al Vegetation, men M a n maa oftere gjentage dette Arbeide.
K an M a n ikke haabe ved en omhyggelig B ehandling af Jorden i flere A a r, efter- haanden at opnaae, at der flet ikke vorer
Ukrud paa den?
A t bringe Ukrud til aldeles at forsvinde fra en Hauge, er vistnok u m u lig t; thi Froet bringes ofte derhen af Vinden eller paa anden M a a d e , men ved stadig at forfolge det, kan M a n indflrcenke det t il en saa ubety
delig Mcengde, at B ortlugningen af det ikke bliver noget vidtloftigt- Arbeide.
Afblomstringen. I Sovekammerne bor M a n a ldrig have P la n te r, da de bidrage til at fordoerve Luften om Natten.
Hvorledes omplanter M a n en P o tte -P la nte?
E fter at have forsiaffet sig en reen Potte lcegger M a n et hult S kaar over det H u l, som er paa Bunden af denne, bringer et lille Lag smaae S kaar eller Troekul
ovenpaa dette, hvorved M a n bevirker, at Vandet ikke kan blive staaende paa Bunden af P o tte n , men med Lethed lober igjennem. D e r bringes nu et Lag J o rd ,
— en god sortmuldet H augejord, som er blandet med noget S a n d , passer for alle de ovenncevnte P la n te r — soetter P lanten herpaa og holder den med den ene H aand i M id te n af P o tte n , medens M a n med den anden kommer Jo rd ned omkring Redderne; M a n stoder nu Potten et P a r Gange imod B ordet fo r at Jorden kan komme toet omkring Rodderne, fylder der
efter mere J o rd i Potten og trykker den fast med F in grene. Potten maa dog aldrig fyldes hoiere end en halv Tomme fra Kanten, for at der kan voere tilstrcekke- kelig P la d s til V andingen, og P lanten maa ikke soettes dybere end at den netop ftaaer med de overste Rodder i Overfladen af Jorden.
Hvorledes tager M a n hensigtsmoessigst P la n ten ud af den gamle Potte?
M a n tager P lanten i den venstre H aand, saaledes at Stam m en kommer imellem de to midterste Fingre, vender Potten om og stoder Randen af den imod Kanten
af et B o rd eller en anden haard Gjenstand, men dog faaledes at Jorden ikke falder aldeles fra Redderne.
Potten kan n u let tages af med den hoire H aand, medens M a n beholder P la n te n med Jordklumpen i den venstre. Viser det sig nu at Redderne have dannet et teet hvidt Vcrv omkring Jorden, strabes det af med F in grene uden at M a n dog beftadiger Hovedredderne.
M e n naar nu en P la n te har staaet saa lcenge i en P o tte , at den har fortoeret ncesten al Jorden d eri, og der ved Vandingen har dannet sig en haard Rodklum p, hvorledes
boerer M a n sig da ad?
M a n maa da med en spids S to k soge at stede K lum per igjennem paa flere S te d e r, saa at M a n efter- haanden kan faae Redderne lesnede. Jorden rystes aldeles fra dem, de studses lidt, og P lanten scrttes i sin nye Potte.
E r det nedvendigt efter O m plantningen at stille Planterne i Skygge i nogle Dage?
Ere Redderne siet ikke blevne beskadigede ved O m plantningen, er dette ikke af V ig tig he d, thi Voerten v il
da ikke blive afbrudt. H ave de derimod lid t noget ved O m plantningen, og det v il som oftest vcere Tilfceldet, bsr M a n ikke forsemme denne Forsigtighedsregel.
E r der nogen Regel at iagttage ved Valget af den nye P otte?
M a n bor til S tueplanter aldrig vcelge a lt for store
Potter. N a a r den nye Potte er en halv Tomme bredere i Gjennemsnit end den gamle, er dette tilstrækkeligt.
S ka l en P la n te have meget eller lid t V a n d ? P lanten stal kun have noget at drikke, naar den trcenger dertil, naar Jorden i Potten er udtorret. Dette steer hurtigere om Sommeren end om Vinteren, og derfor skulle Planterne have rigeligt V and t il den forste T id , men t il den sidste ikke mere end der er nodvendigt til at forhindre at de tabe deres Blade. Eftersom Vcerten begynder at vise sig stcerkere om Foraaret, for-
oger M a n gradviis Vandingen. O g hver G ang M a n vander, bor M a n helde hele det tomme R um i P otten
aldeles fu ld t med V and.
E r det rig tig t at scette sine S tueplanter ud i Regn?
N a ar denne er varm og m ild , virker den gunstigt paa dem, thi den stylter a lt S to v af B ladene, og da
disse ere for Planterne hvad Lungerne ere for M en n e sker og D y r, v il P lantens Sundhed befordres ved at de holdes saa rene som m ulig.
Behove P la n te r i S tu e r meget frist Luft?
Ved enhver gunstig Leilighed bor M a n staffe dem saa meget af denne som m ulig, isser i den T id de vore.
M e n naar Luften udenfor er kold og skarp, bor M a n ikke lukke det Vindue op, ved hvilket P lanterne staae, da det v il vcere til Skade for dem.
>
T i l l c e g .
Frugtens Afplukning, Opbevaring og Benyttelse.
H va d A fplukning af Trcefrugter, som M b le r, Pcerer o. s. v. angaaer, da er det at ryste Trceerne, vistnok den letteste M a a d e , hvorpaa M a n kan faae dem ned, men det er ogsaa den allersletteste M a a d e ; thi det er ikke nok, at de F ru g te r, som falde ned, faae S to d og derfor ikke kunne holde sig lcenge uden at raadne, men mange af de smaae Grene, som vilde have baaret Frugter nceste A a r , brcekkes ogsaa a f, og saaledes fo r
mindste v i derved selv vore Trceers Frugtbarhed. V i bor derfor plukke al den finere F ru g t, som v i enten ville scelge eller benytte i Huset t il at spise raa, af med HacmLen og passe vel paa at v i faae S tilken paa den med, thi den holder sig da bedre, hvad der ogsaa be- virkeS ved at v i plukke den af i tort V e ir og forst efter at Nattednggen er torret af. Den afplukkede F ru g t maa lcegges med Vaersomhed i K urven for ikke at stodes, og det Sam m e iagttages, naar den lcegges hen paa det S te d , hvor M a n v il gjemme den.
D e S o rte r af W b le r og Pcerer, som forst blive modne sildigt paa Aaret og derfor kaldes V interfrugter, bor M a n lade blive siddende paa Trceerne, saa lcenge
Veiret paa nogen M aade tillader det. Den sildige H ostfrugt bor plukkes ved Mikkelsdagstid.
Som m erfrugten og en D e l af Hostfrugten lader.'
sig ikke gjemme la n g e , og M a n bor derfor snarest m ulig salge den D e l deraf, fo r hvilken der ikke er B ru g i Huset. Anderledes forholder det sig med V in terfrugten. Den kunne v i benytte nasten hele Vinteren
igjennem , og have v i hostet mere end v i selv-kunne , forbruge, og boe i Nareden af en B y , staae v i os j Almindelighed bedst ved ikke at salge det Overflodige forend i Begyndelsen af V in te re n , og bor v i derfor vare betauktepaa, hvorledes v i bedst skulle opbevare det saa lange.
Efterhaanden som Frugten plukkes af, lagges den i smaae Bunker paa G ulvet i en tor Kjelder eller et Varelse, hvor M a n lader Vinduerne staae aabne saa lange Frugten sveder. Dette er forbi efter nogle D ages Forlob, og den kan da bringes hen paa det egentlige Gjemmested. H a r M a n et Varelse, som M a n udeluk
kende kan benytte til Gjemmested for F ru g te n, er dette vistnok det bedste for den, men der bor dog vare en Kakkelovn deri, for at M a n kan lagge lid t i denne, naar Frosten bliver strang; en god tor Kjelder gjor samme Nytte. M e n har M a n ikke en saadan P la d s i Huset, da maa M a n forskaffe sig nogle T o n d e r, store Kurve eller Kasser og pakke Frugten ned deri la gviis med H o eller reeut blodt H a lm og stille dem hen paa et tort Sted, hvor Frosten ikke kan gjsre dem Skade.
Enhver Frugt, der er stodt eller ormstukket, maa ikke lagges imellem de aldeles friste, thi de raadne snart og anstikke da let de andre.
D e grovere S o rte r V iu te ra b le r lade sig, som E
r-faring har beviist, ret vel opbevare i K uler i Jorden.
P a a et tort S ted i Haugen graver M a n en tilstrække
lig stor K ule I V2— 2Vs Alen dyb. M a n lcegger nu et godt Lag reen frist H a lm paa Bunden og langs med S iderne af den og breder Frugterne ud herpaa men ikke i et tykkere Lag, end at den overste H a lvd e l
af K ulen er tom. D e dcekkes derpaa med et Lag H a lm og tor J o rd , hvilket sidste gjores saa tykt, at det staaer et P a r Fod over Jordfladen af H augen, og gives en lid t tilspidset Form . N a a r dette Arbeide er g jo rt, dcek
kes Jordvolden med et godt Lag H a lm . O m trent ved Paaste eller lid t tidligere eller sildigere kan M a n tage K ulen op.
V i komme nu t il at omtale det sidste Punkt, hvor
ledes v i bedst skulle anvende den F rugt, v i ikke ville , eller ikke kunne scelge. D e finere S o rte r eller de egentlige T a ffe lfru g te r nyde v i jo helst i raa T ils ta n d , og de blive vanskelig forsmaaede i noget som helst H u s hverken af A ngre eller af W ld re . I gode F rugtaar kunde det im idlertid dog vel blive Tilfceldet, at v i fik mere end v i.
kunne spise op, selv om v i ville stege LEbler hver V in -' teraften og ret tid t koge M b le g ro d , og vi bor da be
nytte dem til M a d la v n in g , ligesom Kjokkenfrugterne, til M ost 0. s. v.
V i kunne fo r det Forste torre baade M b le r, Poerer, Kirsebcer og B lom m er, og Fremgangsmaaden ved de to Forste er folgende: M a n stjcerer Frugterne i 4 Dele efter at have strcrllet dem, tager Kjcernehuset ud og trcekker disse Dele paa en T ra a d, lcegger dem paa en
Plade eller et Brcet, som scettes ind i Bagerovnen, efter at den er benyttet til Brodbagning og da ikke er f o r v a r m ; her maae de vendes et P a r Gange, forinden de blive tilstrækkelig torre; M a n kan ogsaa torre de S o rte r, som modnes tidlig paa A a ret, Som m erfrugten, i S o le n men de bor dog eftertorres i Ovnen. Om hyggelig torret F ru g t kan holde sig i 4 — 5 A a r , naar den op
bevares i Papirsposer paa et tort S ted, og smager jo godt i Grynsuppe o. s. v. Kirsebcrr torres bedst paa folgende M aade: D e t er de sure Bondekirsebcer, som iscer egne sig h e rtil; de afplukkes i tort V e ir, udbredes paa tynde Broeder og bringes ind i Bagerovnen, som ikke maa vcere altfor v a rm ; naar de begynde at skrumpe sammen, udscetter M a n dem for en stcrrkere Varm e, og naar de ere tilstrækkelig torrede, lcegges de paa andre Broeder og udscettes i kort T id fo r S o le n strar efter at vcere tagne ud af Ovnen. A f B lom m er er den a l
mindelige Svedste iscer fo rtrin lig t il T o rrin g , og den behandles ganske som Kirsebcrrrene. M a n maa kun tage fuldkommen modne Frugter og stille dem paa
Brcederne, saaledes at S tilken staaer i Veiret, da de faa tabe mindre S a ft.
H a r M a n Overflodighed af gode saftfulde Pcerer, kan M a n deraf tilberede en fo rtrin lig S iru p paa fo l
gende M aade: Enten knuser M a n de friste Pcerer, eller M a n opbevarer dem, in d til de begynde at blive blode; de presses da, og S aften M a n faaer af dem, sier V ia n igjennem en K lu d . E fter at den har staaet
5
et P a r T im e rs T id fo r at bundfalde, hceldes den i en "
Kjedel og koges. Under Kogningen maa det S kum , som soetter sig ovenpaa, oftere aftages med en Skee, fo r at S iru p p e n ikke stal beholde Pceresmagen, ligesom det ogsaa er godt at komme' et P a r glodende K u l deri, som M a n lader koge ryed. E fter at have kogt 5— 6 T im e r over en ikke altfor ftoerk I l d , bliver S aften tyk som S iru p , hcrldes derefter i Krukker, som bindes teet til, naar S aften er afkjolet, og den kan da gjemmes lcenge. 8 P otter S a ft give omtrent 3 P o tte r S iru p .
W b le r og Pcerer kunne ogsaa benyttes til deraf at lave W ddike, og de ere tjenlige dertil selv naar de ere begyndte at raadne, ja endog naar de ere frosne.
M a n stoder de Frugter, M a u bestemmer til dette B ru g , og hcelder V a nd paa denne Masse, omtrent halvt saa meget, som den selv udgjor, presser den og lader S aften blive staaende i et Fad, som tildcrkkes med et Lcerreds- stykke, der er lagt et P a r Gange sammen. H e ri gaaer den efterhacmden i Gjcering, og a lt Skum , som kommer frem ovenpaa, maa borttages. N a ar G jcrringen er fo rb i, og S a fte n begynder at blive klarere, hceldes den paa en F je rd in g , som M a n nogle Gange har udskyllet med varm LEddike, og hvis S p u n d sh u l udfyldes med en Lcrrredsklud, saa at der dog kan komme lid t Luft til.
Fjerdingen henlcegges i en varm S tue og faaer Lov at ligge ro lig t der. V a re r det for lcenge, inden det be
gynder at blive surt, kan M a n kaste lid t S uurdeig ned i Fjerdingen. Denne W ddike bliver saa stcerk, at M a n
ikke kan bruge den uden at blande den med V and.
E n ypperlig Anvendelse af de forskjellige Frugtsor
ter er at lave M ost af dem. D e t kan skee paa mange forskellige M a a d e r; vi skulle her blot meddele den letteste.
V il M a n have en god S o r t velsmagende 8Eble-M ost, som kan holde sig i flere A a r, tage M a n kun een S o r t W b le r dertil og det en god fin S o r t , da stue Frugter i Almindelighed indeholde mere Sukker end de andre. D e tidlige Sommeræbler due ikke saa godt dertil. N a a r Frugterne ere tagne af T rc re rn e , lader M a n dem ligge et P a r Ugers T id i Bunke for at svede, derefter ud- soger M a n alle dem, der ere beskadigede, og lader der- ncest de friste stode i et K a r , hvori de blive staaende i 2^4 Tim er, men K arret dcekkes med et Laag. Derefter bringes den stodte Masse i en grov Lcerredspose for at presses. E n Presse kan M a n selv lave sig paa en meget nem Maade. M a n flaaer en Kasse sammen, der er l ' / s Alen lang, ^/4 Alen bred og Alen dyb, og ved Kassens B urid anbringer M a n et T aphul. I Kassen lcrgger M a n et B rc rt, hvori der er gjort H u lle r, og som paa den nederste S ide langs med Kanterne er fo r
synet med Lister, saa at det ikke kommer til at ligge tcet til Bunden af Kassen, men der bliver et lille R um tilbage, for at S aften kan lobe t il H u lle t. Denne Kasse scetter M a n paa en stcerk Fod op t il en Vceg, saaledes at den Ende, i hvilken Taphullet er, hcelder lid t ned ad, og under H u lle t soettes der et K ar. Posen med W blerne lcrgges nu ned i Kassen og derover et tykt B rc rt, som passer noie i Kassen. Ovenpaa dette
Brcet fastgjores der en Trceklods, og paa denne fore
tages Presningen vev Hjcelp af en stcerk S ta n g , hvis ene Ende stikkes i et H u l, der er gjort i Vceggen. M ed den anden Ende af S tangen presser M a n nu lid t efter lid t Laaget ned i Kassen og faaer derved Masten ud. Posen maa vendes et P a r Gange for at faae al S a fte n ud af M b le rn e , derefter tages den op og Lev
ningerne af M b le rn e eller Masten benyttes til Foder for Kreaturerne, medens den udpressede M ost efter at have staaet i 2 ^ T im e r fyldes paa en Fjerding eller en Tonde, som M a n lader ligge i en varm S tu e , men uden at tilstoppe S p u n d s h u lle t, for at Mosten snart kan gjcere; naar Gjceringen er forbi, tilstoppes det og lcegges hen paa et koldt S ted, hvor Mosten d a *b liv e r klar og kan benyttes i Lobet af V interen, efter at vcere aftappet paa Flaster. V i l M a n gjemme Mosten i flere A a r, maa den ligge u ro rt til om Foraaret ocp da fyldes paa en anden Tonde, som M a n i Forveien har svovlet, hvilket let lader sig gjore ved at dryppe noget smeltet S v o v l paa en Lcrrredsklud, g jsr denne fast paa en krumboiet S ta a ltra a d , tcrnde I l d i den og ved Hjcelp af S taaltraaden stikke den ned i Tonden igjennem S pundshullet, som strar tilstoppes. N a a r Kluden er udbrcendt, tages S taaltraaden ud, og Mosten hceldes paa Tonden, som maa gjemmes paa et kjoligt S ted.
N a a r M a n t il 3 Dele LEblemost scetter 1 D e l Pceremost, giver dette en meget behagelig V in , som holder sig lcenge, hvorimod Pceremost alene ikke holder sig lcenge.
»
V il M a n have Mosten sodere, kan M a n let faae det ved at tilsoette 1 — 2 P u nd Sukker t il 38 P o tte r M o s t; men Sukkeret maa dog forst koges med V a n d til en tyk S iru p , der hoeldes paa Fadet, inden Mosten kommer deri. V il M a n gjore den endnu stcrrkere, hoel- der M a n lid t fransk Brcendeviin paa Fadet samtidig med Siruppen. , M a n kan bringe Mosten til aldeles at tabe Frugtsmagen ved at kaste et P a r torrede H y ld e - blade ned i Fadet, forinden Mosten gjcrrer.
S e lv af frosne M b le r og Pcerer kan M a n paa denne M aade forskaffe stg en god M ost, men de maae ikke knuses forend de ere optoede.
Kirsebærvin kan M a n let lave sig paa folgende M aade af fure eller af Halvdelen sure og Halvdelen sode Kirsebcer. M a n fletter 2 P u n d Sukker til 4 P o l
ler udpresset Kirfebcersaft, rorer del godt om og hcelder det paa en Fjerding, som aldeles fyldes. N a a r G e ringen er forbi, tilspundses den og ligger uforstyrret i 3 Maaneder, da V inen saa aftappes paa Flasker.
Ogsaa af R ib s og Stikkelsbær kan M a n tilberede sig en behagelig D rik . M a n knuser velmodne R ib s i et Leerfad, lader dem staae deri Natten over og veier dem af nceste D a g . 2/3 S a ft blandes nu med V3 B rondvand, og t il 8 P otter af denne B la n ding scettes 3 P und Melissukker. Derefter fyldes det paa et F a d , hvori M a n har broendt et Stykke Mufkatnod paa samme M a a d e , som ovenfor er om talt ved S v o v ln in g e n , heri gjcrrer den n u , men
Fadet maa a ltid efterfyldes for at vedblive at vcrre fu ld t
»
«
naar Gjceringen er fo rb i, rilspundses det men dog lid t efter lid t, da det ellers let kan springe. T il K yndel
misse er V inen klar og kan aftappes paa Flasker, som ere skyllede ud med fransk B rc rn d e v iin , men de maa ikke proppes for stcerkt strar. Flasterne stilles hen i en tor Kjelder eller S tu e og proppes senere godt til.
Stikkelsboervin laves paa folgende M aade. Efter at Bcerrene ere knuste i en Troebakke, lader M a n dem staae 3 — ^ D age; de vriks da a f, og S aften fyldes paa et Fad, som ikke tilspundses. N a a r M a n efter en Dages Forlob ikke mere seer noget S kum eller horer nogen B rusen, fyldes Fadet fu ld t med M ost og t i l spundses. E fter 6 Ugers Forlob hceldes den om paa et andet Fad, og M a n lader dette ligge godt tilspund.
set. E fter 6 Ugers Forlob hceldes den om paa et andet Fad, og M a n lader dette ligge godt tilspundset i
12 Uger, hvorefter Mosten er klar og behagelig. Ved stadig at fylde efter paa Fadet kan M a n holde den i
^ - 5 A a r , og jo crldre den bliver, desto behageligere or den.
l