F
41
tilstrækkelig blodt tilscettes der lid t S m o r eller Fedt, som dog ikke maa vcere salt. D e t smores paa smalle S trim le r af Lcerred, som med Lethed vikles om Pode
stedet.
E r dette V o r aldeles uundvæ rligt ved P o dn in g?
Sam m envorningen af Grenene finder kun sikkert S te d , naar M a n forhindrer Luften fra at virke paa S a are t, som de have faaet ved Tilskjceringen. O g dette kan kun skee ved at omgive det med en M asse, som udelukker Luften. K a n M a n im idlertid ikke forskaffe sig Podevor, kan M a n dog hjcelpe sig uden det, thi M a n kan da tage noget godt, seigt, gult Leer og lid t Komog, som celtes godt sammen og scettes i en K lum p omkring F or- crdlingsstedet.
H v o r i bestaaer O culation?
D e r i, at M a n tager
et Oie,
en Knop, som sidder ved hver B ladgreen, udsijcerer det saaledes, at der fol- ger et Stykke V a rk med og derpaa bringer det ind u n der Barken paa den Green eller S tam m e, M a n v il forcedle.P a a hvilken A a rs tid foretages disse Arbeider?
Podningen foretages om Foraaret, naar S a fte n stiger saa rast op og ned i Trceet, at Barken losner fra det Lag, der ligger under den. O culation foretages
enten om Foraaret eller strar efter S t . H ansdag.
K u n e disse to Forcedlingsmaader anvendes paa alle S la g s Frugttrcrcr?
J a tilvisse, men det er dog hensigtsmcessigst at
pode ZEble og Pcrretrceer om Foraaret, og oculere Kirsebcer og Blom m er ved M idsom m erstid.
E r det vanskelig at lcere disse Forcedlings- maader?
N ei ingenlunde; men lige saa let det er at foretage dem, naar M a n har seet dem udforte et P a r Gange, lige saa 'vanskelig er det paa P apiret at give en saa
anskuelig Forklaring af de enkelte Haandgreb ved dem, at den aldeles Uerfarne derved kan lcere dem.
M en hvad forstaaer M a n ved S a fte n i P la n te r ? D et er de Vcedsker, som Rodderne indsuge af Jorden, de stige op igjennem Stam m en og Grenene t il Bladene, blive der ved Luftens P aavirkning paa B la denes Flade noget forandrede i deres Beskaffenhed og
gaae nu atter ned igjennem den indre D e l af Barken paa Stam m en og blive liggende paa det S te d , hvor Rodderne gaae ud fra Stammen.
E r S aften af samme Beskaffenhed i alle S la g s P lanter?
Den er forskjellig i de forskjellige A rter. M b le - og Poeretrceets er saaledes forskjellig fra Blom m e- ogKirse- bcertrceets, og disse S o rte rs atter fra Valnobdetrcrets.
E r det lige gyldigt, hvilken S la g s Stam m e M a n benytter til Forcrdling med de fo r
skjellige Frugtsorter?
Nei. D et er af storste Vigtighed at M a n vcrlger S tam m er af samme Slcegt, hvoraf den S o r t er, at M a n
§
i
>!
r i l formere ved Forcedling, M a n bor derfor kun fo r- oedle Pcerer paa Pcrrestammer, M blesorter paa M b le - ftammer o. s. v. O g Grunden dertil ligger dels i den a lt omtalte Forskellighed af Safterne i de, forfkjellige A rte r og dels deri, at Veddet i dem er af en forfkjellig B e
skaffenhed.
E r det kun unge S tam m er M a n kan forcedle?
S k jo n d t Saadanne vistnok give de bedste Trceer, kan M a n dog ogsaa anvende P o dn in g paa gamle Trceer. H a r man f. E r. et Trce, som bcerer Frugter af en dac.rlig Beskaffenhed, kan M a n fkjcere Grenene
bort in d til noget fra deres Udspring fra Stam m en og derefter pode dem med en god S o rt.
H vorledes formerer M a n bedst sine Frugtbuste?
R ib s , Stikkelsbcer og Solbcer formeres meget let ved Aflceggere, saaledes som hosftaaende F ig u r viser.
Hvorledes er Fremgangsmaaden derved?
M a n tager en Green (a ), gjor et lille S n it m idt igjennem den, omtrent af 1 " Lcrngde (b ), boier Grenen ned i Jorden, hvorved den los staarne D e l (o ) bringes ganske lige ned i Jorden, og holder Grenen nede i J o r den ved at scette en lille Trcekrog (cl) over den, der v il nu komme Rodder frem der hvor S n itte t er g jo rt, og naar disfe ere tilstrcekkelig stcerke, stjceres den ny P lante los fra den gamle.
> k'
Fiq. 3
F ig. 4.
N a ar er det den bedste T id til at foretag«
dette Arbeide?
Enten om Efteraaret eller tid lig om Foraaret.
Kan M a n ikke formere disse Buste paa, anden Maade?
J o , ved saakaldte S tiklinger.
H vad forstaaer M a n derved?
D et er Skud fra foregaaende A a r, som afstjceres med et glat S n it lige under en Knop eller et D ie , saaledes som dette Trcesnit viser.
D e maa helst have en Lcengde as 8 — 10 Tommer. Efterat M a n har gravet et B e d , stikkes der med en P in d tilstrækkelig dybe H u lle r for dem, i hvert af disse scettes der en
8 .
S tik lin g saa d y b t, at den kun staaer 2 — 3 Tom m er over J o rd fla d e n , og den trykkes godt fast. Aaret efter have de gode Rodder.
P a a hvad A a rs tid scettes saadanne S tiklinger?
D e stjoeres om V in tere n, men bringes forst i J o r den om Foraaret.
E r der mange Arbeider at foretage ved F ru g t
træer i Aarets Lob?
V i l M a n have Fordel og Gloede af sine Trceer, er der enkelte, M a n ikke bor forsomme, som Bestjoering, R ensning fo r M o s , osv.
H v o ri bestaaer Bestjoeringen?
D e ri at M a n borttager forstjellige Dele af et Troe, enten hele S kud eller en D e l as dem.
H va d N ytte bringer den?
D e n forh in dre r, at Kronen bliver saa toet besat med G rene, at S o l og Lys ikke kan virke tilstrækkelig ind paa den, den bidrager til at foroge Frugtbarheden og give unge Troeer en god Form .
Hvorledes kan den bidrage til at befordre Troeets Sundhed og Frugtbarhed?
I det M a n tager en D e l bort af et Trce, v il den S a ft, som vilde vcrre steget op i denne D e l, hvis den var blevet siddende, blive tvunget til at gaae over i de t i l bageblivende Dele, som saaledes faae foroget N crring og der
fo r kunne udvikle sig frodigere. O g det Sam m e bliver jo Tilfceldet, naar M a n tager Halvdelen af en G ren
bort, thi det Tilbageblevne faaer da al S a fte n som ellers vilde have fordelt sig over hele Grenen.
P a a hvilken A a rstid foretager M a n Beskjcering?
I Lobet af Vinteren og ved M idfom m erstid.
E r det et Arbeide, Enhver kan fortage?
N e i, der udfordres scerlig Sagkundskab dertil.
Bestjceringen er et af Gartnerens vanskeligste Arbeider, og selv den udforligste Beskrivelse deraf kan ikke give noget rig tig t Begreb derom. D et lceres bedst ved Dvelse.
Hvorledes befrier M a n bedst sine Trceer for det M o s , der maatte samle sig paa dem?
Ved i fugtigt V e ir om Vinteren at afskrabe M o s set med Ryggen af en K n iv og derefter overstryge Stam m e og Grene med en B la n d in g af lcesket Kalk, Trceasie og lid t U rin , men forinden bor de borstes godt af med V and. D et sikkreste M id d e l til at forebygge, at der samler sig M o s paa dem, er im idlertid at sorge for at Undergrunden ikke lider af Fugtighed.
Hvorledes sikkrer M a n bedst sine Frugttrcrer for Angreb af Larver og andet Utoi.
D e t bedste Beskyttelsesmiddel er at holde dem rene, som v i ovenfor have om talt, og ved at holde Jorden under Trceerne i 3 — 4 Fods Afstand ud fra Stam m en
reen og omstukket med en Greb hvert Efteraar.