2. D a n s k e P l a n t e v æ r n s k o n f e r e n c e U k r u d t 2. D a n i s h P l a n t P r o t e c t i o n C o n f e r e n c e

Statens Planteavlsforsøg

Institut for Ukrudtsbekæmpelse A nalyselaboratoriet for Pesticider

2 . D a n s k e P l a n t e v æ r n s k o n f e r e n c e U k r u d t

2. D a n i s h P l a n t P r o t e c t i o n C o n f e r e n c e

W e e d s

N y b o r g S t r a n d 5 . m a r t s 1 9 8 5

ISSN 0109-3 U 2

Side Indholdsfortegnelse

19 40 45 58 63 74 85

99

118 132

145

164 173 193 1

11

10 NX ANERKENDTE HERBICIDER OG VÆKSTREGULERINGSMIDLER E. Juhl Petersen, Institut for Ukrudtsbekæmpelse 18 NY ANERKENDTE HERBICIDER TIL HAVEBRUGSAFGRØDER

Georg Noyé, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

39 HERBICIDER OG VÆKSTREGULERINGSMIDLER UNDER AFPRØVNING P. Elbæk Jensen, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

44 HERBICIDER OG VÆKSTREGULERINGSMIDLER UNDER AFPRØVNING Hans Kristensen, Landskontoret for Planteavl

57 ERSTATNINGSMIDLER FOR REGLONE OG GRAMOXONE Georg Noyé, Institut for Ukrudtsbekaønpelse 62 MULIGE ERSTATNINGSMIDLER FOR DE GULE MIDLER

Hans Kristensen, Landskontoret f. Planteavl

73 BLADEX OG BLADEX-BLÅNDINGER TIL UKRUDTSBEKÆMPELSE I ÆRTER Jens Henrik Jensen, A/S Dansk Shell

84 SPRØJTETEKNIK OG ADDITIVERS INDFLYDELSE PA EFFEKTEN AF AVENGE Per Kudsk, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

98 GJENNOMTRENGELIGHET AV SPRØYTEVÆSKE FOR ULIKE ARBEIDSTRYKK , KJØREHASTIGHED OG DXSESTØRRELSER

Alf Nordby, Landbruksteknisk Institut, Norge Lars Jørgensen, Hartvig Jensen & Co. A/S 117 AFSÆTNING AF SPRØJTEVÆSKE I PLANTEBESTANDEN

O. Permin, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

P. Odgaard og Erik Kirknel, Analyselaboratoriet for Pesticider 131 ARBEIDSSITUASJON VED SPREDNING AV PLANTEVERNMIDLER

Alf Nordby, Landbruksteknisk Institut, Norge

144 RSW 0411 - ET NYT VÆKSTREGULERINGSMIDDEL TIL FORSKELLIGE LAND­

BRUGSAFGRØDER

Uri Nathan, Agro-kemi A/S

163 PACLOBUTRAZOL, ET NYT VÆKSTREGULERINGSMIDDEL TIL BRUG BL.A. I FRØGRÆSAVL

Jens Hummeluhr, ICI DANMARK A/S

172 VÆKSTREGULERING OG VÆKSTSTIMULERING I VÅRBYG Vagn Agerskov Christensen, A/S Dansk Shell

192 DØGNSPRØJTNINGER MED MIDLER TIL STRÅFORKORTNING I VÅRBYG O. Permin, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

202 ORIENTERENDE FORSØG PA VÆKSTREGULERING AF MAJS TIL CCM MED TERPAL C OG CERONE

K.E. Thonke, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

203 - 216 MULIGHEDER FOR FASTSÆTTELSE AF SKADETÆRSKLER I VÅRBYG P. Kryger, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

235 245

258 270

279 291 299

313

217 234 "FAKTORKORRIGEREDE" DOSERINGER - ET ALTERNATIV TIL ANBEFALEDE DOSERINGER?

Per Kudsk, Institut for Ukrudtsbekaempelse

244 KLIMAFAKTORERNES INDFLYDELSE PA EFFEKTEN AF GALLANT (DOWCO 453 EE) K.E. Thonke og Per Kudsk, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

257 CHLORSULFURON OG METSULFURON METHYL: OPTAGELSE/TRANSPORT, VIRKE­

MÅDE OG SELEKTIVITET I PLANTER OG NEDBRYDNING I JORD Erling Falch Petersen, Du Pont de Nemours Nordiska AB 269 NEDBRYDNING AF CHLORSULFURON OG DPX T 6376 PA FRILAND

J. Røyrvik, Institut for Ukrudtsbekæmpelse

278 BIOLOGISK MALING AF DPX-6376'S PERSISTENS I JORDPRØVER FRA TO SPRØJTEFORSØG

Finn Borum Petersen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 290 BIOLOGISK MALING AF HERBICIDRESTER I JORD

J.C. Streibig, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 298 VINTERSÆD SOM UKRUDT

Karen Ravn, Institut for Ukrudtsbekænpelse

312 CANADISK BAKKESTJERNE: UDBREDELSE, BETYDNING OG BEKÆMPELSES­

MULIGHEDER

Thomas Rubow, Institut for Ukrudtsbekæmpelse 328 RESTER AF DICHLORPROP I GRØN OG ENSILERET BYG

Peder Odgaard, Analyselaboratoriet for Pesticider 329 - 347 PLANTEBESKYTTELSE I OFFENTLIGHEDENS SØGELYS

Heinrich Haas, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

2. Danske Planteværnskonference/Ukrudt 1985

MYANERKENDTE HERBICIDER OG VÆKSTREGULERINGS

MIDLER

E. J u h l P e t e r s e n

I n s t i t u t ' o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e

Indledning

I 1984 b l e v der anmeldt 74 herbicider, 3 ne dvisningsmidler og 4 v æ k s t r e g u l e r e n d e m i d l e r til l a n d b r u g s a f g r ø d e r . F o r ­ d e l i n g e n a f h e r b i c i d e r v ar 41 i korn, 15 i ro er og 18 i andre landbrugsafgrøder. N edvisningsmidlerne var til anven­

delse i ka rtofler og raps og vækstregu le ri ng sm id le rn e til anvendelse i korn, frøgræs og raps.

Ved å r e t s s l u t n i n g b l e v 24 m i d l e r e l l e r t a n k b l a n d i n g e r anerkendt, hera f er 10 endnu ikke godkendt af m i l j ø s t y r e l ­ sen til f o r m å l e t og d e r f o r ikke o p t a g e t i l i s t e n ov e r anerkendte plantebeskyttelsesmidler for 1985.

I 1984 b l e v der indgået en aftale m e l l e m Dansk A grokemisk Forening og Statens Planteavlsforsøg om afprøvning og aner­

kendelse af tankblandinger. Det har m edført anerkendelse af en r æ k k e t a n k b l a n d i n g e r , s o m er a f p r ø v e t i 1 9 8 4 og t i d ­ ligere. I listen over anerkendte planteb es ky tt el se sm id le r for 1985 (den blå bog) er disse anerkendelser optaget i et særligt a f s ni t sidst i afdelingen med ukrudtsmidler.

Hele a f s n i t t e t vedrørende anerkendte ukr u d t s m i d l e r i den blå b o g e r o m r e d i g e r e t s åledes, at h o r m o n m i d l e r , h o r m o n ­ b l andinger og h or m o n m i d l e r i blanding m e d andre mid l e r har hvert s it afsnit, alle andre ukr udtsmidler følger derefter i alfa b eti s k orden efter virksomt stof.

Der er for et ag e t visse ændringer af g a m l e anerkendelser på h o rm on m i d l e r , idet der er sat ukrudtsnavne på. Endvidere er a n er ke nd el se rn e for midler til b e k æmpel se af al vegetation ændret således, at de 20-30 år gaml e anerkendelsers højeste d o s e r i n g e r er t a g e t ud af teksten. D e n n y e t e k s t b y g g e r

1

mere> på et vedligeholdelsesprincip.

Metode

A l l e afprøvningerne er genn emfør t i m a r k f o r s ø g i landbrugs­

afgrøder med en så velegnet ukrudtsbestand s o m muligt. O p ­ gø relse af virkning på ukrudt er foretaget ved optælling og v e j n i n g af de e n k e l t e u k r u d t s a r t e r p å 3 x 1/4 pr.

parcel i forsøgene, der normalt er anlagt m e d 3 fællespar­

celler. Der er foretaget u d b y t t e b e s t e m m e l s e i alle forsøg b o rtset fra 4 de c iderede optællingsforsøg m e d 3 doseringer i vinte r- og vårsæd. Forsøgene er visuel t b e d ø m t 2-4 gange i vækstsæsonen for virkning på ukrudt og skade på afgrøde.

Anerkendte

F o r s ø g s r e s u l t a t e r n e fra 198 4 er nu u d s e n d t til en s t ø r r e kreds af planteavlskonsulenter m.v., derfor vil den følgen­

de om ta l e af an erkendte midler kun i e n kel t e tilfælde blive ledsaget af talmateriale.

R æ k k e f ø l g e n af d e n n e o m t a l e er f ø r s t h e r b i c i d e r i korn og f r ø g r æ s , d e r e f t e r æ r t e r og roer, og d e r a f s l u t t e s m e d o m t a l e n af et vækstreguleringsmiddel.

Indenfor disse afgrødegrupper, er inddel in ge n tilstræbt så­

ledes, at først o mta l es fenoxysyreholdige midler, derefter andre v i r k s o m m e stoffer i alfabetisk række f ø l g e så godt det lader sig gøre, idet det i de fleste ti lfælde drejer sig om enten færdigblandede midler eller egentlige tankblandinger, hvori flere v i r k s o m m e stoffer indgår.

&pjcn 2 3 ftøgiss

M C P A ± fluroxypur (Starane MCJ2A3.

S t a r a n e M CP A , d e r i n d e h o l d e r 4 00 g M C P A + 1 0 0 g f l u r o x y p u r pr. liter, er afprøvet gennem 3 år. M i d l e t er anerkendt til b e kæ m p e l s e af hanekro, snerlepileurt, t v e t a n d og fuglegræs i vårsæ d . S p e c i e l t er e f f e k t e n p å h a n e k r o b e d r e end af M C PA -d ic am ba mi dl er, me r e på linie m e d chlorsu l f u r o n (Glean 20 D F ) . V i r k n i n g e n af 1,5 lit er S t a r a n e M C P A pr. ha på de i an erkendelsen nævnte arter har været: Ha n e k r o 97%, snerle­

pi leurt 99%, tvetand 94% og fuglegræs 99%. Starane MCPA kan forsinke skridningen af byg nogle få dage, m e n der har ikke været nogen negativ effekt på udbyttet.

Starane M C P A er endnu ikke markedsført.

ü£EA

mechlorproB ± chJLopyraliid

620)

H e rbai on 620 har fået anerkendelsen udv idet til også at o m ­ f a t t e b e k æ m p e l s e a f k a m i l l e , g å s e u r t , k l ø v e r , v a l m u e og fuglegræs i frøgræsserne engrapgræs, engsvingel, rød svin­

gel, r a jg ræ s og hundegræs o m foråret m ed 3,5 liter pr. ha.

O p g ø r el se af vir kningen på ukrudtet er i frøgræsforsøgene g e n n e m f ø r t ved en botanisk vægtanalyse, hvor den samlede u k r u d t s m æ n g d e er vejet og beregnet i forhold til hele grøn­

massen. I tabel 1 er resultaterne af de g e n n e m f ø r t e forsøg gengivet.

Tabel 1

V i r k n i n g e n af Herbalon 620 3,5 liter pr. ha på forskellige frøgræsser.

% ukrudt ved Odbytte kg frø pr. ha bo ta ni sk analyse Obehandlet Herbalon 620 Obeh an dl et Herbalon 620

Rajgræs 1729 1736 15,5 0

Hundegræs 1225 1157 26,3 4,3

Rød s vi n gel 944 1032 28,4 3,3

Engsvingel 1325 1291 62,1 3,8

Engrapgræs 633 558 1 2 , 0 1,7

Det ses, at t r o d s m e g e t s t o r e u k r u d t s m æ n g d e r og e n g o d b e ­ k æ m p e l s e , h ar d e r ikk e v æ r e t m e r u d b y t t e r af frø, m e n i f r ø ­ græs er renheden af afgørende betydning for anvendelse af frøet, og der er Herbalon 620 i stand til at b e k æ m p e disse store m æ n g d e r ukrudt tilfredsstillende.

MCPA

frromoxyrül

M e c t r i l er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af k a m i l l e , v a l m u e , ærenpris og fuglegræs i vintersæd om foråret m ed 3,5 liter pr. ha. V i r k n i n g e n på de nævnte arter har været fra 96-99%.

M e c t r i l k a n a n v e n d e s over et r e l a t i v t l a n g t t i d s r u m o m foråret i vintersæd, den bedste virkning opnås ved anvend­

else så snart ukrudtet er i god vækst og vejret er mildt.

Mechlorprop ± dinoseb 1E£ 383)

EK 383 i n d eho l der 375 g mec hlorprop + 165 g dinoseb pr. li­

ter og e r a f p r ø v e t i v i n t e r h v e d e o m e f t e r å r e t i s t a d i e 2-3 med 4,0 liter pr. ha. Den samlede vir kning på tokimbladet

3

ukrudt har været 98%. Midlet har næppe n o g e n fremtid for sig, d a d i n o s e b s a n d s y n l i g v i s u d g å r s o m f ø l g e af r e v u r d e ­ ringen. EK 383 er ikke markedsført.

M e c h l o r p r o p ± iflxynil (Mvlone)

Mylone, d er tidligere er anerkendt til b e k æ m p e l s e af k a m i l ­ le og fugl e græ s om foråret i vinterh ved e og vinterrug med 3,0 liter pr. ha, har fået anerken delse n u d v i d e t til at o m ­ fatte b e k æ m p e l s e af kamille, ærenpris, t v e t a n d og fuglegræs i v i n t e r s æ d o m efteråret i stadie 2-3 m e d 2,5 liter pr. ha.

V i r k n i n g e n på de nævnte arter har været 9 9- 10 0% ved denne b e h a n d l i n g .

V i n t e r h v e d e og vinterrug har i årets forsøg betalt med pæne m e r u d b y t t e r , me de n s der ikke har været m e r u d b y t t e i vint er ­ byg.

I to fors ø g m e d sprøjtning af v inte rhv ede p å forskellige t i d s p u n k t e r a f e f t e r å r e t , har d e r i k k e v æ r e t s k a d e l i g e e f f e k t e r i fo r m af deformiteter. A n v e n d e l s e n o m efteråret i p r a k s i s h a r i e n k e l t e t i l f æ l d e m e d f ø r t f o r e k o m s t e r af s k r i d n in gs de fo rmit e ter , men der er end nu ret uklart, hvad der kan udløse denne skade i forbindelse m e d sprøjtningen.

M e c h l o r p r o p ± ioxynil ± bromoxynil (Swipe

560 SCW)

S w i p e 560 SC W indeholder 448 g m e c h l orp ro p , 56 g ioxynil og 56 g b r o m o x y n i l pr. liter. M e c h l o r p r o p f i n d e s som salt, ioxynil og b r om o x yni l s o m estre i dette middel.

S w i p e 5 6 0 S C W er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af k a m i l l e , valmu e, ærenpris, stedmoder og fuglegræs i vintersæd om ef- året m e d 3,0-3,5 liter pr. ha eller i det t i d l i g e forår m e d 3,5-4,0 liter pr. ha. Ved forårsbehandling k an ikke forven­

tes a c c ep ta be l virkning på stedmoder.

V i n t e r h v e d e og vinterrug har i årets for s ø g betalt med pæne m e r u d b y t t e r medens merudbyttet i v i n t e r b y g har været mere beskedent.

V i r k n i n g e n p å de n æ v n t e u k r u d t s a r t e r h a r v e d e f t e r å r s ­ s p r ø j t n i n g e n v æ r e t m e l l e m 95 og 100%, v e d f o r å r s s p r ø j t ­ n i ngen fra 95 til 99% bortset fra sted m o d e r , hvor virkning­

en kun var 84%. Midler af denne type, i nd e h o l d e n d e m e c h l o r ­ p r o p o g i o x y n i l / b r o m o x y n i l s y n e s at v æ r e v e l e g n e d e til b e k æ m p e l s e af en norm al vintersædsukrudtsflora.

Bentaspn (Basagran 480) ± Actipron

B a s a g r a n 480 er i e n d o s e r i n g p å 3,0 l i t e r pr. h a t i l s a t 2,0 liter A c t i p r o n anerkendt ti be kæ m p e l s e af gul o k s e ø j e i vårsæd. I årets forsøg har virkningen på gul okse øj e været 98%. K a m i l l e v i l o g s å bl i v e b e k æ m p e l s e v e d d e n n e s p r ø j t ­ ning.

Chlorsu lf ur on (Glean 2 Ü D E L ± ioxvnil + b r o m o x y n i l (Oxi- tril)

T a n k b l a n d i n g e n b e s t å e n d e af 20 g G l e a n 20 D F + 1,0 l i t e r O x i t r i l e r a n e r k e n d t ti l b e k æ m p e l s e af h a n e k r o , k a m i l l e , fuglegræs, t ve tand og ærenpris i vintersæd i det tidli ge forår. V i r k n i n g e n på de nævnte arter er fra 97 til 100% når sprøjtningen sker så snart ukrudtet begynder v æ k s t e n o m foråret, det vil sige normalt først i april. Der har været pæne m e r u d b y t t e r i vinterhvede, lidt mindre, m e n dog p o s i ­ tive m e r u d b y t t e r i vinterrug. Den ne tankblanding bør, af h e n sy n t i l i n d h o l d e t af c h l o r s u l f u r o n , i k k e a n v e n d e s i vintersæd, hvor der næste år skal være roer.

Dinoterb ± i so o rot u ron (Tolkan S I

Tolkan S inde h ol d er 290 g dinoterb + 210 g i so proturon pr.

liter. M i d l e t er anerkendt til b e kæ mpel s e af kamille, tve­

tand, ærenpris, fuglegræs samt rajgræs og vind a k s i v i n t e r ­ hvede o m e f t e r å r e t i s t a d i e 1-2 v ed a n v e n d e l s e af 5-6 l i t e r pr. ha

T o l k a n S h a r i f o r s ø g e n e h a f t 100% v i r k n i n g p å n æ v n t e t o k i m b l a d e d e a r t e r og en god v i r k n i n g p å g r æ s u k r u d t . D e r har vær e t p æ n e m eru d byt ter i forsøgene.

Tolkan S er ikke markedsført, og dets skæbne vil a f h ænge af den e nd e l i g e re vurdering af de gule midler.

T rifluralin ± linur o n (EK

2321

EK 283 er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af u k r u d t l i g e e f t e r såning a f v i n t e r s æ d m e d 4,0 l i t e r pr. ha. V i r k n i n g e n af dette m i d d e l er s a m m e n l i g n e t med Trinulan, s o m ti d l i g e r e er anerkendt. Der har ikke været forskelle i virk ni ng en af EK 283 og Trinulan. M i d l e t er ikke markedsført.

5

Ærter

B e n t a z o n (Basagran A M I ± Cvanazin (Bladex)

T a n k b l a n d i n g e n b e s t å e n d e af 1,0 l i t e r B a s a g r a n 480 + 1,0 liter Bladex 500 SC er anerkendt til b e k æ m p e l s e af agersen­

nep, h v i d m e l e t gåsefod, kamille, pileurt, tvetand, ærenpris og fuglegræs i ærter når ukrudtet har ca. 2 løvblade. På de a n e r k e n d t e a r t e r h a r v i r k n i n g e n v æ r e t m e g e t nær 1 0 0%, og der er i forsøgene opnået et m i n d r e merudbytte.

B a sagran -Bl a dex blandingen er t i l synel ade n d e et godt alter­

na t iv til dinoseb i ærter.

Tc;tfcJlumljji (JEefJjml

Tr eflan er anerkendt til bek æmpelse af e n å r i g græsukrudt, fuglegræs, gåsefod og ærenpris m e d 1,5 liter pr. ha nedhar- v et før såning af ærter.

T r e f l a n h ar en v i r k n i n g på de n æ v n t e a r t e r f r a 80 til 95%

m e n dets svaghed er korsblomstret ukrudt og kamille.

Be de ro er

P h e n m e d i P h a m (Betasana.

Herbaphen)

D e r er a n e r k e n d t 4 n y e p h e n m e d i p h a m f o r m u l e r i n g e r de to ovennævnte, Betasana og Herbaphen, er m a r k e d s f ø r t e i 1985, m e d ens 2 andre er hvilende anerkendelser. A l l e formulering er er s a m m e n l i g n e t m e d B e t a n a l ved s p r ø j t n i n g med 2 x 4 liter pr. ha med 10-12 dages m e l l emrum . I nedenstående t a b­

el 2 er g i v e t e n o v e r s i g t o v e r % v i r k n i n g p å h e n h o l d s v i s antal og vægt af ukrudt af Betanal, B e t a s a n a og Herbaphen.

Tabel 2

Virkning af Betanal, Betasana og Herbaphen på ukrudt i bederoer . D o s i s 2 x 4 liter pr. ha

% virkning på

Antal ukrudt Vægt af ukrudt B eta ­ Beta­ Herba­ Beta­ B e t a ­ Herbc

nal sana phen nal sana phen

Hvidmelet g åse f od 97 100 96 1 00 100 99

Fuglegræs 95 1 00 89 99 1 0 0 95

Fersken p i l e u r t 43 64 33 80 93 82

Snerle p i l e u r t 75 97 93 92 100 1 00

Vej pileurt 22 44 50 64 83 84

Agersennep 100 80 77 100 99 98

Tvetand 82 100 97 96 1 00 98

Pragtstjerne 86 71 60 94 99 90

Stedmoder 61 56 59 80 85 84

Andet 64 45 80 89 81 75

Ialt 79 80 74 95 95 94

Vægt ved høst - - - 78 85 73

Phenmed ip ha m ± chlori d azon (Arrat)

Arrat i n de h o l d e r 80 g phe nme dipha m + 120 g chlor id az on pr.

liter, og er an e rkendt til b ekæmpelse af agersennep, h vi d­

melet gåsefod, tvetand, pileurter, ste dmoder og fuglegræs i b e d e r o e r v e d s p r ø j t n i n g m e d 5,0 li ter pr. ha i r o e r n e s k i m b l a d s t a d i e e f t e r f u l g t af 7,5 l i t e r pr. h a 7 - 1 0 d a g e senere. M i d l e t har haft en tilfredstillende virkning på de n æ v nt e a r t e r . D e r h a r ikke v æ r e t u h e l d i g e v i r k n i n g e r på roeudbyttet.

Arrat er ikke markedsført.

Ta nkblan d inger i l l

ukrudtsbekampeJ.se

bederoer

Der er a n e r k e n d t 3 tankblandinger til uk ru dt sb e k æ m p e l s e i bederoer, he n h o l d s v i s Betanal + Nortron 2,0 + 2,0 liter, Betanal + G ol t i x 3,0 liter + 3,0 kg og Goltix + Sun-oil 3,0 kg + 5,0 l i t e r pr. ha. U a n s e t h v i l k e n t a n k b l a n d i n g m a n vælger, s kal s p røjtning ske når bederoernes første 2 løv­

bl ade e r æ r t e s t o r e og s p r ø j t n i n g e n g e n t a g e s 8 - 1 0 d a g e s e ­ nere.

7

I tabel 3 er givet en oversigt over v i r k n i n g e n af de 3 t a n k b l a n d i n g e r .

Tabel 3

V i rkning af tankblandingerne Betanal + Nortron, Betanal + Goltix og Goltix + Sun-oil 11 E på ukrudt i bederoer.

S prøjtning 2 gange m e d doser s o m ovenfor nævnt.

% vi rkning på

Antal ukrudt V æ g t af ukrudt

B+N B+G G+S B + N B+G G+S

Hv i d m e l e t gåsefod 87 100 100 94 100 100

Fuglegræs 100 100 100 1 0 0 100 100

Fe rsken pileurt 100 100 100 1 0 0 100 100

Snerle pileurt 100 100 73 1 0 0 100 88

Vej pileurt 89 100 83 98 100 89

A g er se nn ep 0 100 89 92 100 99

Tvetand 100 100 99 1 0 0 100 99

Pr agtstjerne 86 100 11 94 100 68

Stedmoder 94 99 68 98 99 89

Andet 68 100 64 90 100 89

Ialt 92 100 88 98 100 97

Vægt ved høst - - - 97 100 95

A f de a n e r k e n d t e t a n k b l a n d i n g e r har B e t a n a l + Goltix d e t bredeste vi rk ni ngsspektrum og kan i m a n g e tilfælde stå a l e ­ ne s o m et u k r u d t s b e k æ m p e l s e s s y s t e m i b e d e r o e r . G o l t i x + Sun-oil er ikke helt så universel i virkning, svagheden er bl.a. snerle pileurt, vej pileurt og stedmoder. Betanal + Nortron er specielt virksom mod pileurter, fuglegræs, t v e­

tand og stedmoder.

V e d a n v e n d e l s e n af de a n e r k e n d t e t a n k b l a n d i n g e r , er d e t væsentlig at sprøjtetiderne overholdes, s ål ed es at ukrudtet ikke bliver for stort. Den angivne u d v i k l i n g af af bed e r o ­ e r n e s f ø r s t e l ø v b l a d e , æ r t e s t o r e , er e t g o d t h o l d e p u n k t , i d et u k r u d t e t p å d e t t e t i d s p u n k t er af p a s s e n d e s t ø r r e l s e til første sprøjtning.

Græsukrudt 1 t o k i m b l a d e t afgrøder

H aloxyfob-ethoxyethyl (Gallant)

Gallant er et nyt græsukrudtsmiddel som kan anvende til kvik- og g r æ s b e k æ r a p e l s e i rød sv ing e l , r a p s og b e d eroer.

Gallant in deholder 125 g halo xyfob-ethoxyethyl pr. liter. I rød svingel har Gallant reduceret kv ikbe s t a n d e n fra 43,1% i ubehandlet til 0,2% efter 2,0 liter pr.ha.

I vårraps har 2,0 liter Gallant haft 85-100% virkning på kvik.

I bederoer har en splitbehandling med 2 x 1,0 liter Gallant haft 1 0 0% v i rkn i ng på kvik.

1 v i n t e r r a p s m e d s p i l d k o r n af v i n t e r b y g h a r 1,0 lit er Gallant u d s p røj t et i efteråret haft 94-97% virkning.

Der har i k k e v æ r e t n e g a t i v e e f f e k t e r p å u d b y t t e , d e r i m o d p æ n e m e r u d b y t t e r , h v o r der h a r v æ r e t en s t o r b e s t a n d af kvik elle r spildkorn. Gallant er endnu ikke markedsført.

V ækstre gulering

Chlormeguat chlorid fCvcocel Ex t r a )

Cycocel Extr a er gennem de seneste år afprø v e t i forskel lige f r ø gr æs se r med 4,0 liter pr. ha i stadie 4 eller 6 om foråret. Cycocel Extra har fået udvidet a n erkendelsen til vækstregulering af hundegræs med 4,0 liter pr. ha i stadie 4-6 om foråret. Midlet er endnu ikke godken dt af m i l j øs ty r­

elsen til formålet. Der har i hundegræs vær et en reduktion af lejet i lbø j eli g hed e r og mer udbytter på 1 0-2 0%.

Midlet er prøv e t i rød svingel, rajgræs og timothe, hvor der ikke har været s a m m e reduktion af lejetilbøjeligheder, og ikke no get sikkert merudbytte.

Sammendrag o g konklusion

Der er m e d virkning fra 1985 anerkendt en række ukru d t s mid ­ ler, h v o r a f de fleste indeholder kendte v i r k s o m m e stoffer.

2 nye v i r k s o m m e stoffer, fluroxypur m o d t o k i m b l a d e t ukrudt og haloxyf ob -e t h oxy e thy l mod græsukrudt, er anerkendt, men endnu ikke markedsført.

B l a n d t d e aner.sendte m i d l e r i n d e h o l d e r de to v i r k s o m m e

9

stoffer af typen gule midler, henholdsvis di n o s e b og dino- terb. Oanset den i afprøvningsperioden ske t e afgørelse v e d r ø r e n d e de g u l e m i d l e r s f r e m t i d i g e s k æ b n e , er d i s s e m r d l e r a n e r k e n d t på b a g g r u n d af d e r e s v i r k n i n g i h e n h o l d til afta le n vedr ø ren d e afprøvning og a n e r k e n d e l s e af pe s t i ­ cider. M e n i h e n h o l d til s a m m e a f t a l e k a n d i s s e m i d l e r og andre ikke m a r k e d s f ø r t e midler ikke opta ge s i den blå bog, hvilket vil sige at anerkendelsen er hvilende, til m a r k e d s ­ føring kan ske.

M i l j ø s t y r e l s e n s r e v u r d e r i n g og d en f o r v e n t e d e fø lg e r for bl.a. de g u l e m i d l e r er r i m e l i g v i s en m e d v i r k e n d e f a k t o r til interesse for afprøvning af andre u k r u d t s m i d l e r i v i n ­ t e r s æ d og ærter. D e n n e u d v i k l i n g b e g y n d e r n u at g i v e r e ­ s u l t a t e r i r e t n i n g a f b r u g b a r e a l t e r n a t i v e r . A f t a l e n v e d ­ rørende anerkend e lse af tankblandinger har medført, at der kunne gives ane rkendelse af 5 tankblandinger.

Litteratur:

Petersen, E. Juhl og Jensen, P. Elbæk (1984)

R e s u l t a t e r f r a a f p r ø v n i n g , u k r u d t 1 o g 2. S t a t e n s P l a n t e a v l s f o r s ø g , P l a n t e v æ r n s c e n t r e e t , F l a k k e b j e r g . 489 s i d e r .

Pl ante b e s k y t t e l s e s m i d l e r anerkendt til b e k æ m p e l s e af p l a n ­ t e s y g d o m m e , s k a d e d y r og ukrudt, til n e d v i s n i n g af f r ø a f ­ g r ø d e r og k a r t o f f e l t o p s a m t til v æ k s t r e g u l e r i n g . S t a t e n s Planteavls f ors ø g 1985, 49-70.

NYANERKENDTE HERBICIDER TIL HAVEBRUGSAFGRØDER

Ge or g N o y é

I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g

4 2 0 0 S l a g e l s e

Indledning

1 v æ k s t p e r i o d e n 1 9 8 4 var 26 h e r b i c i d e r til a f p r ø v n i n g i havebrugsafgrøder. Fordelingen på afgrøder var 3 i purløg, 9 i løg, 3 i p o r r e r , 2 i kål, 2 i s p i n a t til frø, 2 i s u k k e r m a j s , 8 i k o n s e r v e s æ r t e r , 4 i j o r d b æ r , 2 i t u l i p a n ­ løg, 11 i p l ant e sko l eku l tur er samt 4 midle r i t o l e r a nc ef or ­ søg i 6 forsk e lli g e grønsager.

Nedenstående o m t a l e s de midler, der har opnået a ne r k e n d e l ­ se.

Alloxydim-NA

Fervin (75% alloxydim-NA) er anekendt til be kæ m p e l s e af kvik og fl yvehavre i kepaløg, jordbær og træagtige p r y d ­ planter m ed u n dtagelse af pil, spirea og thuja med 1,0-1,5 kg pr. ha når kvik eller flyvehavre har 3-4 blade og er i god vækst.

?§9 9£U0ä _ f2E _ a n e r ke n del senL Forsøg 403/82 og 403/83

Såløg h v o r F e r v i n 1,5 kg og F e r v i n 1 kg + o l i e er b r u g t 2 gange i væ ks tp eri o den uden kulturskade.

Forsøg 409/84

Såløg hvor Fervin er blandet med olie eller Fervinal, kul­

turen har kun lidt ubetydelig skade, der ingen indflydelse har haft på udbyttet.

2. Danske Planteværnskonference/Ukrudt 1985

11

F o r s ø g 4 7 6 / 8 2 - 8 3

J o r d b æ r , h v o r F e r v i n 1,5 kg og F e r v i n 1 k g + o l i e er b r u g t e f t e r å r o g f o r å r i 2 år u d e n k u l t u r s k a d e .

F o r s ø g 4 7 6 - 4 7 7 / 8 3 - 8 4

J o r d b æ r ( S e n g a S e n g a n a og Z e p h y r ) h v o r F e r v i n er brugt, m e d 1 . 5 k g e f t e r å r s a m t m e d 1 , 0 k g + o l i e e f t e r å r og f o r å r , u d e n k u l t u r s k a d e .

F o r s ø g 5 1 2 / 8 0 , 5 0 8 / 8 2 - 8 3 , 5 0 6 / 8 3 o g 5 0 7 / 8 3

P r i k l e b e d e a f r ø d g r a n ( P i c e a a b i e s ) , b o r n h o l m s k r o n ( S o r b u b i n t e r m e d i a ) , n o r d m a n n s g r a n ( A b i e s n o r d m a n n i a n a ) og f r ø b e d m e d r o s e r ( R o s a sp.) h v o r F e r v i n e r b r u g t 1 - 2 g a n g e m e d og u d e n o l i e . S a m t l i g e b e h a n d l i n g e r e r s k e t u d e n e l l e r a e d u b e t y d e l i g e k u l t u r s k a d e r .

Asul am

A s u l a m (34% a s u l o x ) e r a n e r k e n d t t i l b e k æ m p e l s e af k a m i l l e , r a p s o g p i l e u r t i s p i n a t t i l f r ø m e d 3,0 l i t e r pr. ha i k i m b l a d s t a d i e t o g m e d 4,0 l i t e r pr. h a p å 2 b l i v e n d e b l a d e . B a g g jr u n d_ f o r_ a n e J k e n d e1 s e ru _

F o r s ø g 4 4 2 / 8 3

A s u l o x b r u g t m e d 3,5 o g 7,0 l i t e r pr. h a l i g e e f t e r s å n i n g . 3 . 5 l i t e r A s u l o x e r b r u g t l i g e e f t e r s å n i n g e f t e r f u l g t af s a m m e p å 2 b l i v e n d e b l a d e . B l a n d i n g a f A s u l o x 3,5 l i t e r pr.

h a o g V e n z a r e r b r u g t h e n h o l d s v i s e f t e r s å n i n g og n e d h a r v e t f ø r s å n i n g .

I n g e n a f b e h a n d l i n g e r n e h a r s k a d e t s p i n a t e n . R i m e l i g e f f e k t m o d u k r u d t m e d V e n z a r + A s u l o x , g o d e f f e k t raed s n e r l e p i ­ l e u r t .

F o r s ø g 4 4 1 / 8 4

A s u l o x a n v e n d t s o m i o v e n s t å e n d e f o r s ø g u d e n s k a d e på s p i n a t . V i r k n i n g e n p å s n e r l e p i l e u r t e r i k k e god.

F o r u d e n o v e n n æ v n t e f o r s ø g b y g g e r a n e r k e n d e l s e n på en r æ k k e f o r s ø g u d f ø r t i k o n s u m s p i n a t .

Cycloat

Ro-Neet 6 E (74% cycloat) er anerkendt til b e k æmpelse af frøukrudt lige før såning af spinat til frø med 3,0-4,0 liter pr. ha nedharvet til 4-5 cm dybde.

Baggru n d _ f o r _ a n e r k endeis en.

Forsøg 441/82

Ro-Neet 6 E med 4,0 liter pr. ha alene og i blanding med Venzar ne d har v et før såning.

Ingen sk ad e på spinat. Ro-Neet 6 E har ikke b e k ampet snerle pileurt, iøvrigt rimelig effekt på ukrudt.

Forsøg 442/83

Samme p la n som ovenstående.

Ingen sk ad e på spinatkulturen. Meget fin b e k æmpelse af liden nælde, iøvrigt rimelig ukrudtseffekt. Ukrudtseffekten er generetl bedre ved tilsætning af Venzar (0,5 kg pr. ha) til Ro -Neet 6 E.

Forsøg 441/84

Samme p l a n som ovenstående.

R o - N e e t 6 E + V e n z a r har gi v e t s m å k u l t u r s k a d e r uden s i g n i ­ fikante udbytteforskelle. Ro-Neet 6 E har ikke skadet s pi ­ naten .

Ro-Neet 6 E + Venzar har haft bedre effekt på ukrudtsbe­

standen end Ro-Neet 6 E alene.

Midlet har tidligere opnået anerkendelse til samme formål.

Methabenzt hiazur on ± sim a zin

Ustinex M S granulat (0,8% m e t h a b e nzt hia z u r o n + 1,6% sima- zin) er ane rkendt til bekæmpelse af frøukrudt før f r e m ­ spiring i busketter af Coniferae, avnbøg, bøg, eg, røn og roser m e d 6 0 - 8 0 kg pr. ha.

Baggrund for anerkendelsen.

Samtlige forsøg er behandlet på fugtig jord om foråret (før fremspiring af ukrudt) med henholdsvis 80 og 160 kg pr. ha.

i ■?

Forsøg 508/83

Priklebed med rødgran (Pecia abies). Gen e r e l t lang v i r k ­ ningstid på ukrudt, specielt god effekt på forglemmigej.

Ingen skade på kulturen.

Forsøg 508/83-84

Forsættelse af ovenstående forsøg, uden skade på rødgran.

Rimelig god ukrudtseffekt dog ikke på agerstedmoder.

Forsøg 509/83

Priklebed med avnbøg (Carpinus betulas) b ehandlingerne har ikke givet skade af betydning, udbyttet er ikke påvirket.

Forsøg 510/83

Priklebed med Sibirisk ædelgran (Abies sibirica). Ingen kulturskader. Specielt god ukrudtseffekt på gådemad, iøv- rigt god ukrudtseffekt.

Forsøg 511/83

Priklebed med roser (Rosa rugo sa). Ingen skade på kulturen.

Forsøg 507/84

Priklebed med bjergfyr (Pinus mugo). Ud b yttet ikke p å v i r ­ ket, dog ube tydelige kulturskader. God ukrudtseffekt.

Forsøg 508/84

Priklebed med rødgran (Picea abies). 160 kg Ustinex MS granulat har skadet kulturen, skaden dog så beskeden at udbyttet ikke er påvirket. Den lille Usti n e x MS granulat mængd e har ikke skadet kulturen.

S t o m p (33,5% pendimethalin) er anerkendt til bekæmpelse af frøukrudt i tulipaner med 6,0 liter pr. ha i perioden m e l l e m løgenes lægning og før tulipanerne danner tragt.

Endvidre er givet "hvilende anerkendelse" på Stomp til bekæ m p e l s e af frøukrudt med 6,0 liter pr. ha i nysåede og overvintrede purløg samt i såede og pl an t e d e porrer, h e n ­ holdsvis før fremspiring eller når por r e r n e er mindst 8 cm

høje.

A n e r k e n d e l s e n får f ø r s t s i n g y l d i g h e d n å r M i l j ø s t y r e l s e n h a r t i l l a d t d e n n e a n v e n d e l s e .

?399iyi?cL fojL

F ø l g e n d e b e h a n d l i n g e r e r i n d g å e t i e f t e r f ø l g e n d e f o r s ø g : S t o m p 6,0 o g 1 2 , 0 l i t e r pr. h a l i g e e f t e r l æ g n i n g a f t u l i ­ p a n e r ( e f t e r å r ) . T i d l i g t f o r å r og p å f r e m s p i r e d e t u l i p a n e r

i f o r å r e t e r b r u g t S t o m p m e d 6,0 l i t e r pr. ha.

F o r s ø g 4 8 6 / 8 2

I n g e n s k a d e p å t u l i p a n e r n e e f t e r n o g l e a f b e h a n d l i n g e r n e , d e r h a r f u n d e t s t e d før t u l i p a n e r n e d a n n e r "tragt".

U k r u d t s e f f e k t g e n e r e l t g o d v e d b e h a n d l i n g f ø r f r e m s p i r i n g o g på h e l t s m å t u k r u d t , n o g e t d å r l i g e r e e f f e k t p å u k r u d t d e r h a r f å e t b l i v e n d e b l ade. A i m . b r a n d b æ g e r b e k æ m p e s i k k e a f Stornp.

F o r s ø g 4 8 6 / 8 3

I n g e n b e t y d e n d e s k a d e p å t u l i p a n e r n e e f t e r S t o m p b e h a n d - ling e n . V i r k e l i g g o d u k r u d t s e f f e k t s p e c i e l t e f t e r f o r å r s b e ­ h a n d l i n g e r n e .

F o r s ø g 4 8 6 / 8 4

I n g e n s k a d e p å t u l i p a n e r n e s å l æ n g e d e i k k e h a r d a n n e t

"tragt". V e d b e h a n d l i n g e f t e r " t r a g t e n " e r d a n n e t e r s k a d e n e f t e r S t o m p b e h a n d l i n g e n ret b e t y d e l i g .

U k r u d t s e f f e k t e n e r g o d , d o g a f t a g e n d e v e d b e h a n d l i n g på s t o r t u k r u d t .

I e f t e r f ø l g e n d e f o r s ø g e r b r u g t S t o m p 6,0 l i t e r pr. h a m e d o g u d e n R a m r o d 6 5 4 , 0 kg pr. h a f ø r f r e m s p i r i n g a f u k r u d t . F o r s ø g 4 1 1 / 8 3

P l a n t e d e p o r r e r , i n g e n s k a d e p å k u l t u r e n e f t e r S t o m p . U k r u d t s m æ s s i g t h a r S t o m p v i s t v i r k e l i g g o d e f f e k t o v e r f o r r ø d t v e t a n d , o g i ø v r i g t en g o d u k r u d t s e f f e k t .

F o r s ø g 4 1 1 / 8 4

P l a n t e d e p o r r e r , i n g e n s k a d e p å k u l t u r e n . R i m e l i g g o d u k r u d t s e f f e k t .

15

Forsøg 402/84

Overvi n tre d e purløg, ingen skade på kulturen. Meget god ukrudtseffekt.

Propachlor

Ramrod 65 (65% propachlor) er anerkendt til bekæmpelse af frøukrudt straks efter såning eller p l a n t n i n g med 7,0 kg pr. ha.

Endvidere er givet "hvilende anerkendelse" til propachlor til anv e nde l se i purløg. Nedenstående anerke n d e l s e er altså først gyldig når M iljøstyrelsen har g o d k e n d t anvendelsen.

R a m r o d F l o w a b l e (42,1% p r o p a c h l o r ) er a n e r k e n d t til b e ­ kæmp e l s e af frøukrudt straks efter sån i n g eller plantning af p o r r e r m e d 10,0 li ter pr. ha.

R a m r o d 65 er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af f r ø u k r u d t l i g e efter såning eller før fremspiring af p u r l ø g med 7,0 kg pr.

ha.

R a m r o d F l o w a b l e er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af f r ø u k r u d t lige efter såning eller før fr emspiring af purløg med 10,0 l i t e r pr. ha.

§ aggrunden_for_anerkendeiserne.

A d s k i l l i g e års f o r s ø g h vor p r o p a c h l o r er b r u g t i s å v e l p o r r e r s o m pu r l ø g . P r o p a c h l o r har i g e n i 1984 v æ r e t i f o r s ø g h v o r , d et har v i s t d en k e n d t e t o l e r a n c e og g o d e u k r u d t s e f f e k t .

Sethoxvdim

"Hvilende anerekndelse" er givet til: F e r v i n a l (193 g se- thox y d i m pr. liter) til bekæmeplse af kvik i kepaløg, j o r d ­ bær og træagtige prydplanter med u n d t a g e l s e af pil, spirea og thuja m ed 2,0 liter pr. ha tilsat 1,0 liter penetrings- midde l (Schering Superolie).

Anerke n d e l s e n er betinget af Mi ljø s t y r e l s e n s godkendelse.

Forsøg 403/82

Såløg, Fervinal er brugt med 3,0 liter pr. ha på løgenes 6- 8 cm s t a d i e eftefulgt af endnu en behan d l i n g ca. 14 dage senere.

Fervinal har skadet løgene ubetydeligt, s k a de n har ikke medført udbyttenedgang.

Forsøg 409/84

Såløg, Fervinal 2,0 lite pr. ha + olie er udbragt på 25 cm høje løg, efterfulgt af en behandling m e d s a m m e på løgenes 35 cm stadie. Løgene er ikke skadet af behandlingerne.

Forsøg 476/82 og 476/82-83

J o r d b æ r ( S e n g a Sengana) F e r v i n a l b r u g t 2 g a n g e pr. år m e d 3.0 liter pr. ha uden olie. Ingen synlig skade på kulturen.

R i mel i g effekt på kvik dog svag effekt ved behandling sent e f t e r å r .

Forsøg 476 /83-84 og 477/83-84

Jordbær (Zephyr og Senga Sengana). Fervinal 2,0 liter pr.

ha + olie udbragt i oktober m ed efte rfø l g e n d e behandling i april. Ingen skade på kulturen. Odbyttet er ikke påvirket af behandlingen. Forsøgene er rene toleranceforsøg.

I de e f t e r f ø l g e n d e forsøg er Fervinal h e n h o l d s v i s brugt med 3.0 liter pr. ha o m efteråret og som fo ranstående + en for­

år sb eh an dl in g . Forsøg 508/82

Rø dgran (Picea abies) Ingen kulturskade.

Forsøg 509/82

Fjæld-ribs (Ribes Alpinum). Ingen kulturskade.

Forsøg 506/83

Seljerød (Sorbus intermedia). Ingen kulturskade.

Foruden ove nn æ v nte forsøg har Fervinal indgået i en række andre kulturer, hvorfra virkningen på kvik p r i m æ r t er hen- Bag£T_und _f o r _ane_rk_e_nd_e_l_s_e.r_ne.-_

17

tet. D e s ude n en række orienterende k u l t u r f o r s ø g i plante­

skole, hvor Fervinals større k u l t u r t o l e r a n c e er eftervist.

Danske Planteværnskonference/Ukrudt 1985

HERBICIDER OG

VÆKSTREGULERINGSMIDLER UNDER AFPRØVNING

H E R B I C I D E S A N D G R O W T H R E G U L A T O R S

IN

P. E l b æ k J e n s e n

I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e

Summary

The r e s u l t s of the o f f i c i a l t e s t i n g of h e r b i c i d e s in D e n m a r k a r e i n c l u d e d in t h i s p a p e r . T h e h e r b i c i d e s m e n t i o n e d a r e not, as yet, o f f i c i a l l y r e c o g n i s e d . W e e d c o n tr ol in c e r e a l s is s h o w n in th e h i s t o g r a m s b e l o w . E a c h c o l u m n in t h e h i s t o g r a m is g i v e n as p e r c e n t w e e d of u n treated. A * m e a n s that the w e e d s p e c i e s h a s n o t b e e n i n cluded in t he t r i a l s for t h a t p a r t i c u l a r h e r b i c i d e dosage. A m i s s i n g c o l u m n i n d i c a t e s t o t a l c o n t r o l of the weed.

In spring rape Lontrel/Cyanazine tested on d i c o t y ledonous w e e d s g a v e a g o o d result. In s u g a r b e e t SC 8104 is t e s t e d t o ge t h e r w i t h R o m e t o n and B e t a n a l w i t h g o o d r e s ults. In potatoes V e g o r a n 500 and Racer are tested on d i cotyledonous weeds. AE 1564 and Harvade 25 F are tested for dessi ca ti on of potato top; all 4 chemicals have w o r k e d eccellently. For g r o w t h r e g u l a t i o n Terpal, T e r p a l C a n d C e r o n e a re tested.

The best result w a s achieved w ith Terpal C in w i n t e r barley and wint er rye.

Indledning

I 1984 b l e v u d f ø r t 125 fors øg m e d h e r b i c i d e r t i l m e l d t afprøvning i landbrugsafgrøder. Langt den overvejende del af forsøgsarbejdet har ligget i korn og roer, især a f p r ø v ­ ning af h e r b i c i d e r i vintersæd både ved såning,, tidligt- og

sent efterår, samt tidligt forår. Det er da også fra dette o m r å d e de fleste resultater stammer.

Metode

F o rsøgene udføres som markforsøg, u dstationeret ved l a n d ­ m æ n d i det V e s t s j æ l l a n d s k e o m r å d e , d og udfø re s en del forsøg på Roskilde Forsøgsstation. S p r ø j t n i n g e n udføres med en teknik, der er tilnærmet praksis så m e g e t som muligt.

Op tælling og vejning af ukrudt er fo retaget 3-5 uger efter sprøjtning. For vintersæd, der er sprøjtet om efteråret, er d e r optalt på s a m m e tidspunkt s o m efter de tidlige forårs­

sprøjtninger.

Resultater

I vårraps har vi afprøvet Lontrel/Cyanazin m od 2 kimbladet u k r u d t . M i d l e t har en u d m æ r k e t e f f e k t u n d t a g e n o v e r f o r h v i d m e l e t gåsefod. D e r har i 1 9 8 4 v æ r e t en u d m æ r k e t l a n g ­ t i d s e f f e k t af m i d l e t , der har d o g v æ r e t e n tendens til skade på rapsplanterne.

I sukkerroer er afprøvet SC 8104, en blanding af phenmedi- p h a m og c y c l o a t i et b e k æ m p e l s e s s y s t e m m e d R om et an v e d s å n i n g , B e t a n a l når r o erne har ca. 2 b l a d e og SC 8104 når r o e r n e har ca. 4 blade, ö k r u d t s e f f e k t e n h a r været god, og d e r har væ r et god l a n g t i d s e f f e k t , m e n b e d ø m m e l s e r n e har v i s t en l i l l e s k a d e p å roerne. R o m e t a n e r anerkendt, m e n hverk en Rometan eller SC 8104 er markedsført.

I k a r t o f l e r er V e g o r a n 500 og R a c e r a f p r ø v e t med 2 k i m ­ b l a d e t ukrudt, b e g g e m e d en u d m æ r k e t e f f e k t og uden at skade kartoflerne nævneværdigt. Til n e d vi s n i n g af kartofler er AE 1564 og Harvade 25 F afprøvet, AE 1564 i blanding med M a n e b 80. Begge midler kan nedvisne k a rt of e l t o p næsten lige så godt som Reglone, m e n det sker lidt lang so mm er e end med Reglone.

Vækstregulering med Terpal C har i vi nte r b y g og vinterrug g i v e t et p æ n t m e r u d b y t t e på 5-8 h k g pr. ha. S t r å f o r k o r t ­ n i n g e n har v æ r e t s t ø r s t i v i n t e r r u g , m e n n o g e t svingende.

R e d u k t i o n e n af l e j e s æ d s t i l b ø j e l i g h e d e n h a r l i g e l e d e s

varieret. I vinterhvede har Terpal C ikke givet merudbytte, m e n der har heller ikke været lejesæd i forsøgene. I vårbyg h a r d e r v æ r e t et svag t m e r u d b y t t e , n o g e n r e d u k t i o n af stråhøjden, og nogen reduktion af lejesædstilbøjeligheden.

T e r p a l i v å r b y g har r e d u c e r e t l e j e s æ d s t i l b ø j e l i g h e d e n . S t r å f o r k o r t n i n g e n har væ r e t s t o r i n o g l e f o r s ø g og s v a g i andre. M e r u d byt t e har været svagt.

C e r o n e i v i n t e r h v e d e o g v å r b y g h a r r e d u c e r e t l e j e s æ d s t i l b ø j e l i g h e d e n . B å d e stråforkortningen og m e r u d ­ bytt et har været svag.

U k r u d t s b e k æ m p e l s e i korn. D e e f t e r f ø l g e n d e s i d e r m e d h i s t o g r a m m e r er med en enkelt undtagelse en fremstilling af r e sultaterne fra afprøvningsforsøgene i 1983/84.

H i s t o g r a m m e r n e er f r e m s t i l l e t s o m et g e n n e m s n i t af a l l e forsøg med pågældende herbicid og ukrudtsart. Det b e h a n d ­ l e d e led er a n g i v e t s o m pct. af u b e h a n d l e t , d.v.s. en l a ng søjle betyder, at der har været meget ukrudt tilbage efter s p r ø j t n i n g m e d h e rb icide t. En * b e t y d e r , at d e r ikk e har vær et resultater med denne k o m binat io n af herbiciddosering - ukrudtsart. En manglende søjle betyder ingen ukrudt t il ­ bage efter behandlingen. De 4 prikker der adskiller søjlen er anbrag t ved 25, 50, 75 og 100% af ubehandlet.

Kon klusion

Det vil føre for vidt, at k o m m e n t e r e de enkelte herbiciders gode og dårlige sider, og da det ofte kun er resultater fra 1 år f ors ø g, vil det ikke v æ r e f o r s v a r l i g t at d r a g e en k o n k l u s s i o n . H i s t o g r a m m e r n e m-å k u n a n v e n d e s til at få et i n d t r y k af h v ad de u k r u d t s m i d l e r , d e r i 1984 har v æ r e t t i l m e l d t afprøvning, kan præstere af ukrudtsbekæmpelse.

Litteratur

P e t e r s e n , E. Juhl og J ens en, P. E l b æ k (1984): R e s u l t a t e r fra afprøvning, ukrudt 1 og 2. Statens Planteavlsforsøg, Planteværnscentret Flakkebjerg. 489 sider.

21

Navne eå u kru dt s a rt er ;

Dansk: Latin:

Agersennep - Sinapis arvensis

Agerstedmoder - Viol a arvensis

Burresnerre - Galium aparine

Engrapgræs - Poa pr a t e n s i s

Enårig rapgræs - Poa annua

Fersken-pileurt - Po l y g o n u m persicaria

Forglemmigej - Myoso t i s spp.

Fuglegræs - Stel la ri a media

Gul okseøje - C h r y s a n t h e m u m segetum

Hanekro - Galeopsis tetrahit

Haremad - Lapsana communis

Hundegræs - Dactylis glomerata

Hvidmelet gåsefod - C h e n o p o d i u m album

Hyrdetaske - Cap se l l a bursa-pastoris

Kamille - Mat r i c a r i a spp.

Kvik - Ag r o p y r u m repens

Liden nælde - Urtica urens

Pragtstjerne - M e l a n d r i u m album

Rajgræs - Lolium spp.

Raps - Bra ss i c a napus

Snerle-pileurt - P o l ygunum convolvulus

Sort natskygge - Solan u m nigrum

Spergel - Spergula arvensis

Storkenæb - G e r a n i u m spp.

Svinemslk - Sonchus spp.

Tvetand - Lamiu m spp.

Valmue - P apaver rhoeas

Vejbred - Pla nt a g o spp.

V e j-pileurt - Po l y g o n u m aviculare

Vindaks - Agr os t i s spica-venti

Vortemælk - E u p h orbia spp.

Ærenpris - Ve r o n i c a spp.

Anitop MCPA 2,4-DP ioxynil flurecol

150 g/1 333 g/1 80 g/1 50 g/1

Arelon Combi isoproturon

mechlorprop ioxynil

250 g/1 170 g/1 60 g/1

AE 1564 bifenox

linuron 110 g/1

62,5 g/1

Bentrol HB bromoxynil

mechlorprop 140 g/1

360 g/1

Betanal phenmedipham 157 g/1

Brominal M E 4 bromoxynil 480 g/1

Cerone ethephon 480 g/1

DPX T 6376 20 DF metsulfuron 200 g/kg

Dicuran 500 FW chlortoluron 500 g/1

EK 184 h bromoxynil

ioxynil mechlorprop

60 g/1 50 g/1 450 g/1

EK 284 h mechlorprop

bromoxynil dicamba

360 g/1 120 g/1 24 g/1

EK 584 h dicamba

bromoxynil mechlorprop

24 g/1 120 g/1 500 g/1

Faneron 50 WP b ro mof enoxi m 500 g/kg

FR 1110 ioxynil

bromoxynil isoproturon m echlorprop

54 g/1 54 g/1 325 g/1 190 g/1

FS 102 orbencarb

linuron 540 g/1

108 g/1

Glean 20 DF chlorsulfuron 200 g/kg

Graminon 500 FW isoproturon 500 g/1

Harvade 25 F N 252 250 g/1

KVK 843009 m echlorprop

ioxynil bromoxynil flurecol

330 g/1 50 g/1 50 g/1 50 g/1

23

KVK 843 010 mechlorprop ioxynil bromoxynil

3 ,6-dichlorpicolinsyre

330 g/1 50 g/1 50 g/1 15 g/1 L o n t r e l / Cy anazin dichlorpicolinsyre

cyanazin ^{2 0 0} g/kg

400 g/kg

Lontryx dichlorpicolinsyre

ioxynil mechlorprop

20 g/1 96 g/1 360 g/1

M e ch l o r p r o p mechlorprop 500 g/1

M e ctril ioxynil

bromoxynil MCPA

mechlorprop

40 g/1 60 g/1 1 0 0 g/1 310 g/1

0xitril ioxynil

bromioxynil

2 0 0 g/1 2 0 0 g/1

PLK G alipu r pyridate

ioxynil bromoxynil

250 g/kg 50 g/kg 33 g/kg

Racer fluorochloridone 250 g/1

Rometon methoxyphenone

chloridazon lenacil

310 g/1 335 g/1 40 g/1

Starane Kombi fluroxypur

dichlorpicolinsyre ioxynil

1 0 0 g/1 30 g/1 1 2 0 g/1

Stomp pendimethalin 330 g/1

Sun-oil 11 E penetreringsolie

Swipe 560 SCW ioxynil

bromoxynil mechlorprop

56 g/1 56 g/1 448 g/1

SC 8104 phe nmedipham

cycloate

90 g/1 360 g/1

Terb u tryne terbutryn 490 g/1

Terpal mepiquat-chlorid

ethephon 305 g/1

155 g/1

Terp a l C chlormequat-chlorid

ethephon 305 g/1

155 g/1 Ve g or a n 500 FW b romophenoxim

terbulethylazin

420 g/1 80 g/1

R A C E R V I N T E R S Æ D V S Å N I N G 1 9 8 3

FORHOLDSTAL UBEHANDLET - I' I

ANTAL VÆGT

ART - D O S E R I N G

1.2 1.2

AGERSTEOMQDER FORGLEMMIGEJ

|=ZI p i

FUGLEGRtS HYRDETASKE KAMILLE

» □

RAPGRtS ENÅRIG TVETAND fRENPR IS

»

F S 1 0 2 V I N T E R S Æ D V . S Å N I N G 1 9 8 3

forholdstal ubehanolet - n I

ANTAL VtGT

A R T - D O S E R I N G 6.0 6.0

AGERSTEOMODER :

3

FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRtS *

HYRDETASKE

3

KAMILLE

RAPGRfS ENÅRIG *

TVETAND fRENPRIS

• - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYOER MEGET UKRUDT TILBAGE

T E R B U T R Y N E V I N T E R S Æ D V S Å N I N G 1 9 8 3 FORHOLDSTAL UBEHANDLET ■ C

ANTAL VfGT

ART - D O S E R I N G 4.0 4.0

AGERSTEOMODER P □

FORGLEMMIGEJ 3 ]

FUGLEGRtS •

HYROETASKE i Z 3

KAMILLE

RAPGRtS ENÅRIG •

TVETAND ] ]

fRENPRIS

. - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER MEGET UKRUDT TILBAGE

25

S T O M P V I N T E R S Æ D S T A D I E 2 - 3 E F T E R Å R 1 9 8 3

FORHOLDSTAL UBEHANDLET • [

ANTAL VfGT

ART - D OSERING 4.0 5.0 6.0 4.0 5.0 6.0

AGERSTEDMODER FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRfS * * *

KAMILLE 1 1 i

zu

RAPGRfS ENÅRIG ] ^* # «

TVETAND

VALMUE ]

fRENPRIS

• - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER HEGET UKRUDT TILBAGE

G L E A N + 0 X I T R I L V I N T E R S Æ D

S T A D I E 2 E F T E R Å R 1 9 8 3 FORHOLDSTAL UBEHANDLET - [

ANTAL VfGT

ART - O O S E R I NG 20*0.5 20*0.5

AGERSTEDM00ER □ □

FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRfS *

HYRDETASKE

Z2

KAMILLE TVETAND fRENPRIS

M E C T R I L V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 E F T E R Å R 1 9 8 3

FORHOLDSTAL UBEHANDLET ° I 1

ANTAL VfGT

ART - D O S E R I N G 3.0 3.0

AGERSTEDM00ER □ □

FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRfS *

HYRDETASKE

ZD

KAMILLE TVETAND fRENPRIS

- INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER MEGET UKRUDT TILBAGE

□ I C U R A N -*• S W I P E V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 8 4

FORHOLDSTAL UBEHANDLET - I I

ANTAL VÆGT

ART - D O S E R I N G 3.0*2. Q 3.0*2.0 AGERSTEDMODER

FUGLEGRfS KAMILLE TVETAND VALMUE ÆRENPRIS

• - INGEN F0RS8G EN LANG SØJLE

B R O M I N A L ME 4-»-MEC H L O R P R O P V I N T E R S Æ D

S T A D I E 4 E F T E R Å R 1 9 8 3 FORHOLDSTAL UBEHANDLET ■ t ' I

ANTAL VfGT

ART - DOSE R ING 0 . 8 * 3 . 0 0 . 8 * 3 . 0

AGERSTEDMODER □ 3

FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRfS *

HYRDETASKE J ]

KAMILLE TVETAND tRENPRIS

MEGET UKRUDT TILBAGE

G R A M I N O N + S W I P E V I N T E R S Æ D

S T A D I E 4 E F T E R Å R 1 9 8 3 FORHOLDSTAL UBEHANDLET ■ C

ANTAL VfGT

ART - D O S E R I N G 2. 0*2.5 2.0*2.5

AGERSTEDMODER 1 1

FORGLEMMIGEJ

FUGLEGRfS *

HYRDETASKE ] 1

KAMILLE

RAPGRØS ENÅRIG ] •

TVETAND tRENPRIS

G R A M I N O N + S W I P E V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 8 4

FORHOLDSTAL UBEHANDLET - I

ANTAL VfGT

ART - D O SERING 2. 0*2.5 2.0*2.5

AGERSTEDMODER 3 ]

FQRGLEHHIGEJ ] ]

FUGLEGRfS *

HYRDETASKE KAMILLE

RAPGRfS ENÅRIG □ »

TVETAND fRENPRIS

• - INGEN FORSØG EI« LANG SØJLE BETYOER MEGET UKRUDT TILBAGE

27

A N I T O P V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 B 4

FORHOLDSTAL UBEHANDLET - 1__ I

ANTAL VfGT

ART - D O SE R I N G 2.0 3.0 4.0 2.0 3.0 4.0

AGERSTEOMODER * □ • » □ »

FllGlEGRfS » • *

] ]

KAMILLE

Z3 Z1

D : 1

TVETAND

= 1 Z1 i □

VALMUE

~1

fRENPRIS i

• - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER MEGET UKRUDT TILBAGE

A R E L O N COMB I V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 8 4

FORHOLDSTAL UBEHANDLET - I I

ANTAL VfGT

ART - DO S E R I N G 2.5 5.0 7.5 2.5 5.0 7.5

AGERSTEOMODER "1 ] z u 3

FUGLEGRfS • » . !

KAMILLE ] ]

TVETAND □ 3

VALMUE □ 1 3

fRENPRIS “1 1 1 1 l

* - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER MEGET UKRUDT TILBAGE

28

B E N T R O L H B V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 8 4

B R O M I N A L M E 4 + M E C H L O R P R O P V I N T E R S Æ D S T A D I E 4 F O R Å R 1 9 8 4

FORHOLDSTAL UBEHANDLET ■ I I

ANTAL VfGT

ART - D O S E R I N G 0. 5+2.0 1.0*4.0 1.5*6.0 0.5+2.0 1.0+4.0 1.5+6.0

AGERSTEDM00ER Z D □

zu

FORGLEMMIGEJ • ♦ * *

FUGLEGRfS » » □ i

HYRDETASKE » » » *

KAMILLE ] 1 i

TVETAND □ ] ] □

VALMUE ÆRENPRIS

• - INGEN FORSØG EN LANG SØJLE BETYDER MEGET UKRUDT TILBAGE

29