­

efter i elleve Moder at famle, ordne og bringe i For/lag livad den anfaae fornodent for at beftemme for Selfkabet,

i

Henfeende til dets Form og den Virkemaade, hvorved dets Henfigt beft kunde opnaaes. Til den 24de November blev berammet et almindeligt Mode, da Commiffionens Forflag flculde tages i Overveielfe af det heele Selikab, og

i

Tilfælde af Biefald ftadfæftes.

Den igde November maatte Selfkabet erfare et /lort Tab ved dets Medlems Herr Juftitsraad WALTERS Dodsfald, Hans længe vedvarende Sygdom havde hindret ham fra at bievaane nogen af Selfkabets Samlinger. Sel­

skabet favner i ham en Mand, hvis Indfigter, Talenter cg Virkfomhed lovede det en heldig Underflottelfe.

Den 24de November 1788 blev det tredie al­

mindelige Mode holdet i det Trankebarflce Selfkab.

Herr Gouvernements - Secretair COLBIORNSEN aab- tiede dette Mode med en Tale; hvorefter Selfkabets

PRÆSES oplxfte den af Commiflioncn foreflagne Plan til

Sel-

Setjkals Hijlovie.

Selfkabets Indretning og Beftyrelfe. Selfkabets Medlem­

mer ftadftftede og vedroge denne Plan i alle dens Dele t

og derved paalagde % den Forbindelfe at befordre Indifk Oplysning og Flid, Denne Plan findes fom Bielag til Sei«

fkabets Hiftorie under Litr. A,

I Folge det ^die Capitel af denne Plan fkal Sel- Ikabets Forretninger beftyres ved to Commiffloner. Sel- fkabet bekræftede derfore den forhen værende Commiilioii under Navn af den almindelige ; og valgte, i Overeensflem- melfe med det anforte Capitel af Planen , følgende til Medlemmer af den anden Commiffion, kaldet Indufttie«

Commjjjionen:

Hr. Cancellieraad FUGL, Præfes.

Capitaine MuHLDORFF.

- Lieutenant STRICKER.

. Factor TOP.

. Bogholder SCHMIDT.

Negociant P. BÆTTGER.

- Præft ved Zions Kirken, ENGELHART, Seer.

Den Iver og Virkfomhed, hvormed dette Selfkab begyndtes og forfattes , fortierne meere end blot at an­

mærkes; men Selfkabet, hvis Hiftorie jeg fkriver, har ikke berettiget mig til videre. Det vilde desforuden med Misfornoielfe anfee ethvert Anftrog af Roes fom et Ind­

greb i den Ret, det har forbeholdt fig, at lade Hand­

lingerne felv tale. Imidlertid fpaaer enhver fig de heldigfte Virkninger af Selfkabets Beftræbelfer. Protector bivaaner dets Samlinger. De Mænd, fom beftyre Colonien, ere deeltagne deri. Præfes ofrer den Tid , fom han har tilovers fra fine mange Embeds-Forretninger, til at arbeide i Com-

miflio«

14 /. Det Trankel arfiie

ftiifHottsrne. De her værende Kongelige Betientere , Fa&o- riet, Miflionen og Byens Handélsmænd foreene deres Ind«

figter og Virke-Evner til Coloniens Gavn og til at befor­

dre brugbar Oplysning i Almindelighed. Den vilde Chi- cane og den flavifke Underdanighed i Meeninger har man ligemeget fogt at forebygge. Egennytte fpores ikke

i

fielfkabets Handlinger. Dette billiger Formodningen om

et

godt Udfald.

Ved

en

almindelig Udfigt over Sellkabets Indret­

ning og Maade at virke paa, vil man erfare, at det har opfordret alle dets enkelte Virkeevner til fælles Underftot-

telfe i Virkningen felv, og til at opnaae Henfigten. Det cr en Samling af fleere enkelte Beftræbelfer, fom ikke alle- ne arbeide til et Maal, men fom og i Arbeidet felv un- derftotte og fremhidpe hinanden for at naae Maalet. Fra denne Synspunkt vil Selfkabet kunne rigtig bedommes.

Det gior ingen Fordring paa Navn af et lærd Sel/kab , eller af noget andet Slags Selfkab , fom allerede forud, fætter et tilftrækkeligt Antal af virkende Kræfter, og al­

leene har tilHenfigt at opmuntre, og at vælge det befte;

Det maae derimod i Anvendelfen felv foreene, og i en­

kelte Biedrag til dets almindelige Henfigt anbringe fleere af de virkende Kræfter, fom en faa liden Colonie kan for.

fkaffe. Den brugbare fra Erfarenhed hentede Kundfkab, (amt det fimpie og ukunftlede Sprog fyldeflgior Selfkabets Onfker i alle dets Fordringer paa Oplysning, og gior det tillige mueligt at kunne benytte alles Indfigter, da alle tiave Erfarenhed, og Frygten for ikke at kunne udtryk­

ke fig paa en ziirlig Maade, ja Maaden felv, hvorledes den end er befkaffen, rober lige faa lidet Mangel paa brug­

bar Kundfkab og

rig ig'e Begreber, fom Driftigheden i at (kvi ve

Scifkabs HiJIoris•

Økriv'e bevlifev Lærdom. Fremdeles har Selfkabet f6'gt at giore dets Indretning og Virkemaade faa fri, let og an­

vendelig, fom mueligt, og haaber i ovrigt, at de locala Omftaendigheder tillige komme i Betragtning, naar det af Fremmede tages under Bedommelfe.

Efterat det tredie almindelige Mode var holdet, og en fafl: Plan for Selfkabet var vedtaget, begyndte Com- m i ilionerne i de ugentlige Samlinger at imodtage og af­

handle, hvad der kunde være overeensflemmende med Sel- fkabets Heniigt.

Den ifte December 1788 fremlagde Hen* Miflio- nair JOHN i Selfkabets almindelige Commidion et Forflag angaaende Anlægget og Indretningen af en botanifk Have til Brug og Nytte for Selfkabet. (See Bielaget Litr. B.) Dette Forflag blev taget i Overveielfe og fandt Biefaldj og blev det befluttet at drage Omforg for at forfkaffe Sel/lcabet en Grund, fom kunde være beqvera til en faa- dan Haves An ISE g. Paa Selfkabets Foreftilling til det Kongel. Gouvernement erholdt det til famme Henfigt en af de Hans Majeftet tilhørende og nu ubrugte Grunde.

Selfkabets Medlem Hr. Miflionair ROTLER blev udvalgt til Forftander for den botanifke Have.

Endnu havde Selfkabet ikke fuldkommen reguleret dets Udgivter, eller antaget nogen detailleret Plan at virke efter i Penge-Begivenheder. Til at faftfætte dette blev det fieide almindelige Mode holdet i Selfkabet den 19de De­

cember 1788, da det vedtog, at da Selfkabets maanedlige Indtægt af dets contribuerende Medlemmers Bidrag belø­

ber fig (i danfk Courant beregnet) omtrent til 65 Rdlr.,

ikulls

16 t Det Trankelavjke

ikulle for at fikkre Selfkabets Vedvarenhed i Tilfælde, af Antallet af dets contribuerende Medlemmer fkulde aftage, eller nogen anden uformodet Omfjændighed til Indtæg­

tens Formindfkelfe indtreffe, heraf tages en Forfikringr- Fond, fom da maanedlig erholder et Til/kud af 20 Rdlr.

Og fkulle denne Forfikrings. Fond fordges for det forfte paa anf6'rte Maade fra Jan. 1789 til Jan. 1791 , da i den Tid intet Foiflag antoges til Forandring heri, med min­

dre Nødvendigheden, efterat Selfkabets Udgivter forud

€re blevne indfkrænkede, dog fkulde fordre det. At imid­

lertid de Penge fom befindes i Forfikrings - Fonden , ikke fkulde være uden nyttig Anvendelfe for Selfkabet, overla­

des de til Induftri - Commidionens Dispofition, anvendes fom Forfkudder, og forfikres paa befte Maade.

De Penge, fom Selfkabet foruden de maanedlige Biedrag behover til line Foretagender, tilveiebringes ved Subskriptioner.

Selfkabets Udgivter inddeeles i to ClafTeri FotJle ClaJJe.

i ) Til Huusleie, Betientere, Lys m. v. Efter Selfkabets Beflutning af 24deNovember 1788? de fornod«

ne Meubler, famt Indretningen for de anlæggende Bog- og Naturalie-Samlinger være anfkaffede og be­

talte til famme Aars Udgang, da Selfkabets CafTe for Eftertiden befries for denne Udgivt.

Til Kogers Indkiob. Lige faa meget fom Mangel paa ciifTe Slags Hielpemidler hindrer Selfkabets arbei- dende Medlemmer i deres forfættende Beftræbelfer til at foge Oplysning; lige faa lidet taaler Selfkabets Kaffe nogen betydelig Udgivt i denne Henfeende;

Og da Dogerne desforuden maae forlkiives fra Eu­

ropa,

Selfkabs Hiflovie*

₂₇

ropa, faa noies Sellkabet for det forfte med at oprette et Bibliothek af de brugbare Værker, fom alt maatte findes her paa Stedet, og fom af Sellkabets Medlemmer til faadan Henligt Ikiænkes eller ud- laanes.

3) Til en Naturalie-Samling. Dens Formeerelfe /keer fol­

det meefte ved frievillige Riedrag af Sellkabets Med­

lemmer i Indien. Sellkabets Calfe betaler hvad der udfordres til Naturaliernes Confervation.

4) Til en botanilk Have.

5) Andre Udgivter henfigtende til Sellkabets almindelige Formaal, hvilke efter Omltændighederne bellemmes.

Anden Cla/je.

Til at opnaae de Oplysninger og Erfaringer fom angaaer Sellkabets fordeles Formaal, og ere figtende til Induftriens , Handelens m. v. Ophielpning og Befordring i Trankebar og andre danfke Beliddelfer i Indien, agter Sellkabet at virke ved Præmier og med Præmierne foree- nede Forfkudder. Begge Deele tilvejebringes ved Sublkrip- tion blandt Sellkabets Medlemmer, indtil Sellkabet i no­

gen Henfeende bliver underftottet, og dets Beltræbelfer fremhiulpne.

Ved dilfe Præmie - Operationer er det Sellkabets al­

mindelige Henligt at erholde likkre og paa Forfog grun­

dede Oplysninger om , hvorledes det nu i Trankebar ode liggende Manufa£lur-Væfen og den derfra aldeles forfvund- ne Induftrie igien kan ophielpes og fremkaldes, famt hvor­

ledes Trankebars Natur og Kunft-Producter paa belle og fordeelagtiglle Maade kan formeeres og Handelen oplives.

Sellkabet gior altid med dets Præmier og de dermed for­

bundne Underftottelfer det forlle Forfog, for at tilveie-

K bringe

1$ I. Det Trankebarjh

bringe en n6'iagtig og overbevifende Oplysning om det, fom kunde være Colonien, ihenfeende til dens Jordbrug, Manufaclurer og Handel til Opkomfl. For Exe-.npel;

det forfte Forfog hvorledes en ubrugbar Grund kan be­

nyttes og en brugt bedre anvendes ; hvorledes Farvevæx- ter, Bomuld m. v. for Colonien nyttige Jordprodukter beft kan opelikes, tilberedes og anvendes; hvoiledes de befte og for Trankebars Handel fordeelagtigfte Manufak­

turvare kunne tilveiebringes; hvorledes Trankebars Handel paa en fikker Maade kan udvides; med videre i Overeens- ftemmelfe hermed. Selfkabet udfætter altfaa ikke Præmier for directe eller umiddelbar at formeere Natur Produkter, eller tilveiebringe en Qvantitet af Manufacturvare, men al- lene middelbar, ved at forfkaffe en paa Erfarenhed grun­

det Oplysning om nye Næringsveie og Induftrie Grene, og det overlader da til enhvers Vindfkibelighed, under ea retfærdig Regierings Opmuntring og Befkyttelfe, at be­

nytte dem.

Da det ikke er at formode, at blotte Præmier kun - de have den Virkning hos Malabarerne, fom Selfkabet attraaer, uden at foreenes med en virkelig Underftottelfe N_eller Forfkud til at udfore det Forfog, livorpaa Præmien er fat, faa vil Selfkabet i dets ^Præmie-Operationer , for­

uden Præmien felv , fom virkelig bortfkienkes, ogiaa give den Vedkommende et Forfkud, hvilket igren af det frem­

bragte bor godtgiores Selfkabet. Herved opnaaes den Fer- deel, at Selfkabet kan med en maadelig Capital til Fis­

mier paa en fikker Maade opnaae dets Henfig't. Folgen heraf bliver fremdeles, at Selfkabet fielden har fornoden at udfætte florre Præmier, end 10 tii 15 Pagodei, da et hertil paffende Foifkud vil formodentlig 1 de flefte Tilfæl..

de baade opmuntre vedkommende , og tillige fætte dem i Stand

Sélfkabs Hiflorie•

_*9

Stand til at udfore det forlangte Forfog, for hvis Ud­

bragte de, foruden Præmien, erholde deres Betaling" faa fordeelagtig, fom det paa Stedet kan udbringes til, uden Henfigt til anden Godtgiorelfe for Selikabet, end hvad

Forfkuddet belober.

Jeg onfker at have ved det af mig anforte kundet være heldig nok til at opfylde Selfkabets Befaling, der berettiger mig til at forfatte dets Hiflorie, og deri at op- lyfe dets Forfatning og forklare dets Henfigter. Men hvor uheldig jeg end maatte have været, til at fyldeftgio- re Selfkabets Forventning, forventer man dog de mildelle Domme af et veltænkende Publikum i Fædrenelandet, og haaber tillige den opmuntrende Deeltagelfe og Underflot- telfe , hvormed dette Publikum faa ofte har beviifl fin Iver i at befordre det, fom figter til Gavn og Hæder for det Almindelige. Det fkulde være gandfke findende mod dette Selfkabs Natur og dets IJefkedenhed , om det fom frit og felvvirkende vilde kun udkafte Planen til en Bygning, fom ved fremmed Hielp alleene fkulle opf6'res.

Selfkabet troer derimod at kunde godtgiore, at dets Plan ikke indeholder andet, end hvad det felv ved egne Kræf­

ter har bragt eller agter at bringe i Udovelfe. Det maa- nedlige fafte Biedrag af Selfkabets Medlemmer er , i Be­

tragtning af deres lidet Antal , faa anfeeligt, fom det el­

lers ved faadanne SeHkaber ikke pleier at være. Selfka­

bets forfie ordentlige Medlem contribuerer aarlig i Tran- keb. Courant omtrent 112 Rdlr. Sex Medlemmer contri­

buerer hver 56 Rdlr , og j 5. hver 28 Rdlr. Hertil kom­

me de tilfældige Biedrag, og ifær de til Præmie • Opera­

tionerne ved Subfkription tilveiebringende Penge. Med liden Kundfkab om Trankebar vil man erfare, at dette

€r afmaalt efter Coloniens og Selfkabets yderfie Kræfter.

B 2 Dog

20 /• Det Trnakebavjkc

Dog alligevel er det Mangel paa florre Kræfter, Tom ved livert Skridt vil kunde giore Selfkabets Beftræbelfer mecre van- fkelige, og mindre frugtbringende, end de ellers ville vare.

Skulde Selfkabet værdiges det oplyfte og veltænkende Danfke og Norfke Publikums Opmærkfomhed og Biefald, vil den anforte Mangel retfærdiggiore Selfkabets Andra­

gende om Undeiflottelfe. Ved Publikums Gur.fi: vil det opmuntres og freinhielpes i dets Beftræbelfer , og da blive blandt de forfte, fom paa en u kun filet Maade , og for­

modentlig efter rigtige Grundfætninger, have virket til Oplysning i Indien, til Gavn for Colonien, cg til Æie for dens oplyfte Moder-Stat- Saalænge det Kongelige Qe- conomie og Commerce Collegium , Miffions Collegiet og*

det Danfke Afiatifke Compagnie ikke andet end kunne finde fig tiente med at befkikke duelige Mænd til Em­

beder i Indien , faa vil Selfkabet ikke heller mangle nyt*

tige Medlemmer; ligefom Trankebar ved dei ne tredob­

belte Tilflydelfe, om den ret anvendes, vil altid beholde Fortrin fremfor mange af de betydeligfte Europæifke Co- lonier i Indien.

I henfeende til de i dette forfbe Hefte af Selfkabets Skrifter indforte Afhandlinger, eller det i Moderne af­

handlede , fom maatte ftaae i Forbindelie dermed, vil fol- gende korte Underretning tiene til Oplysning.

Den 26de November 1788 fremlagde Hr. Nego- ciant P. BÆTTGER i Selfkabets Induftrie-Commiffion en fkriftlig Opgave: „ JJl es mcht thunlicb zreifchtn lrnii~

„ kebars R/iede und den Revier , olme viele Koften zu ver- ,, urfachcn, cmen Dnttwi oder Belt finzulegen , wie dus zu

„ Negapatrtam.« Hr. BÆTTGER viifer her den fkadelige Indflydelfe, fom Moonfon - Tiden har paa Trankebars Handel, ihenfeende til lmaae Skibe, fom i den Tid ixice kan

Seifkals Hiftorie.

21 kan ligge lier paa den aabne Rhede m. m. Ligeledes godtgior han de Handels-Fordeele, fom ville tilflyde Tran«

fcebar, ifald her var en fikker Havn for fmaae Fartoier, Commiffionen biefaldt Hr. BÆTTGERS Meening ihen- feende til den ftore Nytte , fora et fikkert Sted for fmaa Fartoier, vilde tilbringe Trankebar; men ihenfeende til Maaden, hvorpaa det kan blive mueligt, at giore Revieret beqvemt hertil, forbeholdt Commiffionen fig nærmere Un- derfogelfe.

Den i ode December 1788 fremlagde velbemeldte Hr. P. BÆTTGER i Selfkabets Induftrie r Commiffion et Udkaft eller Vlan til Handelens ^Forbedring til, i og fra Trankebar. Denne Handels - Plan findes fom et Bie- lag til Selfkabets Hiftorie under Litr. C. — Commiffio­

nen befluttede at indhente alle Medlemmernes Betænknin­

ger over dette Forflag, og findes de indfendte fkriftlige Betænkninger efter den Tids-Orden, i hvilke de ere ind­

komne, famlede i Bielaget Litr. D. under No. 1, 2. 3.4*

5. og 6. — Hr, BÆTTGERS Befvarelfe af 16de Jan. 1789 over de til den Tid indgivne fkriftlige Betænkninger over hans Handels-Plan, findes i Bielaget Litr. E.

Den 19de Jan. 1 7 8 9 var en Commiffions Samling, Hr. General Major ABBESTEE var da for fidfte Gang nærværende , og modtog af Selfkabet fammes varmefte Takfigelfe for hans opmuntrende og underftottende Deel- tagelfe i dets Beftræbelfer, hvormed han baade har givet Sellkabet fin Begyndelfe, og tillige et grundet Haab om Varighed. Samme Tid afgav Commiffionen fin Beflutning ihenfeende til Hr. BÆTTGERS Handelsplan, og erholdt den confirmeret af Selfkabet i et almindeligt Mode , den 21 de Januar næftefter, Dette findes anfort ved Enden af Bielaget Litr. E,

B 3 An.

S 2 J, Det Trankebarfke

Angaaende de ovrige Afhandlinger og Overføttel- ler, fom findes i dette Hæfte under No. II—XI. vil dette

blive at melde, at ligefaa fornodent fom Selfkabet anfaae det, at dets forfte Fremtrædelfe for et oplyft Publikum burde være ledfaget af meere end -blotte Lovter, ligefaa umueligt har det været for Selfkabet, i den korte Tid liden dets Begyndelfe at kunde levere noget faa tilftræk- keligt, fom kunde godtgiore dets Kald i alle Henfeender, eller fuldkommen godtgiore det i nogen Henfeende. Sel- (kabet vil altfaa vente, at det fornodne er herved fagt til dets Retfærdiggiorelfe.

Det Trankebarfke Selfkab den 26de Jan. 1789*

H. ENGELHART.

Selikabets Secretair p, t.

Det Trankebarfke Selfkabs Medlemmer,

den 26de Januar 178^

Æ r e s m e d l e m

Hr* General Major ABBESTEE•

O r d e n t l i g e M e d l e m m e r :

JHfr. Obsrfte og Gouverneur ANKER , Sel/kabets Pro»

rector.

— Cancellieraad FUGL, Selfkabets Præfes.

Negociant P. BÆTTGER, Commijfair.

— - - . BÆTTGER.

Kongl. Fuldmægtig BOALTH.

Hr.

Setfkals

Hiflorie.

_*3

Hr. Procurator og Kongl. Fuldmægtig C. BORGEN.

— Forfte Præfl: ved Zions Kirke, EREDSTRUP, Co?«- mijjaire.

Gouvernements-Secretair COLBIORNSEN, Vice-Prafes.

— Anden Præft ved Zions Kirke H. ENGEL^HART, Secretair.

— Regiments-Chirurgus FOLLY.

— Regimentsqvarteermefter GRQN,

— Affiftent HANSEN.

— Negociant HAROP.

— Kammerraad HERMANSON, Commijf.

— Regimentsqvarteerm. HOLST.

— Miffionaire JOHN , Commijjaire.

— Affiftent KARSTENS.

— — KIERULF.

— Hofjunker LACHMANN.

— Factor LINDAM, Commijjaire, Oeconomus ogCaJfertr, Doftor MARTINI, Comviijjaire„

— Gapitain MYHLDORFF, Comtnijjaire.

— Controleur MYLLER.

— Factor PINGEL, Commijjaire.

— Procurator og Kongl. Fuldmægtig PRAHL.

— Mifilonair ROTTLER.

— Bogholder SCHMIDT, Commijjaire.

Refident paa Porto Nuovo SOETMAN«.

— Negociant STEVENSON.

— Lieutenant STRICKER, Commijjaire.

— Factor TOP, Commijfaire.

«— Koagl. Fuldmægtig M. OVRE,

Bie-

24 Bielage til Selfkalets Hiftoric•

* " • Xij

B i e l a g e

til det Trankebarfke Selfkabs Hiftorie.

Litr. A.

P e t T r a n k e b a r f k e S e l f k a b s Plan og Love,

CAP. I.

Om Selfkabets Formaal.

§. I.

F"or Indi/k Oplysning og Flid beftemmer Selfkabet fine J3eftræbelfer, og attraaer ved difte at gavne, under Navn af DET TR ANKE BARSKE SELSKAB, Al nyttig og anvendelig KunAkab om Indien, hentet fra ægte Kil­

der, udgior Selfkabets almindelige Formaal, men hvad fom i fer kan have en gavnlig Indflydelfe paa de Danfke Be- fiddelfer i Indien , bliver dets fardeles Formaal. Dette fit dobbelte Formaal vil Selfkabet noiere have forklaret faa-

Jedes fom folger:

m

f 2,

A. Selfkalets Plan og Love*

§. 2.

i) Dets Almindelige Formaal bliver:

a) Den Oflindifke Natur-Hiftorie.

b)

De Oftindifke Natur- og Kunftprodukter ihenfeend®

til deres Belkaffenhed fom Handels-Artikler, Indiens Handel i alle dens Greene, di(Tes faer/kilte Formaals Belkaffenhed , Indflydelfe m. m.; Handelskædernes Indretninger, Privilegier o. f. v.

c) Indianernes Regierings-Forfatning, Love, Borne.Op- dragelfe, Agerbrug, Manufafrurer, famt i Alminde­

lighed alt det , fom henhorer til deres Huus- og Land-Oeconomie.

•1) Indianernes Sprog, Hiftorie, Antiqviteter, Religion, Sæder, Skikke, Videnikaber m, v.

c) De indianike Sygdomme , Lagemidler m. m.

f) Den Indianike Geographie, Meteorologie m. v,

%) Europæerne i Indien,

§' 3•

s) Dets færdcles Formaal bliver:

*

e ) At befordre Udbredelfen af brugbar Oplysning blandt de Indilke Indvaanere af de Danfke Befiddelfer.

b) At underfoge, forbedre, opmuntre og underftotte Agerdyrkningen, Filkeriet, Kunft-Fliden og Hande­

len fammefteds. Sellkabet agter, efter foregaaende tilforladelige Kundlkaber om Nærings-Veiene og In- duftiie Greenene, deels ved eget Exempel, deels ved Præmier, og faavidt Omftændighederne ville tillade det, ved Underftottelfe at virke denne fin Henfigt i Mode, overbeviift om, at den over det fmaae ud­

bredte Fliid ikke vil mangle en velgiorende Indfly*

delfe paa det Heele,

B 5 CAP,

atf Bielage til Selfkabets Hijlorie.

CAP. 2.

Om Selfkabets Medlemmer*

§• 4.

Medlemmernes Claflification*

Ordentlige Medlemmer, fotn ere nærværende i Trance- bar , og umiddelbar tage Deel i Beftyrelfen af Sellka«

bets Forretninger.

Correfpotiderende Medlemmer, Tom fraværende arbeide og biedrage til Opfyldelfen af Selfkabets Henfigt. — Naar nogen af de Correfponderende Medlemmer ind­

finder fig i Trankebar, har han, imetens fit Ophold der, lige Rettigheder i Forfamlingen med de ord«nt.

ligre Medlemmer.

C.

Æres-Medlemmer, fom hædre Selfkabet med deres Nav­

ne , og underftotte det ved deres Anfeelfe, og ved deres Iver for Videnfkaberne.

Selfkabets Medlemmer anfores i folgende Orden:

1. Æres Medlemmer.

2. Selikabets Prote&or og Commilfioner.

3. $€lfkabets ovrige Medlemmer i alphabetifk Orden*

§. 5.

Medlemmernes Antagelfe*

Selfkabets Medlemmer antages i de almindelige Samlinger og ved de fleefte Stemmer.

Ingen foreflaaes, uden vigtige Aarfager, til or­

dentlig Medlem afSellkabet, uden tøn felv forlanger det.

j Den,

A. Selfkabets Plan og Love*

27 Den, fom attraaer at indlemmes i Sel/kafet, mel, der det forud for Selfkabets almindelige Ccmmiflibn, fora bringer ham i Foiilag til næftpaaftflgende almindelige Mode.

Tilbydelfen eller Antagelfen til at blive Medlem udfærdiges og underskrives af Selfkabets almindelige Com- miffion alleene, faa ofte det angaaer nærværende Medlem­

mer; men i Henfeende til fraværende, underfkrives Ind- bydelfen tillige af Selfkabets Protector, og medfolger altid et Exemplar af Selfkabets Plan og Love.

Naar nogen er antaget til ordentlig Medlem, er­

klærer ban, hvonneget ban vil biedrage maanedlig til Sel­

skabets Befte, og hvad han faaledes forbinder (ig til, til- fvares fom en fuld vitterlig Gield,

$. 6,

Medlemmernes Udgang og Udelukkelfe af Sel- ikabet.

Naar nogen af de ordentlige Medlemmer vil ud- gaie af Sellkabet, melder han det 3de Maaneder forud for Selfkabets almindelige Commifllon.

Af de Correfponderende Medlemmer, fem have lige Forfæt, fordrer Selfkabet en Anmeldelfe efter deres Lei- Jighed.

Naar Selfkabets Protector forlader Trankebar, ved- bliver han at være Selfkabets Æres Medlem.

Naar nogen af de ordentlige Medlemmer forlader Trankebar, vedbliver han at være Selskabets Correfpon­

derende Medlem.

E*

ag BieUge til Seljkcibets Hijtorie.

Et Medlems Udelukkelfe af Selfkabet faaer ikke Sted, eller proponeres ikke , uden formedelft folgende Aarfager, hvorved Selfkabets Grund - Forfatning eller Vær­

dighed lider, faafom:

1) Om nogen ordentlig Medlem uden gyldige Aarfager udebliver over 6 Maaneder med lit maanedlige Ind- fkud til Selfkabet.

2) Om nogens Forhold i eller uden for Selfkabet er af den Befkaffenhed, at det blev imod Selfkabets Vær­

dighed at have Omgang med ham.

3^ Om nogen i Selfkabets Samlinger fremkommer med perfonlige Fornsermelfer, eller opripper private Tvi- ftigheder, hvorved det Eenigheds Baand, fom ud- gior Selfkabets Styrke, maatte blive fvækket, da den

eller de, fom tage Deel i faadan Iviftighed, forfte Gang advares af Præfes, anden Gang mulcteres paa 10 Pagoder, og tredie Gang bringes i Forflig til Udelukkelfe af Selfkabet.

For nogen udelukkes af Selfkabet, hor ^ af Stem­

merne i et almindeligt Mode være imod ham,

§• 7-

Medlemmernes almindelige Pligter, ere:

jJ At have Selfkabets Henfigt for Qine i alle de Begivenheder, hvor noget kan biedrages til dens Opfyl-

delfe, og fom Mænd af fafte Grundfætninger og grundet Iver, at arbeide med utrættet Virkfomhed mod det Maal, de ved deres Indtrædelfe i Selfkabet have erkiendt at være C&delt og værdigt.

sO

A, Sdfkalets Plan og Love* 2^

2) .Ikke at vægre fig ved, om de ere nærværende, at paatage fig Beftyrelfen af Seifkabets Forretninger , naar de ved de flefte Stemmer dertil antages, uden i Tilfælde af gyldige Hindringer.

De af de ordentlige Medlemmer, fom forbinde fig til at levere Afhandlinger til Indrykkelfe udi Sclfka- bets Skrivter, frietages i Betragtning af den dermed for­

bundne Tidsfpilde og Omkoftning for alt Til/kud af Penge til Sellkabet; og blive de herved forpligtede at le­

vere aarligen i det mindfte fire trykte Ark af faadanne Afhandlinger , fom ere grundede paa egne Underfogelfer, men meere om de levere Reife - Journaler, hiftorifke Af­

handlinger , Overfar ttelfer m. v. Vel udforte Tegninger, paffende paa Sellkabets Formaal, fom af Selfkabet ere for­

langte eller biefaldte , anfees lige med Afhandlingerne af forfte Slags.

4J Selfkabet agter at virke i Overeensftemmelfe med dets Evner, og haaber ved en ret Anvendelfe af diffe, om ikke at formeere Antallet af lærde Værke, dog at befordre en brugbar Oplysning og en frugtbringende Flid. I Folge Sellkabets vedtagne Virkemaade , troer det fig forbundet, deels til Opmuntring deels til Efterretning for dets arbeidende Medlemmer at faftfætte folgende:

a) At det imodtager alle enkelte Forfog, Opdagelfer, Efterretninger og Forflag, i hvilken Form Forfatte­

ren end finder for godt at give dem, naar de alleene ere paffende paa Sellkabets Formaal, og ellers ikke indeholder noget ftridende imod dets Love. — In­

gen vilde derfor undfee fig for at meddeeleSellkabet hvad han troer at være det efter dets Henfigt til Nytte, da det er Sellkabet angelegent at famle et For-

øo Bielage til Sclfkabets Hiftorie.

Forraad, ikke af Betragtninger'eller Hypothefer, meu af brugbare Erfaringer, noiagtige Forfog og troe­

værdige Efterretninger. Sellkabet vil end ydermeere have dets Commiifioner anbefalet, at de ved Bedom.

melferne over det indgivne alleene fee hen til det væfentlige , og ikke ved Kritiker aflkrsrkke nogeu fra at være Selfkabet nyttig efter fin Evne, Sellka- bet gior altfaa ikke Fordring paa udforlig affattede Afhandlinger, uden i det Tilfælde, fom nselt foian-

forte Artikel ommelder.

hj Sellkabet imodtager intet fkriftligt , fom er dets Formaal uvedkommende;

3.

fom under Navn af Forflag til Sellkabets Btfle an­

griber her værende Perfoner paa en fornærmelig og deres Ære forkleinende Maade ;

hvori den rilborlige Agt for Regieringen, dens Handlinger, og Anordninger tilfidefættes.

Sellkaket 6'nlker i ovrigt, at enhver af dets Medlemmer ville i dets Anliggender Ikrive og handle med den Frie­

modighed han fkylder Sandhed , men tillige med den Be- ikedenhed, Omhed og Forfigtighed han fkylder Perfoner, Sellkabets Eenighed og fin egen Muelighed at feile.

5) Af de Correfponderende Medlemmer fordver Sel­

fkabet ikke andet, end hvad deres Opmærkfomhed paa Sellkabets Formaal og Agt for dets Beftræbelfer maatte forbinde dem felv til,

C AP. 3.

Selfkabets Beftyrelfe.

§. 8-

Sellkabets Proteclor er Gouverneuren i Trankebar.

Selfkabet belkikker 2de Commiflioner, fom beftyre dets Af-

A* Selfkalets Flan og Love•

Aflfairer, nemlig den almindelige Commiffion og Indufirle- CommUlionen. Begge difie Commiifioner have fælleds Præfes og Secretaire, og ere hinanden i ingen Henfeende underordnede.

Foruden Præfes og Secretairen beftaae Commidio- nerne af en Vice-Præfes, og et faadant Antal Medlemmer, fom Selfkabet efter Omflændighederne finde fornodent ac faftfætte, dog faaledes , at altid vexelviis een eller tvende af den almindelige CommilHons Medlemmer have Ssde og Stemme i Induftrie Commiffionen,

Selfkabets Cafferer og Oeconomus er Medlem af den almindelige Commiflion.

Selfkabet forbeholder (ig hvert Fierding-Aar at vælge nye Medlemmer af Commiilionerne, eller at be­

kræfte de forrige; forend et faadant Fierding-Aars Mode holdes, træde begge Commiffionerne tilfammen, for at blive eenige om at proponere et tiiftra&keligt Antal Com- miflairer til Sel/kabets nærmere Valg.

Naar noget Medlem udgaaer af nogen af Commis- fionerne, antager Commiffionen i hans Sted en anden paa Sel/kabets nærmere Approbation.

§- 9-

Commifiioncrnes færfkilte Formaale.

i ) Den almindelige Commiffion beforger alt det:

a. Som har Hendgt til , og er en Folge af Selikabets almindelige Formaal-

b. Som figter til at udbrede nyttige Kundlkaber blandt Indianerne i Almindelighed.

c.

Éielage til Selfkabets Hiflovie•

c. Som angaaer det Almindelige i Selfkabets indvortes Forfatning; de Tilfælde undtagne, fom herefter ud­

trykkelig ommeldes.

2) Induflrie-ComviiJJionen beforger alt det, fom Æg­

ter til, eller er en F6"lge af Selfkabets færdeles Formaal.

Den er altfaa opmærkfom

a.

Paa Natur - Produkterne i de Darfke Colonier i In­

dien, deres Befkaffenhed, Formeerelfe, Foradlelfe, rette Anvendelfe m. v.

b. Paa den huuslige Oeconomie, Fliid og Vindfkibe- lighed.

c.

Paa Fabriker og Manufa&urer, d. Paa Handelen.

c. Paa Udbredelfen af anvendelig Kundfkab i difle Hen*

feender.

§. 10.

Commiftionernes nlmindelige Pligter og Forretninger.

Enhver af dem bor i (in Kreds af Forretninger i ) drage en virkfom Omforg for, at Selfkabets Henfigt

opfyldes, dets Love efterleves, dets Agt og Værdig­

hed vedligeholdes.

<2") imodtage, oveiveie og bedomme de til Selfkabet ind­

givne, og med dets Henfigt overeensftemmende P10- pofitioner.

g) bringe i Forflag, hvad der fkal afhandles, bedommes, ftadfaftes eller bevilges i de almindelige Moder, y?) beforge Iværkfettelfen af alt det, fom tiener til at op­

fylde Selfkabets Henfigt.

5 ; bedomme finaliter de Afhandlinger, fom indgives til Indrykkelfe i Selfkabets Skrifter, dog at Selikdbet forud underrettes om deres Indhold.

Setfkalets Plan og Love, 33

6) give Selfkabet en nSiagtig Underretning om den Fremgang eller de Hindringer, fom dets Bcftræbel«

fer maatte have.

§ . i r .

Selfkabet forbeholder fig:

At alt det,

1) fom Ægter til nye Forbindelfer for det gandfke Sellkab.

2) fom ii g ter til at forandre eller ophæve noget, fom det hele Sellkab

i

dets almindelige Samlinger har

vedtaget.

3) fom figter til ftorre Udgivter af Selflcabets Kaffe , end dem , fom ere regierede og tilftaaede.

4) fom angaaer nye Medlemmers Antagelfe.

5) fom angaaer det Selikabet i dets Statuta og Love ellers udtrykkelig har forbeholdt fig at decidere i , bor paa et almindeligt MSde foredrages til det hele Selikabs Overveielfe og Refolution , ffjr noget giel- dende herudi kan af Commiffionen foretages o%"

iværkfættes. — Desuden kan enhver Sag af nogen Vigtighed komme under Selfkabets Bedommelfe , naar enten Commiflionerne eller andre Y'edkom- mende forlange det.

lait ovngt overlader Stlfkabet til dets CommifRoner at hand­

le faaledes, fom de i Overeensftemmelfe med Selfkabtts Hen­

ligt, Indretning og Love anfee at være det belle,

§• 12.

Sekretaircns Pligter.

Sekretairen forer folgende Protokoller:

i) En hoved- eller /.Ijf 'aire - Protocol, hvor alt hvad i Samlingen er afhandlet ftrax indfores eller o.Timeldes.

C 2)

34 Bielage til SeJfkalcls Hiftorie.

2) Ea Refohtions • Protocol, hvori de indkomne For- llag'e og derover tagne Beflutninger extraheres.

3) En Protocol over Selfkabets Medlemmer , deres maa- nedlige Tilfkud til Selfkabet, Af- og Tilgang m.v.

4) En Brevbog eller Copie - Protocol, over det fom af Selfkabet og dets Commiffioner udfærdiges.

Naar noget i de almindelige Moder befluttes fom maatte angaae nogen Forandring* i Selfkabets Grund-For­

fatning eller Love , da erholder enhver af Selfkabets or­

dentlige Medlemmer en af Secrerairen bekræftet Udfkiifc af faadan Beflutning.

I ovrigt beforger Secretairen Extiacter og Udfkrif- ter af det i Moderne afhandlede, i Overeensftemmelfe med det Commifiionerne finde fornodcnt, og naar Vedkom­

mende det forlange.

Af de indkomne Afhandlinger gives ingen Udtog eller Af/knfter, men lamme bor in Originali circulere blandt Vedkommende*

§• *Z>

Caffererens og Oeconomi Pligter*

I ) Cafiereren holder en Protocol over Selfkabets Ind­

tægter og Udgifter.

s) Cafiereren indfordrer af Selfkabets Medlemmer deres Indfkud efter en ham af den almindelige Commis- fion maaucdlig tilfiillet Lifte.

g) Cafiereren udbetaler intet uden efter Anviisning, un- derfkrevet af Præfes og Secretairen.

4) Selfkabets Oeconomus har dets Huus , Meubler og Betienter under fit Opfyn , og beforger hvad Sel­

fkabet af Lys, Olie m. v. forbruger. Herover op­

retter han Regninger, fom han forfyner med be- horig

Selfkabets Plan og Love

. 3 5 horig Anviisning til Udbetaling, for dermed at belegge fit Caffa Regnfkab.

5) Hver tredie Maaned indgiver Selfkabets CafTerer og Oeconomus fit Regnfkab til Commiffionernes Deci- fion og Approbation, hvorefter han er fritaget for alt Aufvar, i Henfeende til det udbetalte.

CAP. 4„

Selfkabets Moder«

§. 14.

A l m i n d e l i g e M o d e r .

Holdes ordentligviis paa den fovfte Dag i hver Maa«

ned, om famme er beleilig dertil, og blive faavel diffe ordentlige holdende , fom ogfaa de overordentlige almin­

delige Moder, bekiendtgiorde for enhver af Selfkabets

"Medlemmer, fom er her nærværende, da alle Selfkabets ordentlige Medlemmer bivaane famme. De holdes

1) for at lade fig underrette om Selfkabets Tilfland, og hvad Fremgang dets Beflrabelfer have.

2) for at raad/laas og refolvere over det, fom angaacu Selfkabets ^almindelige Forfatning, famt overveie og bedomme , hvad Coinmiflionerne have bragt i Forflag til Opfyidelfe af Selfkabets Henfigt.

3) for at bevilge nye Udgifter af Selfkabets Cafle, famt lade fig forevife Regnfkaberne over det udbetalte.

4) for at udfsette Priismaterier og uddeele Præmier.

5) for at antage nye Medlemmer for Seifkab«t og dets Commiflioner,

C 3 Alt

3 6 Eleloge til Selfkalets Hiflorie,

Alt det fom i difle almindelige Moder ved Vo­

tering og Rallottering afgiores og befluttes , er forbinden­

de for ethvert Medlem ifør, betragtet fom Medlem. Men ingen kan naturligviis ved Votering forpligtes til at be­

tale noget uden for det, ban ved Tiltradelfen i Selfkabet og fiden frivillig har forbundet fig til.

I alle Selfkabets Moder gielder den blotte Plura­

litet af Stemmer , undtagen hvor et beflemt Antal udtryk­

kelig er forefkrevet.

Enhver af Commifiionerne refererer for SeHkabet de enhvers Fag vedkommende Forflage og Affairer, og henvendes Talen i de almindelige Moder altid til SeliV.a- bets Prote&or, fora ogfaa deciderer naar Stemmerne ere lige.

§. I J

U g e n t l i g e M o d e r .

Holdes hver Mandag Aften for den almindelige Com- mijjton, og hver Onsdag Aften for In duft tie-C om m ifji o nent

Ved dille Moder er Præfes og den vedkommende Cora- miflion forfamlet i Selfkabets Huus:

j) for at regulere de lobende t orretninger, og imod- tage det, fom til Selfkabet indleveres.

for at overveie og fatte de virkfomfte Midler til at opnaae Selfkabets Henfigt.

gJ for at domme over de Foiflag, fom mantte være til Selfkabets Befle, og da at befordre deres Ivaerkfæt- telfe , o in de ere af den BefkafFenhed, at de uden et almindeligt Mode kunne finaliter afgioies.

4) for at bedoinme de til Indrykkelle i S elfkabets S K lif­

ter indgivne Afhandlinger,

5) for at overveie og affatte det fom fkal proponeres og afgiores i de almindeligs Modcu

6)

A. Selfkabets Tlan og Lovs,. 3^

6) for at regulere, decidere, anvife hvad fom angaaer Selfkabets Indtægter og Udgivter.

Alle Forflage af nogen Vigtighed, fom i de ugent­

lige Samlinger fkulle overveies og bedommes, bor for­

fattes fkriftlig, og under Forfatterens Haand Morgenen forud tilftilles Præfes, fom fremlegger dem i den ved­

kommende Commiffion.

Efterat alt det indkomne er oploft: og i Protocol- len ommeldt, afgiores ftrax ved de flette Stemmer, hvil­

ket deraf den Aften fkal overveies ogbedommes. Efter faa- dan Afgiorelfe bliver de til Bedommelfe antagne For/lage paa det noiefte overveiede, og Præfes indhenter derover en­

hver af Commiffairerncs Betænkning ifær. Naar da Com- miffairerne intet videre have at erindre, i henfeende til et forehavende Foiflag , fKrides ftiax til Ballottering", og det beliSrige tilfores Protocollen.

Naar een af Commiflairerne forlanger Udfættelfe i Henfeende til et For/lag eller andet fom foretages til Af­

giorelfe, da tilftxdes faadan Udfættelfe kun eengang, og det ikke længere end til næfte Samling,

I de ugentlige Moder henvendes Talen allene til Præfes , om Protector ikke er nærværende , og han deci­

derer, om Stemmerne ere lige. Ingen taler under For­

mningerne, undtagen den, fom Præfes tilfpoiger, og denne Stiltienhed vedligeholdes, faalænge han finder fornødent at hore enhvers Betænkning i Særdeleshed,

Alle vedkommende CommifTarier bor i dc foflfatte Ugentlige Samlinger være nærværende, eller i Forveien melde deres Foifald. Commiffionen holdas naar allene Præfes eller Vice - Præfes ere tilftæde, og tvende andre af Commiflionens Medlemmer. Naar det angaaer Afhand­

lingers Bedommelfe eller Forflag af nogen Slags Vigtig­

hed ,

38 Bi dage til Selfkabets Hiftorie.

hed, bor i det mindfte det halve Antal af CommifTarier- rse vare nærværende, for nogen Decifion kan afgives el­

ler noget afgiorende foretages. De udeblivende ftaae da

i

lige Anfvar med de nærværende.

Naar Præfes og Vice-Præfes ikke mode, træder den næfte i Ordenen i Præfidis Sted , og Commiflionen hol­

des fom fædvanlig, naar tillige ellers det halve Antal af Commiffarierne ere tilftæde; i andet Fald foretages intet afgiorende.

Naar Secretairen ikke moder (hvilket han forud tilmelder Præfes) fores Protocollen af en af de andre til- ftædeværende CommifTarier.

§• 16«

Daglige

Moder

Som holdes hver Aften i Selfkabets Huus, de Dage lindtagne, fom ere beftemte for de almindelige og ugent­

lige Moder. Til de daglige Moder indfinde Selfkabets Medlemmer fig efter Behag, for at underholde en til Sel­

skabets Henfigt paffende Converfation«

CAP. 5-

Selfkabets Eibliothek og Naturalie-Samling;

§• *7-

Selfkabet vil være betænkt paa efterhaanden at tilvejebringe en Samling af gode og brugbare Boger, faa- velfom af indifke Manufkripter, til Hielpemidler for dets orbeidende Medlemmer, og i ovrigt til at befordre og un­

derholde en almindelig" Lyft til det Grundige og Skionne i Videnfkaberne.

Dette

A. Selfkabets Plan og Love, 39

Dette Bibliotbek bliver aabent for enhver,

fom

kan og vil benytte fig af famme.

En af Selfkabets Medlemmer foreftaaer Bibliotheket.

§• 18.

Ligefaa vil Sel/kabet drage Qmforg for, at an- flcnfFe en Samling, faavel af indifke Naturalier, fom Myn­

ter, Kunftprodukter m, v., der i nogen Henfeende kunne være mærkværdige.

En eller to af Sel/kabets Medlemmer , fom dertil ere beqvemme , foreftaae difTe Samlinger.

CAP. 6.

Selfkabets Skrifter.

$ 19.

Selfkabet lader udgive et Skrift under Navn af:

Det Trankebarfke SeMkabs Skrifter, hvoraf hverc Fier- ding-Aar udkommer et Hæfte, fom indeholder :

1) En udforlig Efterretning 0111 Selikabets Forfatning, dets Beftræbelfer og Frugten deraf.

2) Oplysninger og Efterretninger angaaende Indien.

3) Afhandlinger over Materier fem henhorer til Selfka- bets Formaal.

Saaledes af Os, efter den Os afdetTran- kebarfke Selfkab givne Fuldmagt, at være for­

fattet og til Selfkabets Approbation hcnftillet.

Det Trankeb. Selfkabs Commiflion d. 17. Nov.

^1788.

M. A. FUGL. C. S. JOHN. P. H. LINDAM.

J . C. PINGEL. J E. COIBIORNSEN. S. BREDSTRUF.

D. MARTINI. HERMANSON. H. ENGELHART.

Det

4 0

Bielage til SeJfkalets HiJlGYie.

Selfkabcts Confirrnation*

Selfkabet confirmerer foreftaaende Plan til dets Indretning og Love i alle dens Dele, vedtager den til behorig Iagttagelfe og Efter- levelfe, famt beflutter, at ingen Forandring herudi ikal anfees gieldende> forend den i et almindeligt Mode ved de flette Stemmer er

bleven vedtaget*

Det Trankebarjke Scljkab den i\de "November 1788.

ABBESTée. ANKER. FUGL. COLBIORNSEN.

PINGEL. HERMANSON. MARTINI. JOHN. BÆTTGER.

V. BÆTTGER. BOALTH. BORGEN. BREDSTRUP.

ENGELHART. FOLLY. GRON. HANSEN. HAROP.

HOLST. KARSTENS. KIERULF. LACHMANN.

LINDAM. MYHLDORFF. MYLLER. PRAHL. ROTTLER SCHMIDT. SOETMAN. STEVENSON., STRICKEft

TOP. OVRE.

C.

4 i

Litr. B.

C Johns

Forflag til en botanifk Have, i et Promemoria

til det Trankeharfke Selfkah•

Iblandt de Midler, hvorved vores Selfkab kunde blive i Stand til at vife fig driftig og virkfom til det almindeli­

ge Befle, fynes en Botanifk Have at være et af de vig- tigfte. I denne fkulde da for det forfie de her indenland- ike Træer og Planter fammenfamles; de nyttigfte iblande dem ifær værdiges den fornodne Opmærkfomhed, for at anmærke og optegne, hvad Brug af famme kunde giores;

Over de ei endnu almindelig nok bekiendte Anvendelfer tif deslige Væxter Ikulle der fra forftandige Landhuushol- dere , Læger, og andre deslige indhentes nyttige Efter­

retninger ; deres Dyrknings-Maade noie paaogtes og de belle Maader at paapafle, opelfke og nytte faadanne Væxter da almindelig at bekiendtgiores. Alt faadant vilde da ei al- lene bave den gavnligfle Indflydelfe paa Gartner-Kunften, og i vore Haver tilveiebringe florre Skionheder vedj be­

dre Samling og Anordning af Blomfler , Træer og Plan­

ter; men mange Fordetle vilde da ogfaa opdages, hvor­

ved fpilelige Frugter, Korn Arter og|Væxter, kunde brin­

ges til ftorre Fuldkommenhed cg i ftorre Mængde frem­

bringes, Ogfaa kunde da her anftilles allehaande Forfog med