Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Plejehjemsforeningen i Frederiksborg Amt.
Bindbetegnelse | Volume Statement: 1988 Udgivet år og sted | Publication time and place: 1980-1988
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
PLEJEHJEMS- FORENINGEN i
FREDERiKSBORG A M T .
iåSM
FORKET
1988
BESTYRELSEN BESTÅR AF ANSVARSHAVENDE FOR DETTE NUMMER:
Niels Dueholm - formand
"Guldborghøj"
Roskildevej 12 3550 Slangerup Tlf. 02-28 13 19
Per Larsen - næstformand Produktionsskolen
Sonnerupvej 25, Postbox 105 3300 Frederiksværk
Tlf. 02-12 52 57
Karen Nielsen
(bestyrelsesmedlem) REDAKTION I ØVRIGT:
Hanne Åkjær
(ledende kurator) Poul Petersen (kurator)
Frantz Thi1lemann (plej efar)
Illustrator: Poul Petersen Redaktionssekr.: Lise Gjedde
Bjørn S. Christensen St. Karlsmindevej 195 3390 Hundested
Tlf. 02-33 99 09
Indlæg sendes eller afleveres til:
PLEJEHJEMSFORENINGEN I FREDERIKSBORG AMT
Kongevejen 47, Lønholt 3480 Fredensborg
Tlf. 02-28 13 19 Ole Koch
"Hyrdegården"
Frederiksværksvej 90 Ramløse
3200 Helsinge Tlf. 02-11 31 15
Knud Hybel
Margueritens Kvarter 14 2990 Nivå
Tlf. 02-24 54 44
Anne Wagner
Torpevej 10, Skuldelev 4050 Skibby
Tlf. 02-32 05 33
Karen Nielsen Kovangen 708 3480 Fredensborg Tlf. 02-28 16 92
og mærkes i nederste venstre hjørne med "TIL BLADET".
REPRÆSENTANTER FOR LOKALGRUPPERNE:
VEST-området:
Vibeke Lindstrøm Tlf. 02-34 01 61
Kontaktpersoner her i huset:
Lena Floutrup
Henning Christensen MELLEM-området:
Connie Nyegaard Tlf. 02-29 82 35
Kontaktpersoner her i huset:
Merete Senn Ingrid Strøm ØST-området:
Lis Andersen Tlf. 02-28 03 55 Kirsten Skjødt Tlf. 02-24 21 47
Kontaktpersoner her i huset:
Søren T . Hansen Grete Schacht
N Y T F R A K O N T O R E T
Igennem de sidste 3 år har vi gang på gang i bladet oplyst om nyansættelser i foreningen.
Denne gang skal vi med beklagelse oplyse, at 1^
Knud Birkegaard ophører som souschef pr. 1.5.1988.
Knud Birkegaard er fra samme dato blevet ansat som
souschef i Plejehjemsfor- eningen på Fyn.
2^
Jakob Kaae ophører som kurator pr. 1.5.1988 og er fra samme dato ansat som socialmedarbejder i UNGBO.
3.
Vibeke Gaarde ophører som kurator pr. 1.5.1988. Vibeke Gaarde fortsætter på deltid til 1.7.1988.
Vibeke Gaarde er blevet ansat som socialrådgiver i Egtmont Fonden.
Vi er kede af at sige farvel til 3 dygtige medarbejdere, som alle på hver deres måde har været med til at give liv i huset og sætte præg på foreningens faglige
aktiviteter.
Vi ønsker dem imidlertid tillykke med deres jobs og held og lykke fremover.
Pr. 1.5.88 er Nina Clausen ansat som kontorassistent i foreningen. Nina Clausens primære funktion bliver pas
ning af omstillingen samt se
kretærfunktioner for forenin
gens psykolog Peter Holbøll og projektmedarbejder Peter Christiansen. Nina Clausen har tidligere været ansat i en lign. stilling på Hårløse Observationsskole.
Vi byder Nina Clausen velkom
men i plejehjemsforeningen og håber på et godt og frugtbart samarbejde fremover.
Hanne Åkjær
3
FAMILIEPLEJE/UDVIKLING OG PERSPEKTIV
Piejehjemsforeningerne har igennem de sidste 70-80 år arbejdet med at anbringe børn i pleje. Tidligere var det hovedsageligt
forsørgelsesanbragte børn, der kom i pleje, og på daværende tidspunkt var samfundets tilbud til
plejefamilierne sporadisk og havde nærmest karakter af kontrol.
I dag anbringes børn/unge med svære følelsesmæssige skader, hvilket naturligt stiller ændrede krav til plejefamilierne men dermed også til den støtte, disse familier har krav på og behov for.
Piejehjemsforeningen har udviklet "kontrol"besøgene fra et bestyrelsesmedlem til nu at være et tilbud om
støtte fra en fagligt
uddannet socialmedarbejder, der implicit i sine besøg og sin supervision udøver
"kontrol"funktionerne.
Tilsynsbesøgene udøves traditionelt i
plejefamiliernes hjem og tilgodeser på denne måde behovet for den individuelle kontakt, men fastholder også på samme måde problemerne som individuelle.
I vinterhalvåret 1987/88 har vi i Plejehjemsforeningen i Frederiksborg amt arbejdet internt med vores egen rolle som kurator.
Ud fra videooptagelser, hvor vi har optaget 3 forskellige kuratorers besøg hos 3
forskellige plejefamilier, har vi internt arbejdet med en analysering af, hvad det er, vi tilbyder
plejeforældrene, når vi
aflægger hjemmebesøg. Hvornår går vi ind og hvorfor, og hvornår er besøgene en hjælp for plejefamilien o.s.v.
Ud over videooptagelserne har vi via undervisere udefra haft træning i socialt gruppearbejde.
I samme periode har vi i foreningen afprøvet 4 forskellige plejeforældre- gruppemodeller. Alle med kuratorerne som styrende person, en enkelt gruppe med undervisere udefra.
Formålet har været at afprøve andre
arbej dsmetoder
at fællesgøre de givne problemer og erfaringer at bruge de ressourcer,
gruppen indeholder og mod
virke individualisering.
Vi synes ikke, vores erfaringer skal gå i glemmebogen og bringer derfor i dette nummer
beskrivelser fra samtlige 4 grupper, vurderet både fra deltagerne som fra de
implicerede kuratorer.
Vi vil fortsat arbejde videre med udviklingen af egne arbejdsmetoder og tror på, at vi vinder erfaringer, der på længere sigt
kvalificerer tilbudet både til børnene, kommunerne og p1ej e f ami1ierne.
Hanne Åkjær
BESKRIVELSE AF ET GRUPPEFORLØB I EFTERÅRET 87 TIL JANUAR 88
I august måned 87 sendte jeg brev ud til alle mine pleje
familier, hvori jeg skrev, jeg nu havde kendt de fleste plejeforældre i en længere periode og havde fået lyst til at prøve at samarbejde på en anden måde end ved at komme på besøg hos dem.
Jeg fortalte, at jeg kunne tænke mig at lave en gruppe, hvori jeg selv deltog sam
men med de plejeforældre, som havde lyst. Jeg foreslog, at vi skulle mødes hver 3.
onsdag og udveksle oplevel
ser, erfaringer, problemer og tanker, der opstår ved at ar
bejde som plejefamilie. Der blev ikke sat noget sluttids
punkt for gruppeforløbet.
De første 5 familier, der tilmeldte sig, kunne deltage i gruppen, og der meldte sig ret hurtigt det antal, der kunne være.
Gruppen havde 4 møder i ef
teråret/vinteren 87.
Første møde startede med en præsentationsrunde, som viste, at sammensætningen i gruppen spændte fra små til
til store plejebørn - fra døgnanbragte til aflast- ningsbørn samt en helt ny familie, som endnu ikke havde fået plejebørn.
På de 3 næstfølgende møder arbejdede vi med emner, som plejeforældrene selv bragte op:
Omgivelsernes reaktion på, at man har plejebørn.
Samarbejde med børnenes for
ældre.
Økonomi.
Forventninger til plejebar
net .
Det er vigtigt at bevare det positive i plejearbejdet, og det kan man gøre ved at have lave forventninger og menne- syn.
Et par gange startede vi af
tenen med, at et af gruppe
medlemmerne kom med et oplæg til aftenens emne.
Hvert møde sluttede med en evaluering - kortere eller længere - om, hvordan afte
nen havde været.
På fjerde møde tog et af gruppemedlemmerne et aktu
elt problem op, som gav di
skussion i gruppen og dermed en bredere debat, end når den foregår mellem plejefamilie og kurator.
I december 87 og januar 88 aflyste jeg 2 møder, fordi der kun ville komme 3
gruppedeltagere, og i januar 88 afholdt vi et afsluttende møde, hvor vi sammen gennemgik
gruppeforløbet og gav
hinanden det råd, at vi skul
le blive bedre til at sige fra, når diskussionerne gled af sporet - men alle havde lyst til at deltage i et gruppeforløb en anden gang.
Det er mit indtryk, at det har været en meget livlig gruppe med lyst til at de
battere og til at få noget ud af vores samvær, så min op
fattelse af, at ved at arbej
de med plejeforældre i grup
pe ville man få nogle mere kvalitative diskussioner, sy
nes jeg er blevet indfriet.
Det har også været tydeligt, at det er vigtigt for pleje
forældre at have et forum til at drøfte de problemer/ople
velser, der er ved netop det arbejde.
Susanne Grove
REFERAT AF SUSANNE GROVES PLEJEFORÆLDRESAMLING I PLEJEHJEMSFORENINGENS
Første mødeaften;
Susanne indledte med at byde gruppen på 5 plejefamilier velkomne, hvorefter hver
enkelt person fortalte om sig selv, egne børn samt om evt.
plejebørn.
Allerede her så det ud til at blive en spændende gruppe, i- det der var et fint mix, både i alder, længde i plejefor
hold samt et par helt nye plejeforældre uden anbragte børn.
En god aften, hvor Susanne tilsidst bad os om at stoppe, klokken var da 22.00.
Anden mødeaften:
En aften med en del frafald, men alligevel fik vi hurtigt en dialog igang om forskel
lige aktuelle ting i de for
skellige familier.
Endvidere blev der også di
skuteret mere vidtrækkende ting, som f.eks. anbringende kommuner, tilsynsførende samt sidst, men ikke mindst, ple- jehjemsforeningen og kurato
rer i forhold til disse in
stanser.
Sidst på aftenen lagde Susan
ne op til en diskussion om emnet "livssyn", og en fra gruppen lovede at lave et indlæg om dette emne.
HYGGELIGE KØKKEN
Igen en god aften, hvor det var svært for gruppen at bry
de op.
Tredie mødeaften:
Igen måtte en del frafald konstateres.
Gruppen tog fat på emnet
"livssyn".
Her havde, som før skrevet, en af gruppens medlemmer for
beredt et længere indlæg om
"livssyn".
Indlægget virkede lidt langt, idet det spændte over både det kristne og humanistiske livssyn, og der lå et stort arbejde bag oplægget fra gruppemedlemmet.
Gruppen viste her sin styrke, idet et andet medlem straks tog udfordringen op og ville lave et modspil til indlægget om "livssyn", fordi vedkom
mende bestemt ikke var enig med skribentens måde at for
tolke livssyn på.
En aften, som bestemt ikke formede sig, som man havde troet, inden man tog hjemme
fra .
Fjerde mødeaften:
Igen en hel del frafald. Mod
oplægget om "livssyn" kom hurtigt på bordet og en rask diskussion foregik nu på
kryds og tværs af bordet, og forholdsvis hurtigt var gruppen igang med at disku
tere dagsaktuelle emner, bl.a. forholdet til biolo
giske forældre samt forhold til kurator, sagsbehandler, mødeansættelser, weekendbe
søg osv. osv., en spænden
de aften, hvor diskussionen var svær at stoppe.
Femte mødeaften:
AFLYST på grund af frafald.
Sjette mødeaften:
AFLYST på grund af frafald.
Syvende mødeaften:
Sidste mødeaften og evalu
ering. - Igen en del fra
fald, og det var faktisk synd for dem, der måtte melde fra, for endelig efter 7 mødeind
kaldelser, kom vinen på bor
det .
Man var enige om, at gruppen havde været god og positiv, det eneste større minus var de mange frafald på mødeafte
nerne, samt at debatoplæg måtte gøres kortere og mere præcise, men alt i alt er konklusionen klar:
GOD SOMMER -
OG PÅ GENSYN TIL EFTERÅRET!
Benny Holm
U D V I K L
HVORFOR?
Formålet var, at vi som kurtorer ville prøve en ny arbejdsmetode til rådgivning af plejeforældre, og derfor sammensatte vi en gruppe plejeforældre, der kunne tale sammen om deres egne følelser ved at have
plejebørn.
HVEM?
Vi valgte seks par af vores
"egne" plejeforældre, nogle helt nystartede, og nogle med nogle års erfaring.
HVORNÅR?
Gruppen samledes i alt otte aftener i efteråret.
HVOR?
I plejehjemsforeningens lokaler i Fredensborg.
HVAD
talte vi om?
Vi gik ud fra tre temaer:
menneskesyn, modeller, der styrer os, og
kriser/belastninger i vores liv.
HVORDAN?
Vi gik ud fra dels nogle stikord, og et par gange brugte vi nogle artikler.
Først snakkede vi kort om sidste gang: Var der dukket nye tanker op, sat nogle følelser i gang? Derefter brugte vi lidt tid på at spore os ind på aftenens
I N G S G R U P P E
emne. Gruppen "summede" så to og to i nogle minutter, og til slut diskussion hele gruppen samlet. Vi forsøgte hver gang at få tid til at evaluere aftenens forløb, men det kneb tit med tiden.
HVORLEDES gik det så?
Gruppemedlemmerne kom hver gang, var engagerede, aktive og lyttende til hinanden.
Da vi evaluerede hele forløbet, udtalte alle, at det havde været rart og udbytterigt at deltage i
gruppen. Det var rart både at blive lyttet til og forstået og at lytte til andre, der sad med lignende problemer/oplevelser omkring det at være plejeforældre, som man selv havde været ude for.
Som kuratorer synes vi, det har været spændende at
arbejde på denne måde. Det er svært at se, om vi
tidsmæssigt kan spare noget på de individuelle tilsyn, efter sådant et
gruppeforløb, men det er sikkert, at vores samarbejde med plejeforældrene bliver mere kvalificeret, hvilket vi vægter højt..
Merete og Ingrid
PLEJEFORÆLDRENES KOMMENTARER:
Som nye plejeforældre var det med en vis spænding, vi skulle til vores første møde i gruppen. Da vi var
forhindret i at komme til det første gruppemøde, var det altså gruppens andet møde.
De andre deltagere kendte allerede hinanden godt, og det virkede lidt hæmmende, da vi jo samtidigt heller ikke vidste, hvad det
egentlig var, vi stillede op til.
Da præsentationen var overstået, erfarede vi
hurtigt, at det var erfarne plejeforældre, vi var kommet sammen med.
I starten var det kun de
"gamle" plejeforældre, som berettede om diverse
hændelser. Vi havde lidt svært ved at se, hvor vi passede ind i billedet. Det var jo store børn, de andre
"gamle" plejeforældre havde, og vi havde lille Robin.
Efterhånden som vi lærte hinanden at kende, er der kommet et fantastisk godt sammenhold ud af møderne, og
vi vil være meget kede af, hvis gruppen bliver opløst, når møderækken er til ende.
Plejeforældre har en helt anden måde at lytte til andres børneproblemer, end
"normale forældre" har det.
Plejeforældre gider høre på andres småproblemer og drøfte dem igennem.
Om møderne kan siges, at ikke alle emner har været lige lette at få hul på.
Men i det store og hele kan man vel sige, at selv om de enkelte møder havde et tema, kom vi hele registeret rundt på alle møderne.
Det var meget interessant at læse, hvorledes "de rigte forældre" reagerer på, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet. Det er svært nogle gange at følge deres tankegang.
Alt i alt har det været
meget interessant at deltage i disse møder, og som
tidligere skrevet kommer vi til at savne de andre i
gruppen, så derfor ville det være dejligt, hvis gruppen kunne mødes en gang imellem.
For os er disse aftener blevet en god hjælp, vi fik svar på mange spørgsmål og fik indsigt i andres
problemer vedr. plejebørn.
Janne og Bent
Det har været et virkelig godt kursus, hvor vi har været langt omkring med det, det vil sige at arbejde som plejeforældre på godt og ondt. Vi har fået oplyst, hvor vi kan hente hjælp og støtte, hvis det brænder under os.
En meget væsentlig ting skal også nævnes, vi arbejdede ikke efter et stopur. Hvis vi var godt i gang med et emne, blev det snakket igennem, inden vi sluttede af.
Allan og Annie
G R U P P E A R B E J D E O H P U B E R T E T S B Ø R N
Udgangspunktet for at starte en gruppe af plejefamilier med pubertetsbørn i
familiepleje var for os en fælles erfaring om, at netop pubertetsbørn er særdeles vanskelige at have i
familiepleje. Vor ide var, at plejefamilierne skulle dele fælles erfaringer, fremfor at sidde isolerede med det.
FORMEN:
Formen har været, at vi mødtes ved et fælles kaffebord ca. 1/2 time, hvorefter vi gik i
"rundkreds" resten af tiden.
Varigheden var ca. 2-1/2 time pr. møde, og vi har afholdt 4 gange hver 14. dag og derefter en gang
månedligt. For de fleste deltagere var det ukendt at sidde i rundkreds, og dette skabte en diskussion om, at det er vigtigt at afprøve noget ukendt, og gruppen endte med at sætte pris på denne form. En enkelt valgte dog at sige fra over for
denne arbejdsmetode.
Sidenhen kom en ny familie til, og de deltog i de
sidste 3 møder, og vi synes.
at gruppen har været god til både at afgive en familie og tage imod en ny.
INDHOLDET:
Som tidligere nævnt var det for os vigtigt, at møderne blev planlagt ud fra
plejeforældrenes behov og præmisser. Vi havde inden gruppestarten ingen forslag om emner, men disse har været planlagt fra gang til gang.
Vi har arbejdet med følgende:
Kriminalitet/misbrug Religiøsitet
Puberteten som krise
Egne følelser contra børnenes Diskussion af en konkret
konflikt hos en plejefamilie
VORES ERFARINGER:
Det har været meget positivt for os at samarbejde med plejefamilier på en anden måde, end vi plejer. Det er vor oplevelse, at
plejeforældrene har megen viden og erfaringer, og det har været positivt for dem at dele dem med hinanden, og det har også givet
plejefamilierne inspiration til at arbejde videre med aktuelle problemstillinger
hjemme hos dem selv.
Vi har helt bestemt lyst til
en gang at arbejde videre med denne model.
Lena Floutrup Poul Petersen
P L E J E F A M I L I E R N E S
F A M I L I E 1 ;
Mandagskursus afholdt i plej ehj emsforeningen:
Det kan være svært at samle plejeforældre, både far og mor, til samme kursus, men det lykkedes næsten. Et par holdt op, og nye kom til.
Det gav ingen problemer for os, der var med hver gang.
Det var et godt
udgangspunkt, at kurset ikke var helt i faste rammer, herved fik vi afløb for nogle problemer, som måske aldrig ville være berørt på et stramt tilrettelagt
kursus.
Endeligt var pubertetsbørn noget, vi voksne aldrig får færdigdiskuteret og her i vide rammer.
Det største udbyttte, synes vi, var samværet med
ligestillede plejeforældre, vi har samme interesser og håb om, at noget af vores arbejde vil lykkes.
Tak til Poul og Lena, som gav sig i kast med denne model på kursusarbejde.
T I L B A G E M E L D I N G E R
F A M I L I E 2 :
Vi synes, det har været meget spændende og lærerigt at
deltage i kurset om
pubertetsbørn. Vi har lært en masse af de andre
plejefamilier og set, at det ikke er ualmindeligt, at der opstår kriser i den
aldersgruppe af børn.
F A M I L I E 3 ;
Jeg har været forsøgskanin i en ny måde at holde kursus på i plejehjemsforeningen. Vi var nok alle noget spændte på forløbet, men jeg tror, at vi alle har fået meget godt ud af det. Det er ikke så
almindeligt, at man er med til at undervise sig selv.
Kurset var baseret på, at vi skulle få noget ud af at lytte til hinandens
erfaringer, og i fællesskab diskutere og bearbejde dem.
Efter at vi var kommet over den første tilbageholdenhed, har vi berørt flere af de problemer, der kan være, når man har pubertetsbørn i
pleje, som f.eks.
samarbejdet med den biologiske familie,
kriminalitet, stoffer og religiøsitet.
Jeg synes selv, at det har været godt. Vi har haft nogle gode diskussioner
omkring de forskellige ting.
Det skyldes nok også, at vi har kunnet tale fuldstændig frit sammen.
Tak til Poul og Lena for jeres medvirken.
15
R E T T E N T I L E G N E F Ø L E L S E R
I perioden nov., dec. og
januar har en gruppe af pleje
forældre deltaget i en studie
kreds med overskriften
"RETTEN TIL EGNE FØLELSER".
Gruppen har mødtes 6 mandage omkring et indhold, hvor focus har været på plejefamilierne fremfor på plejebørnene.
Psykoterapeut Janne Blarke havde i samarbejde med pleje- hjemsforeningen planlagt et forløb, hvor målet var per
sonlig udvikling for delta
gerne. Gruppen var sammen
sat af 6 par og 2 plejefor
ældre, der var med uden deres mand og kone.
Janne Blarke kom i forløbet med oplæg omkring centrale spørgsmål som følelser, stadier af tilknytning og adskillelse, livspositioner, hvor hun tog udgangspunkt i transaktionsanlysens basis
positioner: JEG ER OK, DU ER OK, JEG ER OK, DU ER IKKE OK, JEG ER IKKE OK, DU ER OK, JEG ER IKKE OK, DU ER IKKE OK.
Ligeledes psykologiske spil, hvor der er tre roller -
anklager, redningsmand og offer.
Endelig talte vi om
opmærksomhed både den, vi
giver og får og den, vi gerne vil have.
Janne Blarkes oplæg var utroligt inspirerende for plejeforældrene, som bidrog med deres store viden og er
faring fra livet i en pleje
familie. Naturligvis skete det også indimellem, at focus skiftede fra plejefor
ældrene til plejebørnene, og det viste sig, at Janne
Blarke havde stor
viden omkring børns udvikling i bred forstand. Hvad der gav en god og tryg stemning
var, at Janne Blarke lagde op til i
gruppen, at man to og to summede om, hvad man havde lært sidst og om situationer med børn, hinanden, forældre og andre, man havde oplevet siden sidst, og endelig om man havde kunnet bruge noget af det, man havde lært.
Plejeforældrene fik også til opgave for hinanden, f.eks. i rollespil at beskrive en
situation, der er typisk i forhold til biologisk familie.
Den sidste gang blev der evalueret, og Janne Blarke fik megen ros for indholdet i
studiekredsen. Plejeforældrene var glade for at have deltaget i et forløb over flere gange, men gav dog også udtryk for, at det var trist,
at det skulle slutte nu, hvor de havde lært hinanden godt at Elisabeth Barnkob.
kende. Flere af
plejeforældrene gav udtryk for, at det var meget
givende, at Janne Blarke havde brugt modellen fra transaktionsanalyse:
Forældre/voksen/barn som forklaringsmodel.
INDTRYK FRA KURSUSRÆKKEN
'RETTEN TIL EGNE FØLELSER'
Kursusleder var psykoterapeut Janne Blarke (JK).
Kursusrækken fungerede som en uddybning af kurset "Kan børn have to familier?" (3.5.86), hvor JB var en af de to kursusledere.
På dette kursus blev bl.a. den personlighedsmodel, man
arbejder med i
transaktionsanalysen, introduceret.
Om kursusrækken kan sige, at den vanskeligt kan beskrives, den skal opleves!
Hver aften var som en
spændende safarirejse i vores indre verdener med JB som en særdeles kompetent rejseleder.
Fysisk begyndte en aften med
at vi to og to resumerede, hvad der var sket og blevet talt om den foregående
kursusaften, og hvad det evt.
havde sat igang. Hermed blev også opnået, at de, som ikke havde været i stand til at komme sidste gang, ikke mistede kontinuiteten i forløbet.
Herefter åbnede JB et emne med en kort introduktion, som ret hurtigt gik over i en diskussion mellem
mødedeltagerne og JB.
Herudaf uddrog og
konkretiserede JB nogle facetter i dagens emne,
nemlig dem, som vores samtale havde vist var vigtige for os.
Denne form, som stiller store krav til underviserens
lydhørhed, overblik og
paratviden, gør at deltagerne var helt oppe på tåspidserne.
Hele tiden blev der taget udgangspunkt i plejefamiliers dagligdag og de problemer, der opstår her.
Det var fantastiskt!
Efter et par timers forløb var der pause, hvor der blev
serveret boller eller blødt brød og snakket om løst og fast.
Efter pausen fortsatte vi dagens emne, nogle gange ved at lave øvelser.
Som eksempel på en af de modeller, vi fik indblik i, vil jeg kort skrive om
følelser.
Der er 6 forskellige typer følelser:
1^
Vrede (behov)/blokering = protest.
2i
Ked/blokering = sorg.
3^
Angst//mekanisme = kæmp/flygt.
4^
Glæde.
5^
Kærlighed.
6^
Seksuel energi.
Hver af disse typer er fordelt over 5 stadier.
Konstanthedsteorien for
psykisk energi siger, at der for hver type følelse er 100%
energi, men fordelt på de 5 stadier.
De 5 stadier er:
a. opladning
(overladning/underladning) b. spænding
c. udladning
(overfladisk/dyb) d. afslapning
e. flexibilitet
Et vredesudbrud kan f.eks.
ske ved, at der p.g.a. nogle irritationer sker en
opladning. Denne opladning medfører en spænding, som til sidst udløses i en udladning.
Herefter kan man slappe af og opnå en større flexibilitet over for nye oplevelser.
Hvis dette forløb ikke følges, f.eks. ved at
spændingsstadiet ikke bliver udløst, kan det give sig udslag i fysiske gener og sygdomme.
Som et andet tilfælde kan nævnes det, hvor
udladningsstadiet ikke
efterfølges af en afslapning, men af en ny opladning.
Den sidste aften sluttede vi af med et kort resume samt ved at give forslag til nye kursusemner og feedback.
Forslag til nye kursusemner:
- rollespil
- specielle problemer omkring unge
- samspil mellem plejebørn og biologiske børn
Der var meget positiv
feedback, især var deltagerne meget begejstrede for JB's evne til at gribe vores frustrationer, legalisere og forklare dem.
Den konkrete behandling af specifikke sager var god.
Kursusintervallet på 14 dage var fint.
Weekendkurset, som blev
tilbudt, var med til at sætte mange ting på plads. Kurset har givet stof til eftertanke og anledning til megen
diskussion parterne imellem.
Kurset gav indsigt i nødvendigheden af, at der laves behandlingsplaner.
Og med citatet "jo mere man ved, jo mere bliver man klar over, at man ikke ved!" vil jeg takke Janne Blarke og kursusdeltagerne for en serie stærke oplevelser.
Ole Ørskov
V A G T D A G E
MANDAG:
Elisabeth Barnkob Henning Christensen Erik Birch Nielsen TIRSDAG:
Susanne Grove Merete Senn
Herdis Jul-Petersen ONSDAG:
Grete Schacht Poul Petersen Ingrid Strøm FREDAG:
Søren T. Hansen Lena Floutrup Inge Hansen
Ledende kurator Hanne Åkjær træffes normalt dag
ligt på kontoret.
Projektleder Peter Christ
iansen træffes som regel dagligt på kontoret mellem kl. 8.00-9.00.
Kontoret er åbent mandag til torsdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00, fredag fra kl. 8.00 til kl. 14.00.
F E R I E L I S T E
ØSTGRUPPEN:
Elisabeth Barnkob:
Uge 30 og 31.
Grete Schacht:
Uge 32, 33 og 34.
Søren T. Hansen:
Uge 25, 26 og 27.
Susanne Grove:
Uge 29, 30 og 31.
VESTGRUPPEN:
Poul Petersen:
Uge 26, 27, 28 og 29 Herdis Jul-Petersen:
Uge 30, 31, 32 og 33 Lena Floutrup:
Uge 29, 30 og 32.
Henning Christensen:
Uge 29, 30, 31 og 32 MELLEMGRUPPEN:
Erik Birch Nielsen:
Uge 28 og 29.
Ingrid Strøm:
Uge 26, 27, 28 og 29 Merete Senn:
Uge 27, 28, 29 og 31
W E E K E N D K U R S U S
16.-17. januar 1988
KRISER OG BELASTNINGER I VORT LIV Det var 24 forventningsfulde
plejeforældre, der lørdag morgen fra forskellige
steder i Nordsjælland begav sig mod det fælles mødested
"Munkerupgaard" ved
Gilleleje, hvor de skulle opleve en uforglemmelig weekend i plejehjemsfor- eningens regi under ledelse
af psykoterapeut Janne Blarke.
Alle var mødt i god tid, og efter en vel overstået morgenkaffe kunne Hanne Åkjær byde deltagerne velkommen 10 min. før den egentlige programstart.
Janne Blarke startede med at fortælle lidt om sig selv, hvorefter alle deltagerne præsenterede sig for
hverandre, samt gav udtryk for hvilke forventninger, de havde til kurset.
Herefter tog Janne Blarke fat på gennemgangen af de forskellige former for
"symbioser", som blev
gennemgået og beskrevet på en sådan måde, at alle deltagerne kunne følge med og få forståelse af stoffet, hvilket samtidig blev
tydeliggjort med nogle meget fine plancher med begreberne
BARNET-DEN VOKSNE-FAMILIEN også kaldet personligheds- modellen.
Der blev givet en gennemgang af de mange forskellige kriser, som et menneske kan komme ud for lige fra
fødselen, hvor det mister trygheden og varmen fra mors
mave og senere mors
brystvorte, den første bamse, vuggen, vennerne, der flytter fra byen, familiemedlemmer, der afgår ved døden o.s.v.
Efter en formiddag med megen ny indlæring og en fin
frokost, kom vi til eftermiddagens skuespil
"TILFÆLDET VERA"
spillet af skuespilleren Agnete Bjørn.
Dette spil virkede meget stærkt på mange af
deltagerne, idet
skuespilleren på en helt eminent måde gav et virkeligt indtryk af et menneske i krise. Hvor man fulgte dette
menneske fra dets barndom - meå de forskellige kriser, der opstod i forbindelse med barnets fjernelse fra den biologiske mor. Og senere hvor hun som mor igen fik den oplevelse at få s(it eget barn
fjernet, samt hvordan det gik, da de senere blev genforenet, hvor moderen fik en enorm masse problemer med barnet, idet de slet ikke var på bølgelængde med hinanden.
Efter skuespillet var der mulighed for at deltagerne kunne stille spørgsmål til Agnete Bjørn og Janne Blarke om stykkets indhold og de mange følelser, som uvilkårligt måtte komme, når man som plejeforældrer ser stykket og på den måde indlever sig i vore
plejebørns hverdag hos deres biologiske forældre.
Herefter fortsattes med eftermiddagens emne, som blandt andet var et
gruppearbejde om:
"HVILKE FORSØMTE OMRÅDER HAR DU OVER FOR DIG SELV OG OVER FOR DINE BØRN"?
Efter en hyggelig middag var resten af aftenen forbeholdt det hyggelige samvær, hvor de 3 grupper, som havde været sammen om
eftermiddagens
gruppearbejde, hver havde lavet et underholdende indslag, som kulminerede med, at Karsten optrådte som linedanser på slap line i
16 meters højde.
Søndag formiddag startede med uddybende spørgsmål og svar på lørdagens gruppearbejde.
Det viste sig her, at de fleste af kursusdeltagerne kunne henføre deres forsømte områder til begrebet
"manglende tid" respektiv
"manglende strukturering af tid" .
Herefter gik vi over til søndagens gruppeopgave, som omhandlede emnerne:
TOLERANCE - KRISE - RASERI - SORG OG TILLADELSEN TIL AT BRYDE SAMMEN PÅ
ARBEJDSPLADSEN.
Disse emner var gode
samtaleting for deltagerne, idet der i alle grupperne var en god debat om emnet, og samværet viste sin store styrke hos alle deltagerne, idet alle deltog med indlæg om oplevelser netop fra deres plejeforhold.
Søndagen sluttede med
evaluering, hvor hver enkelt deltager gav udtryk for sin mening og vurdering af kurset og dets forløb.
Det var et gennemgående træk, at alle deltagerne havde fået noget med sig hjem, som nu skulle bearbejdes og have tid til at sætte sig fast i alles
bevidsthed. Der blev fra alle givet ros til Janne Blarke for den meget fine og strukturede måde, hun havde kørt kurset på, ligesom alle deltagerne gerne ville have en videre opfølgning på dette meget vidt favnende emne. Der blev fra mange deltagere givet udtryk for den store værdi, det var at møde og være sammen med andre plejeforældre for der igennem at få belyst nogle af de ting, som man selv arbejder med i hverdagen.
Vi tror, at alle deltagerne er enige med os, når vi her siger tak til Janne Blarke og ikke mindst til Hanne Åkjær og hendes
medarbejderstab for et vel tilrettelagt og vel
gennemført weekendkursus.
Linda og Villy
2 5 Å R S J U B I L Æ U M
EN SJÆLDEN BEGIVENHED I PLEJEHJEMSFORENINGEN
I december 1987 tog pleje- hjemsforeningen afsked med familien Aage og Karen Rasmussen og deres sidste plejebarn, Merethe, som nu var blevet 20 år og derfor blev udskrevet af forsorg. I den forbindelse fortalte plejefamilien lidt om det liv, de har haft som
plejefamilie igennem så mange år.
Da de startede som
plejefamilie med at søge i september 1962, var deres motivation for at blive plejefamilie, at deres
yngste barn var 8 år og var så alene, så derfor ville de gerne have en kammerat til ham. Plejefamiliens andre børn var noget ældre.
FORUNDERSØGELSEN:
Plejefamilien fortalte, at den gang lavede man
forundersøgelse på den måde, at formanden for menigheds
rådet kom på besøg for at tage stilling til, om det var en god ide, at familien fik plejebørn. Herudover var de til en undersøgelse på Centralsygehuset, og endelig blev der aflagt et besøg af plej ehj emsforeningen.
Hvis man sammenligner med i dag, har forundersøgelserne
udviklet sig mere hen i retning af en uddannelse af plejeforældrene til, hvad arbejdet med plejebørn i egen familie indebærer.
I de 25 år har plejefamilien haft 9 børn i pleje, heraf har de 4 været anbragt akut.
Af de 9 plejebørn bor den sidste stadig hos
plejefamilien, og
plejefamilien har megen
kontakt med 2 af plejebørnene og lidt mindre med et par andre plejebørn.
Om Merethes ankomst til plejefamilien fortæller plejeforældrene og Merethe, at hun havde været 5 år på et børnehjem i Hvidovre, og en dag kom plejeforældrene på besøg for at hilse på hende.
Plejemoderen fortæller, at de med det samme så en pige i vinduet med en rød hue og tænkte, at hun nok var det plejebarn, de skulle have, og det var rigtigt nok Merethe.
Omvendt havde Merethe set plejeforældrene fra vinduet og tænkt, at det nok var hende, de kom for at hente.
Merethe siger, at hun ikke rigtig kan huske noget om det første besøg, om det var
ubehageligt, eller om det var spændende, det står ikke
klart for hende.
Merethe og hendes bror var på weekendbesøg 2-3 gange, inden de flyttede ind i plejefamilien.
Plejeforældrene udtrykker i samtalen stor glæde ved de forskellige plejebørn, de har haft i deres familie, og som har været fuldt
integreret i deres hverdag, familieliv, venneliv, selv om det også har givet
problemer. F.eks. fortæller plejemoderen, at hun i
starten sloges korporligt med en af plejedøtrene.
Om deres samarbejde med plej ehj emsforeningen
fortæller plejefamilien, at de ikke har brugt
plejehjemsforeningen særlig meget, men selv har formået at løse de fleste af
problemerne med
plejebørnene. De kan huske en episode, hvor der var problemer, og så ringede de til plejehjemsforeningen, som omgående kom ud og hjalp med at løse konflikten.
Plejefamilien har været vant til uanmeldte besøg, som man brugte før i tiden, men siger, at de synes bedre om de anmeldte besøg, så man ved, hvornår kurator kommer og derved har gjort sig overvejelser om, hvad man
ønsker at drøfte igennem, og så man i hvert fald også er hj emme.
Det hører til sjældenhederne, at vi i plejehjemsforeningen har en plejefamilie, der ud fra idealistiske synspunkter kommer ind i et sådant stykke socialt arbejde og bliver fastholdt i det i så mange år og på godt og ondt har
påtaget sig omsorgen for så mange børn uden at have haft specielle forudsætninger for at gå ind i arbejdet. Og fra det Merethe fortæller, er det tydeligt at fornemme, at hun har en meget stærk
tilknytning til sine plejeforældre. Hvis man sammenligner det forløb, plejeforældrene har været igennem, med idag, er den største forandring nok, at kuratorbesøgene er blevet mere professionelliserede, d.v.s. de er blevet
forberedte og anmeldte, således at indholdet bliver et andet.
i
Susanne Grove
F R A E T O P H O L D P A
\ LEJR A
f "ft
r
Vi startede på Hillerød station, bussen kom, vi hoppede ind i den.
Turen var lang, men sjov var den, da vi først kom derned.
Man startede med at mødes i en stor sal, hvor der var 6 borde, og vi fortæller
hinandens navne. Vi blev delt op i grupper og sat ved bordene. Fussing fortæller, hvordan det er at være her på Tureby. Der er en
svømmepøl, to heste
(ponnier), masser af spil,
og en stor skov til at lege i.
Når man er dernede, kommer man også på en masse ture.
Vi kom til Knuthenborg, Faxe, hvor vi ser, hvordan man
laver øl. Bagefter fik vi lov til at drikke alle de
sodavand, vi kunne på 20 minutter. Vi kom også på Møns Klint og til Køge, hvor vi kan købe, hvad vi har lyst til.
Det var lidt om, hvad der sker på Tureby.
Rene Nilsson
![Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Titel | Title:[Det Trankebarske Selskabs Skrifter]Bindbetegnelse | Volume Statement:1789Udgivet år og sted | Publication time and place:[S.l.], [1789]]()