Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bentzien, Julius August.; af J. A. Bentzien.
Titel | Title: Haugedyrknings-Catechismus, nærmest
bestemt for den danske Landalmue : Et Forsøg Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : E. L. Thaarup, 1853
Fysiske størrelse | Physical extent: 70 s. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
/ L - ^
A
f f ' '
f f 130021279601
d .
viv
" » -
d W S ^ ^
' ' ' '
- ^' 7V'' - V- '--
. ' '
- M M
. .4>. ; '
' r??7 !< ' '^ '
> 7 /
...7 5 ' N E '
- L k « °» , '7M U 7 ^ - I 7 K - ^
^ . 5-7 7
»
^ 7 5 7 ' ' 5
... ' O H E ^ U ^ r ' ^ A
W U M 7
. 7
- .7' k>7".- ' , ' 'N -r - -n,-,». -«"
->!^ -. 7
>^ - '
- ' 7,
- /H i ^
' ' 77MU-v-^ ^ c E W K ,/.
, 7 7 7 -
-
M»75 --. . ^ > '77,7' -'^
' , v > ' ' , ' » - . .^ j'>-;r-^ - , - ,
- M M ^7«
-7-8,7 /.^ p "/. '^->7 "> , - ,
M - -'7>-
- 7' ' '»>' !"» ^
7 ' ' - - . / . - . . . . M .
..7"' -7.- ^'7 7' . —7. ' ^v » -
7 ' ^ M > ' . . - ^ s . ^ 6 '
' ' 7 ..MFM:-, 7
. ..
- ^ 7 H M _
- - - -5-- . E l
' - ',
H E 7 . - 5 7 ...
" ' 7 7 z E
- M . ' ' -. ' 7 ^ ^ / -.'-'7 /'-/-.
7 . M - ' -,s'
^ « 7 " 7 ' ' - - ' ' 7 ? 7 ' 7 7 7 ' ^ d 7 - -
- - . > - - . ' .' 7
' ' ' 77M
M .7 - 7 . . " 7 . -.
- -- M ' ' "
7 . - M'M .' ,^5 77 M
.7 - > 77- 7
- - / 'i' - - 7 - ^ 7 ^ l M - . - . , - - ^ . . ^ - .
7 , 7
- 7 ' *,-'.
'-»' . . E, ,' k^«L
' 7 ^ H > .
.7 M l
. . 7 . . - - - ^ ' . ' ' ' i> . . .
> . . ' ' V - 7 ^ ^ ^ . L -7..,' >-'.:
- ' - E ^ . - 7
* : -rs. I,.-'-'. -
^ r i F i . . D M , r
7- . . ' ' M - ^
§E U A r<M
-i> , ' i M
- - X 7 i - ^ 7 ' ^ 7 > / M W
^ M M -
.^7 ^ ^7^ - , . ! e -V i
7-.7 . .
5 , M M M , - - - ^
. M - . ' - , - 4 7.-
^ .
/ -E Li-.-TMi«,'',', >--
7 . - M - , - -
W M »
M M
^ . - 7 M - -M M
7 - 7 5 M ,. i-
- M K ' M
- M '
i
»»>
. ' 7 ' ^ -. ?. ! - ^ -
^ '
>
?' 'A!,/:->
M l
' k 7 ' ^ '
7 ' 7
»
7
7 . ' 7
7 , 7 - ^ '
^ .
> -
. , 7
- '
- ^ » ^
7, ^
' . . ^ . 7
k.->
) -- W f
' . » - ' '' .- .
,
/ / V,' ,', ' . , <'
' ,, 7>- 7 ' - - 7 -^., x
c K / ^ " 7 7':.- , » . . > '
7 , - '. ' 7-7
. /-. ' / .,- .»-'- , .. -',,
' ' < ' > ,7 ' ,
.7 . , ^ '.
^ 7 7 ' >' ' , >» ^ > / -
7 /^ ' '' '
.V.
/ ,
" E ?E / '
W ? " -
. .E '
I
; /.
^'-' > - M- '- ' '- , - - / ->.
'.!< ..^ M?'. ' - 7 . ^ 7
7 'A'M >' .-
/ ^
. . ' 7 ' / '
- . 1.
7/M ' 7 '
.M'V,
> « - '
' " / ' L'
,
. V'«-MsL - -'' ^
^ M M / . -,.
» /
/' "
, ' ,
) 7 ' 7' ' , -> ,
'> ' - , 7l ^7,7,-/
, > > ' '
»..,7. ,^7
.»' >
7. - M ' ^
»-: .»> ' / "
V - 7'
7 - ' ^ M M '
7 7
- M G / . , . ' ,
.'7 7, 7/ ^,^7^
- z ^ / ,r /
- - . ^ - 7
- ^
V >
- )
>---
- r.
7,' , /
< < / /
" . , . ' /
7^,_^-!^7^^', 7 ,7^'7 L«,
' V
^ ^ -7- -., „ ' '
Hauge-yrkllings - Catechisums,
ncermest bestemt
f o r - e n danske L a n d a lm u e .
Et Forsog
I . A . Bentzien,
det danfle Haugeselfiabs Gartner.
K.jsbenhavn.
Trykt hos S. T rie r for E. L. Thaarnp.
1853.
Forfte Kapitel.
Om Haugedyrkning og deus Udbredelse.
U v a d er H augedyrkning?
E i forstaae derved den Konst at kunne dyrke B lo m ster, Frugter og Kjokkenurter.
E r det en Konst, M a r i hurtigt kan loere?
D e t er hverken forbundet med soerlig Vanskelighed eller kroever lang Dvelse at erhverve sig tilstrækkelig Kundskab t il at kunne dyrke de almindelige Kjokkenurter
og Troefrugter, men til at lcere Gartnerkonsten i dens hele Udstrcekning behoves der gode Skolekundskaber, soerlig Lyst og lang E rfa rin g .
E r det onfkeligt at Sandsen for denne Konst vcekkes og noeres saa meget som m ulig?
J a , den fortjener det vistnok i hoieste G ra d ; thi dm er et sikkert Tegn paa, at ct Folk staaer paa et hoiere C ivilisa tio n strin , den skaffer dens Udovere en behagelig og nyttig Adspredelse og kan bidrage til at foroge den mindre Formuendes Jndtcegter.
Andet Kapitel.
Om -e forskellige Jordarter i Haugen og denneb Beliggenhed.
___________ ^ ___
H vilken J o rd maa ansees fo r at vcere den bedst tjenlige for en H auge?
E n d yb, kraftig, sortmuldet Haugejord, der ikke
er
stiv og feed som Leret eller los og aaben som Sandet, men som indeholder disse to Bestanddele i et passende
Forhold.
M e n findes en saadan J o rd overalt hvor man v il anlcegge en Hauge? v
Nei ingenlunde. O fte udgjor S andet den storste D e l af den naturlige J o rd , og den er da hvad der kaldes S a n d jo rd .
K an en saadan Jordbonitet ikke gjores tjenlig til D yrkning af Haugevcerter?
Vistnok; ved at tilfore den saadanne D e le , som kunne forandre dens skadelige Egenskaber, nemlig fkjort Leer eller og Leermergel og K ogjodning.
M e n naar der nn findes en overvejende Deel Leer i et Stykke J o r d , er dette da derfor mindre tjenligt til Hangebrng?
J a tilvisse; thi Leret har Egenskaber, der forhindre en frodig V a r t af P la n te rn e ; det er koldt, da det ikke let lader Vandet trakke igjennem og saaledes ikke let lader sig paavirke af Luft og S o l, og naar det ndtor- res, bliver det haardt og revner.
Hvorledes kan M a n da forbedre en saadan Jordbund?
Ved at grave den ret dybt hvert E fteraar og lade den gjennemfryse; ved at paafore et tykt Lag af Feje
skarn, let J o rd , grovt S a n d , Kalk og Kalkmergel, A f skrabninger fra steenlagte (macadamiserede) Veie og langt Hestemog.
E r det til Skade for Jorden, at den inde
holder Kalk?
Nei tvertimod til G a v n ; der findes altid lid t K alk i enhver frugtbar J o rd , ligesom ogsaa i dyrisk G jodning.
M e n hvad er da M u ld jo rd ?
M u ld eller H u m u s er et brunt- eller fo rt S to f, som fremkommer ved Forraadnelse af Levninger af D y r og P la n te r; derfor faaer J o rd , som stadig gjodes, efter- haandeu en mork Farve. M u ld e n er et kraftigt Næ
ringsmiddel for alle P lanter.
M en naar det overste J o rd la g e r g o d t/ er det da ligegyldigt hvorledes de dybere liggende ere?
Nei ingenlunde. E n god Undergrund er af stor Vigtighed. S t if t Leer saa vel som lost S a n d , iscer naar dette sidste findes ncerved O verfladen, ere begge skadelige for en god Agerkrumme, skjondt paa forskjellkg M aade. D et seige Leer lader nemlig ikke Negnen trcenge igjennem med Lethed, og Overfladen eller Ager
krummen, som den kaldes, kan derfor ikke udtorre t il- borligt om V interen, det virker derhos skadeligt paa de P la n te rs Rodder, der gaae saa dybt, at de naae ned
i*
deri. O g en Sandundergrund bringer let Agerkrummen til at udtorre for stcerkt, ligesom den heller ikke forskaffer de P lanterodder, der naae ned t il den, tilstrækkeligt
Næringsstof.
E r det godt at der findes en Kalkundergrund?
E n saadan er meget god, forudsat, at det ovre J o rd la g er tilstrækkelig tykt. Indeholder Kalken t i l strækkelig S a n d , er den scvrdeles gavnlig.
M e n kan M a n da ikke bidrage t il at forbedre en daarlig Undergrund?
J o en leret Undergrunds Skadelighed lader fig af
hjælpe ved at bevirke at V andet, som samler sig i den, kan faae tilb o rlig t Aflod.
M e n hvorledes kan man bevirke dette?
Ved at trcekke en D e l G rofter igjennem den; hvor Pladsen tillader det, kunne disse vcere aabne; men saa- danne see ikke godt ud i en Hauge, og M a n foretrækker derfor i Almindelighed da'kkede. Disse maa vare i Vs—
2 V2 Alen dybe, omtrent 1 Alen brede foroven og kunne udfyldes med sammenbundne Grene (Faschiner), eller, hvad der er langt varigere, med storre og mindre Stene.
V i ville im idlertid langt foretrække de saakaldte U dtor- rin g s ro r, der nu faaes paa flere af Teglbrænderierne hos o s ; de ere b illig e , opfylde fuldkommen deres H e n sigt og kunne ligge i mange A a r. E rfaringen har alt paa flere Steder her i Landet godtgjort deres store A n vendelighed. M e n det maa derhos dog vel bemcerkes,
at hvor Trcerodder kunne trcenge ned og forstyrre deres Leie, ville de ikke vcere anvendelige.
Hvilken Beliggenhed kan betragtes som den bedste for en Hauge?
Stedforholdenes Forstjellighed i de forstjellige Egne af Landet gjor det um uligt at give et S v a r paa dette S porgsm aal, der kan benyttes som almeengyldig Regel.
M a n maa indsircenke sig t il at sige, at naar en Hauge- plads vender imod S y d eller Sydost og har tilstrække
lig Beskyttelse imod nordlige, nordostlige og nordvest
lige Vinde, v il den vel i de fleste Tilfcelde vcere heldigt beliggende.
M en naar enHaugeplads ikke har en saadan B e skyttelse imod Pinden, kan den da ikke benyttes?
J o tilvisse; M a n maa da soge at staffe den en saadan Beskyttelse, at tilvejebringe Lce, ved P la n tn in g a f hoiere vorende, haardforere Trcesorter i tcette Rader, som canadisk og Pyram ide-Poppel, E lin eller Nppern, Ron, Hvidcel og den almindelige Guldregn. A t scette en D e l almindelige Grantrceer imellem de ncrvnte S o r ter v il end mere bidrage til at bryde.V indens M a g t.
E r det bedst at have et fladt eller et ujevnt, et bolgeformigt Stykke Land til Haugeplads?
Det antages i Almindelighed for heldigt, at den sydlige Deel af Hangen er fladt Land, medens de andre Dele af Haugen gjerne kunne have en lille Skraaning imod S y d .
O g hvilken G ru n d taler herfor?
D e t Stykke J o rd , der har en flra a t liggende O v e r
flade, lader Regnvandet hurtigere lobe af end det, der har en lige; men nu er der nogle P la n t e r , som J o rd boer, der boere rigeligere paa en J o rd , fra hvilken
Fugtigheden ikke lober a ltfo r h urtigt af, medens fo r- sijellige andre, iscer naar de dyrkes t il tid lig B ru g ', have bedst af at Fugtighedcn flet ikke kan blive staaende ved deres Rodder.
Hvilken Skade medforer en meget ftoerk S kra an in g?
Ved en saadan Form skylles Vandet fra de overste Dele ned paa de lavere liggende, og Vandet kan ikke faae T id til at troenge ned i Jorden.
Tredie Kapitel.
Haugens Indhegning og Anlirget af den.
H va d kan M a n sige om en tcet Hcekke?
D en er et godt V cern, men ikke saa god som en M u u r, og der kan ikke anbringes Frugttrcrer ved den.
M e n da mindre bemidlede Folk kun kunne have Hcekker, hvilken S la g s af disse er da den bedste?
E n Hcek af H v id tjo rn er det sikkreste og varigste H e g n ; A ppern eller E lm og Avnbog give ogsaa gode Hcekker men ikke saa uigjennemtromgelige som Tjornen.
Hvorledes planter M a n rigtigst en saadan?
E fterat Jorden er kulegravet i 2 Spadem aals Dybde, u d g ra v e r.M a n en lille G ro ft i den R etning, i hvilken Hcrkken stal gaae. M a n planter heri 3 — 4aarige T jorneplanter, efter at have afstaaret de beskadigede Rodder paa dem; naar P lanten er sat ned i G roften, kastes der lid t J o rd om Nodderne, der rystes lid t frem og tilbage for at bringe Jorden ned imellem dem, R e
sten af G roften fyldes med J o rd som troedes fast, saa- ledes at der bliver en lille Fordybning langs med Planterne for at optage Fngtigheden. Planterne soettes i et M ellem rum af 6 " .
H va d er der at iagttage ved den senere B e handling af en saadan Hcrkke?
N a a r Planterne have staaet en Som m er over, stjceres de i Lobet af Vinteren ned paa 6 " . Noefte V in te r fletter man de udvorede Sidegrene i hinanden, fo r at gjore Hcrkken tcrt fra neden a f, og studser disse Grene lid t; de S k u d , der sidde fo r eller bag paa dem, asstjcrres. I tredie A a r behandles den paa samme
M aade og saaledes vedbliver M a n in d til Hcrkken er saa hoi, som M a n v il have den, hvorefter den klippes to Gange om Aaret med Haugesaren, om Vinteren og omtrent ved M idsom m erstid. B liv e r den for gammel, k a n .M a n hugge den af ved Jo rd e n , og den flyder da paany.
Hvorledes stal en lille Hauge anlcrgges?
Den bor saa vidt m ulig t inddeles i regelmæssige
ftrkantede Afdelinger i F orhold til dens Storrelse og F orm .
Hvorledes bor disse Afdelinger stilles ad?
Ved G ange, som ere 3 — ^ brede, krydse hver
andre og lobe ud t il Hovedgangene.
Hvorledes bor Gangene helst anlcegges?
M a n anlcegger den simplest paa folgende M a a d e : E ftera t Gangene ere afstukne, kaster M a n lid t J o rd fra Siderne op i M id te n af dem , for at give dem lid t R unding, for et bedre Vandaslobs S kyld og loegger derefter et Lag grovt G ru u s ovenpaa dem. H v o r J o r den er tilstrækkelig t o r , behoves der ikke videre T ilb ere delse. H v o r den derimod er noget mere vandholdende er det godt at grave en ^4— 6 " J o rd af Gangene og udfylde dette R u m med S tene, M urbrokker, eller et andet lignende M ateriale. A ffa ld fra steenlagte Veie giver meget faste Gange og kan lcegges oven paa Stenene eller Brokkerne.
Hvorledes indfatter M a n bedst Gangene?
E n In d fa tn in g af la vt B u rb o m er den smukkeste og bedste; den maa plantes meget accnrat og ikke faae
Lov t il at blive hoicre end 3 ", for at Snegle og andet U to i ikke skulle soge S k ju l deri. I Blomsterhaugen kan M a n benytte T h im ia n , Fjedernelliker, P rim le r o. s. v., men In d fa tn in g e r af Jordbcerplanter ere ikke at anbe
fa le ; th i Rankerne lobe ud i Gangene, og de boere daarlig paa en saadan P la d s . Groeskanter secs nu meget alm indelig i H augerne; men fo r at voere smukke,
maae de flaaes meget ofte og slaaes g o d t; det er im id lertid ofte vanskeligt at faae en M a n d , der kan gjore dette
Arbcide godt, og derfor fee disse In d fa tn in g e r ofte meget daarlige ud. M a n kan ogsaa faae smukke I n d fatninger af T usindfryd eller Tusindstjon ( k o l l i s , men disse . bor omplantes hvert eller hvertandet Foraar, engelst Grces danner en god K a n t, ligesom V io le r meget vel lade sig anvende dertil. Ved at saae F ro ^ af lave eenaarige P la n te r, som Flipkrave, lav Klokke
blomst osv., kan M a n tilveiebringe en In d fa tn in g fo r nogle Sommermaaneder.
Hvilken D e l af Haugen bor M a n indromme Blomsterne?
I Almindelighed er Pladsen ncermest Bygningen den D e l, som bedst egner sig for disse, naar Forholdene ikke tillade at indrette en egen lille Blomfterhauge. I D v rig t kunne de dog ogsaa anbringes paa Bedene langs Gangene, naar der er P la d s til dem.
Hvorledes anlcegger man bedst en Hauge,, som har en meget stcerk S kraaning?
D et er hensigtsmcessigst at afdele den i Terrasser.
Fjerde Kapitel
Om Jordens Behandling.
H vilket Vinterarbeide bor der foretages med Jorden i en ny Hauge?
D e t bedste M id d e l til at bringe denne i en tjenlig T ilstand t il det nceste F oraar er, at lade den kulegrave
— 2 " D yb de , efterat M a n forinden har sorget for, at staffe al Fugtighed tilstrækkeligt A flob ved de ovenfor omtalte forstjellige U dtorringsm idler.
Hvilke ere de Arbeider som almindeligst fore
tages ved J o rd e n ? G ra v n in g og R ivn in g .
H v o ri bestaaer G ra vn in g ?
,M a n stjelner imellem alm indelig G ravn in g og K ulegravning. Ved den forste stikker M a n B ladet af Spaden i ncesten lige Retning ned i Jorden lige saa dybt som B ladet er langt, lofter den op igjen, og ved en D re in in g med Haanden kaster M a n den Jo rd , M a n har taget op, af S paden, hvorved den bor komme til at ligge saaledes, at den D e l, som for laae underst, nu kommer overst. N a a r M a n v il grave et Stykke J o rd , maa M a n dog forst grave sig en Rende eet Spadem aal dyb fra den ene Ende af Stykket t il den anden og kaste den J o rd , M a n faaer op, ud paa S ty k ket. Jordeu fra den nceste G ro ft kastes nu ned i den forste, og saaledes vedbliver M a n hele Stykket over.
E r der K lum per i Jo rd e « , maae disse under G ra v n in gen stodes itu med Spaden og Ukrudsrodder, samt
storre Stene tages op.
N a a r foretager M a n dette Arbeide?
> D e t skeer rigtigst baade om F or- og Efteraar, men dog med den Forskjel, at M a n ved E fteraars- eller V intergravningen ikke smuldrer Jorden ved at slaae paa den med Spaden men lcegger den i saa hoie Rygge som m ulig med dybe Furer imellem og ikke river dcll som ved Foraarsgravningen.
H v o rfo r graver M a n Jorden?
F or at gjore den lo s , saa at Regnen let kan troenge igjennem den, Luften komme ned imellem dens D ele, og Planternes sine Rodder uden Vanskelighed knnne udbrede sig deri. Efteraarsgravningeu foretages, for at give Frosten bedre Leilighed til at troenge ned i
den, hvorved den skjornes og frngtbargjores.
Hvorledes kulegraver M a n et Stykke J o rd ? M a n spender Haugesnoren ud paa den lavest lig gende Ende af Stykket, et P a r , Alen fra den yderste K ant af dette, og begynder her at grave den. forste Kule eller G ro ft, idet M a n sorst graver et Spadem aal dybt kaster Jorden op i en Bunke ved S id e n af Stykket, med en S kovl tager M a n derncest den lose Jo rd , som ved Gravningen er blevet liggende i Kulen, op og kaster den paa Bunken, derncest opkastes det nceste Spademaal
J o rd i Kulens hele Lcengde og Brede, hvorefter det tiloversblevne stovtes op; M a n afscrtter nu med Hauge-
I
/
'!l
il
. > !
^ r
> i
i «i!.
1 ^-
snoren en ny G ro ft af samme Brede som den forste, kaster det overste Spadem aal J o rd herfra ned paa Bunden af den forste G ro ft og det nceste derovenpaa i en spids R y g som jcrvnes.nceste F o ra a r, naar Jorden stal graves, og saaledes vedbliver M a n in d til M a n kommer t il Enden af Stykket, da den sidste G ro ft fyldes med den J o rd som er kastet op fra den forste. E r Underlaget af en daarlig Beskaffenhed, f. E r. stivt Leer, bor M a n aldrig kulegrave saa dybt, at M a n bringer noget af dette op paa Jorden. E r det overste Lag, af den J o rd , M a n v il kulegrave, Gronsvcrr, lcrgges dette ved Kulegravningen saaledes paa Bunden af Grosten, at Grcesset vender nedad.
H va d er Hensigten med at rive Jorden?
A t smuldre den overste D e l af den endnu mere, end det kunde stee under G ravningen, og faae O ve r
staden aldeles lige og jevn, saavel for som efter at der er saaet i den.
E r V in tergravning nodvendig i crldre Hauger?
J a visselig; af den afhcenger i ikke ringe G rad det heldige U dfald af nceste A a rs Host, naar Jordsm onnet er noget leret; den er et af Hovedpunkterne ved al H augedyrkning, den bidrager t il at stjorne og frugtbar
gøre Jorden samt odelcegge Ukrud.
Hvorledes bor M a n behandle Jorden paa de S ted e r, hvor der stal plantes Frugttrcrer?
D en bor i Neglen knlegraves.
S k a l Jorden gjodes, forinden M a n planter Frugttrcrer i den?
U
N e i; det er langt bedre, at forsyne Trceerne med Gjodningsstoffe, efter at de have begyndt at boere Frugter.
Hvilke andre Arbeider bor man om Vinteren foretage med Jorden?
D e Bede, som behove det, maae forsynes med gam
mel G jo d n in g , ligesom ogsaa Frugtbuskene, iscer S tik kelsboer, R ib s og Himboer samt af Blomsterne fornem
melig Roserne. D e Bede, som ere bestemte for R o d u rte r, bor ved Vintergravningen forsynes med et Lag forraadnet M o g ; thi disse P la n te r taale ikke godt friske Gjodningsdele i Jorden, hvorved de let faae Rustpletter
og ofte forgrene sig for stoerkt.
Femte Kapitel.
Om Gydning.
H vad er G jodning?
G jodning kalder M a n ethvert S to f, som anvendes fo r fa t give Planten Noering, eller som et Pirrem iddel for den, og som blandes i Jorden for at bevirke en Forbedring af dennes Egenstaber.
H v o rfo r behover man at gjode Jorden?
Fordi P lanterne, medens de vore, berove. Jorden visse Bestanddele, som maae gjengives den, forend der kan tages en ny Host af den samme S la g s P la n te r af den.
M e n hvorfor behovcr M a n ikke at gjode J o r den til enhver ny B eplantning eller Be- saaning af den?
F ord i de forskjellige P la n te r optage as Jorden fo r
skjellige S to ffe til deres Ernoering. E t Stykke Jo rd , som er frugtbart, kan derfor, om det end en heel S o m mer igjennem har ernæret een S o r t P lanter, dog meget vel, uden at det forsynes med G jodning, indeholde rige
lig Ncering for en anden S la g s .
H a r M a n forskjellige A rter G jodning?
J a ; M a n adskiller tre Klasser: 1) dyrisk eller a n i
malsk, 2 ) vegetabilsk eller den, som faaes af P la n te stoffe, og 3 ) mineralsk, h vo rtil endnu som en fjerde Klasse
kan svies blandet G jodning.
Hvilke ere de almindeligste dyriske G jodnings- stoffe?
D e ls Ercrementerne af vore H u s d y r, dels Levnin
ger af Dyrenes Legemer som K jo d , B lo d , Been og H o rn .
H vilke af disse sidste anvendes hyppigst?
Been i Form af Beenmeel, som enten benyttes i ublandet Tilstand eller blandes med S ta ld g jo d n in g eller med Trceasie; Hornspaaner oploste i V a n d , h v o rtil scet- tes en D e l dyrisk U rin eller flydende G jodning, kan be
nyttes t il V a n d in g , eller de kunne ligesom andet dyrisk A ffa ld fcrttes i Bunke med J o rd og K a lk , og naar de ere forraadnede, benyttes som Gjodningsstof.
H vilke D y r s Ercrementer benyttes meest som G jodningsstof?
Hestenes, Koernes, Faarenes, Svinenes og Fjeder
kreaturernes.
Have alle disse de samme Egenskaber?
>
Nei ingenlunde, M oget af Heste, Faar og Fjeder- kreaturer kaldes hidsige Gjodningsstoffe, thi de indeholde en ringe Mcengde Fugtighed, komme d e rfo r'i en langt hurtigere Gjcering og udvikle mere Varme. D e virke derfor gavnligst paa kolde lerede Jordarter. Komoget og Svinemoget virke derimod ikke saa hurtigt og sterrkt;
de ere koldere og mere vandholdende. D e t Forste er det bedste; thi det virker vel langsomt men lcenge og passer for alle J o rd a rte r, men dog isser fo r de varme og torre , sandede. Svinem og er et meget koldt Gjodningsstof og benyttes bedst til B la n d in g med an
dre Dele. A lle disse S o rte r kunne dog scettes sammen i Bunke, og efter Gjceringen benyttes med Fordel.
E r Heste- eller Komog bedst tjenlig til B ru g i Hangen?
Hestemoget bruges til Anlceg af Mistbcenke, og det kan, naar det er forraadnet, benyttes ved D yrkn in g af alle S la g s P la n te r. Komoget maa vcere a l
deles forraadnet, aldeles forvandlet til M u ld , forend der kan gjores B ru g af det. D e t er rigtigst at blande det med Hestemoget. D a det kun forraadner meget langsomt, er det meget anvendeligt for Logvcrrterne.
H va d er G uano?
D e t er Fugleercrementer fra Amerika, hvor de paa enkelte Steder findes i tykke Lag. D e t er et meget stcerkt virkende G jodningsstof, men i Hangen benyttes
det fordelagtigst efter at vcrre oploft i V and t il at vande Planterne med, naar disse ere i Vcert.
K a n den dyriske U rin benyttes som G jo d ningsstof?
D en er et af de fortrinligst virkende, naar den har undergaaet en Gjcering. D en kan samles i en egen B e holder eg anvendes til at gjennemvande G jodningsbun- kerne med eller t il V a nd in g af Planterne.
H ave de menneskelige Ercrementer noget V crrd som G ødningsm iddel?
D e virke overordentlig stcerkt, men bor ikke anven
des uden at de ere fuldkommen forraadnede. E t Lag af 2 " Tykkelse, som blandes godt med det overste Spade- m aal Jo rd , v il give en frodig Vcert af alle de P la n te r, som behove megen Ncering, som Log, Rodbeder, R u n -
kelroer o. s. v.
Virke de dyriste Ercrementer under alle O m - stcendigheder lige kraftigt?
Deres virkende K ra ft afhcenger iscer af den Nce
rin g, Dyrene have faaet. D e D y r , fom leve af K jod, give kraftigere Ercrementer end de, der leve af P la n te r;
den G jo d n in g , som faaes af D y r, der fodres med Roer og K o r n , er langt kraftigere end den, v i faae af D y r, som blot fodres med H o og H a lm .
Hvilke Plantestoffe kan M a n benytte i H a n gen som G ø d ning sm id le r?
T a n g , men den virker hverken kraftigt eller lcrnge og blandes derfor bedst med dyriske Gjodningsdele.
Forraadnede Blade, Ukrud og Plantelevninger.
I hvad Tilstand ere de bedst tjenlige til G jodning?
K un som forraadnede, og de bor derfor scrttes i Bunke og blandes med dyriske Ercrementer, hvorved de blive kraftigere virkende.
Hvilke ere de fortrinligste mineralske G jo d - ningsarter?
Kalk, G ip s, M ergel Strandsand og S a lt.
Give disse S toffe Jorden foroget K ra ft?
f
Dette kan M a n vel vanskelig sige, men de bidrage overordentlig meget til at erncere Planterne, idet de fo r
andre og forbedre Jordens mindre gode Egenstaber.
Uloestet Kalk gjor megen Nytte ved at virke oplosende faavel paa de seige vegetabilske S to ffe r, som paa det stive Leers fast sammenhængende D e le / S a n d og G ru s gjore Jorden poros, og de Saltdele, de indeholde, virke som et P irringsm iddel paa den.
M e n hvad forstaae vi da egentlig ved blandede Gjodningsstoffe, de saakaldte Composter?
E n Forening af dyriste, vegetabilske og mineralske S toffe. N aar v i samle alt Feiestarnei fra H u s og G aard, al Aste fra Skorstenen, alt Ukrud og alle P lante- levninger fra Haugen, al Kreatur- og Lokumsgjodning i
en Bunke og lcrgge lid t Kalkmergel eller lid t ulcedstet
K alk imellem Lagene, have v i Aaret efter et fo rtrin lig t G jodningsstof, som kan anvendes overalt i Haugen, og det er Compost.
B o r en saadan Bunke oftere omstikkes?
J a , een eller to Gange i Aarets Lob og altid hol
des reen for Ukrud.
Hvorledes kan man forhindre, at de lu ftfo r
mige S to ffe i Gjodningsdelene, som ere Planternes kraftigste Næ ringsm idler, dunste bort?
Dette skeer lettest ved at dcekke Bunkerne med et tykt Lag J o rd , som optager Stoffene i sig og derved selv bliver til G jodning.
Sjete Kapitel.
Plantens Opelskning af Frs.
H va d er Froet af en P lante?
Froet er den efter Blomstringen fremkommmende F ru g t, der som et levende Vcesen, adskilt fra M o d e r
planten, er i S ta n d til at spire og udvikle sig til en P lante, der bliver af samme A rt som Moderen.
H va d er det, der foranlediger, at Froet spirer og vorer?
Fugtighed, Barm e og Luft bringe Frekornet til at
« '
svoelle, briste og skyde en R od ned i Jorden og en S ten- ^
gel op i Luften. tz
H vad behoves der fremdeles for at bringe L i
vet til at udvikle sig hos Frokornet? >
A t det er doekket med J o rd eller dog i det Mindste beskyttet for Lysets P a avirkn in g , for at vedligeholde en v is G rad af Fugtighed omkring Froet og skaffe Rodspi
ren en tjenlig Substans til at udvikle sig i.
Hvilken D e l udvikler Frokornet forst?
Rodspiren kommer forst frem og bliver snart ttl en virk
som R od, som er forsynet med hvide dunagtige Trevler, som M a n kalder Sugerodder, og de ere fo r P lanten,
hvad M unden er for D yre t. Derncest udvikler sig den lille S p ire , som snart bliver t il en med Blade forsynet Stengel.
Hvorledes ernceres den unge P lante i sin spcedeste B a rn d o m , inden Rodderne ere
i S ta n d dertil?
D et meelagtige S to f i Frokornet, som er blevet omdannet t il en blod M asse af sodlig S m a g , tilforeS R od- og Stengelspiren vev eet eller to Froblade, der kaldes Cotyledoner, og som saaledes kunne betragtes som den nyfodte P lantes A m m e, in d til den selv kan tage Ncering til sig.
Hvad bliver der af Frobladene?
N a a r de egentlige B lade begynde at udvikle sig paa Stam m en, torre de hen.
E r Lyset skadeligt for P la n te n , naar den
>
begynder at vore?
N ei ingenlunde. N a a r Frokornet er spiret, og Stengelen har begyndt at siyde i V e iret, er Lyset alde
les nodvendigt, for at den sial kunne vore og trives.
D e t er ene' Lyset, som giver Stenglerne og Bladene de
res sunde gronne Farve. D y re t kan i nogen T id leve uden L y s ; P lanten derimod ikke. Lyset, eller vel rettere sagt Solstraalerne, frembringe Farverne paa Blomsterne og jo klarere disse S tra a le r skinne, desto stcerkere og re
nere blive Farverne.
N a a r man forhindrer Lysets P aavirkning paa en P la n te , hvilken Forandring indtrceder der da i Henseende t il dens gronne Farve?
S tengler og B lade blive da hvide. V i see jo , at Selleriens B lade bleges hvide ved at der hyppes Jo rd op om dens S ten g el, saa at Lyset udelukkes. O g de indre B lade paa S a la t, Endiven o. s. v. bleges jo l i geledes ved at de bindes saaledes sammen, at Lyset ikke kan virke paa dem.
K an der opstilles en bestemt Regel fo r, hvor tykt man sial dcekke et Frokorn med J o rd ? Erfaringen er i denne Henseende en bedre Læreme
ster end enhver Regel. Meget smaae fine Frokorn dcek- kes kun meget tyndt med S a n d eller meget let J o rd . Laget maa ikke vcere tykkere, end at det udelukker Lyset og giver lid t Fugtighed. Bonnen derimod, som har en meget seig S k a l, taaler et tykt Dcekke af en svcerere
Jo rd . I sandet J o rd bor Froet saaes dybere end i leret, et Lag Leer af 1 Tommes Tykkelse vilde drcebe det Frokorn, som uden Skade vilde bcere 1 Vs" let Jo rd paa sig.
M e n naar det er nodvendigt at doekke F ro- kornet, hvorledes gaaer det da til, at vi see saa mange af dem, Naturen selv udsaaer, spire?
M ange Frokorn, som falde fra Planterne ned paa Jorden, finde tilstrækkelig Beskyttelse for Lyset derved, at de enten finde P la d s mellem affaldne Blade eller i Sprcrkker i Jorden.
E r det altid det bedste, at saae ganske friff Fro?
P a a gammelt Fro kan M a ri ikke altid stole, og dog er der ogsaa enkelte S o rte r, iscer olieholdige, som kunne slaae feil i friff Tilstand. Enkelte Frosorter beholde de
res S pirekraft i lang T id . M a n har saaledes bragt Bonner, der vare 100 A a r gamle, til at spire.
Froets sunde Tilstand beroer i mange Tilfcelde paa, om det har vceret tort opbevaret; medens F u g tig heden bringer Froet til at spire, naar det er udsaaet, foranlediger den, at det raadner, naar det ikke er i
Jorden.
Hvorledes kan man bedst prove om F ro er frisk?
F or at bestemme Spiredygtigheden af Fro saaer M a n et bestemt A n ta l K o rn i en Potte. N a ar M a n nu tceller, hvor mange der ere spirede frem , kan M a n
let udfinde, i hvad G rad Froet er spiredygtigt. M a n bor aldrig kaste Fro bort ene af den G rund at det er gammelt.
Hvorledes kunne de, som selv ville avle Fro, faae dette fuldkomnest?
Ved at vcelge de bedste P la n te r, det vcrre nu Frugter, Blomster eller Kjokkenurter, til deraf at avle Froet. ' F ro af mindre gode P la n te r giver altid endnu daarligere P lanter.
Ligger alle S la g s Fro lige lcenge i Jorden?
Nogle Frosorter spire meget hurtigt, andre meget langsomt. Sennep og S p in a tfro kommer ofte op 3 Dage efter at det er saaet; Radiser kunne spire sjette Dagen efter Udsceden, K a a l 10 Dage derefter, Petersilliefro ligger ofte 6 — 7 Uger i Jo rd e n ; Fcrrfienkjernerne bruge eet A a r t il S p irin g e n og Rosernes Fro 2 A a r.
Kunne v i ved noget M id d e l fremskynde S p i
ringen ?
Froets Udblodning i varm t V and g jo r, at S p ire n kommer hurtigere frem , og i tort V e ir samt ved enkelte Frosorter kan det anvendes med H eld. M e n Naturen bringer dog i Almindelighed Sagen langt bedre i S ta n d , end v i formaae det.
Behover a lt Fro J o rd omkring sig for at kunne vore?
Nei. Fugtighed og Varme — forudsat at Luften aldrig mangler — ere tilstrækkelige t il at bringe flere Frosorter t il at spire og leve.
L 3
G ives der ikke ogsaa nogle Logvoerter, som M a n kan faae t il at vore uden J o rd ?
Hyacinther, T ulipa n er og de saakaldte Tazetter, der hore t il Paaste- og Pintseliliernes Slcegt, kan M a n bringe til at vore og blomstre i G la s , der ere fyldte med blodt V a n d ; men Glassene maae helst have en mork Farve, for at Redderne ikke.skulle' lide for meget af Lysets Paavirkning. Selve Logene ligge vaa Kanten af Glassene, saa at de ikke naae ned i V andet, hvor kun Redderne befinde sig. Varmen, Fugtigheden og Lyset vise sig her som tilstrækkelige t il at vedligeholde
Vcerten.
H vilket V e ir er det bedste t il at saae i?
T o rt V eir, og naar det ikke blceser, ford i Jorden da er i en los Tilstand,, hvorved den slutter sig toet omkring Frokornet, Froet kan fordeles jevnt over hele
Bedet, og Overfladen kan med Riven faaes jevn.
E r det nodvendigt at vande F roet, og til hvilken T id foretages Vandingen henstgtS- mcessigst?
Hverken P la n te r eller Fro bor vandes forend henad Aften, naar Solstraalerne have tabt deres storste K r a ft, thi falde de broendende S tra a le r pludselig paa Planterne, medens de ere fugtige, virke de paa Bladene lige saa droebende som en Frost, troekke Fugtigheden ud af Jorden og gjor denne mere haard og tor.
Giver Naturen oS nogen Deiledning i denne Henseende?
N a a r det regner, er Luften overtrukket, Skyerne ere en Skjoerm imellem Jorden og Solstraalerne.
H v o rfo r vore Planterne om Sommeren langt frodigere efter en god Regn end efter en V a n d in g ?
N a a r det om Sommeren regner, er hele Luften fugtig, S olvarm en vedbliver at udove sin Indflydelse, medens dens broendende S tra a le r ikke gjore nogen siadelig M o d v irk n in g ; Jorden bliver mere modtagelig fo r Regnen, og.Ast begunstiger Planternes Voert. Dette er derimod ikte Tilfceldet med V andingen; Luften er tor, og S o le n opsuger a lt fra den tidlige M orgen den Fugtighed, som den foregaaende Aftens V a nd in g har meddelt Jordens overste Skorpe.
H va d S la g s V a nd er bedst til V anding?
D e t bedste V and t il B ru g i Haugen er det, som indeholder meest Næringsstof, f. E r. det, som. tages fra en D a m eller P a rt, og er blodt. Regnvand er det bedste.. Kildevand maa ikke benyttes uden at det i nogen
T id har vceret udsat for Luftens P aavirkning.
Hvorledes kan M a n foroge Vandets noerende In d h o ld for P otte-P lanterne?
Ved at vande disse med en O plosning af G uano i V a n d , efterat det har staaet og trukket i 24 T im er.
Syvende Kapitel Askkenhailgen.
/
I hvilke Maaneder bor M a n helst saae Fro af Kjokkenurterne?
M a r ts og A p ril ere de bedste t il Udsced af alle Kjokkenurtcr t il Som merbrug, i M a i, J u n i og August saaes de, af hvilke M a n v il have en sildigere Host, eller som endog forst skulle bruges i det nceste A a r som f. E r. Kaalsorter.
H v o r brede bor Bedene for alle toet vovende Kjokkenurtcr voere?
2 Alen og Gangene imellem dem Vs Alen, thi A r bejderen kan da naae over Bedet og har tilstrækkelig P la d s til at staae paa uden at have nodig at troede paa Bedet, naar han stal luge, oplokkre Jorden o. s. v.
P a a hvilken M aade udsaaes Froet?
D et enten bredsaaes eller rillesaaes.
Hvilke af disse M aader fortjener F o rtrin ?
Den sidste, fordi der ved den spares Fro .og vindes storre Boreplads for Planterne, a lt Froet kommer lige dybt i Jorden, Planterne komme til at staae i en bestemt Orden, og det er lettere at oplokkre Jorden imellem dem og holde dem rene for Ukrud.
M en hvorledes foretager M a n da R ille - eller Radsaaning?
Dette skeer ved Hjcelp af en Hakke eller et Hyppe-
jern. M a n udspcender Haugesnoren i den Afstand fra Kanten af Bedet, i hvilken M a n v il have den forste R ille ; M a n trcekker Hakken langs ned ad S n o re n , og ved et stcerkere eller svagere T ry k paa den faaer M a n en dyb eller en stad R ille . Derncest tages S noren og scettes atter ned i den Afstand fra den sorste R ille , som der stal vcere imellem Planterakkerne, der trcekkes en ny R ille , og saaledes vedbliver M a n , in d til der er trukket R ille r over hele Bedet. Dette Arbeide lader sig dog udfore med langt storre Lethed ved H ja lp af et eget t il dette B ru g indrettet Stykke V a rk to i, som kaldes en R illerive. Den har et Hoved, som er 3 Alen langt og 2 Vs Tomme tykt. D et er forsynet med T a n d e r, der sidde 8 Tom m er fra hverandre og ere 6 Tom m er lange.
Skaftet er omtrent 3 Alen langt. D o g kan R illeriven ogsaa indrettes saaledes, at den noiagtigt passer t il et 2 Alens bredt Bed.
hvorledes arbeider M a n med dette V a rk to i?S' N a ar Jordstykket er revet glat, begynder Arbeideren paa den venstre S id e af Stykket og trakker paa een G ang 9 R ille r deri, nu stiller han R ivens venstre H jornetand i dm sidste R ille og trakker atter 8 R ille r og saaledeS
vedbliver han, in d til hele Stykket er rillet.
Hvilke Frosorter krave storst M ellem rum imellem Rakkerne?
W r te r og B o n n e r, ligesom de ogsaa forlange meget dybe R ille r.
Hvorledes saaer M a n K a al- og andet Fro, hvoraf Planterne senere skulle omplantes?
F ro af saadanne P lanter, som skulle om- eller ud
plantes, bredsaaer M a n gjerne over hele Bedet; men de kunne dog ogsaa med lige saa stor Fordel radsaaes.
Derved lettes endog Udtyndingen af Planterne.
N a a r s ta l-M a n saae K a a lfro ?
Froet af de tidlige Kaalsorter, der jo ere toaarige P lanter, det v il sige saadanne, som forst blomstre og boere Fro Aaret efterat de ere saaede, saaes tid lig om Foraaret paa et varm t liggende Sted i Haugen.
Kunne Kaalplanterne plantes lige fra Frobe
det hen paa Vorestedet?
D e r er In te t t il H ind er derfor, men de ville give et langt bedre Udbytte, naar de forinden omprikles eller efterat have dannet fire Blade udplantes i Rader med 6 Tommers M ellem rum og 3 Tom m ers Afstand imellem Planterne i Raden.
O g hvad er Hensigten med denne U dprikling?
A t Planterne kunne komme i ret frodig Vcert og danne mange fine Rodder.
Hvilke S o rte r K a a l benyttes alm indeligt til Som m erbrug og hvilke t il V in terb rug ?
T i l de Forfte hore S pidskaal og B lo m kaa l, og t il de Sidste Hvidkaal, Rodkaal, grsn og gul Savoikaal.
I hvor stor Afstand bor de scettes, naar de henplantes paa deres Vorested?
D e bor plantes med et M ellem rum af 18— 24 Tom m er imellem Planterne og imellem Raderne.
H va d er der at iagttage ved den senere B e handling af dem?
A t de hyppes, naar de ere komne i frodig Vcert.
Behove Kaalarterne en meget ncerende J o rd ? M ed Undtagelse af Gronkaalen trives de kun godt i J o rd , der er stcerkt gjodet og ligger frit.
Hvorledes dyrker M a n W rte r?
D e lcegges saa tid lig om Foraaret, som M a n kan komme i Jorden, i R ille r, 3 " dybt og med 1" M e lle m
rum imellem M rte rn e . N a a r de ere komne op, hyppeS de lid t og forsynes med R iis .
E r det fordelagtigst at dyrke hoit eller la vt vorende S o rte r?
D e hoie give i Alm indelighed det bedste Udbytte, men de behove ogsaa hoie W rte riis , og det er ikke saa let for Enhver at faae saadanne. F o r Sm aahauger ere de lavere vorende S o rte r derfor at foretrække.
T i l hvad T id saaes Gulerodder og paa hvad M aade behandles de?
Denne i H usholdningen faa nyttige R odvcrrt, bor saaes i A p ril i dybt gravet J o rd i R ille r ; og da Froet er lid t vanskelig al faae, bor det blandes med S a n d , hvorved det lettere kan spredes i R illerne. Froet maa ikke komme dybere i Jorden end en halv Tomme, og
naar det er kommet op, udtyndes Planterne til en A f.
stand af 3 — 4 Tommer. E fter 3 Ugers Forlob losnes Jorden imellem dem med en lille Hakke, og saa saare der er Rodder, der ere store nok til B ru g , troekkes disse
for at give de andre mere P la d s til at udbrede sig.
E r der andre Rodvoerter, som kunne dyrkes paa samme M aade?
J a , M a iro e r, Petersillie, Pastinak og Rodbeder, men da de to sidste ere langt storre, behove de storre Afstand nemlig 9 Tom m er.
Hvorledes kan M a n vel bedst dyrke Log?
Froet bor saaes sidst i M a r ts eller forst i A p ril, tyndt og ikke komme for dybt i Jo rd e n, som bor vcere forsynet med et lille Lag gammelt M o g og dybt gravet.
Ester Udsveden troedes Jorden. D e opkomne P la n te r bor ikke staae noermere ved hinanden end 6 Tommer,
og Jorden bor oplokkres imellem dem 3 — 4 Gange i Sommerens Lob. D e have godt af en V a n d in g , me
dens de ere ganske unge, men ikke naar de ere vorede noget til. N a a r Bladene blive gule, tages de op og loegges t il Torre^
/
Dyrkes alle S o rte r Log paa denne M aade?
N e i; de saakaldte Skalotter troekker M a n ikke af Fro, men loegger smaae Log tid lig om Foraaret i en ikke for svcer, men meget noerende J o r d , 1 Tomme dybt, i 1 Q uarteers Afstand fra hinanden og optager dem, naar Bladene blive gule.
H vilke andre Kjokkenurter egne sig vel fo r en lille Hauge, og hvorledes behandles de?
D e r er for det Forste S p in a t, som faaes fra det tidligste F oraar og gjentagne Gange in d til S t . H a n s - dag i vel gjodet J o rd , og i August fo r at have den tid lig om F oraaret; B o n n e r, isser K rybbonner, som lcegges i M a i i ^ Rcekker paa et 2 Alens bredt Bed i 1 2" Afstand, og naar de ere komne op, hyppes de lid t ; Stangbonnerne kunne ikke undvcere Stcenger at stotte sig til, og de bor derfor kun dyrkes, hvor M a n let kan faae saadanne; disse scettes i Jorden i en Alens Afstand fra hinanden i straa R etning, for at kunne sammenbindes med en T verstang; der lcegges 5— 6
B onner omkring hver S ta n g ; Agurker, hvoraf Kjcrrner lcegges i M a i med 2— 3 Tom m ers M ellem rum fo r senere at udtyndes t il 8— 1 0 ; P o rre r og Sellerie, som saaes tid lig om Foraaret, helst i en Mistbcenk og senere udplantes, de Forste i 8" Afstand, de Sidste i 1 8" . O g endelig S a la te n, som ofte saaes imellem Logene, da den kan benyttes langt tidligere end disse, eller den saaes fo r sig og udplantes senere i en let og gjodet J o rd .
Hvorledes dyrker M a n Jordbcer?
I en ikke fo r let J o r d , som gjodes stcerkt. M a n planter om Foraaret stcerke unge P lanter, som tages af de celdre, de saa kaldte Udlobere, i en halv Alens A f stand fra hinanden, og hele Arbeidet ved dem i S o m merens Lob er at holde dem rene og skjcere de lange
Ranker, de anscrtte, af. O m Vinteren lcegger M a n et godt Lag G jodning imellem dem.
Hvilke P la n te r ere de vanskeligste at omplante?
D e , som have Pcelerodder eller lige nedadgaaende Rsdder, og de bor derfor behandles med Varsomhed.
Ottende Kapitel.
Frugtfslgen i Askkenhaugen.
H v o rfo r bor M a n ikke i flere A a r dyrke de samme Kjokkenurter paa de samme J o rd
stykker ?
D a hver A r l af P la n te r trcekker sin egen bestemte A r t af Næringsstof af Jorden, saa folger det deraf, at en uafbrudt fortsat D yrkning af een og den samme A rt paa det samme Jordstykke tilsidst vilde aldeles be- rove Jorden det Næringsstof, som denne P la n te netop behover. I H auger, hvor der gjodes stcerkt, behover M a n ikke at vcere saa cengstelig med at iagttage en ganske bestemt Verlen af de forsijellige P la n te r; hvor man derimod kun har L id t af Gjodningen og altsaa
mere maa stole paa Jordens egen Nceringsholdighed, bor det noie overholdes.
M en have v i ikke flereaarige P la n te r, som staae i den samme J o rd i mange A a r?
Vistnok staae saadanne vedvarende P la n te r, som Asparges, Rhabarber, S y re r o. s. v., i en Rcekke af A a r paa det samme S ted og give dog hvert A a r en god Host, men disse P la n te r forsynes ogsaa aarlig med en stor Mcengde G jodningsstof, saa at de just ikke ere meget afhcengige af Jorden. M e n naar M a n optager crldre P la n tn in g e r af saadanne Voerter, bor der scrttes en anden A r t i S ted e t, efter at Jorden er kulegravet
og gjodet.
Hvilken Regel er vel den stmpleste i H e n seende til den O rd e n , hvori een- og to- aarige P la n te r skulle folge' paa hverandre?
A t de forskjellige Klasser saa vid t m ulig aflose hverandre. E fter Boelgfrugter, som LErter og Bonner, der have dybt gaaende R odder, maa der saaledes helst plantes K a a l, Blom kaal eller K a alra b i og efter Log Gulerodder, Petersillie og lignende.
Behover Jorden H v ile efter enhver H ost, der er taget af den?
In te t Jordstykke, som kan gjodes rig e lig t, behover nogensinde hvad M a n kalder H v ile . Jorden bliver saa at sige aldrig troet af at boere, a lt hvad den kroever, er
kun igjen at forsynes med de S to ffe , der ere blevne optagne af de P la n te r, den har ernoeret. V i see jo, at naar v i lade et Stykke J o rd ligge udyrket, da hviler det ikke, men det ernoerer Ukrudsplanter.
E r det onsteligt at have saa mange Frugtfolger som m ulig i Aarets Lsb?
D e Hauger, i hvilke Jorden sirar beplantes igjen efter at der er taget en Host af den, give det storste Udbytte. Den M a n d , der i en Uge afronrmer et Stykke med Kjokkenurter og strar igjen beplanter det med en anden S o rt. vinder mere ak sin Jo rd , end den, som kun lidt efter lid t tager op, hvad den har frembragt.
O g ofte bliver ved en saadan Langsomhed den bedste T id til en ny Udsced eller Beplantning forsomt.
Hvorledes kan man i en privat Hauge, i h v il
ken Produkterne indhostes lid t efter lid t eftersom de forbruges, bevirke den raskeste
Frugtfolge?
M a n bor saa vidt m ulig altid forst tage en heel Rcekke af Kjokkenurter op, forinden M a n begynder at forbruge af en anden, for strar igjen at kunne gjore det Stykke J o rd i S ta n d og efterhaanden lade det Stykke, som de ovrige Rcrkker optage, folge efter. M a n bor saaledes aldrig udsoge de bedste Kaalhoveder paa et heelt Stykke, nren begynde med at stjcrre en Rcekke af og ncrste Gairg tage den hele derefter folgende. M a n bor heller aldrig plante et storre A n ta l af de forskjellige S o rte r, end M a n omtrent veed, at M a n har Forbrug for.
Kan ikke Jordens forskjellige B onitet paa de fo r
skjellige Steder i den samme H auge, eller den naturlige Beskaffenhed af Beliggenhe
den og Lceet gjore det tilraadeligt bestan
dig at saae og plante de samme S o rte r Kjokkenurter i den samme D e l af Haugen?
Vistnok kan der gives Forholde, under hvilke en saadan Fremgangsmaade kan vcere rig tig , men M a n maa da ved T ilfo rse l af passende Gjodningsstoffe soge at vedligeholde tilstrækkelig N crringskraft i Jorden.
Niende Kapitel.
Frugthaugen.
Hvilken T id er den bedste til P la n tn in g af Frugttrcrer?
O m Efteraaret strar efter Lovfaldet, altsaa i O c- tober— November, bor M a n helst plante sine Trcecr.
D o g kan Arbeidet ogsaa sortscettes hele Vinteren igien- nem, saafremt Jorden ikke er frossen, og denne sidste T id er langt at foretrække for Foraaret.
Hvorledes bcerer M a n sig ad med at plante Frugttræer?
M a n begynder med at grave et H u l i Jorden, der er tilstrækkelig dybt og saa bredt, at Trcrets Rodder kunne udbredes deri t il alle S id e r. Den opkastede J o rd kastes nu atter ned i H u lle t, og er den meget sandet eller leret, blandes den med anden Haugejord. H u lle t fyldes med J o rd saa h oit, a t, naar Trceet scettes deri, det S ted paa S tam m en, hvorfra Rodderne gaae ud,
kommer t il at staae lid t over Jorden. In d e n Trceet scettes i H u lle t, maae alle de Rodder, som ere blevne kncekkede eller paa anden M aade beskadigede ved O p tagningen, affkjceres med et glat S n i t ; Grenene paa Trceet indstudses derhos noget i Forhold tilR oddernes stcer- kere eller svagere V cert; der scettes en stcerk Pcel t il
Trceet; Jorden kastes nu omkring Redderne, og Trceet rystes lid t frem og tilbage fo r at den kan falde tcet om
kring Redderne, hvorefter Jorden i H u lle t trcedes fast med Foden.
E r der ikke andre Forsigtighedsregler at ia g t
tage ved Trceplantning?
H v o r den dybere liggende J o rd eller U ndergrun
den er af en daarlig Beskaffenhed, iscer stiv leret, er det tilra a d e lig t, forinden P lantningen at lcegge et Lag Steen eller Murbrokker paa Bunden af H u lle t fo r at forhindre Redderne fra at trcrnge ned i dette for dem lidet gavnlige Lag.
E r det fordelagtigt at plante hoie eller lave Trceer?
I vort K lim a bor M a n kun plante lave Trceer, saakaldte lavstammede og halvstammede; de forste have kun en Stamme af Vs Alens H oide, og denne Form egner sig bedst for de finere, af Naturen lid t kjcrlne Frugtsorter, de haardforere kunne have S tam m er af 2 A lens Lcrngde.
Skulle de lavstammede Trceer ogsaa have en
3*
Krone eller kunne de tiltrcekkes i en anden F orm ?
M a n kan tiltrcekke dem saaledes som hosstaaende F ig. 1. F ig u r viser i en saakaldt P yram ide
fo rm , hvorved de ikke optage saa megen P la d s ; de give vel noget fcerre F ru g te r, men disse blive i Almindelighed storre end paa K ro n - trceerne; denne Form egner sig isser fo r de finere S o rte r M b le r og P o r
rer. M a n kan ogsaa danne dem i en flad bred Form , som Fig. 2 viser, og disse kunne anvendes endog i saa- danne Hauger, hvor der ikke er M u re eller Plankeværker, til hvilke de kunne fastbindes; M a n rammer da et til- firaekkeligt A n ta l stcerke Poele (cl) ned i Jorden og troek- ker Grenene lige henad disse.
F ig. 2.
6
Vistnok; thi S o le n kan herved bedre virke paa begge S id e r af Trceet, Frugterne blive derved storre og
fuldkonmere udviklede, og enkelte S o rte r blive derved mere frugtbare.
H v o r i Haugen bor M a n helst anbringe saa- danne espalierede Trceer?
Langs med Gangene men dog i 3 Fods Afstand fra disse, og Jorden foran Trcrerne kan da meget vel
benyttes til andre P la n te r, som ikke blive for hoie og saaledes ikke give Skygge for hine.
M ed hvor stort M ellem rum bor v i plante vore Frugttræer?
Dette er tildels afhoengig af Sorterne og T rcr- ernes Form. Halvstammede 8Eble- og Poeretrceer bor aldrig staae tcrttere end 15— 20 Alen, og Kirsebcer- og Blom m er 10 A le n , lavstammede Pyramidetroeer kunne derimod plantes med 4 — 6 Alens M ellem rum .
Hvilke Frugtsorter bor M a n fo rtrin s v iis plante i en mindre Hauge?
W b le r, Pcerer, Blom m er og Kirsebcer.
Hvilken Jordbund og Beliggenhed passer bedst for hver af disse S o rte r?
Mbletrceet trives bedst i en muldel J o rd med et ikke for lost U nderlag; Pceretrceet har dybere gaaende Rodder end Wbletroeet, og trives derfor i et torrere liggende Jordsm on, en kraftig leerblandet J o rd behager det bedst; Kirsebcertrceet behover en let, tor J o rd og et Vorested, der ligger lid t beskyttet, medens Blommetroeet foretrcekker et fugtigere Jordsm on. D e trives im idler
tid alle meget vel i en H a ug e , som har en god m uld-
og leerholdig J o rd i I V r— 2 A lens Dybde og ikke lider af Fugtighed i G runden.
H vilke S o rte r af disse Frugter egne sig bedst fo r en mindre Hauge?
A f TEblerne ere det rode Augustceble, Gravenste
nen, det rode Dueceble (P ig e o n ), rod Vintercalville, krjue6586 noble og Nonnetitten gode Spisecebler; t il T o rrin g og M a d la v n in g egne sig bedst: den rode S o m - mercalville, Husmoderen, Usvvtbornclen, Vi'nterram bour, gron P e rm a in , ^ o rk s b ire Oreening.
A f Pcerer: gron Sukkerpcere, Keiserinde, Host B e r- gamotte, den gode G ra a (G raapcere), L ^vvo o ll, V in - terbergamotte, lang gron Vinterpcere (Vorte lougue 6'k iv e r), alle gode T affelfrugter.
A f B lo m m e r: blaa Aprico.sblomme, gul Apricos- blomme, ^Vgskington, gron Reineclaude; t il T o rrin g og S y ltn in g : M ira b e lle , ungerst Svedste, W iue 8our.
A f Kirsebcer: dobbelte Maikirsebcer, sorte og hvide spanske. T i l B ru g i Kjokkestet: det almindelige sure
Bondekirsebcrr, M o rc lle r, det sorte Pundkirsebcer.
Hvilke Frugtbuste bor have P la d s i den m in dre Hauge?
Stikkelsbcer, R ib s, Solbcer og Himbcer.
Hvorledes bor man behandle Stikkelsbær
buskene?
T i l P la n tn in g bor M a n helst vcelge 3 A a rs gamle P la n te r, som scettes i kulegravet og vel gjodet J o rd i Rader med 2 — 3 A lens Afstand imellem Bustene. D e
vor hver V in te r forsynes med et godt Lag G jodning ved Rodderne og hver V in te r bestjceres.
E r det vanskeligt at bestjcere dem?
N ei ingenlunde; M a n borttager blot alle de svage Skud og alle dem, som komme frem i M id te n af B u
sken, hvilke sidste vilde forhindre Luften og S o le n fra at virke paa alle Dele af den; de kraftige Sidestud paa hver Green kan M a n indkorte paa 1— 2 Tommer.
D e t overste Skud paa hver Green, som kaldes Ledegre
nen, lades urort.
Kunne R ib s - og Solbærbuskene behandles paa samme M aade?
J a den Forste ganske og aldeles, den Sidste der
imod bor ikke bestjceres, kun af celdre Buste kan man borttage gamle Grene, som ikke mere boere godt.
Hvorledes dyrker man bedst Himboer?
De bor plantes i Rader med 2 Alens Afstand imellem P lanterne, efter Plantningen stjceres Skuddene ned paa V4 Alen fra Jorden. I det forste A a r efter Plantningen bor der ikke faae Lov at blive staaende flere end eet Skud ved hver P la n te , senere derimod to eller tre, ja endogsaa flere.
Skuddene give kun F ru g t i eet A a r og doe da b ort;
de afbaarne maae derfor bortstjceres, saa saare Hosten er ta
get af dem, og de unge bindes til en P crl, som scettes ved hver P la n te , eller M a n rammer et P a r Poele ned i Jo rd e n , binder en lang Tvcerlcegte paa dem og anbin-
der Skuddene dertil. D e maae hvert Foraar forsynes med et tykt Lag G jodning.
E r der ikke andre Frugtsorter, som kunne d y r
kes i Haugen?
J o baade Foerskener og Apricoser, men de ere saa kjcelne, at de kun bringe deres Frugter til Modenhev hos o s, naar de staae plantede ved en M u r eller et Plankeværk og trcekkes i en flad Form eller espalieres.
Foerskentroeet trives kun ved en M u r , der vender imod S y d , medens Apricostrceet giver mere velsmagende F ru g ter ved en ostlig eller vestlig.
Fortjene disse Frugtsorter P la d s i enhver H auge, hvor der er et passende S ted for dem?
D e bor kun plantes der, hvor der kan anvendes den O m hu paa deres Bestjcering og den ovrige P a s ning af dem , som behoves til at holde dem sunde og frugtbarende i en Reekke as A a r. I H a ug e r, hvor dette ikke er Tilfceldet, bor M a n hellere plante sine Pcere- og M blesorter paa saadanne Steder.
K an man ikke dyrke V in paa F rila n d hos os?
J o vistnok, men v i ville ikke tilraade Eieren af en mindre Hauge at spilde nogen P la d s d e rtil; thi det er kun i meget varme S ommere at Frugterne blive saa modne, at de ere velsmagende, og de krceve desuden saa soerlig O m hu i Behandlingen, at det er de fcerreste Haugeeiere, der kunne skaffe dem den.
