DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - BERICHTE
N. El e r s Ko c h: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del.
Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet. (Forest Recreation in Denmark. Part III: The Use of the Forests Considered Locally.) S. 121—362. (Beretning nr. 330.)
BIND XXXIX HÆFTE 2 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
KØBENHAVN
T R Y K T I K ANDRÜPS B O G TR Y K K ERI
1984
rødgran på leret morænejord. (Durchforstungsversuche in jun
gen Fichtenbeständen auf feinlehmigen, jungdiluvialen Morä
nenböden). S. 1. — H .2: Nr. 296. T. L. Madsen, P. M o ltesen &
P. O. O lesen : Tyndingsstyrkens indflydelse på rødgranens rum- tæthed, tørstofproduktion, grentykkelse og grenmængde. (The Influence of Thinning Degree on Basic Density, Production of Dry Matter, Branch Thickness and Number of Branches of Nor
way Spruce). S. 181. — Nr. 297. H. H o lsten er-Jø rgen sen : Ved- massefaktorer i gødede og ugødede nobilis-klippebevoksninger.
(Volume Factors in Fertilized and Non-Fertilized Decoration- Greenery Stands of Abies Nobilis). S. 205. — Nr. 298. H. H ol- stener-Jørgensen: Ung bøgs, egs og rødgrans indflydelse på grundvandstanden på lermoræne. (The Influence of Young Beech, Oak and Norway Spruce on the Ground-Water Table in Clayey Moraine). S. 221. — Nr. 299. H. C. O lsen: Blomstrings- induktion hos rødgran. (Induction of Flowering in Norway Spruce). S. 229. — Nr. 300. O. K jersgård og V. Gøhrn: Abies grandis provenienser i Danmark. (Abies Grandis, A Provenance Test in Denmark). S . 267. — Nr. 301. K. S a n o j c a og H - A. Hen
r i k s e n : Et forsøg med plantning af nobilis-gran (Abies procera Rehd.) på Løvenholm skovdistrikt. (An Experiment with Plant
ing of Noble Fir (Abies procera Rehd.). S. 289. — Nr. 302. N.
E l e r s Koch: Et plantetidsforsøg med nobilis (Abies procera Rehd.). (A Planting Time Experiment with Noble Fir). S. 313.
— Nr. 303. H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n and Vi c e n t e P. Ve r a c i o n:
Relations Between Harvested Nutrients in an Irrigation-Fertili- zation Trial in a Decoration Greenery Stand of Abies Nordman- niana. (Næringsstofoptagelsen i et vandings-gødskningsforsøg i en klippebevoksning af Abies Nordmanniana). S. 341.
H. 3 :
Nr.
304. J . N e c k e l m a n n :D æ krodsplanter af nåletræ. E t litteraturstudium og nogle foreløbige resultater fra danske forsøg med rødgran (Picea Abies (L.)
H .Karst.) og Sitka (Picea Silchen- sis (Bong.) Carr.). (Ball-rooted Conifer Plants. A Survey of Litera
ture and Prelim inary Results from D anish Experim ents w ith Norway Spruce (Picea Abies (L.)
H .Karst.) and Sitka Spruce (Picea Sitchensis (Bong.) Carr.). S.
349. — Nr. 305. B e n t J a k o r - s e n :Foreløbige resultater fra unge planteafstandsforsøg i rødgran.
(P relim inary Results from Spacing Experim ents in Norway Spruce). S.
403. —Nr.
306. H . H o l s t e n e r - J ø r g e n s e n , V i c e n t eP.
V e r a c i o nand
C a l i x t oE.
Y a o :Litter Fall Studies in an Irriga
tion T rial in Norway Spruce. (Strøfaldsundersøgelser i et vandings-
forsøg i rødgran). S. 413.
I DANMARK
I I I. DEL
A N V E N D E L S E N AF SK OV E N E LOKALT B E T R AG T ET
F O R E S T R E C R E A T I O N I N D E N MA R K
P A R T I I I
T H E U S E OF T H E F O R E S T S C O N S I D E R E D L O C A L L Y
A F
N. E L E R S KOCH
er udgivet:
I. del
Befolkningens anvendelse af landets skove.
— F o r s t i . F o r s ø g s v . D a n m . 35 (1 9 7 8 ): 285— 451.
II. del
Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet.
— F o r s t i . F o r s ø g s v . D a n m . 37 (1980) : 73— 383.
III. del
Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet.
— F o r s t i . F o r s ø g s v . D a n m . 39 (1984) : 121— 362.
Desuden er følgende publikationer planlagt:
IV. del
Befolkningens ønsker med hensyn til skovenes udformning på landsbasis og regionalt.
V. del
Lokale ønsker og forskellige interessegruppers ønsker med hensyn til skovenes udformning.
VI. del
Modeller for befolkningens anvendelse af skovene og ønsker med hensyn til deres udformning.
VII. del
Økonomiske betragtninger.
Pr o j e k t Sk o v o g Fo l k
Statens forstlige Forsøgsvæsen Springforbi, DK-2930 Klampenborg
Tlf.: (01) 63 01 62
Ko c h, N. El e r s, 1984: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del.
Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet. (Forest Recreation in Denmark. Part III: The Use of the Forests Considered Locally.) 111. — Forsti. Forsøgsv. Danm., København, 39 (1984): 121— 362.
[Da, en, 63 figs., 38 tabs., 120 refs.]
Data is given concerning the time dependent variations and trends over the years 1973/76/77— 1981 in the car-borne use of five selected forest recreation sites in Denmark. Both as regards the n u m b e r of car visits and as regards the mean length of stay p er car visit, the distri
butions according to time of the day, day of the week, w eek number, and m onth are presented together w ith the sizes and times of peak and off-peak use. It is estimated that on average the n u m b er of car visits at the five counting stations has decreased by about 16 p.c. in the 6- year period from 1976 to 1981, while at the same time there is a ten
dency that the mean length of stay p er car visit has increased by approximately 8 p.c. These results are based on perm anent automatic recordings of the n u m b e r of all cars arriving and departing for every 15 minutes, and hence the n u m b er of cars present every 15 minutes at the forest recreation sites ( “the net count procedure”).
Data is also given for the size and nature of the total recreational use of five selected forest areas, including the time dependent varia
tion and the geographical use distribution within each area. These results are based on 1364 manual counts at random ly sampled times and exits from the areas, and 1033 in terview s with a response rate for each area ranging from 83.7 % to 96.2 %.
Un i v e r s a l De c i m a l Cl a s s i f i c. No.: 630*907.2.
Ox f o r d De c i m a l Cl a s s i f i c. No. : 907.2(489) (079.5) (083.4).
Ke y w o r d s: Forest recreation, recreational use estimates, recreation time variation and trends, geographical use distribution w ithin an area, net counting, regression estimates, inter
viewing.
D e t f o r s t l i g e F o r s ø g s v æ s e n . X X X IX . H . 2. 31. m a r t s 1984.
2. FORORD
Med denne beretning afsluttes den kortlæ gning af de danske skoves an
vendelse til friluftsliv, der h a r fundet sted ved Projekt Sk o v og Folk.
P ro jek tet blev oprettet i august 1975 ved Statens forstlige Forsøgsvæsen med det form ål at søge at tilvejebringe et så objektivt vejledningsgrundlag som m uligt for politiske beslutninger og adm inistrative handlinger i for
bindelse med udform ningen af de danske skoves friluftsfunktion. I perioden 1975 til 1980 blev projektet finansieret af Statens Jordbrugs- og Veterinær
videnskabelige Forskningsråd som et såkaldt forskningsrådsinitiatiV (bevil
ling 523/15). Siden 1980 h a r den økonom iske støtte til projektet bestået af et seniorstipendium fra Skovbrugsinstituttet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole sam t m idler fra Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.
I rap po rten gøres der rede for m ere detaljerede og præ cise undersøgelser af, hvorledes få udvalgte skovom råder anvendes til friluftsliv. R esultaterne, der præ senteres, udgør dels en nøje lokal fastlæ gning af den tidsm æssige v ariation i anvendelsen af skovom råderne til friluftsliv, dels en beskrivelse af besøgets geografiske fordeling inden for enkelte skovområder. De tælle
stationer, der omtales, h a r desuden u d gjort en del af grundlaget for de regio
nale betragtninger, der er publiceret i II. del, ligesom visse resu ltater benyt
tes til at kontrollere enkelte af de i II. del udførte beregninger.
Med I. og II. del sam t den foreliggende III. del er det således forsøgt at klarlægge, hvorledes de danske skove rent faktisk anvendes til friluftsliv.
LÆSEVEJLEDNING
I sammendraget p å s. 271— 280 kan man p å ca. ti minutter få et referat af de resultater, der er publiceret i denne beretning. Samtidig anbefales det at studere figurerne i afsnit 7. Navnlig figur 12, 15, 18,
21, 25, 29, 31, 35, 38, 42— 44, 53, 54, 56 og 57.
Selve beretningens tekst (afsnit 1— I I ) kan læses på om kring to timer.
I disse afsnit er desuden refereret indholdet i de tre appendiks og i bilagsmaterialet, således at man ud fra tekstafsnittene kan udvælge
eventuelle emner og metodiske problem er af særlig interesse.
3. INDHOLDSFORTEGNELSE CONTENTS
1. A B STR A C T ... 123
2. FORORD ... ... 124
3. INDHOLDSFORTEGNELSE CONTENTS ... 125
4. INDLEDNING ... 129
5. UNDERSØGELSESMETODER ... 132
5.1 Kort om måleredskaber ved registrering af skovbesøg... 132
F o t o g r a f i s k e m e to d e r (s . 132) R a d i o s p o r i n g og r i n g m æ r k n i n g (s . 132) S e lv r e g is tr e r in g (s . 133) E g e n tlig e t æ l l e a p p a r a t e r (s. 133) M å lin g a f i n d i k a t o r v a r i a b l e (s. 134) 5.2 Kontinuerlige, maskinelle tællinger af antal bil-besøg . . . 135
T æ l l e s t a t i o n n r . 0 (s. 135) T æ llin g e r n e s n ø ja g tig h e d (s . 135) O m rå d e b e s k r iv e ls e (s. 136) 5.3 Kontinuerlige, maskinelle registreringer af det tilstedeværende antal biler ... 137
T æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 og 4 (s. 137) T æ llin g e r n e s n ø j a g tig h e d (s. 140) O m r å d e b e s k r i v e l s e r (s . 140) 5.4 Stikprøvevise, manuelle registreringer af samtlige besøgende 144 O m u d v æ lg e ls e s m e to d e r o g a n a l y s e e n h e d e r (s. 144) U d v æ lg e ls e n a f r e g i s t r e r i n g s p e r i o d e r o g - s t e d e r (s . 145) D e m a n u e lle t æ l l i n g e r og in te r v ie w s (s . 147) O in r å d e b e s k r i v e l s c r (s . .150) 5.5 Databehandlingen ... 153
6. KORREKTIONER OG GENERALISERINGER ... 156
6.1 Korrektion for fejltællinger ... 156
6.2 Korrektion for manglende tællinger ... 158
O m fa n g e t a f m a n g le n d e t æ l l i n g e r (s . 158) K o r r e k tio n v e d v æ g tn in g (s. 160) K o r r e k t i o n v e d e s ti m e r in g a f d e m a n g le n d e v æ r d i e r (s. 160) 6.3 Generaliseringer ud fra de stikprøvevise, manuelle registreringer 164 O m fa n g e t a f m a n g le n d e t æ l l i n g e r og a f i n t e r v i e w - b o r t f a l d e t (s . 164) G e n e r a li s e r in g f r a t æ l l i n g e r n e t i l t a l f o r e t å r (s . 165) G e n e r a li s e r in g a f o b s e r v a t i o n e r og in te r v ie w s (s . 167) 6.4 Oversigt over datagrundlag og undersøgelses- og beregnings- metodik ... 168
7. RESULTATER ... 171
7.1 Anvendelsens generelle tidsmæssige v a ria tio n ... 173
A n v e n d e ls e n s v a r i a t i o n i e n u g e i 1981 (s . 173) A n v e n d e ls e n s v a r i a t i o n i 1981 (s. 173)
A n v e n d e ls e n s v a r i a t i o n i e t g e n n e m s n itli g t å r (s . 174) A n v e n d e ls e n s k l a s s i f i c e r e d e f o r d e l i n g e r (s. 181) A n v e n d e ls e n s y d e r p u n k t e r (s . 184)
Y d e r p u n k te r n e s tid s m æ s s ig e p la c e r i n g (s . 192)
7.2 Sammenhængen mellem antal besøg og besøgsvarighed . . . . 196 7.3 Anvendelsens fordeling over døgnets t im e r ... 198
D ø g n v a r ia tio n e n i d e t t i l s t e d e v æ r e n d e a n t a l b i l e r (s. 198) D ø g n v a r ia tio n e n i a n t a l l e t a f in d - o g u d k ø r s l e r (s . 199) D ø g n v a r ia tio n e n i b e s ø g s v a r ig h e d e n (s. 205)
D ø g n v a r ia tio n e n s f o r d e l i n g o v e r u g e d a g e (s. 207) D ø g n v a r ia tio n e n s f o r d e l i n g o v e r å r s t i d e r (s. 207)
7.4 Anvendelsens fordeling over ugedage ... 209
U g e d a g s v a r ia tio n e n i a n t a l l e t a f b il- b e s ø g (s. 209)
U g e d a g s v a r ia tio n e n i d e n g e n n e m s n itli g e b e s ø g s v a rig h e d p r . b i l b e s ø g (s. 212)
U g e d a g s v a r ia tio n e n i a n t a l l e t a f b i l - b e s ø g s t i m e r (s. 212) U g e d a g s v a r ia tio n e n s f o r d e l i n g o v e r å r s t i d e r (s . 216)
7.5 Anvendelsens fordeling over å rs tid e r... 217
Å r s t i d s v a r i a t i o n e n i a n t a l l e t a f b il- b e s ø g (s. 217) Å r s t i d s v a r i a t i o n e n i d e n g e n n e m s n itli g e b e s ø g s v a rig h e d
p r . b i l- b e s ø g (s . 220)
Å r s t i d s v a r i a t i o n e n i a n t a l l e t a f b il- b e s ø g s t im e r (s . 221)
7.6 Anvendelsens udvikling (1973) — 1976 — 1981 ... 223
U d v ik lin g e n i a n t a l l e t a f b i l- b e s ø g (s . 223)
U d v ik lin g e n i d e n g e n n e m s n itli g e b e s ø g s v a r ig h e d p r . b il- b e s ø g (s . 230)
U d v ik lin g e n i s k o v e n e s a n v e n d e ls e s a m m e n h o l d t m e d d e n g e n e r e lle t r a f i k u d v i k l i n g o g u d v i k l i n g e n i b e n z i n - p r i s e r n e (s. 231) U d v ik lin g e n i a n v e n d e ls e n f o r d e e n k e l te m å n e d e r (s. 238) U d v ik lin g e n i a n v e n d e ls e n f o r d e e n k e l te u g e d a g e (s . 239)
U d v ik lin g e n i a n v e n d e l s e n f o r u d v a lg te t i d s p u n k t e r p å d a g e n (s . 243) U d v ik lin g e n i o m fa n g e t a f a n v e n d e ls e n s y d e r p u n k t e r (s. 244)
7.7 Den totale anvendelse af udvalgte skovområder... 245
A n ta l s k o v b e s ø g o g s k o v b e s ø g s - tim e r p r . å r (s. 246)
A n v e n d e ls e n s f o r d e l i n g p å o b s e r v e r e t k a te g o ri ( h e r u n d e r o m f a n g e t a f f æ r d s e l m e d (lø s ) h u n d ) (s. 249)
B e s k r iv e ls e a f d e n t o ta le a n v e n d e ls e (s . 250)
K o n tr o l a f b e r e g n in g e n i I I . d e l a f a n d e l i b i l ( h e r u n d e r f o r d e l i n g e f t e r b e n y t t e t t r a n s p o r t m i d d e l ) (s. 253)
A n v e n d e ls e n s k a r a k t e r i s t i k a og v e j r e t (s. 255) D en t o ta le a n v e n d e ls e s tid s m æ s s ig e v a r i a t i o n (s . 256)
U d v ik lin g e n i d e l t a g e r a n t a l l e t t i l n o g le s tø r r e a r r a n g e m e n t e r (s . 257)
7.8 Anvendelsens geografiske fordeling inden for det enkelte område på udvalgte skovområder... 259
A n v e n d e ls e n s f o r d e l i n g t i l u d g a n g e (s. 259) A n v e n d e ls e n s f o r d e l i n g i t e r r æ n e t (s. 260)
O m fa n g e t a f f æ r d s e l u d e n f o r v e je og s t i e r (s . 266,1 S k o v tu r e n s læ n g d e (s . 268)
8. SAMMENDRAG ... ... 271
U n d e r s ø g e ls e rn e s b a g g r u n d og f o r m å l (s. 271) R e s u l t a t e r f r a t æ l l e s t a t i o n e r n e (s. 272)
R e s u l t a t e r f r a d e m a n u e lle r e g i s t r e r i n g e r p å u d v a lg te s k o v o m r å d e r (s . 275)
R e s u lta te r n e s g r u n d l a g og p å l i d e l i g h e d (s. 278)
9. INTRODUCTORY SUMMARY ... 281
T h e b a c k g r o u n d a n d p u r p o s e o f th e i n v e s t i g a t i o n s (p . 2 8 t ) M e t h o d s o f th e v a r i o u s i n v e s t i g a t i o n s (p . 2 S t )
R e s u l t s (p . 2S5)
10. EFTERSKRIFT ACKNOWLEDGMENTS ... 286 11. CITERET LITTERATUR ... 288
APPENDIKS A: UDDYBENDE METODISKE REDEGØRELSER . . 297
A.1 Tællenøjagtighed ved tællestation nr. 1, 2, 3 og 4 ... 297
S t a r t v a n s k e l i g h e d e r (s. 297) T æ lle n ø ja g tig h e d e n (s. 298) A.2 Udjævning af tællefejl på tællestation nr. 1, 2, 3 og 4 ... 300
F o r u d s æ t n i n g e r (s. 300) F e j l u d j æ v n i n g p å t æ l l e s t a t i o n n r . 3 (s. 304) K o n tro l a f f e j l u d j æ v n i n g e n (s . 305) A.3 Analyse af korrektionerne for manglende tællinger på tælle stationerne ... 308
B e r e g n in g e n a f v æ g te n e (s. 308) M o d e lle n t i l e s ti m e r in g a f d e m a n g le n d e r e g i s t r e r i n g e r (s. 311) E s t i m e r i n g a f d e m a n g le n d e v æ r d i e r f o r g e n n e m s n itli g b e s ø g s v a r ig h e d og d e t t ils te d e v æ r e n d e a n t a l b i l e r i u d v a lg te p e r i o d e r (s . 312) E s t i m e r i n g a f d e m a n g le n d e v æ r d i e r f o r t æ l l e s t a t i o n n r . 0 f ø r d e n 1 /4 -1 9 7 6 (s. 313) U s i k k e r h e d e n p å d e e s ti m e r e d e m a n g le n d e v æ r d i e r (s . 314) M o d e lk o n tr o l (s . 315) A.4 Udvælgelsen af registreringsperioder og -steder ved de stik prøvevise, manuelle registreringer... 319
R e g i s tr e r in g s p e r io d e r (s. 319) R e g i s tr e r in g s s te d e r (s. 322) A.5 Analyse af bortfaldet ved de manuelle tællinger og de per sonlige interviews ... 324
M a n g le n d e m a n u e lle t æ l l i n g e r (s . 324) I n t e r v i e w - b o r t f a l d e t (s . 324) A.6 Generaliseringer ud fra de stikprøvevise, manuelle registreringer 325 R e g r e s s io n s s k ø n n e t (s. 325) S ti k p r ø v e s k ø n n e t (s. 328) A.7 Indhøstede erfaringer til brug ved senere undersøgelser . . . . 330
E xperience gained for use in future investigations A.8 Symbolfortegnelse Explanation of symbols ... .. 331
APPENDIKS B: RESULTATORIENTEREDE TABELLER TABLES ... 333
B.1 Resultater fra tællestationerne ... 333
Results for the counting stations B.2 Resultater fra de manuelle registreringer på udvalgte skov områder ... 344
Results of the manual recordings in selected forest areas APPENDIKS C: SAMMENLIGNINGER MED ANDRE UNDER SØGELSER ... 352
BILAG I: PRIMÆRE BILAG ... ..359
1.1 Tælledata-skema Recording Data form ...359
1.2 Interview-skema nr. 1 Interview ing form No. 1 ... ..360
1.3 Interview-skema nr. 2 Interview ing form No. 2 ... ..361
BILAG II: SEKUNDÆRE BILAG
Disse bilag er ikke medtaget i beretningen, men kan erhver
ves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen. Eet eksemplar af samt
lige sekundære bilag er desuden samlet deponeret på Dan
marks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek.
11.1 A n l æ g s r a p p o r t n r . 1, 2 og 3
f r a P r o j e k t S k o v og F o l k v e d r ø r e n d e o p r e tte ls e n a f t æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 og 4.
11.2 T æ l l e s t a t i o n e r n e s s tr ø m s k e m a s a m t i n s t r u k t i o n e r v c d r . o p s æ tn i n g a f t æ l l e r , j u s t e r i n g a f d e t e k t o r s p o l e r og e k s p e d i t i o n a f k a s s e t t e b å n d . 11.3 I n s t r u k s f o r u d f ø r e l s e n a f m a r k a r b e j d e t i f o r b i n d e l s e m e d d e s t i k
p r ø v e v is e , m a n u e lle r e g i s t r e r i n g e r a f d e t t o ta le b e s ø g p å u d v a lg te s k o v o m r å d e r .
11.4 O v e rs ig t o v e r e d b - p r o g r a m m e r t i l b e h a n d l i n g a f d a ta f r a t æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 og 4. D o k u m e n ta tio n a f p r o g r a m m e r n e „ P A P “ , „ S P L I T “ og „SO M M E R “ . S a m t o v e rs ig t o v e r d e f æ r d i g k l a r g j o r t e d a ta . A f J e s p e r S t a h l M a d s e n .
11.5 D o k u m e n ta tio n a f e d b - p r o g r a m m e t „ T E S T “ t i l f e j ls ø g n in g a f d a t a f r a t æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 o g 4.
A f J e s p e r S t a h l M a d s e n ,
11.6 F i l t e r i n g C o u n t s o f C ars E n t e r i n g a n d L e a v i n g a P a r k i n g Pl ac e . 111.
B y S ø r e n A n d e rs e n a n d M ats R u d e m o .
— J . A p p l . P r o b . , I s r a e l , 19 (1982) : 64— 71.
( R e f e r e n c e n : A n d e r s e n & R u d e m o 1982.) .
11.7 D o k u m e n ta tio n a f p r o g r a m t i l u d j æ v n i n g a f t æ l l e f e j l p å t æ l l e s t a t i o n n r . 1 , 2 og 4. ( E d b - p r o g r a m m e t „C O R “ .)
A f S ø r e n A n d e r s e n , J e s p e r S t a h l M a d s e n og M a t s R u d e m o . ( R e f e r e n c e n : A n d e r s e n et al . 1982.)
11.8 D o k u m e n ta tio n a f p r o g r a m t i l u d j æ v n i n g a f t æ lle f e jl p å t æ l l e s t a t i o n n r . 3. ( E d b - p r o g r a m i n e t „ P 3 C O R “ .)
A f J e s p e r S t a h l M a d s e n .
11.9 F o r s l a g t i l f o r e n k l i n g / f o r b e d r i n g a f fe jls ø g n in g e n og f e j l u d j æ v n i n g e n p å t æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 og 4.
11.10 I n s t r u k s e r f o r k o n t r o l a f t æ l l e s t a t i o n e r n e s n ø ja g tig h e d m e d h e n s y n t i l r e g i s t r e r i n g e n a f ( A ) a n t a l b il- b e s ø g og ( B ) a n t a l t i ls te d e v æ r e n d e b i l e r .
11.11 I n s t r u k s f o r k l a r g ø r i n g a f t æ l l e d a t a - og i n t e r v i e w d a t a -s k e m a e r n e f r a d e s t i k p r ø v e v i s e , m a n u e lle r e g i s t r e r i n g e r a f d e t t o ta le b e sø g p å u d v a lg te s k o v o m r å d e r .
11.12 M a g n e t b å n d m e d d e u d v ik le d e e d b - p r o g r a m m e r , d e f æ r d ig e d a t a b a s e r s a m t v is s e d a t a s æ t , d e r u d g ø r t r i n p å v e je n t i l d e f æ r d ig e d a t a b a s e r . 11.13 F i g u r e r, d e r i k k e e r m e d ta g e t i b e r e tn in g e n , m e n s o m d e r e r h e n v i s t
t i l i b e r e t n i n g e n s t e k s t (f i g u r II.13.1—II .13 .5 ).
11.14 T a b e l l e r, d e r i k k e e r m e d ta g e t i b e r e tn in g e n , m e n s o m d e r e r h e n v i s t t i l i b e r e tn in g e n s t e k s t (ta b e l II.1U.1—II.1U.3).
BILAG III: TERTIÆRE BILAG
Disse bilag udgør undersøgelsens arkivmateriale, der forven
tes deponeret hos Projekt S kov og Folk til 1988.
111.1 D a t a m a t e r i a l e f r a t æ l l e s t a t i o n n r . 0.
111.2 D a t a m a t e r i a l e f r a t æ l l e s t a t i o n n r . 1, 2, 3 og 4.
111.3 D a t a m a t e r i a l e f r a k o n t r o l a f t æ l l e s t a t i o n e r n e s n ø ja g tig h e d ( j f r . b i l a g 111.4 T æ l l e d a t a- og i n t e r v i e w d a t a - s ’k e n v a e r (K A 26 og K A 32) f r a d e s t i k -
. p r ø v e v is e , m a n u e lle r e g i s t r e r i n g e r a f d e t t o ta le b e s ø g p å u d v a lg te s k o v o m r å d e r .
111.5 E d b - u d s k r i f t e r .
4. INDLEDNING
I denne beretning om tales forskellige registreringer, der h a r h a ft flere forskellige form ål. For det første redegøres der for P rojekt Skov og Folks m askinelle tæ llestationer, for det andet beskrives visse m anuelle registre
ringer på udvalgte skovområder.
Den første tæ llestation blev etableret i august 1973 ved hovedadgangs
vejen til skovene syd for Århus og h a r siden registreret antallet af biler, der passerer, for hver hele tim e. I foråret 1976 blev der oprettet yderligere fire tællestationer. Ud fra den inform ation, som indsam les ved hjæ lp af disse fire stationer, kan bl. a. beregnes det tilstedeværende antal biler hvert 15.
m inut. Formålene med at oprette disse tæ llestationer h a r været:
1) at etablere et reference-grundlag for stikprøvevise, m anuelle op
tæ llinger af andre skovom råders anvendelse til friluftsliv, således som det er beskrevet i II. del (Koch 1980) og også i denne beret
ning.
2) at få en nøje lokal fastlæ gning af den tidsmæssige variation i fri
luftslivet på få velafg'rænsede skovom råder og derm ed en vis viden om bl. a. udviklingstendenserne i friluftslivets omfang.
De manuelle registreringer, der om tales i beretningen, h a r fundet sted i Århusskovene i 1973— 74, sam t i perioden 1977— 78 i: Jægersborg Dyrehave, Store Dyrehave (Frederiksborg Statsskovdistrikt) og Åtte Bjerge (Randbøl S tatsskovd istrikt), — og endelig på Gammelkjøgegaard Skovdistrikt i som
m eren 1982. Formålene m ed disse undersøgelser h ar bl. a. været:
1) at kontrollere enkelte af de i II. del beregnede resu ltater ved hjæ lp af en m ere intensiv registrering.
2) at få en bedre viden om den totale anvendelse af om råderne samt om besøgets geografiske fordeling inden for det enkelte sk o v område.
Skovgæsternes ø n sk er/p ræ ferencer er også blevet undersøgt ved de m a
nuelle registreringer i de nævnte skovom råder. R esultaterne af disse u n d er
søgelser refereres im idlertid ikke i denne beretning, men planlægges publi
ceret i V. del.
Figur 1 viser tæ llestationernes og de udvalgte skovom råders geografiske placering.
Hovedsigtet m ed beretningen er at videregive egne undersøgelses-resul- tate r og — hvor det er m uligt — at sam m enligne disse med tilsvarende resu l
tater fra andre undersøgelser. Beretningen. indeholder således ikke en
diskussion af behovet for og anvendeligheden af de her præ senterede resul-
F i g u r 1. Tæ llestationernes og de udvalgte skovom råders geografiske beliggenhed. (Se også figur 2, 4, 5, 6 og 7.)
F i g u r e 1. Location of the counting stations and the investigated forest areas. (Cf. also figures 2, b, 5, 6, and 7.)
N O T E : F o r a m o r e d e t a i l e d m a p o f D e n m a r k c f. K o ch (1980, e n c l o s u r e 1.5).
T R A N S L A T I O N : T æ l l e s t a t i o n n r . : C o u n t i n g s t a t i o n N o .
tate r og heller ikke en detaljeret redegørelse for de udførte litteratu r- og m etodestudier. Disse em ner er behandlet i arbejdsno tat nr. 1, 2, 3 og 4 fra Projekt Sk o v og Folk, hvortil der henvises (Koch 1975, 1976a, 1976b og 1977a).
Beretningen indeholder heller ikke en næ rm ere redegørelse for den sam
m enhæng, der h a r været i arbejdet med at kortlægge de danske skoves
anvendelse til friluftsliv. Det skyldes, at trådene blev sam let i II. del, der bygger på resu ltater fra både I. og III. del, og som flere af delundersøgelserne i III. del som nævnt h a r til form ål at kontrollere. Et overblik over sam m en
hængen i arbejdet frem går derfo r dels af II. del (Kocli 1980, s. 81 f og 129), dels af de publicerede oversigtsartikler om pro jektet (f. eks. Koch 1982a og 1982c).
Desuden bør det gentages og fremhæves, at det kun er den faktiske an
vendelse af skovene til friluftsliv, der er registreret i I., II. og III. del (jfr.
Koch 1976a, s. 6, 1978, s. 293 f og 1980, s. 82 f). Denne anvendelse (eller om m an vil „forbruget“ ) afhæ nger både af behovet for dette gode („efterspørg
selen“ ) og af de erkendte og tilgængelige muligheder for friluftsliv og for andre konk urreren de fritid sak tiv iteter ( „udbuddet“ ) . (F or en uddybning henvises til Koch (1983).) Det er tanken senere at søge at analysere, hvor
ledes disse forskellige faktorer påvirker hinanden (jfr. s. 122 og Koch 1975, s. 27 f).
Beretningen er i øvrigt forsøgt opbygget med et ret stort hensyn til den
„alm indelige“ læser. Der er b rug t sam m e princip, som m an kender fra kinesiske æsker, hvilket m edfører, at såfrem t m an Adl til bunds i et emne, er det nødvendigt at åbne flere æsker. Det vil sige at læse m ere end sam m en
draget og denne indledning, m åske også afsnit sat med petit eller endda at følge en af de m ange henvisninger til forskellige appendiks, bilag og tid li
gere publikationer. En ræ kke m etodiske forhold og resultater, som udgør arbejdets fundam ent, og derfor nødvendigvis bør dokum enteres, er således behandlet i tre appendiks. D esuden er en del m ateriale, der skønnes at have m indre generel interesse blandt læserne, ikke m edtaget i beretningen, men sam let i sekundære bilag (bilag II.), der er publiceret for sig. Disse bilag, hvis indhold frem går af indholdsfortegnelsen (s. 128), kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen eller lånes på Danmarks Veterinær- og Jord
brugsbibliotek. Endelig henvises der enkelte steder i beretningen til tertiære bilag (bilag III.) — beretningens egentlige arkivmateriale, der forventes deponeret hos Projekt Skov og Folk i hvert fald frem til 1988 (jfr. s. 128).
Indholdet af de tre appendiks og de sekundæ re bilag er refereret og om talt i tekstens hovedafsnit (5., 6. og 7.), der yderligere indledes med korte sam m endrag. I afsnit 5. beskrives de forskellige undersøgelsesm etoder, der er benyttet. Dels tæ llestationerne og deres virkem åde, og deis hvorledes de forskellige m anuelle registreringer er udført. K orrektioner for tæ llesta
tionernes fejltæ llinger og m anglende tæ llinger er beskrevet i afsnit 6. Lige
som der også i dette afsnit er g jo rt rede for, hvordan der er generaliseret ud fra de stikprøvevise, m anuelle registreringer.
De fundne resu ltater videregives og diskuteres i afsnit 7. Hvis m an
ønsker at springe direkte til dette afsnit, k a n det være en fordel at studere
figur 3, 8, 9 og navnlig figur I I på vejen.
5. UNDERSØGELSESMETODER Dette afsnit ru m m er en beskrivelse af, hvorledes de forskellige data, som beretningen er baseret på, er indsam let og behandlet. F ø rst gives der en kort oversigt over m askinelle/autom atiske m etoder til registrering af skovbesøg (afsnit 5.1), idet dette emne er behandlet m ere indgående i arbejdsnotat nr. 2 (Koch 1976a). D ernæst gøres der rede for de to typer af tællestationer, som er oprettet, — deres virkem åde og placering (afsnit 5.2 og 5.3). I det efterfølgende afsn it 5.4 beskrives de forskellige m anuelle registreringers udførelse, mens del endelig i afsnit 5.5 omtales, hvorledes det indsam lede datam ateriale er blevet bearbejdet.
5.1 Kort om måleredskaber ved registrering af skovbesøg
Som nævnt ovenfor er dette emne behandlet i et tidligere publiceret arbejdsnotat (Koch 1976a), hvortil der henvises. H er skal blot gives følgende oversigt over m åleap p aratu r udviklet af trafikteknikere, m ilitæ ret, vildt
biologer, forstfolk, sociologer og andre:
Fo t o g r a f i s k e m e t o d e r
F o r eksempel ved hjælp af TV/video-kameraer, sm alfilm sapparater eller foto
grafiapparater. Optagelsen af fotografierne kan ske p å følgende m åder: kontinuer
ligt, på forudvalgte tidspunkter, med konstant tidsinterval („time lapse“-opta
gelse) eller ved aktivering af skovgæsten (f. eks. via et fotocelleanlæg). De væsentligste ulem per ved disse metoder er, at det ofte vil være vanskeligt at be
skytte apparaturet, og navnlig at den indsamlede information k ræ ver en langsom
melig manuel analyse før databearbejdning. Fotografering fra luften h a r været prøvet, h e ru n d e r også ved hjælp af såkaldte „remote sensfn<7“-teknikker. Projekt S kov og Folk afprøvede således f. eks. i 1975 elektronisk scanning (termografe
ring) ved hjælp af AGA Th e r m o v i s i o n 750 (jfr. K och 1976a, s. 22 f). E rfaringerne fra egne og andres undersøgelser er, at biler, telte, både o. lign. med rim elig nøj
agtighed kan observeres fra luften (jfr. Koch 1976a, s. 28); men dette gælder ikke
— m ed de kendte teknikker — personer, der v a n d re r i et skovområde.
Ra d i o s p o r i n g o g r i n g m æ r k n i n g
Disse målemetoder anvendes med succes in den for bl. a. vildtbiologi og eto
logi. Det er im idlertid vanskeligt at forestille sig, at de kan bruges ved registrering af skovbesøg.
Se l v r e g i s t r e r i n g
Hvilket vil sige, at skovgæsten (eller dennes repræ sentant) opsøger et regi- streringsm edium for at afgive information om sit besøg. Man kan h e r skelne mel
lem tvungen og frivillig selvrcgistrering. Muligheden for tvungen selvregistrering opstår, n år skovgæstens planlagte aktivitet kræ ver tilladelse (f. eks. adgang til reservat, båltænding, motorløb o. s. v.) eller afgiftsbetaling (f. eks. adgang til enkelte private arealer, campingpladser, jagt o. lign.). Til brug ved frivillig selv
registrering er der udform et forskellige hjæ lperedskaber i form af en slags post
kasser, gæstebøger o. lign. (jfr. Koch 1976a, s. 14 f). F o r at en frivillig selvregistre
ring skal lykkes, kræves det, at skovgæstens opm ærksomhed fanges, og at h a n /h u n kan motiveres til at afgive den ønskede information. Undersøgelser — navnlig fra U.S.A. — viser, at det er en meget varierende og oftest ret stor andel af de besø
gende, som det ik ke lykkes at registrere ved denne metodik (jfr. Koch 1976a, s.
33 f).
Eg e n t l i g e t æ l l e a p p a r a t e r
Et tælleapparat består sædvanligvis af en detektor og af et opsamlings- og registreringsudstyr. Følgende detektortyper kan benyttes (jfr. Koch 1976a, s. 16 f f ) :
—• Fotoceller, h vor æ ndringen i en fotoelektrisk stråle (radar, ultralyd eller in frarød) registreres.
— Pneumatiske slanger. In d esp æ rret luftmasse i en svær gummislange. Ved mekanisk p åv irk n in g forplanter en luftbølge sig og slutter en membran- kontakt.
— Elektromagnetiske detektorer, hvor registreringen baseres på den æ n dring, d e r opstår i det magnetiske felt omkring en spole, n å r en metal
genstand passerer; — med an d re ord: der dannes en induktionsstrøm, der omformes og forstærkes.
— Kontaktkabler. Ved mekanisk påvirkning bringes to ledere indesluttet i en fælles plastickappe i kontakt m ed hin anden.
— Koaxialkabler, hvilket er kabler bestående af en isoleret leder omgivet af et trådnet. Ved m ekanisk p åv irk n in g ændres afstanden mellem leder og tråd n et og derm ed kondensatorens kapacitet.
Fotoceller og pneum atiske slanger h a r hyppigst været anvendt som detektorer ved registrering af skovbesøg. Begge detektortyper e r upålidelige, bl. a. fordi de relativt let kan opdages og derm ed påvirkes. Hertil kommer for fotocellers ved
kommende vanskelighederne ved at undgå registrering af faldende blade, forbi
passerende dyr, svingende grene o. lign. (jfr. Koch 1976a, s. 19 f). Nyere anlæg kan dog til dels modvirke disse p roblem er (jfr. f. eks. DeLand 1976). Ved Projekt Skov og Folk h a r registrering af skovbesøg med pneum atisk slange (det svenske tæ lleapparat Ha l d a TC-1) fundet sted i bl. a. Jægersborg Dyrehave og Åtte Bjerge (Randbøl S ta tssko vd istrikt). Registreringerne anses for så usikre, at de er blevet kasseret (se også s. 148).
Elektromagnetiske detektorer er efterhånden almindeligt anvendt ved trafik
tællinger på vejnettet, p åv irk n in g af lyskurve, skiftning af togsignaler o. lign. De elektromagnetiske detektorer h a r følgende fordele: (1) Detektoren graves ned i eller und er vejens slidlag og påvirkes derfor ikke af vejrforholdene (f. eks. snelag) og kan kun meget vanskeligt opdages og udsættes for hæ rvæ rk. (2) Kan anvendes p å grusveje. (3) Slides ikke ved registrering. (4) Tæller antal passager og ikke f.
eks. antal aksler. — Ulemperne ved de elektromagnetiske detektorer er følgende:
(1) En elektromagnetisk detektor er mindst 10 gange dyrere, end en pneumatisk detektor. (2) Visse fabrikater kan ikke registrere trafik, der kører m indre end 20—
25 k m / t (f. eks. Ma l v i g D E A c / i w o - t æ l l e r e n ) . (3) Detektoren er blokeret under hele passagen af et køretøj. Hvis detektoren tæller over flere kørebaner, kan man der
for risikere en systematisk fejl, da én bil kan „ d æ k k e “ en anden. (4) Flytning er p. g. a. nedgravning omkostningskrævende. (5) Detektoren kan kun registrere metalgenstande. I p rin c ip p e t kan nogle fabrikater indstilles til at være så fint
følende, at de kan registrere f. eks. en lommekniv eller et nøgleknippe. I praksis kan man im idlertid næppe anvende den elektromagnetiske detektor til at tælle gående trafik.
Kontakt- og koaxialkabler benyttes kun til specielle trafikregistreringsformål.
Begge detektortyper er udsat for mekanisk slid og h a r derfor kun en relativ kort holdbarhed.
Opsamlings- og registreringsudstyret i et tæ lleapparat kan også udformes for
skelligt (jfr. Koch 1976a, s .,1 8 f). Dels kan registreringen — som ved de fotogra
fiske metoder — ske enten kontinuerligt, på forudvalgte tidspunkter, med konstant tidsinterval eller ved aktivering af skovgæsten. Dels kan data registreres på f. eks.
enten papirstrim m el (evt. optisk læsbart), hulstrimmel, hulkort, magnetbånd,/
kassettebånd, elektronisk pladelager, ved direkte grafisk udtegning af trafikstrøm eller ved fotografisk optagelse (jfr. s. 132).
I mere enkle tæ lleapparater vil detektoren og opsamlings- og registrerings
udstyret være direkte sammenbygget. Dette gælder den almindelige styktæller, del- f. eks. kan monteres u nder et gangbræt eller p å en faldlåge, og tællemøllen, som man ken d er fra f. eks. diverse udstillinger, Tivoli o. lign. Medmindre disse enkle tæ lleapparater overvåges, vil de sædvanligvis være upålidelige ved registre
ring af skovbesøg.
Må l i n g a f i n d i k a t o r v a r i a b l e
Flere h a r forsøgt eller foreslået, at man — i stedet for en direkte måling af omfanget af skovbesøg —• målte en indikator for denne størrelse. For eksempel:
antal restaurantregninger, skiliftbilletter eller udlejningsregninger; omfanget af vandforbrug på campingpladser; sliddet på vegetationen; mængden af affald fra skovgæsterne eller omfanget af toiletbenyttelsen (jfr. Koch 1976a, s. 40 ff). Disse metoder er ikke anset for generelt anvendelige h er i landet, da en stor del af skov
besøgene i D anm ark finder sted som korte besøg, der ikke efterlader nævnevær
dige spor i form af regninger, vandforbrug, vegetationsslid, affald, toiletbenyttelse eller lignende.
I arb ejd sn otat nr. 2 (Koch 1976a) er refereret undersøgelser, der h ar benyttet de forskellige m åleredskaber. Desuden er der i et appendiks sam m enstillet visse oplysninger (pris, spændingsforsyning, detektortype, regi- streringsform og forhandlernavn) på udvalgte m åleapparater (Koch 1976a, s. 60 ff).
På baggrund af den foranstående oversigt vil del i de efterfølgende afsnit
5.2 og 5.3 blive beskrevet, hvorledes Projekt Skov og Folks tæ llestationer
er udform et.
5.2 Kontinuerlige, maskinelle tællinger af antal bil-besøg T æ l l e s t a t i o n n r. 0
Tællestation nr. 0 blev oprettet den 29/8-1973 af forf. i sam arbejde med V ejdirektoratet (jfr. Koch 1974, s. 73 ff). F ra den 1/4-1976 h a r V ejdirekto
rate t overtaget d riften af tællestationen, idet tilsyn foretages af A m tsvej
væsenet i Århus Am tskom m une. Siden den 1/1-1977 er stationen blevet be
tragtet som én af V ejdirektoratets i alt ca. 100 „perm anente tæ llestationer“
(statio n nr. 751-1620-1-9510, Ørneredevej i Århus, jfr. Vejdirektoratet 1982a, s. 1 f og s. 86).
Tæ lleapparatet er
Sy s t e m m a l v i g d e a c/ i w o,der er del dom inerende tr a fiktæ lleapparat i D anm ark (jfr. Arbejdsgruppen Vedrørende Trafiktællin
ger 1973, s. 13 og tabel 1). D etektoren er elektrom agnetisk og nedfræ set i vejbelægningen, så antallet af bil-passager i begge retninger registreres (2 k ø rebaner). Hver tim e udstem ples det totale antal bil-passager på p a p ir
strim m el.
F o r Projekt S k o v og Folk ville en separat optælling af den udad kørende trafik medføre både mere anvendelige og lidt mere præ cise data (jfr. appendiks A.7).
F ø r den 1/4-1976 var tælleren installeret på Hotel Marselis og drevet af lysnettet. E fter denne dato b'ev den placeret i en glasfiberkasse i vejsiden og drives nu af en akkum ulator.
Prisen for tæ lleapparatet med detektor og opstilling var i 1976 ca. 12 000 kr. (jfr. Koch 1976a, s. 61).
Tæ l l i n g e r n e s n ø j a g t i g h e d
Der er — forf. bekendt — k u n udført en undersøgelse af tællenøjagtig- heden i
Sy s t e m m a l v i g d e a c/i w o,nemlig af Arbejdsgruppen Vedrørende Trafiktællinger (1973, s. 34 ff). Ved tælling m ed én detektor, del- dækkede to ensrettede kørespor, fand t m an en system atisk fejl på fra 0 til — 9 % i forhold til m anuelle tællinger. Fejlen m å antages at skyldes:
1) at køretøjer i det ene kørespor blokerer for registrering af køre
tøjer i det andet kørespor (jfr. s. 134). Dette gør sig specielt gæl
dende ved lange k øretøjer (lastbiler, busser o. lign.), der tager lang tid om at passere detektoren.
2)
a t D E A C - d e t e k t o r e n k u n v a n s k e l i g t k a n r e g i s t r e r e t r a f i k , d e r k ø r e r l a n g s o m m e r e e n d20—25
k m / t .De to forhold bevirker begges at der m å forventes en positiv sam m en
hæng mellem fejlens størrelse og trafikm æ ngdens størrelse. På tællestation nr. 0 er trafikm æ ngden m eget lille sam m enlignet m ed V ejdirektoratets øvrige tæ llestationer og m ed en meget lille andel af lastbiler, busser o. lign.
sam tidig m ed,-at kørselshastigheden ligger på ca. 40 k m /t. Det skønnes på dette grundlag, at den system atiske tællefejl gennemsnitligt er af størrelses
ordenen — 3 %.
F i g u r 2. O versigtskort over Ärhusskovene og den geografiske beliggen
hed af tæ llestation nr. 0, 2 og 3.
F i g u r e 2. Map of the investigated forest area “ Ä rhusskovene” and the location of counting stations Nos. 0, 2, and 3.
Om r å d e b e s k r i v e l s e
Tællestation nr. 0 er placeret ved hovedadgangsvejen til skovom rådet syd for Århus, jfr. figur 2. Det er konstateret, at dette ca. 750 h a store skov
om råde er meget intensivt anvendt til friluftsliv (Koch 1974, s. 73 ff; Koch
1978, s. 331 og Koch 1980, bilag 1.5). En m anuel registrering ved hjæ lp af
18 skoleelever foretaget den 13/5-1973 viste, at ca. 60 % af bil-besøgene til
skovom rådet den pågældende dag passerede tæ llestation nr. 0 (jfr. s. 147 f og
Koch 1974, s. 73 f). Bortset fra en m indre trafik til fire skovrestauranter i
om rådet m å om fanget af erhvervsm æssig tra fik og tra fik fra bolig til a r
bejdssted ved tæ llestation nr. 0 anses for om trent lig nul. F riluftsliv i skov og/eller ved strand er hovedform ålet med langt størstedelen af trafik ken (jfr. definitionen af en frilu ftsak tiv itet hos Koch (1976a, s. 9 og 1980, s.
109)). Herved adskiller tæ llestationen sig afgørende fra alle V ejdirektora
tets øvrige perm anente tæ llestationer, hvilket og'så afspejler sig i et afvi
gende trafikm ønster (jfr. f. eks. Vejdirektoratet 1982a).
Ärhusskovene og deres betydning for friluftslivet er mere detaljeret beskrevet af Koch (1974, specielt s. 17— 21). Enkelte forhold skal refereres: Skovområdet, hvis afgrænsning er vist på figur 2, er offentligt ejet. Hovedparten (ca. 700 ha) tilhører og adm inistreres af Århus Kommune; en m indre del (ca. 66 ha) omkring Moesgård h ører u n d e r Forhistorisk Museum, Århus, mens den resterende del af Moesgårdskovene (ca. 100 ha) ejes af et interessentskab af kommuner. Omkring
% af arealet er bevokset med bøg med en usædvanlig stor andel ældre bevoksnin
ger. Topografisk set er om rådet relativt stærkt kuperet med en forskel på 106 m fra højeste til laveste p u n k t og en stor rigdom af bække og åer. Strandene langs skovene er gennemgående velegnede til badning, navnlig ved Moesgård Strand, hvortil der om sommeren går bus. D erudover forekommer der en række p u b li
kumsfaciliteter: To campingpladser, to dyreparker, 4— 5 afmærkede vandreture, i alt 6 skovrestauranter, et vandrerhjem , Forhistorisk Museum på Moesgård m. v.
Vej- og stisystemet er veludbygget, og motorkørsel på skovvejene er i vidt omfang tilladt.
Siden 1972 h a r der hvert å r på en søndag i september i forbindelse m ed Århus Festuge været afholdt et 12 km langt „Marselisløb“ i skovene syd for byen. Ud
viklingen i antallet af løbsdeltagere fremgår af figur 54 på s. 257. Den h a r været kraftigt stigende og toppede foreløbig i 1979 med ca. 16 000 deltagere. Mens løbet afvikles, h a r der siden 1975 været lukket for almindelig biltrafik i skovområdet (Marsetis-komiteen 1981). D erudover afholdes der en række andre organiserede friluftsaktiviteter med et m indre deltagerantal i Ärhusskovene, ligesom der i for
bindelse med Marselis-løbet også er arran g eret en fortræ ning 2 gange ugentligt hele sommeren m ed ca. 4— 500 deltagere pr. gang.
5.3 Kontinuerlige, maskinelle registreringer af det tilstedeværende antal biler Tæ l l e s t a t i o n n r. 1 , 2 , 3 o g 4
Disse fire tæ llestationer er udviklet og oprettet af Projekt Skov og Folk i 1975/76 i sam arbejde m ed leverandøren: Dansk Signal Industri A / S ved afdelingsleder, ingeniør Bent Zierau. Princippet i m ålingen er følgende, idet der for en mere detaljeret beskrivelse henvises til Koch (1976b, s. 7— 12):
Samtlige biler, der kører ind i og ud af et om råde, tælles for sig, og resu lta terne registreres sam tidigt og meget hyppigt. Såfrem t tællingerne er præcise, vil antallet af biler, der er til stede i området på et vilkårligt registrerings- tidspunkt, kunne bestem m es som forskellen mellem det til tidsp unk tet op- sum m erede antal af biler, der henholdsvis er kø rt ind i og ud af om rådet.
Desuden kan antallet af bil-besøgstimer beregnes m ed en afrundingsfejl, der afhæ nger af registreringshyppigheden, sam tidig med, at antallet af bil-
D e t f o r s tli g e F o r s ø g s v æ s e n . XX X IX . II. 2. 31. m a r t s 1984. 2
besøg direkte frem går af den separate tælling af tra fik k e n ind i og ud af om rådet. Ud fra de to sidstnæ vnte størrelser kan beregnes den gennemsnit
lige besøgsvarighed pr. bil-besøg i et vist tidsrum .
Antallet af bil-besøgstimer defineres som det opsummerede antal tim er én eller flere biler er til stede i et givet område i en given periode. Een bil-besøgstime kan således bestå af en bils tilstedeværelse i én time, fire biler der hv er er til stede i ét k v arter eller en hvilken som helst ækvivalent kombination. Antallet af bit-besøg defineres som antallet af bil-passager ind i (eller ud af) et givet område i en given periode. F or en uddybning og en definition af andre analyseenheder henvises til Koch (1978, s. 295 f og 1980, s. 108 f).
Tællingens princip er oprindeligt udviklet af Wagar og Thalheimer, der benyttede betegnelsen:
„ Th e n e t c o u n t p r o c e d u r e“( Wagar & Thalheimer 1969). Til trods for m etodens fordele konkluderer de, at da der ikke findes trafiktæ lleu dstyr, der er velegnet, m å m etoden indtil videre anses for u a n vendelig i p raksis ( W agar & Thalheimer 1969, s. 1 og 8).
Det v ar derfor nødvendigt at udvikle et trafiktæ llesystem , der bl. a.
ku nne: (1) adskille den indad kørende tra fik fra den udad kørende og op
tælle begge separat, (2) tælle præ cist også ved langsom kørsel, (3) registrere d a ta meget hyppigt og helst på et m askinlæ sbart m edium , og hvor det en d videre (4) var m uligt at korrigere for tæ llefejl og for m anglende tællinger.
(Yderligere k rav til tællem etoden er opstillet i Koch (1976b, s. 5 f).)
I prak sis er den enkelte tæ llestation herefter opbygget således: Der er udvalgt et om råde, hvortil der k u n fører én adgangsvej for biler. P å et sted, hvor denne er så smal, — eller er gjort så smal — at bilerne k un kan passere én ad gangen, er der nedgravet to elektrom agnetiske detektorer, der også k an registrere langsom tkørendé tra fik (fab rik at: L. M.
Er i c s s o ndetektor JCD 16). D etektorernes følsomhed er afstem t med henblik på en registrering af biler.
Detektorernes spoler er nedlagt i fint sand, udspæ ndt om kring træpløkke og dækket med 5— 10 cm asfalt. Den ene spole e r lagt i et 8-tal, for at de to spoler ikke skal forstyrre hinanden. Et skærm et kabel, der er nedgravet i mere end % in’s dybde og dækket m ed sand og et plastdæk, forbinder hver spole med detek
torskabet, som er monteret i tilknytning til det øvrige tælleapparatur.
Ved hjæ lp af et retningskoblingsudstyr registreres im pulsen „detektor 1
— detektor 2“ som én indad kørende bil, m ens im pulsen „detektor 2 — de- to r 1“ registreres som én udad kørende bil, jfr. figur 3. Det forhold, at biler
ne kun k an passere detektorerne én ad gangen, forhindrer, at en bil kan blokere for registreringen af en anden. F or tællestation nr. 3’ s vedkommende h a r det ikke været m uligt at indsnæ vre adgangsvejen til én kørebane. I ste
det er den til- og frakørende tra fik adskilt ved hjæ lp af en opstribning af
ca. 200 m dobbelt optrukne linjer, hvorefter der er placeret én detektor i
hver kørebane, jfr. figur 2 og detailkort i bilag II.l (se s. 128).
De t e k t o r e r
D etectors
(D©
3 m ^ X i
i
T r a f i k t æ m æ r T raffic co u n ter
F i g u r 3. Principskitse for opbygningen af tæ llestation nr. 1, 2, 3 og 4.
A N M .: S a m t l i g e t i l - o g f r a k ø r e n d e b i l e r o p tæ lle s v e d h j æ l p a f n e d g ra v e d e e le k tr o m a g n e t is k e d e t e k t o r e r og r e g is tr e r e s h v e r f o r s ig p å k a s s e t t e b å n d h v e r t 15. m i n u t (se i ø v r ig t t e k s t e n ) .
F i g u r e 3. General lay-out of counting stations Nos. 1, 2, 3, and k.
N O T E : A ll i n c o m i n g a n d o u t g o i n g v e h i c l e s a r e d e t e c t e d b y i n d n c t i v e - l o o p d e t e c t o r s a n d r e c o r d e d s e p a r a t e l y o n a c a s s e t t e ta p e e v e r y f i f t e e n m i n u t e s .
D ata opsamles og registreres på den i Holland frem stillede trafik tæ ller
Tr a f f i c o r d e r b c d-m t.
H vert 15. m inut udskrives på et kassettebånd det a n tal biler, der er kørt ind i og ud af om rådet i løbet af det foregående kvarter sam m en med følgende inform ationer:
1) Dagens num m er (fra 1 til 365, hvilket m edfører, at m anuel in d griben er nødvendig ved sk u d år).
2) Klokkeslæt.
3) A pparatets num m er.
I alt registreres der således i princippet 175 200 tal pr. tæ llestation pr.
år, hvilket gør det ret nødvendigt at benytte elektronisk databehandling (edb) i det videre arbejde med disse registreringer.
Tidsintervallet 15 m in u tter mellem hv er registrering er valgt af følgende årsa
ger: (1) Det anses for tilstrækkeligt lille til at give den nødvendige meget hyppige situationsbeskrivelse, og dermed en acceptabel afrundingsfejl ved bestemmelsen af antallet af bil-besøgstimer. (For det enkelte bil-besøg kan afrundingsfejlen na
turligvis være betydelig, men næsten alle de præ senterede resultater i afsnit 7 er baserede på meget store antal bil-besøg.) (2) Intervallet h a r efterhånden udviklet sig til at blive international standard ved trafiktællinger; og' endelig (3) det m ed
fører, at hvert kassettebånd kan vare ca. 35 døgn, og at båndskift derfor kan fore
tages omkring hver den 1. i en måned.
B åndskift og tilsyn m ed tæ llestationerne foretages af lokalt boende én
gang om m åneden. Sam tidig kontrolleres u ret og batterispæ ndingen efter
den instruks, der er gengivet i de for sig publicerede sekundæ re bilag (bilag
I I.l). Justering af detektorerne og tilsyn i øvrigt er foretaget af Projekt Skov og Folk og/eller Dansk Signal Industri A / S m indst én gang om året.
Bortset fra asfaltbelægningen over detektorernes spoler er de fire tælle
stationer ikke synlige i terræ net, og de er så godt som um ulige at udsætte for hæ rvæ rk. Selve tæ lleapparatet, retningskoblingsudstyret og detektor
skabene er opsat i aflåselige m urstensbygninger.
Hele trafiktæ llesystem et drives af netspændingen, m en i tilfælde af strøm svigt sikrer en batteriforsyning, at det elektriske u r og ud skriften fo rt
sæ tter upåvirket. Dette gælder derim od ikke detekteringen, og der vil derfor fejlagtigt blive registreret nul passager, så længe strøm svigtet varer.
T æ lleapp aratu ret ejes af Forskningsrådenes og Risø’s In strum en ttjen e
ste
(f r i t) ,m ens brugsretten tilh ører Projekt Skov og Folk. Hver tæ llesta
tion h a r kostet ca. 35 000 kr. i oprettelse i 1976, af hvilke tæ lleapparatet alene tegnede sig for de ca. 20 000 kr. Tæ llestation nr. 2 og 3 h a r dog kun kostet ca. 25 000 kr. pr. stk., idet de to stationer benytter et fælles tælle
ap p arat med 4 registreringskanaler
( Tr a f f i c o r d e r b c d-m t2 /4 ).
Tæ l l i n g e r n e s n ø j a g t i g h e d
Tæ llenøjagtigheden er næ rm ere analyseret i appendiks A .l , hvor den ræ kke af vanskeligheder, der opstod i forbindelse ined tæ llestationernes etablering, også er beskrevet. Analysens hovedkonklusion er, at tæ llestatio
nerne optæller antallet af bil-bcsøg med en stor og nogenlunde konstant nøjagtighed. Den gennem snitlige tællefejl (m iddelafvigelsen) varierer såle
des over de fire tæ llestationer fra — 0.3 % til 0.5 % med en spredning på mellem 3.1 % og 6.1 % (procent af det gennem snitlige antal bil-besøg), hvilket sam m enlignet m ed andre trafik tæ lleapp arater m å anses for meget tilfredsstillende (jfr. s. 135 og Arbejdsgruppen Vedrørende Trafiktællinger 1973, s. 34 ff). (Der henvises desuden til afsnit 6.1.)
Om r å d e b e s k r i v e l s e r
