/
I hvilke Maaneder bor M a n helst saae Fro af Kjokkenurterne?
M a r ts og A p ril ere de bedste t il Udsced af alle Kjokkenurtcr t il Som merbrug, i M a i, J u n i og August saaes de, af hvilke M a n v il have en sildigere Host, eller som endog forst skulle bruges i det nceste A a r som f. E r. Kaalsorter.
H v o r brede bor Bedene for alle toet vovende Kjokkenurtcr voere?
2 Alen og Gangene imellem dem Vs Alen, thi A r bejderen kan da naae over Bedet og har tilstrækkelig P la d s til at staae paa uden at have nodig at troede paa Bedet, naar han stal luge, oplokkre Jorden o. s. v.
P a a hvilken M aade udsaaes Froet?
D et enten bredsaaes eller rillesaaes.
Hvilke af disse M aader fortjener F o rtrin ?
Den sidste, fordi der ved den spares Fro .og vindes storre Boreplads for Planterne, a lt Froet kommer lige dybt i Jorden, Planterne komme til at staae i en bestemt Orden, og det er lettere at oplokkre Jorden imellem dem og holde dem rene for Ukrud.
M en hvorledes foretager M a n da R ille - eller Radsaaning?
Dette skeer ved Hjcelp af en Hakke eller et
Hyppe-jern. M a n udspcender Haugesnoren i den Afstand fra Kanten af Bedet, i hvilken M a n v il have den forste R ille ; M a n trcekker Hakken langs ned ad S n o re n , og ved et stcerkere eller svagere T ry k paa den faaer M a n en dyb eller en stad R ille . Derncest tages S noren og scettes atter ned i den Afstand fra den sorste R ille , som der stal vcere imellem Planterakkerne, der trcekkes en ny R ille , og saaledes vedbliver M a n , in d til der er trukket R ille r over hele Bedet. Dette Arbeide lader sig dog udfore med langt storre Lethed ved H ja lp af et eget t il dette B ru g indrettet Stykke V a rk to i, som kaldes en R illerive. Den har et Hoved, som er 3 Alen langt og 2 Vs Tomme tykt. D et er forsynet med T a n d e r, der sidde 8 Tom m er fra hverandre og ere 6 Tom m er lange.
Skaftet er omtrent 3 Alen langt. D o g kan R illeriven ogsaa indrettes saaledes, at den noiagtigt passer t il et 2 Alens bredt Bed.
hvorledes arbeider M a n med dette V a rk to i?S' N a ar Jordstykket er revet glat, begynder Arbeideren paa den venstre S id e af Stykket og trakker paa een G ang 9 R ille r deri, nu stiller han R ivens venstre H jornetand i dm sidste R ille og trakker atter 8 R ille r og saaledeS
vedbliver han, in d til hele Stykket er rillet.
Hvilke Frosorter krave storst M ellem rum imellem Rakkerne?
W r te r og B o n n e r, ligesom de ogsaa forlange meget dybe R ille r.
Hvorledes saaer M a n K a al- og andet Fro, hvoraf Planterne senere skulle omplantes?
F ro af saadanne P lanter, som skulle om- eller ud
plantes, bredsaaer M a n gjerne over hele Bedet; men de kunne dog ogsaa med lige saa stor Fordel radsaaes.
Derved lettes endog Udtyndingen af Planterne.
N a a r s ta l-M a n saae K a a lfro ?
Froet af de tidlige Kaalsorter, der jo ere toaarige P lanter, det v il sige saadanne, som forst blomstre og boere Fro Aaret efterat de ere saaede, saaes tid lig om Foraaret paa et varm t liggende Sted i Haugen.
Kunne Kaalplanterne plantes lige fra Frobe
det hen paa Vorestedet?
D e r er In te t t il H ind er derfor, men de ville give et langt bedre Udbytte, naar de forinden omprikles eller efterat have dannet fire Blade udplantes i Rader med 6 Tommers M ellem rum og 3 Tom m ers Afstand imellem Planterne i Raden.
O g hvad er Hensigten med denne U dprikling?
A t Planterne kunne komme i ret frodig Vcert og danne mange fine Rodder.
Hvilke S o rte r K a a l benyttes alm indeligt til Som m erbrug og hvilke t il V in terb rug ?
T i l de Forfte hore S pidskaal og B lo m kaa l, og t il de Sidste Hvidkaal, Rodkaal, grsn og gul Savoikaal.
I hvor stor Afstand bor de scettes, naar de henplantes paa deres Vorested?
D e bor plantes med et M ellem rum af 18— 24 Tom m er imellem Planterne og imellem Raderne.
H va d er der at iagttage ved den senere B e handling af dem?
A t de hyppes, naar de ere komne i frodig Vcert.
Behove Kaalarterne en meget ncerende J o rd ? M ed Undtagelse af Gronkaalen trives de kun godt i J o rd , der er stcerkt gjodet og ligger frit.
Hvorledes dyrker M a n W rte r?
D e lcegges saa tid lig om Foraaret, som M a n kan komme i Jorden, i R ille r, 3 " dybt og med 1" M e lle m
rum imellem M rte rn e . N a a r de ere komne op, hyppeS de lid t og forsynes med R iis .
E r det fordelagtigst at dyrke hoit eller la vt vorende S o rte r?
D e hoie give i Alm indelighed det bedste Udbytte, men de behove ogsaa hoie W rte riis , og det er ikke saa let for Enhver at faae saadanne. F o r Sm aahauger ere de lavere vorende S o rte r derfor at foretrække.
T i l hvad T id saaes Gulerodder og paa hvad M aade behandles de?
Denne i H usholdningen faa nyttige R odvcrrt, bor saaes i A p ril i dybt gravet J o rd i R ille r ; og da Froet er lid t vanskelig al faae, bor det blandes med S a n d , hvorved det lettere kan spredes i R illerne. Froet maa ikke komme dybere i Jorden end en halv Tomme, og
naar det er kommet op, udtyndes Planterne til en A f.
stand af 3 — 4 Tommer. E fter 3 Ugers Forlob losnes Jorden imellem dem med en lille Hakke, og saa saare der er Rodder, der ere store nok til B ru g , troekkes disse
for at give de andre mere P la d s til at udbrede sig.
E r der andre Rodvoerter, som kunne dyrkes paa samme M aade?
J a , M a iro e r, Petersillie, Pastinak og Rodbeder, men da de to sidste ere langt storre, behove de storre Afstand nemlig 9 Tom m er.
Hvorledes kan M a n vel bedst dyrke Log?
Froet bor saaes sidst i M a r ts eller forst i A p ril, tyndt og ikke komme for dybt i Jo rd e n, som bor vcere forsynet med et lille Lag gammelt M o g og dybt gravet.
Ester Udsveden troedes Jorden. D e opkomne P la n te r bor ikke staae noermere ved hinanden end 6 Tommer,
og Jorden bor oplokkres imellem dem 3 — 4 Gange i Sommerens Lob. D e have godt af en V a n d in g , me
dens de ere ganske unge, men ikke naar de ere vorede noget til. N a a r Bladene blive gule, tages de op og loegges t il Torre^
/
Dyrkes alle S o rte r Log paa denne M aade?
N e i; de saakaldte Skalotter troekker M a n ikke af Fro, men loegger smaae Log tid lig om Foraaret i en ikke for svcer, men meget noerende J o r d , 1 Tomme dybt, i 1 Q uarteers Afstand fra hinanden og optager dem, naar Bladene blive gule.
H vilke andre Kjokkenurter egne sig vel fo r en lille Hauge, og hvorledes behandles de?
D e r er for det Forste S p in a t, som faaes fra det tidligste F oraar og gjentagne Gange in d til S t . H a n s - dag i vel gjodet J o rd , og i August fo r at have den tid lig om F oraaret; B o n n e r, isser K rybbonner, som lcegges i M a i i ^ Rcekker paa et 2 Alens bredt Bed i 1 2" Afstand, og naar de ere komne op, hyppes de lid t ; Stangbonnerne kunne ikke undvcere Stcenger at stotte sig til, og de bor derfor kun dyrkes, hvor M a n let kan faae saadanne; disse scettes i Jorden i en Alens Afstand fra hinanden i straa R etning, for at kunne sammenbindes med en T verstang; der lcegges 5— 6
B onner omkring hver S ta n g ; Agurker, hvoraf Kjcrrner lcegges i M a i med 2— 3 Tom m ers M ellem rum fo r senere at udtyndes t il 8— 1 0 ; P o rre r og Sellerie, som saaes tid lig om Foraaret, helst i en Mistbcenk og senere udplantes, de Forste i 8" Afstand, de Sidste i 1 8" . O g endelig S a la te n, som ofte saaes imellem Logene, da den kan benyttes langt tidligere end disse, eller den saaes fo r sig og udplantes senere i en let og gjodet J o rd .
Hvorledes dyrker M a n Jordbcer?
I en ikke fo r let J o r d , som gjodes stcerkt. M a n planter om Foraaret stcerke unge P lanter, som tages af de celdre, de saa kaldte Udlobere, i en halv Alens A f stand fra hinanden, og hele Arbeidet ved dem i S o m merens Lob er at holde dem rene og skjcere de lange
Ranker, de anscrtte, af. O m Vinteren lcegger M a n et godt Lag G jodning imellem dem.
Hvilke P la n te r ere de vanskeligste at omplante?
D e , som have Pcelerodder eller lige nedadgaaende Rsdder, og de bor derfor behandles med Varsomhed.