Ud fra resultaterne i II. del er det kun m uligt at få et groft indtryk af, hvorledes de besøgende fordeler sig inden for det enkelte skovområde (jfr.
Koch 1980, s. 176 f). Spørgsmålet m å anses for væsentligt, men også van
skeligt at belyse på en præcis måde (jfr. s. 132, 146 og 266). I det efterføl
gende er det på grundlag af mere detaljerede registreringer søgt at klarlægge dette forhold nærmere.
An v e n d e l s e n s f o r d e l i n g t i l u d g a n g e
Det fremgår tydeligt af tabel B.21, at for samtlige undersøgte skovområ
der benyttes enkelte af udgangene på årsbasis betydeligt mere end andre:
For Jægersborg Dyrehave forlader omtrent halvdelen af de besøgende om
rådet ved 3 af de i alt 13 tællesteder (nr. 4, 5 og 7, jfr. figur 6 og tabel B.21).
Om kring 1/4 benytter 2 af de i alt 27 udgange fra Store Dyrehave; mens næsten 60 % forlader Gammelkjøgegaard ved tællested nr. 1 eller 2 af de i alt 13 tællesteder (jfr. tabel B.21 og figur 4 og 7). Der er kun registreret ved ét tællested i Åtte Bjerge (jfr. s. 255); — og for århusskovene foreligger der ikke registreringer fra samtlige udgange, men ud fra de udførte registre
ringer er konklusionen den samme som ovenfor (jfr. tabel B.21).
Tabel B.21 viser også, at anvendelsens fordeling til udgange på særlige tidspunkter kan afvige betydeligt fra den på årsbasis fundne. Ved Erem i
tageløbet den 19/9-1976 benyttede ikke mindre end ca. 58 % af de besøgende Fortunporten (tællested nr. 7) som udgang; mens Hubertus jagten den 7/11- 1976 medførte en større relativ anvendelse af udgang nr. 2, 4, 5 og 9 end konstateret på årsbasis. En særlig registrering søndag den 13/5-1973 i Århusskovene viste tilsvarende en usædvanlig stor anvendelse ved tællested nr. I I (jfr. tabel B.21 og s. 147).
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: Lucas videregiver resultater, der er umiddelbart sammenlignelige og i overensstemmelse med de foran omtalte (1980, s. 28). Han konstaterer, at alene 3 adgangsveje tegner sig for mindst halv
delen af anvendelsen på otte forskellige områder med mellem 8 og 17 adgangsveje (Lucas 1980, s. 30). For det 9. undersøgte område med i alt 69 adgangsveje udgør besøget på de 8 mest benyttede adgangsveje ca. 50 % af det totale antal besøg (I.e.). Den samme hovedkonklusion kan udledes af figurerne hos Lucas (1964, s.
17) og Heglebåck (1978, bilag 6). Lucas forenkler (1964, s. 19) sine resultater til, at 10 % af et områdes adgangsveje tegner sig for mindst 50 % af besøgene. Omend tendensen er tydelig nok, gælder denne forenkling og generalisering — som det fremgår af det foranstående — ikke fuldt ud for alle områder.
Us i k k e r h e d: For de mest intensivt registrerede udgange er usikkerheden p å
det årlige antal besøg beregnet og sammenstillet i tabel B.13. For de mindre inten
sivt registrerede udgange må der forventes en større relativ usikkerhed. Der hen
vises desuden til usikkerhedsbetragtningerne p å s. 248 f, 258 og 323.
An v e n d e l s e n s f o r d e l i n g i t e r r æ n e t
Skovgæsternes fordeling i terrænet er kun undersøgt nærmere for to områder: Ärhusskovene og Gammelkjøgegaard. Ved undersøgelsen i Ärhus
skovene er optællingerne i de 36 tilfældigt udvalgte afdelinger for hver time sat i relation til de tilsvarende registreringer på tællestation nr. 0 (jfr. s.
147). Dernæst er del gennemsnitlige relative besøg pr. time beregnet for
Afstand fra bycentrum, km .Distance fr o m city centre, km
F i g u r 55. Sammenhængen mellem del gennemsnitlige relative antal besøg pr. time i tilfældigt udvalgte afdelinger i Ärhusskovene og afstanden
fra bycentrum. (1973/74.)
K IL D E : Program P02A og EP02A.
Ä N M .: Del relative an tal besøg er beregnet som antallet a f forbipasserende skovgæster i den u d valgte afdeling pr. tim e divideret med antal forbipasserende biler ved tæ llestation nr. 0 i den samme time (jfr . fig u r 2). Antallet a f registreringstimer pr. afdeling er ligefremt proportionalt m ed observationsmarkeringens areal, varierende fra 2 til 15 registrerings- timer. Afstanden fra bycentrum er m ålt fra dom kirken i lige lin je og i halve kilometre.
Afdelingens num m er er anført, idet et „M“ angiver Moesgård Skov. Registreringerne den 30/12-1973 er kasseret på grund af kørselsforbud den pågældende søndag.
F i g u r e 5 5. The relationship between the mean relative number of visits per hour in randomly sampled compartments of the forest area “ Ärhus
skovene”, and the distance from the city centre. (1973/74-.)
NOTE: The relative num ber of visits has been calculated as the num ber of forest visitors passing through the sam pled compartment per hour, divided by the num ber of cars passing counting station No. 0 in the same hour (cf. figure 2). The num ber of registration-hours per compartment is proportional to the area of the plotting point, varying between 2 and 15 registration-hours. The distance from the city centre has been measured as the direct 'distance from the cathedral in h a lf kilometres. The num ber of the compartment has been specified, where “ M” stands fo r a p articular part o f the forest area. The registrations from one day have been rejected due to unusual circumstances arising from a fuel crisis.
hver afdeling og vist i figur 55 i forhold til afdelingens afstand fra dom
kirken i Århus (jfr. figur 2). Umiddelbart var det forventet, at del' ville være en negativ sammenhæng mellem det relative antal besøg og afstanden fra bymidten. Som det fremgår af figur 55, er det ikke tilfældet (jfr. evt. også program P02A). Forklaringen herpå kan være, at skovområdet som tidligere nævnt er velforsynet med gode veje, der i vid udstrækning er åbne for mo
torkørsel. Resultatet bør således ikke generaliseres ukritisk.
Me t o d i s k e b e t r a g t n i n g e r/ Us i k k e r h e d : Ved beregningen af det relative antal besøg er der ikke taget hensyn til afdelingens størrelse. Det skyldes, at omfanget af veje, der går igennem afdelingen, anses for mere afgørende samtidig med, at afdelingerne er af nogenlunde sammenlignelig størrelse. Resultaterne i figur 55 synes endelig ikke at retfærdiggøre mere dybtgående analyser, når datamaterialets begrænsede størrelse og repræsentativitet (jfr. s. 146) samt den åbenbare mang
lende sammenhæng tages i betragtning.
Ved undersøgelsen på Gammelkjøgegaard Skovdistrikt blev der tilføjet følgende to spørgsmål til det i bilag 1.3 viste interview-skema:
„9 B . V i l D e v e n l i g s t p å d e t t e k o r t v i s e, h v o r i s k o v e n D e i i a r v æ r e t?
Ja ... 1 Nej ... 2.
9C. Ha r D e k r y d s e t m o t o r v e j e n
i f o r b i n d e l s e m e d d e t t e s k o v b e s ø g?
Ja ... 1
Nej ... 2.“ (Jfr. bilag II.3.)
Spørgsmål nr. 9B medførte, at interview-personen — med evt. hjælp fra intervieweren — skulle indtegne den rute. der var tilbagelagt ved skovbesø
get, på det forelagte kort. Som kortmateriale blev for Asen benyttet fotoko
pier af vandretursfolderens kort, der er i målestoksforholdet ca. 1:15 000, og for Åshøj Skov m. v. fotokopier af et skovkort i målestoksforholdet ca.
1:10 000. (jfr. s. 152 f og Køge Turisibureau 1971). Interview-personen blev først præsenteret for det kort, der dækkede skovområdet, hvori interviewet fandt sted. Såfremt der blev svaret „Ja“ til spørgsmål nr. 9C, skulle spørgs
m ål nr. 9B desuden gentages med kortet over det andet skovområde.
Kodningen af den således tilvejebragte inform ation er udført af skov
brugsstuderende Ditte Svendsen efter den i bilag 11.11 gengivne instruks.
Hovedprincippet ved kodningen er, at hver svarpersons rute blev opdelt i entydige strækninger, det vil sige strækninger, som benyttes i hele deres længde, når de benyttes. Ved den videre analyse blev hver stræknings an
vendelse bestemt ud fra en opsummering af de vægtede registreringer (jfr.
appendiks A.6 og program P12).
Denne registreringsmetodik lykkedes langt bedre end forventet, og del kan kun beklages, at dette forhold ikke også er undersøgt for de andre ud
valgte skovområder. I alt var det m uligt for 67 af samtlige 70 svarpersoner
at indtegne den rute, som de fulgte ved deres skovbesøg. Kun 1 af de 67 svarpersoner havde besøgt skovområdet Åshøj Skov m. v. og dét alene (jfr.
tabel B.21). For de resterende 66 svarpersoner er den geografiske fordeling i anvendelsen af skovområdet Åsen vist i figur 56A, idet fordelingerne for ikke-motionister (42 svarpersoner) og motionister (24 svarpersoner) des
uden er illustreret for sig i figur 56B og 56C.
Selv om datamaterialet er lille, fremgår det tydeligt af figuren, at anven
delsen af de enkelte veje og stier i skovområdet Åsen er meget forskellig.
Området mellem hovedbygningen og Claras Kirkegård anvendes mest inten
sivt; mens det næsten udelukkende er motionister, der benytter den vestlige del af skoven og de mere „ydmyge“ stier, sammenlign figur 56B og 56C.
Resultaterne anses for anvendelige ved en nærmere planlægning for om
rådets friluftsliv (jfr. Svendsen 1983, s. 69 f ) ; men som følge af skovdistrik
tets særlige forhold, der er beskrevet på s. 152 f, bør de ikke generaliseres ukritisk. Det gentages desuden, at resultaterne ikke vedrører et helt år, men kun perioden 1/5— 30/9 1982.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: En stor geografisk variation i anvendelsesintensiteten inden for det enkelte skovområde findes også hos Lucas (1964, s. 21 ff), Kettler (1970, s. 28 ff), Kardell (1972, s. I I og 17 f), Helles & Thor- mann (1974, s. 229), Haakenstad (1975, s. 111 f), Heglebåck (1978, bilag 6), Lucas (1980, s. 31 ff), More (1980, s. 85), Karameris (1982, s. 71) og Kardell (1982, s. 51 f og 54). Forf. er ikke bekendt med undersøgelser, der for noget område når til et modsat resultat. — Lucas redegør for en metode til at beregne et såkaldt ’koncen
trations indeks’ ved sammenligning mellem forskellige skovområder (1980, s. 38 f ) ; og han konkluderer ud fra et betydeligt større materiale, at de mest ekstensivt anvendte lokaliteter inden for det enkelte skovområde ikke altid er de fjerneste (.Lucas 1980, s. 30). — Kardell finder den største geografiske spredning af anven
delsen om efteråret, hvilket han forklarer ved, at folk på denne årstid leder efter bær og svampe (1972, s. 17 f). — More forsøger at opstille en model for anven
delsen af de enkelte delområder i to byparker ud fra forskellige fysiske karakteri
stika (1980, s. 85 ff). Han finder en positiv sammenhæng mellem et delområdes
Side 263— 265 —»
Page 263— 265
F i g u r 56. Fordelingen i anvendelsen af skoven Åsen under Gammel
kjøgegaard Skovdistrikt til friluftsliv for (A) samtlige skovgæster, (B) samtlige skovgæster undtagen motionister og (C) motionister. (M aj— sep
tember 1982.)
K IL D E : Program P12.
ANM.: Parken er ikke medtaget i det undersøgte om råde, jfr . fig ur 7.
F i g u r e 5 6. The distribution of the recreational use of the forest “ Åsen”, belonging to the forest district “ Gammelkjøgegaard”, for (A) all forest visitors, (B) all forest visitors except joggers, and for (C) joggers. (May—
September 1982.)
NOTE: The results haue been obtained by letting each interviewed person m ap h is/he r d is trib u tion of recreational use, cf. figure 7, figure I I in section 9, and appendix A.7.
F i g u r 5 6 A. Fordelingen i anvendelsen af Åsen til friluftsliv for s a m t l i g e s k o v g æ s t e r (jfr. s. 262).
F i g u r e 5 6 A. The distribution of the recreational use of “ Åsen” for all forest visitors (cf. />. 262).
F i g u r 5 6 B. Fordelingen i anvendelsen af Åsen til friluftsliv for s a m t- L IG E S K O V G Æ S T E R U N DT AG EN M O T IO N IS T E R (jfr. S. 262).
F i g u r e 5 6 B. The distribution of the recreational use af “ Åsen” for all forest visitors except joggers (cf. p. 262).
anvendelsesintensitet og dets antal af bænke, omfang af søbredder og dets mængde af skyggefulde arealer. — Svendsen konstaterer ud fra et ret lille datamateriale, at Åshøj Skov m. v. Tiar en relativ større betydning for friluftsorganisationerne end for samtlige skovgæster: 5 af organisationerne havde ved deres sidste arran
gement været i Ashøj Skov m. v., mens 14 havde besøgt Åsen (Svendsen 1983, s. 44).
Me t o d i s k e b e t r a g t n i n g e r o g u s i k k e r h e d: Det er tidkrævende at indsamle, kode og sammenstille de resultater, der er vist i figur 56. Hertil kommer, at usik
kerheden formodentlig er relativ stor, idet den navnlig forventes at hidrøre fra svarpersonernes indtegning af den rute, som de fulgte. Et bedre kortmateriale end det, der er benyttet her, ville have været formålstjenligt; — f. eks. vandretursfol- derens kort i et større målestoksforhold og farvelagt. Desuden gentages det, at datamaterialet er lille.
Svarpersonerne er fordelt til motionister og ikke-motionister på grundlag af den observerede kategori (jfr. bilag 1.3, nr. 15). En motionist er her defineret som en person, der bevæger sig i løb og/eller bærer idrætstøj (jfr. bilag II.3).
Samtlige 24 svarpersoner, hvis observerede kategori er registreret som „motionist“, har på spørgsmål nr. 2 oplyst, at de har motioneret (jfr. bilag 1.3). Derudover har 7 andre svarpersoner oplyst, at motion har været ét af formålene med skovturen (program P0851). Den observerede kategori er benyttet som klassificeringsfaktor, idet den — uanset et vist subjektivt skøn — anses for mere veldefineret end sva
rene på spørgsmål nr. 2.
Ud fra de indtegnede ruter kan det konstateres, at omtrent 20 % har tilbage
lagt en rute, der på hele strækningen følger den gule afmærkning for de udlagte vandreture (jfr. Køge Turistbureau 1971) (opgjort pr. skovbesøg, jfr. program P085). Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at skovgæsten direkte følger vandreturen. Helles & Thormann finder således ved interviewing af de besøgende, der vandrede ad den afmærkede vandretur i Nørreskoven ved Furesøen, at kun 27 % aktivt fulgte vandreturen (1974, s. 233) (se evt. også tabel C.l). På Gammel
kjøgegaard er der i modsætning til i Nørreskoven ikke opsat oversigtskort, der viser de markerede vandreture, ved indgangene til skovområdet.
Om f a n g e t a f f æ r d s e l u d e n f o r v e j e o g s t i e r
Der blev desuden ved undersøgelsen på Gammelkjøgegaard Skovdistrikt tilføjet følgende spørgsmål til interview-skemaet i bilag 1.3:
„ 9 D . Ha r De o g s å b e v æ g e t De m u d e n f o r s k o v e n s v e j e o g s t i e r?
Ja ... . . . 1
Nej ... 2.“ (Jfr. bilag II.3.)
Ca. 80 % svarede „Nej“ til dette spørgsmål (opgjort pr. skovbesøg', jfr.
program P085). Hvorvidt resultatet er i overensstemmelse med den faktiske adfærd, m å dog anses for uvist, jfr. de efterfølgende usikkerhedsbetragtnin
ger. Andelen, der oplyste, at de også har bevæget sig uden for skovens veje og stier, er signifikant større for blandt andet mandlige svarpersoner, de mindre hyppigt tilbagevendende gæster samt for svarpersoner, der har været længere tid i skoven eller har tilbagelagt en længere skovtur; mens andelen er signifikant mindre for skovgæster, der færdes alene (jfr. program P085).
Resultatet m å — udover undersøgelsesmetoden — også formodes at af
hænge af blandt andet skovområdets størrelse og dets øvrige karakteristika, herunder vej- og stinettets udformning, samt af undersøgelsens tidsmæssige omfang, der her kun vedrører perioden maj-september. Resultatet bør derfor ikke tillægges en mere generel betydning.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: For så vidt er resultatet i overens
stemmelse med tilsvarende resultater hos Haakenstad (1972, s. 47), Helles & Thor- mann (1974, s. 232), Haakenstad (1975, s. 111 f og 121 ff), Heglebäck (1978, s. 76), Lucas (1980, s. 41), Karameris (1982, s. 73 og 143) og Kardell (1982, s. 57 f ) ; mens
— forf. bekendt — kun Jacsman (1971, s. 128 f) når til en modsat hovedkonklu
sion. Sammenligningerne er imidlertid vanskelige, da undersøgelsesmetoderne og resultaternes pålidelighed er meget varierende, navnlig for dette spørgsmåls ved
kommende. Haakenstad (1972) og Jacsman baserer deres konklusioner på ikke særligt repræsentative interview-undersøgelser, og spørgsmål der medfører gene- raliseringsfejl. — Haakenstad finder en større andel, der som regel bevæger sig uden for veje, stier og løjper, blandt yngre mennesker og om sommeren (1972, s.
47). — Jacsmans spørgsmålsformulering må anses for ledende og upræcis, hvilket kan medvirke til at forklare hans afvigende resultat: at mellem 54 og 63' % i 4 skove nær Zürich ’ikke altid bliver på skovvejene, men også ofte går. ind i skoven’
(1971, s. 128 og 220). — Heglebåcks og Lucas’ resultater hidrører fra skovgæster
nes indtegning af den rute, de har fulgt. Såfremt det tilsvarende materiale, der er sammenstillet i figur 56, benyttes som grundlag for en konklusion i nærværende undersøgelse, kan der konstateres en overensstemmelse med svarafgivelsen på spørgsmål nr. 9D. Men den indtegnede rute udgør næppe et præcist analysegrund- lag for dette spørgsmål. — Lucas finder, at for 8 områder bevæger kun mellem 10 og 20 % sig uden for veje og stier; mens andelen omtrent er 50 % på det 9.
undersøgte område, der er et åbent klippelandskab. — De øvrige undersøgelser er baseret på observationer i marken: Helles & Thormann bemærker, at stikprøver viste, at meget få gæster færdedes i bevoksningerne i Nørreskoven (1974, s. 232).
—■ Kardell har for to skovområder nær Linköping opgjort denne andel til i begge tilfælde ca. 5 % (1982, s. 57 f). — Mens Karameris’ undersøgelse udmærker sig ved at forsøge at kortlægge dette forhold både ved observering og ved interviewing.
Ved observering finder han for to skovområder nær München, at andelen, der færdes uden for veje og stier, er på 8 og 14 %, mens den tilsvarende andel ved interviewing bestemmes til henholdsvis 10 og 4 % (Karameris 1982, s. 73 og 143).
Overensstemmelsen mellem de to registreringsmetoder må anses for acceptabel, idet Karameris’ spørgsmålsformulering kan medføre generaliseringsfejl. — Haa
kenstad når ud fra mindre systematiske og mindre repræsentative observationer og interviews frem til den samme hovedkonklusion (1975, s. 121 ff og 124). — For Gammelkjøgegaard Skovdistrikt har Svendsen fundet (1983, s. 45), at halvdelen af friluftsorganisationerne ved deres sidste arrangement havde deltagere, der også bevægede sig uden for skovens veje og stier (jfr. tabel C.l).
Us i k k e r h e d: Risikoen for målefejl må anses for betydelig ved det foran om
talte spørgsmål nr. 9D. For det første er betegnelsen „skovens veje og stier“ næppe veldefineret. For det andet kan spørgsmålet betragtes som ømfindtligt, idet fred
ningsnævnets standardskilt med uddrag af reglerne for færdsel og ophold i privat
ejet skov er opsat ved' indgangene til Gammelkjøgegaard Skovdistrikt. Af dette skilt fremgår det bl. a., at „Færdsel og ophold må kun finde sted på vejene.“ Ende
lig kan spørgsmålet for det tredje måske være forbundet med en vis risiko for overdrivelse hos nogle svarpersoner. Sammenligningen med andre undersøgelser
— og her navnlig Karameris’ resultater — samt nærmere analyser af de enkelte skovgæsters indtegnede rute (jfr. figur 56), har dog medført en tilstrækkelig tillid til resultaterne af spørgsmål nr. 9D til, at det er valgt at publicere disse med de gjorte forbehold. Resultaterne er desuden i overensstemmelse med den generelle iagttagelse, at der ikke ved samtlige manuelle tællinger på de udvalgte skovområ
der er observeret skovgæster, som forlader områderne uden for de etablerede adgangsveje og -stier (jfr. s. 323).
Sk o v t u r e n s l æ n g d e
For samtlige 67 svarpersoner, der ved undersøgelsen på Gammelkjøge- ganrd har indtegnet skovturens forløb på et kort, er den tilbagelagte afstand i skoven m ålt ved hjælp af en kortmåler. Resultaterne er sammenstillet i figur 57. Det ses af figuren, at skovturens længde har varieret fra 0.7 til 13.4
%
Transportafstand i skoven, km Travelling distance in the forest, km
F i g u r 5 7 . Sk o v t u r e n s l æ n g d e: Den procentiske andel af skovgæsterne, der tilbagelagde mere end et givet antal km på deres tur i Gammelkjøge-
gaard Skovdistrikt (opgjort pr. skovbesøg).
K IL D E : Program P085 og EP085.
ANM.: Resultaterne vedrører ikke et helt år, m en kun perioden 1/5— 30/9 1982, jfr . fig ur I I .
F i g u r e 57. Distance decay curves (cf. Sm ith (1983, p. 29 ff) ) for the trip in the forest: Percentage of the forest visitors who covered more than a certain number of km ’s on their trip in the forest district “ Gammelkjøge-
gaard” (estimated per forest visit).
NO TE: The results have been obtained by measuring the length of each visitor’s trip , cf. figure 56. The results refer to the period 1/5— 30/9 1982 only, and not to a year, cf. figure I i in section 9.
TRANSLATION: See figure 56.
km, og at fordelingerne er noget forskellige for motionister og ikke-motioni- ster (klassificeret efter observeret kategori, jfr. s. 266). Nogle nøgletal (op
gjort pr. skovbesøg):
Skovturens længde i km
Distance travelled in forest, km Antal svar
Gns. Spredning
x s Median
Median
personer n
Motionisler 5.4 3.2 4.3 24
Ikke-motionister 2.3 1.8 2.2 43
Samtlige skovgæster 3.4 3.0 3.1 67
K IL D E : Program P085.
TRANSLATION: See figure 56.
Da datamaterialet er meget lille, kan fordelingen af skovturens længde efter flere forskellige faktorer ikke analyseres til bunds. Umiddelbart kan det iagttages, at den gennemsnitlige længde af selve turen i skoven er sig
nifikant større på hverdage, blandt de mere hyppige skovgæster, ved de længere varende besøg og for motionister (jfr. program P085). Derimod kan der ikke på det foreliggende grundlag konstateres nogen sikker forskel på skovturslængden blandt andet ved godt og' ved dårligt vejr, for bilister/
ikke-bilister, for besøgende med eller uden hund, for m æ nd/kvinder eller for svarpersoner, der er henholdsvis ældre og yngre end 60 år (program P085). De konstaterede forskelle skyldes formodentlig navnlig motionister- nes længere skovture.
Resultaterne bør sammenholdes med, al skovområdet Åsen, som de først og fremmest vedrører (jfr. s. 262), er relativt lille og beliggende tæl ved Køge by (jfr. figur 7); samt at områdets gæster har en relativ lav gennemsnitlig besøgsvarighed pr. skovbesøg: 0.8 timer mod 1.8 timer på lands- og årsbasis (jfr. tabel B.15 og Koch 1978, s. 321). Disse faktorer forventes — alt andet lige — at medvirke til en lavere gennemsnitlig skovturslængde. I modsat retning virker formodentlig, at resultaterne kun vedrører perioden 1/5—
30/9 1982 og ikke et helt år.
Undertiden fremsættes det udsagn, at skovgæsterne gennemgående ikke bevæger sig ret langt væk fra deres biler. Formodentlig er udsagnet til dels baseret på iagttagelser af mange skovgæster tæt ved parkeringspladserne og betydeligt færre længere inde i skoven. Sådanne iagttagelser bør imidlertid ikke generaliseres ukritisk; — analogt med, at det forhold, at man i et supermarked sædvanligvis møder den største koncentration af kunder ved kasseapparaterne, ikke er ensbetydende med, at kun denne del af super
markedet besøges.
Resultaterne fra Gammelkjøgegaard bør heller ikke generaliseres ukri
tisk. Alligevel synes de næppe at bekræfte formodningen om, at skovgæ
sterne generelt ikke tilbagelægger længere afstande på selve turen i skoven.
Det forstlige Forsøgsvæsen. X X X IX . H. 2. 31. m arts 1984. 10
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: Haakenstad finder ved en spørge
skema-undersøgelse blandt indbyggerne i Oslo en gennemsnitlig skovturslængde på 8 km om sommeren og 12 km om vinteren samt en større afstand hos mænd, yngre svarpersoner og hyppige skovgæster (1972, s. 48 f). Undersøgelsen er fejl
behæftet som følge af et stort bortfald (57 %) og generaliseringsfejl på grund af spørgsmålsudformningen. Begge fejlkilder må forventes at medvirke til en over- estimering af skovturslængden. — Kardell har ved interviewing på ikke tilfældigt udvalgte steder og tider registreret en større skovturslængde om efteråret (4.4 km) end om sommeren (1.3 km) (1972, s. 17). — Lucas’ resultater er indhentet på til
behæftet som følge af et stort bortfald (57 %) og generaliseringsfejl på grund af spørgsmålsudformningen. Begge fejlkilder må forventes at medvirke til en over- estimering af skovturslængden. — Kardell har ved interviewing på ikke tilfældigt udvalgte steder og tider registreret en større skovturslængde om efteråret (4.4 km) end om sommeren (1.3 km) (1972, s. 17). — Lucas’ resultater er indhentet på til