48
-sier med gule og brune B lom ster, Flipkrave med hvide og violette, Stedmodersblomster i mange Farver, samt Lovemunde.
Hvorledes behandler M a n disse P la n te r fo r at faae dem i Blom st om Sommeren?
D e saaes i A p ril eller M a i i en lille Rundkreds paa det S ted i Haugen, hvor de skulle blomstre.
E r der andre smukke eenaarige P la n te r?
J a en stor Mcengde, men de staae dog alle tilbage for de herligt lugtende Levkoier.
K an M an, let tiltrcekke sig Levkoier af F ro ? M a n kan saae Froet om Foraaret i en Urtepotte, som M a n stiller i V in d u e t, eller i M a i paa et S ted i
Haugen, hvor der er let muldet J o rd , naar de opkomne P la n te r have faaet to Blade foruden de ovenfor om
talte Froblade, plantes de om paa et andet Bed, og naar de ere tilstrækkelig store, have 5 — 6 B la d e , flyttes de hen paa det S te d , bvor de flulle blomstre. M e n Flytningen maa fiee uden at beskadige Rodderne og helst om Aftenen samt vcere efterfulgt af en god
Vanding.
Hvilke ere re smukkeste toaarige P la n te r?
Studenternelliken, Stokrosen og smalbladet Klokke
blomst hore til disse.
Tiltrcekkes de ogsaa af F ro?
J a , og dette saaes i M a i paa et S ted i Haugen, hvor Jorden er los. I September eller ncefte Foraar
4
plantes de paa det S te d , hvor M a n v il have dem i Blom st.
Hvilke S o rte r af de flereaarige Vcerter, som kunne taale at ftaae ude om Vinteren, egne sig bedst fo r en lille Hauge, hvor der ikke er P la d s til mange Blom ster?
P rim le r, A u rikle r, Fjedcrnelliker, Haugenelliker, Akeleier, V io le r, Kl.okkeblomster, den hvide, fyldtblom - strende N a tv io l, Lupiner, R iddersporer, V alm uer og P otentiller.
Ere de vanskelige at dyrke?
D e krceve kun ringe P a s n in g hele Aaret om , nemlig blot at Jorden omkring dem holdes reen og omgraves overligt om Foraaret. D e kunne blive staaende 3 - ^ 4 A a r paa deres Vorested, men blive de for store maae de optages og deles.
H va d er et Log?
Log ere runde Legemer, som beftaae af Skjcel, der sidde i hinanden, og hvorfra der, naar de komme i Jorden, udskyder Trcevlcrodder og Stcengler. D e inde
holde i sig S p ire n til en fremtidig P la n te ; paa nogle af dem doe Rodderne bort med B ladene, og i den H viletilstand kunne de flyttes fra det ene S ted til det andet uden at lide.
H va d er en K n o l?
E n fast tyk Hovedrod, som en K artoffel.
Hvilke Logvcerter lade sig lettest dyrke i en Hauge?
Foraarscrocus, Vintergække, L ilier og T u lip a n e r, thi de kunne behandles ncesten ganske paa samme M aade
som de a lt omtalte flereaarige P la n te r.
G ives der endnu flere A rte r af dem?
J a talrige, men Hyacinthen er dog dezr af dem alle, som meest fortjener en P la d s i Haugen.
Hvorledes dyrker M a n Hyacinther?
N a a r M a n om Efteraaret har kjobt sig nogle Log hos en G artner, lcegger M a n dem i en god sortmuldet J o rd , 3 — ^4" dybt. N a a r Bladene begynde at blive visne hen paa Som m eren, optages Logene, torres og renses for at lcrgges igjen i October. Lcengere end 3 — 4 A a r kan M a n dog ikke bruge Logene, thi de blive da fo r gamle og udtcerede.
Hvilke ere de meest passende K nolvcrrter for en lille Hauge?
Lilleconvaller, P io n er eller Bonderoser, S v c rrd lilie r og Georginer.
Kunne alle disse behandles paa samme M aade?
N e i; thi de tre Forste ere haardfore nok til at kunne staae Vinteren over paa F rila n d , den Sidste maa derimod tages op om Efteraaret, naar Nattefrosten begynder, og efterat Stcenglerne ere skaarne af nogle Tom m er over Jo rd e n, gjemmes Knollene Vinteren over paa et tort frostfril S te d for at plantes igjen nceste A a r, efter at de ere delte i flere Dele.
'
s
l'
i
i,
i--M e n naar i--M a n har taget Hyacinthlogene op af Jorden, sial M a n da lade Pladsen, de have indtaget, ligge ubenyttet den ov-
rige D e l af Som m eren?
D e t vilde kun daarligt bidrage t il Haugens For- sijonnelse;« deres P la d s bor strar bescrttes med andre P la n te r, f. E r . Levkoier eller Asters eller med P la n te r,
M a n har havt staaende i P o tte r, som Fuchsier eller Christi B loddraabe, Geranier eller Pelargonier o. s. v.
D e Sidste kan M a n enten grave ned med Potterne eller styrte dem ud af disse og plante dem fr it ud.
M e n Rosen kaldes jo „Blom sternes D r o n n in g ", og hvad P la d s sial denne D r o n ning indtage?
D en overste; Rosen bor findes i enhver Hauge, og den sial have den bedste P la d s , en saadan, der hyppigst giver Lejlighed t il at see og beundre dens majestætiske S kjonhed, altsaa ncermest ved V a an in gs- huset.
M e n gives der forskjellige S o rte r Roser, og bor disse behandles paa forsijellig M a a d e ? D e r gives vistnok mange S o rte r Roser, men H o vedforskellen imellem dem beroer væsentligt paa deres forskjellige Haardforhed. D e krcrve alle en god muldet, nceringsholdig J o rd , men Nogle behove at dcekkes om V interen, Andre ikke. T i l de Forste hore de saa kaldte stedse blomstrende, der give os Blom ster lige til det
sildigste E fte ra a r, t il de Sidste derimod de egentlige Haugeroser.
M e n naar M a n nu kun kan anvende eet Bed i Haugen udelukkende til Roser, kan M a n da dyrke begge S o rte r paa dette?
J a meget ve l; thi M a n behsver kun at beplante den inderste D e l af Bedet med Haugeroser, og den yderste med de oftere blomstrende, og M a n har da et F lo r af Roser fra M idsom m er til ud paa Efteraaret.
M e n hvilke S o rte r af oftere blomstrende Roser stal M a n da anvende for med Sikkerhed
at naae dette M a a l?
K u n to, nemlig den almindelige Maanedsrose, som v i jo alt lcengst dyrke i vore V in d u e r, men som i Haugen opnaaer en langt frodigere U dvikling end der, og en morkere blomstrende A fa rt af den, som Fransk
mandene kalde e rsm o isis s u p e ris u rs , og som faaes hos enhver danst Handelsgartner. D e maae om Vinteren doekkes med G ra n riis , H a lm , Bregner eller et andet saadant tort Dcekningsmiddel.
N a a r jeg v il indrette m ig et Lvsthus i H a u gen og have dette dcekket saa hurtigt som
m u lig t, for at kunne sidde i Skygge og Lce, hvorledes forskaffer jeg mig da h u rtig t et S a ad an t?
Ved paa et passende S te d , hvor Jorden er kule
gravet, at plante v ild V in , slyngende Roser, nogle Erem plarer af hvidt og blaablomstrende Skovranker
(6 l6 m a ti8 ) og et P a r C aprifolier. M e n der maa da nedrammes nogle Lcegter og t il disse fastgjores tynde Tverstcenger, t il hvilke de unge S kud a f disse P la n te r kunne heftes.
N a a r M a n v il plante blomstende Trceer og Buste i sin Hauge, hvilke S o rte r ere da de meest anvendelige dertil?
D e hoit vovende Trcearter bor aldrig have P la d s i en lille H a u g e ; thi de ville a ltfo r snart overstygge den. D e t bliver saaledes kun de hoiere og lave Buste, der egne sig fo r den. O g som de smukkeste blomstrende af disse kunne v i anbefale:
Skyroekkeren med sine lange S kud og store Blade.
D e t dobbeltblomstrede Kirsebcertrce.
D e t siberiste Korneelkirsebcer med den smukke rode Bark.
T jo rn e n med fyldte rode og hvide Blomster.
Guldregnen med Klasser af gule eller rodlige Blomster.
D e forstjellige A rte r af Gedeblad (D o n io s ra ), som den tartariste med smukke rosenrode eller hvide Blomster
og den ledebourste med orangegule.
Druehylden med de smukke rode Bcer.
Syrenen, baade den almindelige og den persiste med rodlige eller hvide Blomster.
Sneebollen med hvide kugelrunde Blomster.
Berberissen, smuk baade naar den blomstrer og naar den har de skinnende rode Frugter.
Jasm inen, iscer den fy ld t- og storblomstrede.
Ribsarierne med gule eller rode Blomster i lange Klasser.
Sneebcrr med smukke hvide Frugter langt ud paa Vinteren.
D e forskjellige A rter af Spirceer, som alle ere smukke lave Buste med hvide eller rodlige Blomster.
Kornvikken eller Perlebcellen, isser den A r t som kaldes Skorpionsperlebcellen ( L o ro u illa L m s ru s ) og bringer sine gule Blomsterklasser hele Sommeren
igjennem.