Vistnok kan der gives Forholde, under hvilke en saadan Fremgangsmaade kan vcere rig tig , men M a n maa da ved T ilfo rse l af passende Gjodningsstoffe soge at vedligeholde tilstrækkelig N crringskraft i Jorden.
kommer t il at staae lid t over Jorden. In d e n Trceet scettes i H u lle t, maae alle de Rodder, som ere blevne kncekkede eller paa anden M aade beskadigede ved O p tagningen, affkjceres med et glat S n i t ; Grenene paa Trceet indstudses derhos noget i Forhold tilR oddernes stcer- kere eller svagere V cert; der scettes en stcerk Pcel t il
Trceet; Jorden kastes nu omkring Redderne, og Trceet rystes lid t frem og tilbage fo r at den kan falde tcet om
kring Redderne, hvorefter Jorden i H u lle t trcedes fast med Foden.
E r der ikke andre Forsigtighedsregler at ia g t
tage ved Trceplantning?
H v o r den dybere liggende J o rd eller U ndergrun
den er af en daarlig Beskaffenhed, iscer stiv leret, er det tilra a d e lig t, forinden P lantningen at lcegge et Lag Steen eller Murbrokker paa Bunden af H u lle t fo r at forhindre Redderne fra at trcrnge ned i dette for dem lidet gavnlige Lag.
E r det fordelagtigt at plante hoie eller lave Trceer?
I vort K lim a bor M a n kun plante lave Trceer, saakaldte lavstammede og halvstammede; de forste have kun en Stamme af Vs Alens H oide, og denne Form egner sig bedst for de finere, af Naturen lid t kjcrlne Frugtsorter, de haardforere kunne have S tam m er af 2 A lens Lcrngde.
Skulle de lavstammede Trceer ogsaa have en
3*
Krone eller kunne de tiltrcekkes i en anden F orm ?
M a n kan tiltrcekke dem saaledes som hosstaaende F ig. 1. F ig u r viser i en saakaldt P yram ide
fo rm , hvorved de ikke optage saa megen P la d s ; de give vel noget fcerre F ru g te r, men disse blive i Almindelighed storre end paa K ro n - trceerne; denne Form egner sig isser fo r de finere S o rte r M b le r og P o r
rer. M a n kan ogsaa danne dem i en flad bred Form , som Fig. 2 viser, og disse kunne anvendes endog i saa- danne Hauger, hvor der ikke er M u re eller Plankeværker, til hvilke de kunne fastbindes; M a n rammer da et til- firaekkeligt A n ta l stcerke Poele (cl) ned i Jorden og troek- ker Grenene lige henad disse.
F ig. 2.
6
Vistnok; thi S o le n kan herved bedre virke paa begge S id e r af Trceet, Frugterne blive derved storre og
fuldkonmere udviklede, og enkelte S o rte r blive derved mere frugtbare.
H v o r i Haugen bor M a n helst anbringe saa- danne espalierede Trceer?
Langs med Gangene men dog i 3 Fods Afstand fra disse, og Jorden foran Trcrerne kan da meget vel
benyttes til andre P la n te r, som ikke blive for hoie og saaledes ikke give Skygge for hine.
M ed hvor stort M ellem rum bor v i plante vore Frugttræer?
Dette er tildels afhoengig af Sorterne og T rcr- ernes Form. Halvstammede 8Eble- og Poeretrceer bor aldrig staae tcrttere end 15— 20 Alen, og Kirsebcer- og Blom m er 10 A le n , lavstammede Pyramidetroeer kunne derimod plantes med 4 — 6 Alens M ellem rum .
Hvilke Frugtsorter bor M a n fo rtrin s v iis plante i en mindre Hauge?
W b le r, Pcerer, Blom m er og Kirsebcer.
Hvilken Jordbund og Beliggenhed passer bedst for hver af disse S o rte r?
Mbletrceet trives bedst i en muldel J o rd med et ikke for lost U nderlag; Pceretrceet har dybere gaaende Rodder end Wbletroeet, og trives derfor i et torrere liggende Jordsm on, en kraftig leerblandet J o rd behager det bedst; Kirsebcertrceet behover en let, tor J o rd og et Vorested, der ligger lid t beskyttet, medens Blommetroeet foretrcekker et fugtigere Jordsm on. D e trives im idler
tid alle meget vel i en H a ug e , som har en god m
uld-og leerholdig J o rd i I V r— 2 A lens Dybde og ikke lider af Fugtighed i G runden.
H vilke S o rte r af disse Frugter egne sig bedst fo r en mindre Hauge?
A f TEblerne ere det rode Augustceble, Gravenste
nen, det rode Dueceble (P ig e o n ), rod Vintercalville, krjue6586 noble og Nonnetitten gode Spisecebler; t il T o rrin g og M a d la v n in g egne sig bedst: den rode S o m - mercalville, Husmoderen, Usvvtbornclen, Vi'nterram bour, gron P e rm a in , ^ o rk s b ire Oreening.
A f Pcerer: gron Sukkerpcere, Keiserinde, Host B e r- gamotte, den gode G ra a (G raapcere), L ^vvo o ll, V in - terbergamotte, lang gron Vinterpcere (Vorte lougue 6'k iv e r), alle gode T affelfrugter.
A f B lo m m e r: blaa Aprico.sblomme, gul Apricos- blomme, ^Vgskington, gron Reineclaude; t il T o rrin g og S y ltn in g : M ira b e lle , ungerst Svedste, W iue 8our.
A f Kirsebcer: dobbelte Maikirsebcer, sorte og hvide spanske. T i l B ru g i Kjokkestet: det almindelige sure
Bondekirsebcrr, M o rc lle r, det sorte Pundkirsebcer.
Hvilke Frugtbuste bor have P la d s i den m in dre Hauge?
Stikkelsbcer, R ib s, Solbcer og Himbcer.
Hvorledes bor man behandle Stikkelsbær
buskene?
T i l P la n tn in g bor M a n helst vcelge 3 A a rs gamle P la n te r, som scettes i kulegravet og vel gjodet J o rd i Rader med 2 — 3 A lens Afstand imellem Bustene. D e
vor hver V in te r forsynes med et godt Lag G jodning ved Rodderne og hver V in te r bestjceres.
E r det vanskeligt at bestjcere dem?
N ei ingenlunde; M a n borttager blot alle de svage Skud og alle dem, som komme frem i M id te n af B u
sken, hvilke sidste vilde forhindre Luften og S o le n fra at virke paa alle Dele af den; de kraftige Sidestud paa hver Green kan M a n indkorte paa 1— 2 Tommer.
D e t overste Skud paa hver Green, som kaldes Ledegre
nen, lades urort.
Kunne R ib s - og Solbærbuskene behandles paa samme M aade?
J a den Forste ganske og aldeles, den Sidste der
imod bor ikke bestjceres, kun af celdre Buste kan man borttage gamle Grene, som ikke mere boere godt.
Hvorledes dyrker man bedst Himboer?
De bor plantes i Rader med 2 Alens Afstand imellem P lanterne, efter Plantningen stjceres Skuddene ned paa V4 Alen fra Jorden. I det forste A a r efter Plantningen bor der ikke faae Lov at blive staaende flere end eet Skud ved hver P la n te , senere derimod to eller tre, ja endogsaa flere.
Skuddene give kun F ru g t i eet A a r og doe da b ort;
de afbaarne maae derfor bortstjceres, saa saare Hosten er ta
get af dem, og de unge bindes til en P crl, som scettes ved hver P la n te , eller M a n rammer et P a r Poele ned i Jo rd e n , binder en lang Tvcerlcegte paa dem og
anbin-der Skuddene anbin-dertil. D e maae hvert Foraar forsynes med et tykt Lag G jodning.
E r der ikke andre Frugtsorter, som kunne d y r
kes i Haugen?
J o baade Foerskener og Apricoser, men de ere saa kjcelne, at de kun bringe deres Frugter til Modenhev hos o s, naar de staae plantede ved en M u r eller et Plankeværk og trcekkes i en flad Form eller espalieres.
Foerskentroeet trives kun ved en M u r , der vender imod S y d , medens Apricostrceet giver mere velsmagende F ru g ter ved en ostlig eller vestlig.
Fortjene disse Frugtsorter P la d s i enhver H auge, hvor der er et passende S ted for dem?
D e bor kun plantes der, hvor der kan anvendes den O m hu paa deres Bestjcering og den ovrige P a s ning af dem , som behoves til at holde dem sunde og frugtbarende i en Reekke as A a r. I H a ug e r, hvor dette ikke er Tilfceldet, bor M a n hellere plante sine Pcere- og M blesorter paa saadanne Steder.
K an man ikke dyrke V in paa F rila n d hos os?
J o vistnok, men v i ville ikke tilraade Eieren af en mindre Hauge at spilde nogen P la d s d e rtil; thi det er kun i meget varme S ommere at Frugterne blive saa modne, at de ere velsmagende, og de krceve desuden saa soerlig O m hu i Behandlingen, at det er de fcerreste Haugeeiere, der kunne skaffe dem den.
F