Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Ussing, Henry.

Titel | Title: Skyld og Skade : Bør Erstatningspligt udenfor

Kontraktsforhold være betinget af Culpa?.

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : G. E. C. Gad, i Kommission, 1914 Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 500 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

£ \ . Z

O

/

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130018794684

5 ‘ C

( ^{\ r}

s.? ®

; . r • * ; r \ ; ‘

• ■ \ V ■«<'.. ’ p ' !

y y ;;Y: ■-

:■« r,

; "

■ •■•;■•,••..AV, -;^ V

: *' • .* • ' ' '• ' i ' T J L - l i •' '

r^>-

‘ V 1

’ > . s ••' ‘T v v v* i*

■ 1 - . r ' U . '• ' ■ ■ j ^

"■ V\:jivVxå\, . ,

v r O - : A r ' .

\- " fV*v =

\

. X - •■

■ \ , ^ t , - 5 ^ . ' f f V ; t ; . ■■' .'■ w ?J'< ':<< ? ■:> v

. "-V. . • • • . •• •• V < . v • ' . ’

', V v

■ A

‘•‘i ■! ■r

j ' •

■**

r. g

‘ • 1- J - 7 .

v ._

■V

Æ" im

SKYLD OG SKAI

véj

■rj: J V

- ■ - ø p ;

: 9 t

**»

^ i r i

r •u h

«*■

N '■ n j r 7 .!

■ s -’ -

BØR ERSTATNINGSPLIGT

U D E N F O R K O N T R A K T S F O R H O L D

VÆRE BETINGET AF CULPA? .*en

■HL

W l i

r •’«*>

*>

AF

vr

> ■ ,

ITT;

7-Æ

■V

HENRY USSING

DOCENT V ED U N IV ER SITETET

j g, M

m i S y ' " « .

. £ j f ø l ■ ii

7’^aa S^to-’-’J

v--

i

■ L;--7

* . • . • - • ' , ». ■■ ■■■■”! ■. “i7?| •*> •' '■>'’••

: -:W

•' - r k * ^ ''; . - v ■ /. ,

: ... ■■' v ^ A y ' ; - v . - - , ,

?1& - -MS- :w- v-V

■ - ^ K , KS>i ''7;rr-:'_{V '} , - + f *.vr, r « i .

' / '&*L

KØBENHAVN

I KOMMISSION HOS G. É. C. GAD 1914 ^:4-

{ * ■ '

\ r ,

^ ■

77'

v,v

S^{. - 5} r ■ ^{■' .} y

? . ■ / . . i * i l i l p

: • . r

:, . ■

L " s jf *

*tir* i %** , w j L * * ' r

- . ■ ■ * ■' K , w . A1 ’.**•

,v - '■■ ”, vV . 7 \,,G. v:. ;. .

f t y .

' r '; ^; ^ ^7js..

v - <'4f ■;' ^ A-- h_''f" "'" •' .; 7. >. p1 . .•< ..^ - f7 ,. ...

^ 7 .7 7- • J V y ' '

K .-„ 7;^. ^

ry

’ * ■ i ' :•

” ‘ *pr 7"_ 7 '"r1

, ' . . ■ A

■ ■ - ■ [ ■ , '

■■■' ■

r ' t - t ■ ' 1 ■■

■ i * ' * ' .1. ,

v y ■«»■' ■ i l f ■' ■■. . ■• " Æ ' X ' '

'>*§*■' '-'iv'ij/ \ ■V .

•■ ' ■ • • - " i C x . ? • < * - - V ' * . ; r ! ; .<;*■■ ■ :■ a £ - ; T : . - % - v ^ \ W ' 7 V . ■ ■ *■ *

i ; v • i

V A : V V

> v

: ; j

*' ■/

^ $ 7 7 H v ^ m w + V ■ : > - 7 ; “

i : r •'■ V ' t - ■■. ,

^ ' • ? ' , • , * ••• • •■

\ V > ■;■ : > ' ■ -'■ i ' > £ > * - : - 7 ■

2 4 W % W :'- ^{'■■ -r} p ; :< y

. - V * •. ■■■

■

■ ■ T t t ø r f

c .-v -:- 7 7 7 7 7 7 7 7 f Æ ; 7

*";v • *;i$^ÉSIL' ■ .drø^Jftwtø -v. ■ |

;' - ' ^ 7 7 ' ‘:>'’ 7 * ; ) J 7 : 7 7 7 S $ r ■ ■■■:

. .<;£

*'■ ^

V '

« \ -

• , , :. 1 ■

'■

V- ? ‘

1■' A v i r 1

.. - a ; . ■ ? > ; ■ ■ .

■ ' ■ ' / ■ ■ ■ ■ . v • ' . ■ > . ■

*.■ . N ' ■ • , ' > ■■* ■ /» ,• - . t ■ ' ■ < ( ' ■ ■ ■ , ,

. ' > - : : : . ; ■■■ s ’ . . - ■ ■ * v . <-.■. ( J > ,

5. ■. 1 . .■ ■ . ■. ■ t y. • : ■, , , . >"< • ^ >„; ...

■ > ■ ; ' ■ ' ■ ' • ‘ . . V ' ^ ^ V , t j :

■ . i • J *

. . • • r --i ■-

. . ' • T :

P ; • ’

’ , - v ' ' ■ t , ; . J i i% > - . ' - - ! " A * .

. ■ - < ■ • ■ “ - ■ ^ ; w . ■ ' t i

>'i:

:: . W::m Mr

■.' i

;

*'

,. r 1-!;

■>■ ■' ■' •■. t : •■ .■■’ , 1 ' !■ . f ' > ,

W \ ;

: . y . : ; . ; ? v ; / ^ ^ ■■;■;■ , , i : .

M 1 " ?■:;■-■ - 1 .-. >*‘ . A 1 * . ’ . : , ' ■

. k ' • 4 ! - ' - . . '

';■ ■-’ i - '

■■»s t . ■; ■ .-■ , - . . . - ..■

■i V - ' . v . S.

> ' V ; ’ . ; ■ • • ' ■* "A l ' « ■ > ■ "

■ A : . A . - f J M t - ^ f e f e - . . j - ’.w & v ■- ; - - i f . - M ' ; -

! ' ■ 1*4 ' ' "I-.1 ■',Jri ■ ."r >.' U T:«- * . i v ^ v " ■ ^ f f J'

i - . ^ - j P; ; < v » - V * . - ■ ‘ ^ h ;

- - ■ , r „ * ■ - -i-t ^{■■■' ■■-■> 5- -. ■ ' . rt. ■} J'-. ' ■ ; ■■ ■■

■=.. ■ : 1;

i H S S f f l - ' k ' . , . : . ■ :. ' A < * . -

. , ' *■; y ’ > ■ . . ; « 1 , ^ & 4 , , ... .

t f 1 ' I • , ■T ; .. *■■.: * ' '■ V - ' j n V

, , ...A-;-"::■■■■; :. ■ J«':/ ,.r

: & $ ; : . :■ i - i - V ■

m # . - ^ i ’i i i i å l i A ■»" ...

- M .

" i 1 : .

. ; ■ ^ ; y v

; ■■■■■ r •• ’ - V r , * ■ ■■■■

■ '■ ■ v . ■; .•• •. ■ : - ; . r

■ ’ V ’- t ( ■ " '

•:W i Ji • V- ;,•'•• "p.

1' f f ■ ■ ■ ’* i ': rt ■! ■ .r 7 * W » C 9 - ■'■ ‘ ■'' - i*.v ' , 5 * :■- >■■ ■ ■’£ Æ ■■* ■; ' 4 S i V■ ■■ *.' '■; : r *■:

f y * ^"i,

t.iiV ■■>•?«*'1 -^a ■<,rÅ ,■

y f S . ' ^ r * * " -:J V å :y y - - v . y ■■■<:■-■•*'

■ >: j . / *

■ * ' ? . ' ■

1 / *4.

■ ) '

c -

i ‘ >

■ • - K .. ' ' ■;* ■■*’

■ .■. , ■.. - .. • • *■;■ u * k ’1

;■ ' y :y - x / :y H p

> : > -i*

• • ■ ' v , ' ■'■■■■■

-■•■ ■■■" - - p ? r * ; : * > . . . ■ : > r .

V ' P * :M y .

■ « ...

1 • • , ' , L ' ( * . " . '

• i

- ■ u V V ■:’ v * •

* \ - t 3

■ * ' " '

: i:

, , ' T n J

■ m m * 4

' Q i f å f c m

: . . . ' l

' , ' V

* ■ - å y m

■■•■■■ - - - m

: ' . ' V • ' . i i l , .

■7 I I*.

■ i « - | i v i

.

y 5 A ... ... - w ; ' . y m

• V , U A » ' ' . ' ' J -

, ■ -:■■ ■ : • , ■' „■■' ;■ ' ■ .-• 7 ' . "

(■.■:■■■ ■'■'■ r-.: - ' . ' * ‘ >v. - f :■ ■ .■.?>*'■, ■ , •<>;*• . y '

. • ' " v i

■r v ■. • ; '

'V*

: : i : * l

•'> f a

7 - f c

c

v \

v*4 . V ? •<- * ■’• \ " . . 1 v

“? < v : . . V *

S

r > • 4

: . . 1g * '■ ^ '

* - 1 '' C' •

■ y : ■ ■ ; . - , . “ .i'- ' '

■ ■ * ' ' . ‘ /i.- S i ; :

•-j ■ i 7 7

• ^ : ; ■ % »

•!• . '• ' r '■ . 7 : '

: 'yéy>.m tié&W ■ . ■■■ , 7:’

■ & * * - r '

R>!i

X ^{■ v,}

. lA'-;.

'. J y ; : l

^ .

-N-

V

■ ^ U j r V - V ’y f l / r - :

* v > . •; • _ •■>• . . •■ ‘ »

• • ' • • i ' i - '■

1 • .*

H.; ;‘-

. % « s l ‘ - X W & x y

x: r X -v :■

:• > ? ; ■ ’ ..-v , . T - w u ' • . . : ' :

■ v i - . ; : i : i i , ff. > - . : . : : ; i

■ ■■. f

, , , A f J

7^.

' V -'

■!!•*?

•iiiii' i i i i i ; E ; :i

z v :

• • ■ r ••.

. ! * ; ; • * » . . - v " ■r <

» 7

•. . • . ? ' • • 7 i

i r n f ^ J - v : . , ■ , ..^ 7 . ,■/ . ^ ,>r-v , \ , v r ;■ A l - 7 - 1 > V V v d r

p v ;

>.■ • «

J ,- i «

B>‘^ :

• •♦ir

> - *

7 ' j S f - v . w

SKYLD OG SKADE

*

■ii. •- i 1'.»

i S y . . .'.i

S v>.

• :r

I

SKYLD OG SKADE

BØR ERSTATNINGSPLIGT

UDENFOR KONTRAKTSFORHOLD VÆRE BETINGET AF CULPA?

AF *

HENRY USSING

DOCENT VED UNIVERSITETET

KØBENHAVN

I K O MMI S S I O N HOS G. E. C. GAD

1914

f - - ' *

»• J

. / y

D e n n e Afhandling er a f det rets- og stats videnskabelige Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den juridiske Doktorgrad.

København, den 20. Juni 191b.

■V:

m, ; - 1 j , 1

iC-:

POUL JOHS. JØRGENSEN

d. A. Dekanus.

KBHVN. - NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

V ’ J-!'

-J. V ■

INDHOLD.

Indledning ... 1 Opgaven stilles og afgrænses (3). Midler til dens Løsning (6).

FØRSTE AFSNIT.

Teoretisk Undersøgelse (§§ 1— 27).

A. Forberedende Undersøgelser (§§ 1— 3, S. 10— 31).

§ 1. R et stridighedsbegreb e t ... 10 D et nordiske R etstridighedsbegreb antages (10) ; dog afgøres det

ikke, om det er r ig tig t at gøre Begrebet rent objektivt (16).

§ 2. Hindringer for en p r a k t i s k Løsning ... 19 Strider det mod den alm indelige Retsbevidsthed (20) eller mod

Retfærdigheden (20) at paalægge Ansvar uden Skyld?

§ 3. Hovedlinjerne i d et p r a k t i s k e Problem ... 24 Problem et stilles. Retsordenens alm indelige S tillin g overfor

indtrædende Skader (25) ; Opretning er et Form aal for R ets­

ordenen, men dog ikke en tilstræ k k elig Grund til at paalægge E rstatn in g i alle Tilfælde (26) ; supplerende Grunde (28), sær­

lig om Præ ventionshensynet (29).

B. Erstatning ifølge Culpareglen (§§ 4—6, S. 31—59).

§ 4. Præventionsformaalets V irk n in g ... 31 Præ ventionsform aalet kan kun føre til E rsta tn in g sp lig t ved ret-

strid ige H andlinger (31). Det fører fremdeles til a t kræve Culpa (32). Culpabegrebets nærmere Udform ning (33—51). — Der kan kun kræves en normal (rim elig) Grad af subjektiv A n­

spændelse (33).

§ 5. Bør der tages Hensyn til den handlendes I n d i v i d u a l i t e t ... 37 Om Personer, der i Evner o. 1. staar under Normalen (38—50).

De u tilregn elige udsondres (39) ; af de andre maa der ubetinget kræves et Norm alm aal i visse særlige Forhold (40). lø v r ig t son d res: Der bør ses bort fra den abnorme In d ivid u alitet

(41—48) — den bærende Grund hertil er Præ ventionshensynet (41), derfor bør der gøres U ndtagelser, hvor dette svigter (45) ; men Hovedreglen støttes af P rak tik abilitetsgru n de (45) ; a fslu t­

tende Bemærkninger (47). — Derimod bør der tages H ensyn til normale A fvigelser fra G ennem snittet (48—50).

Om Personer, hvis Evner er over Normalen (50—51).

i

ti ii I

§ 6. Afsluttende Bemærkninger om Culpareglen ... 51 E rstatn in gsp ligten s Begrundelse ved grove Forbrydelser (52).

E rstatnin gsan svarets Omfang (54) ; Reglens teoretiske Iklæd­

ning (55). Culpareglens praktiske Mangler (56 ff.) : 1. Dens Ubestemthed (56), 2. B evisvanskeligheder (58).

C. Erstatning uden Culpa ved Interessekollisioner (§§ 7— 17, S. 59— 204).

I. Almindelig Begrundelse

(§§ 7— 17, S. 59— 149).

§ 7. Direkte Indgreb (§§ 7—9 ) ... 59 I Interessekollisionstilfæ lde er det den hensigtsm æ ssigste Løs­

ning at paalægge E rsta tn in g sp lig t (61) ; thi herved naas Opret­

ning, uden at nogen berettiget Interesse krænkes. Nærmere P aa visn in g af det sidste (63) med H ensyn til H andlinger, hvis Formaal er p ositiv t Fremarbejde (64) eller U ndgaaelse af Tab (6 7 ) . Sæ rlig om de Tilfælde, hvor Indgrebets R esu ltat er u vist (6 8) , eller hvor Indgreb sker til R edning af absolute Goder (70).

§ 8. (D irek te Indgreb) E r s ta tn in g s p lig t og Indgrebsret set under et 72 E rstatn in gsp ligten begrundet som et U dslag af Sætningen om

* B eskyttelse af berettigede In teresser; denne Grundsætnings al­

m indelige Gyldighed (72). U ndtagelser ved Nødret og Ekspro­

priation (75) ; selv her bør de økonomiske Interesser dog ikke opofres (77).

§ 9. (D irek te Indgreb) A fslu ttend e B e m æ r k n i n g e r ... 80 Andre Fordele ved E rstatningsreglen (81). Reglens rette For­

m ulering (82).

§ 10. Vedvarende Ulemper i Naboforhold (§§ 10—1 1 ) ... 84 H andlinger, der medfører saadanne, er nær beslægtede med de di­

rekte Indgreb (84). Grænserne for Grundejerens Ret (84) ; de kan i mange Tilfælde ikke drages ved absolute Regler (85).

Her bliver der Plads for E rstatn in gsgru n d sæ tn in gen ; dog ind­

træder E rsta tn in g sp ligt kun ved ekstraordinær Brug af en E jen­

dom (88). A t Virksom heden drives som Erhverv, gør ingen Forskel (90). Bør der tages H ensyn til Virksomhedens Bære­

kraft (92). Eksempler (93).

§ 11. Vedvarende Ulemper i Naboforhold ( F o r t s a t ) ... 94 N æ gtelsen af E rsta tn in gsp lig t fører til en uheldig Indsnæ vring

af Handlefriheden (95) ; dens Anerkendelse virker ogsaa i andre Tilfælde gavn ligt (97). E rstatn in gsp ligten bortfalder ikke, fordi Skaden ikke er forudset ved Virksomhedens Anlæg (97), men dette kan gøre Virksomheden retm æssig i videre Omfang end ellers (99). Den formelle (processuelle) Ordning (102). A fslu t­

tende Bemærkninger (104).

§ 12. Farlige Handlinger (§§ 12— 16). — Forskellen mellem, dem og

andre H a n d l i n g e r ... 196 Ogsaa udenfor de i §§ 7— 11 om talte Tilfælde findes Interesse-

kollisioner (107) ; men Interesseafvejelsen er mere sam m ensat (107). De ufarlige H andlinger frembyder ingen Lighed med de foregaaende Tilfælde (109) ; dette gør derimod de farlige H and­

linger (110). Torskellen mellem direkte Indgreb og farlige H andlinger (111) og mellem disse og ufarlige H andlinger (112).

§ 13- (Farlige Handlinger) Ansvarsreglens almindelige G r u n d ... 114 De i §§ 7— 11 udviklede Synspunkter kan føre til at paalæ gge

E rstatn in g ved Stordrift (114), ja for en rent ideal B etragtnin g endog ved alle farlige H andlinger (115). Skem atisk P aavis- ning af, at E rstatningsreglen ikke vil krænke berettigede In- esser (115).

§ lJf. (Farlige Handlinger) Afvejelsen af de forskellige H e n s y n ... 118 E rsta tn in g sp lig t kan ikke paalæ gges ved sæ dvanlige H andlin­

ger, baade fordi det er u n y ttig t (119) og af andre Grunde (120).

Derimod bør E rsta tn in gsp ligt paalægges ved ekstraordinære H andlinger (122). E rstatningsreglen virker ikke trykkende, naar P ligten betinges af, at Faren var kendelig (124). — Om en enkelt U sikkerhed i Grundlaget, der ingen B etydning faar

(126).

§ 15. (Farlige Handlinger) Særlige Fordele ved den opstillede R e g e l . . 127 Reglen anbefaler sig nationaløkonom isk (128) ; den sikrer den

rette A fgræ nsning af H andlefriheden i begge R etninger (129) og har andre Fordele (131), derunder n avn lig at bringe Skaden ned til det m indst m ulige (132).

§ 16. (Farlige Handlinger) Indvendinger mod den opstillede R e g e l . . 134 1. Kan E rstatn in gsp ligten ikke bæres af Industrien? (135).

2. A t F orsik rin g er um ulig, er ikke Grund til at gøre U nd­

tagelse (137). Om Reglen har uheldig In d virkn ing paa In itia- . tiv et (138). 3. A rgum entet fra den historiske U d vik lin g (139).

A fsluttende Bemærkninger om E rsta tn in g sp lig t ved retmæs­

sige H andlinger (141).

§ 17. Særlig om N ø d r e t t e n ... ^{1 4 3} Nødretsbegrebet om fatter ogsaa blot farlige H andlinger (143).

Ved disse bør E rstatn in gsp ligt anerkendes som ved direkte Ind­

greb (144). Er Nødretsreglen en U ndtagelse? (146).

II. Nærmere Udformning af Ansvarsreglen

(§§ 18—22, S. 149—204).

§ 18. A nsvarsfundam entet (§§ 18 og 1 9 ) ... 149 Oversigt over K ravene til den H andling, der paadrager Ansvar

(150). Særlige Bemærkninger om et Par af B etingelserne: a.

H andlingens ekstraordinære K arakter (150), Eksempler (153).

b. Farens K endelighed (154). c. Reglen om fatter retstridige H andlinger, der tager sig ud som retm æssige (156).

§ 19. (A n svarsfu ndam en tet) Særlig om Reglens Begrænsning til I n ­

teressekollisionstilfælde ... 158 A nsvarsreglen om fatter kun Interessekollisioner (159—66) og

kun dem, hvor det er Størrelsen (Overvægten) af den handlendes Interesse, der gør H andlingen retm æssig (167— 171). A fgræ ns­

ningen belyst ved M odsætning til andre Forhold (171— 76) * navn­

lig Sætningen volenti non fit in ju ria (171) og compensatio culpæ (173).

§ 20. Forholdet mellem Handling og S k a d e ... 176 E rstatn in gsp ligten bortfalder: 1) hvor Skaden ikke er adækvat

Følge af H andlingen (177), 2) hvor den er hidført ved skade­

lidendes egen Skyld (181) eller 3) ved en N ødretshandling eller en anden ek strafarlig H andling (182) ; men 4) ikke ved vis major (184). 5) E rstatningen bør ikke begrænses til faste Be­

løb (188).

§ 21. Hvem paahviler E r s t a t n i n g s p l i g t e n ? ... 189 1. A nsvaret bør norm alt lægges paa den handlende (190), selv

om han handler uden Vederlag (192). 2. Dog ikke, hvis han er Tjener (193) eller negotiorum gestor (195). 3. Om Værks­

herren (197) eller 4. Leverandøren af farlige Ting (199) bør hæfte ved Siden af.

§ 22. Reglens p r a k t i s k e Gennemførelse ... 200 Er Reglen for ubestemt? (200). O bligatorisk Forsikring? (203).

Bevisbyrden (204).

D. Andre Regler om Erstatning uden Culpa (§§ 23— 26, S. 204— 229).

§ 23. Utilregnelige Personers E r s t a t n i n g s p l i g t ... 204 Et alm indeligt A nsvar kan ikke bygges paa Interessekollisions­

betragtningen (205). Dog bør A fsindige være ansvarlige (208), men ikke ubetinget (210), undtagen hvor Ansvar paalægges ifølge Interessekollisionsbetragtningen (211).

§ 21f. Andre Tilfælde af E r s ta tn in g uden C u l p a ... 212 De fleste andre Regler herom beror paa en Sam virken af flere

Grunde (213). Udenfor Interessekollisioner og K ontraktsforhold er der ikke Grund til A nsvar uden Culpa (216).

§ 25. E r s ta tn in g uden Culpa i K o n t r a k t s forhold... 217 K ontraktsforholdet gør det i Alm indelighed lettere at fravige

Culpareglen (218) ; dog gælder noget andet med H ensyn til den Person, der handler uden Vederlag (221), og i Forhold, hvor det vilde genere H andlefriheden (222) ; der kan ogsaa være Grund til at begrænse E rstatningens Størrelse (222).

§ 26. Interessekollisioner udenfor Integritetskrænkelserne ... 223 Det opstillede A nsvarsprincip har kun ringe Anvendelse her

(224), dog maaske ved Procesom kostninger sam t ialtfald ved A rrest og Forbud (227) og ved uforskyldt V aretæ gtsarrest (229).

§ 27. R esu lta tet af Undersøgelsen i første A f s n i t ... 229 Culpareglen bibeholdes (229), men suppleres af Sætningerne om

den overvejende Interesses E rstatn in gsp ligt i K ollisionstilfæ lde (230) og om abnorme Personers Ansvar (231).

—j __ £ - ■ & & & &

ANDET AFSNIT.

Tidligere Teorier om Erstatning uden Culpa

(§§ 28—31, S. 233— 77).

§ 28. Indledende Oversigt ... 233 N aturrettens Teorier uden Forbindelse med N utidens Bevægelse

(233). Overblik over dennes H istorie (234).

§ 29. Almindelige F o r a a r s a g e l s e s t e o r i e r ... 238 Teorierne er uklare (238). Forkæmpernes A rgum enter (Nr. 1—6)

undersøges og gendrives (241—47) ; sæ rlig om (Nr. 3) det fri In itia tiv som A nsvarsgrund (242) og Sæ tningen: cujus com- modum ejus periculum (Nr. 4, S. 244). P o sitiv e Argum enter mod

Teorierne (248) ; sæ rlig om conditio sine qua non-Teorien (249) og de adækvate Foraarsagelsesteorier (250).

§ 30. Andre Teorier, der forkaster C u lpareglen ... 252 Miiller-Erzbach’s G efåhrdungshaftung (252). D et er tiltræ kkende,

men um uligt at opstille et enkelt E rstatningsprincip (259) ; Sjo- grens Forsøg (260).

§ 31. Teorier, der vil supplere Culpareglen... 263 A. Merkel (263) ; Unger (264) ; R. Merkel (266) ; M. Riimelin

(269) ; G jelsvik (272). — B illighedsprincipet (273). — Forholdet mellem Forf.s egen Teori og de tidligere (276).

TREDIE AFSNIT.

Fremmede Landes Erstatningsret i Nutiden

(§§ 32—52, S. 278—446).

§ 32. Indledning. Undersøgelsens Begrænsning til Nutidens R et . . . . 278 Planen foru n d ersøgelsen (278). Den gamle germanske Ret beteg­

ner et lavere U d vik lin gstrin (279). Den k lassisk e Romerrets S tillin g til Problemet (282).

A. Frankrig §§ 33— 39, S. 290— 354).

§ 33. L o v g r u n d l a g e t ... 290 Den historiske U d vik lin g (291). O versigt over Code CiviTs R eg­

ler (292) ; den alm indelige E rstatningsregel (293), foreløbig Be­

handling af art. 1384,1 o (296), art. 1385 (298), art. 1386 (302).

§ 31f. De nyere Strømninger ... 305 A lm indelig K arak teristik af U dviklingen siden Code Civil (305) ;

den nye F ortolkning af art. 1384 og Videnskaben (306).

§ 35. Domstolenes Fortolkning af art. 1381^,1 ° ... 310 Svingningen i R etspraksis (310). Omraadet og Betingelserne for

Anvendelsen af art. 1384,1 ° efter nyere P rak sis (313—25). 1.

H vilke Ting om fatter Reglen? (313). 2. Skaden skal være for- aarsaget af Tingen, »fait de la chose« (314). 3. Aarsagssam - menhæng (318). 4. A nsvaret bortfalder ved vis major (318).

5. Hvem paahviler Ansvaret? (324). 6. Reglen er ikke begræn-

'r^ r e s ,-.g r a y ? 11. . 1. j . ,;;. ^r~ r ;ti -».. _v-vv.'T- —• _ ' ■ >'

t ø

V_{r . 1:}

f_t

* ' ’ S ' • - - ; ^ „ >• v -*t '' t i V - ' v * - -

V I _Indhold.

»i

(

'f i I

!

i

I

!

,1_r^:

j

> )

1 /

; i

:f

set til Interessekollisioner (325). — Betydningen af art. 1384,1 ° efter den ny F ortolkning (325).

§ ’ 36. Forholdet mellem N a b o e j e n d o m m e ... 327 Retsordningen hviler paa P rak sis (327), der giver Krav paa

E rstatnin g, naar Ulemperne overgaar det sædvanlige (328) ; Reglens vide Omraade (329). E rstatn in gsp ligten kan norm alt opfattes som et U dslag af Culpareglen (331), men ved de for­

sv a rlig t drevne, autoriserede Virksomheder anerkender P raksis i V irkeligheden E rstatn in gsp lig t trods H andlingens R etm æ ssig­

hed (332).

§ 37. Skade ved J ernbane- og M i n e d r i f t ... 336 I. Jernbanedrift (336—38). E rstatn in gsp ligt anerkendes baade

ved varige Ulemper (336) og ved Brande (337). II. M inedrift (338). E rsta tn in g sp lig t tid lig t anerkendt uden p ositiv Hjemmel, skønt H andlingen anses som retm æssig (338) og de reale H en­

syn kun er af samme A rt som ellers, omend sæ rlig klare (340).

§ 38. Offentlige A r b e j d e r ... 342 Begrebet (342). V idtgaaende E rsta tn in gsp ligt indført af de ad­

m in istrative Retter (343). Reglen om fatter ikke blot (Nr. 1) Skade ved Anlægsarbejdet (343), men ogsaa (Nr. 2) ved den senere D rift (344). Tilfældenes Slægtskab med andre A nsvars­

tilfæ lde (347).

§ 39. A fsluttende O v e r s i g t ... 349 Forskellen mellem fransk Ret for hundrede Aar siden og nu

(349). Reglerne om vedvarende Ulemper stemmer i alt væ sent­

lig t med Forf.s Teori (350) ; Regler om farlige H andlinger af­

viger noget, men fører gennem snitligt til et lignende R esultat (351). Forf.s særlige Teori belyst ved fransk Ret (352).

B. Tyskland (§§ 40— 44, S. 354— 399).

1 i

§ ho.

v i r

■i

i

i

- V

: § 42.

Den almindelige E r s t a t n i n g s r e g e l ...

Tysk Ret før BGB (354). Oversigt over BGB’s Regler (355).

Den alm indelige E rstatnin gsregel i § 823 (356).

BGB’s Regler om A n sv a r uden C u lp a ...

§ 904 (358); § 835 (358); § 833 (359—370); H istorie (359).

1. Reglen gælder Luksusdyr (360). 2. Skaden skal skyldes D yrets vilk aarlige H andling (360). 3. Den ansvarlige (365).

4. Reglen er ikke begrænset til Interessekollisioner (366), men P rak sis indskrænker dens Rækkevidde ad forskellige Veje (367).

5. Omstændigheder, der kan bringe A nsvaret til at bortfalde (369) .

A ndre Lovbestemmelser, der paalægger A n svar for retmæssige, farlige H a n d l i n g e r ...

I. Jernbaners Ansvar for Personskade, H aftpflichtgesetz § 1 (370) . II. Beslægtede »Landesgesetze« (374). III. Autom obil­

loven af 1909 (375). IV. Bjergværkers E rstatn in gsp ligt i P reu s­

sen (378).

354

358

--fv

§ Jf3. E r s ta tn in g s p lig t i Forholdet mellem Naboejendomme ifølge Ge-

werbeordnung § 26 ... 380 Den alm indelige A fgræ nsning af Grundejerens Ret overfor N a­

boen (380) ; »Die U nterlassungsklage« (383). E rsta tn in g sp lig t norm alt betinget af C u lp a ; men U ndtagelse i Gew. O. § 26 (384).

B etingelser for Anvendelsen af denne Regel (385) ; Uklarhed hersker med H ensyn til Skade før Sagen (386).

§ 44- E r s ta tn in g s p lig t uden Culpa ifølge R e t s p r a k s i s ... 389 R etspraksis har udformet en alm indelig G rundsætning af samme

A rt som Gew. O. § 26 (390). Begrundelsen (391); Eksempler (393) ; B etingelser (393).

Tilbageblik over tysk Ret (395). Kun i begrænset Omfang gives E rstatn in g ved farlige, retm æssige H andlinger (396) ; U d­

b yttet af Undersøgelsen iøv rig t (398).

C. England (§§ 45— 51, S. 399— 437).

§ Jf5. Indledning. Begrebet negligence ... 399 E ngelsk Ret har ingen alm indelig E rstatnin gsregel (399). Be­

grebet negligence undersøges (401).

§ 46- T r e s p a s s ... 405 Trespassbegrebets historiske U d vik lin g (405). Kræves der neg­

ligence? (407).

§ ^7. A n sv a r for D y r ... 409 I. Personskade voldt af farlige Dyr (409). II. Skade paa frem­

med Grund (410). III. Andre Regler om Personskade (411).

IV. Tingsskade udenfor II (412). V. Hunde (413).

§ 4-8- Vedvarende Ulemper i Naboforhold... 413 Den alm indelige Regel om Grænserne for Ejerens R et (413).

Naar Ulemperne gaar over Grænsen, er H andlingen kun retmæs­

sig, hvis den har Lovhjemmel (415) ; og denne medfører, at E r­

sta tn in g sp lig t bortfalder (417) ; dog tager nyere Love Forbehold og retablerer saaledes E rstatn in gsp ligt ved retm æssige H and­

linger (419).

§ 49. Handlinger, der er farlige for N a b o e r ... 429 I. I Medfør af Fletcher v. Rylands gælder et A nsvar uden

Culpa ved ekstraordinære farlige Anlæg (420) ; dog gøres ogsaa her U ndtagelse, naar H andlingen har sæ rlig Hjemmel (424).

R ailw ay Fires Act (425). II. Skade voldt ved Ild (425). III.

F arlige H andlinger, der krænker Servitutrettigheder (426).

§ 50. Public n u is a n c e s ... 427 Hvornaar de afføder E rstatningskrav (427). I. I Forholdet m el­

lem privat Ejendom og Gade gælder vistnok samme Regler som i §§ 48—49 (427). II. Forholdet mellem flere, der færdes paa offentligt Sted (429). — Reglen begrænses ved K ravet om ju ri­

disk Foraarsagelse (430).

§ 51. Culpaprincipets Anvendelse i engelsk R e t ... 439

/V

De specielle Regler suppleres af Culpareglen, der dog. ikke fyl-

der alle H uller (430). Tilfælde, hvor A nsvaret gaar ud over Culpareglen (432).

Sam m enligning med Forfatterens Teori (433—37) ; sæ rlig om varige Ulemper (433) og om farlige H andlinger (435). Bevis for, at engelsk Ret anerkender Ansvar ved retm æssige H and­

linger (435).

§ 52. A fsluttende Oversigt over udenlandsk R e t ... 437

K orte Bemærkninger om andre Lande end de i det foregaaende om talte (437—44) : Italien (437), Belgien (438), Schweiz, Østrig (439), Sverige (440), Finland (441), Norge (442). Tilbageblik over A fsn it I I I (444). FJERDE AFSNIT. Dansk Ret (§§ 53— 56, S. 447— 480). § 53. Culpareglen a n e r k e n d t ... 447

Culpareglen er Hovedreglen, omend ikke hjem let i D. L. (447). Derved udelukkes Anerkendelsen af Forf.s Teori ikke (452). § 54. Vedvarende Ulemper i Nahoforhold ... 454

Hovedreglen er den samme som i andre Lande (454) ; men Dom­ stolene kan form entlig anerkende H andlinger for retmæssige, selv om de medfører usædvanlige Ulemper (455), og sam tidig paalægge E rstatn in g (458). Reglens Omraade (460). § 55. Farlige H a n d lin g e r ... 462

Lovbestemmelser, der paalægger Ansvar uden Culpa (462). Love, der lægger Bevisbyrden paa Sagsøgte (463). Ulovbestem te T il­ fælde (467). E rsta tn in g sp lig t anerkendt ved Nødretshandlinger (468) og i et v ist Omfang af Taksationskom m issionerne (468). Tvivl, om den kan anerkendes i andre Tilfælde (470). S vin gn in ­ gen i Domstolenes H oldning (471). § 56. Undersøgelsens p r a k t i s k e R e s u l t a t ... 476

Dansk Rets S tillin g (476). K rav til L ovgivningsm agten om Ind­ griben (477). Tillæg. Nyere franske Retsafgørelser om Code Civil art. 1384 1 ° ... 481

Fortegnelse over engelske D o m m e ... 493

Forkortelser. I. L itteratu r ... 497

II. Andre F ork ortelser... 499

R e t t e l s e r ... 500

INDLEDNING.

T " ) r i v a t r e t t e n er efter sin Natur undergivet Forandringer i J 7 langt ringere Grad end de fleste andre menneskelige Ind­

retninger. Alligevel er der ogsaa paa dens Omraade sket store Omvæltninger i Tidernes Løb; og dette gælder i særlig Grad Er­

statningsretten. Opfattelserne har svinget stærkt, og selv i Nutiden er der paa en Række af de vigtigste Punkter Strid om, hvilken retlig Ordning der bør gælde. For et Par Menneskealdre siden mente man at være naaet til den endelige Løsning af et Hoved- spørgsmaal: Der var saa godt som Enighed om, at Erstatningspligt

maa være betinget af Skyld. — Nogle vilde gøre en Undtagelse for det Tilfælde, at en Person uden Grund beriges paa en andens Bekostning; men andre holder dette Tilfælde udenfor Begrebet Skadeserstatning. — Denne Anskuelse, der allerede tidligere havde hersket i Frankrig, trængte ogsaa igennem i andre Lande ved Begyndelsen af det nittende Aarhundrede. I Tyskland var det den historiske Skole, hvis Mænd bar den frem til almindelig Anerkendelse, hos os Ørsted.

Videnskabens Opfattelse syntes ogsaa at stemme med den faktisk gældende Ret. Lovgivningerne i alle de civiliserede Lande viser, at Erstatningspligt som Hovedregel indtræder, hvor der findes Skyld, Fejl, Forsømmelse, V er s timiden, faute, negligence, colpa. Alle disse Udtryk har som teknisk juridiske Udtryk i det væsentlige samme Betydning, den nemlig, som culpa har i den klassiske romerske Rets lex Aquilia. — Nogle af dem betegner i streng Forstand kun den uforsætlige Fejl, men de anvendes dog ogsaa i den videre Betydning. — Den Grundsætning, der udfor­

medes af de romerske Jurister under Fortolkningen af lex Aqui­

lia, blev i Hovedsagen Grundlaget for alle civiliserede Landes

Ussing: Skyld og Skade. l

Erstatningsret, og den fik endogsaa en videre Gyldighed, end den besad i Romerrettens Tid.

Ved Siden af den almindelige Culparegel fandtes der dog alle Vegne særlige afvigende Regler, men disse var faa og spredte og blev ikke Genstand for fyldestgørende Behandling. En medvir­

kende Grund hertil var den Systematik, der benyttedes. I Stedet for at tage Skadeserstatningslæren op til samlet Behandling be­

handlede man »Deliktet« for sig og lod de andre Tilfælde faa Plads, som det kunde falde sig, uden at man interesserede sig for dem. Den almindelige Anskuelse betragtede dem — ialtfald for Størstedelen — enten som Anomalier, der alene skyldtes den hi­

storiske Udvikling, eller som ene og alene begrundede i retstek- niske Hensyn. Ogsaa i disse sidste Tilfælde er det Skylden, Rets­

reglen sigter paa, om end den af tekniske Grunde knyttes til andre Kendemærker, og saaledes betegner disse Tilfælde intet virkeligt Brud med Hovedgrundsætningen.

Denne Udvikling naaede sit Kulminationspunkt i 1867, da Jhering skrev sit berømte Værk »Das Schuldmoment im romi- schen Privatrecht«, der er som en begejstret Hymne til Skyldprin- cipets Pris. Han begrunder her dets Rigtighed ud fra etiske Prin­

ciper og kommer derved til at tillægge det evig Gyldighed, thi

»Tanken . . . er den evig sande Sætning, intet Onde uden Skyld <

(S. 8). Det er ogsaa her, han lærer, »at ikke Skaden som saadan, men alene Skylden, begrunder Ansvar (S. 40) . . . ikke den ud­

vortes Handlen (Thun) forpligter, men Handlingen (Handlung), d. v. s. Gerningens Kausalitet i den menneskelige Vilje, ja, den blotte Handling gør det ikke engang, den gør det kun, naar den kan tilregnes Viljen til Dadel. Uden denne Forudsætning falder Skaden, som Mennesket har anrettet, under samme Synspunkt som den, Haglvejret har anrettet. Den er en Naturbegivenhed, hvis uheldige Følger maa bæres af den, de rammer . . .« (S. 41).

Og han ser endelig Ideen »Ligevægt mellem Skyld og Straf som bestemmende Synspunkt for Interesselæren« (S. 57). Ved denne sidste Sætning og dens nærmere Udførelse kom han iøvrigt i Strid med den herskende Anskuelse — at bringe denne nye Idé frem var vel et Hovedformaal med Skriftet, og han naaede da ogsaa her at tænde en Brand, der endnu ikke er slukket. — I Hovedsagen var han dog enig med sin Samtid, nemlig i, at Skades­

erstatning har sin eneste Retsgrund i Skylden.

Netop denne Hovedsætning blev imidlertid snart efter Gen­

stand for heftige Angreb, og i den sidste Menneskealder er der næppe noget andet juridisk Spørgsmaal, der har affødt en saa voldsom Diskussion. I de fleste Lande er Problemet sat under Debat, og der er anvendt en kolossal Mængde Arbejde og Energi paa Spørgsmaalets Løsning. Alligevel har man endnu ikke naaet noget endeligt Resultat. Ved første Øjekast kunde det endog synes, som om man ikke var naaet stort videre, end da man begyndte.

En nærmere Iagttagelse vil dog vise, at der i den sidste Tid er en tydelig Tendens i Retning af at forlade de skarpe Yderstand- punkter. Fra begge Sider nærmer man sig efterhaanden Enighed om det praktiske Resultat. Endnu er der dog langt igen, og navnlig er der ingen Enighed om den videnskabelige Opfattelse og Be­

grundelse af Reglerne. At yde et Bidrag til Løsningen af dette Problem skal her forsøges. Der er hidtil ikke gjort synderligt i denne Retning af den danske Videnskab. Spørgsmaalet har ingen­

sinde faaet en indgaaende Behandling siden Ørsted, og det frem­

træder nu i et noget andet Lys, end da han behandlede det. En særlig Grund til at tage Problemet op fra dansk Side er endelig, at vi har bedre Betingelser for at naa frem imod den rette Løs­

ning paa Grund af vor Videnskabs Opfattelse af Retstridigheds- begrebet.

Det er altsaa Sætningen: Ingen Skadeserstatning uden Skyld, hvis Rigtighed skal prøves i denne Afhandling. Det skal under­

søges. om den gælder i dansk Ret, eller hvor store Afvigelser derfra dansk Ret rummer, men Hovedopgaven skal være at under­

søge, om Sætningen bør gælde. Bør det anerkendes, at Skades­

erstatningspligt kan opstaa uden Skyld, og kan der i bekræftende Fald opstilles almindelige Grundsætninger om, hvornaar den bør indtræde? Denne Undersøgelse vil tjene til Kritik af den bestaa- ende Retstilstand, men dette vil dog ikke være dens eneste Opgave.

Den vil ogsaa søge at yde et Bidrag til Udformning af den gæl­

dende Ret, forsaavidt denne ikke er fastslaaet ved Lov eller be­

stemt Retspraksis.

Undersøgelsen vil imidlertid ikke blive udstrakt til hele Ska­

deserstatningsrettens Omraade. En saadan Opgave vilde være uoverkommelig, hvis en fyldestgørende Behandling ønskes. Der vil derfor blive valgt et begrænset Felt for Undersøgelsen. De Begrænsninger, der vil blive gjort, er følgende.

4 Indledning.

—- 1. Kun Erstatning udenfor Kontraktsforhold og andre særlige Forhold vil blive medtaget. Heri ligger ikke en Dom om, at An­

svaret i saadanne Forhold er af en anden Natur. Grunden til Begrænsningen er først og fremmest, at selve Kontraktsforholdet er et nyt Faktum ved Siden af dem, der ellers er afgørende, og at det er tænkeligt, at dette kan influere paa Retsforholdet. Det samme gælder andre Forhold, der bringer Personer i et særligt Pligtforhold til hinanden, saasom Værgemaal, offentligretligt Tje­

nesteforhold, negotiorum gestio. Undersøgelsen begrænses — om man vil — til det rene Koeksistensforhold mellem Mennesker.

2. Kun Skade, der rammer de ydre Retsgoder, Liv, Legeme eller Ting, vil blive medtaget. Dette Omraade, »Integritetskræn­

kelserne«, har fra gammel Tid været Culpareglens Felt frem for noget andet; og det er ogsaa særlig indenfor denne Gruppe, der bliver Plads for en Grundsætning om Erstatning uden culpa

(ndf. § 26).

Denne anden Begrænsning falder delvis sammen med en Be­

grænsning til de Tilfælde, hvor Skade tilføjes med fysiske Midler, men dette gælder dog langtfra fuldstændig. Navnlig kan der ved fysiske Midler let stiftes ogsaa anden Skade, men ogsaa det om­

vendte kan være Tilfældet. Bortset fra psykisk Meddelagtighed bliver der dog kun Tale om Skade paa Helbred ved psykisk vir­

kende Midler, saa at det vel kan forsvares for Simpelheds Skyld at begrænse Undersøgelsen til fysisk Skade bevirket ved fysiske Midler. Paa et enkelt Punkt vil denne Grænse dog blive over­

skredet — se navnlig §§ 10— 11 — ; men dette skyldes alene, at det netop her er umuligt at drage en skarp Grænse mellem de to Grupper af Tilfælde.

3. Udenfor Undersøgelsen holdes de Tilfælde, hvor Grunden til Skyldfrihed alene ligger i, hvad man kan kalde en Kompetence­

vildfarelse. Hermed sigtes dels til Tilfælde som den godtroende Besidders Forbrug eller Ødelæggelse af andres Ting — al Tings- Skade, der gaar ind under, hvad man har kaldt retstridig Ud­

øvelse af andres Formuerettigheder —, dels til Retshaandhævelses- akter, der paa Grund af undskyldelig Vildfarelse rammer en uskyldig, og lignende Tilfælde.

4. Fremdeles udelukkes de Tilfælde, hvor der vel er Tale om at paalægge en uskyldig Erstatningspligt, men hvor denne be- tinges af, at et andet Menneske er Skyld i Skaden og altsaa vilde

. ...\ W • > . _ .