Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Lemvigh, Otto.; af Otto Lemvigh.
Titel | Title: Aftenlæsning for Bønder eller Agerdyrkningens
vigtigste Grundsætninger, kort sammendragne Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i Thieles Bogtrykkeri, 1821 Fysiske størrelse | Physical extent: 83 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
F ^
7-l l - >'-7' '4-4
i
V - - > E .' ^
7-- ' 7 7 - 4 7 4 : 4 7 - 4 - ' - 7 7 7 / - - 7 7 7 7 7 i l -, i- 7 . . - l 7 - . 7 ' ' - ' 7 7 4 7 - 4 7 ' 7 ? - 4 4 4 ^
7"7. ''-^ 7-7 - - <7'7 7 ' ' - , 7 . - - - 7 ^ 7 7 , : ' - . 7 > - 7 - 7 7 ' 7 - ' ? - -7 7-^ ' . - - '4 . 7 4 , - 7 ^ 4 '4 /7 4 4 4 : 4 7 7 . 7 ' 7 - 4 ' 7 ' ^ E ^ - ' ' ' ' ^
. . 7- l 7 7
-i-- 7-7
. - 7 ' 7
- . . . - > ,7- ' - , > . , 7 - ' ) ---'-> 7 - 4 ' 7 i' - - l'7 . '
- 7 4- /4^7 ' 7 7 4 7 '7 ^ / 7 4 4 4 !4^ /7 '7,7 4'7 --,
. -7r777 '777:74774^
> /' '- , - ^ 7 -...>>- i.
^ 7 ^ ' ' . ^ 7 7 7 , , / ' - ' - -,^7
- 7 - 1 V - s .
7- - 1-7 -7 7 7 - 4 4 -:-
... 7 1 7-4 4 , - 7 4 ^
-7 77
> - -
7 ', - 7 >7>7 -7- -'' ' 4 - - 4 4 4 7 7 4 >
->- - ^ ' ' 7-7 7 />. ' -
.44 4 ^ /
!''' l.^
' " - 4
4' ^ 7 ' ^ ^ , ,' ' ' 7 ' 7 ' 7 - > ^
7 ' '
7 ' 7 7 ' 7
- 7 7 7 <7^ , 7 /
' 7- kl, "7
7 7 .
----.> 1 ' ^ ' 7 7 , 7 - ' 4 - ' ' - 7 7 ' ^ 7 ^ 7 7 7 7 7 7^ ^
--,. --.7 7 7 -
> ' ' - -
. - ' ' '
^' / - 7 7 7
i' ' - .'
- > ' - 7 -, , - - - , - - - ,
7,,
- 7 '
>.:'
l !'
7 - ,
- , 7 , , --
7, ' 7
4
4^^-
7 > ' 7 7
V
7 7 7 j
"- 7 7 7 7
7 - , ' ' 7 ,
i ,
. ,v , . ' '
7 ' > >v 7 't 7 , - j, ' '- ' / ? ' .
7 -'7----., , -777 -77.
7 / ^ - 7 . 7 ' .7- ' - - " , , , 7
7'4 7 ''-/ 7 . - - /--i.''--7,-.i- 77
- ? 4 " ' ^ ^
777777777-77777.777^1 7-, - > -., - ', 7 li . 7 7;, -l -- " '
' ' . 7 / 4 4 ^ 7 7 1 , >--
7 7 / 4 4 4 / 4 - ' 7 4 4 4 4 / . - l7 77 . 7 ^ ^ - 7 7 - 7 7 ^ ^ - 7 7 7 7 ^ ' 7i<.. '»7, 7 ' l ^ - - ^ . 7-7'-- - -
' ' ^ 7 .l' -,. -v,7,'> - ,
7W '7'-W5W7..1-
^.DH77'777l,777:7.7-.
-7- ^ 7. 7 - 7 7 - ^ 7 V - - ? ^ . 7 7 7 , 7
7 ^ 7 -77- --. 7 -- , i ) 77^ ' 7 7 '
7. )7.--/77. ll. > ^ ^ ^ ,l .. l ^ l 7>.7,7 7 -li 7.-^ - 7'- 1 l ' N 7 7 7 - . ! 7 : - 7 l , 7 i 7 , 7 .
..
4 -
' ' ' >4 -.- ' 4 . ' ' "
^ ' / 77 ' , "'> .
'7'-''l ' ' - 7 '7'-
,' ' s 7 -'.- 7 >--- ^
! / '-.H- 7 7
7 ii ' . 4! . .
- . - i --
' ' - i ' - , , ^ ' 4?
7
7 ' ! -
7l „ 7- 7 / 7 7 .
i - ! /
4 - ' -7 7 7 4 ^ l ' > H'- E
',' - 7 '
,7: - 4 4 . , -
'.-> ^ ' - 4
- '7- ^ 7-
- ^ "'- ' 7 - .
-
,.-!->7
- 7 7 ' / . ' l - ^ ::
^ ', . 7 ' !<
' -7-77 7 7 l >
. . 7 ' ,7,7<?l - ^-7
l - ^ ! ^ . 7 ^<7' - ^ l - 7 ^ - . ^ i ' , -, ' ' 7 7 7 7 7 7 - 7 7 7 7 ' 7
. 7 ^ 7
77- ! '7..7 !7, P7. i . .7.,
s 7 l , k ^ ' V i 7 i' 7. , - ^ - - 7 , . ' 7 ' ,
77M l l7' ' , . - . c h 7 7 i '
- ' - '77-7 ^ 7l '7:-i7^i: . 7 , . - ,
7 . - 7 - / - ' 7 - 7 M 7 7 ^ - ^ ^
l 7 . l / ^ 7 ' 7 ^ 7 7 - ^ 7 / 7. -7
- X , ' ' ^ 7 ? ' - - ^ . 7 .
^ 7 7 ^ : 7 ^ , : M 7 7, '
7 . ' 7 " / . 7- 7 ,t '7'7, ..
' - ., > ' "7>
^ 7 7> ; . . 7 -
/i> 7'7 ' 7 l ' ^ , 7 7 l .'
- ' ' -' - 7' , - ll^
. . 7 -
> ' / - . . . '7 ' - 7 . 7 : 7 i 7 7 7 - 7 7
77,7.7'7.7.-i7AM^MM7
77WWMEWO7
7- " 7- >' '7 77^
,7 ' i
- 7 " 7 .'.,7 i - 7 7
>
7- '-
-7'7'7^7^7-7/-'/'-77 7 7lV / . ^ 7 7. - , > ' >' 7 ' : ^77-
--7' 77!. . 7 ,-. -/»! 7 , . - ^ " '. - - . .. . . . ,, i? , ' , ,, ' ^ d ^ ' 7 7 7 7 - - ' - 7' ^'- - ^ 7 ' ' 7 7 ' - 7 - 7 , , , - ,77,7 ' , 7-7 ^
. '77'' , - l ,7- - - 7 7 . 7 - 7 , 7 -7. ,, 7 7 7 7--.'- - ' 7 /'.i 7
7 7-7^ 77:7 1" ' . ' . ' l ; " > 7 V . 7 ' - 7 ' 7 7 7' 7,-, . ' - - , - > 7 - V 7 / - - 7 ^ - ' / 7 " -
777^717-7/ - . - ' - 7 7 1 . - 7 7 7 7 7 ^ . 7, --7'-77 7
' ' - 7 . - 7 7 7 7 7 7 7 ' ^ ... , l - - k' -1/ '
'-7'.'-77^7-MMi77^7-77-H777Gj.77: ' -^ -
- ' 7 7 - 7 7 7 E 7 T ' - - ^ - ' - " ' ' - 7 ' ^
-'>'r7-^M7'7-s7O -777 . ,
7 - 7 ' . - '' 7. ' - ' ' ^ >77-- - 7 117 l.7 . l . - 7 7 - 7 ! 1 i . 7 . 7 /7 -^'
^ ! '7 7 - 7 ! 7 - . ' - 7 ' 7 l - ^ ^ : 7 7 - 7 7 ' - ^ 7 ' 7 7 M ^ ' ,7-"^'-7-7.---".-7. . ',7 7 ^ - V ' ' " ' O
'-,- 7 7 - . l> ^
7' - 7 7 777>.'i : 'l ^ -i-'l- 7 7 . . 7 7 7- ^ -1 7 7 7. i>7 - l ^ 7 - - ! 7 ' ' / l - 7 . >? -l-7'7^l7 7 - i 7 , ' , 7 , - - 7 , - 7 7 ^
' 7 ^ 7 7 7 7 7 7^ ' -7-^ v '7^ ^ -7V - ^ -
- ' ^ - ^ 7 ^ 7 7 7 -7^ ' , ' ^ ... . -
- 7 7 7 7 7 / 7 ' l -' l 1- - l - > - 7 . 7 - 77 7 l / ^l 7 , ! l . 7- V ...l- . 7 . 7 7 -' - - "7 7l7 7!7--i ' 7 7 - 7 . 7 ^
-.- l '7 7' 7- ' -' 7
' '7- 7,7 -"-7. - ^7 -7^7 -7-7'7-7 7,7.^- - '7 -7 -77 7 ,,,7' 7 7 - 7 . 7 7 7 7 7 7
? 7 - l - -- ' ---! - . 7 ' - 77 /-.)'- ' / - - . . - -7. l ' '7,,7 --- - , 7 i-.-7>' 7, - - 7 7 7 7 ^ - 7 - ^ ' 7 7 ' ' - ' --7 7 - . ' ' ! - 7 7 7 > - 7 7 7 7 ^ 7 - , 7 7 ' 7 7 ? -
>7 - 7 - - 7 -l-l -- ' - ' -' -- - > 7 ' , , - ' - , ' 7 7 / ^ / ' -' 7' ' - -7> - ' i 7-7 7 - 7 - - ' " 7' - 7 -
-«--
i .->.- --. /7, -, 7-
' :-7W-iHW
' ' "7-7- -. 7.7 , - . 17 , - > - - ^ -7 ^ 7,1 - 7 ' <7,7 - . ' - - 7 7 ^ i . i ' N7 7 7 7 7- .77l'i '7?l
i- 7- - ' - - ' . 7 - - ' - - - 7 i - >7 -ll- - . 7 / , > -V - - -7 - 7 i-.-. 7 - 77- .7-, 7 7-^ ' i : 7 7 " 7 , 4 - ' ^ ' ! ^ 7' 7"^ 7 - 7 - ^ V ' B 4
" ' ^ ^ ^ ' ^ , 4 1 7 7 -'. 4 ^ ^ > 4 l ' - M - 4
' - E
' - K M !
--:-7'UOM:K:WW.77
- -»'
Aftenlcrsmng for Bonder
eller
>
Agerdyrkningens vigtigste Gr undsæt ni nger ,
1
kort sammendragne
af
O t t o L e m v i g h ,
Auctions-Directeur og Ridder af Dannebrogen.
K j o b e n h a v n .
T r y k t L T h i e l e s B o g t r y k k e r i e.
I .
/ U . -
' p^ ^-' ' v ^ v . _ '1
/
F .
<-
< -
» Mtz.
v >
4 .
^ .
De danske Bonder,
p a a h v is V e ls t a n d D a n m a r k s V e l b e r o e r ,
t i l e g n e s d e t t e l i d e t S k r i f t
'
»s '
F o r f a t t e r e n .
7. 7- .., .. / .7 7^
^ > 7 A ' - . .-'.
f .
-i. "
^ 7 ^ - ' 7 . .
- , . - ''i- . - *
" . , '< ^ l " '. ' - . ^ 7 ' " 7 .7-- >^. ^ -. Ui
H . ^ G ' 7, ^ '. .
» . . . ..,.
7. .. . - . 7 i - ,"... " . ? .
^ - . . - .. , /. - '
" ^ » "i>.. . 7 . F "
7.. 7 ^ 7 ^ 7 7 / ^
, « >.^ ^, -« ^ , -.
. 7'.^ Z' . » 7 . >. '? '. t ,. >"' ' '' ' -.
' > , ' . >"». - < 7 7^- 7 '...'
-Z 7 ^
, . / ' 7^ . '
- , -
l r» 7 ,
7 7 ' ^ . ,
r» .
>7 '
^ s
, ^
- M 8W ,
- - M M . , . ' 7 ^ '
> - s - .. ., ....
- ' -
O , l
- . ,
.. .-< . -
r
7-.' ^
M - ^ . - . ^
> ?' >
' ' ' > ^ ^
^ ' ' - ^ i
>
1
7 >
E ' ^ L ' -' ."4
V "
/ -
' 1- '- '7^'.
'. 7'
7 ' -' . .
' ^ ' ^ . .' . <' . ^ ' . ^ 7 ^
> - - . ^ . 7 ^ . 7 »
» ' l
^ ' .
^ ^ ^ > > ' . 7
- ' ^ ^ ^ F ^
, ,-,' -V ' 1 ^ ..." . W ' - ' 7 ^
^ / 7 L - . . >
" ' ^ 7/ ^ . ' ^ -—> v . -
? . V
» ^
> -? « ^ .
5 » 7 .
- '.^ . ' r°
r ^ L ( ' . '
- k ' ' > - ' . - '
/ - .,. 7 ^ -
' , . ' i . -.
l ^ ^ .7° ' .
< , .. . )
M ' - .- / - ^ ' 1
/
7 , ' '. ^
^ '
>- °L'
. >>'
M U A i - 7 - 7 - ^ ^ > .
- ' / U K E - '
-
^ V . ' . . -''SOMKM
^ 7.? / . , ' 7 > U >
> ^MUW'NM
M n . - '>!-
. ' ' - ... ... . 7 7. - - . ^ ,
»' ' . . . » - l.. ' v' > ' 7 7 -.
. ' '7 - 7 - ' . ^ 7». .
) < -.7 ^ ^
,
. ^ , >
7
^ '
? > ^ .7' L ' 7^ . ' ^ 7. / . ' '
7 ' . . - 7 ^ 7 7M M ' > 7L v ^ . > - '
s
X .»
> ?
^'
. i i ^ ' r c h ^ r - d 7 ^ 7 ' 7.7 - . ^ , 7
k - ^ 7 ' - " ^ ' . M ' i 7
7 ^
, >
«, ' V 7 7-
-
, F -
/ . i. i E ,. ->
7 ,
. '.' " > . " 4 -
" . ^ ,! . .. j , ^. . > ' ' 7 7
- ^ , ,7 7^ '
^ 7^ 7 7> 7 ^ °'77.., . . , , ,77. M - ' ' "
''v . 7' 77 7'7M
'..^ 7 . . ,7
! .
/ « - ' - 1
^ 7. ^ 7. ^ 7
^ '77 - 777 ,7 ' 7 ' 7 , ^ ; ^
>> ' '
M < c ^
7U- . S ^ ^ 7 . 7
,-.' ' <
n
- t ^ l
^ .7 ' -2. / ., !.-77^7-'--
^ k - . « - ^
^ . .' ' ^ - )'
. 7 7 7 7 7 . . .
7 " 7 ' - . ' 17 '7 - . ^ 77 ,
^ >' ' - 7 . V
" M . -
^ , /
W '- 7^ IM M .> 77''77
H M ^
^ 7 7 7 E . - ^ ' G
M ^ 7 .
- - -F77
^ ^ ...7- -
V > <
E > 7 ^ - 7 7 - 7 . . ' 7 ^ , ^ ^ 7 / ^
777^
L V M W L M ^ ^ 7 7^
' 7
! >0 ^ I " - ?
'B M W W W
^7 ,7K A K M « 7«<
7 " > » ' M
« ° « U M : L . 7 '^ ^
^ 7 7 7 7^ ,
. s .^ - ' ' ' - K8 W ^ ^ 7
7^ '
> '' r c.' «.
s'MDD- WWMAM
» 7.7A
.,7.' r. , . 77 -
»- --WWWsM«' ^ 7,^ .. ...
7 ^ ^
.4 . 7 « M M W M W
^ > 7 M 7 7 H ^
MkMiLLLZ E ^ 'M M N »7 7K"
7 "7 M K - -
M M § M . O K . < ^
' V 7
^ 7 . -. 7 ' -7
W M W W ^ ' M M ,
"7 - ' - 7 A . . ^ - . 7 A 7 7 . 7 7 . .
i s t e A f d e l i n g .
O m Jordsmonnets Bestanddele.
man det Jo rd , hvori Trcrer, Scedarter og andre Vexter kunne groe; men vor P la nets lose og smuldrede Overflade bestaaer a f mange sammenfoiede M a te rie r, a f hvilke de Naturkyndige ikkun kalde dem J o rd , som ere faste og uforander
lige. Disse vor Klodes Hoved - Bestanddele ere: K i
seljord, Leerjord, K alkjord, samt undertiden B itte r jord og Je rn . Foruden disse egentlige Jo rd a rte r indeholder vor P lanets Overstade en meget sammen
sat M a te rie , som vel i Almindelighed ogsaa kaldes J o r d , men som egentlig bor kaldes M u ld . Denne er de, paa mange forfljellige M aader, oploste og forraadnede Dele a f D yre- og P la n te rig e t, hvilke, i Forening med Luften og V a ndet, er den eneste, os bekjendte, Aarsag t i l Jordens Frugtbarhed, og fslge- lig det, hvorfra alle P la n te r og Vcrxter faae deres Noering.
Almindelighed kalder
In g e n a f alle dr forbemeldte Jo rd a rte r findes ganske reen eller scerskilt, men de ere, ved Skaberens V iis d o m , paa en forunderlig Maade saaledes sam- menfoiede, eller forenede, at de udgjore mange for- skjellige Vcesener, som vi kjende under forfkjellige Navne. F . Cx. D et vi kalde S tene, Gruus og S a n d , beftaaer fordetmeste a f K iseljord; men denne er forenet med forfkjellige andre M a te rie r, hvoraf Stenenes, Grusets og Sandets forfkjellige Beskaf
fenhed og Udseende har sin Oprindelse.
D et vi kalde Leer bestaaer vel fordetmeste a f Leerjord, men denne er dog a ltid , i storre eller min
dre G ra d , blandet eller forenet nied andre M aterier, fom forvolder at Leret er hist seit, her s tje rt; samt desuden snart h v id t, snart ro d t, snart g u u lt, snart
X"
b la a t, o. s. v.
M ergel er en Sammenblanding eller Forening a f Leer og K u ls u r-K a lk , ligeledes blandet med mange andre Bestanddele, som forvolde Mergelens forstjel- lige Beskaffenhed og Udseende. J o storre Mcengde a f Kalk Mergelen indeholder, desto kraftigere er den;
th i a f Mergelens Bestanddele er det egentlig Kalken der opliver Mulden og gjor den frugtbringende.
T o rv er en sammendynget brcendbar M aterie, der er fremkommet a f, meer eller mindre, forraad- nede Plantedele, hvilke enten paa Stedet ere opvore-
de, eller andensteds fra tilskyllede. J o mere Torvens P lantetrevlcr ere forraadnede, destomere ncermer den
r
sig M u ld . Men forend denne Tsrvem uld kan blive tjenlig Ncering fo r Agerlandets'Vcexter, maae dens sure Vcedfler forst uddunste i den frie L u ft, og dens uforraadnede Dele oploses, hvilket befordres ved B landing med frisk Heste- og F a a re -G jo d n in g , eller Kalk, Kalkmergel, eller, i M angel deraf, med S and.
2den A f d e l i n g .
O m J o r d b l a n d i n g .
D et er allerede sagt, at de forbemeldte J o rd a rte r, paa forskjellige M aader, ere blandede med
I
hinanden overalt paa vor Klode; men dog loerer E r
farenhed, at Leer eller G ruus og S and findes paa mange S teder, i et meget ulige F o rh o ld , og med saa liden Andeel af K alk og M u ld , at mange P la n ter ikke deri kan finde fornoden Ncering. Saadanne Jorder kunne ikke destomindre gjores brugbare; forst og fornemmelig ved at paafore M u ld , hvilket fcester den sandede G run d, og gjor den lerede losere; eller, ved at fore Kalkmergel eller Sandmergel paa Leerjor- den, og Leermergel paa S andjorden; eller ved a t fore Sand paa stcerk leret J o rd , og Leer paa a lt fo r sandet J o r d ; men disse 2 sidstnævnte Jordblandinger
ere som oftest a lt for kostbare; dog, dersom Jorden ligger saa h o it, at M u ld , naar den paafores, kan befrygtes at blive, i meget to rt V e ir, b o rtfo rt a f
S to rm vin d e , og ingen Leermergel kan bekommes, da bor det moisommelige Arbeide, at paafore simpelt Leer, ikke spares, om man v il vente nogen N ytte af
sit ovrige Arbeide og Bekostning paa saadan Jords D yrkn in g .
Uagtet det allerede er sagt, at M ulden, i F o r
bindelse med Lu ft og V a n d , indeholder Planternes Ncering, saa kan dog.Mulden, iscrr paa lave Steder, vcrre saa stcerkt opdynget, at den i vaadt Vekr bliver a lt fo r fu g tig , og tilfo ie r derved Planterne saa stor Skade, at de blive svage og kunne ganske henvisne.
Ved Torke mister den derimod let sin Fugtighed, og bliver saa to r i Overstaden, at Scrdkjernerne ikke kunne spire, eller at Kim en, ifald S piringen har be
g yndt, hentorres. Saadan M u ld , naar den er ud- to rre t, kan med stor N ytte henbringes paa andre magre Jo rd e r, saavel sandede, som lerede.
Zdi e Af d e l i n g .
O m ftadeligt Vands Afledning.
Uagtet Vand er hoist nodvendigt t i l alle P la n ters Ncering, kan dog a lt fo r stor Overstodighed i
9
1
hsi Grad skade, iså r Vintersaden. Hvorledes dette V and sikkrest og med mindst Bekostning kan afledes, beroer ganske paa Omstændighederne. Undertiden er en stor aaben Hovedgrovt nodvendig. Undertiden kunne dybe, og paa rette Steder anbragte P lo vfu re r, vcere tilstrækkelige; hvorved dog bemcerkes, at P lo
ven, i saadanne V a n d fu re r, a ltid bor gaae baade frem og tilbage, samt at den K a m , som Furene paa begge S ider opsatte, strax bor udjoevnes, fo r a t Vandet kan have f r it T illo b ogsaa fra Siderne, h v il
ket Arbejde aldrig ffader, men snarere gavner, den
i
selve Furen nylig udsaaede Seed.
Undertiden er det nyttigst at opfylde enkelte smaae Vandhuller. De fleste tage i dette T ilfa ld e Fylden fra de noermeste B akker, men da bliver A r bejdet meget bekosteligt, og msin opnaaer sjelden sin
H ensigt; thi Fugtigheden vedbliver at samles i F o r
dybningen, som i den tilfo rte lose J o rd danner et M o ra d s , istedenfor et Stade af kla rt V and. T a ger man derimod Fylden paa det laveste S te d , hvor
V andet, isar ved Sneens S m e ltn in g om Foraaret, selv soger sit A flo b , da bortfores det haarde og fo r Vandet uigjennemtrangelige J o rd la g , som fo r hin
drede Aflobet. M a n sparer meer end det halve A r bejde, th i ved hvert L a s , som kastes i H u lle t, bort-
I
N-«
! s!I
v V
/
fjernes Modstanden. D et v il ved saadant Arbeide komme an paa Omstændighederne, om man bor grave en dyb G ro v t, og opfylde H ullet med det, der opka
stes, eller man stal anbringe en bred og flad Aabning, som ikke forhindrer Plovens G ang, eg som siden kan fordybes ved en Vandfure.
Undertiden, iscernaarAflobsrenden behoves meget dyb, eller Vandet har sin Oprindelse fra Vceld, opnaaer man sikkerst sin Hensigt ved en bedcckket Rende, der graves med fornoden Dybde og Bredde, ligesom en anden G ro v t, kun med den F o rstje l, at den i B u n den gjores saa smal, som m ueligt, hvorefter den, t i l en Hoide a f 8 t i l 12 Tom m er, opfyldes, helst, med kantede Brostene, eller, i M angel deraf, med gronne O v ifte , eller Smaagrene, helst a f B ir k , B o g eller P i i l , jo mere krogede destobedre, hvilke
«
reises med de tykkeste Ender ved Aflobets Begyndelse, og siden nedlcegges i en Hoide a f 12 t i l iZ Tommer, langs igjennem G rovten. Derefter lcegges et Lag strid Rug« eller Hvedehalm, hvorpaa fyldes den opgra
vede J o rd , nogle Tommer hoiere, end den forrige Overflade. Skulde noget a f det opkastede.blive t i l overs, kan dette enten fyldes i H u lle t, eller ud- jevnes.
n
4de A f d e l i n g .
O m H e g n .
Dersom ikke alle tilgramdsende Mere ere blevne enige om at staldfoere, toire eller vogte sine K rature, saavel Som m er som Efterhost, da skal m an, ifolge Lovene, opreise halv Hegn mod stn N aboe.. D ette dannes varigst a f S tee n; men da saadanne Steen ikke a ltid , eller allevegne, ere at faae, og Arbeidet dog udfordrer store Bekostninger, er det paa de fleste Steder nodvendigt at opfore Jorddiger. V i l man vente at dette Arbeide stal blive a f nogen Varighed, da maae det stee om F oraaret, saa tid lig t som mire- lig t , efter at Frosten er ophort og Grcessvceren er bleven saa stcrrk, at Torvene kunne holde. Diste maae lcegges med Grcessiden ned ad, i saa lige Linier og saa jevnt som m ueligt, i F orbind, ligesom en Teglsteensmuur, saa at en hviler paa de to neden under.
Paa D iget bor aldrig opfores Sned over ned
rammede Pcele, eller S ta v re , th i derved bevirkes Aabninger, hvorigjennem Vand ledes t i l D igets in
dere D ele, og forvolder at det hist og her nedstyrter;
men, istedenfor Sned, lcegges Grene tcet ved hinan
den tvers over D ig e t, saaledes at Enderne paa begge S ider rcekke ud over D ig e t; hvilke Grene, efterhaan-
den som de blive oplagde, fcrstes enten ved tykke D i getorv, eller, i M angel deraf, med los J o rd , som opkastes a f G rovten, og med Skovlen eller Spaden toet sammenklappes i Form a f en R ygaas, fo r at hindre Regnvandets Jndtroengen i Bolden. T i l saa- dan Bedoekning er Enebcerriis de varigste, og da disse sjelden ere saa lange, at de kunne naae tvert over D ig e t og tillig e hegne paa begge S id e r, maae der lcegges et Lag paa hver Side med Rodenderne ind ad V olden. Ncest efter Ene er G ran- eller Fyrre-Grene;
ester disse, P i i l og Hasle. Uagtet T jo rn e , i det forste A a r, vistnok steder bedst, gaaer det dog, lige
som E lle n , snart i Forraadnelse og brcrkkes ved mindste Berorelse.
Zt e A f d e l i n g .
O m G jsdning og dens Behandling.
Uagtet Planterne ernoeres a f M u ld , maae dog denne oplives, eller bringes t i l Virksomhed ved Gjod- n in g , som derefter forvandles t i l M u ld . B i ville derfor her anfore: a. de forstjellige S la g s G ø dnings
m id le r; b. paa hvad Maade de i storst Mcengde kunne erhverves, c. hvorledes de rettest bevares og 6. hvor
ledes de bedst anvendes.
g. 'G ø dningsm idler ere: i . Dyrenes Uadsler.
Dersom m an, iscer hvor de hos Natmcend findes i
I Z
stor Moengde, kastede dem i K uler eller murede Grave, stroede brcendt K alk paa dem, tildekkede dem med steenfrie Jo rd og gjennemarbeidede denne Masse, ef- terat den ved Kalken hurtig havde tabt sin S ta n k, da vilde man derved faae en G jodning a f overordentlig K ra ft.
D et samme gjelder om Fisk, saavel af de spise
lige (naar disse fanges i saa stor Moengde, at de ikke kunne blive saltede eller fortoerte, medens de ere spi
selige), som a f de uspiselige, saasom Scelhunde og mange andre A r te r, a f hvilke, som oftest, ikkun Fedtet eller Trannen afbenyttes.
D yrisk A ffald ved S la g te ris, Garveris og S u k kerraffinaderier ere soerdeles kraftige G ødningsm id
le r; dog det sidste fornemmelig, formedelst det deri vcerende B lo d , S liim og K a lk.
2. Dyrenes Excrementer, eller den saakaldte naturlige G jodning, i Modscetning a f andet, som kaldes konstig G jo d n in g , fordi hiin er foedvanligst, og naesten den eneste, som Moengden kjender og an
vender.
Z.
U riin . Uagtet denne Voedske forstorstedelen bestaaer a f V a n d , indeholder den dog mange fru g tbringende D ele, som rettest opfanges ved <ll S la g s Stroelse a f P la n te rig e t, saasom H a lm , Traeernes
Lov, alle S la g s Ukrud, fsrend det er gaaet i Froe, Torvesmuld og deslige * ).
4. A fle , baade a f T rcr og T o rv , som Lstkr er befunden' gavnlig paa Enge, hvor den borttager M oos og frembringer gode Grcesarter.
Z. T a n g , som i mange Egne veo Soekyfternc opkastes i stor Mcengde. Den opkjores fra S tr a n den, saasnart m ueligt, efter at den er opskyllet, og lcegges paa to r Grund i stade D ynger, fra 4 t i l 6 Q varteers Tykkelse, i hvilken Tilstand den, uden B la n d in g med andre M a te rie r, snart gaaer i For- raadnelse, og bliver et godt Gjodningsm iddel, iscer t i l lette Jorder. V i l man blande den rUed dyrisk
*) Ved Torvesmuld. saavel paa dette Sted, som hvor det siden i denne Afhandling ncevnes, menes ikke alene det Sm uld, som bliver af de til Brcendsel ind
bjergede Torv, hvilket sjeldent er betydeligt; men da det er bragt til Vished, at T o rv, saavel ved Urin, som ved Hefte- og Faare-Gjsdning, kan bringes i Gjoering og dannes til en kraftfuld Gjsdning, saa vil intet Arbeid lsnnes bedre for den Landmand, der har Overflodighed af Tsrvejord, end at opkaste en til
strækkelig Mcengde deraf, lade den ligge Vinteren over for at smuldres af Frosten, og om Foraaret, eller til andre belejlige Tider, fore den hjem, naar den er udtorret, for at anbringes til Stroelse og Gjodning.
Dog er den svovlede Torv, eller det saakaldre Rod, dynd, ikke at anbefale.
G jsdning, bruges rettest Heste- eller F a a re -G jo d . m ng, fo r desto hastigere at bringe den i Gjcering.
S o m Stroelse er den fo r tr in lig , isser under indeluk
kede S v iin , som ikke alene aede en Deel deraf, naar den er fris t og g rs n , men gjennemvade og troede den i S ty k k e r, hvorved den destobedre opfanger Urinen,
og derved destosnarere gaaer i Forraadnelse. Men a t lcegge den som Lag under andre M ogdynger, er ikke g a v n lig t, th i derved hindres Forraadnelsen.
6. Alle forraadnede Dele af P la n te rig e t; isser naar disse jP la n te r, hver efter sin Beskaffenhed, en
ten fo r eller efter at de ere forraadnede, have vceret befugtede a f Dyrenes U rin eller Excrementer, hvilket, fo r saavidt de dertil ere stikkede, bedst bevirkes ved
at anvende dem som Stroelse.
7. Jordens Grsnsvcer, der dannes naar J o r den hviler lcenge, blandet med dode Ormes og Insek
ters dyriste M aterie, saavelsom med Levninger a f det grcessende Ovcegs Gjodning, giver Jorden, naar det bringes t i l Forraadnelse, en saa.betydelig K r a f t , at den, endog uden at gjodcs paany, er istand t i l a t
give temmelig god Afgrode. Denne V irk n in g har m an, u rig tig , tilla g t Agerens H v ile , der i og fo r sig selv ikke kan tilveiebringe nogen Ncering fo r Sce- den, men blot virke at Jorden bliver fast, hvorved
Qvcrkrsdder standses i deres V e x t, og, ester faa A a rs F o rlo b , ganske forsvinde.
8. Afgroden as paasaaet Froe t i l Nedploining.
H e rtil ansees Spergel og Boghvede meest tje n lig ; fo rst, fordi deres saftfulde V ext indeholder en stor Mcengde Plantenoering; andet, fordi man med en liden Q v a n tite t kan besaae et stort Stykke Land;
tredie, fordi de hastig fremvoxe; fjerde, fordi de holde Jorden skjor ved at gjennemtrcrnge den med de
res Rodder og beskygge den med deres Toppe; og femte, fordi de, ester at vcere nedploiede, hurtig forraadne.
Endog Stubbene, som de fleste Afgroder efter
lade paa Ageren, samt Bladene a f E rter og Vikker, gjengive, i det ringeste noget a f, den Plantencering, de have tilegnet sig a f Jorden. Men det er da vig
tig t, at disse Stubbe og Blade snart nedploies, fordr de ikkun i Jorden synes at forraadne, men derimod i L u ften.at udtorres og forhcerdes.
9. D ynd, som norsken a ltid sindes i Rendedrag, gamle G rs v te r, under stillestaaende Vand og iscer i Gadekjere; hvilket sidste er det fortrinligste, ford i det, ncesten a ltid , indeholder en betydelig Deel dyri
ske Excrementer, som Kreaturene afkaste naar de van
des. D og er det en ufravigelig Betingelse, at a lt faadant vaadt D y n d , fo r det nedploies i Ageren,
maae udluftes og ncesten tsrres, enten ved at henligge opkastet i tyndt Lag, eller ved at ligge en Som m er over udspredt paa den opploiede Ager, hvor man ag
ter at bruge det.
i o. A lt S la g s S kovlem og, Gadefkarn og A f skyd a fV e ie , hvorpaa der forefalder levnlig K jsrsel.
Dette Asflyd indeholder ikke alene en stor Deel M u ld , men tillig e en ikke ubetydelig Mcengde a f Hestenes bxcrementer, som afkastes under Fcecselen. D og maae det bemcerkes, at alle disse z S la g s G ø d n in g s
m idler gjerne tillig e indeholde en Deel Ukrudsfroe, som under Udluftningen bor bringes t i l at spire, og derefter, fo r det paany boerer Froe, odelaegges inden det nedploies.
n . Torvesm uld; hvilket, i to r T ilsta n d , er det allerfortrinligste t i l at opfange den store Moengde U rin , som Kreaturerne aflade under Sommerstald-
i
foringen, medens de gives gront F oder; samt t i l at kaste paa de S teder, hvor S v iin , der opfodes enten i Huse eller snevre Indelukker, pleie at afloegge deres
Ureenlighed, udenfor deres egentlige Leiested.
12. Gamle Jorddiger, der ved en etter anden Leilighed kunne blive ubrugbare som H egn, iscer de yderste Dele, der bestaae a f forraadnede Groestorv.
r z . Gamle Grsvtevolde, iscer naar de ligge paa to r Grund, og bestaae enten af udtorret D ynd eller Leer.
14. M ergel. Den bestaaer, som allerede an- f s r t , a f Leer og K u ls u r-K a lk , i meget forskjellige F o rh o ld ; men dog meget oste blandet med andre, Mergelen egentlig uvedkommende, Dele. De sædvan
ligste ere B itte rjo rd , S and og G ips. Ved disse B e standdele virker det t i l Jordens Forbedring paa en dobbelt M aade: ved Leret eller Sandet som Jo rd b la n d in g , og ved Kalken som G jsdning, fornemmelig ved a t udvikle og oplive den i Jorden vcerende M u ld t i l Noering fo r P lanterne. Denne Kalkm aterie, lige- faavel som M u ld e n , formindskes og forsvinder efter- haattden; hvoraf det bliver k la rt, at M ulden t i l en vis G rad maae forsges, isoer ved G jsd n in g , og at M ergels Paafsrelse, ester nogle A ars F o rlo b , maae gjentages. M ergel viser sig enten som en haard M a terie, der ligner S teen, eller som en blod M aterie, der ligner udloedsket K a lk , eller som f ljs r t Leer, som oftest h v id a g tig t, g u u lt eller b la a lig t. Den hen- smuldrer i den frie L u ft ved Fugtighed, og bruser ved skarpe S y re r. D og kan det skjore Leer ogsaa hensmuldre, og flere J o rd a rte r kunne bruse ved skarpe
S y re r. D e t er derfor klogest, at den Uerfarne, fo r
end han bruger en opdaget J o rd a rt, som M ergel, derom raadfsrer sig med Sagkyndige.
15. Kompost, eller B landingsgjodning, er ikke nogen sårskilt A r t, men en B la n d in g a f de foranfsrte
G ødningsm idler. D og v il saadanne B landinger ikke voere t i l betydelig N y tte , med mindre enten M ergel eller dyriske Bestanddele deraf udgjore en storre eller mindre Deel. Den srmpleste Fremgangs- maade, og som ncesten allevegne kan anvendes, e r:
at sammenkjore Lcrs ved Lces paa det Jordsm on, hvor Gjodningen skal bruges, enten a f gamle Jordvolde eller udtorret D ynd, eller Torvesmuld, i Forhold t i l den S raldgjodning eller M e rg e l, man dertil kan an
vende. N a a r dette Jo rd la g er fu ld b ra g t, paafores et Lag S ta ld g jo d n in g , ligeledes Las ved L a s , saa
M
t a t som det kan sammenkjsres, og naar det er udjev- net, paafores atter et Lag M u ld , eller hvad man a f de foranforte G jedningsm idler har ved Haanden, og
saa fremdeles in d til Dyngen er saa h o i, som man selv finder fo r godt. D og maae det iagttages, at S taldgjsdningen ikke udgjor det overste L a g ; a t D yngen, naar den er fu ld fo rt, afstikkes paa alle S id e r, og at Afstikningen opkastes saaledes, at Dyngen kan blive hoiere i M idten end ved Siderne, paa det at a lt fo r stor Overstadig hed a f V and ikke
k
skal kunne samles, uden 'at have fornodenk A s ts b .' V i l m an, efter nogen T id s F o rlo b , omst^ke
4
eller omgrave en saadan M sgdynge, fo r destobedre at blande G ødningsm idlerne, er faadant uncegteligt g a v n lig t, iscer naar Dyngen bestaaer a f mange for-
B 2
skjellkge T in g ; men ved en simpel B la n d in g a f S ta ld - gjsdning og M u ld eller udtorret D y n d , eller Torve
smuld, er dette kostbare Arbeite mindre nodvendigt;
th i E rfa rin g har lcert, at Staldgjodningens S a fte r og frugtbringende Bestanddele forene sig baade med de overste og nederste J o rd la g , saaledes at der paa Afgroden efter den siden bortkjorte og paa Ageren spredte Masse, ikke kjendes allermindste Forskjel.
Indeholder den J o rd , man dyrker, en tilstrækkelig Mcengde a f god M u ld , da kan det, vistnok meget kostbare, Arbeide med Komposten spares; th i Hen
sigten dermed er alene at skaffe fornodent M u ld paa Ageren; men mangler denne, da er der intet virk
sommere M iddel r il at skaffe den hurtig og i fornoden Mcengde tilstede; th i vel gaaer Staldgjodningen, ved Forraadnelse, over t i l M u ld , men i saa ubetydelig Mcengde, at den ikkun i meget kort T id formaaer at give Planterne fornoden N ce rin g ; hvorimod den storre Mcengde af M u ld , som Komposten indeholder, giver Ageren en i lang T id vedholdende K r a ft, og ifa ld man tillig e har M ergel t i l at oplive og soette denne M u ld i Virksomhed, da skal man aldrig fo r
tryde det, vistnok moisommelige, Arbeide, at fore J o rd paa Jo rd , eller at paalceffe og aflceffe to Gange istedetfor een; og saasom dette Arbeide kan ivcerkscet- tes noeften paa enhver T id , da intet andet Arbeide
paatrcenger, saa v il den vindskibelige Landmand, naar han forst har begyndt dermed, aldrig finde det a lt fo r besværligt.
Foruden de her anforte G ø d n in g sm id le r, har . N aturen endnu givet os adskillige flere; men da disse enten ere a lt fo r kostbare, eller vanskelige at faae, eller endnu ikke tilstrækkelig provede, ansees det unyt
tig t her at ncevne dem. V i ville derfor gaae over t i l
at vise: ^
d. Hvorledes de vigtigste G ødningsm idler i storst Moengde kunne erhverves.
D e t v i l , med. Hensyn h e rtil, blive ufornodent at gjentage det, som allerede er sagt om Tang, Torvesm uld, M e rg e l, Kompost og de flere foran- sorte G jodningsm idler, hvoraf de fleste ncesten alle
vegne sindes t i l den vindskibelige Landmands Tjeneste.
Derimod v il vi gjore Landmanden opmoerksom paa, hvorledes den egentlig saa kaldte, og forhen under N o . 2 benoevnte naturlige G jo d n in g , kan, i alle Landoekonomier, forsges og tilsidst meerend for- dobbles.
Ved mindste Agtpaagivenhed lcerer man snart, at Qvoeg og F a a r, som utoirede groesse paa de aabne M a rk e r, soge i Middagsstunden de hoieste Bakker, hvor Luften er meeft i Bevoegelse, og der, enten staaende, eller liggende, tygge D ro v . I hede og
lune Sommerdage lide Kreaturene her meget, deels a f de brcendende S o lstra a le r, deels a f Insekter.
S taae Kreaturene toirede, lide de endnu mere, th i de kunne ikke soge de luftige Bakker, hvor S o lftra a - lerne afkjoles, og hvor Insekterne ikke saa beqvem- melig kunne opholde sig, iscer naar det bluser. B liv e de paa denne T id af Dagen indtagne i S talden, ville de ikke alene i Skyggen nyde ftor Vederqvcrgelse, men tillig e yde en ikke ubetydelig Deel G jodning, som, afkastet paa M arken, er sp ild t, eller ikkun a f liden N y tte , deels fordi Gjodningen indeholder Kime t i l levende Skabninger, som, udviklede ved L-uft og V a rm e, fortoere de dyriske S a fte r, der findes i G jod
ningen, deels og fordi det, der bliver tilo v e rs , udsu
ges a f oeldre dannede In se kte r, isoer af de saakaldte Skarnbasser, og endelig, fordi denne Gjodning ei bliver blandet med U rin.
N a a r Middagsheden er forbi reise Kreaturene ftg og grusse atter t i l sildig ud mod N a tte n , da de lcegge sig t i l H v ile for at opfylde Naturens K ra v ved at sove. Bleve de atter i denne T id indsatte paa S talden, vilde de endnu yde en storre Deel Gjodning t i l B elsnning fo r Uleiligheden med at bringe dem fra og t i l Grusgangene. Desuden byder Forsigtighed
n u , da S tra ffe n fo r Ufred a f Kreaturs er saa stor, at betrygge sig fo r disse U dgivter, som lettest kunne
forvoldes om N a tte n ; ligesom Klogskab tilraader at forebygge, at ikke mine egne. K reature, enten om M id d a g stid , naar Bremsens stikke meest, eller om N a tte n , naar de have cedt sig mcette, og blive, isoer i R egnveir, kjede a f at staae toirede, flu lle rykke sig lsse og befladige m in egen Seed ved at nedtreede eller opcede den t i l U nytte.
D a Kreaturenes G jodning om Sommeren er, i Almindelighed, meget blod og flydende, ligesom de og paa denne T id aflade en ualm indelig Mcengde U rin , vilde rigelig Stroelse i hoi G rad foroge og forbedre Gjodningen.
O m endfljondt Hestene ikke, saaledes som Qvoe- get, tygge D r e v , kunne de dog er a ltid cede, men lide paa den hedeste T id a f Dagen a f In se kte r, og hvile om N atten ved at sove; desaarsag det samme gjelder om dem, som om Qvceget: de bor scettes paa S ta ld baade om Middagen og om N atten, ikke alene fo rd i det er dem g a vn lig t, men fordi de i stor Moengde
derved foroge Gjodningen. E r man kommet saa vid t, enten med K loveravl, eller gjodede Vikker, eller S p e r
g e l, eller andre Grcesarter, at man har Raad t il, uden at savne V in^erforin gen, at give Kreaturene, saavel Heste som Qvcrg, et Foder deraf paa S talden,
*
enten om Dagen eller om østenen, d^ folger deraf, a t de kan holdes lamgere inde, at de sam tlig give
mere G jodning, at Hestene trives bedre, og at Malke- koerne give mere og bedre M e lk , og saaledes endnu i hoiere G rad lonnes Umagen. Den paa saadan Maade erhvervede Gjodning vilde, det ene A a r efter det an
d e t, foreges saaledes, at jeg, ved H je lp af de der
ved frembragte A fgroder, kan fore, forst nogle og siden alle, mine Kreaturs paa S ta ld med gront Fo
der den hele S om m er, in d til Soeden er indhostet.
Forst da er man istand t i l at drive sit Avlsbrug med tilb o rlig K r a ft, og frembringe Afgroder in d til 12 3 16 Fold, ligesom Jorden og Aarsgangen ere t il. Men forend jeg kan ivoerksoette en saadan S ta ld fo rin g , maae jeg vcere belavet paa et betydeligt Forraad a f k ra ftfu ld t Hoe, saafom K lo v e r, Spergel eller grsnne V ikke r, derisoer maae gjemmes ti! Foraaret, naar intet Smaafoder kan hentes fra Laderne, og naar Halmen begynder at blive to r. Jeg maae t i l lige have en Deel K a rto fle r eller andre Nodvexter, fo r dermed at forbedre Foringen, in d til Groesset kom
mer frem og bliver tje n lig t t i l at afsiaae. Skulde det va>re nodvendigt, maae.Qvoegholdet eller Tilloeg- get, i det forste S ta ld fo rin g s a a r, lid t indskrcenkes, og ifa ld der endda skulde vcere grundet F ry g t fo r at Foraarsforingen ikke.skulde holde ud in d til forst Ukrud langs med Gjerderne, eller andetsteds, og siden Grces- fet paa den aabne M a rk kunde afflaaes, da maatte
1 2 5
man vcere belavet paa at opofre Afgroden a f saame- gen R u g , som var hoist fornodent, idet ringeste t i l at blande imellem H alm en, in d til der kunde gives fu ld t op a f gront Groes. E r man forst kommet L Gang med Som m erstaldforingen, saaledes at man har ikke alene tilstræ kkelig, men endog saa stor Mcengde a f G jo d n in g , at man kan overgjode sin Jo rd t i! sidste Afgrode, da behover man ikke at voere bange fo r M angel paa k ra ftfu ld t Hoe og andre Fode- m id le r, in d til Kloveret er saa h o it, at det kan af- flaaes t i l forste S le t ; og man v il da forundre sig over, hvor lidet et Stykke J o rd med fro d ig t K lover der kan voere tilstrækkeligt t i l rig e lig t at fode alle de Kreature, der behoves fo r igjen at afgive tilstrække
lig Gjodning t i l den J o r d , man forholdsmæssig har under D r iv t.
Ere mine Groesgange, formedelst en, desvcerre a lt fo r ofte, begaaet fe ilfuld U dskiftning, saa langt borte fra Gaarden, at det vilde blive a lt fo r besvær
lig t enten ak bringe Gjodning derhen, eller at fore Kreaturene derfra, for at scettes paa S ta ld ved M id dagstid og om N a tte n , da v il det under saadan
Omstændighed vistnok blive fordeelagtigst, at holde Kreaturene paa disse Jorder i bevcegelige Folde, baade om Middagen og om N a tte n , uden saa er at G ru s gangen fordetmeste er begroet med S kov, eller B uste;
t h i, i saadant T ilfa ld e , maae Gjodningen opofres, og G rasningen helst anvendes t i l O pdrats-K reature, in d til man fordeelagtigen kan afhande saadan mindre gavnlig J o rd , og maaskee kjobe anden narmere lig gende i Stedet.
De foranforte bevagelige Folde dannes a f Vag
te r, om trent i Form a f et Vangeled, og sammen- soies med K roge, eller andet Faste, enten ved ned
rammede P a le , ifa ld de skulle bruges t i l stort Fae, eller ved lsse P a le forsynede paa den nederste Ende med R u lle r, paa hvilke hele Folden, uden stor K ra ft, kan flydes enten frem eller tilbage. Disse ere isår anvendelige t i l Faar, og kunne med megen N y tte bru
ges der, hvor man nodes t i l at lade sine Kreature grasse i samme V a n g , hvor S aden er nedlagt.
e. I Henseende t i l Kompostgjodningens Beva
r in g , er allerede sagt det fornsdne. V i ville derfor is a r henvende vor Opmarksomhed paa S ta ld g jo d n in - gen. M a n behandler denne Gjodning paa mange M aader. Nogle lade Gjodningen lange ligge i S t a l
den og stedse dakke den med ny H a lm . Dette g jo r man deels for Beqvemmeligheds S k y ld , da man ikke behover at muge saa o fte ; deels ogsaa for paa denne Maade at faae en meget kraftigere G jodning, fordi den Her, ved sin naturlige Fugtighed, og, ikkun i l i den Beroretse med den frie L u ft, begynder at gjare,
riden at tabe noget B etydeligt ved Uddunstning, og op
fanger tillig e Ovcegets U rin og dets nedstaaede Ud
dunstninger.
Denne Fremgangsmaade er desaarsag fuldkom
men r ig tig , og den F r y g t, som mange have y ttre t, at Gjsdningens Uddunstning skulde vare skadelig fo r Q v a g e t, er befunden at voere uden G ru n d ; men den
sr dog neppe anvendelig uden om V in te re n , naar der gives kort Foder, med mindre m an, under S o m - m erftaldforingen, da Gjodningen er meget flydende, kan anvende en stor M angde Stroelse. Ikkeheller
lader denne Behandling sig forene med fornoden Reen- lighed, med mindre Grebningen er saa dyb og rum m elig, at nogle Ugers G jodning kan samles, uden at gaae op i Baasene, eller den Forhoining, hvorpaa
O va g e t ftaaer og bor have sit torre Leie.
Meget ofte samler Landmanden sin friske S ta ld - gjodning i H u le r, hvor Regnvand fra den hoiere Omkreds, ja endog ikke sjelden fra Tagene og G aar- den, opfylder H u lle t i den G ra d , at det flyder over sine Bredder, hvorved ikke alene Gjsdningens O p lo s
ning og G ja rin g forhindres, men dens kraftigste B e
standdele, som ved Vandet ere udludede, bortskylles og tabes aldeles. D et urigtige i denne Fremgangs- maade have mange Landmand indseet.; men, istedet- fo r at folge M iddelvejes, er man gaaet over t i l den
modsatte Yderlighed, nem lig: at anlcegge Mogdyn- gen paa en Bakke. Her gaaer den rigtignok snart i
Gjoering, men taber a lt fo r meget af sin Fugtighed og sine virksomste Dele. Lcegger man derimod Gjod-
» >
ningen i en liden Fordybning med en opstaaende Rand rundt omkring, som kan hindre T illo b a f andet Vand, end det der kommer a f Snee eller R egn, da bliver den Fugtighed, som udtceres a f Gjodningen, sjelden a lt fo r overslodig, iscer dersom man har brugt den Klogskab, saasnart Gjodningen er b o rtfo rt, at fylde en passende Andeel a f los M u ld , gammelt Tagfoder, Torvesm uld, eller deslige, paa Pladsen, hvorved Gjodningens overflodige Fugtighed opfanges. Skulde der ikke destomindre, formedelst et stcerkt Regnskyl, samles fo r mange flydende Dele omkring Gjodningen, da bor disse oses op paa Mogdyngen, saasnart Regn
vejret ophorer. Dersom Beliggenheden tillader det, da kan den overflodige Fugtighed, baade fra S t a l
dene og Mogdyngerne, ved Aflobsrender samles i der
t i l indrettede Kum m er, hvorfra det da, T id efter an
den, enten maae oposes i flydende T ilstand, for der
med at befugte Mogdyngens Overflade, eller og de flydende Dele maae opfanges ved Torvesmuld, Feje
skarn og andet deslige, som i saadan Hensigt kastes i Kummen. Men den Bekostning, det Arbeide og den Agtsomhed, som med disse In d retninger ere fo r
bundne, te r man vel neppe vente uden a f Enkelte.
Hensigten kan desuden gjerne opnaaes, desaarsag disse Konstindretninger, som oftest, kunne spares.
I de A vlsb ru g , hvor man har meget fo rflje llig e J o rd a rte r, vilde det vcrre soerdeles hensigtsmæssigt, a t samle soerstilte Megdynger a f Qvoeg- og S vin e - G jo d n in g , Heste- og F a a re -G jo d n in g , fo r at an
vende hvert S la g s isaer, t i l de J o rd e r, hvor de ere meest passende.
Under andre, og meget sædvanligere Omstæn
digheder, er det bedst at sammenblande de forstjellige S la g s G jodning, naar kun derved iagttages, a t de la g viis og jevnt udbredes, fo r at kunne forenes med hinanden overalt. Dette har den store Fordeel, at den ene G jodningsarts M angler hoeves og fo r
bedres ved den andens; n e m lig : at Heste- og Faare- Gjodningens a lt fo r hurtige Gjcering standses, og a t O.voeg- og Svine-Gjodningens meget langsomme Gjoe- rin g fremmes.
S k a l Mogdyngen, efterat den er samlet, hen
ligge nogen T id , forend den bringes paa Ageren fo r der at udspredes, da er det nodvendigt, fo r at af- voerge Bortdunstningen a f dens frugtbringende Dele, og tillig e fo r at bringe den i joevn O p losning, at be- doekke den med et Lag M u ld eller Grcestorv, hvilke
sidste, naar Gjodningen udkjores, kan loegges i B u n -
den a f en ny M ogdynge, og saaledeS paa en dobbelt Maade afbenyttes.
6. Gjodningens bedste Anvendelse er en for Landmanden soerdeles v ig tig S a g . Den Frem- gangsmaade, som ncrsten overalt i Danm ark bruges, a t lade Gjodningen ligge udstroet i de smaae Bunker, hvori de afloesses paa Ageren, er aldeles u rig tig og soerdeles fladelig. H a r den endnu ikke fuldendt sin G joering, saa oploser den sig i saadanne smaae B u n ker, hvoraf fe lg e r: at Vinden bortforer de udviklede flygtige D ele, og at den storste K r a ft a f de meest oploste Dele synker i Jorden, hvor Bunken ligger.
D e rfo r kan man ogsaa hele A a r efter, paa Scedens overordentlige Geilhed, kjende de P le tte r, hvor saa
danne Bunker laae. M a n bor derfor gjore det t i l en 'U fra v ig e lig Regel, strax at stroe Gjodningen, saa- snart den er afloesset, hvilken S troening bor flee med den yderste N oiagtighed, saaledes at aldeles ingen K lum per blive liggende; th i disse forhoerdes og fo r
blive uoploste i flere A a r, uden at tilbringe Jorden nogen betydelig N y tte , forend de omsider oplofts t i l M u ld .
Meningerne ere meget forfljellige om den T i l stand, hvori Gjodningen bor vcere, naar den ind
lemmes i Jorden. Nogle holde fo r, at den bor have
overstaaet sin forste G jc rrin g ; Andre at den bor ned- ploies ganske frisk, og atter A ndre, at den i lang T id bor henligge udspredet oven paa Jorden fo r den nedploies. H a r Gjodningen overstaaet sin forste G jcering, og naar den tilb o rlig er udspredet, da b li
ver det udentvivl rettest at nedploie den strax. Ud
fores den derimod ganske fr iff, da er det vistnok gavn
ligst at den, iscer om V in te re n , ligger jevnt udspre
det over Jorden, hvis Tildæ kning foraarsager en paa
faldende S kjsrh e d , ligesom og de fugtige dyriske B e
standdele, som findes i G jo d n in g , udludes og ned
synke i Jorden. Mueligen og dens Bestanddele t i l trække Luftens frugtbringende Egenskaber og forbinde sig med hinanden t i l Vcexternes N y tte . Saameget er vist, at den paa Jorden udspredte H iffe G jodning, som ligger V interen over, virker sårdeles fordeelag- tig t i l mange paafslgende A fgroder, iscer a f kold og leret J o r d , naar der gjodes saa tilstræ kkeligt, a t Jorden nogenledes overalt kan vcere dcekket; og uag
tet dette skeer, v il man dog erfare, at eet Lces a f den friske G jodning bedcekker et ncesten lige saa stort
Stykke J o r d , sonl 2 Lces af den forraadnede. D og maae det bemcrrkes, at denne lange og friffe G jod
n in g , bragt paa to rre , lose og udmagrede Jorder, ofte g jo r liden eller ingen N y tte , men, istedetderfor, undertiden Skade, isoer naar den paakjores og ned-
